17 minute read

KLUBNYT

KLUBNYT

ved Svend Novrup

Advertisement

Restaurant Jægerspris vil tiltrække alle

Mike serverer med udsigt til putting green.

Med friskfanget Hirtshals-fisk, bøffer af Himmerlandskød, superrammer og svigerfars budgetlægning vil den blot 25-årige Mike Høegh Simonsen lokke madelskere til Restaurant Jægerspris, som han

forpagter i Aalborg GK. Han har bl.a. vundet to guldmedaljer med kokkelandsholdet og sværger til friske, lokale råvarer: Himmerlandskød, fisk frisk fra auktionen i Hirtshals, hønsesalat rørt fra bunden, hjemmebagt surdejsbrød, økologiske grøntsager, frugter og urter.

Mike er Aalborg GKs første forpagter nogensinde, og hans mad har straks givet en opsætningsfremgang på 30%. ’Spændende feminine serveringer’ kalder Mike sit tilbud om mere kvalitet i mindre portioner til betalelige priser i restauranten med udsigt over putting green til skov og sø. Selvfølgelig bestilt ved og serveret – ofte af Mike selv – direkte ved bordene. - Væk er derimod de skovhuggerstore portioner af bøfsandwich og frituremad, som jeg forstod, at kun et mindretal af specielt klubbens kvindelige medlemmer havde mod til at vove sig i kast med,’ forklarer Mike, der til foråret vil supplere terrassens hyggebelysning med en champagnebar.

Dagligt er der åbent fra morgen til aftensmad, og landsholdskokken satser bl.a. på mindre omfangsrige stykker smørrebrød, spændende salater, klassisk æggekage, friskrørt tatar med håndskårne fritter samt pandestegte fisk; eller mere klassiske frikadeller med spidskål, sæsonens fisk og suppe eller Ribeyesteak med tomatiseret hjemmelavet bearnaise. Kortet er ens frokost og aften, og som dessert kan man fx vælge Gateau Marcel, dansk æblekage eller pandekager med appelsinsauce.

Hvordan kan gæsterne ’smage’ VM-guldmedaljevinderen? - Jeg har lært, hvordan man tilbereder, kombinerer og fremhæver råvarernes kvalitet uden at strø om sig med kaviar og trøfler og leverer et godt måltid til rimelig pris, svarer Mike.

Han vovede forpagtningen på opfordring fra sin svigerfar Kim Jensen, der er medlem af klubben og anlægsgartner og giver en hånd med, når det gælder budgettet. Han er også med i arbejdet for at etablere levering ud af huset.

For Aalborg GK betyder forpagtningen bortfald af en årlig udsigt på ca. 100.000 kr., og det er jo også en god forretning.

FART I GIRLS ONLY

Foto fra Girls Only.

Finalestævnet i årets Girls Only blev afviklet på Hillerød GK, hvor Nicole Broch Larsen kom forbi og fortalte om den gang, hun var med i Girls Open sammen med bl.a. Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen, og hvad er det ikke blevet til siden?

Asta Meno fra Furesø oplevede at få hole-in-one, og Ulrik Hansen tog dette billede af et udsnit af deltagerne sammen med Broch Larsen.

Stadig muligt at se Pejseshow

Til midt i november er det muligt at kombinere golfophold på Pejsegården i Brædstrup med at se det humørfyldte og supermusikalske Pejseshow, der er blandt de få kulturelle tilbud, der afvikles trods coronaen, som dog har afskrækket mange fra at komme. Dermed er der så meget bedre plads til dem, der kommer, af hvilke mange har tegnet et to dages ophold, så de kan blive efter forestillingen. Man skal dog være opmærksom på, at alt lukker ned kl. 22.

Jørgen Bundgaard oplyser i øvrigt, at man i 2021 vil kunne vælge mellem 26 baner i forbindelse med sit golfophold, idet fynske Barløseborg er tilføjet. En fremragende bane, som mange gæster vil spille på vej til eller fra Pejsegården.

Natacha Høst Husted (Foto: Jesper Vinzents)

Asserbopokalen

Natacha Høst-Husted fra Smørum var det store samtaleemne under kampen om årets Asserbopokal, da hun gik første runde i -11, 61 slag, med en eagle, ni birdies og resten par. I slutstillingen var hun i -10 ti slag foran Emma Bunch og Cecilie Finne-Ipsen på andenpladsen.

For Høst Husted, der tidligt på sæsonen brækkede en hånd i et fald, har sommeren været frustrerende, men nu ved hun i hvert fald, at hun stadig har det spil, der i 2019 var med til at gøre hende til guldvinder i VM for pigehold.

Hos mændene skulle der målfoto til, før William Gøth Rasmussen blev udnævnt som vinder i -2, som også Søren Moldow sluttede i, mens Oliver Wendt og Kristian Didriksen delte tredjepladsen i -1. Turneringsbestemmelserne taler om omspil ved ligestilling, så Moldow undrede sig over, at bedst på de sidste 18 huller skulle afgøre, men arrangørerne tolkede reglerne sådan, at der kun skulle være omspil, hvis det gjaldt selve pokalen.

EM for drengehold på Furesø

Furesø GK har fået tildelt arrangementet af EM for drenge 2021. Terminen er 6-10. juli, og forventningen er, at 22 nationer vil deltage.

Forberedelserne til mesterskabet, der vil kræve hjælp fra mange frivillige fra klubben, er allerede i gang og støttes bl.a. af to unge idrætspraktikanter, Nete Malin og Niklas Jensen.

NOTER

HJARBÆK FJORD GOLF CENTER

har indgået et samarbejde med JOK Golfskole, hvor træning, spil på banen, socialt samvær og gastronomi kommer til at gå op i en højere enhed. Manager Jan Storgaard fortæller, at der foreløbig er fastlagt 13 golfskoler fra april til september, og at seks af dem allerede er udsolgt. VENTELISTE I KOKKEDAL. I Kokkedal er det fastsatte maksimumtal for medlemmer 1200, så da der pludselig var 1250, blev der lukket for tilgang og oprettet en venteliste. Den er gratis at stå på, og når man melder sig til den, får man en gratis prøverunde.

SØNDERJYSKE MESTRE. 62 spillere fra syv klubber deltog i Haderslev i de sønderjyske mesterskaber 2020. Vinderne hos hhv. kvinder og mænd blev Karen Gudnadottir (billedet) og Mikkel Jensen, begge Sønderjyllands GK.

your golf

ENJOY GOLF Rømø Golf Links

Rømø Golf Links ligger direkte ud til Vadehavet og Vesterhavet. Banen er anlagt efter de gamle traditionelle skotske linksbaner. Golfbanen præges blandt andet af 13 søer, kuperede greens og gorsebeplantning med en fantastisk udsigt over havet og klitterne. Driving range, putting green samt indspilsgreen ligger lige uden for restauranten. Så du får rig mulighed for at øve alle facetter af dit spil. På Enjoy Resorts Rømø finder du forkælelse til både krop og sjæl med mange aktiviteter, som f.eks. wellness, pool, spaafdeling, bowling, aktivitetsrum for børnene, fitness, restaurant og 2 golfbaner. Enjoy Resorts Rømø ligger midt i naturen tæt på vandet og med højt til himlen. Så der er god plads til masser af samvær med dine nærmeste.

Der er altid en anledning... Golf

Fri adgang til fitness og weekend 2 nætter (fredag-søndag) i 97 m2 feriebolig for 4 personer - inkl.: 2 x green fee, og 2 x morgenmad

Danmarks Pris pr. person v/4 personer: største wellness 2.600 m2 fra1.228 kr. på Rømø Gælder sæson D:

20.09-02.10 &

Kombinér med 25.10-18.12 2020 en udsøgt middag lørdag aften i Restaurant Ø 6 retters menu ÅBENT 365 DAGE OM ÅRET Vi spiller på sommergreens

for kun 555 kr hele året. extra pr. person

Ekskl. drikkevarer

Vestergade 31, Havneby DK-6792 Rømø Tlf. +45 7475 5655

RØMØ

* Opholdsprisen inkluderer leje af feriebolig og slutrengøring. Fri adgang til pool, fitness, wellness afdeling (børn har adgang ifølge med voksne i udvalgte perioder) , lege- og aktivitetsrum. Fri adgang til internet i alle ferieboliger. El- og vandforbrug afregnes efter forbrug ved afrejse

I alt 56 udslagssteder i to etager med Danmarks eneste Toptracer Range installation i foreløbig 28 overdækkede båse, placerer Smørum Golfklub som en af landets absolut mest brugervenlige.

