Certificering af plejehjem Udkast
Side 1 af 7
Indhold Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune................................................. 3 Krav til certificering ........................................................................................................... 4 Sikkerhed ........................................................................................................................ 4 Samskabelse .................................................................................................................. 4 Hverdagsaktiviteter ........................................................................................................ 5 IT løsninger og teknologi ............................................................................................... 5 Miljø ................................................................................................................................. 5 Fysiske rammer .............................................................................................................. 6 Personcentreret tilgang ................................................................................................. 6 Kompetencer .................................................................................................................. 6 Personale ........................................................................................................................ 7 Vidensdeling ................................................................................................................... 7
Side 2 af 7
Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune I det følgende beskrives baggrunden for ønsket om en certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune, forslag til hvordan arbejdet kan gribes an og sidst en beskrivelse af de krav, der indgår. Kravene er opdelt i en almen og en specifik del. Det er tanken at alle plejehjemmene skal opfylde den almene del, da de grundlæggende værdier, tilgange, pleje og omsorg er noget alle beboere på plejehjem bliver mødt med. Plejehjemmene skal være steder, hvor hverdagslivet kan leves med samvær og personcentreret omsorg. De specifikke krav skal opfyldes af de plejehjem, der får betegnelsen demensplejehjem. Faaborg-Midtfyn Kommunes demensstrategi for 2014-2018, består af en bred vifte af målsætninger, som dækker ældreområdets virkeområde. Det er en fremadrettet strategi, som sætter rammerne for den ønskede udvikling på ældreområdet. Vi ønsker at møde fremtidens udfordringer med åbenhed og et konstant ønske om, at udvikle metoder inden for moderne ældrepleje, hvor afsættet er borgernes ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed. Strategien viser, hvad vi som kommune gerne vil VÆK FRA og hvad vi gerne vil HEN I MOD. Underforstået hvad vi gerne vil SE STOPPE i hverdagen og hvad vi gerne vil SE SKE i hverdagen. I tanke, tilgang og adfærd. Strategien skal gøde jorden til at organisationen samlet set tænker nye tanker på ældreområdet, herunder inspirere organisationens mange medlemmer og frivillige til at samskabe hverdagslivsbetingelser, der kan kalde ”menneskelig blomstring” frem for borgere, medarbejdere og ledelse.
Certificeringen af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune skal med udgangspunkt i beboernes behov og muligheder være med til at styrke den personlige og den sociale trivsel på plejehjemmene. I materialet fremgår det at de fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves og der er mulighed for samvær og personcentreret omsorg (nogen ville også kalder det demensvenlige rammer). Der vil i løbet af marts/april blive gennemført en vurdering af alle plejehjem i Faaborg-Midtfyn om, hvordan de fysiske ramme opfylder dette behov Certificeringen skal desuden være med til at underbygge arbejdet med Værdighedspolitikken og vil derfor tage udgangspunkt i følgende punkter: 1. 2. 3. 4. 5. 6.
Livskvalitet. Selvbestemmelse. Kvalitet. Tværfaglighed og sammenhæng i plejen. Mad og ernæring. En værdig død.
Side 3 af 7
Certificeringen på den almene- og specifikke del foretages af en ekstern konsulent, som også foretager opfølgning og fornyet godkendelse en gang om året. Den efterfølgende certificeringsgodkendelse forelægges Socialudvalget. Formålet med certificeringen og besøgene af den eksterne konsulent, er en bevidstgørende selvevaluering, hvor der i fællesskab drøftes ”hvad der ønskes at arbejde hen imod” og at sikre kravene til certificering er imødekommet. Certificering består af en almen del og en specifik del. Den almene del udgør basis for den pleje og omsorg, der forventes at finde sted på alle plejehjemmene. Den specifikke del er en udvidelse af den almene del, til de plejehjem, der vælges certificeret som demensplejehjem. Med udgangspunkt i kravene til opfyldelsen af den almene og den specifikke del, udarbejder den enkelte 1 plejehjemsleder i samarbejde med TRIO grupperne en plan for hvordan målene opfyldes på det enkelte sted. Planen fungerer som dialogredskab mellem plejehjemslederen, områdeledelsen og Socialudvalget. Når plejehjemslederen mener at samtlige krav er opfyldt, igangsættes certificeringen.
Krav til certificering Sikkerhed Den almene del Der er etableret en GPS ordning, så borgere der er i risiko for at forlade plejehjemmet uden at kunne orientere sig, altid kan tilbydes en sporingsenhed. Der er etableret optiskerøgalarmer, så alle beboere og personaler kan alarmeres ved brand/røg. Den specifikke del Der er etableret usynligt hegn om plejehjemmet, som alarmerer personalet så borgere der er i risiko for at forlade plejehjemmet uden at kunne orientere sig, kan få en ”alarmbrik”. Udeomgivelserne er opbygget på en sådan måde, at beboerne motiveres til bevægelse og aktivitet og til at blive på plejehjemmets grund.
Samskabelse Den almene del Der er etableret et samarbejde med de frivillige/venneforeninger i lokalområdet. De pårørende giver udtryk for at være inddraget i plejehjemmets dagligdag og oplever at de bliver respekteret, anerkendt og anvendt som en ressource. Det omkring liggende lokalsamfund bruges som en ressource, hvor samskabelse skaber nye kvaliteter for beboerne både på plejehjemmet og i lokalområdet. Der skal være etableret beboer/pårørende råd eller afholdes 2-3 årlige dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret.
1
For at skabe åbenhed om trivsel og energi på arbejdspladsen, er der dannet Trio-grupper, hvor man løbende kan tage temperaturen på trivsel og arbejdsmiljø. Trio-gruppen er sammensat af den lokale leder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant.
Side 4 af 7
Den specifikke del Hverdagslivet ”flytter ind” på plejehjemmet i form af f.eks. børnehaver, skoler, foreninger mv. Der indgås aftaler i lokalområdet, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes.
Hverdagsaktiviteter Den almene del Der er i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe stjernestunder. Den specifikke del Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgeren med demens med udgangspunkt i livshistorie og livsstil.
IT løsninger og teknologi Den almene del Der er opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. Der er på alle lejligheder etableret skærme til opgavestyring. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. Den specifikke del Der forefindes og anvendes en demensgyngestol. Der forefindes og anvendes en ”Touch and play tavle” til kognitiv og fysisk stimulation. Der forefindes og anvendes musik og lys til kognitiv stimulation.
Miljø Den almene del Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboerens indflytning på plejehjemmet. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på plejehjemmet i fællesskab med beboerne. Rammerne for ”Det gode måltid” er beskrevet og anvendes i dagligdagen. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboerens sidste tid, skal være beskrevet og anvendes i dagligdagen. Den specifikke del Der er etableret, (eller påbegyndt) etablering af sansehave. Ude omgivelserne er etableret (eller påbegyndt etablering), så de virker stimulerende for beboerne. Der er etableret ”døgnrytmelyse” der følger den naturlige belysning i intensitet.
Side 5 af 7
Fysiske rammer Den almene del De fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves og der er mulighed for samvær og personcentreret omsorg. Den specifikke del De fysiske rammer skal kunne understøtte borgernes forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro. Borgerens behov for et beskyttet miljø, skal kunne tilgodeses.
Personcentreret tilgang Den almene- og specifikke del Døgnrytmeplanerne skal være udformet i ”jeg form” og udgangspunkter skal være det borgeren ”ser og oplever”. Plejen og plejemiljøet skal være personligt og individuelt og der skal udvises en forståelse for adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra beboerens perspektiv. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboerens livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes behov og aktiviteter. Pårørende indtænkes som en vigtig medspiller i dagligdagen.
Kompetencer Den almene del 2 85 procent af personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske. 85 procent af personalet skal have gennemgået et to dages Blomstringskursus. 3 Lederen skal have viden om Blomstringsuniverset © og anvende denne viden i tilgangen til beboerne, personalet og sig selv. Der skal være mindst en uddannet facilitator ansat. 85 procent af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: ”Omsorg for personer med demens” og ”Personer med demens – sygdomskendskab” Der skal være uddannet demensvejleder svarende til husets størrelse. 85 procent af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunes demenskoordinatorer og praktiserende læger.
2
Der uddannes elever og tilbydes praktikophold for ufaglært for at sikre en fremtidig rekruttering, derfor udgør tallet 85%. Vibeke Drevsen Bach er Bachelor i Ernæring og Sundhed, voksenpædagogisk underviser, Master i Organisation- og proceskonsultation, Diplom i Ledelse, Certificeret underviser fra England i Tom Kitwoods omsorgskvalitetssikringsmetode, Dementia Care Mapping. Vibeke har med det afsæt udviklet et konsistent, metaforisk og samlende lærings- og transformations univers kaldet Blomstringsuniverset© og Rejsen fra Jorden til Månen©. Tilsammen støtter de organisationens mange medlemmer til at forstå, tænke, SE og arbejde i samme retning – langsigtet, strategisk og bæredygtigt for at fremelske den personcentrerede omsorgs-, ledelses- og organisationsforståelse i hele kommuner og den enkelte institution. 3
Side 6 af 7
Den specifikke del 85 procent af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens: ”Omsorg for personer med demens”, ”Personer med demens – sygdomskendskab”, ”Personer med demens – aktivitet og livskvalitet”, ”Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens”. 85 procent af personalet har viden om ”demensgyngestol”, ”Touch and play tavlen” og anvendelse af musik som stimulation og kan anvende denne viden i dagligdagen.
Personale Den almene- specifikke del Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger, om hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på plejehjemmet. Det skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø. Certificeringen og dens elementer skal indgå i dialogen på TRIO- og personalemøder. .
Vidensdeling Den almene- og specifikke del 4 Der afholdes mindst et månedligt møde i den lokale koordinationsgruppe bestående af lederen, sygeplejersken, facilitator og demensvejleder. Faciliatorer, demensvejledere indgår i netværk med andre plejehjem. Plejehjemslederen indgår i ledelsesnetværk med andre ledere. Vidensdeling gennem E-learning og videokonferencer.
4
Sandsynligheden for at borgere og medarbejdere kan blomstre er, at der er en stærk fællesskabsfølelser og koordination på mange planer. Både ift. den enkelte borger men også den kollektive indsats og til at få blomstringsuniverset til at slå rod og integrere sig som hverdagssprog, hverdags logik og kompas. For at sikre fælles fodslag etableres lokale koordinationsgrupper, der mødes én gang om måneden. Gruppen består af den aktuelle leder, en sygeplejerske, demensvejleder og facilitator. Formålet med den lokale koordinationsgruppe er: At løfte energien, holde visionen og nå målet om at arbejde personcentreret, rejse med til månen og skabe grobund for blomstring for alle.
Side 7 af 7