5 minute read
GRENAA: NATUR OG SKØN GOLF
Grenaa
Hul 18 op mod klubhuset.
Advertisement
Naturstier, ynglende fugle Galgebakke og skøn golf
En runde på Grenaa GK byder på lækker golf, en overvældende naturoplevelse, Karen Blixens golfkøller og meget mere.
Af Svend Novrup Foto: Mette Novrup
Det kan være en god ide at komme i god tid til sin golfrunde på Grenaa GK. Så har man tid til en kop kaffe eller andet fra Golfcafeen, mens man fra terrassen sammen med adskillige selskabeligt anlagte ser ud over det smukke, frodige anlæg med statelige parktræer, udsigt over øveområder, spil på 18. hul og måske pro’en Arild Townhill, der underviser juniorer.
Det kan kun skærpe lysten til en tur på banen, der har en misundelsesværdig kvalitet på trods af, hvor få der er til at pleje den: En heltids- og to deltidsgreenkeepere samt en lærling.
Frivillige Der er godt nok også mange frivillige, der hjælper til i klubben. Op mod 80 af de 590 medlemmer er aktive i arbejdet med at holde klubben i topklasse. I marketing og IT-udvalg, i Husudvalg, der fungerer som en slags kollektiv pedel, i Skovudvalg og et Søudvalg, der bl.a. holder søerne rene, så de smukke åkander kan trives, og så de ynglende knopsvaner i søen, der omgives af 11. hul, altid nyder deres tilværelse.
Dejlig parkbane Banen er en oplevelse. Den frodige parkbane har huller i alle retninger, også med dogleg til begge sider; træer og buske i en naturlig blanding; solid rough, som ikke ligger alt for tæt på fairway; to søer, som dog kun er i spil på to huller; et passende antal bunkers; og så vil blæsten ofte være noget af en udfordring, uanset om den – normalt – kommer fra nordvest, eller den piver lige ind fra Kattegat i øst.
Hul 16 set fra luften.
Signaturhullet 16 På 16 er der normalt medvind, og her er udslaget højt hævet over fairway og endnu mere over green. Det er par-4 270/260/250 m langt fra de tre teesteder, og man har de fleste dage chance for at slå sit livs længste drive. Plejer du ikke at kunne nå green i to, så skal du her snarere passe på ikke at gå over
GRENAA GOLFKLUB
Vestermarken 1, 8500 Grenaa Tlf 86 32 79 29 18 huls bane med tre længder: 5892-5344-4912 (Par 72) CR 78,3-74,8-72 (Par 72) SL 140-132-126 (Par 72) Toilet/vand på hul 12 Hjertestarter ved klubhuset Tager Golfhäftet. Greenfeeaftaler med mange jyske klubber. Medlem af Mer’Golf, hvor medlemmerne i Ebeltoft, Mollerup, Norddjurs, Søhøjlandet og Grenaa for kr. 800 pr. år kan spille hinandens baner 12 hullers pay&play par-3-bane til greenfee kr. 100 Par-3-medlemskab muligt Grenaa er blandt de baner, Pejsegården i Brædstrup samarbejder med om golfophold.
green – eller måske på ikke at have i den lille dal foran green.
Udsigten er bjergtagende fra udslaget, og hullet er skåret ud i et skovområde. Et flot signaturhul, men man kan argumentere for, at også 11. hul er et smukt signaturhul, eller at det kunne være 18. hul op mod klubhuset. Det er en meget smuk bane, og hullerne vil huskes forskelligt efter, hvilke dyr og fugle man har oplevet på de enkelte runder.
12 hullers pay&play Tilbage i klubhuset gør formand Anthony Bjerregaard opmærksom på, at man også kan spille en 12 hullers par-3 pay&play bane. 12 huller er usædvanligt, men det er det antal, Gary Player anbefaler som det, mange kan nå at spille i stedet for 18 huller – og banen er meget velplejet.
Sociale aktiviteter Bjerregaard har boet i Grenaa siden 1976 og kender såvel byen som medlemmerne ud og ind. Han ved, at sociale aktiviteter er med til at styrke en klub, og at klubben med fordel kan tage ansvaret for meget af det, der skal fungere godt.
Derfor har den også overtaget golfshoppen og arrangerer demodage. Desuden samarbejder man med Tee-Boxen om simulatorgolf, der holdet folk aktive også, hvis vejret er for surt til udendørs golf.
Banen er aldrig for sur, for den er helårsåben, og det benytter ikke mindst mange svenske spillere sig af. Ganske logisk er man for tiden i gang med at sammensætte et pakketilbud med færge, overnatning og greenfee til svenskere.
Dem om det. Foreløbig kan vi melde, at Grenaa GK i den grad er et besøg værd for GOLFBLADETS læsere.
GRENAA NOTER
KAREN BLIXENS GOLFKØLLER
På væggen i klubhuset hænger et sæt golfkøller af bambus, der har tilhørt Karen Blixen. De er formentlig fremstillet til hendes far William Dinesen, og de blev fundet på loftet på Katholm Gods og skænket til klubben af Peter Collett.
TRE VANDRERUTER har udgangspunkt i klubben: Rød, blå og gul, der er fra 2,8 til 4,2 km lange og byder på fine naturoplevelser, bl.a. omkring det gamle henrettelsessted Galgebakken, samt naturligvis en mulighed for at se på – og blive nysgerrig efter at prøve - golfspil. Går man turen, er det naturligt at indlede eller afslutte med en kop kaffe eller andet i cafeen.
Store områder af hullerne bliver slået med ROBOTTER af forskellige størrelser i et projekt, som udføres i samarbejde med Huskvarna, der trækker data fra robotterne og benytter dem i deres udvikling af næste generation af robotter. Her og der tror man, at en robot er kørt fast i kanten af rough, men det skal man ikke tage sig af, for den er bare kørt til sin ladestation.
Grenaa GK har et overvældende rigt FUGLELIV, og da dofbasen.dk i foråret opgjorde, hvilke klubber der havde registreret flest ynglende fugle, var Grenaa øverst på listen med 42 forskellige ynglefugle. Blandt arterne er fugle som gråstrubet lappedykker, taffeland og misteldrossel. Siden er der i alt registreret i alt 81 forskellige fugle.
Grenaa GK har en æstetisk meget tilfredsstillende HJEMMESIDE, hvor man bl.a. kommunikerer sine nyheder til alle gennem meget grundige nyhedsbreve.
SKILTENE, der viser fra hul til hul, er meget smukke og har ofte supplerende oplysninger som dette, der gør opmærksom på, at man ikke skal fortsætte, før man har vendt sig om og nydt udsigten.
Farvelæg golfboldene og vis hvilke steder du har spillet WWW.GOLFMAPS.DK
Telefon: 41 79 27 04