Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 1 - MARTS 2010

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

En geologisk håndsrækning til klimaet Hvad er REACH? Mysteriet om den forsvundne torsk Rå chokolade – Ren Passion EKSOTISKE FRUGTER Ferie med fornuft Regnvandsbassiner Den bæredygtige have i fokus på Knuthenlund Landsgeneralforsamling 2010

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

økologisk Vin og spiRitus økologisk • biodynamisk • fairtrade • vin • spiritus • portvin • champagne • økologisk • biodynamisk • fair

Økologisk online tebutik

UBEHANDLET

M/LANOLIN

Danskejet webshop med omtanke for miljøet

REN ULD Eksklusive teer for enhver smag

Halkær Vin har et stort og spændende udvalg.

Ring 23 47 60 38 eller se www.halkaervin.dk

. Stort udvalg af økologiske teer af høj kvalitet:

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanhvide, grønne, oolong og sorte tetyper . Egne blandinger af økologiske specialteer, der alle er rene olingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede blandinger af te, krydderier og urter og ej tilsat essenser tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt . Egne blandinger af økologiske urteteer – både til velværet undertøj i uld uld/silke ulddyner og -madrasser. og eller humøret

Te med omtanke . Økologiske urter og krydderier

Besøg butikken eller ring efter vareliste ellerLuksuriøst se mere om tilbehør os på vores website. og spændende gaveidéer N A T. U RLIGBEKLÆDNING Stort udvalg af flotte opbevaringsdåser i flere forskellige

...fra økologiske druer

farver og størrelser V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 . Praktisk teudstyr til at brygge den perfekte kop te .WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK Gaveposer til mange forskellige lejligheder . Et mindre udvalg af andre økologiske lækkerier

Med omtanke

. For dig, din sundhed og det miljø vi lever i . Udelukkende økologiske produkter – alle med det velkendte, danske røde ø-mærke . 5% af overskuddet doneres hvert år til et godt formål, der gavner miljøet

Økologisk Økologisk online tebutik

For krop & sjæl

. Tesmagning – hjemme hos dig selv eller på din arbejdsplads . Foredrag om teens mange facetter Besøg os på . Kontakt os for yderligere informationer

online tebutik www.teadrops.dk

Danskejet webshop med omtanke for miljøet Danskejet webshop med omtanke for miljøet

Besøg os på

Eksklusive teer for smag Eksklusive teer for enhver enhver smag .

www.teadrops.dk

Stort af økologiske teer af af høj . Stort udvalg afudvalg økologiske teer højkvalitet: kvalitet: hvide, grønne, oolong og sorte tetyper . Egne blandinger hvide, grønne, oolongafog sorte specialteer, tetyper der alle er rene økologiske blandingeraf af økologiske te, krydderier og specialteer, urter og ej tilsat essenser . Egne blandinger alle er rene . Egne blandinger af økologiske urteteer – både tilder velværet blandingerogafhumøret te, krydderier og urter og ej tilsat essenser . Økologiske urter og krydderier . Egne blandinger af økologiske urteteer – både til velværet og humøret Fra Forlaget KlIM Luksuriøst tilbehør . Økologiske og krydderier ogurter spændende gaveidéer . Stort udvalg af flotte opbevaringsdåser i flere forskellige

VINDKRAFTEVENTYRET farver og størrelser

www.thise.dk.

. Praktisk teudstyr til at brygge den perfekte kop te Luksuriøst . Gaveposertilbehør til mange forskellige lejligheder . Et mindre udvalg af andre økologiske lækkerier og spændende gaveidéer

. Stort udvalg af flotte opbevaringsdåser i flere forskellige omtanke farver og Med .størrelser For dig, din sundhed og det miljø vi lever i . Praktisk teudstyr . Udelukkende til at brygge den perfekte økologiske produkter – alle med detkop te . Gaveposervelkendte, danske røde ø-mærke til mange forskellige lejligheder . 5% af overskuddet doneres hvert år til et godt formål, der . Et mindre udvalg af andre økologiske lækkerier gavner miljøet

“

For kropEt&eventyr sjæl om folkelige

. Tesmagning Med omtanke miljøbevægelsers, forskeres og – hjemme hos dig selv eller på din arbejdsplads

. For dig, din sundhed ogmange det miljø . Foredrag om teens facettervi lever i . Udelukkende . Kontakt os for yderligere informationer fabrikanters vilje til –atalle skabe økologiske produkter meden det velkendte, danske røde ø-mærke selvstændig energiforsyning. . 5% af overskuddet doneres hvert år til et godt formål, der gavner miljøetBesøg os på

”

www.teadrops.dk “Konflikter, sejre og neder­ For krop & sjæl

. Tesmagning lag. Bud på økologiske og – hjemme hos dig selv eller på din arbejdsplads økonomiske kriseløsninger. . Foredrag om teens mange facetter . Kontakt os for yderligere informationer

”

“Bogen er et gennemresearchet

Drik dig til flere køer på marken Når du drikker økologisk mælk, er du med til at sikre de økologiske køer det gode liv på markerne mindst halvdelen af året.

Det kunne vi også godt unde alle andre køer ...

Thise - for fremtiden

2

Besøg osogpåveldokumenteret indlæg i

www.teadrops.dk ” debatten om klimakrisen og fattigdomsproblemerne.

175,(Incl. Forsendelse)

tilbud kun gældende ved direkte henvendelse til forlaget Ny TjørNEgadE 19 • dK­8200 Århus N • Tlf.: 8610 3700 E­mail: BEsTilliNgEr@Klim.dK • www.Klim.dK

vindkrafteventyret.annonce.indd 1

G R Ø N

H V E R D A G

1 24/02/10 / 2 0 1 0 14:14:45

Naturlig varme til børn

& voksne

• Naturtekstiler i ubehandlet uld, uld/silke, silke og kashmir/silke • Bekvemt og behageligt at have på • Giver ensartet varme og maksimal bevægelsesfrihed • Stockmar giftfrie farver • Joya Massageruller • Rekvirer materiale eller download på www.helios.dk

www.helios.dk

Grøn Hverdag LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag, og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

Klik ind på vores webshop eller send nedenstående kupon i lukket kuvert til: Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted • 7000 Fredericia Eller kontakt os: 7595 4088 • Fax 7595 4654 • naturposten@helios.dk Ja tak, send mig yderligere information om HELIOS NATURTEKSTILER Navn: Adresse: Postnr./by:

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag.

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk.

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger Næste nummer udkommer primo juni 2010 Redaktionel deadline 26.04.2010 Forsidefoto: Kakaofrugt - Woodshade

Indhold i dette nummer:

6

Anders Mathiesen og Lars Henrik Nielsen

10

En geologisk håndsrækning til klimaet

12

Knud Fischer

Hvad er REACH?

16

Peer Nørgaard

20

Eksotiske Frugter

22

Lars A. Clark

Regnvandsbassiner

25

Ilse Friis Madsen

OPSKRIFTER Let og lækkert grøntsagstilbehør

27

Jørgen Martinus

Boganmeldelse Jorden brænder

Ilse Friis Madsen

Boganmeldelse Rå chokolade – Ren Passion

Mysteriet om den forsvundne torsk

18

Roza Pedersen

Karsten Juhl

Ferie med Fornuft

24

Claus Jørgensen

Forbrugerrådets indsats mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik

26 The Angry Mermaid award og GMO kommentar

29 Den bæredygtige have i fokus på Knuthenlund og Landsgeneralforsamling 2010

3

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål?

Opret en rentefri indlånskonto i vores Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 man-ons 8.30 -14.30, tor-fre 8.30 -17.30, lør- (søn fra 2.5 til 23.12)11.00-15.30

Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk Grantoftegaard et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug.

Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by.

Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

Er du bange for oliepriserne?

Det bliver dyrt at varme huset op.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Er dit hus godt isoleret?

Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup Der er mange penge at spare. e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11 Få et godt tilbud – Ring nu!!!!

Alternativ isolering.

ISODAN® – har 35 års erfaring

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.isodan.dk eller munter@isodan.dk Tlf. 5460 9006 henviser til nærmeste forhandler www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere?

N o r w a y

Bjerrely Fiskesø – Danmarks første grønne lystfiskersø med økologiske udsætningsfisk! www.bjerrely.dk Økologi, Natur, Fiskevelfærd, Miljø og en oplevelse for hele familien.

S w Denmark

Neth.

Germany

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Grøn Hverdag

Økologihuset, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

4

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Borger- forbruger ..........genbruger “Som borger i dette land” ……..

“Når forbrugeren står ved køledisken nede i supermarkedet”…….

Hvilken af disse to betegnelser for mennesker i al almindelighed mon er den mest brugte nu for tiden? Det forekommer mig, at det er forbrugerrollen, vi oftest sættes i forbindelse med. Og hvorfor mon? Det med borgeren lyder måske lidt mere diffust og juridisk - og ikke så kontant!

Nej, vi er alle forbrugere for Vor Herre. Vi køber og køber og bliver lykkeligere og lykkeligere…? Hjulene drejer og Dankortene svinges. - Ja, se det var ret en lystig karrusel - som HC Andersen kunne have udtrykt det.

Men engang stopper karrusellen, og den berusende tur er forbi. Vi vågner op til en virkelighed, hvor vi må begynde at tænke på en helt anden måde.

Jorden drejede sig frydefuldt om sin akse, mens hun svævede i runddans i rummet om sin elskede, solen, som varmede hende så dejligt med sin glød. Drejede sig drømmende rundt og rundt, så han kunne varme hendes krop med sine livgivende stråler. Sådan havde det ikke altid været.

Engang var de ét, men det kom til et brud.

Hun blev stødt ud i mørket, nøgen og fattig. Månen, hendes trofaste følgesvend, kan bevidne det, for han holder altid øje med hende.

Men som tiden gik, kom der balance i deres G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

forhold, og hun udviklede sig til en frodig planet, en moder jord for alskens mærkelige skabninger. Hun frembragte store oceaner og kontinenter, myldrende med planter og dyr. Sådan gik årtusind efter årtusind, og hun frydede sig over denne mangfoldighed.

For nylig kom en ny skabning til. Den var så anderledes. Den opførte sig, som om den ejede alle de planter og dyr, der havde været i hendes varetægt i millioner af år.

Den klarede sig godt og blev til mange.

Hun var ret så fornøjet med den. Men på det sidste var hun blevet alvorligt bekymret. De nye væsner hærgede og regerede, brændte skove af, gravede store huller, og trak hendes skjulte hemmeligheder op i dagslyset og tryllede mærkelige ting frem af dem. De pløjede jorden op og fordrev de vilde planter, fangede de vilde dyr og tæmmede dem, kørte over kontinenterne, sejlede over havene og sendte mærkelige ting op i luften. Alt sammen meget interessant, hvis det ikke havde været, fordi de slog hinanden ihjel efter en større målestok og også udryddede masser af planter og dyr i deres stræben efter at underlægge sig hele kloden.

Det blev Moder Jord for meget. Nu måtte hun give dem en lærestreg. Hun var vred, helt varm af ophidselse. Hun svedte, så hun måtte køle sig med storme og regnskyl.

Hun skælvede, så jorden rystede og revnede. Hun følte sig syg, og bare pletter bredte sig på hende, sveden haglede af

hende, så hendes kølende snekalot smeltede. Men lige meget hjælp det. De små væsner rodede og regerede, så de selv blev helt afsindige, og hendes frodighed svandt og svandt. Hun blev gammel, rynket og grå uden smukke planter, blomster og vilde dyr og fugle. Ak, hvad var det dog for slanger, hun havde huset ved sin barm? Hvor godt kunne de ikke have haft det i hendes og solens varetægt. Hvad var det for en tak?

Ja, slutningen af historien får ingen af os, som læser disse linjer. Men måske kan vi hjælpe Moder Jord på vej til hendes gamle frodighed og redde kommende slægtled fra en ussel tilværelse.

Måske skulle vi tænke nærmere over vores forbrugerrolle. Vi kan ikke længere fortsætte med at forbruge uhæmmet af jordens rigdomme. De er ikke uudtømmelige. Vi må falde ind i den cyklus, der er basis for alt liv på jorden, en evig nedbryden og opbyggen på Moder Jords betingelser. Vi må overgå fra at være forbrugere til at blive genbrugere. Som borgere i en global verden må det være perspektivet for reel bæredygtighed.

Ilse Friis Madsen Næstformand i Grøn Hverdag

5

A nders M athiesen og L ars H enrik N ielsen , G E U S

En geologisk håndsrækning til klimaet Der er masser af geotermisk energi i den danske undergrund. En ny redegørelse viser, at den danske undergrund indeholder et kæmpe potentiale, at teknologien er til stede, og at det er muligt at hente geotermisk varme op fra undergrunden over det meste af landet.

Varmen fra jordens indre kan med andre ord dække en stor del af den danske fjernvarmeproduktion.

6

Varme fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen, og derved opvarmes bl.a. vandførende lag i undergrunden.

Udnyttelse af geotermisk energi er den teknologi, der gør det muligt at udnytte energiindholdet i jordens varme indre. Fra undergrunden kan den geotermiske energi udvindes enten i form af varmt vand eller som elektricitet via en dampturbine, hvis temperaturen er tilstrækkelig høj. Betingelserne for at kunne udnytte geotermi varierer fra land til land, idet de bl.a. påvirkes af mængden af de naturlige forekomster, der er til rådighed, de anvendte teknologier, politiske

prioriteringer og markedsforholdene.

I Danmark stiger temperaturen ca. 30 grader pr. kilometer nedad i undergrunden. Dette betyder at temperaturen i 3 km’s dybde er ca. 80–90 grader, og at den geotermiske energi derfor ikke kan udvindes i form af damp og dermed anvendes til produktion af elektricitet, som man kan andre steder, f.eks. det sydlige Europa. I Danmark findes den geotermiske varme i vandførende lag i porøse sandstensreservoirer. Disse lag er normalt økonomisk rentable på dybder på mellem 800 og 3000 meter og findes i meget store dele af Danmark. Med dagens teknologi udnytter man den geotermiske varme ved at pumpe det naturligt forekommende varme vand op fra porøse sandstenslag med optimale egenskaber.