Danmarks eneste toptracer

På kun otte år er der i 69 lande installeret Toptracer Range på mere end 300 af verdens bedste træningsanlæg til golf, og tallet er fortsat hastigt stigende. På Danmarks formentlig bedste træningsanlæg i Smørum Golfklub er det – trods COVID-19 bump på vejen – også blevet en bragende succes,

Tekst & foto: Frank Undall

Mere end én milliard golfbolde blev der i 2019 slået på driving ranges med Toptracer Range installeret. Siden Smørum Golfklub i februar 2020 igen tog et nyt teknologisk kvantespring op ad mulighedernes stige og etablerede Danmarks første og hidtil eneste system i 28 overdækkede båse, er antallet af spillede rangebolde også steget signifikant her.

Årsagen er ret enkel, for træningsredskabet er intuitivt, det kan bruges af enhver, der vil prøve at spille golf som en pro, det er sjovt at træne med, og det er gratis at bruge. Du betaler blot for de bolde, du slår.

Faktisk går det så godt med aktiviteten på driving rangen i Smørum, at der p.t. er vurderinger i gang om at overdække samtlige udslagsbåse på 1. sal.

Bedre TV oplevelse Topgolf Entertainment Group, der fremstiller Toptracer, blev etableret i 2006 med det hovedformål at skabe en bedre oplevelse for de mange millioner, der så golf på tv, for på den måde at udbrede kendskabet til og glæden ved golfspillet. Hvis du har set golf på tv, har du også set, hvordan typisk en blå streg følger golfboldens flugt efter tee off, så det dels er nemmere at ”se” den lille hvide bold i luften, dels er muligt at levere data om slagets længde med mere.

Kun seks år senere blev løsningen videreudviklet til Toptracer Range, så verdens mange golfspillere (der var i 2012 omkring 52 millioner registrerede golfere), selv kunne få endnu større glæde af teknologien. Nu kunne man ikke blot følge andres slag på en stor skærm, men også sine egne. Siden er løsningen blevet raffineret med forskellige spil, så endnu flere kan bruge Toptracer Range – både til seriøs træning og til underholdning.

Seriøs golf for alle Toptracer er i dag placeret som et af verdens absolut bedste og klart mest udbredte sporingssystemer - og installationen i Smørum Golfklub er den eneste, der findes i Danmark. Her kan alle hygge sig, mens de træner, eller blot spiller for sjov med og mod vennerne. Du behøver ikke at have ret meget kendskab til golf på forhånd. Men har du, vil du finde det fascinerende, at du pludselig får så megen glæde ved at træne. ”Vi har i Smørum Golfklub otte programmer, som du intuitivt kan benytte: Warm Up, My Practice, Virtual Golf, Long Drive, Approach Challenge, Closest to the Pin, Point Game og Go Fish. Der er virkelig stor interesse for at bruge Toptracer Range, både fra vores egne medlemmer og fra gæster, der i mange tilfælde kommer langvejs fra”, siger golfdirektør Keld Østergaard Christensen.

Underholdende træning Nogle af spillenes navne siger tydeligt, hvad der er tale om, men der er adgang til masser af muligheder bag de yderste kulisser. For eksempel kan du gemme alle dine slag i My Practice på den gratis smartphone app fra Toptrace Range. Så kan du nemt se dine fremskridt, for eksempel hvor dygtig du bliver til at finde den rigtige afstand ved udslag med dine forskellige køller og jern. Det er guld værd, når du skal ud at spille på banen.

Med Virtual Golf får du serveret 20 af verdens bedste baner, som du kan spille på. Altså næsten som simulatorgolf, men udendørs, og med en anderledes følelse end på indendørs simulatorer, som Smørum Golfklub i øvrigt også har to af.

Spil kod hele verden Går dine ambitioner imod at deltage i verdensomspændende konkurrencer er Approach Challenge en spændende mulighed. Her får du trænet det vigtige indspil, så du bliver skarpere til at placere din bold tæt på pinden – også selv om du skal rette ind

efter et måske ikke helt vellykket drive eller andet slag.

Fremtiden for Toptracer Range byder på endnu mere underholdning, og en af de seneste nyheder er implementeringen af Angry Birds – det ekstremt populære, finskudviklede mobilspil, hvor man med slangebøsser skyder fugle efter bygninger, der braser sammen over grise. Angry Birds er allerede lanceret som det nyeste gameplay- tilbud, og er tilgængeligt på udvalgte Topgolf-spillesteder – dog endnu ikke i Smørum.

Som ved de fleste underholdende sessioner i Toptracer Range er det praktisk, at man ikke altid skal træne alene. Der kan også være op til fire venner eller familiemedlemmer, der kan spille mod/med hinanden i samme udslagsbås.

Gratis Toptracer Driving Rangen i Smørum Golfklub, med 56 udslagsbåse i to etager, er krumtappen i et stort og veltrimmet anlæg med fire 9-hullers sløjfer, en Par-3 bane og en Pitch & Putt bane (i alt 51 golfhuller). Rangen er åben mellem kl. 06.00 og 22.00, og et helt nyt og miljøvenligt LED-lysanlæg og en række varmelamper, gør det til en behagelig oplevelse uanset årstid. ”Som nævnt er det gratis at bruge Toptracer Range. Medlemmer og gæster betaler kun for de bolde, der trækkes i automater, hvor du kan bruge VISA/dankort, eller en app, du frit kan hente til din smartphone. Hvis du ikke har dine egne golfkøller med, kan du leje et halvt sæt i proshoppen for 75 kroner”, siger Keld Østergaard Christensen.

Der er miljøvenligt LED-lysanlæg på driving rangen, når det er nødvendigt i åbningstiden mellem 06.00 og 22.00, og båsene er delvist opvarmede.

DANSK BANE

Haunstrup

Kan en lille flække, der kun huser ca. 350 indbyggere både have egen zoologisk have og en 18 hullers golfbane? Ja, i hvert fald i vestjyske Haunstrup, der ligger 10 km vest for Herning. Her har man i mange år været ”berømt” i nærområdet for sin zoologiske have, Jyllands Parkzoo, men siden 2005 har man også kunnet muntre sig i den lokale golfklub.

Af Lasse Sejdelin Christensen Foto: Lasse Sejdelin Christensen

De ydmyge rammer man møder, når man svinger ind på parkeringspladsen ved Aktiv Fritid, som anlægget kalder sig, vidner om, at man ikke har de samme økonomiske muskler her som i mange andre golfklubber. Baneejer Ulrik Møller og hans kone Lise-Lotte passer og plejer selv det 35 hektar store pay and play golfanlæg, hvilket i sig selv er en bemærkelsesværdig bedrift. Selvom golfbanen i Haunstrup ikke er en bane, der kan bide skeer med de bedste baner i Danmark, er det alt taget i betragtning en rigtig god oplevelse at besøge klubben. De lokale medlemmer er venlige og imødekommende, og ligeså er baneejeren. ”Her er alle velkommen”, siger han.

Rimelige priser og god plads En greenfee på 175 kr. i hverdagene og 220 kr. i weekender skræmmer ingen væk. Til gengæld kan det, at man kan spille banen uden at have DGU-kort, og dermed skal dele banen med pay and play spillere, godt give anledning til lidt betænkelige miner hos nogle typer af inkarnerede golfspillere. Ikke mindst fordi det ofte betyder, at det går ud over spilletempoet. Denne fredag eftermiddag i maj, hvor vi for første gang i dette forår for alvor kan mærke, at solen står højt på himlen, er det dog ikke noget problem. Med kun 200 medlemmer er der som regel god plads på banen, fortæller baneejeren.

Den lille i klassen Når man er en af de mindste i klassen, og man ligger placeret i et golfmæssigt smørhul omgivet af massevis af stærke ”storebrødre”, må man forsøge at skille sig ud fra mængden, hvis man vil have opmærksomhed. Det forsøger man på flere forskellige måder. Som nævnt kræves der ingen banetilladelse. I vinterhalvåret kan man holde

I Haunstrup er alle velkommen

vinterrusten i ave indendørs på en driving range i en ombygget lade, og man kan købe et års medlemskab til blot 2900 kr. Ligeledes har man anlagt et par 6 hul, som bryster sig af at være Danmarks længste med sine 644 meter. Så der er flere gode grunde til at overveje en tur til Haunstrup, frem for til de mere kendte klubber i Herning, IkastTullamore, Trehøje, Holmsland, Holstebro eller hvad der ellers findes af glimrende golfbaner i ”nabolaget”.

Frem med det store værktøj Par 6 hullet 11. er fra rød tee blot 60 meter kortere end fra gul tee, så hvis nogen skulle have flere drivere i udvalget, er det i dag, at den langskaftede med massevis af trampolineffekt skal ud af skammekrogen. Allerede 120 meter væk fra rød tee møder man dog et forholdsvist kraftigt venstre-dogleg, som betyder, at man enten skal krydse en meget høj rough eller kunne slå en draw mod venstre. Fra doglegget er der igen to mindre knæk på fairway. Først til højre og så til

venstre inden man endelig når frem til en vanskelig placeret green, hvor der er en sø i spil i venstre side. Samlet set et særdeles udfordrende og anderledes golfhul, som for de fleste spillere kræver 4 fremragende slag, hvis man skal nå op omkring green med chance for en par.

Golf kan også være pulstræning Foruden det monsterlange hul 11, møder man her på bagni, efter en ordinær forni uden de store udskejelser, flere spektakulære golfhuller. På det 354 meter lange (fra rød tee 274 m.) par 4 hul 13. skal man fx prøve kræfter med en halvø-green, mens både golfsvinget samt hjerte- og lungesystemet bliver testet på par 3 hullet 15. Golfbolden og kroppen skal nemlig finde vej til en green placeret ca. 20 meter over og 171 meter væk fra den gule teeboks, og undertegnede nærmede sig da også max puls, da vi nåede op til green – sådan føltes det i hvert fald. Måske man alligevel skulle investere i sådan en el-trolley… Slå ikke et større brød op end man kan bage Samlet set var det, som nævnt i starten, en fin oplevelse at spille banen i Haunstrup. Man fornærmer næppe nogen ved at konkludere, at banen ikke helt har samme stand, som baner med 3-4 fuldtidsansatte greenkeepere. Det er ej heller forventeligt af en klub med blot 200 medlemmer og et kontingent på under ca. det halve af, hvad de fleste andre golfklubber forlanger for at kunne spille golf på 18 forskellige huller. Hvad banen mangler i tætte mørkegrønne fairways og hurtighed på greens, har den til gengæld i smuk natur og idyl. Særligt den kuperede bag-ni er med en blanding af åbne vidder, skov, små søer og masse af fuglekvidder en naturoplevelse på højeste niveau.

Et ”sportsresort” i Haunstrup ”Det har heller aldrig været intentionen at hamle op, med de traditionelle klubber i Danmark, som har helt andre resurser end os. Vi forsøger ikke at skjule noget, folk ved, hvad de

Kroen er ideel som udgangspunkt for at spille golf på gode golfbaner i nærheden: Brande, Blåvandshuk, Henne, Esbjerg, Give Gyttegård, Holsted, Jelling, Kaj Lykke, Varde, Vejen, Breinholtgård, Royal Oak, Ribe, Skærbæk Mølle eller Åskov. Eventuelt tillæg forhør venligst på kroen.

TILBUD 1:

3 x green-fee, 2 x overnatning m. morgen Ta’-selv-bord, 2 x 2 retters diner. Pris pr. person på dobb. værelse Kr. 1.875,-

TILBUD 2:

Spil golf søndag eftermiddag og mandag: 2 x green-fee, 1 x overnatning m. morgen Ta’-selv-bord, 1 x 2 retters diner. Pris pr. person Kr. 950,-

får herude hos os”, fortæller baneejer Ulrik Møller. Det er blandt andet masser af hygge i en lille og mulighed for at medbringe familier og venner, som ønsker at prøve kræfter med golfspillet på en fornuftig bane. En mulighed som en del faktisk benytter sig af. ”Sidste år rundede vi 6000 gæster, hvoraf ca. halvdelen var pay and play-spillere. Den andel halvdel var reelle greenfee gæster”. Baneejeren fortæller endvidere, at det hele startede tilbage i 2005 med 9 huller, men få år efter lykkedes det at få lov til at udvide, således at man i dag har en rigtig golfbane med 18 huller. ”Ja, nu vi nu havde solgt vores heste og havde jorden, så kunne man jo lige så godt anlægge en golfbane”, siger baneejeren, som i øvrigt ikke selv spiller golf. Foruden golfbanens 18 huller har man også mulighed for at prøve kræfter med tennis og squash, ligesom det også er muligt at bestille overnatning med morgenmad hos Aktiv Fritid. ”Vi har hvert år nogle faste grupper af gæster, som kommer for at spille golf og overnatte, men det er ikke noget vi gør så meget ud af at reklamere for”. Med lidt god vilje og en frisk marketingstrategi kunne Haunstrup som by - og baneejeren - måske brande Aktiv Fritid som det lille ”sportsresort” i det vestjyske, hvor alle er velkommen.

HAUNSTRUP GOLF

18 huller - hverdage Senior Junior 175,100,-

18 huller - helligdage og weekends Senior 220,- Junior 125,-

Golf for alle - hul 10-18 alle dage Senior 150,Junior 90,-

NÆSTVED GOLFBANE

This article is from: