108
PÅ SPORET
KAPITEL 15
På sporet MODSTÅENDE SIDE:
Sporvognene kørte ad Hunderupvej til Odense Centrum og videre til Fruens Bøge. Foto: Th. Hansen, Enghavevej 33, cirka 1940, Odense Bys Museer.
Alt kan købes for penge. Og dog? Kan man købe sig til indflydelse på linjeføringen i et sporvognsselskab? Ja. Det lykkedes for fru Oluffa Brandt, enke efter klædefabrikant Søren Chr. Brandt. Odense Sporvej og Odense Byråd havde planlagt, at byens første sporvognslinje skulle gå ad Hunderupvej og Platanvej. Men enkefruen blandede sig. Hun foreslog, at vognene i stedet skulle køre ad Bülowsvej. Ellers ville hun få sporvogne på to sider af sin ejendom, Villa Brandt på Hunderupvej 71. Odense Sporvej bøjede sig for enkefru Brandt. Dog på den betingelse, at hun skulle betale sporvognsselskabet 10.000 kroner. Byrådet godkendte ændringen i 1911, og Oluffa Brandt betalte. Derfor fik sporvejen endestation på Bülowsvej. Den sporvognsvenlige runding af fortovet i krydset Hunderupvej/Bülowsvej kan ses den dag i dag.
Sporvognene raslede i Odense i 41 år – og i alle årene gennem Hunderupkvarteret. De var navlestrengen mellem kvarteret og den indre by med arbejdspladser, skoler og forretninger. De kørte hvert syvende minut fra tidlig morgen til sen aften. Indstigning foregik bagest i vognene og betaling ved afstigningen. Det var tillidens tidsalder. Hestebus fra 1903 Et af de tidligste kapitler i historien om Odenses kollektive trafik blev skrevet i Hunderup i 1903. Da købte Odense Omnibusselskab tre hestetrukne omnibusser samt 12 solide fynske heste, der blev opstaldet på Abildgård. Hestebuslinjen åbnede 25. september 1903. Hestene travede i to år fra smedjen på Hunderupvej 106 ind mod byen, ad Klaregade, Flakhaven, Jernbanegade og Nørrebro til Odense Havn. Turen kostede en tiøre.
109
110
PÅ SPORET
MODSTÅENDE SIDE:
at vakle ved krigens begyndelse i 1939-1940 for til sidst helt at høre op.” (Ak, hvor forandret). Lærer Ole Jepsen, Finsens Allé, erindrer, at en vogn engang i vinteren 1951/1952 blev afsporet på Bülowsvej. “Der var for meget is i skinnerne, så vognstyreren måtte ud med en dertil indrettet jernstang og vrikke sporvognen på plads i skinnerne.” (Interview 1999).
Endestationen ved Hunderup Skov var et populært udflugtsmål. Den stråtækte ventesal var tegnet af arkitekt Hjalmar Kjær og fungerer i dag som ishus. Foto: Herluf Lykke 1917, OS.
Trolleybusser Sporvognene tog deres sidste tur i 1952. De var udsmykket med blomster, da de i nedslidt stand styrede hjem i remisen. Nye funklende dieselbusser og trolleybusser overtog passagererne. En kommunalt busselskab, Odense Bytrafik A/S, stod fra 1952 for den kollektive trafik i byen. Hun-
En sporvognsskinneskidtskraber renser skinnerne ud for købmanden på Læssøegade 57. Foto: Fyens Stiftstidende 1945, OS.
Skinner til Bülowsvej Da byens første sporvej åbnede i 1911, kørte den fra Fruens Bøge ad Sdr. Boulevard, Vestergade, Kongensgade, Østre Stationsvej, Nørregade, Flakhaven, Skt. Knuds Kirkestræde og Klaregade til Hunderupvej med endestation ved hjørnet Bülowsvej/Læssøegade. Ruten blev i 1923 forlænget til Hunderup Skov, hvor endestationen var den lille stråtækte ventesal, der i dag indeholder en iskiosk. Odenses sporvogne var oprindeligt grønne. Men i 1928 så odenseanerne den første røde sporvogn. De følgende år blev alle vogne malet om. Sporvejsselskabet mente, at røde vogne var lettere at få øje på, især på den græsklædte strækning langs Sdr. Boulevard. Byens øvrige kvarterer var knap så velforsynede med kollektiv trafik. Det tæt befolkede Skibhuskvarter fik først sit ønske om en sporvej opfyldt i 1926. De øvrige forstæder fik blankt afslag på deres ansøgninger om skinner ind til byen.
Et privat selskab, Odense Omnibus A/S, rullede derfor i 1923 busser ud mellem de østlige og vestlige kvarterer. Selskabet åbnede i 1929 en rute til Sct. Josephs Hospital på Hjallesevej. I 1935 fik Munkebjergkvarteret busforbindelse. Linje 2 kørte ud ad Munkebjergvej, Rosengårdsvej og Hjallesevej. Pinseudflugt Trafikmester Svend Thomsen (født 1907) husker, at pinsedag var den store udflugtsdag med sporvogn: “Der var tradition for, at man skulle til Fruens Bøge og se solen danse og høre de lokale sangforeninger. Allerede ved 4-5 tiden om morgenen var de første på vej, gående i deres nyeste pinsesnit, mændene som regel i lyst tøj med stråhat, kvinderne i sidste mode af lette sommerkjoler.” ”Vi begyndte pinsedag at køre klokken 5, og alt, hvad der kunne køre, var ude, bl.a. de åbne bivogne, som var meget eftertragtede af publikum, når det var godt vejr. Pinsedagstraditionen begyndte
derup- og Munkebjergkvartererne blev fint tilgodeset. De fik halvdelen af Bytrafikkens seks ruter. Trolleybusserne på den nye linje 1 kørte ad Læssøegade til Hunderup Skov. Med køretråd og gnistrende ledningsnet hængende over vejen lignede busserne radiobiler indtil 1959, da de blev afløst af dieselbusser. Den dieseldrevne linje 2 hjulede ad Hjallesevej til J.L. Heibergs Vej og senere helt ud til en vendeplads ved Bjørnemosevej. Linje 5 blev ført ad Munkebjergvej med endestation i rundkørslen ved Munkerisvej, også kaldet Munkeringen. Selv om antallet af linjer er accelereret, og forgreninger er forlænget ud til fjerne forstæder, udgør det gamle linjenet fra 1952 fortsat fundamentet i nutidens bussystem. Der kører stadig busser ad
111
112
PÅ SPORET
Sporvognsskinnerne fjernes på Bülowsvej. Foto: Fyens Stiftstidende 1952, OS.
Læssøegade, ad Hjallesevej og ad Munkebjergvej - blot er numrene ændret. Bytrafikken omdøbte i 1990 alle linjer til tocifrede numre. Sporvognene forsvandt i både København, Aarhus og Odense. Men nostalgien lever. På Odense Bytrafiks museum på Billedskærervej fuldførte en gruppe sporvejs-entusiaster i 1997 ombygningen af en gammel Odense-sporvogn. Den er nu sat på skinner på et sporvejsmuseum på Sjælland. Sporvognen havde levet en skyggetilværelse som havehus.
Dødsulykke rystede Hunderup En ulykke kommer sjældent alene. Det kunne Hunderupborgerne konstatere den 11. juni 1938, da et strygejern var skyld i en ildebrand på Hannerupgårdsvej 13. Branden var blot en banal ulykke sammenlignet med den tragedie, der fulgte efter. Både Falck, Zonen og Odense Brandvæsen ræsede af sted til brandstedet. Alle ville først frem, men de kørte hver sin vej ud i Hunderupkvarteret. Brandvæsenets motorsprøjte valgte Læssøegade, Falck foretrak Hunderupvej, og Zonen kørte ad Sdr. Boulevard, Langelinie og Hannerupgårdsvej. I krydset Læssøegade/Hannerupgårdsvej buldrede brandvæsenet og Zonen med høj fart ind i hinanden. “Med et øredøvende brag, der bogstaveligt talt rystede husene i deres grundvold og i et fygende sprøjt af glasskår, stålhjelme, knust træværk, hakker, lygter, forbindskasser og strålerør indfiltredes vognene i hinanden,” skrev Fyens Stiftstidende. To mænd døde af deres kvæstelser, en 34-årig brandmand og en 18-årig elev hos Zonen. Ifølge vidneforklaringer havde ingen af chaufførerne hørt det andet udrykningskøretøjs sirene. Strygejernsbranden? Den klarede Falck i en håndevending.
To blev dræbt, da Odense Brandvæsen og et udrykningskøretøj fra Zonen stødte sammen i krydset Hannerupgårdsvej/Læssøegade. De var begge på vej til en mindre brand. Foto: E. Biering 1938, OBM.
113