(Figur 1 og fakta A).

Store forventninger Der er store forventninger til geotermi som en fremtidig energikilde, idet der er masser af geotermisk varme i den danske undergrund, som vil kunne bidrage til den lokale forsyningssikkerhed. Det viser en ny redegørelse fra GEUS

(Mathiesen et al., 2009).

Nærmere vurderinger skal i den nærmeste fremtid vise, hvor det vil være attraktivt at etablere geotermisk energiproduktion, og Energistyrelsen arbejder derfor nu på en redegørelse om internationale erfaringer og økonomiske forhold for geotermisk energi.

Geotermisk efterforskning I den nye redegørelse har GEUS opdateret vores viden om den danske undergrund i form af et regionalt geologisk studie, som sammenfatter alle resultater fra tidligere tiders efterforskning. GEUS har i den danske undergrund identificeret fem hovedenheder ud fra deres geologiske beskaffenhed og arealmæssige udbredelse.

Disse potentielle geotermiske reservoirer, som hver indeholder et stort antal sandstenslag, forekommer ikke overalt i den danske undergrund, men i store dele af landet har de fem reservoirer potentiale til at blive udnyttet til geotermisk energi (Figur 2).

En præcis vurdering af potentialet er behæftet med store usikkerheder. Det skyldes et beskedent datagrundlag, der betyder, at kendskabet til

reservoirerne er begrænset – især i lokalområdet. For at kunne pege på mulige fremtidige borelokaliteter i eller nær en potentiel geotermisk by er det derfor ofte nødvendigt at supplere med nye seismiske undersøgelser i lokalområdet, da eksisterende seismiske data på land generelt er af ældre dato og varierende kvalitet.

Danmarks undergrund Kendskabet til den geologiske opbygning af den danske undergrund fås ved at kombinere information fra seismiske data og boringer.

Seismiske data bidrager til at vurdere den interne opbygning af undergrunden i form af reservoirernes udbredelse, tykkelser samt dybden til dem.

Boringer giver information om reservoirernes kvalitet (f.eks. porøsitet og permeabilitet), temperatur, samt om geokemien af porevæsken (salt-indhold).

Specielt permeabilitet er meget kritisk, men svær at forudsige, idet den varierer meget, afhængigt af aflejringsmiljø samt sandstenslagenes udvikling gennem tid.

Dette beskrives ved hjælp af en geologisk model, der ved at G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Karftvarmeværk / Affaldsforbrændings anlæg Geotermisk anlæg m. varmeveksler

Forbruger

Geotermisk anlæg m. varmeveksler

Reservoir

~1 km

sammenstille alle til rådighed værende geofysiske og geologiske data belyser, afklarer og forudsiger om de rigtige geologiske forudsætninger og faktorer er til stede.

Fungerer i mindst 30 år I dag er boreteknikken blevet så avanceret, at man kan bore skråt ned gennem undergrunden frem for lodret. Det gør det muligt at hente mere varmt vand op, fordi en skrå boring rammer en større flade af sandstensreservoiret.

Endvidere betyder de skrå boringer, at to boringer med 10 meters afstand på overfladen, kan være adskilt af mere end 1200 m i reservoirdybde.

Denne afstand mellem boringerne i reservoirdybde (se figur 1) er væsentlig, idet det afkølede vand fra injektionsboringen over tid lokalt kan påvirke temperaturen i produktionsboringen. Med en afstand på f.eks. 1200 meter vil dette typisk tage omkring 30 år.

Selvom vandet bliver koldere i produktionsboringen vil anlægget fortsat kunne producere, men anlæggets effekt vil med tiden langsomt dale efter ca. 30 år. Hvis det på et tidspunkt vurderes, at fortsat produktion på den G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

pågældende lokalitet ikke længere er rentabel, kan en ny produktionsboring eller evt. et nyt anlæg etableres få kilometer væk. Når en lokalitet forlades, vil en langsom genopvarmning af reservoiret finde sted, som følge af den konstante strøm af varme fra jordens indre. Det vil dog tage ganske lang tid – op til 5–6000 år – inden reservoiret igen er tæt på sin oprindelige temperatur.

Eksisterende geotermiske anlæg – flere anlæg er på vej Danmarks første geotermiske anlæg blev bygget i Thisted i 1984, og det har fungeret tilfredsstillende siden.

Thisted-anlægget har vist, at geotermalt vand med selv relativ lav temperatur (omkring 50 °C) kan danne basis for en betragtelig varmeproduktion, og at brug af en absorptionsvarmepumpe kan reducere driftsomkostningerne væsentligt, især hvis drivvarmen leveres fra et nærliggende affaldsforbrændingsanlæg. I dag kan det producere, hvad der svarer til 2000 husstandes årlige varmeforbrug, men varmebehovet i byens fjernvarmenet er ikke stort nok til at udnytte anlægget fuldt ud.

Figur 1.

Fra en produktionsboring oppumpes varmt vand (venstre) – f.eks. med en temperatur på ca. 73 °C – som på Margretheholm (Amager) op til overfladen, hvor man trækker varmen ud af vandet. Varmen overføres herefter ved hjælp af en varmeveksler til forbrugerne via fjernvarmenettet.

For at sikre at trykket i lagene i undergrunden bevares uændret, pumpes det afkølede ca. 17 °C lunkne vand via en injektionsboring et par km derfra, tilbage til lagene. Figuren viser et muligt koncept hvor de to boringer kombineres med lagring af overskudsvarme fra et kraftværk gennem en ekstra boring, idet varmen så kan bruges i perioder med et forøget varmebehov.

Margretheholm er f.eks. ikke i drift om sommeren, idet overskudsvarmen fra Amagerforbrænding i denne periode er stor nok til at opfylde fjernvarmebehovet.

Behovet for boligopvarmning, kombineret med et stort antal kraftvarmeværker, gør Københavnsområdet til et oplagt område for geotermisk udnyttelse. I 2000–2006 undersøgte GEUS for DONG Energy mulighederne for at udnytte geotermisk energi nær København. Resultaterne af undersøgelsen var så positive, at man i maj 2006 kunne indvie Danmarks andet geotermiske anlæg på Margretheholm. Det geotermiske anlæg ekstraherer 73 °C varmt vand fra sandstenslag i en dybde af ca. 2700 m. En dykpumpe pumper op til 230 m3 vand i timen op fra reservoiret. Vandet afkøles i varmevekslere til ca. 17 °C, inden det sendes tilbage i reservoiret af en injektionspumpe. I alt kan anlægget producere op til 27 MW varme fordelt på 14 MW fra undergrunden og 13 MW fra drivvarmen. Ifølge DONG Energy svarer den årlige varmeproduktion fra undergrunden til forbruget i ca.

4600 husstande eller omkring 1 % af det samlede fjernvarmebehov i hovedstadsområdet.

DONG Energy har i 2008 på baggrund af overslagsberegninger vurderet, at det på sigt

bliver teknisk muligt at dække mindst 20 % af fjernvarmebehovet i hovedstadsområdet med geotermisk energi, og at man således vil kunne bidrage væsentligt til hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning i tusinder af år.

Inden for de sidste år har Sønderborg ønsket at satse på geotermisk energi som et attraktivt supplement til byernes fjernvarmeforsyning og således gradvist erstatte den naturgasbaserede fjernvarmeproduktion med geotermisk varme. Hvis alt går vel, vil en geotermisk produktion, som forventes at producere varme svarende til en tredjedel af byens fjernvarmebehov, kunne begynde i Sønderborg i slutningen af 2011. Viborg er et andet sted, hvor der er forberedelser i gang. Efter planen håber man at have et producerende anlæg i slutningen af 2011.

En vigtig brik i fremtidens energiforsyning Geotermisk energi er forbundet med stor forsyningssikkerhed, og geotermiske anlæg kan i dag producere store varmemængder ved et lavt el-forbrug. Elforbruget

7

Figur 2.

Udbredelsen af de kendte sandstensreservoirer hvor de er mere end 25 m tykke i dybde-intervallet ~800–3000 m; dvs. det dybdeinterval der erfaringsmæssigt er rentabelt til geotermiske produktion. De mørkegrå og sorte områder indikerer at reservoiret er begravet for dybt (Gassum i Nordjylland; Bunter i Vestjylland, - begge i de centrale dele af Det Danske Bassin) mens de lyse grå områder indikerer at reservoiret ikke er til stede (Ringkøbing-Fyn Højderyggen) eller ligger for grundt (< ~800 m; nordligste Jylland). De skraverede områder er områder hvor to eller flere af de potentielle sandstensreservoirer kan have et geotermisk potentiale. De eksisterende dybe boringer er vist, samt placeringen af de to geotermiske anlæg ved Thisted og på Margretheholm nær København.

8

bruges primært til at pumpe det varme underjordiske vand op til overfladen og det afkølede vand tilbage til undergrunden, samt lidt forbrug til at drive varmevekslerne. El-forbruget udgør typisk 5–10 % af den producerede varmeenergi.

brik i den samlede energiforsyning. Geotermisk energi vil i Danmark kunne bidrage til varmeforsyningen i adskillige hundrede år, idet Danmarks undergrund har meget store geotermiske ressourcer, hvoraf kun en brøkdel udnyttes i dag i Thisted og København.

Fordelene ved at udnytte den geotermiske energi er indlysende. Energien fra undergrunden er ubegrænset, miljøvenlig, ofte lige til at pumpe ud af sandstenene og op til overfladen, og den skal ikke transporteres over store afstande. Den relativt lave temperatur i den danske undergrund gør, at undergrundens varme vand i dag kun udnyttes til opvarmning via fjernvarme. En fremtidig alternativ udnyttelse af det varme vand kunne også være termiske bade, opvarmning af drivhuse eller dambrug m.m.

Selvom geotermi ikke er svaret på hele Danmarks energibehov, kan det blive en central

Fremtidige anlægsplaner vil ydermere indeholde overvejelser om det, i forbindelse med anlæggelse af det geotermisk anlæg, kan betale sig at supplere med en ekstra lagerboring, for på den måde lokalt at etablere en sæsonlagring af varme (Figur 1).

På denne måde kan evt. overskudsvarme eller varme produceret billigt, f.eks. i sommerhalvåret, gemmes til vinterhalvåret, hvor den kan erstatte dyr produktion baseret på fossile brændsler.

For at øge udnyttelsen af geotermisk energi yderligere, er det vigtigt at styrke den geologiske forståelse af de geotermiske reservoirers

udbredelse og beskaffenhed for at reducere risikoen ved geotermisk efterforskning.

Det kan kun gøres ved indsamling af nye data og løbende langsigtet forskning.

Det er med andre ord vigtigt at vide, hvor det kan betale sig at hente varmen op. For yderligere at skabe udvikling og spredning af geotermisk energi er viden, forskning og erfaringsdeling afgørende.

Vidensdeling Vidensnetværk spiller derfor en vigtig rolle i forhold til erfaringsudveksling og GEUS har netop sammen med Aarhus Universitet, Sveriges Geologiske Undersøgelse, Deutsches GeoForschungs Zentrum (GFZ fra Tyskland) og DONG Energy modtaget støtte fra det Strategiske Forskningsråd til et fire-årigt forskningsprojekt, der skal studere det geotermiske potentiale i større detaljer.

Vi kender den regionale opbygning af undergrunden,

men mangler detaljeret viden om lagenes temperatur, tykkelse, porøsitet og permeabilitet. Hvordan sandstenskornene er forbundet med hinanden og hvilken temperatur, vandet mellem kornene har, har afgørende betydning, når man skal vurdere om reservoirerne kan levere nok varmt vand til en rimelig pris.

Projektet skal sammenstille en ny geologisk model for hele landet, der med meget større sikkerhed kan afgøre, hvor de mest velegnede reservoirer findes.

Projektet skal også opstille og beregne forskellige økonomiske og tekniske modeller for, hvordan man kan etablere de geotermiske anlæg. Dette vil medvirke til at præcisere, hvor det kan betale sig at udvinde geotermisk varme.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Kilder: Geografisk Orientering 2007, Nr. 5, Oktober 2007.

Mathiesen, A., Kristensen, K., Bidstrup, T. & Nielsen, L.H. 2009: Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Report 2009/59. 30 pp, 23 Figs.

Mere information på: www.geus.dk www.ens.dk www.geotermi.dk Anders Mathiesen er seniorrådgiver, geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. E-mail: anm@geus.dk Lars Henrik Nielsen er Statsgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. E-mail: lhn@geus.dk

Fakta

A: Beskrivelse af den danske undergrund og sandstenens egenskaber Undergrunden kan kortlægges ved hjælp af seismik og ved efterfølgende at bore ned igennem lagene. Ved seismiske undersøgelser sender man trykbølger ned igennem jorden. De kastes tilbage fra de geologiske lag og ved at opsamle de reflekterede signaler kan man kortlægge og beregne dybden til undergrundens lag, samt beregne tykkelsen af lagene, hvis kan kender udbredelseshastigheden af trykbølgerne. Tidligere brugte man dynamit til at skabe trykbølgerne, men i dag bruger man hovedsagelig tunge køretøjer, som kan sende vibrationer ned i undergrunden.

Kortlægningen af undergrunden har vist at Danmark geologisk set er inddelt i flere strukturelle elementer, bl.a. to geologiske bassiner som fyldt med sandrige sedimenter og hvor der er adskillige kilometer ned til grundfjeldet.

Bassinerne er adskilt af en højderyg (RingkøbingFyn Højderyggen) (Fig. 2).

Når man f.eks. skal etablere et geotermisk anlæg, er det vigtigt at vide, hvor sandstensreservoirerne er, hvor tykke de er, samt deres mulige volumen.

Samtidig skal de ligge tilstrækkelig dybt, så temperaturen er høj nok til, at der er økonomi i at hente vandet op fra dem. Det kræver også, at reservoirerne har et stort porevolumen (god porøsitet), og at det varme vand kan strømme frit mellem porerne (god permeabilitet). Det er nemmere at trække vandet ud af sandsten end f.eks. lerlag, som har en tættere struktur.

