3 minute read
Vi mødte stor gæstfrihed og dedikation, og det gjorde indtryk
Flyet landede 11. marts i Yaoundé, en af Camerouns storbyer. Duften og den fugtige varme var det første, der mødte os. Heidi Andersen, Mission Afrika Genbrug, for hvem Afrika var en helt ny oplevelse og jeg, der nu i næsten 10 år ikke havde været i Afrika, var spændte og lidt nervøse. For nu stod den på 10 dage fyldt med samtaler, møder med mennesker med noget på hjertet og en snak om forskelle mellem Afrika og Danmark.
Som bestyrelsesmedlem og frivillig i Mission Afrika og inden da i Afrika InTouch var det en kæmpestor oplevelse for mig at besøge kirken i Garoua. I mange år har jeg forholdt mig til kirkens projekter og de personer, der driver dem, men det at stå her og opleve 'compounden' (kirkens område var noget ganske særligt).
Vores rejse bestod af en god vekselvirkning mellem at opleve nogle af projekterne og møde EFLC’s ansatte (Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun), medarbejder i udviklingsarbejdet Amos Bouba, kirkens administrationsleder Ezaï Zra og kirkepræsident Alvius Debsia.
Vi havde gode snakke om kirkens arbejde og visioner, særligt i forbindelse med udsendelsen af missionærer fra Cameroun til Mali og Senegal. Vi diskuterede også frivillighed i vores lande.
Inspirationsdeling: Mali, Cameroun og Danmark
Vi var så heldige, at Pierre Moulna fra missionsarbejdet i Mali var i Cameroun i forbindelse med kirkens generalforsamling. Ham mødtes vi med ad flere omgange, og der blev både erfaringsudvekslet i forhold til Euroshop i Mali og Cameroun, talt om nye ideer, butiksindretning og second hand i Afrika.
Vi besøgte også Euroshoppen i Garoua, hvor
Clarisse
Zouyan ne holder styr på butikken. Heidi Andersen var i sit es og gav nogle tips til butikspleje og indretning. Det var fantastisk at se, hvordan duge, strygejern og nipsgenstande, som Heidi havde taget med fra genbrug i Danmark, hurtigt kunne sætte tanker og drømme i gang.
Gadedrenge og bibelskolefamilier
To af de projekter, som gjorde særligt indtryk på os at besøge, var Pearls of the Street og EFLC’s evangelistskole i Dolla.
På nuværende tidspunkt bor der ni drenge i forskellig alder på gadedrengehjemmet Pearls of the Street. Da hverken Heidi eller jeg rigtig kan begå os på fransk, var vi så heldige at have Mr. Bennet med som tolk. Han var ud over tolk også et fantastisk bindeled til drengene, da vi mødte dem, idet han fik dem til åbne op og fortælle os lidt om dem selv.
Noget af det, som vi særligt tog med os, var drengenes taknemlighed for at have fået et hjem og muligheden for at gå i skole. Det ses tydeligt i deres øjne, når de fortæller, hvor meget de ser op til og har respekt for hjemmets leder Maliki Magloire, som selv er tidligere gadedreng.
Noget af det, de beskriver, er, at de lærer at behandle hinanden godt og at hjælpe til. Og så lærer de en kærlig Gud at kende.
Ud over Magloire er der lige blevet ansat en kvinde til at være med til lede drengehjemmet. Ada Rougayatou, som hun hedder, er tidligere muslim og er nu konverteret. Det mærkes tydeligt på hende, at hun ser det som et stort kald at guide og drage omsorg for drengene.
På EFLCs evangelistskole i Dolla havde vi to utroligt spændende møder; det første med skolens 40 mandlige studerende, hvor vi talte om mission i dag, og hvordan det at være missionær og evangelist har ændret sig gennem tiden. Ved skolen er der skabt en hel lille landsby, hvor evangelisternes familier bor.
Vi fik mulighed for at mødes med kvinderne og høre deres tanker om livet som evan- gelister, og hvordan skolen forbereder dem på dette liv. Kvinde-til-kvinde talte vi om tro og familieliv, og vi hørte dem fortælle om de udfordringer, de står i.
Trosstyrkende gæstfrihed
Vi blev med den største åbenhed inviteret ind i Ezai og Pauline Zra’s hjem. Flere aftner tilbragte vi sammen med dem. En aften var vi ude og spise pizza, og var vi med til fødselsdagsfejring af Ezai. Ud over den store imødekommenhed, som vi oplevede fra dem, var også deres dedikation til kirken og Gud et fantastisk vidnesbyrd. At sidde sammen med hele familien inden aftensmad og på skift fra dag til dag høre familiens fem børn læse et bibelstykke med dertilhørende refleksion og bøn var stærkt forbilledligt og gav en følelse af samhørighed. █
TEMA: NÅR VI BEDER