Åben festival

Ny festival for alle

skal løfte Østerbro ud af spelt-boblen

Fra 11. til 13. september bliver der afholdt Åben Festival på Østerbro og i Nordhavn. Vi har taget en snak med festivalleder Jesper Koefoed-Melson om hvorfor Åben er meget mere end en weekend og hvorfor København har behov for endnu en festival.

Af: Kristian Ejlebæk Nielsen Foto: Valentina Paz Ponce Lopez

Østerbro er ikke andet end barnevogne og caffe latte. Der sker aldrig noget.” Du har sikkert hørt nogle af fordommene om bydelen, og selvom det naturligvis ikke er hundrede procent dækkende, er der alligevel noget om snakken: Der er ikke helt det samme kulturliv på Østerbro, som man finder i visse andre dele af hovedstaden – men det bliver der lavet godt og grundigt om på nu.

Åben Festival, som løber af stablen 11-13. september, er Østerbro og Nordhavns helt egen kulturfestival, og den 41-årige initiativtager og festivalleder Jesper Koefoed-Mel son har store planer om et sprudlende kulturliv, der rækker langt ud over en årlig festival.

”Østerbro er et fantastisk sted at bo, men det kan også være lidt kedeligt,” smiler Jesper, der har boet både i Jylland, Sverige og London, men som har været lykkeligt groet fast på Østerbro siden 2003. ”Det, jeg elsker ved mit arbejde, er at mødes om kulturelle begivenheder, og det har jeg manglet på Østerbro. Jeg har lavet utallige projekter nationalt og internationalt, men aldrig her, hvor jeg bor. Jeg har et ansvar for at gøre bydelen til et endnu bedre sted for mine børn at vokse op. Det skal Åben være med til.”

ÅBEN FOR ALLE

Åben er som navnet antyder et helt åbent arrangement. Det er de lokale, der vælger at deltage, der dikterer indholdet – lige meget om det handler om smykkedesign, madlavning, børneteater eller moderne musik. Et af de eneste kriterier for at være med, er, at man skal samarbejde med en anden aktør, så kimen bliver lagt til et fortsat samarbejde.

”Det giver forhåbentlig nogle særligt interessante oplevelser for publikum, når to aktører, som ikke normalt samarbejder, sætter sig sammen.” forklarer Jesper. ”Der opstår nogle brydningsflader.”

Selv rent geografisk er Åben Festival et sted, hvor modsæt ninger mødes og sød musik opstår. For festivalen finder nemlig sted i det nye innovative Nordhavn og det gamle historiske Østerbro i kombination. Præcis hvem der skal mødes i byen – og hvordan – er dog ikke noget, Jesper beslutter.

”Det skal være en festival for hele bydelen, og ikke kun for nogle bestemte typer. Derfor kuraterer vi ikke indholdet,” slår Jesper fast. ”Vi vil ikke bestemme, hvilken type musik, der skal spilles, eller hvordan tingene skal gøres. Vi vil bare skabe en ramme, hvor folk selv kan fylde indhold i.”

Jesper og holdet bag Åben Festival trækker altså ikke noget ned over hovedet på borgerne, men vil lade de lokale kræfter råde. Det betyder også, at der vil være noget for alle, og at de mange arrangementer kan stikke lidt i øst og vest.

”Vi har ikke en specifik målgruppe,” fortsætter han. ”Det giver et mangfoldigt eller lidt mudret udtryk, så det er vores opgave at sørge for, at folk forstår, at de her meget forskellige arrangementer hører under den samme paraply – og at de selv kan være med til at forme indholdet, hvis de har lyst.”

Den åbne invitation til festivalen har tiltrukket en mangfoldighed af aktører. Lige fra store internationale virksomheder til små lokale kunsthåndværkere. Åben byder på så forskellige arrangementer som spiselige smykker, lydkunst i Tunnelfabrikken og forpremiere på Thomas Vinterbergs nye film. Det er kultur for både høj og lav – og sådan kan Jesper bedst lide det.

FRA GADEPLAN TIL LOKALUDVALG

Jesper Koefoed-Melson har mange års erfaring med at skabe inkluderende kulturelle oplevelser, og har blandt andet været med til at skabe progressive kunstfællesskaber som Bolsjefabrikken i Nordvest og PB43 på Amager. For ti år siden skabte han og en ven deres egen virksomhed, Giv Rum, med det mål at aktivere byens tomme rum til kulturel brug, samt at hjælpe kulturelle aktører med at komme i gang.

”Der er mange kreative mennesker, som har svært ved at finde hoved og hale i de praktiske og bureaukratiske aspekter af kulturen. Dem vil jeg gerne hjælpe,” forklarer Jesper. I årevis har han fungeret som en slags rådgiver for de mennesker, der er bedre til at male vægge end at lave momsregnskab. Eller som ”fødselshjælpere for de kreative miljøer,” som Jesper formulerer det.

Åben er på samme måde en ramme, hvor lokale aktører kan få hjælp til at komme ud over rampen. Mens Giv Rum benyttede sig af tomme og forladte bygninger, er det dog mere i overført betydning, at Jesper vil udfylde et tomrum på Østerbro og i Nordhavn. Projektet tog fart, da Jesper for et par år siden blev valgt ind i Østerbro Lokaludvalg med et ønske om at løfte kulturen i bydelen.

”Jeg spurgte lokale aktører, hvilke ønsker de havde, og de sagde alle sammen, at de manglede synlighed og et bedre netværk. De vil gerne samarbejde, men mangler nogen at gøre det med,” forklarer han. ”Derfor begyndte vi at afholde workshops, hvor institutioner, spillesteder, kunstnere og andre aktører kan møde hinanden i øjenhøjde og skabe de forbindelser, der skal til, for at kulturen kan blomstre. Typisk ender møderne med, at folk går derfra med nye kontakter og potentielt nye samarbejder.”

Formålet med projektet er, at fællesskabet på Østerbro og i Nordhavn skal vokse organisk, så Åben som festival vokser år for år, og Åben som kulturelt netværk også fungerer som katalysator for byudvikling, når der ikke er festival. ”Østerbro og Nordhavn skal blive steder hvor man tager til for at opleve kultur året rundt, og hvor vi bruger kulturen som en driver til at udvikle bydelene til et endnu bedre sted at bo og leve,” siger Jesper.

ALLEREDE EN SUCCES

København er spækket med kulturtilbud, og der er festivaler for snart sagt alle. Især de seneste 15 år er antallet af festivaler eksploderet, så det kan være svært at skille sig ud.

”Jeg kan godt være lidt nervøs for. om vi drukner i det enorme udvalg,” siger han ærligt. ”Man kan godt argumentere for, at København er ved at nå et mætningsniveau for festivaler, men lige netop på Østerbro og i Nordhavn har der manglet noget. Så jeg mener faktisk, vi opfylder et behov, der eksisterer.”

Jesper behøver kun at pege på festivalens foreløbige succes for at understrege sin pointe. Med 50+ arrangementer og over 100 aktører er Åben allerede dobbelt så omfattende som håbet.

”Vi eksisterer kun i kraft af de aktører, som fylder indhold ind i festivalen,” konkluderer Jesper. ”Hvis ingen gider lave arrange menter på Østerbro og i Nordhavn, så fungerer Åben ikke. Men så længe de er med på vores hold, fortsætter vi.”

Nu er det kun et spørgsmål, om folk vil komme, selvom coronaen raser. Det bekymrer dog ikke Jesper Koefoed-Melson.

”Vi er ikke ligesom Roskilde Festival, der lukker 150.000 mennesker ind bag et hegn, og så stikker det ellers af,” siger han med et skævt smil. ”Vi er en paraply for en lang række mindre arrangementer, som i de fleste tilfælde kun har plads til ganske få mennesker, så alt, vi laver, kan afvikles indenfor myndighedernes retningslinjer.

Jeg tror til gengæld, vi kommer til at udfylde et stort behov hos folk. For i denne sære tid hungrer folk efter kultur. Vi har virkelig brug for at være en del af et fællesskab igen.”

FAKTABOKS

● Jesper Koefoed-Melson ● 41 år ● Festivalleder for Åben ● Direktør for Vida Local

Bor på Østerbro med sin partner og deres tre børn

Kandidat i Pædagogik og

Performance Design fra RUC i 2008

Medstifter af kunstneriske fællesskaber som Giv Rum og PB43

FRA GRÅ BETON TIL

ÆGTE MENNESKER

Som en del af Åben Festival vil den kedelige mur på Østerbrogården kollegium blive udsmykket af kunstneren Jacoba Niepoort – og hun vil inddrage bydelens beboere i processen.

Af: Kristian Ejlebæk Nielsen Foto: Valentina Paz Ponce Lopez

De titusindvis af mennesker, der hver dag kommer forbi Trianglen i bil, cykel, bus eller metro, får snart noget nyt at kigge på. Den anerkendte kunstner Jacoba Niepoort vil male et kæmpestort vægmaleri på gavlen, der vender ud mod den nye metro-station, og derved løfte hele Trianglens visuelle profil. Vi mødtes til en snak om kunst i det offentlige rum, som vi alle sammen skal dele.

33-årige Jacoba Niepoort er en dansk kunstner med internationalt udsyn. Hendes navn er hollandsk, hun har boet 12 år i USA og hun har en kandidat i international udvikling fra RUC. Hun har malet mure i så forskellige steder som Costa Rica og Canada, og nu er det blevet Østerbros tur. Det danske sommervejr er på tværs, så det regner selvfølgelig, da vi mødes foran hendes enorme lærred, hvor efeu-planter klatrer op af betonen. Dem vil Jacoba bruge aktivt.

”Jeg fjerner dem for at kunne male væggen,” siger hun og peger på de mange meter lange gevækster. ”Men bagefter er det meningen, at planterne skal få lov til at infiltrere værket. Måske vil mit maleri en dag være helt opslugt af naturen.”

Der er ikke særlig meget udendørs kunst i København – udover den ulovlige graffiti – og på Østerbro er der næsten ingenting. Så Jacoba glæder sig til at forskønne et stykke af bydelen, for når kunsten kommer ud i det offentlige rum, bliver den pludselig for alle.

”Det kan godt blive lidt indspist på gallerier eller museer, hvor det mest er kunstinteresserede, der mødes, men i byen bliver man konfronteret med det helt af sig selv,” siger hun. ”Jeg bliver så glad, når en far kommer og fortæller, at hverken han eller hans datter går på museum, men at hun elsker at kigge på et vægmaleri, jeg har lavet. Kunsten bliver mere demokratisk, når den er tilgængelig for alle.”

LOKAL FORANKRING

Som en del af den kunstneriske proces vil Jacoba Niepoort mødes med Nabo-Østerbro og deres lokale strikkeklub for at høre de ældre damers historier fra lokalområdet. Deres syn på verden vil hun holde op mod de unge beboere på kollegiet, og på den måde give både unge og gamle i lokalsamfundet en stemme. Det er en fast del af hendes kunstneriske virke.

”Hvis det er muligt, involverer jeg altid de lokale, der hvor jeg maler,” forklarer hun. ”Det giver mig mulighed for at forstå og føle mig forbundet til det pågældende miljø. Deres inputs bruger jeg som inspiration til det, der skal være på væggen – og det kan forandre mine ideer ret meget. Da jeg malede en tunnel i Helsingborg, endte jeg med et helt andet motiv efter en snak med de lokale, fordi nøgne kroppe ikke ræsonnerede så godt med det overvejende muslimske miljø, der boede der.”

Inddragelsen af de lokale handler ikke kun om inspiration. Det handler også om at være bevidst om, at det offentlige rum er vores alle sammens. Selvom kollegiet ejer væggen, skal vi andre glo på den cementgrå beton hver dag – ligesom vi nu skal vænne os til at kigge på Jacobas værk i stedet. Det skal nok vække mange forskellige følelser i folk, og sådan vil Jacoba også helst have det.

”Vi lever i en strømlinet verden, hvor alting skal gå så stærkt. Hvis jeg kan lave noget kunst, der får folk til at stoppe op og sætte gang i nogle tanker, så har jeg lavet noget af værdi.”

NØGNE KROPPE I ET NYT LYS

Der er mange mennesker, der rynker på næsen, når de ser kunst, der ikke er let at fordøje. Så hører man tit sætningen: Det ville jeg ikke have hængende derhjemme. Men ifølge Jacoba må kunsten helst ikke kun være smuk og underhol dende.

”Kunsten kan så meget mere end at være pæn, og den skal vække flere og gerne modstridende følelser i os,” forklarer Jacoba. ”Kunst er en spejling af livet, så det er en simplificering af tilværelsen, hvis vi kun viser de pæne sider.”

Motivet i Jacobas værker er næsten altid mennesker, men på en måde, hvor vores forskelligheder bliver hyldet. Hun forsøger simpelthen at vise den nøgne krop på en realistisk facon. ”Det handler ikke bare om at male bryster over hele byen,” griner hun. ”Jeg vil gerne have, at folk skal se naturlige menneskekroppe, for det offentlige rum er fyldt med perfekte og urealistiske kropsidealer. Vi er alle sammen forskellige, og det skal vi fejre, i stedet for at gemme det væk. Samtidig er mange af vores mest personlige og inderste følelser en sindstilstand, vi har til fælles med andre. Nøgenheden symboliserer de rå og ægte følelser, vi alle bærer rundt på.”

Vi snakker om hendes mange forskellige værker fra Roskilde Festival til Farum Kulturhus, fra kontinent til kontinent, og ender med at komme helt ned i detaljen omkring håndværket.

”Normalt maler jeg med sådan nogen her,” forklarer Jacoba og hiver en kæmpestor paintmarker op af sin rygsæk. Det ligner graffitimalernes trofaste pen, men Jacoba laver ikke graffiti.

”Jeg har så stor respekt for graffitikulturen, for den påvirker mig og resten af kunstverdenen,” siger hun. ”Lige meget om det er graffiti eller sådan noget, jeg laver, så er der tale om kunst i det offentlige rum, og det sætter gang i tanker og følelser hos almindelige mennesker. Det er umuligt at måle kunstens værdi, men der er ingen tvivl om, at den betyder noget, og at det er vigtigt, at vi giver kunsten plads.”

Samtalen om kunst i det offentlige rum er slet ikke slut, bare fordi Jacoba begynder at svinge penslen. Søndag den 13. september kl. 16:30 holder Enigma (det tidligere Østerbro Posthus) nemlig en artist talk som en del af Åben Festival, hvor Jacoba vil starte en dialog, der forhåbentlig fortsætter i mange år.

Hvis man vil følge den kunstneriske proces på nærmeste hold, og måske give sit besyv med, vil Jacoba Niepoort male i hele ugen op til festivalen. Hver dag fra omkring 4. september kan man altså se det enorme værk tage form, snakke med kunstneren og få værket helt ned i øjenhøjde.

FAKTABOKS

Jacoba Niepoort, 33 år

Har altid malet, men lavede sit første vægmaleri som 18-årig på hendes skole i Massachusetts, USA Professionel de sidste 5 år

Se hendes værker og følg processen på: Instagram @Jacoba_niepoort, hvor kunstneren vil lægge billeder op hver dag, så alle kan følge med online.