SPORVOGNEN NYHEDER PÅ VEJ!
Uge 43
Foto: Editorial/Polfoto
Flygtninge sætter spor
Flygtningestrømmen i Europa er det store samtaleemne i disse tider, men hvad ved vi egentlig? Hvem er flygtningene? Hvorfor kommer de? Der findes masser af fordomme omkring emnet, men meget lidt reel viden. Hvilke spor sætter flygtningene i Danmark og i danskerne? Kunne man forestille sig, at det ikke kun var negativt, at vi faktisk kunne lære noget af hinanden? Ahmed fra Syrien er et eksempel på, hvordan krigen sætter spor i mennesker, men han er også et eksempel på, hvordan man ved at lære hinanden at kende, kan overvinde fordomme. Læs mere på side 2
Fra gammelt band, til moderne musical Shubidua the Musical Bandet Shubidua var et dansk hit i 70'erne og 80'erne, som nu er opsat som en moderne musical på Fredericia teater. Da teaterchef, Søren Møller, startede opsætningen af Shubidua the Musical, satte han manuskriptforfatteren, Mads Æbelø, til at skrive den anmelderroste musical. Det tog ham omkring fire måneder at få skrevet manuskriptet med en hjælp fra Søren og Fredericia teater. Da Thomas Agerholm, som er leder af det Danske Musical Akademi, blev spurgt, om han ville instruere Shubidua the Musical, havde han ikke lyst, før han havde læst manuskriptet . "Da jeg fik lov til at læse historien, synes jeg, at det var en rigtig god historie, og det var et godt tidsbillede af Danmark. Jeg havde faktisk ikke lyst til at lave den, da jeg hørte om titlen Shubidua the Musical, men det ændrede sig, da jeg læste historien". "Vi har brugt et år på at udvikle forestillingen, normalt bruger vi cirka 3-4
Af Albert Laubel og Bastian Vadum
år, men der har bare været flere på opgaven i år", fortæller Søren Møller. Hvorfor lige Shubidua? Det mener Shubidua-fans "Det er nogle sjove tekster fra et musikalsk band og det klinger godt!". "Det var nogle sjove fyre, som lavet sjove tekster fra hverdagen." 80.000 billetter solgt Salget af billetter er steget væsentligt, og de medvirkende i Shubidua the Musical er glade for, at der er så mange, der har valgt at se forestillingen. "Det bedste ved at være en del af Shubidua the Musical er at lave noget, som rører så mange mennesker, at lave noget som både er meget dansk og meget rummeligt" fortæller Søren Møller.
Nyhedsredaktører: Anemone Skytte & Bess Olesen
Shubidua the Musical, under sangen: Sommergryder. Foto: Søren Malmose
Layout: Kia Giesmann, Sixten Arild Blumensaadt & Søren Engtoft Johansen Lilleskolen Odense
Logo: Kasper Lassen & Søren Engtoft Johansen
Ahmed - en flygtning fra Syrien. Ahmed flygtede fra Syrien og har på trods af sine traumatiske oplevelser valgt at fortælle sin historie. Ahmed er en ung man som flygtede til Danmark for 3 måneder siden. Før han begav sig ud på den farlige rejse til Danmark, boede han i Syrien med sin familie Krigen i Syrien har ikke bare gjort det farligt for folk som Ahmed at bo der, hvor de bor, det har også resulteret i vand -og madmangel i meget af det krigsramte land. Ahmed og hans ene bror flygtede sammen og var tvunget til at efterlade resten af familien midt i en krig.
den var lille og kunne max. indeholde 2030 personer. Frygten for en overfyldt båd blev straks værre, da alle 70 personer, en for en, blev sat ned i den lille båd. Båden havde ingen kaptajn, så Ahmed blev truet til at sejle båden i de to en halv time det tog at komme til Grækenland, selvom han aldrig havde sejlet en båd før. Ahmed prøvede at snakke sig ud af situationen, men smugleren sagde, at han ikke havde noget valg. "When I got into the boat I thought that I was going to die", fortæller han og siger, at han aldrig har været så Rejsen startede, at de kørte gennem Tyrbange. Båden sejlede fra bredden og bekiet, men det var på ingen måde så nemt, gav sig ud på det store, åbne hav. som det lyder. Lastbilen, de kørte i, var propfyldt med omkring 70 andre folk, der Fra Grækenland til Danmark skulle ud på den samme rejse. "You Da de ankom til Grækenland, skyndte de couldn't breath, and you couldn't move for sig videre op gennem Europa. Rejsen var 4 hours", fortæller Ahmed om det første hård, og det tog omkring halvanden måtrin på sin rejse. Stemningen i lastbilen ned for Ahmed at komme til Danmark. Da var trykket og panisk gennem hele kørehan nåede den danske grænse, var han turen. udmattet og træt, men også fyldt med Synkefærdig båd lettelse over at være kommet til at land, hvor han kunne være i sikkerhed. Ahmed Da de nåede kanalen mellem Tyrkiet og to afsked med sin bror, som skulle videre Grækenland, ventede den faldefærdige til Sverige og bo med sin kone. Derefter båd, der skulle fragte dem til Europa. Båbegav Ahmed sig til Odense.
Danmarks ry i de udenlandske medier I dag har Ahmed en fast bolig, og håber på snart at komme i job for, ligesom mange andre flygtninge gider han ikke at sidde og trille tommelfingre, han vil gerne ud på arbejdsmarkedet og tjene sine egne penge. Vi spurgte, hvordan han syntes, at han var blevet taget imod, og han svarede, at det kun var en lille del af dem, han havde mødt, der ikke havde været søde. Til at starte med havde hans bror sagt, at Ahmed skulle tage med til Sverige, for hvis han skulle få lov til at bo i Danmark, skulle han farve sit hår blond og tage blå kontaktlinser i, men ifølge Ahmed, er det ry, som Danmark har i de udenlandske medier, helt forkert.
Han har fået mange danske venner, på trods af, at de kun kan snakke engelsk sammen, og han siger, at alle har været meget fordomsfri og åbne. På spørgsmålet om, hvad danskere og flygtninge kan lære af hinanden svarer Ahmed, at man kan lære noget om hinandens kulturer og
Leder
andre mennesker og få fokus på noget andet.
fortæller også, at det dog ikke er alle danskere, der er lige venlige. Ahmed synes, Flygtninge med krigstraudet er vigtigt at lære hinanmer dens kulturer at kende, og Mange af de flygtninge, der det er de danske venligboer kommer i caféen, har også enige i. Så får man en bedre krigstraumer, og man skal forståelse af hinanden. Lige derfor passe på med at nu er det vigtigste for den spørge dem om for personli- unge Ahmed at lære at tale ge ting. Derfor lagde vi flyers dansk. ud på bordene med spørgsVi snakkede også med to af mål på, og dem der havde de danske venligboer Pia og lyst til at snakke, kunne kom- Johanne, som fortalte os, at me over til vores bord. venligboerne ikke er danskeVenligboernes arbejde re, der gør noget for flygtninVenligboernes fortælling Venligboerne er en forening, gene, men noget de gør Først kom den unge venligsammen med dem. ”Det er som hjælper flygtninge med noget, vi gør for hinanden”, at få en god start i Danmark. bo og flygtning, Ahmed, og fortalte om sin rejse fra Syri- siger Johanne. De hjælper f.eks. ved at en til Danmark. (En meget samle tøj og møbler samrørende fortælling). Ahmed men, som flygtninge kan fortalte, at han er blevet tahente i en gratisbutik. Foreningen har også startet en get rigtig godt imod i Danmark, og han har allerede café. Her kan flygtningene komme hen og snakke med fået danske venner. Han
Af Frida H. Skærlund og Katrine K. Danvad
Har du lyst til at snakke og hygge dig med nogle venlige mennesker? Café Venligbo er åben for alle om tirsdagen fra 13:30–17:00
Caféen ligger i Bykirken på Østergade i Odense.
Krigens spor
"It's like a painting, you have two colours that are ugly, but when you mix them it becomes beautiful." Ahmed har også fundet det en stor hjælp at komme I venligboernes café, hvor han deler sin historie med både andre flygtninge og danskere.
Vi kan få bedre forståelse for hinanden.
Venligboerne: Vi gør det sammen Duften af kaffe og hjemmebag møder os, da vi træder ind i lokalet. Rundt omkring ved bordene sidder mennesker i dyb samtale eller optaget af at spille spil. Umiddelbart kunne det ligne en scene fra en hvilken som helst café i byen, men her er der alligevel tale om noget ganske særligt. Vi befinder os nemlig på Café Venligboerne i Odense.
dermed få en bedre forståelse for hinanden. Han synes, at vi kan mere sammen end hver for sig og siger:
Af Johanne Pedersen
Af redaktør Anemone Skytte
Flygtninge fra Syrien vælter lige nu ind over Europas grænser. Nogle ankommer i synkefærdige både, andre køres over grænserne i lukkede lastbiler. Undervejs har tusindvis af mennesker mistet livet på grund af skrupelløse menneskesmuglere, der tjener på andres ulykke. Men krigen i Syrien fortsætter. Flygtninge strømmer mod grænsen til Ungarn, men når de endelig når frem, er grænsen lukket. De kan se andre folk gå inde bag hegnet, men de er selv fanget på den forkerte side. Der bliver råbt,
skreget og slået for at få en plads i køen. Men er det retfærdigt, at mennesker bliver udelukket fra vores samfund?
Regeringerne i Europa bør sætte alt ind på at få stoppet menneskesmuglerne og bruge flere penge og resurser på at få krigen i Syrien stoppet. Der ville måDet egentlige problem ske forhindre tusinder opstår ikke, når flygtnin- af dødsfald, frustratiogene kommer til Euro- ner og pladsmangel rundt omkring i verden. pa, problemet med flygtningestrømmen opstår i Syrien, hvor krigen er. Derfor er det ikke nok, at hjælpe flygtninge i Danmark. Den danske regering bør arbejde for, at der bliver fred i Syrien, så de mennesker, der i bund og grund hellere vil være i deres eget land, kan komme hjem igen.
Ca. 73% af flygtninge i Danmark lider i højere eller lavere grad af krigstraumer. Mange af dem er børn og unge.
Dorte Mølgaard Christiansen har forsket i traumer hos børn og men det er meget almindeligt, at børn har det dårvoksne siden 2007. ligt med at gå i skole, fordi de er bange for, at der sker noget med deres forældre, mens de er væk. Hvordan reagerer børn på krig i forhold til voksne? Børns traumer kommer ofte til udtryk Hvordan mener du, at man bedst hjælper børn som leg. Mange børn, som er vokset på med krig, med krigstraumer? Der er forskel på, hvordan leger fx at de flygter, eller at de bliver bombet. man skal hjælpe børn, der har oplevet et traume, Børns traumer bliver også meget tit til slemme og børn som er traumatiseret og har symptomer, mareridts. så som fx posttraumatisk stresssyndrom. Hvad er din holdning til at så mange flygtninge lider af traumer? Det overrasker mig på ingen måde, men jeg mener, at det er vigtigt, at danskere bliver opmærksomme på, at det ikke er alle der kommer til Danmark, der er klar til at blive kastet ind i en børnehave, eller en skole. Hvordan påvirker det børn at have været vidne til krig? Det er forskelligt fra person til person,
Børn, som har oplevet et traume, skal oftest bare passes på og føle sig trykke, hvorimod børn, som er traumatiseret og lider af posttraumatisk, stress syndrom skal tilbydes hjælp så som støttegruppe eller psykolog.
Af Johanne Pedersen
Side 2
Historiske spor i Odense 1000-år gammel biskop fundet under Albani Kirke i Odense Af Asta Slott og Agnes Mellmølle
I forbindelse med omlægningen af fjernvarmeledninger under Albani Kirke i Odense centrum, fik Odense Bys Museers arkæologer mulighed for at grave under kirken. Stenkiste fra 1000-tallet Man fandt mere viden om kirkens udseende, og man fandt også en stenkiste fra 1000-tallet. I stenkisten fandt arkæologerne en kraftig mand på omkring 180 cm.
biskopper.
noget om, hvordan byen så ud Arkæologens arbejde engang, og hvorMaria Elisabeth Lauridsen dan vores forfædre levede. fra Odense Bys Museer fortæller, at det er spændende at arbejde med arkæologi.
Vidste du at: Lige nu graver arkæologerne på: Marie Jørgensen skolen i Odense, Kildebjerg i Odense, Odense campus, Albani Kirke,
Hun synes, at det er ligesom at samle et stort puslespil, og at det er spænende at blive klog på det gamle.
Normarksvej i Odense, Tommerup-Brylle,
Nonnebakken i Odense.
De spor, der er fundet ved de udgravninger, der Man formoder, at manden har været ,og stadig forevar en af Odenses første går i Odense, kan sige os Billedet er fra www.museum.odense.dk (Odense Bys Museer)
Retsmedicinerens arbejde og hverdag
Af Mads Riber og Sixten Arild Blumensaadt
”De forskellige undersøgelsesmetoder, som bruges i diverse tv-serier, er vildt overdrevne og over-teknologiske.” En retsmediciners arbejde Retsmedicin er et lægeligt speciale ligesom kirurgi, gynækologi, dermatologi, øre-næse-hals, børnesygdomme og mange flere.
re forblødning som følge af et snitsår i en stor blodåre. Ved mistænkt forgiftninger tages blodprøver som analyseres. «
derfor er CSI rimelig overdrevet. Kilder: Videnskab.dk og Anne Nielsen, Tidligere retsmediciner
Retsmedicineren og tv-serierne
Anne Nielsen er tidligere retsmediciner, I de amerikanske serier, der handler og hun fortæller: om retsmedicinere, ser man masser af over-teknologiske og overdrevne ting. »Obduktionen udføres for at fastslå CSI er meget overdramatiseret, for det dødsmåde og dødsårsag: En retsmedier slet ikke så farligt, som det ser ud. ciner arbejder på bestilling fra politi og Her i Danmark er det spændende at embedslæge. Ved dødsfald, hvor dødsarbejde som retsmediciner, dog er det måden er uklar, vil der blive afholdt liglidt mere spændende i Amerika. Man er syn. Her beslutter politiet, om der skal vant til at komme ud til afdøde menneforetages obduktion for at fastslå dødssker; eller det skal man være, for der måde og dødsårsag. Dødsmåde kan må ikke kommer for mange følelser på overordnet opdeles i to kategorier: naspil, når det er professionelt arbejde. I turlig død og ikke-naturlig død. I grupCSI og andre tv-serier, tager det norpen af ikke-naturlig død er bl.a. ulykker malt 4 dage at lave en undersøgelse, og drab. Ved eksempelvis et drab udmen i virkeligheden tager det 14 dage, ført med en kniv, kan dødsårsagen væFoto: Retsmedicinsk Institut
Når alkohol sætter spor ”Hun var ikke med til min konfirmation, så det her er jo også noget stort for mig, at hun kan give mig hue på. ”Sådan siger Bolette Greve i tv-serien Forbandede Fulde Forældre på DR 1. Det er ikke kun i tv-serien, at børn vokser op med fulde forældre, men ca. 122.000 danske børn og unge i alderen 0-18 år vokser op i en familie med druk. Henrik Prien fra TU-
Af Bess Olesen og Caroline Kromphardt
Sundhedsstyrels oplyser, at cirka 122.000 børn og unge vokser op i hjem med alkoholproblemer
BA oplyser, at 39% af de unge, der ringer ind til TUBA, aldrig har talt med nogen om deres forældres alkoholmisbrug. Han fortæller også, at børn, med forældre der misbruger, både får psykiske og fysiske spor. Unge skærer i sig selv Mange skærer i sig selv, fordi de føler, at de kan mærke sig selv. Andre føler også, at de slipper af
med den uro, de går rundt med i hverdagen. I TUBA hører de meget om de psykiske konsekvenser, der er ved at vokse op i et hjem med misbrug. Mange fortæller, at de føler sig ensomme, fordi de ikke får talt om det, der fylder meget for dem, og nogle føler sig ikke så meget værd, når mor eller far vælger flasken frem for dem. Ansvar på barnets skulder
Birgit Trembacz fortæller i sin bog ´Familier med alkoholmonstre´(2002), at det er vigtigt, at der kommer fokus på bl.a. børn af alkoholikere. Ifølge Susanne Abildgaard, der er vokset op med en far, der var alkoholiker, burde voksne, både familie og lærere gribe ind. Hun mener, at det er for meget for et barn at skulle stå alene med alle de tanker, og det er heller ikke barnets ansvar at passe forældreren.
Mange børn føler sig ensomme, når deres forældre drikker. Foto: Katrine Christiansen
TUBA står for ”Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholikere” Du kan kontakte TUBA på tlf. 21 19 51 95
Side 3
ENDESTATIONEN Mobning giver ar på sjælen Af Asta Marie Sepstrup, Bríet Húld & Katrine Christiansen
Mobning giver ar på sjælen, og det er noget, man bærer med sig resten af livet. Det kan medføre psykiske traumer, og det kan i værste fald føre til selvmord.
Psykoterapeut Hanne Overkær Rasmussen siger: ”Vi er mere opmærksomme på mobning i dag end for 60 år siden, men dengang måtte man også tugte (slå) sine børn, og der var slåskampe i frikvartererne. Dengang var ”Det var forfærdeligt. Jeg var ødelagt af det i det faktisk accepteret. Det er det jo ikke i dag, flere år. Jeg kan stadigvæk mærke det, selv” siger Hanne. Hanne mener, at den værste om jeg er 50 år. Hvis jeg går forbi en gruppe form for mobning er, når man bliver fuldstenmed børn på 12-13 år, så kan jeg godt mærdig ignoreret af sine klassekammerater, som ke at jeg føler mig utilpas, og det er altså 37om at man bare er luft. Hanne Overkær me38 år siden” siger Winnie Sepstrup, som er en ner også, at piger er de værste til at mobbe af de mange voksne der har fået ar på sjæog fordømme, hvad enten det er piger eller len, efter mobning som barn. drenge. Børns Vilkår mener, at det er de voksne, der Digital mobning har hovedansvaret for, at alle børn trives i skolen. De voksne skal hele tiden arbejde Facebook og Instagram er bare nogle af de sociale medier, der bliver brugt til mobning. med klassens trivsel og reagere, hvis de ser Også sms bruges til mobning. Bliver man eller hører, at der foregår mobning. mobbet over internettet, frygter man ikke blot Kilde: www.bornsvilkår.dk at komme i skole, men også at være på de sociale medier i sin fritid. Det betyder, at den der bliver online-mobbet, aldrig har fred.
Modelfoto: Katrine Christiansen
Råd til barnet - Fortæl det til en voksen (en lærer, dine forældre eller en anden voksen du stoler på) - Gem de beskeder mobberne sender dig. Det kan være beviser eller gøre det lettere for dig, når du skal fortælle det til en voksen. - Prøv at blive venner med flere og skabe et godt sammenhold i klassen (lege fælles lege, spille spil som er for mange)
Råd til forældre At blive ignoreret er det værste
-Vær opmærksom på, hvordan dit barn har det -Reager hvis du fornemmer mistrivsel
Tror du, at du kan gemme dig? Vi kender det alle sammen. Vi går med telefonen i hånden og er klar til at kommentere eller like på sin vens post, men hvad er konsekvenserne af det? Du ved det nok ikke, men du bliver overvåget konstant, uden at opdage det. Hver gang du liker eller poster et billede, bliver din nuværende placering gemt på nettet.
De har også lov til rette i din kalender og i dine sms`er. Derudover kan de skifte dine lydindstillinger og downloade filer uden underretning.
-Vis interesse for skolen og klassen
-Vær åben, når der opstår konflikter -Støt dit barn i at turde sige fra
Hvad kan du gøre? Hvis du gerne vil slippe for sporingerne kan du downloade Avast antivirus.
Du kan også downloade webbrowseren Mozilla Firefox og bruge søgemaskinen Når du køber noget på nettet, har du måske oplevet, at du et stykke tid efter får reklamer på www.DuckDuckGo.com. din computer, som kan relateres til det produkt, På www.etik.dk, diskuteres det tit, om det er du købte. Det sker, fordi cookies opsamler din godt, vi har digital overvågning, eller om det er internet- data og sælger den på auktioner til skidt. f.eks. reklamebureauer. Det gode er, at man kan finde kriminelle hurtigt Apps på din smartphone overvåger dig også. uden det store besvær. 45% af alle apps har adgang til din aktuelle Men det der ikke er så godt, det er at uskyldige placering. borgere, kan blive overvåget non stop af alle, Hvis vi bare tager Facebook, de lavede i april også folk, der ikke har reelle hensigter, eksem2015 en opdatering, som krævede, at man pelvis tyve. downloadede app’en Messenger. Messenger har rettigheder til at tage billeder og optage lyd og video med din telefon. Af Kasper Lassen og Niels Olsen
Børn får mindre fritid Af Silas Jul Kierstein
Foto: Silas Jul Kierstein
Anja, Katrine og Asta er også trætte af skolereformen. De mener, at det er irriterende og helt unødvendigt. Man bliver træt og har derfor ikke lyst til at være sammen med venner og gå til fritidsinteresser/sport Gør skolereformen din hverdag dårligere? Mange børn og voksne mener, at skolereformen er et stort minus, fordi det begrænser mulighederne for fritid, leg og sport. ”Man har ikke tid til at tage i fritidsklubber, og hvis man gør bliver man vildt træt, og man når ikke at slappe af, ” siger Oliver fra Hjallesekolen 4. B.
Svært at opfylde gode intentioner i reformen ”Det er nogle rigtig gode forslag som politikerne er kommet med, men der er arbejdstidsregler, der siger, at vi kun må arbejde 37 timer pr. uge, og derfor har vi ikke nok tid til at forberede os til undervisningen. Derfor kan vi ikke opfylde politikernes ønsker, det er meget ærgerligt, fordi det er nogle rigtig gode forslag. ”, mener Katrine Gyrup Kierstein, der er lærer på Vinding Skole i Vejle.
Tegneserie: Bjørn Villads Svaneberg Kærslund Side 4