Generelt falder både porøsiteten og permeabiliteten med dybden på grund af trykket af de

DONG lukker for det varme vand Af Jørgen Martinus DONG Energy har eneretten til at udnytte det varme vand, der findes i den danske undergrund frem til 2013. Det har selskabet haft fra 1983, da forholdene på energimarkedet var ganske anderledes og DONG ikke var et aktieselskab og kun beskæftigede sig med olie og naturgas.

Det skaber problemer for de fjernvarmeværker, som ligger steder, hvor det varme geotermale vand findes i en dybde, så det kan udnyttes til produktion af fjernvarme. Eneretten giver DONG ret til at være partner i alle geotermiprojekter. Det er en ret DONG

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

overliggende aflejringer og kemiske udfældningsprocesser, der delvist udfylder porerne.

Derimod stiger temperaturen af vandet med dybden svarende til ca. 30 grader pr. km. Ud fra den generelle viden om disse to modsatrettede tendenser forventes dybdeintervallet ~800–3000 m at indeholde sandstenslag med det største geotermiske potentiale, som er økonomisk rentabelt for geotermisk varmeproduktion ved brug af den nuværende teknologi.

B: Det geotermiske anlæg Rentabel geotermisk varmeproduktion, som vi udnytter den i dag, kræver, at det er muligt at afsætte den producerede varme, f.eks. til et nærliggende fjernvarmenet. Eneste begrænsning og risiko er, at det geotermiske vand skal holdes

i et lukket kredsløb – fra produktionsboring, gennem varmeveksler og tilbage igen gennem injektionsboringen og ned i sandstensreservoiret (Figur 1). Kredsløbet skal være lukket, da vandet fra undergrunden kan indeholde bl.a. salt, som hvis det udfældes gør det sværere at pumpe vandet ud af sandstenen.

Det geotermiske anlæg lægges derfor så vidt muligt sammen med et andet produktionsanlæg, som f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg eller et kraftvarmeværk, som kan levere drivvarme til absorptions-varme-pumperne i det geotermiske anlæg. Absorptionsvarmepumper drives af varme eller damp i stedet for el, hvilket både kan give en lavere pris på varmen såvel som miljøfordele.

benytter sig af, og DONG kan fastsætte de økonomiske betingelser for samarbejdet.

DONG Energy har besluttet, at selskabets investeringer skal give et afkast på minimum seks procent. Det gør geotermi uøkonomisk for de varmeværker, som vil i gang nu. F. eks. Har Hjørring Varmeforsyning opgivet at etablere et geotermisk anlæg. DONGs medvirken ville gøre projektet otte millioner kroner dyrere, end hvis varmeværket selv finansierede anlægget.

Dansk Fjernvarme – brancheforeningen for de danske fjernvarmeværker – forudser, at på de betingelser kommer der ikke gang i udbygningen af geotermi, før DONGs eneret udløber. Så på endnu et område kommer Danmark bagefter. DONGs monopol blokerer for udnyttelsen af en næsten CO2-neutral energikilde, som findes i rigt mål i dansk undergrund. I Tyskland og USA er konstruktionen af geotermiske anlæg i fuld gang.

Kilde DR

9

R o z a P edersen , kemikaliekonsulent , T o x R egulator y A ffairs

Hvad er REACH? EU’s kemikalielovgivning – REACH trådte i kraft i 2007, og vil være fuldt gennemført i 2018. REACH står for Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier.

REACH erstatter ca. 40 retsakter, hvorved EU’s lovgivning bliver mere entydig.

Regulering af kemiske stoffer i EU har siden 1981 været baseret på kravet om, at nye stoffer (stoffer indført på markedet efter 1981) skulle undersøges før de blev markedsført, samtidig blev alle eksisterende stoffer (stoffer markedsført før 1981) fritaget for sådanne undersøgelser.

Den hidtidige kemikalielovgivning var ikke tilstrækkelig til at sikre miljø- og sundhedsfarlige effekter af kemiske stoffer.

Dette gjorde det muligt at markedsføre adskillige kemiske stoffer uden krav om undersøgelse af de mulige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af deres anvendelse.

REACH afhjælper mangler i den gamle kemikalielovgivning ud fra to hovedformål; nemlig at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø og at styrke den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne og innovation. I modsætning til den tidligere kemikalielovgivning, skelner REACH ikke mellem nye og eksisterende stoffer.

10

REACH regulerer alle kemikalier på lige fod.

REACH bygger på ”ingen data, ingen markedsføring” princippet. I praksis betyder det, at kemiske stoffer som industrien ikke har fremlagt tilstrækkelige data for, ikke må markedsføres. Princippet burde gælde alle stoffer, men der er en minimumgrænse, som fritager stoffer, der fremstilles i mindre mængder, under 1 ton/producent/år.

REACH giver kemikalieindustrien ansvaret for, at produktion og anvendelse af kemikalier ikke er til skade for sundhed og miljø. I forhold til tidligere vendes bevisbyrden således, at det er kemikalie-

producenter og importører, som skal dokumentere, at et stof ikke er farligt, før det kan blive markedsført og anvendt.

Dette medfører, at alle kemikalievirksomheder får mere grundlæggende viden om kemiske stoffers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber og større ansvar for at håndtere kemikalierne forsvarligt.

Kravene, som stilles i REACH bliver formidlet mellem leverandørerne og virksomhederne, der anvender kemikalier (de såkaldte nedstrøms - brugere - f.eks. industrier der producerer plast og tekstiler). Det betyder, at ikke kun de store kemikaliepro-

ducenter og importører bliver påvirket af REACH. Stoffer omfattet af REACH REACH regulerer alle kemiske stoffer. Kemiske stoffer defineres som grundstoffer og deres forbindelser, som forekommer naturligt eller er industrielt fremstillet, inklusive nødvendige stabilisatorer.

REACH omfatter også nanopartikler. Nanopartikler vil blive vurderet på grundlag af de kemiske stoffer, som de er opbygget af. REACH er næppe tilstrækkelig til at håndtere miljø – og sundhedsskadelige effekter af nanopartikler, fordi REACH ikke tager højde for nanopartiklers særlige fysisk-kemiske egenskaber.

Registreringen udløses på baggrund af produktionsmængde i tons. Den vægtbaserede mængder af nanopartikler, som markedsføres vil normalt være levere end for konventionelle kemikalier.

REACH forordningen omfatter ikke radioaktive stoffer, stoffer, der anvendes til humane og veterinære lægemidler, polymerer, aktive stoffer i biocider og pesticider, fordi de er reguleret af anden lovgivning.

Elementer i REACH Som før nævnt indeholder REACH tre elementer, nemlig Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

FAKTA

Eksisterende stoffer:

Stoffer indført på det europæiske marked før 1981.

Nye stoffer:

Stoffer indført på det europæiske marked efter 1981.

Bioakkumulerende stoffer: Stoffer som kan ophobes i

levende organismer, således at

Registrering betyder, at producenter og importører af kemiske stoffer i en mængde over 1 ton/producent eller importør/år er forpligtet til at registrere stofferne i et centralt kemikalieagentur (ECHA) i Helsinki. Samtidig med registreringen skal producenten eller importøren af et kemisk stof, levere oplysninger om stoffets miljø- og sundhedsfarlige effekter, risici ved hver enkelt anvendelse af stoffet, samt anbefale kunderne, hvorledes de kan tage højde for disse risici. Omfanget af data, der skal indleveres ved registrering, er afhængigt af den producerede eller importerede mængde. Der afleveres flest data ved store produktionsmængder og mindre data ved små produktionsmængder.

Før kemiske stoffer registreres, skal producenter eller importører af kemiske stoffer i mængder større end et ton om året forhånds-, præregistrere deres stoffer uanset, om der er tale om rene stoffer, mellemprodukter eller stoffer, der er indeholdt i færdige produkter.

Præregistreringen sikrer, at registranter af det samme stof kan registrere i fællesskab, for at lette datadelingen og formindske antallet af nye forsøg. Alle præregistranter skal deltage i et såkaldt SIEF (Substance Information

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Exchange Forum). Her skal deltagerne aftale deres fælles indsendelse af data og blive enige om klassificering og mærkning.

Evaluering beskriver de forpligtelser, kemikalieagenturet og medlemslandenes myndigheder har i forhold til registrerede stoffer. Agenturet er ansvarligt for den såkaldte dossier- vurdering. Det er en vurdering af nødvendigheden og udformningen af de tests, som virksomhederne foreslår i forbindelse med registreringen.

Formålet er, at forhindre unødvendige dyreforsøg, at reducere omkostningerne og at optimere testdesignene. Endvidere kan agenturet kontrollere registreringerne for at vurdere om oplysningerne er fyldestgørende og rigtige.

Medlemslandende eller Agenturet foretager også en stofvurdering, og vurderer, om den samlede anvendelse af et kemisk stof på tværs af alle registreringerne viser et behov for mere viden for at kunne afgøre om anvendelsen af stofferne bør reguleres.

Virksomhederne er forpligtet til at levere yderligere oplysninger, når myndighederne anmoder herom som følge af vurderingen.

Autorisation betyder, at de mest farlige stoffer kun må

anvendes til de formål, som myndighederne har godkendt.

Det er især stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagener (ændrer arveanlæg) fosterskadende stoffer (reproduktionstoksiske) - CMR i fareklasse I og II, svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige stoffer (PBT) samt meget svært nedbrydelige og bioakkumulerende stoffer (vPvB). Autorisationen fokuserer på, hvordan stofferne anvendes og er uafhængig af produktionsmængder.

Godkendelse til at bruge de mest skadelige stoffer behandles af kemikalieagenturet, men gives af Europakommissionen.

Parlamentet og Ministerrådet uenige De to andre ledende organer i EU, Parlamentet og Ministerrådet er ikke enige om hvordan farlige stoffer skal godkendes. Uenigheden går på, om de mest farlige stoffer nævnt i forrige afsnit skal kunne godkendes, hvis der ikke findes egnede alternativer. Det er kemikalieindustrien, der skal påvise, at der mangler mindre skadelige alternativer.

Industrien er en stærk lobbygruppe, så både når det gælder arbejdsmiljø, det ydre miljø og forbrugersikkerhed er der udsigt til ubehagelige uløste problemer i mange år fremover.

koncentrationen af disse er højere end i organismens føde eller i det medium (f.eks. jord og vand), der omgiver den.

CMR-stoffer:

Fællesbetegnelse for stoffer, som

er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske.

SIEF:

Et forum for udveksling af informationer om et stofs egenskaber med henblik på registrering.

Menneskeskabte nanopartikler:

Partikler, som har en størrelse, der

er mindre end 100 nm med unikke størrelsesrelaterede egenskaber.

En nanometer er en milliontedel af en millimeter, hvilket er ca.

100.000 gange mindre end

tykkelsen på et menneskehår.

Mere information www.toxregulatoryaffairs.com Det Internationale

Kemikaliesekretariat, www.chemsec.org

ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur,

www. echa.europa.eu European Environmental Bureau, www.eeb.org

Miljøstyrelsen, www.mst.dk SIEF, læs mere på

Kemikalieagenturets side,

http://echa.europa.eu/sief_da.asp CEFIC, European Chemical Industry Council’s side,

www.cefic.org

11

K nud F ischer , biolog med speciale i marinbiologi

Mysteriet om den I Verdensnaturfondens Fiskeguide kan man læse, at torsken er udrydningstruet, og at man bør undgå at spise fisken for at skåne bestanden.

Verdensnaturfonden forklarer, at den har sin viden bl.a. fra ICES, der foretager en vurdering af, om bestanden er over eller under forsigtighedsniveauet, den kritiske størrelse for bestandens overlevelse.

At det går skidt med torskefiskeriet ses af figur 1. Imidlertid er dette ikke et udtryk for, at

kryptisk, men lad os først en gang se på denne dejlige spisefisk, hvor og hvordan den lever. Torsk (Gadus morhua) har en fantastisk evne til at tilpasse sig forskellige levevilkår. Den findes i Barentshavet, omkring Island og Færøerne, ved Grønland og langs USA’s østkyst. Ved Europas kyster findes den fra Nordnorge til Spanien, men den lever også langt op i Østersøen. Torskens æg er meget små, ca. 1,5 mm og en stor huntorsk kan gyde op til 5 mio. æg.

Danske fiskeres fangst af torsk i alle farvande

Figur 1

Kilde: Fiskeridirektoratet.

torskebestanden er forsvundet, men skyldes begrænsninger i fiskernes muligheder for at ange torsk, på grund af kvoter, som er fastsat af EU. Torskens liv og levned Dette lyder alt sammen meget

12

Torsken gyder om vinteren, typisk fra februar til april, hvor fiskene samler sig i store stimer over gydeområderne. Torsken gyder æg og mælk (sæd) frit i vandet, og afhængig af temperaturen klækker æggene efter 2-4 uger. Torskelarven

Torsk (Gadus mohura) Kilde: Skovognatur.dk

svømmer frit i vandet og lever af dyreplankton som f.eks. vandlopper. Efter 3-5 måneder, når ynglen har nået en størrelse af 3-6 cm, søger de mod bunden, hvor de lever de næste 2-3 år. Her lever de af krebsdyr, tanglopper, rejer, orme og små krabber.

Efterhånden som torsken vokser til, bliver den mere og mere fiskespisende, idet den æder tobis, brisling, sild og små fladfisk. Nu begynder den at svømme op i vandmasserne, men holder sig mest tæt ved havbunden. Torsken kan blive op til 1,5 m lang og veje 40 kg.

På grund af torskens store udbredelse, talrige forekomst og hvide kød er den en af de mest eftertragtede spisefisk i Vesteuropa.

Mange forskere har fremført, at den stigende havtemperatur

skulle være årsagen til, at torskene er forsvundet. Men arkæologiske undersøgelser fra 2007 af stenalderbopladser i Danmark fra ca. 7.000 til 3.900 før vor tidsregning viser, at torsk var en af de mest fangede arter i det danske stenalderhav. Men på det tidspunkt, var havet betydeligt varmere end i dag. Så denne forklaring synes ikke at holde i mysteriet om den forsvundne torsk.

