Analyse af region syddanmarks bredbåndstiltag historien om hvordan reg by jyskfynskemedier

Analyse af Region Syddanmarks bredbĂĽndstiltag â&#x20AC;&#x201C; historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen - Version 1.0 -

Pilestraede 41-43 1112 Copenhagen K Denmark

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................................................................................... 1 1.

INDLEDNING ........................................................................................................................... 2

STRAND CONSULTS REAKTION PÅ PRESSEMEDDELELSEN ................................... 5

PROCESSEN - FRA VISION TIL PRESSEMEDDELELSE ............................................... 9 3.1. DE INVOLVEREDE AFDELINGER OG PERSONER ............................................................................ 9 3.2. TIDSLINJE FOR HÆNDELSESFORLØBET.......................................................................................11 3.3. KONKLUSION ............................................................................................................................14

FAKTA OM BREDBÅND I DANMARK ..............................................................................16 4.1. FAKTA OG MYTER - BEHOVET FOR BREDBÅND I DANMARK ......................................................18 4.2. KONKLUSION ............................................................................................................................22

BEHOVET FOR BREDBÅND ................................................................................................24 5.1. KONKLUSION ............................................................................................................................26

BREDBÅND PÅ FYN – OVERSIGT OVER ALLE PÅSTANDE.......................................27 6.1. PÅSTAND: BREDBÅNDSKORTLÆGNINGEN VISER BEHOV FOR FIBERUDBYGNINGER....................27 6.2. PÅSTAND: DEN ØKONOMISKE VÆKST I SYDDANMARK ER HØJ ..................................................29 6.3. PÅSTAND: MANGLENDE UDRULNING AF FIBERNET OG BREDBÅND HAR HAFT STORE NEGATIVE KONSEKVENSER FOR VÆKSTEN OG ERHVERVSUDVIKLINGEN PÅ FYN ...............................................30 6.4. PÅSTAND: BORGERE OG VIRKSOMHEDER VÆLGER OMRÅDER MED DÅRLIG DÆKNING FRA, OG VI KAN SE, AT TUSINDVIS AF ARBEJDSPLADSER ER FORSVUNDET FRA FYN I DE SENERE ÅR ..................30 6.5. PÅSTAND: FIBER SKABER VÆKST I ØKONOMIEN OG ARBEJDSPLADSER ......................................30 6.6. PÅSTAND: KAN MAN SE EN EFFEKT AF DEN INVESTERING, SYDENERGI HAR LAVET? .................31 6.7. PÅSTAND: ELSELSKABER HAR ERFARINGER OG EKSPERTISE I AT DRIVE TELESKSKABER ...........31 6.8. PÅSTAND: DER ER BEHOV FOR OFFENTLIG STØTTE TIL BREDBÅNDSUDRULNING .......................31 6.9. PÅSTAND: TELEFORLIGET FRA 1999 ER EN STOPKLODS FOR UDRULNINGEN ..............................32 6.10. PÅSTAND: I DET NUVÆRENDE TELEFORLIG FRA 1999 STÅR DER, AT UDRULNINGEN AF FIBERNET SKAL SKE PÅ MARKEDSVILKÅR ........................................................................................32 6.11. PÅSTAND: TELESELSKABERNE HAR SKYLDEN FOR DE STEDER, DER ER DÅRLIG DÆKNING ......32 6.12. PERSPEKTIVERING - BREDBÅND I ANDRE LANDE .....................................................................34 6.12.1. USA .................................................................................................................................34 6.12.2. Korea ..............................................................................................................................34 6.12.3. Tyskland..........................................................................................................................34 6.12.4. Australien .......................................................................................................................34 6.12.5. New Zealand ...................................................................................................................34 6.12.6. EU vs. USA vs. Danmark:...............................................................................................35 6.13. KONKLUSION...........................................................................................................................35

KONKLUSION.........................................................................................................................36

BILAG: BAGGRUNDSMATERIALE ...................................................................................38

Side 1 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

1. Indledning Baggrunden for udarbejdelsen af denne rapport var den pressemeddelelse, som Region Syd udsendte den 28. januar 2014. En pressemeddelelse med overskriften ”Sammen om at sikre superhurtigt internet”. Da vi så pressemeddelelsen, ønskede vi at undersøge, om der var belæg for de påstande, som Regionen kom med, og vi ønskede at se på, om den gav et retvisende billede af det danske tele- og bredbåndsmarked herunder det fynske. På samme måde som medierne af og til efterprøver politikere og virksomheders påstande, ønskede vi at lave et sandhedstjek på Region Syd. Vi ønskede at gå bagom pressemeddelelsen, for at få klarhed over, hvorfor regionen kom med påstandene, og vi ønskede at se, om der var belæg for de påstande, som regionen kom med. Vi ønskede også at se på de konkrete handlingsforslag, som Region Syd kom med i pressemeddelelsen. Det var vor plan at se på forslagene i lyset af den telepolitik, som man gennem en del år har ført i Danmark, og som tager udgangspunkt i teleforliget - et forlig, der ser på infrastruktur ud fra en teknologineutral vinkel. Vi ønsker at se på, hvordan forslagene, Region Syd er kommet med, harmonerer med den telepolitik, man fører i Danmark. Hvis vor undersøgelse viste, at der ikke var hold i regionens påstande, ønskede vi at aflive de myter, som Region Syd valgte at krydre teledebatten i Danmark med. Årsagen, til at vi gik så drastisk til værks, er, at regionerne har en vigtig placering i samfundet. Vi mener at de ressourcer, regionerne har, skal bruges på en forsvarlig måde og ikke til at varetage private virksomheders - der agerer på et liberaliseret marked - økonomiske interesser. Vi er af den overbevisning, at en region som Region Syd på samme måde som landets kommuner skal overholde de kommunalretlige grundsætninger om økonomisk forsvarlig administration og ligebehandling af borgere og virksomheder. Den udsendte pressemeddelelse havde følgende tekst1: Sammen om at sikre superhurtigt internet De ti fynske kommuner, Region Syddanmark og energiselskaberne vil inden sommerferien tage kontakt til regeringen for at få løst problemerne med dårlige internetforbindelser på Fyn. Manglende udrulning af fibernet og bredbånd har haft store negative konsekvenser for væksten og erhvervsudviklingen på Fyn, som er blevet ramt hårdere end andre landsdele af finanskrisen.

http://www.regionsyddanmark.dk/wm438831

Side 2 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Samtidig kan målet om hurtige internetforbindelser til alle danskere i 2020 ikke opfyldes, medmindre der tænkes nyt og anderledes. Det er de ti fynske kommuner, Region Syddanmark og energiselskaberne på Fyn enige om efter at have drøftet udfordringerne på et møde mandag eftermiddag i regionshuset i Vejle. - Borgere og virksomheder vælger områder med dårlig dækning fra, og vi kan se, at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet fra Fyn i de senere år. Vi ved også, at hurtige internetforbindelser er helt afgørende for, at virksomheder overhovedet kan operere. Derfor er situationen uholdbar, siger regionsrådsformand Carl Holst (V). På mødet blev det aftalt at undersøge, hvad der kan gøres for at skaffe hurtigt internet til alle fynboer. Det ventes at blive tiltrådt på et møde den 4. februar i det fynske borgmesterforum, som allerede har en arbejdsgruppe i funktion i Byregion Fyn-initiativet, som Region Syddanmark også deltager i. Energiselskaberne gav på mødet i dag tilsagn om at træde ind i en sådan arbejdsgruppe og bidrage med deres ekspertise. Hvem skal betale? - Det haster. Udviklingen går så stærkt, at vi ikke kan tillade os at holde pause eller vente på, at tingene sker af sig selv. Allerede fra 2015 skal al kommunikation med det offentlige være digitalt, påpeger regionsrådsformanden og bakkes op af borgmester Christian Thygesen (V) fra Faaborg-Midtfyn Kommune: - Teleforliget fra 1999 er en stopklods for udrulningen. Dengang forestillede ganske få sig, at hurtige og stabile netforbindelser ville blive lige så basal en del af vores infrastruktur som elektricitet i stikkontakterne og rindende vand i hanerne, siger borgmesteren. Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, om fibernet kunne være en del af energiselskabernes forsyningspligt, eller om der kan findes andre finansieringsmuligheder gennem billige statsgaranterede lån. - I vækstpartnerskabsaftalen med regionen står der ordret, at Erhvervs- og Vækstministeriet sammen med Ministeriet for By, Bolig, og Landdistrikter vil afholde møder med regionerne og de regionale vækstfora for at fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser, og det vil vi selvfølgelig holde dem op på, slår regionsrådsformanden fast. Carl Holst forventer, at et møde med de to ansvarlige ministre og parterne fra dagens møde kommer op at stå inden sommerferien. Stærkt kommunalt fixpunkt De fynske kommuner og Region Syddanmark har længe haft digitaliseringen, som et af de væsentligste ønsker i forhold til at kunne skabe ny vækst, og det er allerede en del af samarbejdet i Byregion Fyn og Den Regionale Udviklingsplan. - Jeg håber, at det har større vægt, at vi nu går sammen på tværs af kommuner, region og energiselskaber og taler med én stemme over for regering og Folketing. For udfordringen løser ikke sig selv, påpeger Christian Thygesen på vegne af de fynske kommuner. I det nuværende teleforlig fra 1999 står der, at udrulningen af fibernet skal ske på markedsvilkår. Men det betyder, at forbrugerne selv skal betale for alle omkostningerne ved gravearbejde og tilslutningsanlæg, som nemt kan løbe op i mange tusinde kroner. Eller at energiselskaber skal påtage sig udgiften, hvilket de færreste selvfølgelig vil, medmindre de kan se en forretning i det. Derfor risikerer vi et splittet Danmark, hvor virksomheder og borgere vil vende landdistrikterne ryggen, mener Carl Holst. - Jeg vil blandt andet drøfte med Henrik Sass Larsen og Carsten Hansen, om vi politisk ønsker at ændre på den naturlige udvikling, hvor flere og flere fravælger landet til for-

Side 3 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

del for byerne – i høj grad fordi staten ikke tilbyder de samme vækstbetingelser i form af højkvalitets internet, siger han. Den seneste bredbåndskortlægning fra Erhvervsstyrelsen fra januar i år viser, at udbredelsen af hurtige internetforbindelser i Sydjylland er landets bedste, mens Fyn halter langt efter.

I pressemeddelelsen var der en række påstande om kvaliteten af bredbånd på Fyn. I de følgende kapitler vil vi se på processen der er gået forud for pressemeddelelsen, hvordan den er skabt, og hvorfor den er sendt ud. Hvis vi skal sige det meget enkelt, så ønsker vi at skabe transparens omkring pressemeddelelsen, den måde, den er blevet til på, og så ønsker vi at se på, om Region Syd på samme måde som landets kommuner skal overholde de kommunalretlige grundsætninger om økonomisk forsvarlig administration og ligebehandling af borgere og virksomheder.

Side 4 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

2. Strand Consults reaktion på pressemeddelelsen Da vi læste Region Syds beskrivelse af det fynske telemarked, så var den meget langt fra den virkelighed, som erhvervsstyrelsen og andre aktører beskriver, når man taler om det danske telemarked og den infrastruktur, som borgerne har adgang til. Strand Consult har gennem mere end 18 år analyseret telebranchen. Med de erfaringer, som vi har, så havde vi meget svært ved at genkende det billede, som Region Syd tegner af Fyn og den infrastruktur, som borgerne på Fyn har adgang til. Nu er vi flinke mennesker, så vi valgte at rette henvendelse til regionen, så de kunne bidrage med den viden, de har på dette område. Man skal ikke udelukke, at regionen er i besiddelse af unik viden om regionen og telemarkedet, som vi ikke har. Med udgangspunkt i Region Syds pressemeddelelse valgte vi derfor at sende en række spørgsmål for at få afklaret, hvorfor regionen kom med disse påstande, og hvad der lå til grund for dem. Vores henvendelse så ud som følger: Kære Rune Stig Mortensen Jeg har set jeres pressemeddelelse http://www.regionsyddanmark.dk/wm438831 og har fået at vide at du er manden jeg kan tale med angående de spørgsmål jeg har. Det er sådan at vi lever af at se på telemarkedet globalt og lever af at sælge viden om hvordan markedet ser ud og hvordan det udvikler sig. Da vi har hovedkontor i Danmark og da jeg bor i Danmark en del af året så er det naturligt at vi følger det danske marked tæt. Når jeg ser jeres pressemeddelelse så er det sådan at den rejser en række faglige spørgsmål som jeg gerne vil stile jer. Årsagen til at jeg rejser disse spørgsmål er at den danske bredbåndsdebat er præget af en række myter og vi som lever af at forholde os til fakta må konstant undersøge om der er belæg for de påstande der kommer ind i debatten. I kommer med en række påstande som vi ud fra en faglig betragtning skal se på. Når jeg ser på Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning og ser på hvad danskerne køber så kan jeg se at det kun er 1,4% af de danskere der kan få 100 mb forbindelser som køber dem. I praksis så viser Erhvervsstyrelsens rapporter at den båndbrede danskerne bliver tilbudt vokser markant hurtigere end den de efterspørger – det gælder også på Fyn. Jeg formoder at I har sat jer ind i tingene og jeg formoder at I har en eller anden form for undersøgelse der viser at det som Erhvervsstyrelsen påstår ikke holder i virkeligheden. Jeg vil meget gerne se det materiale og formoder at I gerne deler det med os. I pressemeddelelsen skriver I: Manglende udrulning af fibernet og bredbånd har haft store negative konsekvenser for væksten og erhvervsudviklingen på Fyn. Jeg kunne godt tænke mig hvilke virksomheder / industrier på Fyn som ikke kan få det bredbånd de har brug for. En stor del af den negative erhvervsudvikling jeg kender til på Fyn skyldes strukturelle ændringer. Lindø værftet er et godt eksempel og jeg formoder at det ikke var et bredbåndsbehov der fik Mærsk til at lukke det værft der i fælge mine kilder havde alt det bredbånd de skulle bruge.

Side 5 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Man kan læse følgende i jeres pressemeddelelse: Borgere og virksomheder vælger områder med dårlig dækning fra, og vi kan se, at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet fra Fyn i de senere år. Det i skriver er at teleindustrien har ansvaret for at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet. Det er en meget hård beskyldning mod en industri der hvert år investere tæt på 7 milliarder kroner i infrastruktur og jeg formoder at I kan dokumentere den påstand. Jeg vil meget gerne se de materiale der viser at erhvervsudviklingen på Fyn er blevet påvirker negativt fordi virksomheder ikke har kunne få det bredbånd de efterspørger og at det har kostet tusindvis af arbejdspladser. I Danmark er der en del mennesker som påstår at fiber skaber vækst i økonomien og arbejdspladser, En rapport fra den koreanske regering der har analyseret deres fibersatsning gennem 10 år siger at den massive fiberinvestering ikke har givet vækst i økonomien eller skabt nye industrier eller jobs. I praksis så dokumentere de at de industrier som skabte vækst i økonomien før fiber er de samme som gjorde det efter fiberen kom til. Vi kender til det meste af den internationale forskning der findes på dette område og mig bekendt så er der ingen videnskabelig dokumentation for at øget båndbrede i et moderne samfund som det danske skaber vækst i økonomien. Jeg vil meget gerne se de materiale der ligger til grund for jeres påstande om at fiber vil give vækst i den fynske økonomi. I Danmark har vi det embedsmændene kalder det Sønderjyske dilemma. Det er sådan at SE der dækker 256.000 husstande har lavet en investering i fiber på 3,4 milliarder kroner. Den investering kan skrives op til en national investering på 34 milliarder kroner. Hvis du læser vedlage dokument fra regionen så vil du se at man ikke kan måle en effekt af den investering som SE har lavet og konklusionerne og beskrivelsen af den økonomiske udvikling er identisk med det man har konkluderet i Korea. Kan du fortælle mig om det der står I notatet fra regionen holder eller om de konklusioner de er kommet med er fejlagtige. I pressemeddelelsen skriver i følgende: På mødet blev det aftalt at undersøge, hvad der kan gøres for at skaffe hurtigt internet til alle fynboer. Det ventes at blive tiltrådt på et møde den 4. februar i det fynske borgmesterforum, som allerede har en arbejdsgruppe i funktion i Byregion Fyn-initiativet, som Region Syddanmark også deltager i. Energiselskaberne gav på mødet i dag tilsagn om at træde ind i en sådan arbejdsgruppe og bidrage med deres ekspertise. Når jeg ser på elselskabernes fibersatsning i Danmark så er det en økonomisk katastrofe. De har investeret 12 milliarder kroner og tabt 6 milliarder kroner og det er sådan at 3 ud af 4 der er blevet tilbudt at få fiber har sagt nej til fiberen. Kan du ikke fortælle mig hvilken erfaringer / ekspertise elselskaberne har som de kan bidrage med, alle tal viser at er der en ting som elselskaber ikke kan så er det at bygge og drive teleselskaber. I skriver desuden at: Det haster. Udviklingen går så stærkt, at vi ikke kan tillade os at holde pause eller vente på, at tingene sker af sig selv. Allerede fra 2015 skal al kommunikation med det offentlige være digitalt, påpeger regionsrådsformanden og bakkes op af borgmester Christian Thygesen (V) fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Er det sådan at I kan fortælle hvilke og hvor mange borgere på Fyn som i dag og i 2015 ( når 800 Mhz er rullet ud) der ikke har adgang til en bredbåndsforbindelse som gør det muligt at bruge de digitale løsninger som de offentlige benytter til at betjene borgerne. I påstår følgende: Teleforliget fra 1999 er en stopklods for udrulningen. Dengang forestillede ganske få sig, at hurtige og stabile netforbindelser ville blive lige så basal en del af vores infrastruktur som elektricitet i stikkontakterne og rindende vand i hanerne, siger borgmesteren. Nu kender jeg en del til teleforliget og til hvordan politiske forlig fungere, er det sådan at jeg kan se at forligspartierne bag teleforliget flere gange har gennemført politik som går imod forligsteksten, senest ved 800 Mhz auktionen. Er

Side 6 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

det sådan at I kan fortælle mig hvilken politik der vil kunne gennemføres med et nyt forlig som ikke kan gennemføres i dag under den forudsætning at forligskredsen bliver enige om at gøre det. I påtår i pressemeddelelsen følgende; I det nuværende teleforlig fra 1999 står der, at udrulningen af fibernet skal ske på markedsvilkår. Når jeg læser forligstekste så omtaler den ikke fiber, rent faktisk så er teleforliget teknologi neutralt. Kan I fortælle mig hvor i forligsteksten man taler om fiber, det vil være spændende at se hvor det står. Jeg håber at I kan svare på mine spørgsmål, formoder ikke at det er svært og jeg mener at det er vigtigt at vi kender jeres synspunkter og det baggrundsmateriale der er fundamentet for jeres påstande når jeg og mine folk taler med politikere og regulatoriske myndigheder. I min verden er en saglig bredbåndsdebat baseret på fakta og der er det vigtigt at få aflivet nogle af de mange myter der er på dette område. Hvis I har en viden om bredbåndsmarkedet som vi ikke har så vil jeg meget gerne have at i deler den med os. Den 12 februar taler en af mine medarbejdere for en komite i den amerikanske kongres hvor hun taler om bredbånd i USA i forhold til EU og hvor vi rent faktisk fremhæver de tal som OECD, EU og Erhvervsstyrelsen publicere om Danmark. Jeg vi blive utroligt ked af det hvis der er fejl i den rapport vi fremlægger for komiteen i Washington derfor er det vigtigt at vi får adgang til den viden der er fundamentet for jeres pressemeddelelse. Jeg ser frem til jeres svar Hilsen

Vi havde forventet at Region Syd som den ansvarlige region, de er, havde været i stand til at redegøre for de påstande, de har fremført, og vi havde forventet, at regionen kunne fremlægge noget dokumentation, der underbygger de påstande, de kommer med i pressemeddelelsen. I stedet for et udførligt svar fik vi i stedet et svar med følgende tekst: Kære John Strand Tak for din mail. En af konklusionerne på mødet mellem kommuner, region og energiselskaberne var et behov for mere viden om problemstillingen og situationen på Fyn og til det formål bliver der nedsat en arbejdsgruppe. Dine faglige synspunkter og de rejste spørgsmål vil derfor blive givet videre som input til arbejdsgruppens arbejde.

Som borger i Danmark har vi en forventning om, at når en region som region Syd kommer med så kraftig en udmelding, og når man taler om at bruge op i mod 4 milliarder af skatteborgernes penge på bredbånd, samtidig med at man vil give elselskaberne forsyningspligt på fiber, så har man gjort et seriøst stykke forarbejde. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at regionerne står for sygehusdriften i vores land. Den viden, regionen har, de analyser de laver etc. bruges kontinuerligt i den politiske beslutningsproces. Politikerne lytter således ofte til erfaringer og forslag fra regionerne, når skattekroner skal fordeles i sundhedssektoren.

Side 7 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Eller sagt på en anden måde. Hvis der ikke er belæg for de påstande, Region Syd er kommet med i deres pressemeddelelse om bredbånd, bør man med rette spørge, om Region Syd på andre områder forsøger at vildlede det politiske system – I bund og grund så afdækker denne rapport om Region Syd er en troværdig aktør, og om man kan stole på den viden. de bidrager med i debatten.

Side 8 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

3. Processen - Fra vision til pressemeddelelse Allerede meget tidligt i forløbet vi fik mistanke om, at Region Syds tiltag ikke var et seriøst indlæg i en vigtig teledebat men et markedsføringstiltag for Syd Energis fiber- og kabel-tv-satsning. For at vi ikke skulle kunne anklages for at komme med udokumenterede påstande, bad vi om aktindsigt i sagen samt i den korrespondance, der havde været mellem Region Syd og SE. Formålet var at undersøge, hvem der havde foretaget sig hvad og på hvilket initiativ, projektet var kommet i stand. Vi ville se, om der fandtes nogle seriøse undersøgelser, der så på hvilket bredbånd, fynboerne havde adgang til og hvilket bredbånd, de efterspørger og køber. Vi ville meget enkelt undersøge, hvad præmisserne havde været for den pressemeddelelse, som Region Syd sendte ud. Når man ser på pressemeddelelsen, så kan man nemt få den opfattelse, at Region Syd har identificeret et latent problem, og at de ønskede at komme med en kombination af en vision for Fyn og en konstruktiv model, til hvordan man kunne realisere den vision og eliminere problemerne. Når man læser pressemeddelelsen fra Region Syd, så ser det ud som om, politikerne markedsfører deres egen vision, og at borgerne på Fyn har nogle store udfordringer, som de som ansvarlige politikere ønsker at finde en løsning på. Vi frygtede, at Region Syd blot var sendebud for en kommerciel virksomhed, som ønsker at stimulere deres forretning, og at den virksomhed havde valgt at bruge regionen som afsender for dermed at øge troværdigheden af deres budskab. Det store spørgsmål, som vi ønskede svar på, er, om man kan købe en Regionsformand som Carl Holst til at markedsføre kommercielle interesser på en måde, hvor budskabet er vildledende. Vi ønskede at se på, om Region Syd var villige til at gå ud at kritisere den danske telepolitik, uden at man har sat sig ind i, hvordan den danske telepolitik fungerer, og uden at man har undersøgt, om fynboerne ikke har adgang til den båndbredde, som de efterspørger.

