1 minute read
Velkommen i efteråret 2020
Sommeren går på held, og vi begynder så småt at trække indendørs igen!
Vi starter efteråret med en møderække med vores medlemsforeninger, som vi ligeledes forkæler med en del forskellige kurser. Kurserne kan hjælpe foreningerne i hverdagen og giver dem værktøjer til bl.a. at hverve nye frivillige, skabe fællesskaber og søge puljer og fonde om midler til at drive det hele.
Advertisement
Der er også mange arrangementer til den enkelte, udover Frivilligcenter Halsnæs faste tilbud. Der er temaarrangementer om demens og om børn som pårørende.
Og så de faste traditioner FRIVILLIG FREDAG, hvor vi fejrer Halsnæs’ mange frivillige, som noget nyt foregår det udendørs med sjov og underholdning for både store og små.
Julearrangementet er også en fast tradition på Frivilligcenter Halsnæs, her hjælper husets brugere hinanden med at pynte op og gøre frivilligcenteret hyggelig og juleklar. Der klippes og klistres, hygges mens der tygges på juleknas og gode sager.
Alt i alt er der lagt op til et efterår, hvor vi igen må være sammen - vi glæder os til at se jer hos os, hvadenten du skal lære noget, inspireres til dit foreningsarbejde lytte til spændende mennesker og ikke mindst være sammen og hygge os og snakke sammen og netværke!