Strychnos .............................................side

Manus Nigra

Debutalbummet ”A Mother’s Curse” scorede 5/6 stjerne i Ekstra Bladet. Albummet har været 25 år undervejs, men der er faktisk ikke grund til en længere intro til dette unterview, for trommeslager Nis Larsen fortæller selv grundigt og dybdegående her: 1. Fortæl os om Strychnos? Bandet blev i 1997 dannet på Fyn af forsanger og bassist Martin Leth (også i Undergang, tidligere i Cerekloth) og af guitarist Jeppe Hasseriis (Dynatron, tidligere bl.a. Usipian). De udgav sammen ”Promo 1998”, der er indspillet med programmerede trommer. Mens bandet endnu havde hjemme på Fyn, fik de desuden Rasmus Salskov (tidligere bl.a. Koldborn og Denial of God) med på trommer og indspillede ”Terror Lies Within” 7-inch, der udkom på Horror Records i 2000. Den har vel hvad man kan kalde semi-legendarisk status i den danske black metal undergrund. Første Strychnos show var samme år på Loppen, hvor bandet spillede med Aura Noir. På det tidspunkt var Nortt kommet med på guitar.

Martin og jeg er jævnaldrende, men kendte kun hinanden perifert gennem undergrunden, idet han og Jeppe boede i en flække på Fyn, mens jeg er københavner. Men jeg fulgte bandet siden begyndelsen, bestilte ”Promo 1998” fra mit teenageværelse, tog til koncerten på Loppen etc. Omkring 2004 flyttede Martin til København for at studere og Strychnos havde da ligget stille et stykke tid. Ved et besynderligt tilfælde endte vi på samme studie på Københavns Universitet, og da vi allerede havde talt løst om evt. at få gang i Strychnos igen, foruden at Jeppe i mellemtiden var blevet guitarist i mit band (Usipian), var det oplagt at starte på en frisk i København. Strychnos har blot i længere perioder fungeret lidt som et sideprojekt for flere af medlemmerne, hvilket er med til at forklare den korte diskografi. Omkring 2005-2012 havde vi imidlertid nogle aktive år og udgav i 2011 både minialbummet ”Undead Unsouls Unbound” og en 12” opsamling med demoen, 7” samt et par eksklusive numre. Vi fik også spillet en del koncerter i den periode, både i Belgien, Tyskland, Sverige og herhjemme. Men omkring 2012 havde Martin og jeg travlt med Cerekloth og guitarist Jonas Pedersen (der var kommet med i 2005) turnerede hyppigt med det chilenske doom band Procession, så Strychnos blev igen lagt i graven. Ikke officielt men reelt. 16 Martin og jeg ville dog aldrig kunne dø tilfredse, hvis ikke vi fik lavet ”A Mother’s Curse”, der var på tegnebrættet allerede i 2012 (læg mærke til at der på coveret til ”A Mother’s Curse”, tegnet af Daniel Corcuera, er anført: ’12). Omkring 2018 gravede vi derfor liget op igen og fik Andreas Lynge med ombord. Jeg havde spillet med Andreas i Usipian og Martin med ham i The Cleansing, så det var oplagt. Lynge er en gudsbenådet guitarist og bedre musiker end Leth og mig tilsammen. Siden da er Strychnos en hovedprioritet for os alle tre, og vi kunne endelig få færdiggjort vores debut. Vi har desuden færdiggjort materialet til en 7-inch, og til februar går vi igen i studiet for at indspille vores andet album. 16 - Death Coast Festival Magazine

A Mother’s Curse

2. Jeres debutalbum er netop udkommet på Dark Descent records. Hvordan kom den deal i hus? Er I tilfredse med resultatet?

Undead Unsouls Unbound

Jamen det er egentlig et godt spørgsmål. Vi nåede ikke rigtig at få gjort så meget for at promovere albummet. Nogle enkelte kontakter fik lov at høre et par filer, og Matt fra Dark Descent Records var fyr og flamme. Vi signede derfor med dem, uden egentlig at få albummet promoveret til labels i øvrigt. Jeg skal ikke kunne benægte at det kan have spillet ind, at Matt jo også udgiver Undergang i USA. Dark Descent har efter min mening udgivet noget af det bedste i vores boldgade indenfor de senere år (f.eks. Krypts, Black Curse, Blood Incantation, Sepulchral Voice o.a.), så vi skulle ikke bruge meget betænkningstid.

Vi er mere tilfredse med resultatet end vi havde turde håbe på, da vi indledte processen. Men ambitionerne og energien var i den grad til stede. Med så lange perioder af inaktivitet følte vi måske også, at vi havde noget at bevise. Indtil videre lader albummet til at blive taget godt imod. Lessons in Terror

3. Hvad forventer I at opleve på Death Coast?

Personligt er jeg først og fremmest spændte på festivalen og på at opleve reminiscenser af ånden fra dengang, Esbjerg var Danmarks dødsmetal-hovedstad. Jacob Hansen måtte godt lige genåbne Power Records til lejligheden, med longboxes på væggen (jeg er kommet på Fanø hele mit liv). Jeg skal i hvert fald se Asphyx, og så håber jeg selvfølgelig på at I booker Sadistic Intent.

4. Hvad kan vi forvente af jeres koncert på dødskysten til sommer?

Forvent en tændt three-piece. Hvad nogen evt. måtte savne ved at vi kun har én guitarist live, forsøger vi at opveje i energiudladning. Det kan faktisk fungere ret fedt med en three-piece. Tænk bare på Sadus, Angelcorpse, Aura Noir, Whiplash og Motörhead, uden sammenligning i øvrigt.