Hvad er ICES for en fisk?

Derfor tilbage til ICES sporet.

ICES er en forkortelse for Det Internationale Havundersøgelsesråd, (The International Council for the Exploration of the Sea). ICES, som har kontor i København, er en selvstændig organisation med 20 lande som medlemG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

forsvundne torsk mer, og beskæftiger mere end 1600 videnskabsmænd fra 200 institutter, altså en betydelig international forskningsorganisation inden for havforskning.

ICES er rådgiver for EU’s kommissær for Maritime anliggender og Fiskeri.

EU-Kommissionen er ved at foretage en revision af Den Fælles Fiskeripolitik (CFP), og i den forbindelse udgav den i 2009 en grønbog ”Green Paper for Reform of the Common Fisheries Policy”, hvor den inviterede organisationer og enkeltpersoner til at komme med forslag til ændringer af CFP. For at se hvad CFP har med den forsvundne torsk at gøre, er det undersøgt hvilke svar, der er kommet til Kommissionen.

Lokale ildsjæle som detektiver På Kommissionens hjemmeside finder man disse svar, og her er bl.a. et svar fra Lokal Aktionsgruppe Udvikling Nordvestsjælland (LAG-NV), der er en lokal aktionsgruppe blandt 16 grupper i Danmark, etableret under Fiskeriudviklingsprogrammet støttet af EU. Disse lokale aktionsgrupper er lokale ”ildsjæle”, der har interesse for fiskeriets udvikling.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

LAG-NV har lavet en analyse af Den Fælles Fiskeripolitik og dens betydning for fiskeriet og forbrugerne. Heraf fremgår det, at tre fjerdedele af EU’s samlede fangster kommer fra det Nordøstlige Atlanterhav, hvor specielt Nordsøen er et vigtigt fangstområde. EUkommissionen betragter torsk som en nøgleart, idet torskefiskeriet i høj grad styrer fiskeriet efter andre arter, og så er torsken meget værdifuld.

Af undersøgelsen fremgår det, at ICES er rådgiver for EUKommissionen hvad angår reguleringen af fiskeriet. Siden 1987 og frem til 2009 har ICES anbefalet at reducere eller stoppe fiskeriet efter torsk i Nordsøen.

De fleste af EU’s fiskere fisker med trawl, der fanger både rødspætter, torsk og en række andre arter. Et stop for fiskeri efter torsk i Nordsøen vil derfor i realiteten betyde et stop for fiskeri efter de fleste vigtige konsumarter. Dette ville være en total katastrofe for europæiske fiskere, fiskeindustrien samt for de europæiske forbrugere.

Derfor er ICES’ rådgivning til EU-Kommissionen ikke brugbar.

Kvoterne betyder spild For at følge ICES’ rådgivning har EU kommissionen givet fiskerettigheder (kvoter) til danske og andre EU-fiskere, der gav mulighed for et begrænset torskefiskeri. Men dette forhold har haft alvorlige konsekvenser for torskebestanden. For når en fisker har fanget sin kvote, skal resten smides tilbage i havet igen. Herved går megen god torsk og anden fisk til spilde.

ICES angiver, at udsmidet af torsk i 2008 var på ca. 21.800 tons. Samtidig blev der landet ca. 24.000 tons. Udsmidet udgør altså stort set samme mængde, som der fanges til spisebrug. Og når en torsk først har været oppe på dækket af et fiskefartøj, dør den. Så de torsk, der smides ud, er døde fisk, kun til glæde for måger og krabber.

Et meget stort spild af ressourcer.

Kommissionen har derfor også vedtaget flere genopretningsplaner for torskebestanden i Nordsøen og Kattegat. I den sidst vedtagne genopretningsplan fra 2008 står der, at indtil torskebestanden i Nordsøen når op over en minimumsgydebestand på 70.000 tons og en total bestand af torsk på

150.000 tons, skal kvoterne automatisk nedskæres årligt med 10 %.

ICES igen Men hvor kommer disse tal fra?

Nu peger sporet igen mod ICES. For hvis man ser i ICES’ rådgivning for 2008, finder man disse tal meddelt til EU-Kommissionen. Men hvordan er ICES kommet frem til tallene?

For at finde ud af det, skal vi først se på, hvordan ICES arbejder. ICES foretager forsøgsfiskerier med forskningsskibe på samme tid og samme sted hvert år for at undersøge, hvor mange moderfisk, der er i området.

Man undersøger også, hvor mange etårs fisk, de såkaldte rekrutter, der er kommet ud af sidste års gydning. Fra dansk side deltager DTU-Aqua ” Institut for Akvatiske Ressourcer” med forskningsskibet ”Dana”. Udover dette indsamler man data over, hvor mange fisk af de forskellige bestande, der fanges årligt.

ICES udgiver årligt rapporter om bestandenes tilstand og fiskeriets betydning for dødeligheden af fiskene. I disse rapporter finder vi forklaring på, hvad forsigtighedsniveauer er.

13

DTU’s forskningsskib ”Dana” Kilde: DTU-Aqua.

Forsigtighedsniveauer ICES arbejder med to mål for fiskebestandenes størrelse, den totale bestand og gydebestanden – den del af bestanden, som har en alder hvor den kan formere sig. Disse to er referencepunkter eller forsigtighedsniveauer for bestanden.

ICES angiver, at referencepunkterne er fastsat ud fra historiske oplysninger, ikke ud fra videnskabelig dokumentation.

ICES begrunder størrelsen af gydebestanden ved at hævde, at der en fast sammenhæng mellem gydebestandens størrelse og mængden af rekrutter, der kommer ud af denne bestands gydning. For at sikre en god gydning skal bestanden være mindst 70.000 tons, og for at sikre et bæredygtigt fiskeri skal den totale bestand være på 150.000 tons.

Disse størrelser er tilsyneladende bestemt efter skøn og tro. Det virker meget overraskende, at ICES, som en videnskabelig institution, kan basere sin rådgivning på skøn og tro.

LAG-NV har sammenstillet ICES’ talmateriale fra perioden 1970 til 2008, talmateriale der ligger til grund for hypotesen om sammenhæng mellem gydebestanden og rekrutteringen.

14

LAG-NV har påvist, at der ikke er en klar sammenhæng mellem disse tal.

Herved synes der at være draget alvorlig tvivl om ICES’ arbejdsmetoder. Kan ICES have en andel i mysteriet om den forsvundne torsk?

Hvad siger andre forskere?

Fiskeriet i Nordsøen har fra 1960erne og frem til i dag udvist store udsving i fiskebestandene. Først i 1960’erne var der store mængder af sild og ingen torsk. I perioden 1980 var sildebestanden fisket helt ned, og på det tidspunkt var der en stor bestand af torsk.

En række fiskeribiologer har forsket i dette fænomen og har fundet, at fiskebestandene må påvirke hinanden. Det er vist, at sild, brisling, tobis, grå knurhane og makrel æder æg og yngel af torsk, og i en sådan grad, at det kan påvirker rekrutteringen. Sild, brisling og makrel der svømmer oppe i vandmasserne, kaldes pelagiske arter. De pelagiske bestande æder ikke kun æg og yngel af torsk, men er også fødekonkurrenter for torskeyngel, da de æder samme slags dyreplankton som torskeyngel æder.

Som noget helt nyt har man

“60% af de små torsk bliver ædt af knurhanen.

En skummel karl.” opdaget, at en ”fætter” som den grå knurhane, der holder til på bunden af Nordsøen, sidder klar og venter på at, de små torsk søger ned mod bunden.

Det er tyske forskere, der har opdaget dette, og de siger, at op til 60 % af de små torsk kan blive ædt af knurhanen. En skummel karl.

To danske forskere, Erik Ursin og K.P. Andersen, opstillede i 1977 en matematisk formel for, hvordan de forskellige fiskear-

Grå knurhane

Forfatteren til denne artikel har selv arbejdet med opdræt af torsk i fangenskab. I norsk torskeopdræt regner man med en overlevelse fra æg til 1-års fisk på ca. 6 %. ICES angiver, at gydebestanden i 2007 var 42.313 tons, hvilket gav 120.160.000 rekrutter. Det gav en overlevelse på 0,0114 %. Den store forskel på et opdrætsanlæg og naturen er bl.a., at i opdræt er der ingen, der æder larverne, og selvfølgelig har

Kilde: www.dykcen.dk

ter påvirkede hinanden ved at æde hinanden, den såkaldte ”Nordsømodel”. De to forskere viste, at makrel kan æde en meget stor del af torskeyngelen. De foreslog derfor, at der var behov for at fjerne en del af de uønskede bestande for at fremme rekruttering til torskebestanden.

torskelarverne også bedre forsyning af føde.

Regnestykket viser, at torskens æg og larver i Nordsøen forsvinder uden, at der er nogen, der har undersøgt, hvad der foregår.

ICES skriver selv flere gange, at der har været en dårlig rekruttering, men giver ikke nogen forklaring på dette, idet

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Spis fisk flere gange om ugen Torsk med sennepssauce Kilde: www.2gange omugen.dk

ICES ikke beskæftiger sig med, hvad der sker med æg og larver det første år af fiskens liv. ICES undersøger kun fiskeriets betydning for bestandsstørrelsen. Ovennævnte regneeksempel tyder dog på, at der er store problemer med overlevelsen af æg og laver af torsk i Nordsøen, og at fiskeriet har begrænset betydning for bestanden af torsk.

Ved at sammenstille udviklingen i den samlede bestand af sild, makrel og tobis i Nordsøen med mængden af rekrutter, som torskebestanden har produceret, ses det, at fra 1963 til omkring 1980 varierer rekrutteringen meget, og det samme gør mængden af sild.

Men fra 1980 øges bestanden af pelagiske fisk kraftigt, og nu er der meget langt mellem gode årgange af torskerekrutter.

I 2009 findes den største mængde pelagiske fisk i Nordsøen, som ICES nogen sinde har registreret. Samlet set er det vurderet, at der er en bestand af 6-8 mio. tons af pelagiske arter i Nordsøen.

Samtidig med dette er bestanden af atlanto-skandisk sild, der forekommer i den nordligste Nordsø, rekordstor (ca. 25 mio. tons).

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Resultatet af denne efterforskning synes at være, at der er sammenhæng mellem en stor bestand af pelagiske arter og ringe rekruttering af torskeyngel. Altså, at de pelagiske arter har stor negativ påvirkning i rekruttering af torskeyngel. Dette er helt i overensstemmelse med hvad de ovenfornævnte biologer siger.

Dette forhold tager ICES ikke hensyn til i sin rådgivning, idet ICES overhovedet ikke tager hensyn til fiskearternes påvirkning af hinanden.

Mysteriet er løst Efterforskningen i mysteriet om den forsvundne torsk er nu afsluttet, og det ser ud til, at der kan peges på flere skyldige i denne meget indviklede sag.

Den viser, at fiskeriet stort set ingen indflydelse har på torskebestandens størrelse. På grund af torskens fantastiske produktion af æg ville nogle få hundrede kilo torsk være i stand til at fylde hele Nordsøen med yngel, såfremt æggene og larverne fik lov til at overleve.

Derfor ser det ud til, at Verdensnaturfonden i sin Fiskeguide bringer forfejlede oplysninger. Resultatet er, at vi som forbrugere er blevet vildledt. Forbrugerne er blevet sorteper.

www.2gangeomugen.dk Konklusion Mysteriet er løst. Torsken er ikke forsvundet, men den bliver udsat for en voldsom konkurrence fra andre fisk. ICES har givet den samme rådgivning i gennem næsten 20 år, men torskebestanden er ikke øget af den grund. Resultatet af dette er, at fiskerierhvervet er ødelagt og at forbrugerne ikke kan få de fisk, de gerne vil have. ”Skurken” i dette mysterium synes desværre at være de ’hvidklædte’ forskere i ICES. Samtidig har EU-Kommissionen ikke været i stand til at gennemskue dette forhold, hvorfor den har et meget stort medansvar for den katastrofe som EU’s fiskeripolitik har været for forbrugerne og fiskerierhvervet i hele Europa. LAG-NV har også set på den beslutningsproces, der ligger bag EU’s fiskeripolitik.

Af dette fremgår det, at selv om Kommissionen har nedsat en række regionale råd, er det kun ICES’ rådgivning der anvendes af Kommissionen. Derfor mener LAG-NV, at der er behov for et styrket lokalt engagement i forvaltningen af fiskeripolitikken.

I LAG-NV’s redegørelse anføres, at EU’s landbrugspolitik sætter mennesket i centrum, hvorimod fiskeripolitikken tager udgangspunkt i beskyttelsen af de levende akvatiske

ressourcer. Her er mennesket ikke i centrum.

Forbrugernes interesse For at få flere torsk foreslår LAG-NV, at havet skal “dyrkes” på samme måde som landmænd dyrker deres marker.

Ved at reducere bestandene af torskens fjender, kan man opnå det maksimalt bæredygtige udbytte af torskebestanden som EU’s forbrugere ønsker.

Forbrugerens rolle Ser man på forbrugernes indflydelse på CFP synes denne ikke at være til stede.

Europæiske forbrugerorganisationer må forlange at blive hørt i processen om reformen af EU’s fiskeripolitik. Reformen er som omtalt nu i gang, og det er nu, forbrugerorganisationerne må på banen for at påvirke den.

Såfremt EU’s fiskeripolitik blev ændret i henhold til ovenstående betragtninger, ville det i løbet af blot to til tre år efter at fiskeripolitikken var omlagt igen være muligt at spise en gang kogt torsk med god samvittighed.

15

B oganmeldelse af I lse F riis M adsen

Kakaobønner

Kakaotræer i regnskoven

Rå chokolade – Ren Passion En usædvanlig bog om chokolade, rå, økologisk chokolade og dens udgangspunkt kakaobønnen, gudernes nektar.

Usædvanligt (poetisk) skrevet, usædvanligt (smukt)illustreret, … og usædvanligt (solidt) fremstillet. Den vejer 1 kg, og vægten er næsten symbolsk for bogens layoutmæssige og indholdsmæssige kvalitet.

Usædvanlig er den også, fordi den er både på dansk og engelsk, en god ide for at give bogen mulighed for en større læserskare, hvad den fortjener.

Teamet bag bogen: Lars Frederiksen – Ide og produktion Eva B. Transgaard – tekst Anders Thybo Kavin – foto Ida Klemann – layout Karin Coles – oversættelse Malene Aaris – redaktion Her er en bog, der oser af kvalitet. Ikke tilfældigt, da dens ærinde er at beskrive chokoladen i sin mest udsøgte, koncentrerede fremstillings-

16

form, rå økologisk chokolade.

Bogens 10 kapitler fører os på noget nær drømmevis gennem kakaoens univers, ikke slaviskteknisk, men i sin egen rytme fra dyrkning til slutprodukt og historie. Skulle man anmærke noget, er det, at beskrivelsen af bønnernes gæring og af produktionen på fabrikken godt kunne være mere udførlig.

Ideen til bogen opstod, da Lars Frederiksen, manden bag den eksklusive, økologiske chokolade/konfekt fra Mølle Skovly / Woodshade, på en chokolademesse i Ecuador løb ind i den smukke Carla, som fristede med spændende smagsprøver fra hendes og hendes mands firma, Pacari Chocolate. Der kan komme meget ud af mødet med en ung, smuk kvinde, og det kom der også her. De forskellige personer bag bogen kom efterhånden ind over, og samarbejdet med Carla Barboto og Santiago Peralta udviklede sig hastigt i løbet af 2008, så det ikke blot blev til en bog, men til videreudvikling af chokoladefremstilling på højt plan. Pacari er nu Woodshades primære leverandør af rå chokolade.

Hvad er rå chokolade?

Karakteristisk er, at kakaobønnerne er tørrede, ikke ristede.

Herved bevares alle de vigtige næringsstoffer, aromaer og smagsnuancer.

Firmaet Pacari producerer rå økologisk chokolade i Ecuador, men ikke nok med det. En entusiastisk og holistisk tilgang til dette kvalitetsprodukt gør, at de kommer hele vejen rundt, også med hensyn til dyrkning, idet de underviser bønderne (som kan være helt ned til 12 år) i økologisk tankegang og fremgangsmåde. Perspektivet er at opretholde en både socialt og økologisk bæredygtig kvalitetsproduktion på regnskovens præmisser.

Desuden dyrkes mange andre ting, så familierne ikke alene er afhængige af kakao, hvor udbyttet kan svinge fra år til år.

Samtidig er det vigtigt for Pacari, at det hele foregår i Ecuador. Bananrepublikken er blevet til en kakaorepublik, som der står et sted i bogen.

Dyrkning og forabejdning Begrebet skyggedyrkning tages ind som en del af bæredygtig udnyttelse af regnskoven.

Kakaotræets naturlige voksested er junglen, og det og andre afgrøder trives fint i skygge, så man behøver ikke at rydde regnskoven for at dyrke dem.

Kakaobønnerne dyrkes, udvælges og videreforarbejdes på en måde, så parallellen til den bedste vindyrkning er påfaldende. Der er nemlig med kakao i høj grad også tale om egns- og sortsvariation, samt afhængighed af vejr og klima.

Dette tages meget seriøst i Pacari for at få de forskellige smagskvaliteter frem. Her går lidenskab hånd i hånd med videnskab, som det udtrykkes.

Næringsværdien er en anden, men lige så vigtig sag, som jo også er afhængig af dyrkning og forarbejdning. Hele vejen tilbage til kakaoens tidlige historie, har den været værdsat for sine nærende og terapeutiske egenskaber, og her er det sidste ord nok ikke sagt endnu, for kakaobønnens næringsstofindhold er imponerende mangfoldigt og fortjener yderligere undersøgelser.

Bogen beskriver kakaoens G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Kakaobønner tørres

Over floden til plantagen

Spis rå chokolade og bevar regnskoven! historie helt tilbage fra olmekerne , som omkring år 3000 f.Kr. levede i området ved den mexicanske golf. Allerede her dukker navnet op som kakawa. Senere, omkring 300-900 e.Kr., kom mayaerne til. De betragtede kakaotræet som gudernes gave til mennesket. Også her genkender vi navnet cacahuaquchtl, kakaotræ. Aztekerne overtog de gamle folkeslags viden om kakaobønnens terapeutiske kraft og anså den for en kilde til vitalitet og åndelig visdom. De brugte den rituelt og som møntfod.

Med spanieren Hernando Cortez begyndte i starten af 1500-tallet kakaoens globalisering. Han anlagde plantager over hele det nordlige Sydamerika og området omkring den mexicanske golf og bragte den eventyrlige frugt til Europa, hvorfra den har gået sin sejrsgang over hele verden.

I 1753 navngav den svenske botaniker Carl von Linné kakaotræet i sit botaniske system som Theobroma cacao, gudernes føde (fra græsk).

Bogen oplyser, at kakao G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

efterhånden blev misbrugt og forfalsket, så dens virkelige værdi ikke længere kom til sin ret. Dette begyndte dog at ændre sig i 1900-tallet, og nu arbejder ikke mindst Pacari, Woodshade og ligesindede for at finde det bedste frem i denne spændende frugt, så gudernes føde igen kan blive en gave til menneskeheden.

Interessen for ”raw food” kommer også her i spil, da rå chokolade er udnævnt til super food.

Og hvad er det så med kvinder og chokolade?

Som kvinde er jeg jo meget fascineret af at læse om, hvor godt rå chokolade er for den feminine fysik og psyke!! Og ligefrem slankende? Det er da for godt til at være sandt!

Kærlighedslivet skulle også nyde godt af kakaoens magiske kraft!

Det kunne jo efterprøves ved at beskæftige sig med kapitlet med overdådige opskrifter, hvor rå chokolade indgår i de mest fantasifulde kompositioner med frugt, bær, nødder, kerner, marcipan, krydderier

etc. etc. Vi får også en udgave af det udbredte sydamerikanske lækkeri, Dolce Latte.

I ældgamle historier, fortæller bogen, symboliserer kakaotræet en intelligens, der kan formidle og genskabe balance og harmoni mellem mennesket og naturen. Lad os håbe, at den viden og passion, som menneskene bag denne bog og ligesindede lægger for dagen vil bidrage hertil. Det har vi så sandelig brug for.

Og så skulle vi måske tage en tur til Mølle Skovly alias Woodshade Organics helt ude ved Mols Bjerge, hvor troldmanden Lars Frederiksen dyrker sin passion for den magiske chokolade. Ét er sikkert: herefter vil jeg bedre kunne vælge min chokolade med indsigt og kvalitetsbevidsthed, og jeg vil spise den med god samvittighed med tanke på alt det gode, den gør for min krop og sjæl, for historiens videreførelse, for økologien og for regnskoven og dens folk.

Forlag: Narayana Press.

Trykt i Danmark, 1. udgave, 1. oplag 2009 160 sider, hvoraf rigtig mange er smukke fotografier – uden tekst.

Svanemærket og FSC- mærket.

Pris: 250 kr.

Forord af bog-teamet og af fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Støttet af Fødevareministeriet.

Købes i boghandler, helsekostforretninger, specialforretninger og over nettet, www.woodshade.dk Pacari Chocolate www.pacarichocolate.com RAW CHOCOLATE NAKED PASSION

RÅ CHOKOLADE REN PASSION

17

P eer N ørgaard

Eksotiske frugter Hvorfor nøjes med de traditionelle danske afgrøder, når der findes mange andre frugter og bær, der kan give nye oplevelser i haven?

Figen For en del år siden plantede vi en figen på en beskyttet vokseplads i et sydvestvendt hjørne af en karnap. Enkelte år fryser planten helt tilbage i strenge vintre, men den er altid kommet igen, og vi kan plukke mange lækre modne figner sommeren igennem. Fignerne modner over en meget lang periode, så vi plukker dem først når de er helt modne, men vi er i stadig konkurrence med hvepsene, der bestemt også er glade for figner. En del af fignerne når ikke at modne, men sådan er det. Efter jul dækker vi figentræet med de afklippede grene fra juletræet, så i hvert fald det nederste af planten ikke tager skade af barfrosten i januar-marts.

18

Figenplanten vokser til en mandshøj busk i løbet af få år, når den først har fået fat.

Jeg husker ikke, hvor vi har vores figen fra, men vi har været heldige at have store

mørke frugter med en kraftig og sød smag. I øvrigt skulle det ikke være så svært selv at lave figentræer enten ved nedkrogning eller med stiklinger. Sunde skud stikkes ned langs kanten i en potte med løs jord, og en plastpose sættes over så de danner et minidrivhus. Sørg for at potten holdes fugtig, men ikke så våd at det hele rådner.

Figner trives kun, hvor der ikke er meget koldt om vinteren.

Det kan ikke anbefales at sætte en figen i et hobbydrivhus, da den i løbet af få år kan fylde hele huset.

Morbær En dag vi besøgte familie i Holbæk, så vi at genboen havde et stort træ med nogle underlige brombæragtige frugter. Vi fik at vide, at det var morbær og fik lov at smage – en kraftig og meget sød smag. Nu har vi købt og plantet et morbærtræ i haven, og her tre år efter det blev plantet har vi mæsket os med de lækreste frugter. Bærrene minder lidt om brombær og kan godt som modne være lidt ”smattede” at plukke og de farver meget kraftigt rødt.

Myrerne er også glade for morbær, så normalt plukker vi dem op i en skål så myrerne kan nå at slippe væk og ikke bliver spist. I øvrigt er det blade fra den nære slægtning, det såkaldt hvide morbærtræ, hvis frugter ikke er så velsmagende som det sorte morbærtræs, man fodrer silkesommerfuglens larver med, hvis man skulle få lyst til selv at forsøge sig med at lave silke. Det sorte morbærtræ er ikke voldsomt sart, når det uden problemer er blevet stort i en have i Holbæk, hvor det ikke stod på en beskyttet plads. Med årene kan det vokse sig meget stort og ganske flot.

Valnød Der er meget stor forskel på valnødder. Nogle træer danner små frugter og nogle så store frugter, at de kun i gode somre kan nå at blive fuldskallede, og dermed kan holde sig vinteren over. Da det samtidig kan tage 10-15 år før træet giver frugter, hvis der er tale om et træ der er vokset op fra frø. Ved at vælge et podet træ, kan man kende valnøddens kvalitet, og samtidig tager det kun få år, før der kommer frugter.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

3 gode tips

Vi plantede vores træ for 35 år siden, og allerede få år efter træet blev plantet, gav det frugter, flere og flere hvert år, og nu da træet er et meget stort flot træ, har vi i massevis af dejlige valnødder hvert år. Vi venter til valnødderne falder ned, og den yderste skal enten selv falder af eller er meget let at fjerne. Valnøddeskaller farver meget kraftigt, og farven kan ikke umiddelbart vaskes af, så det er en god ide at bruge tætte havehandsker, når man samler nødderne op.

De helt friske nødder er en stor delikatesse, især hvis man fjerner den bitre hinde, der ligger omkring frøkernerne.

De opsamlede valnødder gemmer vi i net eller kasserede stømpebukser, der hænger tørt og luftigt f.eks. i carporten.

Normalt tørrer vi dem et par dage i fyrrummet, så vi undgår, at de rådner for os. Lidt efter lidt tager vi nødderne ind og knækker dem, gerne mens vi sidder og snakker over et glas rødvin. De knækkede nødder tørrer vi – og de skal være HELT tørre – før vi lægger dem væk i lukkede glas. Skallerne er rigtig gode til at tænde op i brænde-

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

ovnen med. Desværre har vores valnødtræ fået en svampesygdom, så det taber mange af nødderne, men der er stadig nok til holde os velforsynede og samtidig til, at vi kan bruge et glas i ny og næ, som f.eks. værtindegave. I år har kragerne opdaget vores træ, så de tager også deres del, men der er stadig nok til, at vi godt og vel kan få dækket vores og familiens valnøddeforbrug. Er der egern i området, kan de også være med til at høste – og endda plante dem i forskellige haver rundt omkring – de samler depot.

På de grønne umodne valnødder kan man fremstille en fremragende kryddersnaps, og både blade og frugtskaller er gode til at farve uld med.

Hvis træet skal beskæres, skal det ske om sommeren ellers risikerer man, at træet forbløder. Botanisk er valnødden slet ikke en nød, men en stenfrugt, hvor det er stenen vi spiser.

Stop uopfordrede henvendelser Du kender det sikkert: Telefonen ringer og en eller anden vil prøve på at sælge noget til dig.

Det kan faktisk – stort set undgås!

Du kan tilmelde din husstand den såkaldte ’Robinson-liste’ ved, at du henvender dig til folkeregistret i din kommune og beder om at komme på listen.

Når du først står på listen, er det kun nødhjælpsorganisationer og dagblade, der lovligt må kontakte dig uopfordret.

Efter at vi har tilmeldt os, sker det højest et par gange om året, at vi bliver kontaktet, og kun fordi vi før har været enten abonnent eller bidragsyder.

Desværre kan tilmeldingen kun gælde for hele husstanden, så det kræver, at man er enig om det.

Hvorfor betale for Office-pakken, når du kan få Open office helt gratis?

I mange år har jeg i forbindelse med mit arbejde brugt Microsoft Office-pakken og har dermed vænnet mig til den arbejdsform, den lægger op til. Selvfølgelig kan man købe Microsoft Officepakken til privat brug, men det er der slet ikke nogen grund til. Du kan helt lovligt hente OpenOffice ganske gratis,på: http://da. openoffice.org. De to programpakker fungerer stort set ens.

OpenOffice kan uden problemer læse alle Microsoft-filer, og alt hvad du laver i OpenOffice, kan du gemme, så alle Microsoftbrugerne kan se og arbejde videre med det, du sender til dem. Foruden skriveprogrammet Writer, regnearksprogrammet Calc, databaseprogrammet Base, og præsentationsprogrammet Impress, er der også et tegneprogram Draw samt et program, der specielt er beregnet til matematiske formler, Math i den gratis pakke. Det hele - kan sammen med en omfattende hjælpefunktion - hentes, installeres og opdateres fra Internettet.

Virus på pc-en?

Kan du sagtens og helt gratis undgå ved at benytte et af de mange gratis anti-virus-programmer. Jeg kan anbefale: AVG-AntiVirus free, som jeg har hentet på http://free.avg.com. Det arbejder i baggrunden og opdateres automatisk.

(Redaktøren kan anbefale Avira Antivir, der hentes gratis på http:// www.free-av.com).

19

K arsten J uhl T eknisk C hef L alandia A / S

Ferie med fornuft

Lalandia driver feriecentre med fokus på både miljø og gæster Lalandia og miljøet ”Lalandia er blandt de mest miljøansvarlige feriecentre i Danmark”, skriver vi på vores hjemmeside.

tation over de tiltag, som Lalandia – Rødby har integreret.

Lalandia har gjort og gør meget for at forbedre sin miljøprofil.

I Lalandia – Rødby er der en årlig el forbrug på 5.850.000 kWh pr. år. Der anvendes 6.800 MWh fjernvarme og bruges 54.000 m3 vand. En miljøforkæmper vil derfor klappe i hænderne, hvis

The Green Key I Lalandia har vi valgt, at bruge en miljøcertificering som dynamo. Den Grønne Nøgle / Green Key er Turismens Internationale Miljømærke, der er en dansk opfindelse, som startede for over 15 år siden. Den Grønne Nøgle er blevet til en international miljømærkningsordning, som nu er repræsenteret i 16 lande, og flere er på vej. For at blive mærket med Den Grønne Nøgle kræves, at man har et program og lever

forbruget kan begrænses.

Med tankerne på det ”Lokale Klimatopmøde”, som sidste år afholdtes på Lalandia med Danmarks Naturfredningsforening som arrangør, kan jeg stadig både se overraskelsen og accepten under vores præsen-

op til en række miljø-krav.

Kriterierne for at opnå ”Den Grønne Nøgle” skal sikre, at virksomheden gør en ekstra indsats på miljøområdet til fordel for gæsterne, de ansatte, økonomien og ikke mindst for miljøet og klimaet. Den Grønne

Vælger man, at se på Lalandia, ud fra en miljøforkæmpers synsvinkel, kan der siges meget positivt om børnefamiliernes paradis; men energibesparende og miljøvenlig er måske ikke de ord, der ligger lige for.

20

Nøgle / Green Key tildeles for 12 måneder ad gangen. At opretholde retten til “Den Grønne Nøgle” indebærer årlige kontrolbesøg af uvildige miljø-teknikere for at se, om kravene stadig overholdes. ”Den Grønne Nøgle” er med andre ord vore gæsters garanti for at have valgt et feriecen-ter og et feriehus, hvor man har taget en fundamental beslutning om at tage hensyn til miljøet. Miljøcertifikatet ”Den Grønne Nøgle” har uden tvivl været med til at fremme de miljørigtige tiltag i Lalandia.

hovedparten af Centret og Aquadomen er røgfrie områder.

I restauranterne tænkes der mod yderligere økologiske produkter.

Nu sidder du sikkert som læser og tænker: ”Det er der jo også mange andre, der med fordel gør”. Men vi gør mere end det.

At gøre en forskel !

Hvad er det så, Landia gør, der

Begrænsning af klor Lalandia har for et par år siden implementeret et helt nyt og banebrydende vandrensningssystem, der betyder at klorindholdet i badevandet er sænket med 50 %! Det nye system har yderligere gavnet miljøet ved at energi- og vandforbruget samtidig er sænket betragteligt.

berettiger til udtrykket: ”At gøre en forskel”. Ved løbende kontrol begrænses brugen af vand, energi, rengøringsmidler, plantegift og engangskrus/-glas.

Det foretages også en kildesortering af affald. Ligesom der tilbydes røgfrie huse, og

Regnvand til toiletskyl ”Her anvendes regnvand til toiletskyl” står der på tre sprog over alle vores toiletter. Van-det i cisterne er en smule grønt – derfor informationen til vores gæster. I anlagte søer i terrænet rundt om Lalandia opsamles

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

regnvand. Vandet pumpen ind i Centret og Aqua-domen, hvor det filtreres og anvendes til toiletskyl. Golfbaner vandes med ressourcer fra regnvandsanlægget. Golfbaner er storforbrugere af vand.

Ofte er det godt drikkevand, der hældes ud over plænerne. Det gør vi ikke her. I de anlagte søer, hvor regnvand strømmer til og opsamles, hentes vand til golfbanens sprinkleranlæg.

Ukrudtsprøjtning søges begrænset mest muligt.

Aquadomens bruseenheder ”Tryk og du får vand” ligger hurtigt på rygmarven hos vores gæster. Et tryk giver vand i et 1/2 minut; men det sparer på vandet og vores gæster er tilfredse. Aquadomens bruseenheder er forsynet med vandbesparende hoveder og tidstryk. Fremløbstemperaturen er i hele anlægget dimensioneret til 37 ºC. Normalt er den omkring 70 ºC. Når vi med succes kan nedregulere temperaturen og sparet miljøet, er årsagen, at vandet renses for bakterier via specielmaskede filtre.

Overskudsvarmen fra skøjtehallen Overskudsvarmen fra skøjtehallen udnyttes. Varmen, der opstår ved kondensatorvarmen, sendes fra et specielt anlæg retur til opvarmning af bassinvand i den udvendige del af badelandet eller brusevand.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Passiv solvarme og naturlig ventilation Aquadomen og Centret i Rødby fremstår med en stor mængde glas, der holder på sol-varmen og giver godt lysindfald til faciliteterne. Mange virksomheder er i dag forsynet med kølende klimaanlæg. I Lalandia har vi valgt at begrænse kølingen til fødevarer, serverrum og biograf og i stedet anvende naturlig ventilation assisteret af mekanisk. Vi har en forbavsende lille forekomst af frådsende klimaanlæg.

Varmen i feriehusene Varmen i de 752 feriehuse styres fra servicecentret. Med omkring 700.000 årlige persondøgn er der stor ind- og udryk i hvert enkelt feriehus. Er det enkelte feriehus ikke beboet, sænkes indetemperaturen til 10 ºC. Når du som ny gæst sætter nøglen i feriehuset, er temperaturen igen normal. Styringen sker via et computerprogram.

Vask af tekstiler fra feriehusene Tidligere har vi også anvendt regnvand i vaskeriet, hvilket dog er stoppet, da mekanikken tog skade og tøjet ikke blev rent. Den store mængde tekstiler fra feriehusene vaskes i nye energi-, vand- og sæbebesparende maskiner. De to kæmpe industrimaskiner anvendes mellem 4 og 5 gange hver dag – så det er meget sæbe vi sparer.

Rengøring via cykel Med over 700 feriehuse skal der ofte gøres rent.

Rengøringspersonalet transporterer sig rundt via cykel med lille anhænger. Selv børnene stopper op og kigger, når rengørings-cyklerne kommer rundt i flok. Konvojer af cykler med anhængere – og ikke biler.

Nye tiltag Lalandia har gjort og gør meget for miljøet. Men der kan gøres endnu mere. En optimering af de miljømæssige tiltag er på den lange bane godt for miljøet og kan, ved omtanke, være yderst fornuftig for bundlinjen.

De økonomiske mest fordelagtige tiltag, vi indtil nu har foretaget, ligger primært inden for driften af de tekniske anlæg.

Miljøcertifikatet ”Den Grønne Nøgle”, hvor det er nødven-digt at leve op til en række krav og en videre udvikling af disse – har uden tvivl været med til at fremme de økonomisk fornuftige og miljørigtige tiltag.

Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor der skal en miljøcertificering til som dynamo. Forklaringen ligger sandsynligvis i, at en certificering, som model, er håndterbar for teknisk driftspersonale, der fornuftigt nok har deres primære fokus på god stabil drift og dermed en tilfredsstillelse af gæsternes forventninger. På et tidspunkt stopper dynamoen og nye metoder skal sikre udviklingen. Man kunne

måske ansætte en miljømedarbejder?

Med et så bredt favnende forretningsområde, som vi har, ville det blive overordentlig svært for en miljømedarbejder at tilgodese både miljøet på lang sigt og bundlinjen på kort sigt. Problemet er, at én person ikke kan have den tilstrækkelige detailviden og overblik. Derfor har Lalandia valgt en anden vej.

Retningen bestemmes og skinnerne lægges Tankerne skal udbredes. Ideerne kommer fra medarbejderne, der selv har detaljerne i hænderne.

Vi er ikke gået ind i en udvikling af miljøarbejdet udelukkende af brandingmæssige årsager, men fordi vi tror på, at det er det rigtige, og at det hænger fornuftigt sammen økonomisk.

Det skal være en god forretning, hvilket jeg klart mener, det er.

Vi har derfor valgt, at videreudvikle miljøtiltagene ved oprettelsen af vidensamlende personalegrupper. De er fagligt tværgående sammensat med afsæt i det miljømæssige og skal være dynamoen til at inspirere til besparelser. På den led kan miljøtiltagene accelerere og den driftsøkonomiske bundlinje forbedres.

Med afsæt i mottoet: ”De der arbejder sammen – vinder sammen” gnaver grupperne sig frem med ideer og forslag, der gavner miljøet.

21

L ars A . C lark

B iolog

Regnvandsbassiner Fjordterner

Et regnvandsbassin kan byde på lige så mange oplevelser, som en naturlig sø, og samtidig tjener det et praktisk formål, nemlig at opsamle overskydende vand og virke som en buffer.

Den globale temperaturstigning er et faktum, som vi alle skal forholde os til.

Meteorologerne regner med en stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7 - 4,6 °C. En stigning i vinternedbøren vil være på 120 – 140 % af den nuværende nedbør. Der vil komme flere perioder med meget kraftig nedbør, især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20 % eller mere.

Det medfører en ekstra belastning af det eksisterende afløbssystem fra f.eks. veje og parkeringspladser og andre befæstede områder. Etablering af nye rør er yderst bekostelig, men det vil være nødvendigt hvis man vil undgå oversvømmelser af lavtliggende boligområder, da det gamle

22

afløbssystem ikke kan tage den øgede nedbør, som vi vil få pga. den globale opvarmning.

Alternativer til kloakken Der er dog også andre og mere naturlige metoder til at aflaste afløbssystemet. For det første kan man udskifte befæstede områder som parkeringspladser med SF-sten med hul i, i stedet for asfalt. Hvor området tillader det, kan man lade vandet løbe i sivebrønde inden det fortsætter i kloaksystemet, eller ned til undergrunden gennem faskiner, hvis det er rent nok.

Ved at plante træer og buske i stedet for græsplæner vil man forsinke, at regnvandet når frem til afløbssystemet.

Regnen skal først gennemvæde kviste, blade og nåle. Om sommeren optager træer og buske meget vand, som fordamper gennem bladene.

På den måde tilbageholdes store mængder af vand. Det kender man fra at stå i ly under et stort træ. Endelig kan man anlægge regnvandsbassiner, som er kunstige, lavvandede

søer. Hvis man kombinerer disse alternative muligheder, er man i stand til at håndtere den øgede nedbør, som den globale opvarmning fører med sig.

Regnvandsbassiner er bynatur Bassinerne kan udformes, så de både er opsamlingssted for regnvand og fungerer som rekreativt areal til glæde og gavn for områdets beboere, dyr og planter. I Albertslund er der en hel del regnvandsbassiner, og ved en fornuftig pleje af området omkring regnvandsbassinerne har der i årenes løb indfundet sig orkideer ved fire regnvandsbassiner, to forskellige arter, nemlig kødet og plettet gøgeurt. I 2009 blev der optalt i alt 46 planter ved de fire regnvandsbassiner. Udover orkideer ses grenet pindsvineknop, gul iris, smalbladet dunhammer og mange flere sumpplanter. I de træbevoksede områder ved regnvandsbassinerne gror orkideen skovhullæbe.

På faunasiden ses i søen gråand, troldand, taffeland,

blishøne, grønbenet rørhøne, svane og fiskehejre. Til tider kommer fjordternen på besøg for at fiske og / eller fodre sin unge.

Insektfaunaen er også rig. Flere arter af sommerfugle og humlebier ses, en hel del forskellige guldsmede og vandnymfer, samt et rigt udbud af biller. Er man heldig, kan man se gravhvepsen og sabelhvepsen (se www. netbiologen.dk). Alt i alt byder regnvandsbassinerne på en rig flora og fauna til glæde for beboerne.

Regnvandsbassinerne er med til at øge biodiversiteten i områderne, og samtidig aflaster de afløbssystemet og virker som en buffer, så boligområder ikke oversvømmes.

Rigtig facon på bassinerne Regnvandsbassinerne skal udformes korrekt. Her er nogle gode råd: Bassinerne skal ikke være firkantede eller cirkelrunde, men ellipseformede med

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Gøgeurt

Skovhullæbe

indbugtninger hist og her.

Der skal ikke være høje skåninger ned til bassinet, men omgivelserne skal skråne let ned mod bassinet.

Et større område må gerne være meget lavvandet. Det øger nemlig muligheden for frøer i bassinerne, da rovfiskene ikke kan komme ind at æde haletudserne.

Et mindre område bør være oversvømmet i den del af året, hvor den kraftige nedbør falder, og tørt resten af året.

Konkrete anvisninger Regnvandsbassinet skal fremstå som en lavvandet sø i tørvejr, mens vandstanden stiger under regn. Vanddybden skal kunne variere fra ca. 0,8 m i tørvejr til ca. 2,5 m under regnvejr.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Det er vigtigt at søerne indpasses i det omgivende terræn samt, at de udformes med affladede skråninger med en hældning på 1:6, således at børn kan lege ved vandet uden risiko for at falde i, og skulle de falde i det lave vand ved kanten, kan de nemt komme op og lider ikke druknedøden.

Hvis det omgivende terræn har en større hældning end 1:6, og det vanskeligt kan udjævnes til det, kan bassinet indpasses med en maksimal hældning på 1:3 på en enkelt side samtidig med, at der etableres et plateau, f.eks. en sti, over det permanente vandspejl, samt at skråningen fra plateauet ned mod vandet er på maksimalt 1:5.

