Brun feminisme

Jeg var på vej ned af trapperne, hvor jeg så hørte “Fatima DU SKAL KOMME HER NUUUU”. Jeg gik i chok, og pludselig kom jeg i tanke, om alle de dårlige ting jeg har gjort.

Aldrig i mit liv har jeg været så bange. “Hvad mor, hvad har jeg gjort?”. Din tante har lige skrevet til mig, at Helena har set dig med en dreng og at du har krammet ham”. “Mor hun lyver. Hvorfor tror du altid på sådan noget lort” siger jeg, velvidende, at alt min kusine har sagt er rigtigt. HUN HAR BILLEDER”. FUCK FUCK FUCK. For tre dage siden, på vej hjem fra skole, så jeg min kusine. Hun er 4 år yngre end mig. Jeg kalder på hende, for at spørge om vi skulle tage til City 2. Men hun svarer mig ikke. Jeg spørger hende flere gange og siger til sidst, “svar mig. Du skal ikke være respektløs over for mig. Du er et fucking lille barn, du er!”Og efter at have skreget af hinanden, kommer vi så op og slås.

Midt i det hele skriger hun, “fuck af, eller jeg viser dem det. Jeg blev nødt til at gå fra hende, og be’ til gud om at hun ikke gør noget.

I min kultur er en piges ære noget af det allervigtigste. Selv den mindste form for synd kan ødelægge ens ære fuldstændigt. Og de største løgne kan også ødelægge ens ære.

Hvis andre folk ved noget om dig, som andre ikke burde have viden om, kan man allerede derfra forvente, at ens ære er ødelagt i andres øjne. Hvis der bliver fortalt noget som ikke engang er rigtigt, er det de andres ord over ens egne.

Selv med ingen beviser på om det er rigtigt, kan det stadigvæk ødelægge æren, da ens navn, ligemeget hvad, kommer ud af andres munde. Jeg har haft mange rygter fortalt angående ting om mig og andre, som ikke har været rigtige. Men det har været med til at få folk til at tro på det og se ned på mig. Også selvom det ikke har været det helt store, er det gennem tiden blevet blæst større op, pga folk snakker. Ens ære er meget svær at redde, i min kultur, og dette er noget, der gennem flere generationer, ikke rigtigt er blevet ændret på.

Min bror fik lov til at gå ud til 00 på min alder, selvom jeg senest skal være hjemme 21.

Min familie er meget mere overbeskyttende med mig, fordi jeg er en pige. For eksempel må jeg slet ikke tage steder hen, som min bror og fætre på. Jeg har tit oplevet situationer, hvor jeg fik taget min telefon for noget min bror gør til hverdag. Min familie påstår, at en piges ære er skrøbeligere end drenges.

De forklarer det ved at fortælle, at en piges ære er som en hvid væg, og hendes sønner er sorte pletter, som bliver sprøjtet på, hvor drenges væg er sort. Dette har meget med den kultur at gøre, som min far er opvokset i.

Dreng:

Jeg havde den oplevelse i Aldi, hvor jeg skulle købe slik. Her blev jeg kaldt for perker og stenkaster.

Pige:

Jeg fik at vide, at jeg skulle smide tørklædet. Samtidigt bliver min mor behandlet anderledes på arbejdet, på grund af hendes baggrund.

Dreng: Jeg var på OME-tv for at hygge mig med vennerne, da jeg blev kaldt for terrorist, hvilket er noget som sker for flere og alt for tit.

Min veninde var også på Ome-tv med hendes ven og blev kaldt for sort, og fik at vide at hun skulle fis’ tilbage til hjemlandet.

Dreng: Jeg har oplevet at blive kaldt for bl.a. hund og perker. Dette er ikke kun sket en gang men er noget som fortsætter.

Pige:

Jeg har fået at vide, at jeg skal skride til hjemlandet og ikke opholde mig i Danmark, fordi jeg ”ikke hører til her”.