3.1. De involverede afdelinger og personer Når man afdækker en sag som denne, er det vigtigt at se på hvilke personer, der er involveret i projektet. I praksis så er der forskel på, om et sådant projekt bliver skabt og drevet af folk langt nede i organisationerne, eller om det bliver skabt at folkene i toppen af organisationerne. Vi har ønsket at se på, om de, der driver processen, er folk med indsigt i, hvordan det politiske system fungerer, og som kender de spilleregler, man formoder, at en region som Region Syd er underlagt. Taler vi om medarbejdere med et overordnet ansvar, eller om medarbejdere, der bare parerer ordrer i en stor organisation?

Side 9 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

I forløbet op til pressemeddelelsen var følgende afdelinger i Region Syddanmark og Sydenergi ifølge aktindsigten involveret: 



Sydenergi o Afdeling for Public Affairs og Internationale Relationer o Kommunikationsafdelingen o Direktionen Region Syddanmark o Direktionen o Kommunikationsafdelingen o Presseafdelingen o Afdeling for Regional Udvikling, Strategi og Analyse o Afdeling for Erhvervsudvikling og Funding o Vækstforumsekretariatet

Og følgende personer var ifølge aktindsigten involveret. 1. Jes Brinchmann Christensen [JBC] o Chef for Public Affairs og Internationale Relationer o Sydenergi 2. Mikkel Hemmingsen [MH] o Regionsdirektør o Region Syddanmark 3. Thomas Laursen [TL] o Medierådgiver/Kommunikation o Region Syddanmark 4. Jan Lyng Laursen [JLL] o Kommunikationschef o Sydenergi 5. Søren Braun [SB] o Direktør, Stabsområde Kommunikation o Region Syddanmark 6. Jacob Pedersen [JP] o Konsulent o Fynsekretariatet 7. Niels Duedahl [ND] o Administrerende direktør o Sydenergi 8. Jenny Krogh [JK] o Chefsekretær, Råds- og direktionssekretariatet o Region Syddanmark 9. Rune Stig Mortensen [RSM] o Afdelingschef, Regional Udvikling, Strategi og Analyse o Region Syddanmark 10. Carsten Ulstrup [CU] o Chefanalytiker, Regional Udvikling, Strategi og analyse o Region Syddanmark

Side 10 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

11. Anna Marie Rasmussen [AMR] o Afdelingschef, Erhvervsudvikling og Funding o Region Syddanmark 12. Dorthe Kusk [DK] o Afdelingschef, Vækstforumsekretariatet o Region Syddanmark 13. Carl Holst [CH] o Regionsrådsformand o Region Syddanmark 14. Finn G. Johansen [FGJ] o Kommunaldirektør o Faaborgmidtfyn Aktindsigten viser, at pressemeddelelsen var skabt gennem et meget tæt samarbejde mellem 14 personer, der udgør den øverste ledelse i Region Syd og Sydenergi. Med udgangspunkt i de funktioner, som de respektive personer har, vil vi mene, at de har den fornødne indsigt til at foretage en objektiv vurdering af, om tiltaget lever op til de kommunalretlige grundsætninger om økonomisk forsvarlig administration og ligebehandling af borgere og virksomheder.

3.2. Tidslinje for hændelsesforløbet For at gøre processen mere transparent har vi udarbejdet en tidslinje med en kronologisk gennemgang af forløbet. Vi har beskrevet, hvad der er sket fra den første kontakt, over kontrakt til at pressemeddelelsen blev sendt ud. For hver hændelse er anført dato og tidspunkt samt den personkreds, der var involveret i den enkelte kontakt. Vi håber, at tidslinjen giver et godt billede af, hvad der er sket i denne sag. Vi håber også, at tidslinjen giver et retvisende billede af hvilke personer der har været involveret i processen og haft det overordnede ansvar for processen. Processen ser ud som følger: Dato

Tids- Personkreds punkt 6. september 10:26 JBC, MH 2013

6. september 13:34 2013

MH, RSM

6. september 15:51

JBC,

Beskrivelse af hændelsen

JBC fra Sydenergi sender e-mail til MH fra Region Syddanmark omkring oplysningskrav til deres modeller om priserne. De vil også gerne have tal fra energiselskaberne på Fyn JBC, MH fra Region Syddanmark informerer om, at det er [RSM] fra Region Syddanmark , der står for denne del i Region Syddanmark RSM, JBC fra Sydenergi sender tilbud til RSM

Side 11 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Dato 2013

Tids- Personkreds punkt MH

6. september 16:31 2013

JBC, MH, RSM, ND

6. september 16:33 2013 6. september 16:35 2013

JBC, RSM, MH RSM, JBC, MH

9. september 10:36 2013

JBC, MH

9. september 10:52 2013 21. oktober 16:20 2013

RSM, JBC

22. oktober 07:49 2013

TL, SB, JLL

22. oktober 07:55 2013 22. oktober 2013 22. oktober 09:36 2013

RSM, TL, SB

22. oktober 09:38 2013 22. oktober 11:55 2013

TL, JLL, JBC

22. oktober 12:47 2013 22. oktober 21:16 2013 26. novem- 13:43 ber 2013

JLL, SB

SB, TL

JBC, TL, CU JLL, TL

JBC, TL, CU, JLL

JBC, MH, RSM, ND JP, AMR, DK

Beskrivelse af hændelsen fra Region Syddanmark, hvordan de kan komme i maskinrummet og få fakta om prisen for at udrulle fiber på Fyn. JBC fra Sydenergi skriver til MH Region Syddanmark, at han sætter det i værk for analysen til 50.000 JBC fra Sydenergi efterspørger data fra energiselskaberne RSM fra Region Syddanmark informerer om, at han ringer senere i lyset af aktiviteter i andet regi JBC fra Sydenergi skriver til MH fra Region Syddanmark, at der er aftalt med RSM fra Syddanmark, at bestillingen skal sættes i bero JBC fra Sydenergi vil kigge på datakravene og vende tilbage SB fra Region Syddanmark spørger TL fra Region Syddanmark, hvor prisen for fiber ud på Fyn kan ses TL fra Region Syddanmark informerer SB fra Region Syddanmark om, at Sydenergis pressechef JLL har fortalt, at de har lavet nye beregninger om prisen for fibernet/hurtig bredbånd på Fyn RSM fra Region Syddanmark kommenterer på prisen på rapporten JBC fra Sydenergi sender tallene til TL og CU fra Region Syddanmark JLL fra Sydenergi fortæller, at beregningerne kvalitetssikres, og de hurtigt vil vende tilbage TL fra Sydenergi skriver til JLL fra Sydenergi , at det lyder godt JBC fra Sydenergi sender tallene til TL fra Region Syddanmark, CU fra Region Syddanmarkog JLL fra Sydenergi JLL fra Sydenergi informerer SB fra Sydenergi om, at tallene er klar JBC fra Sydenergi informerer om, at materialet er sendt til Regionen. JP fra Fynssekretariatet fortæller, at de i Fynsekretariatet er blevet bedt om, at se på, hvordan kommunerne kan forbedre adgang til fibernet og på, hvordan kommunerne på Fyn kan etablere fælles platform. Han fore-

Side 12 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Dato

Tids- Personkreds punkt

27. novem- 12:18 ber 2013

RSM, JP

17. december 11:00 2013 18. december 10:43 2013

18. december 12:49 2013

RSM, JP

22. januar 01:01 2014

RSM, JP, TL

22. januar 12:49 2014

RSM, JP

22. januar 09:33 2014 22. januar 10:23 2014

CU, JBC

27. januar 2014

03-februar 2014

15:23

03. februar 17:11 2014

JP, RSM

JBC, CU

Beskrivelse af hændelsen slår samarbejde. Videresendelse til JP fra Fynsekretariatet af e-mailen om Forbedret Fiber- og mobildækning i Regions Syddanmark og på Fyn. RSM fra Region Syddanmark svarer på tidligere mail fra JP om fynsstrategien. JK fra Region Syddanmark sender indbydelse til kommunerne JP fra Fynssekretariatet ønsker de beregninger om fiberudrulning på Fyn, som CH fra Region Syddanmark er citeret for RSM fra Region Syddanmark tvivler på, at det kan skaffes. Han informerer om, at CH har sendt invitationer til energiselskaber og fynske borgmestre til møde den 27. januar RSM fra Region Syddanmark takker for snakken om en pressemeddelelse og om muligheden for at få en borgmester til at udtale sig. RSM fra Region Syddanmark videresender indbydelse til møde om bredbåndsdækning til JP fra Fynssekretariatet CU fra Region Syddanmark ønsker kildeangivelse på enkelte plancher JBC fra Sydenergi svarer CU fra Region Syddanmark, at de sidste slides er med vores beregninger i samarbejde med AAU Regionsformand CH i Region Syddanmark har da indbudt kommunerne og energiselskaber til møde om bredbåndskortlægning i Regionshuset i Vejle.

Region Syddanmark vil gerne tage initiativ til, at bredbåndsdækningen bliver bedre i regionen RSM, JP, RSM fra Region Syddanmark sender link FGJ med pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen JP, RSM JP fra Fynsekretariatet takker for linket

Forløbet startede således 6. september 2013 og sluttede 3. februar 2014

Side 13 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

3.3. Konklusion Det er meget tydeligt, at det er Sydenergi, der har taget initiativet, og det er Sydenergi, der har drevet processen. Hvis man læser korrespondancen, fremgår det, at det var Sydenergis ide at se på det fynske bredbånd, og at de endda gik så langt, at de gav regionen et tilbud på at køre processen for dem. I aftalen mellem Regionen og SE: ”Kontrakt om projekt Fyn i den digitale overhalingsbane” og i en række af de mails, der omtalt her, så er det tydeligt, at først tager Sydenergi initiativ til dette projekt den 6. september 2013. Et projekt som dette er det man vil kalde almindelig forretningsudvikling for en aktør som SE. I praksis så har SE to meget store investeringer, som de kan få bedre økonomi i, hvis de får flere kunder på deres platform – den ene investering er SE´s fibernet i Sønderjylland og den anden investering er SE´s investering i kabel-tvselskabet Stofa. Det er sådan, at SE gennem årene har investeret over 3,4 milliarder kroner i deres sønderjyske fibernet2. De har desuden investeret 1,9 milliarder kroner i Stofa, som er en kabel-tv-udbyder. Hvis SE kan få flere kunder på disse to platforme, så vil de kunne håndteres for meget marginale beløb. I praksis så vil en stor del af den omsætning, som nye fiberkunder på Fyn kan bidrage med, være marginalomsætning og dermed en omsætning med meget høj profitabilitet. Vi har ud fra en faglig betragtning meget svært ved at forstå, hvorfor regionen betaler Sydenergi 50.000 kroner for at lave en ”analyse” af fibermarkedet på Fyn, samt en beregning på, hvad det vil koste at lave et fibernet på Fyn. Den opgave burde være en opgave, som SE selv håndterer, da den drejer sig om, at de har et ønske om at udvide deres eksisterende forretning. Når man ser på kvaliteten af ”analysen”, der ifølge vor vurdering kun viser den infrastruktur, elselskaberne har på Fyn, så er den meget ringe. Ud fra en faglig vurdering tegner analysen ikke et retvisende billede af den infrastruktur, fynboerne har adgang til - den viser ikke, hvad fynboerne efterspørger og køber. Hvis vi skal sige det meget enkelt, så giver den ikke et retvisende billede af, hvad der er på Fyn, og hvad det evt. vil koste at realisere den drøm, Sydenergi har fået Regionen til at lægge navn til. At påstå at Sydenergi er en uvildig aktør, kan vi nok blive enige om, ikke er tilfældet. De har med den massive investering i fiber (3,4 milliarder kroner)3 og senest med en 1,9 milliard kroner stor investering i Stofa et seriøst ønske om at øge fiberpenetrationen blandt elselskaber på Fyn, således at de kan øge Stofas distribution og

2 3

https://valgservice.dk/se/hvad_har_vi_gjort https://valgservice.dk/se/hvad_har_vi_gjort

Side 14 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

migrere internet- og tv-kunder væk fra eksisterende infrastruktur hos deres konkurrenter og over på en ny infrastruktur, som de med garanti gerne vil servicere. Hvis man ser på, hvad SE har taget for analysearbejdet, så må det betegnes som en symbolsk pris. En analyse af den slags gennemført på en forsvarlig måde udført af fagfolk vil koste markant mere. Fagfolk med indsigt i telemarkedet kan ikke lave meget kvalitetsarbejde for de penge - omvendt så kan vi se kvaliteten, for de penge, som SE har taget for analysearbejdet. Vi vil påstå, at SE har tabt penge på denne opgave - omvendt så er det tab nok blevet opvejet af den markedsføring, som Region Syd og Carl Holst har givet SE i pressen.

Side 15 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

4. Fakta om bredbånd i Danmark For at kunne forstå de store økonomiske interesser, der ligger bag et tiltag, som det SE har fået Region Syd til at gennemføre, bør man se på det danske bredbåndsmarked og den debat, der løbende er, om hvordan det ser ud, og hvordan det udvikler sig. En ofte fremført påstand er, at efterspørgslen på hurtigere bredbånd i Danmark vokser hurtigere end udbuddet. Der er desværre en del debattører i den hjemlige bredbåndsdebat, som fremfører påstande, om at danskerne ikke kan få det bredbånd, de efterspørger – det er en argumentationsform, som vi kender fra mange markeder, og den bliver ofte brugt til at overbevise det offentlige om, at de gennem statslige og kommunale subsidier skal støtte udrulningen af bestemte bredbåndsteknologier. Når vi ser på bredbåndsmarkedet, så har en stabil telepolitik med fokus på teknologineutralitet og markedsdrevet udrulning resulteret i, at Danmark i dag har noget af verdens bedste bredbånd. I Danmark vokser udbuddet af bredbånd med stigende hastighed hurtigere end efterspørgslen, hvilket punkterer behovet for øget regulering og skatteyderbetalte investeringer. På mange områder har den danske telepolitik været en succes, hvis man ser på hvor meget og hvilket bredbånd, danskerne rent faktisk har adgang til. Ifølge Erhvervsstyrelsen har i gennemsnit 70% af danskerne mulighed for at få minimum 100 Mbit/s download, men det er ikke ensbetydende med, at 70% af danskerne vælger så høj en download-hastighed. Rent faktisk er det sådan, at det kun er 1,58% af befolkningen som har valgt at købe en 100 Mbit/s download-forbindelse. På trods af at udbuddet af højhastighedsbredbånd via kablede forbindelser vokser markant, så betyder mobiludviklingen, at flere og flere slutbrugere vælger mobilløsninger, og at disse løsninger koster et fragment, af hvad man som operatør skal have ind for at forrente det, som det koster at etablere en fiberforbindelse. Vi lever i en verden, hvor stadig mere indhold flyttes over på mobilplatforme, hvor her skal forstås, at indholdet udvikles med fokus på mobilplatforme (typisk mobiltelefoner og tabletter) og derefter konverteres til stationære platforme (typisk bærbareog stationære computere). Med denne fokus på mobilenheder vil der for det første være mindre behov for ekstreme båndbredder end ved tilsvarende indhold til stationære enheder, og for det andet vil der også være fokus på at optimere indholdet til lav båndbredde.

Side 16 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste statistik, der dækker første halvår af 2013, så er antallet af abonnenter på fastnetbaseret bredbånd fordelt på teknologi som følger: Teknologi 1. halvår 2013 2. halvår 2012 xDSL 1.177.562 1.191.791 Kabelmodem 636.259 608.931 Fiber til private 263.314 243.731 FTTx (Fiber til Erhverv) 31.908 27.779 WLL 312 394 WiFi 12.934 11.118 WiMAX 3 1 LAN 140.342 135.556 Satellit 158 98 Øvrige 69 68 I alt 2.262.851 2.219.467 Figure 1: Antal abonnementer fordelt på teknologi (kilde: http://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik-2013-1/0/7)

DSL, der anvendes på TDC’s kobbernet, er således stadig den mest anvendte teknologi til fastnetbaseret bredbånd. Med ”vectoring” kan downloadhastigheden på det som ofte omtales som TDC´s gamle kobbernet endda bringes helt op på 100 mbit/s og uploadhastigheden op på 30 mbit/s, og der arbejdes på at implementere denne teknologi i Danmark i løbet af 2014 og 2015. Kabelmodem anvendes på de samme koaksialkabler, kabeltv leveres via, og tilbydes kun til kabeltv-kunder. Der er ca. halvt så mange kunder, der har internet via kabelmodem, som gennem xDSL. Fiber til private og til erhverv har halvt så mange kunder igen, og det selvom fiber kan levere både højere download- og uploadhastigher og hurtigere svartider. I Danmark har fiberaktørerne haft svært ved at tiltrække og fastholde det antal kunder, de drømte om. I statistikken fra Erhvervsstyrelsen ses også, at 158 har internet via satellitforbindelser. Blandt andet tilbydes det af virksomheden Skyfi4, der eksempelvis tilbyder en 20/6 mbit/s med 20 Gbyte månedligt forbrug til 359 kr. per måned Med satellitforbindelser har alle danskere således i dag mulighed for at få en hurtig internetforbindelse, så længe man ikke skal anvende tjenester som har brug for hurtigere svartider herunder visse spil og ip-telefoni. Når andre teknologier end fiber vælges, er det ikke fordi, danskerne er dumme, men fordi de mest populære teknologier dækker de fleste danskeres behov og det for et beløb, danskerne ønsker at betale.

http://www.skyfi.dk/

Side 17 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Det også interessant at se på antallet af mobile bredbåndsforbindelser. Tallene fra Erhvervsstyrelsens statistik fra første halvår 2013 ses herunder: Abonnementstype 1. halvår 2013 2. halvår 2012 Standardabonnementer 3.473.964 3.207.775 Tillægsabonnementer 1.219.633 1.214.650 Dedikerede abonnementer 1.038.389 1.019.617 I alt 5.731.986 5.442.042 Figure 2: Antal abonnementer fordelt på teknologi (kilde: http://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik-2013-1/0/7)

Dedikerede abonnementer inkluderer kun forbindelser med en downloadhastighed på minimum 256 kbit/s, hvilket er tilstrækkelig hastighed for en meget stor andel af indholdet på nettet, og de tjenester det offentlige udbyder til digital selvbetjening. I praksis så er den båndbredde, de kunder, der bruger mobile bredbåndsforbindelser får, næsten identisk med den, som DSL-kunder får i Danmark, og det betyder, at mobilt bredbåndskunder har adgang til en båndbredde, som næsten 1,2 millioner husstande har på deres faste bredbåndsforbindelse. Der er lige så mange abonnenter med dedikeret mobilt bredbånd, som der er kabelmodem- og fiber-abonnementer til sammen. Det betyder, at der er lige så mange danskere, der har valgt at have bredbånd via en mobilenhed (dongle/Mifi) som deres eneste eller som et supplement til deres almindelige bredbåndsforbindelse, som der er danskere, der har bredbånd via fiber og kabel-tv. Yderligere er der hele godt 3,5 millioner mobilabonnementer, hvor dataforbindelsen har været anvendt de seneste 3 måneder til at gå på nettet. Dette sker ofte via smartphones og de tablets, som et stigende antal danskere har.

4.1. Fakta og myter - Behovet for bredbånd i Danmark Der er mange måder at anskue behovet for bredbånd på. Den mest seriøse måde er at se på hvilke tjenester, danskerne bruger og så se på udbuddet af bredbånd i forhold til efterspørgslen. Det er sådan, at danskerne bruger mere tid på Facebook, YouTube og Google, end på de 20 mest besøgte danske websider. Det er også sådan, at hvis man vil se streaming-tjenester som Netflix på sin bredbåndsforbindelse, så kræver det ikke mere end en forbindelse der kører 2 mbit/s download – i praksis så fungerer Netflix godt med en download-hastighed på 1,5 mbit/s. Hvis man ser på Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning og den halvårlige telestatistik, er det tydeligt, at den båndbredde, danskerne bliver tilbudt, vokser markant hurtigere end den, de efterspørger, og at langt de fleste danske husstande i dag kan købe og få leveret meget høje båndbredder. En gennemgang af udviklingen på dette område viser, at de største udfordringer for bredbåndsindustrien ikke er at levere den vare, kunderne efterspørger, men at kun-

Side 18 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

derne i meget ringe grad efterspørger de høje båndbredder, og at der ikke findes mange tjenester, som kræver adgang til høj båndbredde. Desværre bliver bredbåndsdebatten i Danmark ofte afsporet, og myterne om, hvad nogle påstår danskerne efterspørger, og hvad de rent faktisk kan få, får en fremtrædende plads i medierne. Vi har samlet lidt fakta, som vi mener, at læserne af denne rapport skal forholde sig til, inden man vurderer de påstande, som Region Syd er kommet med. 1. Danmark har allerede et meget stort fibernetværk, der dækker hele landet herunder Fyn. Dette net er ikke et netværk men mange netværk, som er bygget, og som bliver drevet af forskellige aktører med det formål at levere den bagvedliggende kapacitet til de mange telenet i Danmark. 2. Alle de væsentlige telenet i Danmark, kobbernettet, mobilnettene, kabel-tvnettene og fibernettene er bundet samme med og får leveret deres kapacitet via fibernetværk. 3. Når det kommer til fibernetværk, så taler man i fagsprog om forskellige typer af netværk – netværk hvor man ser på, hvor tæt på slutkunden det enkelte netværk kommer. I fagsprog taler man om “backbone”, “fiber to the curve”, “fiber to the building” og “fiber to the home”. Den væsentligste forskel er, hvordan man tilslutter kunden til nettet, om man bruger kobbernettet, coax, mobilløsninger, eller om kunden får fiberen direkte ind i hjemmet. 4. Hvis man ser på, hvad det koster at lægge fiber ind i hjemmet, så er omkostningerne så store, at det beløb, kunderne er villige til at betale om måneden, ikke kan dække forrentningen og afskrivningen samt driften på et sådant netværk – det er ikke kun en dansk udfordring, det er en udfordring, man kender fra de fleste lande i verden. 5. Udbydere af fiber til hjemmet oplever ofte, at de møder stor konkurrence fra alternative accesteknologier, hvilket betyder, at de ikke får det antal kunder på deres netværk, som de forventer, eller som der skal til for at skabe en sund business case. I Danmark har tre ud af fire husstande, som er blevet tilbudt fiber, fravalgt denne teknologi. 6. I Danmark har vi et meget omfattede bredbåndsnetværk, som baserer sig på den infrastruktur, som TDC har bygget og driver over hele landet – i daglig tale kaldet kobbernettet. xDSL (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle kobberbaserede telefonforbindelse til datatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Lines) er den mest udbredte variant af xDSL-teknologien5.

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/444481/bredbaandskortlaegning-2013.pdf

Side 19 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

7. Ud over det har Danmark en meget høj penetration af kabel-tv set i et europæisk perspektiv, og det er sådan, at mere end 1,7 million danske husstande i dag har adgang til kabel-tv, og på denne teknologi kan man levere meget høje båndbredder. Kabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tv-signaler. Langt de fleste steder tilbydes internetforbindelser via kabel-tv-net ved hjælp af den såkaldte DOCSIS 3 standard, som giver mulighed for at opnå download- og uploadhastighed på over 300 Mbit/s. Bredbånd over kabel-tv-nettet en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere, hvilket skyldes, at kabel-tv-nettet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke dataoverførsel. 6 8. Ud over dette har vi i Danmark en meget omfattende mobilinfrastruktur, som er baseret på tre netværk; det som TDC har, det som mobiloperatøren 3 har, og det netværk, som Telia og Telenor driver i fællesskab under navnet TTNetværket. På disse netværk kan man levere meget høje båndbredder. Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS/HSPA, CDMA2000 og LTE. Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Den enkelte bruger på LTE vil i praksis opleve en downloadhastighed på mellem 845 Mbit/s. Mens en bruger på UMTS/HSPA og CDMA2000 vil opleve en downloadhastighed på mellem 5-15 Mbit/s.7 9. Siden 2005 har 14 elselskaber investeret godt 12 milliarder kroner i fibernetværk. På den investering har selskaberne til dato haft et samlet tab på over 6 milliarder kroner. I fiberkabler transmitteres data i form af lyssignaler, hvilket giver en datahastighed, der overstiger de traditionelle kobberforbindelser. Ud over høje hastigheder, som kan være på over 1 Gbit/s, er fiberforbindelser oftest symmetrisk. Det betyder, at downloadhastigheden svarer til uploadhastigheden, hvilket er forskelligt fra andre former for bredbånd, hvor uploadhastigheden oftest er markant lavere end downloadkapaciteten.8 10. Ifølge Erhvervsstyrelsen køber 79% af danskerne bredbåndsforbindelser med downloadhastigheder på under 30 mbit/s, selvom priserne for alle hastigheder er rimelige, og tilgangen til bredbånd er markant højere. 11. Danmark er det eneste land i OECD, der har ligget i topfem i penetrationen af både fastnetbaseret- og i mobilt bredbånd9. 12. Scenarierne for, hvad kunderne vil efterspørge i fremtiden, og hvad regeringen mener, at de skal have adgang til i 2020, vil ifølge diverse eksperter kunne blive leveret med de teknologier, man arbejder med i dag og inden for de investeringsrammer, som teleindustrien har i dag.

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/444481/bredbaandskortlaegning-2013.pdf http://erhvervsstyrelsen.dk/file/444481/bredbaandskortlaegning-2013.pdf 8 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/444481/bredbaandskortlaegning-2013.pdf 9 http://www.oecd.org/sti/broadband/oecdbroadbandportal.htm#Penetration 7

Side 20 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

13. Center for Communication Media and Information Studies” på Aalborg Universitet i København udarbejdede en rapport om bredbåndsbehovet i 2020. Båndbreddebehovet var 40-130 mbit/s download og 10 mbit/s upload for en familie på fire, der samtidigt bruger tjenester, der kræver stor båndbredde, og 30-70 mbit/s download og 10 mbt/s upload10. 14. Hvis du skal bruge Skype i HD-kvalitet, så kræver det 1,5 Mbit/s, og hvis du skal have et Skype-kald med 5 deltagere i HD-kvalitet, så kræver det 4 Mbit/s. The Norwegian Centre for Integrated Care and Telemedicine 11 siger, at de løsninger, der findes til telemedicin, oftest kan nøjes med en mobilforbindelse, og selv de mest ressourcekrævende løsninger kræver ikke mere end 10 Mbit/s 15. Fortsat teknologisk udvikling og innovation gør eksisterende netværk mere effektive og mere økonomiske, og applikationerne vil blive bedre til at udnytte kapaciteten. Et eksempel på dette er, hvordan Facebook har optimeret deres mobilløsning således, at den trafik, der før fyldte 14 MByte per måned, nu kun fylder kun 2 Mbyte per måned. Det skyldes ikke mindre brug, men at Facebook har optimeret databrugen. Facebook forventer, at databehovet vil halveres inden for en overskuelig fremtid12. 16. Telebranchen investerer tæt på 6 mia. kr. om året i infrastruktur i Danmark. Det svarer til ca. 1.100 kroner pr. dansker ung som gammel – gennemsnittet for USA de sidste 10 år har været 1.100 kroner pr. amerikaner ung som gammel om året, og det tilsvarende tal for EU 643 kroner. I praksis så investerer de danske teleselskaber tæt på dobbelt så meget i infrastruktur som gennemsnitsoperatørerne i EU. Hvis vi ser på andre regioner i verden, så er investeringerne i Korea lavere end i Danmark (643 kroner om året - folk bor meget tættere, end de gør i Danmark) I Kina investerer man et beløb svarende til 135 kroner om året pr indbygger i infrastruktur set over en 10-årig periode (2003 – 2013)13 17. Teleindustrien udviser et stort samfundsmæssigt ansvar. Teleindustrien investerer hvert år flere penge i infrastruktur, end staten og kommunerne investerer i veje. Det er også sådan, at teleindustrien investerer flere penge i infrastruktur end staten og regionerne investerer i jernbaner og hospitaler til sammen. Bare for lige at sætte tallene i et perspektiv, er det sådan, at i perioden 2007 til 2011 har staten og kommunerne investeret 33,3 milliarder i veje, i den samme periode har staten og regionerne investeret 32,6 milliarder i jernbaner og hospitaler, mens telebranchen i den samme periode har investeret 40,7 milliarder i teleinfrastruktur14. Dermed er det private investorer, der

http://www.cmi.aau.dk/News/Show+news/broadband-bandwidthsin-a-2020-perspective.cid87641 http://www.telemed.no 12 Mark Zuckerberg keynote på Mobile World Congres 2014 13 https://www.infonetics.com 14 http://www.oes-cs.dk/ og http://www.statistikbanken.dk og http://www.erhvervsstyrelsen.dk og http://www.regioner.dk 11

Side 21 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

tager risikoen, hvis teknologien ændrer sig i en retning, der ikke var forventet. 18. Mobilt bredbånd i OECD-landene fortsætter med at vinde terræn til fastnetbaseret bredbånd, der næsten har flad vækst i forholdt til antal abonnementer. I OECD-landene steg antallet af abonnenter på mobilt bredbånd med 16,6% fra året før til i alt 851 millioner. Man regner med, at i 2018 vil 1,36 mia. mennesker bruge 4G/LTE heraf mere end 220 millioner i Europa15. 19. Mange påstår, at trådløse forbindelser ikke er gode nok, og at fibernetværk er fremtidssikret. Der er noget, der tyder på, at en stadig stigende andel af danskerne vil gå fra fastnetbaseret bredbånd til trådløs. Den eneste tjeneste, der i dag kræver fastnetbaseret bredbånd, er HD-video, men også denne tjeneste bliver i stigende grad tilpasset mobilenheder. 20. Kabel-tv-baseret bredbånd vil fortsat også fremadrettet udvikle sig, og det er mere økonomisk at levere det på toppen af kabel-tv-nettene end at udrulle ny fiber. 21. Der er ikke bevist nogen sammenhæng mellem fiberudrulning og vækst i bruttonationalproduktet. Data fra OECD viser, at korrelationen mellem fastnetbaseret bredbånd og bruttonationalprodukt er lille. Og det er anvendelsen af bredbåndsforbindelserne og ikke hastigheden, der er afgørende for den økonomiske udvikling. 22. Anvendelsen af teknologi er en social proces og ikke en økonomisk proces. Der vil altid være omkring 15%, af befolkningen, der ikke vil anvende bredbånd og at tvinge denne gruppe til at bruge nettet vil have meget begrænset effekt16. 23. Statskontrolleret teleinfrastruktur på liberaliserede markeder har ikke været en succes i en række lande. Danmark bør lære af erfaringer fra lande som USA, Korea, Tyskland, Australien og New Zealand. Specielt i Australien og New Zealand har regeringerne forsøg på at lege teleudbyder haft en katastrofal indflydelse på telemarkedet17.

4.2. Konklusion Det er ikke korrekt, som det ofte påstås, at efterspørgslen på hurtigere bredbånd i Danmark vokser hurtigere end udbuddet. Rent faktisk viser Erhvervsstyrelsens lø15

http://www.informatandm.com http://www.oecd.org/sti/broadband/oecdbroadbandportal.htm#Penetration 17 http://www.techpolicydaily.com/communications/australias-failed-experiment-governmentownedbroadband/ og http://www.techpolicydaily.com/communications/separating-fiber-uptakewheat-government-subsidychaff/ og http://www.techpolicydaily.com/communications/new-zealandexperiment-using-standard-competitionlaws-communication-markets-pay/ og http://www.techpolicydaily.com/internet/mythological-musings-antipodes/ og http://www.techpolicydaily.com/internet/australian-fiber-follies-economics-matters/ 16

Side 22 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

bende kortlægning, at den båndbredde, danskerne bliver tilbudt, vokser hurtigere, end den de efterspørger. Danskerne har et bredt udvalg af konkurrerende produkter baseret på teknologier, der giver den hastighed til den pris, markedet kan bære. Konkurrencen mellem de mange teknologier, kombineret med den teknologiske udvikling, betyder, at bredbåndsmarkedet er meget konkurrencepræget i Danmark. Mobiludviklingen herunder udviklingen, der peger på en stigende brug af mobile enheder og mod indhold, der er designet til mobile enheder, betyder, at indhold og tjenester i stigende grad optimeres til mindre båndbredder. Internationale undersøgelser viser, at den markedsdrevne og teknologineutrale tilgang til tingene, som vi har haft i Danmark, er en af årsagerne til, at danskerne har adgang til noget af verdens bedste bredbånd. I lande som Australien og New Zealand, hvor de nationale regeringer har foretaget et teknologivalg og brugt skatteydernes penge på at etablere fiber, har det udviklet sig til nationale katastrofer med store tab til følge, samtidig med, at det har resulteret i at investeringsviljen og -evnen blandt de eksisterende operatører er faldet.

Side 23 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

5. Behovet for bredbånd I rapporten gennemgår vi de mange myter, der er kommet frem i pressemeddelelsen fra Region Syddanmark. En af dem er, at der på Fyn er behov for yderligere investeringer i fiberbredbånd, og at det er forudsætningen for økonomisk vækst. Nedenstående tabel giver en oversigt over dækning i Danmark, i EU og på Fyn samt oversigt over de faktiske abonnementer fordelt på type og hastighed.

XDSL Kabel-tv-net Fiber Downstream Minimum 100 Mbit/s Minimum 50 Mbit/s Minimum 30 Mbit/s Minimum 10 Mbit/s Minimum 2 Mbit/s Upstream Minimum 100 Mbit/s Minimum 50 Mbit/s Minimum 30 Mbit/s Minimum 10 Mbit/s Minimum 2 Mbit/s

Danmark

Fyn

Danmark

Dækning

98% 63% 43%

94,4%-99,3% 47%-66% 25%-42%

42% 12%

70%

Danmark Andel af husstanAndel af husAndel af be- de og virksomhestande og virkfolkningen med der med abonnesomheder med abonnement mentet ud af de, abonnement der har dækning 41,53% 74% 42,38% 22,44% 35,62% 10,41% 24,21%

42%-61%

30%

1,10%

1,58%

72%

53%-72%

5,21%

7,24%

81%

64%-84%

15,75%

19,44%

96%

87%-97%

63,63%

66,28%

100%

99%-100%

76,89%

55%

25%-42%

0,60%

1,08%

58%

40%-59%

2,25%

3,87%

58%

41%-60%

8,20%

14,14%

81%

64%-84%

14,92%

18,43%

98%

93%-98%

37,53%

38,29%

Figure 3: Dækning i Danmark, på Fyn og i EU samt antal abonnementer

(Kilde: Erhvervsstyrelsen, EU og Strand Consults beregninger18) Af tabellen fremgår det meget tydeligt, at der er stor forskel på, hvad de danske husstande og virksomheder har mulighed for at købe, og hvad de rent faktisk køber. 43% af de danske husstande og virksomheder har adgang til fiber, men kun 24,21% af de, der har mulighed for det, har valgt det. Ud af alle danske husstande er det kun 10,31%, der har valgt fiber.

http://ec.europa.eu/digitalagenda/sites/digitalagenda/files/DAE%20SCOREBOARD%202013%20%202BROADBAND%20MARKETS%20_0.pdf

Side 24 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

For Fyn er det 24% til 42%, der har mulighed for at vælge fiber. Det må formodes, at et en tilsvarende lav andel af de fynboer, der kan, vil vælge fiber, som i resten af Danmark. Det kan derfor være svært at se behovet for yderligere fiberudrulning. Dette forstærkes yderligere, når man ser på de tilsvarende tal for xDSL og kabel-tvnet. 98% af danskerne har adgang til XDSL og 63% har adgang til kabel-tv-net. For Fyn er det henholdsvis 94,4% til 99,3% og 47% til 66% - altså meget lig resten af Danmark. 42,38 procent af de danskere, der har mulighed for at vælge xDSL har gjort det, og 35,62% har valgt kabel-tv-net til at få adgang til bredbånd. Det er altså en langt større andel, der har valgt xDSL eller kabel-tv-net, end der har valgt fiber – og det er vel at mærke af dem, der har mulighed for det. Man kan så spørge, hvorfor ikke flere vælger fiber? En ofte fremført påstand er, at der er behov for øget båndbredde, og at dette kun kan opnås med fiber. Af tabellen fremgår det dog, at der også på hastigheder er langt flere, der har mulighed for at få en given hastighed, end der rent faktisk vælger den. Stort set alle kan få en bredbåndsforbindelse på minimum 2 mbit/s download. Det har 76,89 af danskerne. Stort set alle kan også få en bredbåndsforbindelse på minimum 2 mbit/s upload, og det har 37,53% af danskerne. Tallene ser helt anderledes ud, når det drejer sig om de høje båndbredder. 70% af danskerne kan få en bredbåndsforbindelse på minimum 100 mbit/s download, og 55% af danskerne kan få en forbindelse på 100 mbit/s upload. For Fyn er de tilsvarende tal 42% til 61% og 25% til 42%, altså en smule lavere. Selvom så mange kan få de høje båndbredder, så har kun 1,58% af de danskere, der har muligheden, valgt den højeste downloadhastighed og kun 1,08% har valgt den højeste uploadhastighed. At behovet er dækket tydeliggøres af, at hele 81% af danskerne og 64% til 84% af Fynboerne har adgang til at vælge minimum 30 mbit/s download, og af at 81% af danskerne og 41% til 60% af fynboerne har adgang til minimum 10 mbit/s upload. Kun 19,44% af de, der har muligheden har valgt en hastighed større end 30 mbit/s download og kun 18,43% har valgt en større upload-hastighed end 10 mbit/s.

Side 25 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

5.1. Konklusion Erhvervsstyrelsens tal og Strand Consults beregninger baseret på styrelsens tal viser, at der langt fra er hold i Region Syddanmarks påstand om, at der er behov for yderligere udrulning af fiber for at dække fynboernes behov. Tal fra EU viser, at danskerne og fynboerne har adgang til markant bedre bredbånd end gennemsnitsborgeren i EU. Rent faktisk så ligger Danmark ikke kun i top i EU men også i de undersøgelser, som OECD løbende publicerer. Tallene, som myndighederne publicerer, viser, at der er stor forskel på, hvad de danske husstande og virksomheder har mulighed for at købe, og hvad de rent faktisk køber, og de viser, at det er meget få, af de, der har mulighed for det, der vælger en forbindelse på 100 mbit/s download eller derover, der køber produktet, og det gælder også for Fyn.

Side 26 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

6. Bredbånd på Fyn – oversigt over alle påstande Da vi læste pressemeddelelsen fra Region Syddanmark19, så rejste den en række faglige spørgsmål. Vi ville med en række spørgsmål undersøge, om der var belæg for de påstande, der kom ind i debatten. Samtidigt ønskede vi at undersøge, om de myter/påstande, som fremkom i pressemeddelelsen, holdt vand: 1. Påstand 1: Bredbåndskortlægningen viser behov for fiberudbygninger 2. Påstand 2: Den økonomiske vækst i Syddanmark er høj 3. Påstand 3: Manglende udrulning af fibernet og bredbånd har haft store negative konsekvenser for væksten og erhvervsudviklingen på Fyn 4. Påstand 4: Borgere og virksomheder vælger områder med dårlig dækning fra, og vi kan se, at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet fra Fyn i de senere år 5. Påstand 5: Fiber skaber vækst i økonomien og arbejdspladser 6. Påstand 6: Kan man se en effekt af den investering, Sydenergi har lavet? 7. Påstand 7: Elselskaber har erfaringer og ekspertise i at drive teleselskaber 8. Påstand 8: Der er behov for offentlig støtte til bredbåndsudrulning 9. Påstand 9: Teleforliget fra 1999 er en stopklods for udrulningen 10. Påstand 10: I det nuværende teleforlig fra 1999 står der, at udrulningen af fibernet skal ske på markedsvilkår 11. Påstand 11: Teleselskaberne har skylden for de steder, der er dårlig dækning I det følgende gennemgås påstandene, hvor vi med fakta tilbageviser en stor del af påstandene.

6.1. Påstand: Bredbåndskortlægningen fiberudbygninger

viser

behov

for

Når vi ser på Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning og på, hvad danskerne køber, så kan vi se, at det kun er 1,56% af de danskere, der kan få 100 mbit/sforbindelser, som køber dem. I praksis viser Erhvervsstyrelsens rapporter, at den båndbredde, danskerne bliver tilbudt, vokser markant hurtigere, end den, de efterspørger – det gælder også på Fyn. Bare lige for at præcisere nogle af de mange fejl, der er i relation til Region Syddanmarks kortlægning, så har de ikke taget højde for det meget store og fintmaskede fibernet, som Global Connect20 har lagt ud over hele Fyn, og som binder langt de fleste større byer sammen, samt også binder en meget stor del af det ca. 115.000 125.000 husstande, der har kabel-tv, sammen. 19 20

http://www.regionsyddanmark.dk/wm438831 http://www.globalconnect.dk

Side 27 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

En meget stor del af disse antenneforeninger kan tilbyde kunderne 100 mbit/sforbindelser og meget snart mere – det betyder, at ca. halvdelen af befolkningen på Fyn i dag har adgang til højhastighedsbredbånd via kabel-tv, og på toppen af det er der så alle de andre løsninger herunder 4G, som allerede i dag dækker store dele af Fyn. De har heller ikke taget højde for den meget omfattende infrastruktur, som TDC har på Fyn, og som meget ofte kan levere langt højere båndbredde, end kunderne efterspørger21. Og så har de heller ikke taget højde for de mange andre udbydere, der findes på Fyn – Telenor, Telia, 3 etc. Hvis Region Syd havde kontaktet teleindustrien (det er dem, der bygger, driver netværk og sælger trafik i Danmark), så havde de nok fået et mere retvisende billede af telemarkedet på Fyn. Rent faktisk så blev Carl Holst opfordret til at gøre dette22 - det ”glemte” han vist, for han betalte for at få lov til at markedsføres SE´s vision som sin egen. En vision, der er baseret på en række faktuelle forkerte antagelser, om hvordan Fyn ser ud, og hvad fiber kan gøre for øen og økonomien. I min verden er det lidt grotesk, at Region Syd taler om, at det er nødvendigt at lave en investering på 4 milliarder på Fyn, når øen rent faktisk har adgang til rigtig meget godt bredbånd, og det fra et hav af leverandører, der på et frit og liberaliseret marked uden brug af skatteydernes penge kæmper om kundernes gunst. Det er faktisk sådan, at på store dele af Fyn vokser den båndbredde, fynboerne bliver tilbudt, hurtigere end den, de efterspørger. Hvis man lavede det netværk, de taler om, og gav elselskaberne (der ikke ved meget om at drive televirksomheder) forsyningspligt, så vil man i samme omgang tvinge en række fynboer over i armene på nogle udbydere, der tager markant mere for deres ydelser end eksempelvis Glentevejenes antennelaug med over 30.000 husstande på Fyn som medlemmer, gør23. Ønsket om at give elselskaberne forsyningspligt på fiber vil ikke blot være et markant brud med den danske telepolitik, men det vil også få store økonomiske konsekvenser for dem, der allerede har investeret i en ret omfattende teleinfrastruktur på Fyn. Forslaget vil betyde, at det offentlige bruger skatteydernes penge på at skævvride konkurrencen på et liberaliseret marked. Vi formoder ikke, at Region Syd har prøvet at undersøge, om der findes noget akademisk litteratur, som ser på konsekvenserne, når stater går ind og gennemfører et projekt, som det, regionen anbefaler. Region Syd burde undersøge, hvad de konkurrenceretslige konsekvenser af deres forslag er, de burde undersøge, om det vil påvir21

http://www.computerworld.dk/art/230019/tdc-garanterer-din-internet-hastighed-faar-du-hvad-duskal-have 22 https://twitter.com/timmy_dk/status/427551477310431232 23 http://www.glenten.dk

Side 28 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

ke markedet negativt, og de bør undersøge, om det vil påvirke teleselskabernes evne og vilje til at investere i infrastruktur – Region Syd nævner Australien og deres nationale bredbåndsprojekt som et mønstereksempel – flere akademikere har set på den case, og de har skrevet en del videnskabelige forskningspapirer, der viser, at det er en national katastrofe. Lad os få rejst en faktabaseret debat – I et moderne demokrati findes der virksomheder og politikere, der har et afslappet forhold til sandheden. I sådanne demokratier bør embedsmændene sørge for, at borgerne har adgang til data, de kan stole på – det kan man ikke på det, de har skrevet, og det er trist for dem, der bor på Fyn.

6.2. Påstand: Den økonomiske vækst i Syddanmark er høj Den samlede økonomiske vækst i Syddanmark ligger fortsat lavt sammenlignet med Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland. Efter et par år med negativ økonomisk vækst og faldende produktivitet, var der i 2010 en beskeden økonomisk vækst og en stigning i produktivitet på mere end 3 pct. De seneste ti år har den økonomiske vækst været lav i alle regioner. Negative tal i 2008 og 2009 bragte Syddanmark en bundplacering i 2009, men de nye tal har overladt bundplaceringen til Sjælland. Uændret er det dog, at væksten i Syddanmark kun er halvt så stor som i Hovedstaden, Midt- og Nordjylland. I 2008 udgjorde de nyetablerede virksomheder under 9 procent af det samlede antal virksomheder i Syddanmark. Etableringsraten i regionen er faldet fra 2007 til 2008, og Syddanmark er blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder Målt på omsætning er der vækstoptimisme i alle brancher og virksomhedsstørrelser, men optimismen er mere behersket end ved indgangen til 2011. Troen på vækst udløser kun forventning om jobvækst i fem ud af ti brancher og oftere hos de større virksomheder end de mindre. De positive forventninger til jobskabelse synes mere udbredt i Jylland end på Fyn. Kan Region Syd ud fra en faglig betragtning forklare, hvorfor deres region i en pressemeddelelse kan påstå, at fiberen vil give økonomisk vækst på Fyn, og at en del af deres region skal være et forbillede for Fyn. Rent faktisk så har de skrevet, at det er fundamentet for vækst, og for at man kan skabe arbejdspladser – Vi må da håbe for fynboerne, at de ikke skal ned på deres niveau – det vil da være en katastrofe for den økonomiske udvikling på Fyn. Eller sagt på en anden måde, er der fejl i de tal som Region Syd offentliggør på basis af deres egen research eller er der fejl i den pressemeddelelse, som de sendte ud?

Side 29 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

6.3. Påstand: Manglende udrulning af fibernet og bredbånd har haft store negative konsekvenser for væksten og erhvervsudviklingen på Fyn I pressemeddelelsen skriver de: Manglende udrulning af fibernet og bredbånd har haft store negative konsekvenser for væksten og erhvervsudviklingen på Fyn.

Vi kunne godt tænke os at vide, hvilke virksomheder / industrier på Fyn, som ikke kan få det bredbånd, de har brug for? En stor del af den negative erhvervsudvikling, vi kender til på Fyn, skyldes strukturelle ændringer. Lindø-værftet er et godt eksempel, og vi formoder, at det ikke var et bredbåndsbehov, der fik Mærsk til at lukke det værft, der i følge vores kilder havde alt det bredbånd, de skulle bruge.

6.4. Påstand: Borgere og virksomheder vælger områder med dårlig dækning fra, og vi kan se, at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet fra Fyn i de senere år Man kan læse følgende i Region Syds pressemeddelelse: Borgere og virksomheder vælger områder med dårlig dækning fra, og vi kan se, at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet fra Fyn i de senere år.

Det, de skriver, er, at teleindustrien har ansvaret for, at tusindvis af arbejdspladser er forsvundet. Det er en meget hård beskyldning mod en industri, der hvert år investerer tæt på 7 milliarder kroner i infrastruktur, og vi formoder, at de burde kunne dokumentere den påstand. vi vil meget gerne se det materiale, der viser, at erhvervsudviklingen på Fyn er blevet påvirket negativt, fordi virksomheder ikke har kunnet få det bredbånd, de efterspørger, og at det har kostet tusindvis af arbejdspladser. Alle analyser viser at fynboerne kan købe væsentligt bedre bredbånd, end de rent faktisk køber. Vi har meget svært ved at se, at fynboerne ikke kan få den vare, de efterspørger. Vi skal ikke udelukke, at der på Fyn som andre steder i Danmark er få borgere, der ikke kan få det, de gerne vil have - omvendt det er ikke nok til at påstå, at der er store problemer på Fyn.

6.5. Påstand: fiber skaber vækst i økonomien og arbejdspladser I Danmark er der en del mennesker, som påstår, at fiber skaber vækst i økonomien og arbejdspladser, En rapport fra den koreanske regering, der har analyseret deres fibersatsning gennem 10 år, siger, at den massive fiberinvestering ikke har givet vækst i økonomien eller skabt nye industrier eller jobs. I praksis så dokumenterer rapporten fra Korea, at de industrier, som skabte vækst i økonomien før fiber, er de samme som gjorde det efter fiberen kom til. Vi kender til det meste af den internationale forskning, der findes på dette område, og mig be-

Side 30 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

kendt er der ingen videnskabelig dokumentation for, at øget båndbredde i et moderne samfund som det danske skaber vækst i økonomien. Vi vil meget gerne se det materiale, der ligger til grund for deres påstande om, at fiber vil give vækst i den fynske økonomi. Vi kan se, at det har den ikke givet i Sønderjylland.

6.6. Påstand: Kan man se en effekt af den investering, Sydenergi har lavet? I Danmark har vi det, embedsmændene kalder det Sønderjyske Dilemma. Sydenergi, der dækker 256.000 husstande, har lavet en investering i fiber på 3,4 milliarder kroner. Den investering kan skrives op til en national investering på 34 milliarder kroner. Men man kan ikke måle en effekt af den investering, som Sydenergi har lavet, og konklusionerne og beskrivelsen af den økonomiske udvikling er identisk med det man har konkluderet i Korea.

6.7. Påstand: Elselskaber har erfaringer og ekspertise i at drive teleskskaber I pressemeddelelsen skriver de følgende: På mødet blev det aftalt at undersøge, hvad der kan gøres for at skaffe hurtigt internet til alle fynboer. Det ventes at blive tiltrådt på et møde den 4. februar i det fynske borgmesterforum, som allerede har en arbejdsgruppe i funktion i Byregion Fyn-initiativet, som Region Syddanmark også deltager i. Energiselskaberne gav på mødet i dag tilsagn om at træde ind i en sådan arbejdsgruppe og bidrage med deres ekspertise.

Når vi ser på elselskabernes fibersatsning i Danmark, er det en økonomisk katastrofe. De har investeret 12 milliarder kroner og tabt 6 milliarder kroner og 3 ud af 4, der er blevet tilbudt at få fiber, har sagt nej til fiberen. Man kan spørge, hvilke erfaringer og ekspertise elselskaberne har, som de kan bidrage med. Alle tal viser, at er der en ting som elselskaber ikke kan, så er det at bygge og drive teleselskaber.

6.8. Påstand: Der er behov for offentlig støtte til bredbåndsudrulning Region Syd skriver desuden at: Det haster. Udviklingen går så stærkt, at vi ikke kan tillade os at holde pause eller vente på, at tingene sker af sig selv. Allerede fra 2015 skal al kommunikation med det offentlige være digitalt, påpeger regionsrådsformanden og bakkes op af borgmester Christian Thygesen (V) fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Er det sådan at Region Syd kan fortælle hvilke og hvor mange borgere på Fyn, som i dag og i 2015 (når 800 Mhz er rullet ud), der ikke har adgang til en bredbåndsforbindelse, som gør det muligt at bruge de digitale løsninger som de offentlige benytter til at betjene borgerne?

Side 31 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

6.9. Påstand: Teleforliget fra 1999 er en stopklods for udrulningen Region Syd påstår følgende: Teleforliget fra 1999 er en stopklods for udrulningen. Dengang forestillede ganske få sig, at hurtige og stabile netforbindelser ville blive lige så basal en del af vores infrastruktur som elektricitet i stikkontakterne og rindende vand i hanerne, siger borgmesteren.

Nu kender vi en del til teleforliget, og til hvordan politiske forlig fungerer. Forligspartierne bag teleforliget har flere gange gennemført politik, som går imod forligsteksten, senest ved 800 Mhz-auktionen. Kan regionen fortælle hvilken politik, der vil kunne gennemføres med et nyt forlig, som ikke kan gennemføres i dag under den forudsætning, at forligskredsen bliver enige om at gøre det?

6.10. Påstand: I det nuværende teleforlig fra 1999 står der, at udrulningen af fibernet skal ske på markedsvilkår Region Syd påstår i pressemeddelelsen følgende: I det nuværende teleforlig fra 1999 står der, at udrulningen af fibernet skal ske på markedsvilkår.

Når vi læser forligsteksten, så omtaler den ikke fiber, rent faktisk så er teleforliget teknologineutralt. Kan regionen fortælle os, hvor i forligsteksten man taler om fiber? Det vil være spændende at se, hvor det står.

6.11. Påstand: Teleselskaberne har skylden for de steder, der er dårlig dækning Af og til kan det være svært og dyrt for mobilselskaberne at få lov til at bygge mobilinfrastruktur. Rundt om i landet er der desværre en del kommuner og regioner, som ser mobilselskaberne som malkekører, og de malker dem meget gerne. I Region Syd påstod Esbjerg Kommune i forbindelse med en aktindsigt, at de ikke havde kommunikeret skriftligt med andre kommuner om lejepriserne. Nu har vi tidligere afsløret kommunal plat, og det lykkedes os finde næsten 300 emails, der var sendt ind og ud af Esbjerg, og som viste, at Esbjerg Kommune havde lavet et lille kommunalt kartel – de dokumenter overdrog vi til Konkurrencestyrelsen der efterfølgende overdrog dem til Bagmandspolitiet24 - den medarbejder i Esbjerg 24

http://www.computerworld.dk/art/218579/bagmandspoliti-efterforsker-kommunalt-kartel-paatelemaster