Er det muligt, kan man etablere et vandløb i forbindelse med

regnvandsbassinet. Det skaber liv og lyd i omgivelserne. Når vandløb bliver en del af det synlige regnvands¬system, kan der skabes forbindelse mellem åbne vandflader, hvor regnvand løber igennem. Vandløb kan fungere som ledelinje mellem beboelsesområder og kan danne spor i landskabet til naturområder udenfor.

Plejen af området skal være nænsom. Lad normalt selv planterne om at indfinde sig, lad et område nær brinken kun blive slået en gang pr. år, og klip et område lidt længere væk to-tre gang pr. år, dog ikke en tæt klipning. Lad et område gro lidt til, og frigør et par andre områder, hvor man kan komme ned til vandet uden besvær, hvor andefugle kan komme ind til bredden.

Lad buske og træer vokse i busketter. Lad mindre grene og blade blive liggende, så de kan give ly for f.eks. pindsvin og være til gavn for insekter og svampe. Sådan får vi både naturen tættere på byområder, og beskytter dem mod oversvømmelse.

Fiskehejre

23

C laus J ørgensen , miljømedarbejder i F orbrugerr å det

Forbrugerrådets indsats mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik En opfølgning af kampagnen i 2009. Omtalt i Grøn Hverdag dec. 2009 side 26-27 Forbrugerrådet gennemførte i november og december 2009 en kampagne, der satte fokus på hormonforstyrrende stoffer i kosmetik.

Baggrunden er vores ønske om et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Når vi taler om stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, bør vi mennesker ikke udsættes for samme risiko. Især ikke set i lyset af den nye viden om kombinationseffekter, dvs. den samlede virkning af flere stoffer.

Vi valgte at fokusere på kosmetik, da det her er muligt for forbrugerne at se hvad der er i produkterne, modsat de fleste andre produktgrupper, hvor der ingen eller begrænset deklarationspligt er.

Formålet med vores indsats var bl.a.: at sætte fokus på de problemer, som hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til (dårlig sædkvalitet, testikelkræft,

•

24

•

• •

tidlig pubertet hos piger etc.), samt på det problem, at kombinationseffekterne ikke inddrages i den nuværende regulering af kemikalier. at øge forbrugernes opmærksomhed på, at der er hormonforstyrrende stoffer i den kosmetik og de personlige pleje produkter, vi alle sammen kan købe i butikker i Danmark. at vise dig og dine kollegaer, at der rent faktisk er rigtigt mange produkter med hormonforstyrrende stoffer. at få kosmetikbranchen til at udfase stofferne. at vi i Danmark forbyder hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter ud fra et forsigtighedsprincip og på sigt ændrer kemikalielovgivningen, så et forbud kommer på plads i hele EU.

•

dukter, viste vores undersøgelse. Undersøgelse viste også, at næsten 60 % ønsker et forbud, selvom der kun er en mistanke om, at et stof er hormonforstyrrende.

Stof navn:

som er på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer, kategori 1* . Og det var der mange der gjorde. Til dags dato har vi modtaget 1.338 anmeldelser, og det har resulteret

Indeholdt i antal produkter

Methylparaben

800

Propylparaben

590

Ethylparaben

349

Butylparaben

265

Ethylhexylmethoxycinnamate

93

Cyclotetrasiloxane

14

Resorcinol

10

BHA (butylhydroxyanisol)

9

Boric acid (borsyre)

3

Hydroxycinnamic acid

2

De 10 indmeldte stoffer.

De øvrige 7 stoffer fra listen er ikke blevet meldt ind.

i en liste på 891 kosmetik- og plejeprodukter, der indeholder

Vores indsats sluttede den 16. december sidste år, og i det nedenstående vil vi kort redegøre for de resultater, vi opnåede i de seks uger.

Derudover mener forbrugerne, at det største ansvar for at sikre, at de ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer, ligger hos producenterne.

et eller flere af de 17 hormonforstyrrende stoffer.

Danskernes holdning til hormonforstyrrende stoffer Fire ud af fem danskere ønsker et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i forbrugerpro-

Mere end 1.300 anmeldelser Forbrugerrådet opfordrede forbrugerne til at kigge i deres kosmetik og personlige plejeprodukter efter 17 stoffer,

Det hormonforstyrrende stof, der optræder i flest af produkterne, er Methylparaben, som er i hele 800 produkter. Se nedenstående tabel over

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

OPSKRIFTER AF ILSE FRIIS MADSEN

Let og lækkert grøntsagstilbehør Ilse i sit køkken her til venstre

Raw food - råkost

I frisk råkost er alle vitaminer, mineraler, enzymer og fibre bevaret, så en portion råkost daglig er en naturlig vitaminbombe.

De fleste af råvarerne i denne opskrift kan købes økologisk og dansk.

de stoffer vi fandt i kosmetikken og plejeprodukterne.

Forbrugerne har især meldt ansigts-, hånd-, sol- og hudcremer ind, dvs. produkter, som bliver på huden.

Udfasning af de 17 hormonforstyrrende stoffer Der er mange producenter, vi desværre slet ikke har hørt fra, men hele 27 producenter har uopfordret meldt til Forbrugerrådet, at de slet ikke bruger de 17 stoffer. Derudover har 25 producenter efter, at de er blevet anmeldt af en forbruger og kontaktet af Forbrugerrådet, meldt tilbage, at de vil udfase brugen af de 17 stoffer. 29 producenter (mange af dem ’brands’ under L’Oreal) har meddelt, at de ikke vil udfase stofferne.

Der er en positiv tendens til, at danske producenter er mere villige til at udfase stofferne, mens det kniber for de udenlandske/internationale producenter.

Næste skridt Forbrugerrådet vil i 2010 fortsætte med at finde produkter frem, der indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Bl.a. vil vi se nærmere på gør-det-selv produkter og elektronik. Disse produkter skal ikke deklareres, så forbrugerne kan ikke vide, om de indeholder skadelig kemi eller ej. Men mange test har vist, at netop disse to produktgrupper indeholder skadelig kemi, og det vil vi gerne have frem i offentlighedens lys.

Ydermere vil vi forsøge at få vores søsterorganisationer rundt om i Europa til at gennemføre lignende indsatser således, at forbrugerne i hele EU får større kendskab til hormonforstyrrende stoffer og de problemer, vores brug af dem kan medføre.

Mere om undersøgelse kan læses her: http://www.forbrugerraadet. dk/tema/hormonkemi/ analyse-det-menerforbrugerne/ Se listerne over dem der udfaser og dem, der ikke vil gøre noget her: http://www.forbrugerraadet. dk/tema/hormonkemi/ positiv-og-negativlisten/

* Stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i et eller flere dyreforsøg.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Salat, hvidkål,æble, selleri, appelsin,(valnød,rosiner) Salat (Hjertesalat eller Romana eller lignende fast salat) og hvidkål strimles fint og blandes med fint udskårne æbleterninger med skræl, små selleritern og appelsinstykker. Eventuelt nogle valnøddekerner og en håndfuld rosiner.

Dressing: Citronsaft blandes med lidt vand og sukker, og heri rives frisk ingefær efter smag. Hvis man er til mere ’cremet’ dressing, kan man blande lidt mager creme fraiche, ymer eller kefir i dressingen.

Hvidkål med kommen:

Hvidkål, hel kommen, æblecidereddike, salt.

Groft skåret hvidkål kommes i gryde med lidt vand, hel kommen og salt. Kun så meget vand, at det næsten er fordampet, når kålen er tilpas. Dampes så den stadig har struktur.

Omrøres lidt undervejs. Resten af vandet hældes fra. Der tilsættes lidt æblecidereddike, så det minder om surkål. Eddiken kan naturligvis udelades.

Selleri-pastinak i ovn:

Selleri, pastinak, olivenolie, salt.

Selleri skæres i fine stave, pastinak skæres i skiver. Lægges i ildfast fad. Lidt olivenolie og salt tilsættes. Det hele vendes godt rundt med fingrene. Fadet sættes i ovnen ca. 20 min. ved 200 grader.

Pandegrønsager:

Selleri, skalotteløg, rødkål, æblecidereddike, salt.

Selleri skæres i små tern, skalotteløg hakkes groft, rødkål skæres mellemfint. Det hele steges i olivenolie på pande uden at blive branket. Tilsæt evt. ganske lidt vand. Smages til med lidt salt og æblecidereddike.

God appetit!

25

The Angry Mermaid Award (Den vrede havfrues pris)

ILSE FRIIS MADSEN, GRØN HVERDAG

Uddannnelse til en bæredygtig udvikling L ars M y rthu - N ielsen , sekretariatsleder i Ø ko - net

FN har erklæret et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) i perioden 2005-2014. I 2009 skete der en udvikling af UBU i Danmark.

Efter opsætningen af Jens Galschiøt skulpturen Balanceakten (Grubleren) på Christiansborg Slotsplads i marts 2009 i forbindelse med, at Øko-net stod som tovholder for en lanceringskonference for Undervisningsministeriets danske strategi for UBU, var der i april et verdensmøde for UBU i Bonn, som resulterede i Bonn Deklarationen. Øko-net deltog på konferencen.

På COP 15 i København her før jul fik biotekmastodonten Monsanto den tvivlsomme ære at få tildelt ovennævnte pris som verdens største klimasabotør. Baggrunden er, at pløjning af jorden forårsager nedbrydning af dens kulstofindhold med afgivelse af CO2 til atmosfæren som resultat. Derfor kan landmænd overbevises om, at det er bedre at sprøjte al plantevækst væk og derpå så giftresistente frø uden større jordbearbejdning. Hermed er vejen åben for salg af enorme mængder af Monsantos og lignende firmaers gifte og de matchende, genmanipulerede frø, som tåler giften. Resultatet ses i form af gigantiske monokulturer i Latinamerika dyrket på denne vis, også på ny-afskovede områder som tages i brug til denne dyrkning.

Der er åbenbart ingen grænser for manglende logik i den agrare verden, da man helt sikkert kan opnå et fint CO2 regnskab ved økologiske produktionsformer, hvor man samtidig undgår at ødelægge naturen med gift og kunstige gener samt bevarer jordens frugtbarhed.

Se you tube videoen om The Angry Mermaid Award på dette link http://www.youtube.com/watch?v=7df0w56AbNg&feature=play er_embedded# eller ved at søge “Angry Mermaid Award” på you tube.

Balanceakten er et skulpturelt symbol der er skabt til UBU-tiåret – men er også en kampagne og et netværkssamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. I øjeblikket foregår der et nordisk samarbejde mellem en række nordiske folkehøjskoler om at udvikle og praktisere UBU. På den hjemlige bane, er der nu ved at ske noget.

Således har Undervisnings-ministeriet og Forsknings-ministeriet bevilliget 1,5 millioner kr. om året til at etablere et dansk RCE – Regional Centre of Expertice om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Jeppe Læssøe fra Danmarks Pædagogiske Universitet har arbejdet for at få det realiseret, men der er en bred kreds af organisationer, skoler og universiteter bag – og Øko-net deltager også. Udover dette arbejde, er Øko-net aktiv i 92-gruppen omkring UBU. Der er visioner om en større nordisk konference i 2010 med fokus på ’hvad har vi gjort’, `hvad virker` og ’hvad er grundlaget for de næste 5 år i tiåret’. Anledningen er det danske formandskab for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning 2010.

Læs om Øko-net, UBU, Bonn Deklarationen, Balanceakten m.m. på www.eco-net.dk

26

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Jorden brænder Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv Redaktion: Mickey Gjerris, Christian Gamborg, Jørgen E. Olsen og Jakob Wolf Forlaget Alfa 2009 215 sider, vejl. pris, kr. 278,Bogen beskriver, hvordan den eksisterende viden om jordens klima er fremkommet og de ændringer i klimaet, vi kan forvente i det kommende århundrede her ud fra.

Kapitel 1 forklarer de grundlæggende fysiske begreber, jordens strålingsbalance, drivhuseffekt og drivhusgasser, udviklingen i CO2-koncentration, temperatur og andre ændringer, der er sket i den periode, hvor der findes pålidelige målinger.

Længere periodiske variationer, som istiders kommen og gåen, omtales også.

Kapitel 2 beskriver de ændringer, som FNs klimapanel forudser i sin rapport fra 2007.

Her behandles også, med to eksempler fra Europa de mere ekstreme vejrbegivenheder, vi kommer til at opleve, hedebølgen i 2003 og oversvømmelserne langs flere floder i 2002.

Kapitel 3 beskriver hvordan klimavidenskaben opstod. Det begynder med den svenske fysiker Svante Arrhenius, der i 1897 forudsagde, at temperaturerne ville stige på grund af de

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

øgede kuldioxidudledninger, og den britiske ingeniør Guy Callendar, der i 1930’erne nåede til den samme konklusion, begge uden at vinde gehør i det videnskabelige samfund.

Først, da computere i sidste halvdel af forrige århundrede gjorde langtidsprognoser af vejret mulige, blev det accepteret, at klimaet ændrer sig, og at CO2 har en meget væsentlig betydning.

Kapitel 4 går i dybden med den ’videnskab i videnskaben’, som computermodeller af klimaet udgør, hvordan modellerne bliver mere komplicerede parallelt med computernes større regnekraft. Der kan lægges flere data ind i modellerne – den tidsmæssige og geografiske ’opløsning’ bliver hele tiden større. Det er en fordel, hvis de data kan skaffes (fra faste målestationer på land, skibe, bøjer på og under havets overflade, fly, vejrballoner, satellitter), men da der ikke eksisterer en ensartet overvågning af jorden, er det nødvendigt med tilnærmelser i modellen for de områder, der er mindre tæt dækket.

Kapitel 5 er om etik og klima.

