Åbent brev til byrådet strategi for udvikling af fodbolden i odense kommune

Page 1

3. november 2017 Til Byrådet i Odense Kommune

EFTERLYSNING - Strategi for udvikling af fodbolden i Odense Kommune Støtte til fodbolden er en investering i lokal sundhed, frivillighed og det lokale fællesskab. Gode baneforhold og faciliteter skaber rammen for at flere børn, unge og seniorer kan tage del i fællesskabet og holde dem sunde. Mange baneanlæg er kommunalt ejet. For hver krone kommunen investerer i klubben vil kommunen få gevinster på borgernes sundhed og øge frivilligheden i kommunen til gavn for foreningernes fællesskaber. Den samfundsøkonomiske beregning af fodboldens værdi i samfundet giver en række argumenter for, hvorfor det er en god ide for kommunerne at støtte de lokale fodboldklubber. Samlet set medfører fodbolden sundhedsøkonomiske besparelser for det danske samfund på mellem 4001.200 mio. kr. årligt. Det skyldes et mindre produktionstab pga. sygdom og lavere udgifter til behandling og pleje. Fodboldklubberne er Danmarks største frivillighedssektor med over 126.000 frivillige i de1650 klubber rundt om i landet. De frivillige arbejder et sted mellem 0,5 og 6 timer pr. uge i fodboldklubben til gavn for lokalsamfundet. Fodboldklubben tager del i at løse nogle af de udgiftstunge opgaver for kommunen. Fodbold kan rykke folk på kanten af samfundet tættere på job, uddannelse og integration og det bør kommunerne prioritere. Derfor er det også glædeligt, at Odense Kommune investerer i fodboldbaner. Senest med 16,5 millioner kroner til løsning af baneudfordringer for Falen klubberne og OB. Derudover fandt byrådet ved et snuptag 8 millioner kroner til etablering af kunstgræs i Ådalen. Tak til Odense Kommune for at bevilge det samlede beløb til et kunstgræsprojekt. Det er i den grad vejen frem. Den nuværende praksis med tildeling af 1.000.000 kr. til klubber med kunstgræsprojekter og så ellers overlade resten af finansieringen, driften og vedligeholdelsen til klubberne selv holder ikke længere. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at vi skal slide og slæbe efter midler, der er meget vanskelige at finde. Vi kan ikke længere selv skaffe midlerne til at finansiere nødvendige kommunale faciliteter til understøttelse af børn, unge og voksnes aktive fritidsliv. Som driftige klubber i lokalområdet rejser beslutningen dog en lang række spørgsmål, som vi gerne vil have svar på: • • •

Hvor kommer de 8 millioner fra og hvad er forklaringen på, at lige netop investering i Ådalen er den rigtige løsning? Er der tale om strategi eller lobbyisme? Hvordan er det, at kunstgræsbaner i Ådalen medvirker til, at løsningen på boldbane bevillingen på de 16,5 millioner falder på plads? Hvad er kommunens forklaring på, at nogle klubber selv må finansiere kunstgræsbaner, med bl.a. højere kontingent og øget økonomisk belastning til følge, mens andre får dem betalt? Er det ikke konkurrenceforvridende og forskelsbehandling?


• •

Hvem har brugsretten til de kommende kunstgræsbaner i Ådalen og hvem betaler for drift og vedligeholdelse? Hvad er styrende for tildeling af kunstgræsbaner og faciliteter i det hele taget? Er det medlemstallet i relation til baneantal og omklædningsforhold eller hvad er det? Er det antallet af piger og kvinder i medlemsskaren? Er det en strategisk tilgang, der understøtter udviklingen af fodboldens i kommunen? Eller er det lobbyisme, der afgør udviklingen af fodbolden?

Mange klubber har udfordringer med at have baneplads nok til deres mange medlemmer, og det skal løses. Men, beslutningerne om, hvordan der investeres må ikke udelukkende hvile på enkelte klubbers behov, udfordringer og muligheder for at påvirke beslutningen. Vi har behov for en strategisk tilgang til løsningerne. Vi skal derfor opfordre til, at man begynder at se på investeringerne i fodbolden i Odense ud fra et helhedsperspektiv. Kunstgræsbaner skaber mulighed for bevægelse hele året rundt – også i de klubber, hvor fodbolden presses ud af hallerne grundet anden aktivitet. De bidrager i væsentlig grad til at forbedre fodboldklubbernes faciliteter, og gode faciliteter er i stigende grad et vigtigt parameter for at fastholde klubbernes medlemmer. Det må kommunen have en interesse i, så flest muligt forbliver aktive i klubberne til gavn for deres sundhed og sociale liv. Lad os få en strategi for udviklingen af fodbolden i Odense Kommune. Hvordan imødegår vi klubbernes pladsudfordringer samtidig med, at vi styrker de fysiske rammer for bevægelse, læring og sundhed for kommunens borgere? Vel at mærke også uden for fodboldklubbernes ”åbningstider”. Fodbold er mere end bare et spil. Fodboldklubberne har en vigtig rolle i forhold til at danne uformelle fællesskaber og udbrede en kultur, som bidrager til et bedre samfund med tillidsbårne relationer mellem mennesker. De frivillige skaber fællesskaber, glæde, gode oplevelser og fremtidens fodboldstjerner.

Med sportslig hilsen

Sanderum Boldklub v. formand Gitte Rosborg OKS v. formand Klavs Larsen Dalum IF v. formand Bjarne Christensen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.