Side 32 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Kommune, der påstod, at man ikke havde kommunikeret med andre kommuner, var ham, der havde sendt og modtaget de mange mails. Grådige kommuner og Regioner, der gør det dyrt og besværligt for teleindustrien at sikre borgerne god mobildækning, er et stort problem i Danmark. Det er faktisk så stort et problem, at Erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen, efter at vi var kommet med en række afsløringer, igangsatte en meget seriøs proces for at gøre det nemmere og billigere for teleindustrien at sikre borgerne god mobildækning25. Måske skulle Region Syd prøve at se på, hvordan deres egen region agerer på dette område. Det store spørgsmål, man kan stille sig selv, er, om regionen gør en aktiv indsats for at gøre det nemt og billigt for telebranchen at bygge moderne telekommunikation, eller om regionen ser på telebranchen på samme måde som Esbjerg Kommune gør det. Eller skal vi formulere det på en anden måde: Mener Region Syd, at når regionen lejer arealer ud til mobilmaster, så afspejler lejen for arealer, bygninger, høje konstruktioner m.v. markedsværdien? Konkurrenceretligt vil man sige, at lejeprisen skal fastsættes svarende til prisen på et velfungerende konkurrencemarked. Kommunerne skal samtidig overholde de kommunalretlige grundsætninger om økonomisk forsvarlig administration og ligebehandling. Eller mener de, at den leje, regionen opkræver for leje af arealer til mobilmaster, er monopolpriser, der afspejler, at antenner ikke kan placeres hvor som helst, hvis de skal dække et bestemt område. For at hele landet kan dækkes med mobilsignaler kræver det, at masterne er således placeret i forhold til hinanden, at de kan dække alle områder. For at begrænse antallet af master af hensyn til miljøet og ud fra omkostningshensyn, så skal masternes indbyrdes placering være nøje afstemt efter hinanden. Ændrede placeringer kan efterlade områder uden mobildækning eller nødvendiggøre opsætning af ekstra master. Antennelokationerne skal desuden placeres, så antennen kan kobles på en transmissionslinje, og således at signalerne kan nå uhindret frem til alle kunder i hele dækningsområdet. Det betyder, at antenner ikke kan placeres hvor som helst. Man kan endda sige, at antennerne skal placeres inden for hver sit meget afgrænsede område, så signalerne uhindret kan nå frem til alle kunder i antennens dækningsområde. I Region Syd mener man, at hver operatør, der har en antenne stående på et mindre areal på tagene af sygehusene skal betale 50.000 kroner om året i leje. Vi vil tillade os at påstå, at de næppe kan leje nogle få kvadratmeter ud på toppen af sygehuset i Sønderborg for 50.000 kroner om året til andre end de mobiloperatører, der skal sikre patienter og pårørende adgang til mobilkommunikation. I praksis er behovet for adgang til god mobilkommunikation til dem, der er patienter og de pårørende, der er på besøg på deres sygehuse, en yderst lukrativ forretning for regionen. Er det ikke lidt komisk, at den region, der taler om behovet for god digital infrastruktur, er så grådig, så det både er dyrt og besværligt at sikre patienterne og de pårørende på deres sygehuse adgang til god mobildækning? 25

http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2012/marts/tilfredshed+med+bedre+mobild%C3%A6kning

Side 33 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

6.12. Perspektivering - Bredbånd i andre lande 6.12.1. USA USA har en bredbåndsinfrastruktur meget identisk med den danske. USA har i dag 15 ud af de 25 største virksomheder i den digitale industri, en af de resterende virksomheder er fra EU, en er fra Rusland og resten er fra Asien. I 2011 havde USA en digital eksport på 356 milliarder $, og det er USA´s tredjestørste eksportindustri – Danmark har underskud på den del af handelsbalancen. Denne placering skyldes ikke adgangen til bedre eller dårlige internet, men at USA er en magnet for kreative kræfter og kapital som finansierer virksomheder inden for internetverden.

6.12.2. Korea En rapport fra den koreanske regering giver god indsigt, men den er på koreansk26. Konklusionen i den er, at den omfattende fiber i Korea ikke har skabt nye virksomheder, jobs og at den hurtige fiber bliver brugt til to ting – online spil og videotelefoni.

6.12.3. Tyskland I Tyskland er der en Ph.d.-studerende, der har set på den økonomiske udvikling i over 8.000 kommuner og hvilken effekt, man kan måle af bredbåndsinvesteringerne27. Hun omtaler det således: Forthcoming research looks at the impact of broadband internet on employment on 8460 municipalities in West Germany. Over the last five years the German government has invested €454 million (almost $600 million) to bring broadband to the rural areas. Though there is an impact on local employment by local broadband infrastructure, the impact is very slight. An econometric study shows that an increase of DSL penetration by 10% yields between 0.03 - 0.16% increase in employment. What the research suggests is that broadband alone may not be enough to stimulate employment. Other factors such as level of education, professional skills, existing employment opportunities, types of extant industries and so on may also play a role in employment.

6.12.4. Australien Der har den gamle regering igangsat et nationalt bredbåndsprojekt, som har udviklet sig til en økonomisk katastrofe. I praksis så har man fravalgt den markedsbaserede udrulning, og staten har ment, at de er bedre til at vælge teknologi, hvor der skal investeres, og hvordan der skal investeres – resultaterne taler for sig selv.

6.12.5. New Zealand Der har staten også valgt at lave et nationalt bredbåndsprojekt. Det har fået de nationale teleselskaber til at reducere deres investeringer, fået udenlandske aktionærer til

https://www.kisdi.re.kr/kisdi/fp/kr/publication/selectResearch.do?cmd=fpSelectResearch&sMenuT ype=5&controlNo=13006&langdiv=2 27 http://www.cesifo-group.de/ifoHome/publications/docbase/details.html?docId=19093009

Side 34 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

at sælge ud af deres New Zealandske aktier og hele telemarkedet udvikler sig nu negativt28.

6.12.6. EU vs. USA vs. Danmark: Industrien i USA har investeret over dobbelt så meget som EU i teleinfrastruktur målt pr indbygger. I EU er der nogle få lande, der skiller sig ud, og et af dem er Danmark, som sjovt nok ligger på niveau med USA. Teleinvesteringer i Danmark: Teleindustrien udviser et stort samfundsmæssigt ansvar. Rent faktisk er det sådan, at teleindustrien hvert år investerer flere penge i infrastruktur end staten og kommunerne investerer i veje, det er også sådan at teleindustrien investerer flere penge i infrastruktur end staten og regionerne investerer i jernbaner og hospitaler til sammen. Bare for lige at sætte tallene i et perspektiv, så er det sådan at i perioden 2007 til 2011 har staten og kommunerne investeret 33,3 milliarder i veje, i den samme periode har staten og regionerne investeret 32,6 milliarder i jernbaner og hospitaler, mens telebranchen har i den samme periode investeret 40,7 milliarder i teleinfrastruktur.

6.13. Konklusion Vi kan se, at der er nok cash flow i den danske teleindustri til at bygge det, som kunderne efterspørger. De, der kæmper for statslige penge til bredbånd, har slet ikke set på, hvad der sker på markedet – det er trist, at Region Syd ikke har sat sig ind i, hvad der sker i Danmark og internationalt men totalt ukritisk har citeret det, som Sydenergi har bildt dem ind.

http://www.techpolicydaily.com/communications/australias-failed-experiment-governmentownedbroadband/ og http://www.techpolicydaily.com/communications/separating-fiber-uptake-wheat-governmentsubsidychaff/ og http://www.techpolicydaily.com/communications/new-zealand-experiment-using-standardcompetitionlaws-communication-markets-pay/ og http://www.techpolicydaily.com/internet/mythological-musings-antipodes/ og http://www.techpolicydaily.com/internet/australian-fiber-follies-economics-matters/

Side 35 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

7. Konklusion Når vi ser på denne sag, er der ingen grund til at diskutere, om regionen har været nyttige idioter for SE - det er tydeligt når man læser dokumenterne. At påstå, at Regionens udspil kan inddrages i teledebatten i Danmark som et seriøst indspil, vil være forkert. Det, som regionen og en række kommuner har meldt ud, er et partsindlæg, der er fabrikeret af SE og delvis finansieret af regionen og efterfølgende kamufleret på en måde, der gør, at pressen og borgerne er blevet vildledt. Regionen øverste politiske og administrative ledelse har valgt at se stort på de kommunalretlige grundsætninger om økonomisk forsvarlig administration og ligebehandling af borgere og virksomheder. Det er trist, at regionen skal stå som afsender på et budskab, der er opfundet og lavet af en kommerciel aktør på telemarkedet. Vi taler om en aktør, der konkurrerer med andre aktører på et liberaliseret marked. Vi mener, at en seriøs debat på teleområdet skal være faktabaseret, og så vil vi mene, at når en region som Region Syd kommer med nogle påstande som dem, de kommer med i pressemeddelelsen, så bør der være fagligt belæg for disse påstande – det er der ikke. Vi mener, at det er vigtigt at få en offentlig debat om det, de har sagt, og ikke mindst det, de har gjort. Der er to ting, som telebranchen og det politiske / regulatoriske system bør lægge mærke til: 1. Tiltaget er igangsat af SE, hvilket der ikke er noget galt i. Der, hvor problemet opstår, er, at de dels ikke ønsker at skabe fuld transparens om processen, samt at Region Syd vælger at undlade at inddrage landets teleselskaber, altså dem der bygger og driver infrastruktur for tæt på 7 milliarder kroner om året i processen. Det svarer til, at politikerne på Christiansborg begyndte at ændre på vilkårene for sundhedsbehandling i Danmark uden at inddrage regionernes viden og erfaringer i processen. 2. Region Syd udsender en pressemeddelelse, der er fyldt med faktuelle fejl, hvilket der som udgangspunkt ikke er noget galt i. I Danmark bliver der udsendt mange fejlagtige pressemeddelelser, og de fleste af dem afspejler kvaliteten af det arbejde, som de, der laver dem, udfører. Der, hvor problemet opstår, er, at de ikke vil dokumentere, hvordan de er nået frem til de konklusioner, som vi vil påstå, strider imod alle de analyser, som Erhvervsstyrelsen, EU og OECD har publiceret, og som er i modstrid med de erfaringer, som internationale forskere har nået frem til. I praksis så har Regionen med Carl Holst i spidsen taget imod et initiativ fra SE, betalt SE for at lave en mangelfuld analyse, der konkluderer, at der er behov for at stimulere den over 5 milliarder store investering, som SE har lavet, og at det skal gøres ved at komme med et forslag om, at man skal give elselskaberne på Fyn forsyningspligt på fiber.

Side 36 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag – historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

Vi har meget svært ved at se, at regionen har arbejdet i borgernes interesse, for det kan kun gøres ved at se på hvilke ydelser, fynboerne kan få, og hvilke de efterspørger. Det kunne gøres ved at tage en dialog med den teleindustri, som bygger og driver teleinfrastruktur i Danmark. Det, Region Syd har gjort, er at fokusere på, hvad SE efterspørger, og hvordan de kan stimulere SE´s forretning, og det er gjort på en måde, hvor de på en række områder vildleder pressen og borgerne,. De har undladt at inddrage teleindustrien og de har ikke set på den danske telepolitik og hvilke resultater, den har skabt i Danmark. Vi mener, at det er vigtigt, at man ser på regionens udspil, ikke fordi det kan bruges til noget men for at få skabt en debat, om hvordan Region Syd bruger ressourcer på at vildlede offentligheden.

Side 37 af 38

Analyse af Region Syddanmarks bredbĂĽndstiltag â&#x20AC;&#x201C; historien om hvordan regionen vildledte borgerne og pressen

8. Bilag: Baggrundsmateriale

Side 38 af 38

Country: Company: Job title: Email: Phone:

I would like to sign up for Strand Consultâ&#x20AC;&#x2122;s free newsletter I would like information about Strand Consult's Strategic Workshops I would like information about Strand Consult's Strategic Reports

More information about our reports and workshops: www.strandreports.com

Comments:

Send to:

order@strandconsult.dk Strand Consult PilestrĂŚde 41 - 43 DK - 1112 Copenhagen K Denmark Fax: +45 33 93 75 20