Hvem er det mest synd for – mennesker, der bor i lave kystområder og på øer eller bogforsidens isbjørn på sin skrumpende isflage. Kapitlet introducerer de fire grundlæggende ismer

BOGANMELDELSE AF JØRGEN MARTINUS

i

miljø- og naturetikken: - Antropocentrismen, som sætter mennesket i centrum, - sentientismen som medtager alle organismer, som er modtagelige for sanseindtryk (definitionen går på evnen til at føle behag eller smerte) - biocentrismen som tager hensyn til alle levende væsener uanset bevidsthedsgrad og - økocentrismen eller dybdeøkologien, som inddrager arter, økosystemer – kort sagt alt eksisterende i det etiske fællesskab.

Kapitel 6 behandler klimaforandringerne i et religiøst perspektiv. Der er overlap i mange religioners anvisninger for, hvad der er korrekt (etisk) adfærd.

surrealistiske eksempler fra ind- og udland, som de fleste kender, men nævne, at kapitlet slutter med ønsket om et bedre diskussionsklima.

Til sidst i bogen diskuteres tre aktuelle problemstillinger: Biobrændsel, genetisk modificerede planter (GMP) og handel med CO2-kvoter. De diskuteres af eksperter, som har markeret sig i samfundsdebatten.

En lidt anderledes bog om klimaændringerne, som er værd at læse.

Kapitel 7 beskriver, hvad der sker, når klimavidenskab bliver et emne i samfundsdebatten.

Jeg vil ikke referere de mange

27

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for det handlerandre omer mere end penge chokolade, der Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer puster til flammerne” Tlf. +45 86 69 49 66 · mail@woodshade.dk · www.woodshade.dk

Det

Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k

www.merkurbank.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

28

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

S usanne hovmand & C o b y der velkommen

Den bæredygtige have i fokus på Knuthenlund Den 1. og 2. april kl. 10-17, skærtorsdag og langfredag Der har i mange år været en markedsført og brugt en masse ’nemme’ kemiske løsninger til brug i haven.

Med den viden vi har i dag står det klart, at der findes andre og mere miljøvenlige måder at løse problemer med ukrudt og skadedyr på.

Knuthenlund Gods på Vestlolland, omlagde i 2007 driften af alle godsets jorder til økologi, og vil medvirke til at udbrede kendskabet til de muligheder, der findes for, at man kan dyrke sin have uden brug af kunstige midler.

Derfor vil vi den 1. -2. april 2010, begge dage fra 10-17, afholde et økologisk havemarked.

Der vil være mulighed for at købe økologiske frø og udplantningsplanter, bunddække, havemøbler, komposterbare poser, gødning og mange andre spændende økologiske produkter til hus og have.

Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe økologisk øl og vand, kaffe og lækre grillede Knuthenlund pølser.

Staldene og skoven vil som sædvanlig være åbne for besøg, så der er rig mulighed for, at både børn og voksne kan få en dejlig og oplevelsesrig forårsdag. Adgang til markedet er gratis.

Knuthenlund Gods Knuthenlundvej 7 B, 4952 Stokkemarke www.knuthenlund.dk, info@knuthenlund.dk, Tlf. 5471 1380 & 3013 5971

GMO

Kommentar til Evald Vestergaard omkring GMO I lederen i det udmærkede blad Økologi & Erhverv den 25. december 2009 skriver Økologisk Landsforenings formand Evald Vestergaard i sin nytårstale blandt andet følgende om modstanden mod GMO: ”Vi fortsætter ufortrødent i 2010 for at sikre, at økologien, miljø og natur ikke kommer til at lide under andres trang til at skyde genvej til kortsigtet økonomisk gevinst ved hjælp af et teknologisk fix, som ingen kender de langsigtede konsekvenser af.”

Nej fremtiden er svær at spå om for alvor, men her synes jeg, Evald Vestergaard er for spag i sine udtalelser. Vi kender netop masser af de konsekvenser, som GMO dyrkning medfører, eftersom dyrkning af disse afgrøder snart er foregået over 2 tiår mange steder i verden. Vi ser her et stigende pesticidforbrug, en nedgang i antal frøsorter, mindre biodiversitet i naturen, økonomisk afhængighed af biotekfirmaet, patentering af tidligere tilgængelige sorter, overskridelse af artsbarrierer i de manipulerede planter, spredning af de kunstige gener til andre

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

kulturer og vilde slægtninge, for at nævne nogle af skaderne i flæng.

Desuden begynder videnskaben også at tale om mulige skader på sundhed hos mennesker og dyr. På grund af den uundgåelige spredning af generne vil de genmanipulerede former også brede sig til økologiske marker og dermed - hvad der er af stor interesse for både økologer og deres forbrugere – er det slut med at producere GMO – frit.

Jeg synes, vi har mange beviser for, at økologi, miljø og natur vil lide uoprettelig skade, hvis GMO indføres i Danmark, hvad der er stærke tegn på, eftersom vores nuværende fødevareminister er meget ivrig for at få gang i GMO-dyrkning herhjemme. Dette burde mane til meget større protester fra Økologisk Landsforenings side. Man kunne desuden ønske et udbygget samarbejde med forbrugerne herom.

Ilse Friis Madsen, Næstformand i Grøn Hverdag

29

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

Sjælland

København Karens Have

Hver uge torsdag kl. 16-18 i sommerperioden og fredag kl.

12-14 hele året er haven åben. Kom ind til en snak om have og natur.

Haven dyrkes så naturvenligt som muligt inspireret af principperne i permakultur. Haven er Agendaforening Nordvests permanente udadvendte aktivitet.

Agendaforeningen vil vise, at et kreativt socialt fællesskab kan udfolde sig lokalt med lavt ressourceforbrug. Det sker i haven og i det lokale kulturhus, ’Karens Hus’ som ligger i haven på Bispebjerg Bakke 8.

Se mere på www.agendaforeningnordvest.dk eller kontakt Tom Jørgensen, tlf. 2653 8091, e-mail: 2.tom.joergensen@gmail.com.

Snapsetur

Søndag den 6. juni kl. 11-13 arrangerer Agendaforening Nordvest cykeludflugt i området omkring Utterslev Mose. Formålet er at finde og udveksle viden om krydderurter. Mødested: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, hvor turen også slutter. Efter turen er der mulighed for en bid brød og snapsesnak. Medbring 20 kr. til fortæring og gerne prøve på egen kryddersnaps, hvis du har.

Jørgen Martinus er med som guide. Tilmelding på tlf. 2624 8125 eller e-mail: niels.jakob.lund.birn@ gmail.com senest den 3. juni.

Vesterbro Naturværksted

Hver torsdag kl. 15-18 åben have i Saxoparken ved Saxogade 17.

Kontakt: Felix Becker, tlf. 2285 5170 eller e-mail: fb@miljopunkt-vsv.dk.

Hvordan omlægger Danmark til 100 % vedvarende energi?

Torsdag den 15. april kl.

13.00 – 17.00. Debatmøde om nødvendigheden af at omlægge vores energiproduktion til vedvarende energi. Hør en række eksperter give deres bud på hvordan overgangen sker.

30

Sted: Københavns Universitet, Gimle-salen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Frederiksberg.

Gratis deltagelse ved først til mølle princippet. Tilmelding på e-mail: sek@klimabevaegelsen. dk senest den 1. april. Arrangører: Klimabevægelsen i Danmark, Tænketanken CONCITO, Energy Crossroads, Organisationen for Vedvarende Energi.

Roskilde

SUNRISE-konferencen

Tirsdag den 20. – torsdag den 22. april afholder Roskilde Universitet sin anden internationale SUNRISEkonference – i år med fokus på de klimaudfordringer, vi står over for i tiden efter COP15.

Konferencen er et samarbejde mellem flere institutter på RUC, Roskilde Festivalen, cleantechvirksomheder fra Region Sjælland og med deltagelse af forskere fra ind- og udland, RUC-studerende, kommunale beslutningstagere og erhvervsliv.

Yderligere information: Henrik Christiansen, tlf. 2078 6732 eller e-mail: hech@ruc.dk.

Tilmelding via konferencens hjemmeside: www.sunrise.ruc.dk.

Gårdbesøg

Lørdag den 8. maj kl. 10-17 arrangerer Grøn Hverdag Roskilde og Omegn tur til Marliese’s Gårdcafe, Langdal 4 på Orø.

Vi smager på de økologiske lækkerier, hører om oliepresning og naturlig vandrensning, besøger Orø Urtehave, Savannens ”Vilde dyr” m.m. Samkørsel til Hammer Bakke i Hornsherred, stiller billerne og tager cyklerne med trækfærgen til Orø.

Tilmelding til Else Snitker, tlf. 2089 7307 eller e-mail: else@snitker. com. Læs mere om gårdcafeen på www.marliesesgaardcafe.dk.

Jylland

Århus

Forelæsningsrække over fire mandage kl. 18.00-19.45.

”Økologisk jordbrug fremtidens moderne landbrug?”

12. april: De økologiske principper Seniorforsker Hugo Fjelsted Alrøe, Jordbrugsvidenskab, Aarhus Universitet 19. april: Sundhed, velfærd og balance i de økologiske husdyrbesætninger Seniorforsker Mette Vaarst, Jordbrugsvidenskab, Aarhus Universitet 26. april: Økologi på markerne – produktion og miljø Seniorforsker Margrethe Askegaard, Jordbrugsvidenskab, Aarhus Universitet 3. maj: Økologi og fødevaresikkerhed i ulande Centerleder Niels Halberg, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevarer Sted: Bygning 1441, Fredrik Nielsens Vej, auditorium 3, lokale 113.

Pris 400 kr. Studerende 200 kr. Tilmelding: www. folkeuniversitetet.au.dk eller tlf.

8619 0566.

Esbjerg

Naturgenopretning snæbelprojektet

Tirsdag den 11. og 18. maj kl.19.

Forelæsning og ekskursion ved cand.scient. Jan Steinbring Jensen, Skov- og Naturstyrelsen.

Lær om snæbelen, fisken som næsten har været udryddet i Danmark og nu har fået bedre levevilkår i en række åer. Sted: Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg. Pris: 200 kr., folkepensionister 175 kr., studerende 100 kr. (indbetaling senest 28. april til Sydvestjysk Folkeuniversitet, tlf. 6550 4103, www.fu.sdu.dk.

Ringkøbing

Variety means life – Grassland Orchard’s Marketing and Education

Søndag den 16. maj kl. 9.0016.15. Afsluttende konference for samarbejdsprojekt med deltagere fra Tyskland, Polen, Østrig, Ungarn og Danmark. Projektet handler om at udbrede viden om eksisterende gamle frugtsorter i Europa biodiversitetens betydning for miljøet – frugtens sundhedsværdi - frugtens anvendelse samt udvikling af produkter, marketing og turisme. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling.

Tilmelding senest den 10. maj til højskolens på tlf.

9675 3777, e-mail: kontor@ vestjyllandshojskole.dk. Deltagelse i konferencen med frokost og kaffe/the koster 250 kr.

Læs hele programmet på www.vestjyllandshojskole.dk/fh.

Vejle

Klimaudstilling

Til lørdag den 31. juli kl.

11-16. Klima og Energi - efter COP15. Stor særudstilling om Københavnerklimamødet og fremtidens klima- og energiudfordringer.

Særudstillingen er lavet i samarbejde med DONG Energy og Økolariet. Fri entré. Sted: Økolariet, Dæmningen 11.

Julequiz og kalender 2009

Vinderne er nu udtrukket og har fået deres præmier på nær modtagerne af abonnement på ’Tænk Penge’.

Det udkommer i midten af marts.

Se trækningslisten på www.gronhverdag.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk www.gronhverdagroskilde.dk

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk www.gfstorstroem.dk

HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk

KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk

ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Lokale kredses hjemmesider:

www.gronhverdagroskilde.dk www.gronhverdagsydjylland.dk www.gfstorstroem.dk

Bestyrelsen: Formand Jørgen Martinus Tlf. 2888 0252 martinusmail@gmail.com

Næstformand Ilse Friis Madsen Tlf. 4637 1109 ilse@friis.mail.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 0

Bestyrelsesmedlem Lars A. Clark Tlf. 4362 0682 clark@tdcadsl.dk

2. bestyrelsessuppleant Kim Jesper Josefsen Tlf. 6177 7839 kim@josefsen.dk

1. bestyrelsessuppleant Jan Halberg Tlf. 6066 0058 jan.halberg@gmail.com

31

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag’s Landsgeneralforsamling 2010 Søndag den 28. marts kl. 13-16 afholder landsorganisationen Grøn Hverdag landsgeneralforsamling, som tidligere meddelt i brev til medlemmerne og på hjemmesiden www.gronhverdag.dk Det sker i medborgerhuset Kildegården, Helligkorsvej 5, Roskilde.

Dagsorden ifølge organisationens vedtægter, se Grøn Hverdag nr. 2 2009, som også kan ses på hjemmesiden under tidsskriftet.

Medlemmer, som ønsker det, kan få dem tilsendt ved henvendelse til sekretariatet, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N, tlf. 3315 3345, e-mail: mail@gronhverdag.dk Kildegården ligger i gå-afstand fra tog- og busstation.

Kl. 12 – 13 er foreningen vært ved en økologisk frokost. Åbent arrangement om formiddagen: Om formiddagen, 10.30 til 12.00, afholder foreningen et foredrag om Omstillingsbyer – Transition Towns, hvor Erik Lemcke vil præsentere bevægelsen, som opstod i England, men har spredt sig til store dele af verden.

Den fokuserer på, hvorledes man kan udvikle mere bæredygtighed i eksisterende byer.

Det er et åbent arrangement, med mulighed for samtale om emnet, gratis for medlemmer, 40 kr. for ikke-medlemmer, og det vil blive annonceret i den lokale presse.

GRØN HVERDAG Økologihuset, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail@gronhverdag.dk www.gronhverdag.dk

Grøn Hverdag Landsorganisationen Grøn Hverdag arbejder for at gør Danmark bæredygtigt Du kan hjælpe os ved at blive medlem eller abonnent på bladet Grøn Hverdag Priser 2010 Medlemskab (inkl. bladet) Abonnement (4 x 1 blad) Erhvervs-medlemskab (4 x 3 blade) Firma-abonnement (4 x 20 blade)

235 kr.

200 kr.

470 kr.

1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto