NYE PERSPEKTIVER FOR ODENSE LETBANE Visioner for byliv, erhverv og mobilitet Marts 2016
Indholdsfortegnelse
Forord, Fynsk Erhverv
3
Forord, Arup Group
4
De aktuelle planers begrænsninger
5
Nyt forslag: 2. etape som et loop gennem Odense Centrum
8
Nyt forslag: Ringbane som rygrad i den kollektive trafik
11
Eksisterende forhold, Svendborgbanens trache
15
Letbanering via Svendborgbanens trache - fordele og udfordringer
17
Bilag vedr. Svendborgbanens trachë
18
Bilag: Missing Link Vesterbro - Falen
19
Bilag: Missing Link Gl. OUH - Odense Zoo
20
Bilag: Missing Link Fruens Bøge - Stenløsevej
21
Bilag: Missing Link Stenløsevej - Hjallese
22
Vision om byudvikling
23
Forord, Fynsk Erhverv
“Det fynske erhvervsliv og Byforeningen for Odense foreslår at udvikle letbanen i Odense til en regulær ringbane med direkte adgang til bykernen - til glæde for hele Fyn.” Etape 2 - Hele Fyns letbane I den omfattende transformation af Odense fra en stor dansk by til en dansk storby står investeringen i byens letbane som et væsentligt element. Det forberedende arbejde ses tydeligt i bybilledet rundt omkring i Odense, og udsigten til en by, der er bundet sammen af en let og effektiv transportløsning, skaber grundlag for yderligere investeringer såvel offentligt som privat, idet internationale erfaringer viser, at en letbane er en vækstgenerator i de områder, der støder op til letbanen. Der er således udsigt til betydelige gevinster rundt i byen. Overvejelserne omkring letbanens udvikling er i gang. Derfor finder Fynsk Erhverv det væsentligt på dette tidspunkt i processen at bidrage med nogle kvalificerede input til politisk overvejelse, så Odense Letbane kan blive den vækst- og transformationsgenerator, som der er potentiale til – ikke bare i Odense, men for hele Fyn. Ved at udvikle letbanen til en regulær ringbane, kombineret med et loop helt ind i hjertet af Odense City, styrkes letbanens attraktivitet for såvel byens borgere som den øvrige fynske befolkning. Letbanen har således potentiale til at blive hele Fyns letbane – og den primære feeder-bane for de nationale forbindelser til fordel for både lokal-, regional-, national- og EU-trafikken. Det vil have både driftsøkonomiske og tidsmæssige gevinster, som vil stimulere mobiliteten for bl.a. de fynske borgere, ind-/ud-pendlere, turister m.fl. Med disse perspektiver for Odense Letbane åbner der sig for alvor nye muligheder for vækst og byudvikling. Visionerne er forelagt konsulentfirmaet Arup, som bekræfter deres potentiale. Jeg håber, at dette input, som er udarbejdet i konstruktivt samspil med Byforeningen for Odense, må danne grundlag for de politiske overvejelser omkring letbanens fremtidige udvikling. Jytte Reinholdt - Direktør
3
Forord, Arup Group Arup er beæret over Fynsk Erhverv’s henvendelse og opfordring til at bidrage til dette dokument og til forslagene, som er nævnt heri. De fremtidige udvidelser af Odense Letbane skal tilknyttes eksisterende bebyggede områder og den fremtidige byudvikling for at opnå den bedste økonomi for de foreslåede letbanelinjer. Vi ser en række fordele i at anlægge en forbindelse langs den vestlige korridor, som ville give den kortest mulige forbindelse mellem det eksisterende hospitalsområde og det nye campusområde, hvilket også kunne resultere i en øget passagermængde. Desuden ville etableringen af en ”omstigningsstation” i Hjallese give fordele til byen generelt og være en katalysator for udviklingen af det omkringliggende område. Der er en række udfordringer forbundet med at blande let togtrafik med normal togtrafik på den eksisterende korridor, og mulighederne for at kunne gennemføre dette bør undersøges ved snarest givne lejlighed. En sådan undersøgelse bør også medtage mulighederne for en letbane, der anlægges integrereret i vejnettet i den vestlige korridor. I princippet støtter Arup den idé, som foreslås i dette dokument, og vi tror på, at hvis dette bliver bekræftet ved yderligere undersøgelser, vil den forøge de social-økonomiske fordele og forbindelser for både indbyggere og besøgende i Odense. Russell Saltmarsh - Risk Manager hos Arup
4
DE AKTUELLE PLANERS BEGRÆNSNINGER
Visualisering: Odense Letbane
5
Aktuelle planer. Byforeningen for Odense og Fynsk Erhverv glæder sig over Odense Kommunes ambitioner om en fortsat udbygning af byens kommende letbane. Linieføringen af Odense Letbanes 1. etape giver god mening med sammenbindingen af Bolbro/Idrætsparken, bymidten/banegården/havnen og det store byudviklingsområde ved universitetet/nyt OUH. Med den rigtige udbygning af letbanenettet er det vores overbevisning, at Odense Letbane kan blive hele Fyns Letbane og vil kunne fungere som feederrute til den nationale kollektive trafik. Udredningsrapporten vedr. letbanens 2.etape antyder en mulig fremtidig forlængelse i begge ender, hvilket er meget logisk, da det er på de længere stræk ud i forstæder og til omegnsbyerne, at letbanen for alvor kommer til sin ret og kan betyde ændrede trafikmønstre, hvor privatbilisme flyttes over til kollektiv trafik. Den foreslåede linieføring af letbanens 2. etape viser et uhyre spændende og gennemarbejdet forløb gennem et fornyet og fortættet Vollsmose. Vi bemærker også, at der i de nyeste planer er tegnet en lille pil på linieføringen, som antyder en fremtidig forlængelse mod fx Lindø Industripark/Munkebo og Kerteminde.
Illustration fra: “Fremtidens Vollsmose - Byudviklings- og infrastrukturplan”
6
Byforeningen og Fynsk Erhverv mener, at ideen med en moderne letbane må være at skabe et hurtigt og komfortabelt transportmiddel med stor kapacitet, der samtidig skal fungere som en katalysator for byudvikling langs linieføringen. Som det fremgår af nedenstående skitse fra udredningsrapporten, er byudviklingspotentialet langs banens sydlige gren begrænset til et mindre område ved Føtex på Vesterbro og til det nuværende OUH, der netop strejfes af letbanens 2. etape.
Illustration fra udredningsrapporten Det primære passagergrundlag udgøres af kunder til Odense City, til byudviklingsområdet “Det gamle OUH” samt til Odense Zoo. Det gamle OUH betjenes allerede i dag af Svendborgbanen, som også løber tæt forbi Zoo, hvor der nemt kan laves et togstop, hvis behovet er stort nok. Det er med andre ord svært at få øje på behovet for den sydlige gren forbi det gamle OUH med endestation ved Odense Zoo. Infrastrukturen er der allerede i dag. Forlænges linien videre mod syd, som vist med en pil på skitsen fra udrednings-rapporten, giver den sydlige gren af etape 2 mere mening. Kunder til Odense City har allerede med letbanens 1. etape to stationer direkte knyttet til gågadesystemet, Vestergade/Overgade og Kongensgade. Den sidste, og måske væsentligste destination på gågadenettet, Vestergade/ Mageløs, er dog ikke indeholdt i hverken 1. eller 2. etape.
7
PERSPEKTIVER FOR ODENSE LETBANE, 1-2-3 Nyt forslag: 2. etape som et loop gennem Odense Centrum
8
Ser man på andre letbanebyer i Europa, er det kendetegnende, at mindst én linie går gennem byernes absolutte bycenter - og ofte deler plads med fodgængere i de væsentligste gågader. Byforeningen og Fynsk Erhverv foreslår, at muligheden for at føre letbanen direkte gennem bykernen bør overvejes og prioriteres frem for en letbanebetjening af Sdr. Boulevard. Det kan fx gøres ved at lade etape 2´s linieføring forløbe som en dobbeltsporet bane fra Seden til Odense Rådhus og derfra fortsætte ensrettet i et loop forbi Musik- og Teaterhuset, Banegården, Stationsvejen, Vesterbro, Vestergade, Mageløs og tilbage til rådhuset, hvorfra den fortsætter som en dobbelsporet bane tilbage til Seden.
Forslag til linieføring gennem Vestergade/Mageløs Anlægges letbanen som en enkeltsporet bane gennem Vesterbro, vil der stadig være mulighed for bilkørsel i gaden, og Sdr.Boulevard vil kunne bevares som den store indfaldsvej fra sydvest.
Vesterbro, både biltrafik og enkeltsporet letbane?
9
1. Etape: p Grøn / 2. Etape: p Blü
Alternativt forslag til letban letbaneudvidelse an neu eudv dviid del else s etape 2
Stiliseret rutekort
10
PERSPEKTIVER FOR ODENSE LETBANE, 1-2-3 Nyt forslag: Ringbane som rygrad i den kollektive trafik
11
Byforeningen og Fynsk Erhverv foreslår, at man genovervejer muligheden for at etablere en ringbane som rygraden i det kollektive trafiksystem. En letbanelinie udformet som en ubrudt ring vil kunne samle byen i én letforståelig offentlig infrastruktur - en gateway for skift mellem alle typer af transportformer. Ringkonceptet samler byens udviklingsområder i ét sammenhængende bælte, der knytter, fokuserer og fortætter byens udvikling i ét styrket hele og demonterer opfattelsen af “langt uden for centrum”.
Mentalt og grafisk er ringkonceptet utroligt stærkt, fordi det er let at forstå som bruger (borger/turist) og indrettet optimalt vil tilbyde de korteste rejsetider med færrest skift mellem de væsentligste områder i byen. Ringbanen vil sammenbinde gl. og nyt OUH. Den vil endvidere give sydvestbyen en reel prioriteret forbindelse til SDU/nyt UOH og borgere, erhverv, institutioner og seværdigheder i den sydvestlige del af byen vil blive tilknyttet park’n ride anlægget i Hjallese. Ringen vil kunne fungere som hele Fyns feeder-bane for de nationale forbindelser til fordel for både lokal-, regional-, national- og EU-trafikken. Feeder-banekonceptet vil begrænse presset på adgangen til- og parkeringsforholdene omkring OBC.
12
“The Missing Link” - forbindelsen mellem etape 1 og 2 i den syd-vestlige del af byen tænkes enten ført i den eksisterende, måske udvidede, togkorridor eller i gaderummet som letbanens øvrige vej gennem byen.
issing link ført i eksisterende togkorridor.
Missing link ført i gaderum.
Hvis det er muligt at anvende den eksisterende togkorridor, vil det give væsentligt hurtigere rejsetider, da linieføringen er mere direkte og alle veje krydses niveaufrit (bortset fra Skovalleen). Som det fremgår af afsnittet “Eksisterende forhold, Svendborgbanens trache”, har der tidligere været dobbelspor på næsten hele strækningen, hvilket må forenkle etableringen. Der er en række tekniske udfordringer ved at blande letbane- og togtrafik: - Der skal findes en løsning på koordinering af letbanens og Svendborgbanens forskellige materiel, signalsystemer, kørehastigheder og antal stoppesteder. - Togsystemerne har forskellige perronhøjder. - Svendborgbanens drift i anlægsperioden vil blive berørt. - Hvis det viser sig økonomisk ufordelagtigt at benytte Svendborgbanens trache til begge togsystemer, kunne muligheden for at lade Svendborgtoget have endestation i et nyt trafik-knudepunkt i Hjallese undersøges.
Svendborgbanen med endestation på OBC,
Svendborgbanen med endestation i Hjallese.
Hvorvidt udfordringerne med at anvende det eksisterende banetrache overstiger fordelene, må en grundigere analyse klarlægge.
13
Optimering af fordelene for passagerbetjening, drift- og anlægsøkonomi vil vise vejen for, om letbaneringen fungerer bedst som en enkelt, sluttet ring eller som to linier, der overlapper hinanden.
Sluttet ringlinie og tangentlinie.
To overlappende letbanelinier danner en ring.
Vælges en “loop-løsning” gennem centrum frem for en “Sdr. Boulevard-løsning” til letbanens 2. etape, vil en færdiggørelse af ringen, det vestlige link mellem Vesterbro og Hjallese, være en naturlig etape 3.
Ringbanen (rød) som en fremtidig etape 3.
14
Eksisterende forhold, Svendborgbanens traché Det vestlige “cirkelslags” linieføring kunne naturligt udgøres af det nu nedlagte godsbanetraché fra Sukkerkogeriet til Fruens Bøge/Papirfabrikken og af Svendborgbanen - en optimering den eksisterende infrastruktur. Syv ud af otte eksisterende broer/viadukter på strækningen er bygget til en dobbeltsporet bane, og der er to parallelle banebroer over Odense Å nord for Papirfabrikken. Kun Stenløsevej-viadukten er bygget til en enkeltsporet bane. Denne viadukts bueslag er dog så stort, at en dobbeltsporet bane muligvis vil kunne etableres i de eksisterende rammer, hvis banens traché sænkes en smule.
15
Langs dette vestlige “missing link” i letbaneringen findes meget store områder, der i de kommende 20-30 år vil være scene for en omfattende byomdannelse og byudvikling. Området ved Kildemosevej, det nuværende OUH og papirfabrikken, er de største. Linieføringen løber derudover tæt forbi mange væsentlige fritids- og kulturlokaliteter - så som Tusindårsskoven/Tinderbox, Dyrskuepladsen, Odense Zoo, Fruens Bøge/Engen og Den Fynske Landsby.
Byudviklings-, kultur- og fritidsområder. Cirkler illustrerer en 400 m. radius.
16
En letbanering i det eksisterende banetraché. Fordele og udfordringer.
Fordele: - Der skal kun anlægges “en halv” letbane, hvis Svendborgbanen, der har samme sporvidde som letbanen, kan bruges af begge systemer. (Der skal dog etableres luftledninger). - Der skal ikke flyttes forsyningsledninger i veje, da “The Missing Link” i det eksisterende banetraché kan anlægges uden at komme i konflikt med vejnettet. - Biladgangen til city forringes ikke, da Sdr. Boulevard/Vesterbro kan bevares som idag, hvis dette ønskes. - Kortere transporttid mellem nyt OUH og city, da strækningen er adskilt fra vejnettet, og kørehastigheden derfor kan forøges. - Dobbelt frekvens af afgange mellem nyt OUH og city (tog fra begge retninger kører til destinationen). - Tidkrævende transportskift mellem forskellige kollektive rejseformer undgås. Fx mellem gl. og nyt OUH. - Passagergrundlaget forøges pga. af betjening af væsentlige fritids- og kultur lokaliteter. - Linieføring gennem områder med et betydeligt byudviklingspotentiale. - DSB får dobbeltrettet jernbane mellem Hjallese Station og Falen. Svendborgbanens dieseldrift og Letbanens eldrift bør kunne fungere side om side som så mange andre steder, hvor der kører både diesel- og eltog.
Udfordringer: - Der skal findes en løsning på koordinering af letbanens og Svendborgbanens signalsystemer og perronhøjder. - Der kan være brug for at modificere letbanens vogne, hvis den skal dele spor med Svendborgtoget. - De to systemer skal koordineres i forhold til kørehastighed og antal stop på den fælles strækning. - Anlægsarbejder i forbindelse med opgradering af Svendborgbanen mellem Hjallese Station og Falen vil sandsynligvis umuliggøre togtrafik på strækningen i en længere periode.
17
BILAG VEDR. SVENDBORGBANENS TRACHÉ
Svendborgbanen ved Skovalléen
18
19
20
21
22
PERSPEKTIVER FOR ODENSE LETBANE, 1-2-3 Visioner for byliv, erhvervsliv og infrastruktur
Med virkeliggørelsen af Odense Letbanes 1. etape er det nærliggende at antage, at en fortsat udbygning af letbanen eller af letbane kombineret med BRT (Bus rapid transit - et højklasseret system til kollektiv trafik med busser) i fremtiden kan komme til at danne grundlag for den fremtidige kollektive infrastruktur i og omkring Odense og på resten af Fyn. Når der på langt sigt bliver behov for nye arealer til byudvikling uden for de nuværende byområder, bør denne udvikling foregå langs dette robuste, enkle og effektive kollektive trafiksystem .
Tekst afslutning
Eksempel på princip: Ringbane, tangent og to “lassoer”
1. etape 2.(3.) etape Lindø/Kerteminde Senere etaper Regionelbaner
Fremtidig byudvikling udenfor Odense by
Eksempel på en langsigtet byudviklings-strategi omkring 4 letbanelinier.
23