Hinderupgård På Niels Bohrs Allé lå der et in-sted, som henvendte sig især til studerende, blandt andet det nuværende byrådsmedlem og forfatter, Anders W. Berthelsen. Af Anders W. Berthelsen
Anders W. Berthelsen - dengang.
Hippiehuset Hinderupgård “Heste-Claus vrinsker i pausen,” proklamerede en håndskrevet plakat jævnligt. Plakaten talte sandt. En midaldrende mand fra Assens, kaldet Heste-Claus, mestrede kunsten at vrinske som en fyrig hingst og gik på scenen, når musikerne holdt rygepause. Erfarne hippier mente at vide, at asseneseren havde fået sit tilnavn i Thylejren, hvor der var to, der hed Claus. Musikeren Tømrer-Claus og vrinskeren Heste-Claus. Stedet, hvor han optrådte i Odense, hed Hinderupgård. Et hvidkalket stuehus og en staldbygning, der duftede af moderne tobak, når datidens danske (og en sjælden gang udenlandske) rockidoler kom til byen med langt hår og fuldskæg. Hinderupgård var i begyndelsen af 1970’erne et af Odenses førende spillesteder, selv om det lå et godt stykke uden for den centrale dødsrute. Både stuehuset og stalden blev brugt til jazz- og rockkoncerter. Odense havde få år tidligere fået universitet og teknikum, og tæt på universitetets midlertidige barakker lå et nyt kollegium, H.C. Ørsted-kollegiet, og den hvide Hinderupgård, som i 1968 ungdomsoprørets år - var blevet til studenterhus. Hinderupgård findes stadig og rummede indtil for nylig universitetets studenterrådgivning. Mange siddepladser var der ikke foran scenen på Hinderupgård, men hvad gjorde det? De fleste af os sad på gulvet, som man gjorde under indflydelse af tidens rundkredspædagogik. Hjemme i kollektiverne havde vi jo også savet benene af møblerne for at komme ned i gulvhøjde, ned til folket.
Kun de færreste af de bands, som spillede på Hinderupgård, er gået over i rockhistorien. Ingen husker vel i dag Lemon Heart, Dr. Dopojam, Walter’s Washboard Circus, Den gamle Mand og Havet eller Fisk & Grønt (sådan hed de, fordi de købte en varevogn med den tekst udenpå). Men der kom også større navne. Den skotske folkesanger Bert Jansch. Og resterne af Danmarks første hippieband, Steppeulvene, som efter sangeren Eik Skaløes død kaldte sig Skjald og optrådte med Stig Møller som forsanger. Og Secret Oyster, det eksperimenterende avantgarde-rockband med Karsten Vogel og Kim Menzer i spidsen. Og udsyrede Alrune Rod med sangeren Leif Roden. Den største for mig var dog Povl Dissing. Jeg havde slidt alle hans plader op. Det var dengang med “25 minutter endnu” og “Kvælerslangen”, da han var Danmarks førende og mest originale bluessanger. Da han skulle spille en fredag aften, ankom jeg som den første tilskuer og opnåede, at mit store idol sagde hej! Og Heste-Claus vrinskede i pausen.
Musikarrangementerne på Hinderupgård blev afholdt i såvel hovedbygningen, næsten skjult af træer, som den midterste af de tre parallelle længer til højre i billedet. I dag er der kun hovedbygningen tilbage. Foto: 1966, Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.
Hinderupgård bød som nævnt også på jazzmusik. Herom skriver Frank Büchmann-Møller i bind 2: Frank Büchmann-Møller
- dengang.
1969 blev et relativt stille jazzår i Odense, efter at Riverside var lukket, og der samtidig var pause i Cirklens arrangementer. I april dukkede en ny klub op, Cotton Club, der lejede sig ind i Højskolehjemmet, men denne klub fik kun kort levetid. I mellemtiden var der taget flere initiativer fra de studerendes råd på universitetet, som på Hinderupgård fik mulighed for at arrangere musikalske sammenkomster. En af de første var Morgenlys, som mest havde beat på programmet, men i sommerferien dannedes en slags jazzklub, Jazzhus Hinderupgård, som fra midten af august og de næste par år havde megen fin jazz på programmet, ikke mindst efter at Poul Jørgensen blev hentet ind som musikalsk leder. Mange af de store navne blev booket til Hinderupgård med underskudsgaranti via Den Danske Jazzkreds, og blandt dem kan nævnes Clifford Jordan, Dexter Gordon, Jimmy Heath, Ben Webster, Art Hodes, Cadentia Nova Danica, Hal Singer, Richard Boone-Bent Jædig Quintet og Champion Jack Dupree.
Annonce: Oktober 1970, Fyens Stiftstidende
Efter Poul Jørgensen var det Poul Hvid-Jensen, der havde ansvaret frem til afslutningen i 1975. Ifølge ham bød Hinderupgård dengang på to ugentlige musikaftener, live eller med DJ. 3-4 af dem blev afholdt i ”stalden”, resten i hovedbygningens stueetage. I sidstnævnte var der plads til omtrent 250 gæster, og på ”restaurantens” menukort var det kun ét punkt: Albani øl. Uden for de to ugentlige musikaftener var der også musik i bygningen, men den stammede fra første sal. Den blev brugt som øvelokale for byens amatørorkestre.
Med lidt julegran kunne stalden godt gøres festlig, men pü dette billede er der ikke megen feststemning. Sammenkomsten var arrangeret af studerende, der kÌmpede for et studenterhus. Foto: 1968, Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.