9 minute read

Pia Olsen Dyhr

Next Article
AlfaRehab

AlfaRehab

”Klimakrisen holder mig vågen om natten”

Selvom hun kommer til at savne sin familie, giver valgkampen også SF’s formand Pia Olsen Dyhr ny energi. En energi, som hun vil bruge til at kæmpe for, at også dette valg bliver et klimavalg. For sammen med børn og unges trivsel er det det vigtigste valgtema overhovedet, mener hun.

Advertisement

Pia Olsen Dyhr er et morgenmenneske. I en valgkamp med fuld knald på – hver dag, hver aften – er det noget af det hårdeste lige nu, forklarer hun. Kalenderen er tætpakket og aftenerne kan blive lange. Og så kan hun også tit savne sin familie:

“Det hårdeste ved en valgkamp er altid, at jeg er så meget væk hjemmefra. Fra min mand, fra min datter, fra vores hund, fra sommerhuset. Det er jo de mennesker og de rammer, som er min base og giver mig tryghed”, siger hun. Men Pia Olsen Dyhr, der bor i Sydhavnen med sin mand og sin datter, er klar til valgkampen – også til de lange aftendueller. For hun er i “valgkampsmode”, som hun siger, og hun har en mission: Klimaet og børn og unges mistrivsel skal helt op på den politiske dagsorden.

For langsomme til at sikre ren luft

Hvor statsminister Mette Frederiksen var rød, før hun var grøn, så gik Pia Olsen Dyhr faktisk ind i politik på grund af miljø- og klimapolitikken. Og det er stadig et af de vigtigste emner for hende:

“Klima og natur er en helt vanvittigt vigtig ting for mig og har altid været det – klimakrisen kan virkelig holde mig vågen om natten. Jeg er meget bekymret for, hvilken klode vi efterlader til vores børn og børnebørn”, siger hun. Pia Olsen Dyhr stiller op i København, så måske har du set hende på cykelstien tidligt om morgenen. Til dagligt arbejder hun med langsigtede og nationale målsætninger på Christiansborg, men som københavner har hun også en masse grønne ambitioner på byens vegne: “København skal gå foran og være en af verdens grønneste byer. Vi har en fantastisk by, hvor man kan bade i havnen – det er helt unikt. Men desværre har vi været for langsomme om at sikre en ren luft og grønne åndehuller alle steder byen”, siger hun.

Mere natur til københavnerne

Hun mener, der er en lang række konkrete grønne tiltag, man burde lave i København:

“Vi skal komme endnu længere med solceller, med biodiversitet og med CO2-reduktioner. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi byggede mere i træ. I Stockholm har de fået nogle vildt flotte bygninger, som er bygget i træ og som har lavt energiforbrug. Det, synes jeg også, vi skal gøre i København”, siger hun.

“Vi har også foreslået en “Naturens Lov” som skal give Danmark langt mere natur og styrke vores biodiversitet – blandt også her tættere på København, så vi byboere også får glæde af det grønne”, siger hun.

Et København, man har råd til at bo i

Pia Olsen Dyhr er også optaget af, at København bliver en by, der er til at bo i.

“København vokser, priserne presses op, og det er svært at blive boende i byen for studerende, for pensionister, men også for pædagoger, sygeplejersker, politibetjente, SOSU-medarbejdere og alle mulige andre, som er så vigtige for vores velfærd. København skal have rum til alle typer mennesker – ikke kun dem med tunge pengepunge”, siger hun.

Ifølge hende er manglen på billige boliger også en alvorlig hæmsko for at skaffe de nødvendige hænder i den offentlige sektor:

“Hvis man ikke har råd til at bo i København, er det svært at arbejde her. De varme hænder er så afgørende for vores velfærdssamfund – og det er virkelig farligt, hvis byen bliver så dyr, at de ikke engang har råd til at bo her”, siger Pia Olsen Dyhr, der også mener, at ligeløn og bedre arbejdsvilkår kan være med til at skaffe flere hænder i det offentlige. “Hvis vi skal give tilstrækkeligt mange lyst til at arbejde med vores børn, vores syge og vores ældre, er vi nødt til at kigge på løn og arbejdsvilkår. Det kommer vi ikke uden om”, siger hun.

Inflation og mistrivsel

Direkte adspurgt, om valgkampens største tema ud over det grønne, tøver Pia Olsen Dyhr ikke:

“Vi er i en svær tid med inflation og konsekvenser af krigen i Ukraine. Inflationen slår hårdt, helt ind i folks stuer, og det bliver et stort tema, tror jeg. Vi skal finde ud af, hvordan vi hjælper dem, der har mindst”, siger hun. Derudover bekymrer børn og unges mistrivsel hende meget, og hun håber, det kan blive et vigtigt emne i valgkampen: “Jeg håber, at vi kan være med til at sætte fokus på børn og unges mistrivsel, som i alt for mange år bare har fået lov at vokse. Det må og skal vi har gjort noget ved, for det er så hårdt for børnene og de unge – men så sandelig også for os som forældre. Det gør ondt at tænke på”, siger hun.

En valgkamp giver energi

Pia Olsen Dyhr stiller op i København, men kommer i løbet af valgkampen også meget rundt i landet. Det er noget, der giver hende energi, forklarer hun:

“Jeg elsker at møde alle mulige mennesker, at være i debatterne og i dialog. Jeg er ude i børnehaver, på plejehjem, i den vilde natur og lytte til alle de mennesker, der arbejder med områderne. Det giver mig inspiration og gode argumenter, som jeg bruger, når jeg skal overbevise andre politikere om, at vi skal have en grøn politik, kæmpe for de svageste og hjælpe de alt for mange børn og unge, der mistrives”, siger hun. På den måde giver valgkampen hende også ny energi, forklarer Pia Olsen Dyhr.

Og det er godt, når man er morgenmenneske. ● Pia Olsen Dyhr, f. 1971.

● Meldte sig ind i SFU som 14-årig.

FAKTA

● Har arbejdet i Danmarks Naturfredningsforening, i udviklingsorganisationen CARE og været næstformand i Mellemfolkeligt

Samvirke.

● Medlem af Folketinget siden 2007 og opstillet i København. Har været handels- og transportminister, og været SF-formand siden 2014.

● Gift, har en teenagedatter og to bonusdøtre, bor i Sydhavnen, og nyder livet med familien, hunden Obi, strikketøj og lange ture og havearbejde i sommerhuset.

2 9

95DKK

Hvorfor betale mere?

Flerstyrkebriller fra 2.995 DKK, Inklusiv: Flerstyrkeglas, antismuds-, antirefleks- og antiridsbehandlinger af glas, tyndeste glas, største læsefelt, nyeste synstestudstyr & de dygtigste optikere

Del betalingen op i 6, 12, 24... Del din betaling op i rater og betal over 6, 12 eller 24 måneder. Helt uden gebyrer og renter.

VORES PRISER ER IKKE RAMT AF INFLATION

Stigende madpriser, højere renter, elpriser der stikker af og tilmed en inflation af en grad som vi ikke har set i mange år. Det er nok til at gøre nærmest enhver lidt skeptisk. Men ikke nok til at vi sætter priserne op hos Democratic Eyewear. Vi har valgt at vores kunder kan få briller til nøjagtig samme priser som da vi startede. I al ubeskedenhed har vi altid haft fantastiske priser. Faktisk i en grad hvor vores konkurrenter har set skævt til os.

BARHOLT CYKLER HVEM ER VI?

