Ugeskr Læger 175/35
26. august 2013
1939
VIDENSKAB Danske læger bør ikke medvirke til rituel forhudsamputation på umyndige drenge Diskussionen om rituel amputation af umyndige drenges forhud blusser op med korte mellemrum. Med afsæt i en dom fra Köln i maj 2012, hvor rituel forhudsamputation blev fundet at være i strid med den tyske straffelov, har der siden sidste sommer kørt en ophedet debat i de hjemlige medier. Stort set alle landsdækkende aviser har haft kronikker og ivrig læ serdebat om emnet, og både radio og tv har bragt ind slag i den bedste sendetid. Læger og befolkning er for alvor begyndt at tage stilling til en kontroversiel ope ration, som hidtil har unddraget sig bred offentlig op mærksomhed. Uafhængige meningsmålinger bragt i Kristeligt Dagblad den 18. februar 2013 og Metro Xpress den 2. juli 2013 har vist et massivt flertal for at sidestille rituel drengeomskæring med pigeomskæ ring, som har været forbudt i Danmark siden 2003. Omskæringsspørgsmålet handler i bund og grund om rettigheder. Om drenges ret til at bestemme over egen krop og seksualitet på den ene side og forældres ret til af religiøse eller kulturelle årsager at skære i de res sønner på den anden. At læger inddrages i debat ten, skyldes, at en del af operationerne udføres eller superviseres af læger, og at vi som faggruppe har sær lige forudsætninger for at vurdere de sundhedskonse kvenser, som både fortalere og modstandere fremhæ ver.Hvad sundhedskonsekvenserne angår, vurderede den amerikanske børnelægeforening i 2012, at for hudsamputation nedsætter risikoen for urinvejsinfek tion i de første leveår og reducerer risikoen for hiv/ aids, sexsygdomme og peniscancer senere i livet [1]. Over for denne vurdering står en stribe europæiske børnelæge- og børnekirurgselskaber, nationale læge foreninger og individuelle lægelige eksperter med den diametralt modsatte opfattelse af den foreliggende evidens [2]. Man kan roligt sige, at der ikke er trans atlantisk konsensus om hverken de helbredsmæssige konsekvenser eller de lægeetiske forhold, der er knyt tet til rituel drengeomskæring. I det seneste nummer af Danish Medical Journal præsenterer Thorup et al en opfølgning af 315 drenge, som blev rituelt omskåret på Rigshospitalet frem til 2003 [3]. Der opstod akutte komplikationer hos 2,9% (infektion, blødning og anæstesikomplikationer), og yderligere 2,2% måtte reopereres som følge af senere tilkomne komplikationer. At i alt 5,1% fik komplika
tioner efter at være blevet opereret af erfarne børne kirurger på et universitetshospital, bør én gang for alle aflive myten om, at forhudsamputation er et risi kofrit »niv i tissemanden«, som det er blevet hævdet i debatten. Regering og Folketing bør tage stilling til, om ra ske danske drenge ved lov skal sikres retten til at be stemme over egen krop og seksualitet på linje med danske piger, eller om forældre fortsat skal have lov til at få skåret forhuden af dem. Sundhedsstyrelsens notat om rituel drengeomskæring fra juni 2013 bidra ger med én sundhedsfaglig vinkel på problemstillin gen. Men notatet behandler ikke det centrale, nemlig rettighedsspørgsmålet, og det forholder sig heller ikke seriøst til de sexologiske aspekter [4], herunder den oldgamle jødiske visdom, at forhudsamputation nedsætter den seksuelle følsomhed og dermed nydel sen for både manden og hans partnere. Lægeforeningen tog for nylig afstand fra rituel drengeomskæring af lægeetiske grunde, men ud trykte samtidig bekymring for, at et forbud vil kunne medføre en stigning i risikabel »køkkenbordskirurgi« [5]. Lægeetisk uforsvarlige operationer bør imidlertid ikke udføres af læger, blot fordi ikkelæger, som ellers vil foretage dem, risikerer at forvolde endnu større skade. Dette grundlæggende princip kommer tydeligt til udtryk i vores syn på lægers medvirken til tortur og pigeomskæring. Ihukommende den hippokratiske ed om først og fremmest ikke at forvolde skade (primum non nocere) bør danske læger tage stilling til, om rituel forhudsamputation på umyndige drenge over hovedet skal være en lægeopgave i dagens Danmark. Eller om læger fremover skal holde sig langt væk fra et rettighedskrænkende og langt fra risikofrit indgreb uden skyggen af relevante helbredsgevinster for drenge og mænd i vor del af verden. Litteratur 1. American Academy of Pediatrics Task Force on Circumcision. Circumcision policy statement. Pediatrics 2012;130:585-6. 2. Frisch M, Aigrain Y, Barauskas V et al. Cultural bias in the AAP‘s 2012 technical report and policy statement on male circumcision. Pediatrics 2013:131:796800. 3. Thorup J, Thorup SC, Ifaoui IBR. Complication rate after circumcision in a paedi atric surgical setting should not be neglected. Dan Med J 2013;60(8):A4681. 4. Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M. Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based cross-sectional study in Denmark. Int J Epi demiol 2011;40:1367-81. 5. Jaszczak P. Omskæring bør være et personligt valg. Ugeskr Læger 2012;174: 2675.
LEDER Morten Frisch
Korrespondance: Morten Frisch, Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S. E-mail: mfr@ssi.dk Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk