Siloøen Skitser af en mulig fremtid for øen. Udarbejdet af: Mikkel Damborg
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Koncept
4
Overblik
5
Inspirationer
7
Farvepalet
9
MUUS´pakhus: Erhvslokaler
11
Parkering, butikker, boliger og værksteder + museum i det gamle Vitfoss
12
Boliger, strandpark og bådudlejning
13
Cylinderne: Stråtækt etagebyggeri
14
Passagen mellem cylinderne og reservatet
15
Østsiden: Caféliv, erhvervslokaler, boliger samt natur- og kulturreservat
16
Cafélivet omkring kulturreservatet
17
FAF-siloen: Øens højhus
18
FAF-siloens sydside: Træelementer, sollys og udsigt
19
Økonomi
20
Forord “Siloøen skal være en destination for hele byen - året rundt. Her kan man opleve himmel og hav(n) og det er her, man vælger at bo og arbejde, hvis man både ønsker et liv på vandet og helt oppe under skyerne. På caféer i stueetagen betjenes Siloøens mange gæster, som kommer for at spise is og deltage i livet på byens urbane strandpark. De fleste vender først hjem efter solnedgangen over skovens grønne silhuet.” Det er paradoksalt at begynde dette forslag med at citere de samme politik- Byomdannelsesplanen 2.0 fra 2016
ere som har godkendt nedrivningen af Silo-øen. Det er måske i dette paradoks, at håbet findes. Dette er et ydmygt udtryk for mit naive håb om en fremtid for Siloøen. Spørgsmålet er ikke om Siloøen skal rives ned eller om den skal bevares. Når vi betragter havnen, er der to mulige retninger at gå: enten kan den udvikles ellers kan den afvikles. Situationen kan ikke fastfryses, og det må stå klart for enhver, at havnen ikke kan bevares, som den er. Udviklingen findes tilsvarende over hele landet, hvor særligt byernes havnemiljø er udsat for gentrificering. Det historiske og det identitetsbærende udviskes til fordel for hurtigt omsættelige boliger. Udviklingen ruller som en lavine, men heldigvis kan sådanne fænomener mere end noget andet samle modstand på tværs af befolkningsgrupper og noget andet kan opstå ud af det. Det ses i blandt andet i Holbæk og Kalundborg, hvor havnemiljøet var ved at uddø indtil sidste øjeblik. Nu er der ved at blive udviklet unikke havnemiljøer i begge byer. Miljøer, der kan varetage funktioner, som ellers ikke rummes i byerne. Politikernes længsel efter at begå vor tids Thomas B. Thriges Gade er svær at forstå. Den økonomiske bæredygtighed må ikke blive kortsigtet, men bør kalde på langsigtede og helhedsorienterede løsninger. Hvad bør vi give fremtiden?
Mikkel Damborg 3
Koncept
“En destination for hele byen“ må rumme lidt af hele byen: cafeer, butikker, kontorer, værksteder, boliger, museer og ikke mindst kulturinstitutioner. Det har dette forslag taget udgangspunkt i. Forslaget er lavet for at sparke fantasien i gang i forhold til en forvandling af Siloøen. Forslaget peger på én mulighed ud af mange og er ikke tænkt som et konkret facit. Det angiver en retning for omdannelsen af Siloøen med respekt for stedet og historien. Samtidig er det udtryk for en tidssvarende modernisering af øen. Ved at placere et parkeringshus som kerne i et helt nyt karrérbyggeri gøres resten af øen “bilfri”, og de bløde trafikanter kan færdes trygt. Samtidig fylder parkerede biler ikke i gadebilledet. Gårdmiljøet ovenpå parkeringshuset hæves til at flugte med tredje sal. Øen skal fortsat være en oase for byens borgere. Det sted i byen, hvor man på én gang er udenfor og midt i byen på en gang. Den gamle industri skal møde moderne, bæredygtige boliger. Traditionelle byggematerialer skal ses i et nyt lys. Den rå havnekaj tilføres en tilgængelig strandpark, hvor ramper bliver den primære adgangsvej. Naturen og byen fletter sammen med blandt andet et mikronaturreservat oven på den gamle industrihal. I det gamle Vitfoss og i de 24 cylinder-siloer åbnes stueetage, som går i et med gadeplanet. På den måde udviskes forskellen mellem inde og ude, og byrummets funktioner udvides. Gangtunnelerne i nybyggeriet binder øen sammen med strandparken. I dette forslag arbejdes der med det eksisterende som udgangspunkt. Det nye skal indarbejdes og gå i dialog med historien. Materialerne: strå, træ og tegl er bærende for det visuelle udtryk i det tilførte.
4
Stranddpark
Boliger
Isbutik
Cafeer
Kulturteknisk lager
Erhverv
5
Nybyggeri Bådudlejning Boliger
Boliger
Erhverv
Overblik
Kultur- og naturreservat
Informationscafé
Museum
Nybyggeri Parkeringshus Boliger Værksteder Butikker
Adgangsveje til Strandparken bygninger jvf. Byomdannelsesplanen 2.0 fra 2016 Her ses de bevaringsværdige
Parkering Naturreservatet
Husbådehavn
Strandparken
Cafémiljø
Adgangsveje til Strandparkens nederstte plateauer
6
Inspirationer Kigger vi mod danske byer, der er sammenlignelige med Odense, så ser vi Godsbanen i Århus og Nordkraft i Aalborg. Det er to forskellige eksempler på unikke transformationer af gamle bygninger og områder, hvor fortællingen står ovenpå skuldrene af fortiden. Det gamle fortrænges ikke, men indgår i en poetisk dialog med det nye. Det vrimler med eksempler på transformationer, hvor bygninger, som har udtjent deres oprindelige formål, revitaliseres til et nyt liv. Det er altså et gennemprøvet fænomen, og samtidig giver det hver gang et unikt resultat. Horsens Statsfængsel er blevet et særegent koncertvenue, og forvandlingen er kun lige begyndt. I Helsingør har man udnyttet den gamle dok til M/S Museet for Søfart, således at arkitekturen både er spektakulær og nærmest usynlig. Den gamle togremise i Brande har fået nyt liv som kulturhus. Papirfabrikken i Silkeborg er omdannet til bolig- og erhvervsformål, og samtidig blev der bygget et nyt
teater- og koncerthus. I 2013 stiftede man i Ebeltoft fonden Den Ny Malt Fabrik, hvis formål er at omdanne den gamle Lunds Malt Fabrik til et kulturcenter til glæde for hele byen. Kultur og kreativitet er ikke den eneste mulighed i gammelt industri. Det kan ses på Nordhavnen i København, hvor DLGs gamle kornsilo er omdannet til beboelse. Siloen har det ligefremme navn The Silo. The Silo vandt prisen som Europas bedste højhus med begrundelsen: “The Silo eksemplificerer vigtigheden af at renovere byers oprindelige strukturer med øje for både miljømæssig bæredygtighed og en etisk og visionær tilgang til at bevare kulturarven.” I Odense kan vi allerede, der er mange eksempler på gamle smukke bygninger, der har gennemgået en forvandling for at opfylde nye tiders behov. Brandts Klædefabrik ligger centralt i byen og er i dag en selvfølge for byen, men tilbage i 80’erne var man modig og visionær i Odense. Derfor har vi i dag bevaret en del af byens historie, som ellers ville være erstattet af et måske mere anonymt og tidstypisk byggeri. Brandts Klædefabrik rummer mange forskellige kulturinstitutioner og butikker, og området har en særlig atmosfære, som netop det bevarede og det transformerede bidrager til. 119 unge er særligt heldige og bo i Odense Offentlige Slagtehuse. Et historisk bygningskompleks, der er omdannet til ungdomsboliger. I den historiske kørehal er der nu et indre byrum, hvor det nye i form af spots, møblering og en bus(!) går i dialog med det fine gamle byggeri. Det er ikke kun duften af mad, der glæder én som besøgende i Storms Pakhus. Løfter du blikket, ser du en konstruktiv skønhed i form af spærkonstruktionen. Atmosfæren var til stede allerede inden, det første køkken rykkede ind. I Dok5000 har Odense takket være den visionære ejendomsudvikler Olav de Linde et charmerende rum til større arrangementer. Den originale arkitektur er bevaret. Det gamle gives en ny funktion. Transformationen er et konkret eksempel på noget lokalt i området omkring Odense Havn, hvor det gamle er bevaret for at rumme det nye.
7
Transformationer af bygninger og byrum er ønskelige når man vil fremhæve det særegne, fortælle den gode fortælling og lade fantasien få grobund. At besøge Siloøen har potentiale til at være som at tage på en opdagelsesrejse. Teksturerne, formerne og især atmosfæren på Siloøen kan forædles, hvis man tør lade sig inspirere til det. 8
Farvepalet
På Siloøen møder den gamle industri eventyret gennem patinaen. En transformation af Siloøen bør ske på øens egne præmisser. Æstetikken skal udspringe af det eksisterende, det skal ikke nødvendigvis plantes, men have lov at vokse videre. Krakeleret maling, en rusten møtrik, lavbegroet beton, vejrbidt træ, gamle mursten, ukrudt og et kludetæppe af asfalt og brolægning skaber atmosfæren. Det er ikke bare farver, men også tekstur. Betonfladernes ru overflader taler til fingerspidserne. Sansningens mulighed bør bevares og udvikles.
9
10
MUUS’ pakhus: Erhvervslokaler
Vestsiden: Facaden mod 8-kanten. De gamle dør- og vindueshulller er bevaret. Den patinerede røde tegl kombineres med en moderne stråtækt overflade på tilbygningen ovenpå.
Materialeeksemplet er hentet fra http://straatagetskontor.dk
Østsiden ud mod havnebassinet. Det ældste på Siloøen væves sammen med det nye. Den stråtækte overflade findes også på de 24 cylindersiloer. 11
En moderniseret brug af stråteækte overflader, er særlig udberedt i Holland. Det er samtidigt en traditionel fynsk byggeskik, som sættes i nutidens rammer.
Parkering, butikker, boliger og værksteder + museum i det gamle Vitfoss Vitfoss: Der bygges lysindfald i toppen. En ny vægudsmykning ville være oplagt i forbindelse med omdannelsen af øen. Bortset fra træbeklædning i bunden af bygningen, bevares facadens udtryk. Væggene fjernes i stueetagen, således at kun søjlerne står tilbage, og gadeplan og bygning smelter sammen.
Nybyggeriet: I bygningens kerne er der parkeringshus i to etager, således hæves gårdmiljøet til at flugte med 3. sal. CLT er en forkortelse for Cross Liminated Timber. Det vinder større og større udbredelse både Europa og i USA. Princippet er i CLT er ganske simpelt: - CLT er en slags limtræ, hvor en mængde brædder limes som illustrationen viser det. - Fiberretningen skifter i hvert lag, hvorved belastningen overføres i mere end én retning. CLT-elementet får derfor både stor stivhed og styrke. - CLT er derfor velegnet til lange spænd som f.eks. etageadskillelser, gulve, vægge og lofter.
Vestsidens stueetage rummer foreningslokaler og værksteder, mens der på østsiden er butikslokaler. I resten af bygningen er der boliger. Facaderne udføres i røde genbrugsteglsten. Betonelementer udgør bygningskernen, mens resten af bygningens bærende konstruktioner bygges op af CLT-elementer. Alle konstruktioner fremstår rå, industrielle og ærlige.
12
Boliger, strandpark og bådudlejning Nybyggeri placeret som bindeled mellem den eksisterende ø og strandparken. Bådudlejning i stueetagen. Gangtunneler med ramper som primæradgangsvej til strandparken. I forbindelse med strandparken skabes møblementet af det beton, der skæres ud af siloerne. Facader og tagflader beklædes med teglskaller. Det øvrige materialevalg træffes på baggrund af forholdene med havvandet.
Teglskaller eller beklædningstegl monteres på en skelletkonstruktion og kan bruges på alle overflader med en hældning på mindst 30 grader.
Strandens planter etablerer stemningen og fletter naturen ind i byen.
13
Cylinderne: Stråtækt etagebyggeri For at i mådegå fremtidige fugtproblemer isoleres cylinderne udvendigt og tilføres en stråtækt facade. Stueetagen åbnes og væves sammen med gadeplanet.
Princip for planløsning af cylinderne
Adgangsveje: Trappe og elevator Disponibelt til beboelse Grøn tunnel ned gennem bygningen med beplanting og luft
Materialeeksemplet er hentet fra http://www.dagensbyggeri.dk Et bæredygtigt produkt, der taler til øens fortid, som kornlager. 14
Passagen mellem cylinderne og reservatet
Passagen udvides visuelt med en spejlbeklædning på den nederste del af væggen overfor cylinder-siloerne. Det giver en særegen magisk virkning, når de buede åbninger gentages i spejlfladen. Det medvirker til et element af eventyr, når vi bevæger os rundt på øen.
15
Østsiden: Caféliv, erhvervslokaler, boliger samt natur- og kulturreservat Den nuværende Kunsthal ULYS bliver et samlende kulturhus med teater, musik, kunst, cafeliv og et naturreservat på taget. Den rå betonsilo beholder sin udformning og omdannes indvendigt til lagerrum for sceneteknisk udstyr, kulisser og andet der skal bruges i det pulserende kulturhus.
FAF-siloen er omdannet til højhus med udsigt til byen, vandet og naturreservatet.
Bygningen foran cylinderne indrettes til erhverv.
Ud mod havnekajen kan morgensolen nydes med en kop kaffe. Det simple, men poetiske ovenlys og den rå beton bevares som et samlende kulturhus. 16
Cafélivet omkring kulturreservatet
Det gamle industrielle og graffitibemalede miljø transformeres til moderne storbycaféliv. Forskellige plateauer med terasser forbindes af trapper og rampe.
En eksisterende åbning i bygningen bringes i spil som café med glasfaade. Terassen har en rampe som primær adgangsvej. Herfra kan nydes byens bedste udsigt til solnedgangen. 17
FAF-siloen: Øens højhus
Østsiden rengøres og bevares ellers som den er, bortset fra træbeklædning ved vinduerne i nordøst.
Mod vest åbnes siloen op med vinduespati i de allerede eksisterende linjer, partiet supleres med træbeklædning.
18
FAF-siloens sydside: Træelementer, sollys og udsigt Midten af den sydvendte facade fjernes, så der åbnes op for luft og lys med vinduer hele vejen rundt i den nye åbning. Siloen omdannes indvendigt med CLT-elementer til hypermoderne boliger. Alle konstruktionerne udføres ærligt med et råt og industrielt udtryk.
Træets tæthed gør CLT’en brandsikkert. Elementerne er lette sammenlignet med fx betonelementer, det giver en langt større fleksibilitet. I Bergen står et træhus på 51 meter, det var verdens højeste da det blev bygget i 2015.
Naturreservatet styrker biodiversiteten i byen. Således er byen og naturen ikke modstridende parter. Adgang sker kun i forbindelse med renoveringsarbejde, således dannes et lille stykke natur, der er sit eget. 19
Økonomi
Det kan betale sig at turde. Ved at tænke nyt og anderledes, og videreudvikle dét, vi allerede har, kan det vise sig rentabelt at have modet til at tænke stort og vildt. Den unikke placering i Odense kalder på omtanke. Hvad sker der om 10, 20 eller 50 år? Hvad skal noget være værd for at erstatte noget uerstatteligt? Investeringen bør være langsigtet. Den økonomiske vision bør ikke indsnævres til en værdiforøgelse af Siloøen, men en værdiforøgelse for hele havnen såvel som hele Odense. Flere ensartede boligbyggerier vil afvikle havnemiljøet. En dristig transformation af Siloøen vil fastholde udviklingen fra stor dansk by til dansk storby. Det handler om branding! Transformationen kan potentielt udvide målgruppen i forhold til turisme. Det rigtige, der tiltrækker iværksætteri, erhvervsliv og innovation, kan skabes i de industrielt eventyrlige rammer på havnen. Renovering skaber flere arbejdspladser end nybyggeri, det er godt for økonomien, at folk er i arbejde. Derudover skaber renovering også mere innovation end nybyggeri, derfor sker innovationen i Odense. Det er ikke som at vælge fredagsslik, hvor fordelingen af slik sker efter faste budgetterede retningslinjer. Nej tak, ingen hold-kæft-bolscher her. Det er mere som at bage en kage. Det kræver varme og tid. Ellers er det bare en dej. Derfor handler det ikke om at tage penge fra det kommunale budget, men om at finde de rette ingredienser; de helt rigtige steder. Der er forskellige interessenter i spil, og nogle mere pengestærke end andre. Investorer har selvfølgelig krav på et afkast af deres investering. Det overordnede formål er dog et andet end overskud her og nu. Derfor bør styringen koordineres af en fond, som hviler i et fundats, hvor det gode liv på (og for) Siloøen er et mål i sig selv. En social og økonomisk bæredygtig transformation kræver et samarbejde mellem befolkningen, politikerne, investorerne og fondene.
20
Kontakt: Mikkel Damborg mikkeldamborg@gmail.com 23 27 53 19