Boghandler MAGASINET Forårsnyheder 2021 fra Modtryk
Skotsk krimi: “Sandheden skal gøre dig fri”
Stor svensk samtidsroman: Hvad er en verden uden venlighed?
TOVE ALSTERDAL I ÅDALEN: Kåret som årets bedste svenske krimi
JO NESBØ: Jalousi og klatring i Grækenland
Anders de la Motte afslutter sin Skånekvartet
Katrine Grünfeld: Livet efter de 50
Kære boghandlere, Modtryks nyhedsprogram i foråret 2021 er en dejlig blanding af helt nye navne på dansk og de store, etablerede, der udkommer med stærke, stærke udgivelser, som vi glæder os helt enormt over at kunne præsentere. John Ajvide Lindqvist har skrevet intet mindre end en gigantisk (700+ sider) samtidsroman, VENLIGHEDEN. Lindqvist gør dét i Norden, som King gør i USA – skriver en stor, fed samtidsroman, der over et tidsspænd på 30 år spejler verdens forandringer i en lille by i Norrtälje. Det handler om kærlighed, venskab og forandring. Arttu Tuominens MØRKEBROR er vaskeægte finsk krimi – sort med sort på. MØRKEBROR er første bog i en serie FLODDELTA-SERIEN, som foregår i Pori, en by der ligger ved udmundingen af elven Kokemäenjoki på den finske vestkyst, nær ved Den Botniske Bugt. Denise Minas mesterlige spændingsroman AT SIGE SANDHEDEN er en helt vild thriller, som i laget under handlingen i bund og grund hylder fortællingen og dens mange facetter. Det er en roadmovie, en spøgelseshistorie, en hævnhistorie med et totalt odd couple som centrale figurer. Og så er vi helt på toppen over debutanten Klas Ekman og thrilleren DE KOMPETENTE, hvori helt almindelige mennesker stilles over for afgørende valg, der kommer til at forandre deres liv radikalt. Ekman har skrevet en klaustrofobisk og vildt gribende thriller, der sniger sig ind under huden på læseren. STORMFALD er Tove Alsterdals nye krimi og netop kåret som Årets Bedste Svenske Krimi. Tove Alsterdal siger selv: ”STORMFALD ligner ikke noget, jeg har skrevet tidligere. Når løsningen er inden for rækkevidde, åbner den næste gåde sig; historierne er vævet sammen. Som rødder, kan man måske sige, når en storm har fældet et træ.” Torben Munksgaard fortsætter sin anmelderroste TRAUM-serie fra Nørrebro med DISKODANSERENS DØD. Traum-serien er kriminalromaner og samtidsbillede i ét. Der kommer nyt fra norske Anne Holt. I MANDELA-EFFEKTEN skriver Holt som altid politisk, og i denne tredje bog om Selma Falck handler det om myndighedsmisbrug, konspirationer og personlige tragedier i den politiske top. Jo Nesbø springer ud som novelleforfatter og forfatter til kortroman med JALOUSIMANDEN OG ANDRE HISTORIER, og at Nesbø er på absolut hjemmebane i historier utroskab, begær og jalousi. Anders de la Motte afslutter sin Skåne-kvartet med FORÅRSOFFER. Jørn Lier Horst leverer den fjerde fritstående bog i Cold case-kvartetten om politimanden William Wisting – SAG 1569 hedder den. Og Horst/Enger kommer med SLAGSIDE, der er tredje krimi om journalisten Emma Ramm og politimanden Alexander Blix, og som samtidig er historien om, hvordan en morder bliver til.
God fornøjelse med programmet og kontakt endelig forlaget, hvis I har spørgsmål. Med ønsket om en god bogsæson fra Modtryk
Fotobrug med tilladelse fra: www.freepik.com
Sluttelig er Anders Roslund også aktuel med en fremragende og ond roman, hvor Roslund sender hovedpersonerne Ewert Grens og Piet Hoffmann på en rejse ind i menneskehedens værste sider. Det er stærk læsning skrevet af en forfatter, som har vigtige historier at fortælle.
KRIMI
FORÅRSOFFER er en urovækkende, psykologisk krimi, og den fjerde, selvstændige bog i Skånekvartetten. Valborgsnat 1986 bliver sekstenårige Elita Svart myrdet. Hendes stedbror dømmes for mordet, og umiddelbart efter Elitas begravelse forsvinder hendes familie sporløst fra området. I foråret 2019 flytter Thea Lind sammen med sin mand til Tornaby, hvor han kommer fra. Da hun gør et usædvanligt fund i et egetræ i skoven, vækkes hendes interesse for den gamle sag om Elita. Hun bliver overbevist om, at sandheden om Elitas død aldrig er kommet for en dag. Og at foråret 1986 krævede mere end ét offer.
486 sider Oversat af Louise Urth Olsen ISBN 9788770074483 Omslag af Harvey Macaulay/Imperiet Pris 299,95 kr.
Ritualmord i skoven
Foto: Anders Hansson
Anders de la Motte SKÅNEKVARTETTEN
KRIMI
Jørn Lier Horst SERIEN OM WILLIAM WISTING
Et spørgsmål om skyld I den fjerde, fritstående bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet modtager W illiam Wisting et brev, der antyder, at en gammel sag aldrig fandt den rette løsning. En sommeraften i 1999 blev den 17-årige Tone Vaterland dræbt på vej hjem fra arbejde. Sagen blev hurtigt opklaret. Straffen blev udmålt, og dommen er afsonet. Glemslens slør har lagt sig over sag 1569. Indtil William Wisting modtager et brev, der kun indeholder en speciel talkombination, der peger på andre løsninger end den etablerede sandhed.
Foto: Haakon Nordvik
• Norges næstmest solgte forfatter efter Jo Nesbø • Over 2 mio. solgte eksemplarer i Norge Rækkefølgen på serien om William Wisting: 1. Nøglevidnet
9. Hulemanden
360 sider Oversat af Rolf Stavnem ISBN 9788770074520 Omslag af stoltzedesign.dk Udkommer 1. juni 2021 Pris 299,95 kr.
• Wisting-serien kan ses på Viasat
2. Felicia forsvandt 10. Blindgyde 3. Når havet stilner
11. Når det mørkner
4. Den eneste ene
12. Katharina-koden
5. Natmanden
13. Det inderste rum
6. Bundfald
14. Ond vilje
7. Vinterlukket
15. Sag 1569
8. Jagthundene
Nu som paperback
THRILLER
Denise Mina AT SIGE SANDHEDEN
AT SIGE SANDHEDEN er blevet valgt af Reese Witherspoon som Månedens Bog i bogklubben Hello Sunshine.
Alle elsker en god krimi ... lige indtil de selv spiller hovedrollen Skotske Denise Mina har skrevet en moderne og superaktuel thriller, som i laget under den tempofyldte historie hylder fortællingen i alle formater. “Jeg ville skrive en bog om at fortabe sig i en historie, og hvad det gør for os som mennesker.” Det er en helt almindelig morgen med madpakker, idrætstøj og hverdagslogistik, da Annas mand forlader hende til fordel for hendes bedste veninde. Og da tilværelsen ramler, gør Anna det hun altid har gjort – hun flygter ind i en true crime podcast. Anna lader sig opsluge helt af historien, og da hun opdager, at hun i et tidligere liv kendte et af ofrene, går hendes nuværende tilværelse på direkte kollisionskurs med fortiden. AT SIGE SANDHEDEN er en vild thriller – en roadmovie, en spøgelseshistorie, en hævnhistorie og en historie om konsekvensen ved at sige sandheden. Foto: Neil Davidson
Ca. 400 sider Oversat af Kirsten Heltner ISBN 9788770074759 Udkommer 14. april 2021 Pris 299,95 kr.
KRIMI
Jørn Lier Horst og Thomas Enger SERIEN OM RAMM OG BLIX
En morder bliver til
“Intenst spændende og umulig at lægge fra sig.”
TVEDESTRANDSPOSTEN
Alt er på spil i Jørn Lier Horst og Thomas Engers tredje bog om journalisten Emma Ramm og politimanden Alexander Blix. Politiefterforsker Sofia Kovic har fundet en sammenhæng mellem flere drab og dødsfald i Oslo fra det seneste års tid. Den sidste opdagelse, hun gør, fører til at hun forsøger at få fat i sin chef, Alexander Blix. Kovics efterforskning får uhyggelige konsekvenser for hende selv, hendes chef og ikke mindst for hans datter, Iselin. SLAGSIDE er tredje bog i serien om Emma Ramm og Alexander Blix – og historien om, hvordan en morder bliver til. Foto: Jarli & Jordan 314 sider Oversat af Rolf Stavnem ISBN 9788770074469 Omslag af Harvey Macaulay/Imperiet Udkommer 26. marts 2021 Pris 299,95 kr.
KRIMI
Arttu Tuominen MØRKEBROR
Kåret som BEDSTE FINSKE KRIMI 2020
Venskab og gammel gæld Loyalitetskonflikt, ubrydeligt venskab og ubehagelige minder mødes i ny finsk krimiserie. En gruppe gamle venner mødes i en hytte for at drikke sig fra sans og samling. En af dem ender med at blive knivdræbt, og politiet sukker over endnu et typisk, finsk drab. Politikommissær Jari Paloviita får et chok, da den mistænkte drabsmand viser sig at være hans bedste ven fra barndommen. Paloviita vil gøre alt for at beskytte sig selv og sin familie, men sagen giver ham også en chance for at betale af på en gammel gæld.
MØRKEBROR er en kuldslået kriminalroman om barndommens afslutning, om mobbere og mobbeofre og om ubrydelige løfter. Og først og fremmest er det en historie om kærlighed og livslangt venskab.
FLODDELTAserien
Oversat af Siri Nordborg Møller ISBN 9788770074711 Udkommer 6. august 2021 Pris 299,95 kr.
Foto: Mikko Rasila
Ca. 400 sider
foregår i Pori, en by der ligger ved udmundingen af elven Kokemäenjoki på den finske vestkyst, nær ved Den Botniske Bugt. Hovedpersonerne er de tre politifolk Jari Paloviita, Henrik “Oksen” Oksman og Linda Toivonen.
KRIMI
Anne Holt SERIEN OM SELMA FALCK
Det norske samfund som skydeskive Selma Falck snubler ind i et kaos af myndighedsmisbrug, konspirationer og person lige tragedier. Og et iskoldt, infamt hævntogt, der ser ud til at være umuligt at stoppe.
Ca. 400 sider Oversat af Ilse M. Haugaard ISBN 9788770074513 Omslag af Harvey Macaulay/Imperiet Udkommer 16. april 2021
Selma Falck er til frokost med et par veninder, da en snigskytte affyrer et enkelt skud, der rammer og dræber Selmas gamle håndboldveninde, stortingsrepræsentanten Linda Bruseth. Politi og presse – og Selma selv – går til en begyndelse ud fra, at Selma var det egentlige mål for attentatet, men hurtigt tyder alle undersøgelser på, at de har taget fejl. Alt peger på, at det er det norske samfund, der er under angreb.
Pris 299,95 kr.
MANDELA-EFFEKTEN er Selmas Falcks tredje store sag. EN GRAV TIL TO er første bog i serien og VEJRBIDT anden bog. De fås begge som paperback.
Foto: Anna-Lena Ahlström
KRIMI
“Har en krimi om vold mod børn virkelig en berettigelse? I dette tilfælde er svaret ja.”
Anders Roslund SOV MIT BARN
SVENSKA DAGBLADET
Den mørkeste verden Anders Roslund sender Grens og Hoffmann på en rejse ind i menneskehedens værste sider.
De var begge 4 år, da de forsvandt på samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men hverken pigen under det hvide trækors eller pigen, der hedder Linnea, ligger i deres kister. For at forstå, hvordan de to pigers historier hænger sammen, må kriminalkommissær Ewert Grens og undercoveragenten Piet Hoffmann besøge den mørkeste af alle mørke verdener og udkæmpe deres hidtil sværeste, farligste og mest ubehagelige kamp. 400 sider Oversat af Inger Kristensen ISBN 9788770074490 Omslag af Nils Olsson Udkommer 9. april 2021 Pris 299,95 kr.
Foto: Emil Eiman Roslund
Nu som paperback
KRIMI
“ Skandinaviens
Arne Dahl SERIEN OM BERGER & BLOM Nu som paperback
Arne Dahl kan to ting, som få andre krimiforfattere mestrer i samme grad: Han kan skrive med nerve og psykologisk indsigt, og så kan han opbygge et plot, hvor sidehistorier og ekstra sløjfer på hovedhistorien fletter sig ind i det store hele, så dramaet bliver komplekst og kraftfuldt. BERLINGSKE
plotmester
Da Sam Berger og Molly Blom møder hinanden første gang, sidder de på hver sin side af et bord i et afhøringslokale. Efterhånden rykker de over på samme side og bliver et team – eller gør de nu også det? Der er indtil videre fire bøger i serien om Berger & Blom. Arne Dahl arbejder på den femte!
395 sider Oversat af Anders Johansen ISBN 9788770074445 Omslag af Miroslav Sokcic FRIHEDEN paperback udkommer 5. januar 2021 Pris 129,95 kr.
Foto: Sara Arnald
Arne Dahls sikre hånd med både sprog, plot og personer foldes ud i den sofistikerede, psykologiske spændingsserie om Berger & Blom.
KRIMI
Tove Alsterdal STORMFALD
Kåret som årets bedste svenske krimi
“
STORMFALD er første bog i Ådalenserien. STORMFALD ligner ikke noget, jeg har skrevet tidligere. Når løsningen er inden for rækkevidde, åbner den næste gåde sig; historierne er vævet sammen. Som rødder, kan man måske sige, når en storm har fældet et træ.
flod og blånende bjerge. Jeg har altid længtes efter at skrive om det landskab, om dets lys og melankoli. Med STORMFALD indleder jeg for første gang en serie – og det er Ådalen, der har fået mig til det.
For næsten tyve år siden købte min familie et hus i Ådalen, en region i det nordlige Sverige med milevide udsigter over den brusende
Man tror måske, det er et landligt område, men i sit hjerte er Ådalen et industrielt landskab – selv om industrierne er væk. De er
der stadig som en fantomsmerte, glemt tømmer og forfaldne fabrikker langs flodbredden. Det er en affolket region, der gløder af både tristesse og spektakulært sommerlys, da min roman begynder. STORMFALD foregår i nutiden, men historien har et solidt greb om Ådalen.
Foto: Roland S. Lundström
”
Ca. 400 sider Oversat af Lilian Kingo ISBN 9788770074537 Omslag af Anders Timrén Udkommer 5. maj 2021 Pris 299,95 kr.
“
THRILLER
Klas Ekman DE KOMPETENTE
Feel-bad når det er allerbedst. - SvD
Almindelige mennesker stilles over for afgørende valg i Klas Ekmans klaustrofobiske thrillerdebut. En mand og en kvinde i 35-årsalderen tjekker ind på et hotel. Johan ser en nat med forbudte eventyr for sig, mens Anna planlægger at afslutte affæren for at satse helhjertet på sin familie.
DE KOMPETENTE er Klas Ekmans debut, og han udmærker sig ved sin evne til at kombinere det sorteste mørke med varme, humor og tårnhøj genkendelsesfaktor. Resultatet er en thriller, der sniger sig ind under huden på læseren.
Ca. 360 sider Oversat af Louise Urth Olsen ISBN 9788770074728 Omslag af Simon Lilholt Udkommer 21. maj 2021 Pris 299,95 kr.
Foto: Appendix Fotografi/ Linnéa Jonasson Bernholm
Weekenden bliver ikke, som nogen af dem har forestillet sig. En katastrofal fejltagelse fører til, at de træffer en skæbnesvanger beslutning. Den ene beslutning trækker den næste med sig, og snart har de mistet kontrollen over det, der i udgangspunktet var to helt almindelige liv.
KRIMI
Torben Munksgaard DISKODANSERENS DØD
Stenbrokrimi 2.0 DISKODANSERENS DØD er anden bog i Torben Munksgaards ambitiøse spændings serie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede. Et gerningssted uden lig. Det er virkeligheden efter årets Pride i København, hvor festlighederne pludselig har taget en tragisk drejning, efter man har fundet store mængder blod på ladet af en af optogets biler. Myndighederne er ikke i tvivl: Der er nogen, der har mistet livet. Og to personer er meldt savnet. Ulrich, ejer af Nørrebros populære bøssebar Traum Bar, kender dem begge og sætter nu alt ind på at finde ud af, hvad der er sket. DISKODANSERENS DØD befolkes af et farverigt persongalleri og emmer af Nørrebrostemning. DISKODANSERENS DØD er både krimi og samtidsbillede og er anden bog i Traum-trilogien. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ca. 450 sider Foto: Lærke Posselt
ISBN 9788770074544 Omslag af Mikkel Henssel Udkommer 1. september 2021 Pris 299,95 kr.
“Det er den bedste kriminalroman, jeg har læst i flere år.” HÅKAN NESSER
Traum-trilogien DIGTERENS DØD DISKODANSERENS DØD
KRIMI
Jalousi og begær Historierne i JALOUSIMANDEN kredser om de stærkeste menneskelige følelser. På klassisk Nesbø-vis møder vi det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab. En græsk politiefterforsker er på grund af dyrekøbte erfaringer fra sit eget liv blevet ekspert i jalousi. Da en tysk turist bliver meldt savnet på øen Kalymnos, er det ham, der bliver tilkaldt. En taxichauffør finder sin kones ørering i taxiejerens bil. Hvordan er den havnet der? En kvinde på vej fra London til New York har i kølvandet på mandens affære med hendes bedste veninde bestemt sig for at afslutte sit liv. Men hvem er den mand, der sidder ved siden af hende i flyet?
Ca. 250 sider Oversat af Allan Hilton Andersen ISBN 9788770074735 Udkommer 10. juni 2021 Pris 299,95 kr.
Foto: © Thron Ullberg
Jo Nesbø JALOUSIMANDEN OG ANDRE HISTORIER
ROMAN
Katrine Grünfeld VÆRELSE SAMLET AF KVINDER
“Katrine Grünfeld skriver om det, der ikke ser pænt ud på papir.” – POLITIKEN om STORMSKADER
Findes der noget mere sølle end en midaldrende kvinde, der ikke kan beherske sig? Ja, en midaldrende kvinde, der kan beherske sig ... Katrine Grünfeld giver i sin nye roman et tiltrængt og forfriskende bud på livet efter de 50. En kvinde bryder op fra sin materielt velpolstrede tilværelse med mand og teenagebørn og flytter ind hos en veninde. Romanen følger hende det første skelsættende år efter skilsmissen. Hun vælger sin egen vej i krisen, i lysten til livet, hun vælger at følges med sin veninde, mor, nabo og datter, og sammen med dem, båret af dem, at smide hammen og vakle, løbe, flyve som en begyndelse til noget nyt. En barsk og humoristisk, vild og frisættende sorg- og kriseroman, der udfordrer forestillingerne om den midaldrende kvinde. Der vil komme meget presse i forbindelse med udgivelsen, interviews i Femina, JyllandsPosten m.fl.
Foto: Les Kaner
Katrine Grünfeld, født 1968, cand.mag. i psykologi, debuterede i 2008. Hun har udgivet 4 romaner, der alle kredser om moderne kvindeliv, senest ET HJEM I MØRKE, 2012, og STORMSKADER, 2015.
288 sider ISBN 9788793980242 Omslag af Alette B. Udkommer 5. marts 2021 Pris 249,95 kr.
MANIFEST
Valerie Solanas SCUM MANIFEST
Til kamp!
“Jeg har aldrig elsket en tekst som jeg elsker Valeries tekst. Den har forandret min måde at tænke på, mit hjerte og min kusse.” – SARA STRIDSBERG
Det flammende lidenskabelige og skummende vrede SCUM Manifest har 50 år på bagen, men er mere aktuelt end nogensinde. SCUM Manifest (Society for Cutting Up Men) er en af feminismens mest berømte tekster. En skånselsløs diagnose af patriarkatet. En flammende utopi for kvinder, der føler sig parate til at overtage samfundet. Manden er besat af magt, penge og død, af at ødelægge og kneppe. For civiliserede kvinder handler det nu om at omstyrte magten, fucke det økonomiske system op og ødelægge manden. SCUM er en tilstand, en holdning, en måde at tænke på. Har manifestets revolutionsromantik måske nok overskredet sidste salgsdato, så er der et stærkt perspektiv i Solanas’ samfundskritik, hendes position som queer og utopien om det kvindelige menneske. En vild, stærk og vanvittig sjov tekst. SCUM udkom første gang på dansk i 2010.
96 sider
Valerie Solanas (1936-1988) befandt sig i 1960’ernes New York i yderkredsen omkring Andy Warhol og forsøgte at slå igennem som forfatter. Hun skrev SCUM MANIFEST i 1967, men det var først, da hun i sommeren 1968 forsøgte at skyde Andy Warhol, at det blev udgivet.
Oversat af Ellen Boen. Med forord af Sanne Søndergaard ISBN 9788793980266 Omslag af Alette B. Udkommer 8. marts 2021 (Kvindernes internationale kampdag) Pris 99,95 kr.
ROMAN
Yoko Tawada UDSENDINGEN
“Mesterligt poetisk. I Yoko Tawada har isbjørnen Knut fået en fuldstændig forrygende ghostwriter.” – POLITIKEN om EN ISBJØRNS ERINDRINGER
Den hundredårige, der måtte tage sig af sit oldebarn De gamle er sunde, de unge syge, stemningen mat og munter. Yoko Tawada skriver om et Japan efter katastrofen. Havet, jorden og luften er giftig, de børn der fødes, er syge og kraftesløse. Drengen Mumey, der dårligt nok selv kan holde hovedet oppe, bor hos sin oldefar, Yoshiro. Yoshiro voksede op i den verden, der nu er gået under, og som børnene kun kender som ord, som sprog. Hvad er fx en grøn eng? For Mumey er det kun ord. Romanen følger Yoshiros og Mumeys liv, indtil Mumey udvælges til at 160 sider Oversat af Mette Holm ISBN 9788793661769 Omslag af Alette B. Udkommer 9. april 2021 Pris 199,95 kr. Foto: Finn Frandsen, Scanpix.
Yoko Tawada (født 1960 i Tokyo) skriver både på japansk og tysk. I 2018 udkom på dansk EN ISBJØRNS ERINDRINGER, og i 2020 BRUDGOMMEN VAR EN HUND, Korridor. UDSENDINGEN fik THE NATIONAL AWARD for den bedste oversatte roman i USA i 2018. Mette Holm & Grif laver forskellige arrangementer i forbindelse med udgivelsen. Herudover deltager Tawada i VERDENSLITTERATUR PÅ MØN i september 2021.
blive “udsending”, dvs. blive sendt til et fremmed land. På trods af det dystre emne er der tale om en nærmest munter roman, som leger med forestillingen om en ny mennesketype, en, der ligesom blæksprutten ser på verden med andre – eller flere – øjne. En roman til alle dem der er vilde med japansk litteratur.
ROMAN
Ingeborg Bachmann MALINA
En af efterkrigstidens største romaner MALINA, Ingeborg Bachmanns berømte roman fra 1971, føles som en knytnæve i maven på læseren. MALINA er en intens psykologisk thriller, en roman om krigen mellem kønnene, om erotisk besættelse og angst. Den skildrer en kvindelig forfatters psykiske nedbrydning i forsøget på både at skrive og elske. Den kvindelige hovedperson, der deler forbogstavet I med Ingeborg Bachmann, nærer kærlighed til to mænd: den mystiske, altid travle elsker, Ivan, og den følelseskolde partner, Malina. Den første kærlighed lever hun i. Den anden dør hun i. MALINA handler også om en søgen efter et andet sprog, der kan skildre en splittet, opløst verden gennem musik, barndomserindringer, eventyr, breve og telefonsamtaler. Romanens slutning er berømt: Hovedpersonen forsvinder ud gennem en sprække i væggen. MALINA har inspireret kvindelige forfattere fra Elena Ferrante, der tydeligvis har læst romanen meget grundigt, til Olga Ravn som skriver om den i MIT ARBEJDE. Forfatteren Mette Moestrup har skrevet et fyldigt forord til romanen, der vil vække stor opmærksomhed i medierne.
“MALINA er på niveau med det bedste af Virginia Woolf og Samuel Beckett.” - THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW
360 sider Bogen er forsynet med noter Efterskrift ved Mette Moestrup Oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis ISBN 9788793661967 Omslag af Thomas Joakim Winter Udkommer 21. maj 2021 Pris 299,95 kr.
Ingeborg Bachmann blev født i 1928 i Østrig og omkom under en brand i sit hjem i Rom i 1973. Hun er en af efterkrigstidens største tysksprogede forfattere, et litterært ikon. Hendes første digtsamling fra 1953 placerede hende på coveret af det tyske SPIEGEL. Hun havde kærlighedsforhold til forfatterne Paul Celan og Max Frisch. På dansk foreligger novellesamlingen SIMULTAN (2010) og brevvekslingen med Paul Celan, HJERTETID (2011).
ROMAN
Sjón KORNGULT HÅR, GRÅ ØJNE
“Sjón er den største stilist i nordisk litteratur. Han er bedst i det korte og koncentrerede format, han har valgt her. Ekstremt velskrevet.” SVENSKA DAGBLADET om KORNGULT HÅR, GRÅ ØJNE
Portræt af en nynazist
Hovedpersonen i Sjóns nye roman er en mand, der brænder for en sag. Men den forkerte. I KORNGULT HÅR, GRÅ ØJNE skildrer Sjón en tid og nogle begivenheder, der sjældent tales om i den islandske historie. Gunnar Kampen (som er modelleret over en historisk figur), er en sød lyshåret dreng, der vokser op med sine forældre og sine to søstre i efterkrigstidens Island. Et Island hvor tyskersympatisørerne stadig dyrker deres nationalsocialistiske overbevisninger bag lukkede døre. Overbevisninger, der bl.a. gennem den lokale cykelhandler smitter af på Gunnar. Som teenager tiltrækkes han mere og mere af den nynazistiske bevægelse. Han korresponderer med sin onkel, der sidder i fængsel i Norge for landsforræderi, og han skriver med bevægelsens ledere rundt om i verden. Hans mål er at grundlægge et nynazistisk parti i Island. Bogen er en mosaik af nedslag i et liv, som det er op til læseren at samle i et sammenhængende billede. En anderledes historisk roman om hvordan et helt almindeligt menneske kan forføres af den nazistiske ideologi.
Foto: Jóhann Páll Valdimarsson 160 sider Oversat af Kim Lembek ISBN 9788793980280 Omslag af Liike
Sjón er nærmest synonym med islandsk litteratur, gennem sin surrealistiske poesi og sine små sofistikerede romaner. I 2005 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for SKYGGEBALDUR. Siden fulgte TUSMØRKEUNDERE og MÅNESTEN. Trilogien CODEX 1962 fra 2016 blev hyldet som et mesterværk. Sjóns bøger er udkommet på 35 sprog. Han har senest skrevet manus til vikingefilmen THE NORTHMAN, med bl.a. Willem Dafoe, Nicole Kidman og Björk, som har premiere i 2021.
Udkommer 14. maj 2021 Pris 199,95 kr.
ROMAN
Jens Smærup Sørensen EN HÅNDFULD GRUS I ANDEDAMMEN Artikler
Ny bog fra en af Danmarks store forfattere I anledning af Jens Smærup Sørensens 50-års forfatterjubilæum og hans 75-års fødselsdag udkommer den 28. maj artikelsamlingen EN HÅNDFULD GRUS I ANDEDAMMEN. Der er tale om gennemarbejdede og i flere tilfælde omskrevne udgaver af tekster fra de sidste 15 år om forfatterens egne litterære inspirationskilder: Blicher, Grundtvig, Pontoppidan, Per Højholt, samt artikler om kultur
og samfund og aktuelle emner. En stærk, meget veloplagt og inspirerende artikelsamling der viser en forfatter i bevægelse, med stor sans for verden omkring sig. Bogen henvender sig ikke kun til Smærup Sørensens mange fans, men også til nye læsere. I forbindelse med udgivelsen kommer der interview med forfatteren i flere aviser.
Foto: Ulrik Jantzen
JENS SMÆRUP SØRENSEN (f. 1946) debuterede med digtsamlingen UDVIKLING TIL FREMTIDEN i 1971 og har skrevet en lang række kritikerroste romaner. Han fik sit store læsergennembrud i 2007 med MÆRKEDAGE, som blev hædret med De Gyldne Laurbær. Seneste udgivelser er den selvbiografiske fortælling JENS, 2018, og romanen KLINTEN, 2020. KLINTEN fik fremragende anmeldelser og meget medieomtale, også i radio og tv, og har solgt ca. 5000 ex.
Ca. 200 sider ISBN 9788793980402 Omslag af Alette B. Udkommer 28. maj 2021 Pris 199,95 kr.
ROMAN
John Ajvide Lindqvist VENLIGHEDEN
Hvad er en verden uden venlighed? Lindqvist gør dét i Norden, som King gør i USA – skriver en stor, fed samtidsroman, der over et tidsspænd på 30 år spejler verdens forandringer i en lille by i Norrtälje. En morgen står der en lysegul, aflåst container på havnen i Norrtälje. Ingen ved, hvor den kommer fra, eller hvad der er i den. Da man endelig beslutter at åbne den, løber der noget ud. Noget mørkt, der kommer til at forandre alting i den lille by, og som får den dagligdags venlighed, som alle har taget for givet, til at visne. Vi følger Max, Siw, Anna, Johan, Marko og Maria, der alle er i deres 30’ere og har deres egne problemer at slås med. I det forandrede Norrtälje føres de sammen på en måde, der er uventet for dem alle. Foto: Mia Ajvide Ca. 700 sider
John Ajvide Lindqvists romaner udkommer i 30 lande. Han er flere gange prisbelønnet og er Sveriges ubestridte gysermester. Lindqvist siger: ”VENLIGHEDEN er på den ene side det venligste, jeg har skrevet. På den anden side det mest uhyggelige.”
Oversat af Anders Johansen ISBN 9788770074742 Omslag af Alexander Jansson Udkommer 20. august 2021 Pris 299,95 kr.