closer still
“Jeg vil bare gå rundt og kigge og blive forenet med det jeg ser. Jeg kan mærke hvordan trangen til det skiftevis skubber mig frem og får mig til at standse op og blive suget ind i de forbipasserendes stemninger. De sædvanlige grænser omkring øjeblikket er ophævet. Jeg flyder bagud i tiden, og frem; er skiftevis til stede og opløst.”
“I just like walking around, observing and connecting with what I see. I can feel how my desire for this sometimes propels me forwards and at other times gently stops me, absorbing myself in the mood of the passers by. The usual boundaries surrounding the moment are lifted. I flow backwards in time, then forwards; alternately present and dissolved.”
christian kampmann
Når jeg går ud i byens verdener af fremmede eller udforsker arkitektur kan jeg med fotografiet generere sammenhænge, fastholde eller skabe et møde, og potensere den tvetydighed, der er kendetegnet ved byen.
When I go out into the urban worlds of strangers or explore architecture, I sometimes use photography to generate contexts or create encounters, heightening the ambiguity that characterizes the city.
Det er også en søgen efter at tilføre arkitekturfotografiet eller fotografi af arkitektur et nyt, narrativt perspektiv, og både bruge de 20. århundredes anonyme byer og modernismens ikoniske bygningsværker som projektionsflader for vores færden. Snarere end i et portræt med en person i centrum optræder mennesket her som arketype eller figur.
It is also a quest to bring a new, narrative perspective to architectural photography; our movements projected upon the anonymous cities of the 20th century and the icons of modernism. More so than in traditional portraits my subjects’ intentions are either concealed or unknown to the viewer - my subjects become archetypal.
closer still betegner en bevægelse, et stadigt forsøg på at fokusere, komme tættere på. Fotografiet muliggør denne pulseren fra uskarpt til skarpt, som om selve blikket flakker og søger og til sidst finder hvile for en stund.
closer still represents a movement, a continuous attempt at focussing, at coming closer. This blurring of the sharpness is only possible in photography. This allows the gaze to wander, seek and eventually find its resting place for a while.
For mig sker der i fotografiet en udstrækning af rummet: Hvor verden udenfor fortsætter i et kontinuum skaber apparatets rum en fortætning svarende til et videnskabeligt præparat; en afhudning af tid og sted - en transformation, som peger ind i fotografens indre - hvordan kan han, jeg, være i verden, reagere på den. Tiden konserveres i fotografiet - og fotografiet i sin tur ældes naturligvis også. De første billeder i closer still opstod for 10 år siden. Som en arkivar på farten vokser projektet som regel når jeg selv er en fremmet i en ny by. Måske har jeg på forhånd et mål, men lader mig også udsætte for den afdrift der altid hersker i ukendte gadenet.
In my view photography creates an extension of space: The outside world continues in its flow whereas the space inside the camera is condensing light into an almost scientific preparation, a flaying of time that points back at the inner world of the photographer himself: How can he, I, be in the world, react to it. Time is preserved by photography and of course the photograph in its turn ages. The first images of closer still were taken ten years ago. As an archivist on the move the project grows whenever I’m in a new city. Maybe I have a specific location in mind while I’m travelling although I’m also open to simply drifting.
I præsentationen af billederne har jeg ladet billederne optræde i par således at de kan informere hinanden og yderligere bære ved til den uklarhed der hersker omkring dem - eller snarere det der foregår i dem. Langsomt finder de hinanden i et temafællesskab og danner en suite; et nyt billede.
While showing these pictures I have presented them as pairs; each side instigating a communication with the other and amplifying the ambiguities that exist within each of them. Slowly, the two sides amalgamate and a new composite image is formed.
mogens ulderup 2017