Vi er din uafhængige, passionerede cykelhandler centralt placeret på hjørnet af Østerbrogade/Koldinggade. Vores udvalg af cykler er rette mod den daglige pendler som bruger cyklen til daglig transport. Vi har cyklerne, som du ikke finder i alle butikker og vores udvalg spænder bredt og er nøje udvalgt. Vi sælger de yderst populære og lette og ergonomiske Frog og Woom børnecykler, 2- og 3-hjulede ladcykler fra Bakfiets, Gazelle, Christiania Bikes og Seaside, Sportscykler + gravel cykler af mærkerne Fuji, Breezer, Genesis, Nishiki, Principia, hverdags/ bycykler af mærkerne Batavus, Ebsen, Falter, Morrison og Pelago, Stort og bredt udvalg af elcykler af mærkerne: Coboc, Falter, Gazelle og Tenways.

Elcykelmarkedet er i rivende udvikling og det er ikke længere forbeholdt den ældre generation. Vi sælger elcykler til kunder i stort set alle aldre. Mærkerne Coboc og Tenways henvender sig også til den yngre generation af elcykel købere som efterspørger lette elcykler med et enkelt og stilrent design.

VI udfører naturligvis også reparation af din cykel. Vi laver alle typer cykler og du kan gratis låne en cykel af os imens. Når din cykel er klar, typisk dagen efter aflevering, modtager du en SMS om at din cykel er klar.

BARHOLT CYKLER

Østerbrogade 138 · 2100 Kbh. Ø Tlf. 35 42 43 44 www.barholtcykler.dk www.lettebornecykler.dk

WOOM ORIGINAL.

Den lette klassiker fra Woom. Fra 12” løbecykel op til 26” cykel med 8 udvendige gear. Ekstrem lav vægt.

Fra 1.900-4.700 kr.

TENWAYS CGO 600

Superlet og stilren elcykel. Vægt kun 15 kg! Vedligeholdsesfrit Gates remtræk, hydrauliske skivebremser, momentstyret baghjulsmotor.

Pris 14.999 kr.

WOOM NOW

Den ultimative børnecykel. 3 størrelser, 20, 24, 26" - fra 6 år og opefter. Plads til skoletaske. Hydrauliske skivebremser, navdynamo, frontlad.

Fra 6.600 kr.

GAZELLE PARIS C7

Praktik, solid og driftsikker elcykel fra hollandske Gazelle. Bosch Active Line centermotor. Fås med 300, 400 eller 500WH batteri afhængig af behov til rækkevidde.

Fra 16.499 kr.

TENWAYS CGO80S

Aftageligt integreret batteri, Gates remtræk, Hydrauliske skivebremser, LCD display i frempind med navigation mm., momentstyret baghjulsmotor. En elegant elcykel som ligner en almindelig cykel.

Stærk pris kun 17.999 kr.

GAZELLE ULTIMATE C5

Den ultimate elcykel til dagligt brug, også til de længere distancer. Gates remtræk, stærk Bosch Performance Line centermotor, 500 WH integreret batteri, 5 Shimano Nexus gear.

Pris 29.499 kr.

IT-CAMP FOR KVINDER I ALDEREN 16-25 ÅR

Bliv skarpere på it i din efterårsferie

Går du i gymnasiet, eller er du allerede blevet student? Og overvejer du lige nu, hvad dit næste træk skal være? Besøg os på IT-Universitetets IT-Camp for at finde ud af, om en bachelor i Softwareudvikling eller Data Science kunne være noget for dig.

På IT-Campen får du mulighed for at prøve kræfter med at programmere din egen hjemmeside, går på detektivarbejde i store mængder af data og bliver introduceret til arbejde med kunstig intelligens. Du får desuden en masse inspiration til, hvad du kan med en uddannelse inden for it. IT-Campen er gratis, og du behøver ikke at kunne programmere på forhånd. Den eneste forudsætning for at deltage er godt humør og gåpåmod. Det er en gruppe kvindelige studerende fra både Softwareudvikling og Data Science, der underviser dig – og de sørger for, at du får to sjove og inspirerende dage!

This article is from: