Rudkøbing, den 11.12.2017
Arkivfoto: Lokalarkiv/Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø Billedet fra fyens.dk den 23.august 2017 viser, hvordan der i Østergade i begyndelsen af 1960´erne lå endnu et lille hus, nr. 50, der for længst er revet ned. Det dannede i vore øjne en smukkere afslutning mod gaden Engdraget, der fører ned mod Vejlerne og det åbne land, end den vi kender i dag, hvor nummer 48 danner afslutning. Lad os ikke ødelægge endnu mere. Vi lever i en verden, hvor meget rives ned for at gøre plads til noget nyt. Til tider har det sin berettigelse. Men vi nyder alle at opleve de steder, hvor nogen har formået at passe på gamle bygninger og helheder, den sjæl og atmosfære, som de tilføjer et sted. En synlig og velbevaret bygningskultur bidrager til vort liv med øget livskvalitet. Historiske kulturmiljøer kan endvidere være et trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. Hvis vi vil udnytte kulturarvens potentialer kræver det, at vi gør en indsats for at bevare og planlægge klogt, sammenhængende og i helheder. Med SuperBrugsens forslag om nedrivning af to ejendomme midt Rudkøbing er det både en bevaringsværdig ejendom og ikke mindst den bevaringsværdige helhed, der er på spil. Rudkøbings bykerne repræsenterer i sin helhed en kulturarv, herunder en del af vores og byens historiske samfundsudvikling. Rudkøbing er nemlig en af de ganske få byer i landet, hvor det gamle købsstadspræg stadig findes med den ubrudte række af huse, og den skarpe overgang mellem by og land. Rækken fortsætter smukt på den anden side af Engdraget og ud i Østerport. Med SuperBrugsens forslag risikerer vi, at vi koble den del af byen af med noget, som i det udarbejdede projekt kaldes et ”stort, moderne” torv... .
Imidlertid er ønsket om at nedrive de to huse alene fremsendt for at sikre SuperBrugsen et antal nyetablerede P-pladser i nærheden af forretningens indgang. Dette ønske er opstået i forbindelse med den store, gennemarbejdede byfornyelse, som er udarbejdet i hele det store P-område fra Biblioteket til Biografen Efter vores vurdering er SuperBrugsens behov for P-pladser helt ubegrundet. Der er masser af P-pladser i Rudkøbing, og kunderne har ikke svært ved at finde SuperBrugsen, som vel nok er den mest markante dagligvareforretning i byen. Heller ikke i de to festival-uger mangler der P-pladser i Rudkøbing. I SuperBrugsens forslag er der i øvrigt peget på den fine udsigt til Vejlerne, hvis de to ejendomme rives ned. I den forbindelse må vi påpege, at den udsigt vil blive ganske markant præget af de mange parkerede biler, på den store P-plads. I SuperBrugsens forslag vil dette P-areal komme til at ligge helt blottet fra byens hovedgade. Det vil være en væsentlig forringelse af byens karakteristiske, hyggelige miljø og i strid med byens enestående karakteristika. I den mørke tid af året er det i øvrigt kun bilerne, der vil være synlige. Af ovennævnte grunde, og med henvisning til de to bilag vil vi opfordre til, at kommunalbestyrelsen ikke godkender SuperBrugsens ansøgning om nedrigning af de to ejendomme Østergade 46 og 48, etablering af et torv og et antal P-pladser. Med venlig hilsen Gert Ludwigs Rosing, Stengadevej 13, 5953 Tranekær Lene Spangtoft Marxen, Rue 19, 5900 Rudkøbing Peter Spangtoft Marxen, Rue 19, 5900 Rudkøbing Pia Just Andersen, Rifbjerg Udflytter 13, 5900 Rudkøbing
Se bilag næste side…
Bilag I: I forbindelse med udstillingen ”Steder med Sjæl” i 2015 skrev Realdania og Kulturarvstyrelsen : ”Helheder Købsteder, landsbyer og rækkehuskvarterer er eksempler på bebyggede strukturer eller helheder. Når de kortlægges ser man på: •
Dominerende træk: Eksempelvis markante bygninger, monumenter eller byrum, der fremtræder særlig karakteristisk for et område.
•
Bebyggelsesmønstre: Eksempelvis matrikelstrukturer, vejnet eller stiforløb.
•
Elementer i bebyggelsen: Eksempelvis detaljer i gaderummet, en særlig markant husrække eller en helstøbt række af alle´-træer.”
Dansk Center for Byhistorie skriver om Rudkøbing: ”Rudkøbing har i hvert fald fra midten af 1200-tallet haft købstadsprivilegier. Byen blev dog aldrig særlig stor, og den kæmpede til stadighed mod den omfangsrige handel fra øens mange ulovlige ladepladser langs kysten. Især i 1400-tallet og 1500tallet kneb det for byen at håndhæve sine privilegier.” Dansk Center for Byhistorie skriver mere om byens historiske udvikling. I øvrigt en spændende fortælling, der godt af turistforeningen eller museet eller de to i forening kunne udbredes til vore besøgende og kobles sammen med besøg også på nogle af de nævnte mangfoldige ladepladser, som de findes i dag. Bilag II På Wikepedia står om Rudkøbing bl.a.: ”Rudkøbing har undgået en voldsom industriel udvikling i bykernen, som derfor er præget af krogede brostensbelagte gader og smalle stræder med ældre købmandsgårde og småhuse, hvoraf Sidsel Bagersgade 11 er det ældste fra slutningen af 1600-tallet. På Gåsetorvet står en statue af den berømte danske fysiker H.C.Ørsted, der voksede op i byen sammen med sin bror, politikeren Anders Sandøe Ørsted, som der er en statue af i Ørstedsparken midt i byen. De to brødre blev født i Det gamle Apotek, der er velbevaret og har fungeret som apotek helt frem til 2017. I apotekergårdens have står et 300 år gammelt kastanietræ omgivet af havens krydderurter. Det har stået uberørt ligesom store dele af den øvrige bykerne, idet kommunen har gjort meget for at frede byens gamle huse og haver. Byen tiltrækker hvert år mange turister, som kommer fra indland og udland for at opleve den gamle købstads særegne miljø. Hotel Skandinavien ligger ved Gåsetorvet midt i byen; dets ældste del er opført i 1688.”