3 minute read
KULTUR
ved Klaus Hybler
Alcanada-banen har fået sit navn fra den nærliggende ø med fyrtårnet.
Advertisement
MALLORCA
ALCANADA TILHØRER PORSCHE-FAMILIEN Det tog 15 år for Hans Peter Porsche fra den kendte bilfamilie at få tilladelse til at bygge Alcanada-banen, og man forstår godt, at de lokale myndigheder siddet på hænderne før de sagde ok til en golfbane i dette naturskønne område. Designet er umiskendeligt Robert Trent Jones Jr. på Club de Golf Alcanada på den nordlige del af Mallorca.
Klubben har sit navn fra den nærliggende ø lige ved kysten, endda med sit eget fyrtårn, som kan ses fra de fleste af hullerne. Ud over den pragtfulde havudsigt er man omgivet af fyrretræer og olivenlunde på runden.
En hær på omkring 20 geenkeepere kommer helt ud i hjørnerne. Greens er klippet og plejet og har en stimpmeter på 9-9½, hvilket er hurtigt. De pænt store greens er let ondulerede, og hvis man ikke får sat bolden på green, vil man på flere af hullerne skulle lede efter den nedenfor greeen. Run away-områder giver en ekstra dimension til indspillet.
Fairways tager sig ud som et grønt gennemfarvet græstæppe, som ikke ser ud til at lide skade alvorlig skade af de mange greenfeespillere i sæsonen. Det er bedst at besøge Mallorca forår og efterår. Midt på sommeren er det for varmt for de fleste medmindre man spiller om morgenen.
Sperone sætte sanserne i spil.
KORSIKA
EN FRANSK PERLE PÅ KLIPPEØ Når det handler om golf er der én god grund til at komme til Korsika: den super spektakulære golfbane Sperone, der ligger på den sydlige del af øen lidt udenfor den charmerende by Bonifacio. Alle 18. huller er en stor golfoplevelse, der sætter gode spor i hukommelsen. Man vil især huske de bagerste ni huller, der spiller på klipperne helt ud til Middelhavet, men de første ni huller skal man ikke kimse ad.
I det øjeblik man bevæger sig ud på Sperone golfklubs terrasse møder man en imponerende udsigt til banen, som skjuler sig lidt under os bag de mange træer, mens det smukkeste azurblå hav ligger og glimter i baggrunden.
Robert Trent Jones Senior har gjort sit bedste for at give en masse udfordringer i det let kuperet område. Vi er tæt på naturen, og den bliver der hæget om. Sperone har nemlig som den første franske klub i 1999 forpligtet sig til at opfylde nogle særlige miljøvenlige krav i forhold til ”Ecology Unit of the European Golf Association”.
Banedesigneren har desuden sat et solidt aftryk i form af eleverede teesteder og greens, en kæmpe portion bunkers som er strøet ud over hele banen samt nogle store og forholdsvis flade greens.
Der er ganske god plads på alle fairways. Vi mister kun enkelte bolde i de tætte rækker af træer og buske, som omkranser de fleste huller. Rough er næsten ikke eksisterende, men der er masser af andre elementer vi skal vogte os for. Det gælder de huller, hvor man typisk lander drivet på en skrånende fairway, og ikke mindst de huller, hvor vi skal forcere kløfterne.
POLEN
ROSA VED KRAKOW ER LANDET DYRESTE GOLFBANEPROJEKT Det kan godt betale sig at køre de omkring to timer fra Krakow for at komme til Rosa Private Golf Club, som ligger lidt uden for Czestochowa. Byen er berømt for det gamle kloster Jasna Góra og billedet af Den sorte Madonna, som hvert år tiltrækker millioner af pilgrimme.
Anlæggelsen af Rosa Private Golf Club er den hidtil største golfbaneinvestering i polen. Det er den polske virksomhed Press Glass har spenderet 30 mio. euro på golfbaneanlægget der åbnede i 2006.
At banen står flot, ja næsten jomfrueligt, skyldes at der kun er 60 medlemmer til at slide på banen, og da der ej heller er mange greenfee-spillere er der god plads imellem de enkelte, der går ud sammen.
Vand, vand og mere vand. Der er skabt 30 km søbred, og et hurtigt kig på et oversigtkort viser, at Rosa har vand i spil på 17. huller. Men det betyder ikke at vi mister bolde på stribe, næ! Banen er fair, men kræver rimelig præcision fra tee. Bunkers er strøet ud med rund hånd, smukt formet som de finske Alto-vaser, og de eleverede greens er ligeledes en fryd for øjet. Alle huller på Rosa pirrer sanserne!
På Rosa Private Golf Club er der bygget søer svarende til 30 km søbred.