2 minute read
SMØRUM UDVIDER
Advertisement
Nordeuropas største TopTracer-range
Sådan kommer den færdige driving range i Smørum Golfklub til at se ud. Der bliver 80 udslagsteder, alle med lys og med TopTracer teknologi og der bliver lavet lounges til grupper på 1. sal.
Smørum Golfklub har fået godkendelse til at udvide sin driving range.
Af Morten Buckhøj Foto: Teark Arkitekter
80overdækkede udslagssteder i to etager, alle med TopTracer teknologi, så man kan spille ’simulator golf’ på driving rangen.
Så omfattende bliver Smørum Golfklubs nye driving range, som man omsider har fået tilladelse til at opføre. Ifølge Smørums direktør, Keld Østergaard, bliver rangen Nordeuropas største med TopTracer. - Vi har længe været klar over, at vi ikke havde plads nok på vores driving range, selvom den er i to etager. Siden vi fik TopTracer teknologi tilknyttet forrige år, har vi oplevet en markant øget søgning og derfor var en udvidelse en nødvendighed, siger Keld Østergaard.
Det er altid kompliceret at få byggetilladelser, og man måtte da også igennem både en landzone-høring, en lokalplan-høring og endelig en nabo-høring – det sidste fordi myndighederne havde ’glemt’ at driving rangen er oplyst om aftenen og derfor kan ’ses’ et stykke væk. Nu er alle tilladelser i hus, og man er parat til at gå i udbud med byggeriet. Går det som Keld Østergaard håber, så begynder byggeriet til sommer og den nye driving range forventes at kunne tages i brug i begyndelsen af 2023. - Vi har et ønske og en ambition om at have Danmarks bedste træningsfaciliteter. Vores eksisterende range udbygges med 30-35 meter, og første salen bliver overdækket. På første sal vil vi lave nogle lounges, som mindre grupper eller firmaer kan leje, og det vil blive muligt via en app, at bestille mad og drikkevarer direkte til sin udslagsbås fra golfklubbens restaurant. Alle udslagssteder vil fungere med TopTracer teknologi, der fungerer sådan, at man kan spille simulatorgolf, hvor man slår helt reelle slag og altså kan spille en bestemt golfbane mens man træner. Det har vi oplevet er blevet enormt populært, og antallet af bolde, der er blevet slået på range er blevet fordoblet siden vi fik TopTracer, siger Keld Østergaard. venner med mere kan hygge sig og have det sjovt med golf. Det er ud fra samme idé som for eksempel bowlingcentre, hvor man kan leje udstyr og få lektioner, hvis man ønsker det.
Det endelige budget er ikke fastlagt, da priserne på byggematerialer er steget markant det seneste år, og det også er svært at få håndværkere. Keld Østergaard fortæller, at rangen fortsat vil være åben i byggefasen, men at udslagsstederne rykkes 15-20 meter frem og bliver uden lys og TopTracer i en periode.
Den udvidede driving range er tegnet af Arkitektfirmaet Teark i København, som ejes af to islandske arkitekter, Oli Runar Eyjolfsson og Snorri Stein Thordarson. - Det viste sig at Olis søn spillede golf i Smørum, og nu er både Oli og Snorri også kommet i gang med at spille golf efter de har vundet udbuddet, siger Keld Østergaard.