2014 04 01 Morten Frisch: Tidsskrift for Jordemødre, kommentar, marts 2014 by Morten Frisch

Ti dsskri ft for

jordemødre

Små skridt der tæller på vægten 9 Risikoen ved størrelse XXXXL 12 Graviditet og fødsel efter gastrisk bypass operation 22

3 / 2014 årgang 124 jorde mode rf ore ninge n.dk

Dompappen var tidligere en almindelig burfugl ikke mindst fordi hannerne kunne synge de melodier, som de havde hørt under opfostringen. Fuglen har sit navn fra det tyske ”dompape”, derbetyder domprovst, hvis festdragt ligner dompappens. Der findes to varainter af dompappen i Danmark: Lille dompap i den vestlige del af landet og stor dompap i den østlige. De to er imidlertid umiddelbart svære at skelne. Dompappen er 16 cm lang og tilhører finkefamilien.

Af anne-marie kjeldset

Det normale køn Moden ændrer sig. Også når det gælder den ønskede størrelse på kønslæber. Det og meget andet kunne man høre om på GynZones årlige symposium, der var arrangeret i samarbejde med Jordemoderforeningen. Af Anne-Marie Kjeldset

Hvor lange er de små kvindelige kønslæber i gennemsnit? Og er de altid skjult bag de store kønslæber? Og hvad får kvinder til at føle sig så dårligt tilpas med deres kønsdele, at de vælger at få dem opereret? Det har Annemette W Lykkebo, der er overlæge ved Kolding Sygehus, undersøgt. Resultatet fortalte hun de godt 100 deltagere, der havde fundet vej til symposiet i Århus den 13. marts. På baggrund af en stigning i antallet af kønslæbeoperationer satte overlægen sig for at undersøge, hvordan det egentlig forholder sig med størrelsen af de udvendige kvindelige kønsorganer, og i hvilket omfang kvinder føler sig normale eller unormale på det område. 250 kvinder, der var henvist til gynækologisk ambulatorium på Kolding Sygehus af anden årsag, blev bedt om at indgå i undersøgelsen, hvor de små kønslæber blev målt på yder- og indersiden. Variable som alder, højde, BMI, paritet og brug af hormoner blev noteret og det blev beskrevet, om de store kønslæber dækkede de små. Endelig blev kvinderne bedt om at fortælle, om de opfattede deres kønsdele som normale.

Antallet af kvinder, der får foretaget operationer på kønslæberne, lå i 2012 på 693. Knap halvdelen blev foretaget på offentlige sygehuse og resten hos praktiserende gynækolog eller i privat regi. Siden loven blev ændret i 2003, har det været forbudt at foretage kvindelig omskæring forstået som alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelige ydre kønsorganer af kulturelle eller traditionsbestemte grunde. Lovgivningen blev til for at forhindre omskæring af piger og unge kvinder, men har siden skabt debat om voksne, myndige kvinders mulighed for selv at vælge en kosmetisk operation. Når der bliver foretaget operationer i dag vil indikationen for eksempel være gener i forbindelse med fysisk udfoldelse, sport eller sex. En del kvinder, der dyrker cykling på et højt niveau, får reduceret kønslæberne. De kvindelige kønslæber bliver ikke længere med alderen, og fødsler gør dem heller ikke større eller længere. Der er en tendens til at

labia minora er mindre ved stigende BMI. Men hvor lange er de små kønslæber så – og hvem er det, der føler sig unormale? - I lærebøger kan vi læse, at de ydre kønslæber altid dækker de små. Men det er ikke rigtigt, så de må skrives om, sagde Annemette Lykkebo. For hvis fagfolk sidder inde med en fejlagtig opfattelse af, hvordan den kvindelige anatomi normalt ser ud, hvordan skal kvinderne så kunne have et mere nuanceret og realistisk billede? Undersøgelsen viste, at kun hos 45 procent var de små kønslæber dækket af de store. 87 procent af kvinderne opfattede deres kønsdele som normale. Blandt de 13 procent, der ikke følte sig normale, havde tre ud af fire synlige små kønslæber. Den gennemsnitlige størrelse på en lille kønslæbe er 15.5 mm.

Danske jordemødre i Norge

Program og præsentationer fra symposiet findes på www.gynzone. dk under Symposium 2014.

Foto: Istock

2 Tid s s k r ift fo r j ordemødre 3 / 2014

Der er delte meninger blandt norske jordemødre om danske jordemødres egnethed til at varetage patologiske gravide og barslende. Det fremgår af et indlæg i det norske sygeplejeforbunds blad, Sykepleien, den 3. marts. ”De danske jordemødre kan have problemer med at håndtere de mest syge patienter, fordi de ikke har en sygeplejeuddannelse”, siger et medlem af landsstyret i Norsk Sykepleierforbund, der organiserer jordemødre i konkurrence med den norske Jordmorforeningen. ”Vores erfaringer med danske jordemødre er vældig gode”, siger en leder af en fødeafdeling. Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, skriver i et indlæg til Sykepleien, at det er rigtigt, at den danske jordemoderuddannelse ikke bygger på en sygeplejeuddannelse ”De (danske jordemødre, red) har derimod en jordemoderuddannelse, der kvalificerer dem til alt arbejde med den raske og syge gravide, fødende og barslende kvinde og det raske og syge spædbarn. Den danske jordemoderuddannelse omfatter farmakologi, iv-medicingivning, venflon-anlæggelse, pasning af epiduralblokade og meget mere”. Indlægget forventes at blive bragt i det kommende nummer af Sykepleien.

Hvad gør omverden ved gravide? Grit Niklasson er den nittende jordemoder på dansk grund, der har gennemgået en forskeruddannelse og dermed kan kalde sig ph.d. Det skete, da den nordjyske jordemoder forsvarede sin afhandling den 14. marts i Aalborg. Afhandlingen er en analyse af samfundsmæssige og kulturelle påvirkninger i graviditeten, der er med til at danne kvinders oplevelse af normalitet og risici. Afhandlingen fås ved henvendelse til Grit på GRN@ucn.dk.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.

Småt

Dompappen er ikke dum

19 danske jordemødre kan kalde sig ph.d.

Møde i Nordisk Jordmorforbund Styrelsen i Nordisk Jordmorforbund mødes en gang om året. Udvikling af den bedste faglighed og fyldte meget på mødet i marts. Af Lillian Bondo

Oprindelig havde vi aftalt et tredagesmøde, med en af dagene helt helliget uddannelsesdebat, men vores finske kolleger havde en presset tidsplan og var nødt til at korte mødet ned til de vanlige to dage, hvorfor uddannelsesmødet bliver holdt i Danmark i august i stedet. Vi startede med en runde fra hver af de tilstedeværende nationale jordemoderforeninger samt den svenske fagforeningsorganisation, Vårdförbundet, der samler fire professioners, herunder jordemødrenes, interessevaretagelse under sig. Vårdförbundet er ikke som sådan medlem af NJF, men var inviteret med i forhold til flere punkter, hvor et bredt input var af interesse, herunder EU-direktivet og den nordiske samarbejdsaftale om fælles autorisation i Norden. Vi har problemer, der er meget ens – og så har vi problemer, der er meget forskellige. Det fyldte meget at drøfte, hvordan vi som professionsforeninger støtter udviklingen af den bedste faglighed. Hvordan sikrer vi i lande, der alle er omfattet af den øgede tendens til medicinske løsninger af forhold, der enten kan forebygges eller behandles med god jordemoderindsats, at vi kan vende denne udvikling? Et vigtigt led i denne indsats er selvfølgelig arbejdet for konstant at udvikle uddannelsernes indhold og styrke – og det vender vi tilbage til i august. Men også indflydelse via kontakt med politikere blev delt landene imellem – især var der fokus på det svenske initiativ: Nu är det nog! Initiativet er affødt af den uhyrlige jordemodermangel, der især har præget Stockholm, Gøteborg og Skåne, men som i princippet omfatter hele landet, og bliver aktualiseret over de næste år, med manglende uddannelseskapacitet og afgang af ældre kolleger. Ligeledes fik vi drøftet, hvordan vi fastholder et fælles nordisk arbejdsmarked for jordemødre. Tendensen er, ikke mindst set fra Sundhedsstyrelsen i Danmark, at det er besværligt at have to systemer, EU og Norden – og man vil helst blot have EU. I de nordiske jordemoderforeninger var vi enige om, at det har en arbejdsmæssig værdi at kunne flytte relativt let mellem landene, for slet ikke at tale om den store kulturelle værdi det har for en fælles nordisk opfattelse af jordemoderarbejdet og dets styrke. Vi vil henvende os sammen til Nordisk Råd for at arbejde for at fastholde den enkle indgang i hinandens arbejdsmarkeder.

Læs mere på www.sykepleien.no. Får ikke være ansvarlig på vakt. 3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

9 Små skridt der tæller på vægten

8-13

Samarbejde mellem region og kommune Hvidovre Hospital satser på at aktivere kommunerne i tværfaglig indsats for gravide med et BMI på 30 og derover. Overvægtige gravide, der støttes over sektorgrænserne, har større chance for at fastholde et opnået vægttab.

11 Anmeldelser 12 Risikoen ved størrelse XXXXL 20 Det handler om tilknytning 22 Graviditet og fødsel efter gastrisk bypass operation

Foto: Anne-Li Engstrøm

25-26 Resume af forskning

Rituel omskæring af drenge

27 Faq side 27 28 Rituel omskæring af drenge 31 Nye kriterier for erstatning ved brystkræft 32 Generalforsamlinger 2014

Amerikanske pædiateres påstande om sundhedsfordele ved drengeomskæring tilbagevises af europæiske læger. I Danmark har Sundhedsstyrelsen ikke overblik over hvor mange drenge, der omskæres, men en vurdering lyder på mellem 1.000 og 2.000 drenge hvert år

indhold

34 Meddelelser 36 Se dig for

Jette Poder

Jordemoderforeningens

Ansatte:

formandskab:

Anne-Marie Kjeldset

postboks 2217

Lillian Bondo

redaktør

bejder

1018 København K

landsformand

amk@jordemoderforeningen.dk

jpo@jordemoderforeningen.dk

telefon 46 95 34 00 (hovednummer)

lib@jordemoderforeningen.dk,

telefon 46 95 34 04

fax 46 95 34 10

telefon 46 95 34 01 eller

Anne-Mette Schroll

telefon 46 95 34 07

www.jordemoderforeningen.dk

23 43 94 33

Udviklingskonsulent

Kit Dynnes Hansen

Studentermedhjælp

Sekretariatet har åbent på hverdage

ams@jordemoderforeningen.dk

kaw@jordemoderforeningen.dk

mellem 9 og 16, fredag dog 9 til 15

næstformand

telefon 46 95 34 03

kit@jordemoderforeningen.dk

Jan Helmer

telefon 46 95 34 11

telefon 49 22 61 62 eller 61 38 34 46

direktør

forhandlingsleder

jhe@jordemoderforeningen.dk

lma@jordemoderforeningen.dk

telefon 46 95 34 02

telefon 46 95 34 06

Jordemoderforeningen Sankt Annæ Plads 30

leder

Foto: Claus Boesen

6 Samarbejde mellem region og kommun

sekretær og informationsmedar-

Kasper Wielandt

Lene Maigaard

Mette Rasmussen

Studentermedhjælp mer@jordemoderforeningen.dk telefon 46 95 34 08

Sanne Aakermann Østrup Juridisk konsulent sao@jordemoderforeningen.dk

“Hvis du synes, at det lyder som en trussel mod dit arbejde med at sikre rolige forløb på et højt fagligt niveau og med en videreudvikling af din viden og en passende honorering for at stille dig til rådighed i alle døgnets timer, i andres ferier, fridag og helligdage – så har du ret. ”

Demokrati og professionsudvikling I de kommende uger afvikler alle kredse generalforsamlinger. Alle arrangementer kan findes i det nummer af Tidsskrift for Jordemødre, som du har i hånden/ruller ned over skærmen i dette øjeblik. Hvorfor fremhæver jeg nu det, når det er skrevet andetsteds? Det gør jeg, fordi det er nøjagtig 111 år og syv måneder siden, at jordemødre fra hele landet rejste til København for at stifte en forening, der skulle arbejde for fag og for vilkår – på trods af trængsler, svær økonomi, dårlig samfærdsel og travlhed… Og sådan noget behøver man ikke kun huske, når det er jubilæum. Det skal man huske på, hver gang der er grund til at glæde sig over at leve i et land, hvor der er frihed til at organisere sig og stå sammen om at bedre arbejdsvilkår, bedre honorering og sikre en høj faglighed. Af Finansministeriets Vækstplan fremgår det, at man vil spare 12 mia. kr. frem til 2020 gennem 'øget fokus på effekter og resultater, digitalisering og velfærdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbejde, bedre regulering og et styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb’. Hvis du synes, at det lyder som en trussel mod dit arbejde med at sikre rolige forløb på et højt fagligt niveau og med en videreudvikling af din viden og en passende honorering for at stille dig til rådighed i alle døgnets timer, i andres ferier, fridag og helligdage – så har du ret. Vi kan ikke alene og hver for sig dæmme op for den flodbølge af besparelseskrav og rationaliseringer, som vores politiske ledelser mener, at de kan påføre os og fremtidens familier. Vi kan kun sammen, og sammen med andre, der arbejder for sundhed og velfærd, rejse de spørgsmål, der skal rejses, forsvare de vilkår, som skal værnes og stille de krav, som vi er parate til at stille en samlet jordemoderstand og samarbejdspartnere bag. DERFOR – skal du komme til generalforsamling og være med til at sætte præg på det kommende år i Jordemoderforeningen, stille op som kongresdelegeret eller bakke op om dine tillidsvalgte, så det bliver en stærk position at være tillidsrepræsentant – selv i en nedskæringstid. Og så i øvrigt udveksle nyheder, kram og gode ideer med dine kolleger! Vores formødre kunne – og vi kan. God generalforsamling, alle kredse.

Lillian Bondo, formand

telefon 46 95 34 11

Zenia Povlsen Bogholder zep@jordemoderforeningen.dk telefon 46 95 34 09

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Samarbejde mellem region og kommuner Hvidovre Hospital satser på at aktivere kommunerne i tværfaglig indsats for gravide med et BMI på 30 og derover. Overvægtige gravide, der støttes over sektorgrænserne, har større chance for at fastholde et opnået vægttab. A f A n n e tte H a ger u p, j o u r n a lis t. Fo to : C la u s Boesen

En skridttæller i kombination med hyppige besøg hos en diætist har vist sig at være et effektivt middel til at kontrollere vægten hos overvægtige gravide. Hvidovre Hospital har i forbindelse med et forskningsprojekt tilbudt gravide med et BMI på 30 og derover at deltage i en livsstilsintervention under hele graviditeten (se artikel side 9). Og erfaringerne herfra siger, at mere end 60 pct. af målgruppen tager imod tilbuddet. Livsstilspakken er i dag et tilbud til overvægtige gravide, der skal føde på Hvidovre Hospital. Udfordringen består nu i at fastholde livsstilsændringerne, når fødslen er overstået, og den nybagte mor har forladt hospitalet. Skal indsatsen lykkes, er det nødvendigt at involvere den kommunale sektor og sikre, at hjemkommunerne står klar med et tilbud til mødrene, fortæller projektkoordinator på Hvidovre Hospitals gynækologisk/obstetriske afdeling Elisabeth Friis Fredskilde. Hun står i spidsen for et udviklingsprojekt, der netop sigter mod at etablere en sammenhængende, tværsektoriel indsats for overvægtige gravide/mødre. Hvidovre Hospital ønsker at skabe et sammenhængende proaktivt forløb, som indledes i graviditeten - på hospitalet og som følges op i et sammenhængende forløb efter fødslen - i hjemkommunen. Foreløbig omfatter projektet kun Hvidovre Hospitals optageområde, hvor Hvidovre og Tårnby Kommuner indtil videre har etableret tilbud målrettet overvægtige barslende. - I en projektgruppe med kommunerne er vi ved at udarbejde et materiale, som

6 Tid s s k r ift fo r j ordemødre 3 / 2014

kan give en idé om, hvordan en fremtidig samarbejdsmodel kunne se ud. Tanken er at udvikle en slags ’toolkit’ med idéer til indholdet i et opfølgende tilbud, som vi kan brede ud til alle de øvrige kommuner i optageområdet. Andre hospitaler og andre kommuner i Region Hovedstaden deler vi selvfølgelig gerne vores viden med, fortæller Elisabeth Friis Fredskilde. Projektet er en udløber af et større samarbejdsprojekt mellem Hvidovre Hospital og Tårnby, Brøndby og Hvidovre Kommuner med fokus på at sikre et sammenhængende forløb gennem graviditet, fødsel og barsel. Indsatsen er finansieret via projektmidler fra Region Hovedstaden og løber foreløbig til april 2015.

Højt BMI en risikofaktor Overvægt er forbundet med risici for både gravide og deres fostre. Ifølge Sundhedsstyrelsen øger overvægt risikoen for blandt andet svangerskabsforgiftning, fødselskomplikationer og diabetes hos den gravide. Moderens overvægt øger desuden risikoen for, at barnet senere bliver overvægtigt og udvikler diabetes. - Mange gravide er rigtig glade for det tilbud om kost- og motionsvejledning, de får her på Hvidovre Hospital i løbet af graviditeten. Vi vil søge at få kommunerne til at indse hvilke fordele, der er forbundet med en forebyggende indsats på dette område. For eksempel kan vi for ganske få midler forebygge, at to personer udvikler diabetes. - Kvinderne er topmotiverede, fordi de ønsker det bedste for deres barn. Det gælder om at gribe den motivation og

bygge videre på den, fortæller Elisabeth Friis Fredskilde. Hun tilføjer, at man i både Hvidovre og Tårnby Kommuner i dag har ansat sundhedskonsulenter, som bl.a. har til opgave at udarbejde det kommunale tilbud til de nye mødre. - Vi skal have etableret en mere formaliseret overlevering af de overvægtige kvinder, som har fulgt livsstilsprojektet på Hvidovre Hospital og som ønsker at arbejde videre med deres nye livsstil i hjemkommunen efter fødslen, siger Elisabeth Friis Fredskilde. Hun håber, at flere kommuner vil etablere opfølgende tilbud, som kan støtte kvinderne i at få konsolideret deres nye, sunde vaner. - Tilbudene i Tårnby og Hvidovre Kommuner danner netop en ramme for, at de fortsat kan støttes i at holde troen og motivationen oppe. Og det har bl.a. vist sig, at flere fortsætter med at støtte hinanden efterfølgende i cyberspace i form af facebook-grupper efter, at forløbet i kommunens tilbud er slut, fortæller Elisabeth Friis Fredskilde. Det er hendes håb, at regionen og kommunerne vil satse på forebyggelse af overvægt hos gravide, når de i fællesskab skal formulere den ny sundhedsaftale, der skal gælde fra 2015.

Fit Newborn i Hvidovre Kommune Ledende sundhedsplejerske i H vidovre Kommune, Ellen Bonde-Pedersen, efterlyser også fra sin stol et mere udbygget og standardiseret samarbejde med fødestederne. - Vi tager selv fat i de overvægtige mødre, når vi møder dem ude i hjem-

mene. Men vi er i høj grad afhængige af, at jordemødrene aktivt gør opmærksom på de gravide, der har et for højt BMI og som dermed er i målgruppen, der vil have gavn af livsstilsændringer. - Vi vil også rigtig gerne vide, hvilke interventioner hospitalet har foretaget sig i forhold til den overvægtige mor, mens hun var gravid. Hvad er der sket på hospitalet, og hvordan kan vi i sundhedsplejen følge op på evt. initiativer? Det er vigtigt, at borgerne føler, der er en sammenhæng i tilbuddene, og at sundhedsbuskaberne er enslydende. - Som sundhedsplejersker vejleder vi i forvejen de nybagte familier om sund og ernæringsrigtig kost m.m. Nybagte mødre er som regel meget fokuserede på at komme tilbage til den vægt, de havde, før de blev gravide. Vi skal støtte deres motivation til livsstilsændringer, så snart de kommer hjem med

barnet, siger Ellen Bonde-Pedersen. Hvidovre Kommune har nu igennem et år kørt et kursus med titlen ’Fit Newborn’, der henvender sig til nybagte mødre med for højt BMI. Kurset bygger på Sundhedsstyrelsens guide til vægttab ’Små Skridt’. Kurset løber over ti gange á to timer og hver gang med deltagelse af både en sundhedsplejerske og en diætist. Der fødes hvert år omkring 600 nye Hvidovre-borgere. Statistisk set vil ca.10 pct. af dem være født af mødre med et BMI over 30.

Brobygning Tidligere fremgik det af fødselsanmeldelsen, hvis en nybagt mor havde et BMI over 25. - Den oplysning følger ikke længere automatisk med, når vi får meddelelse om, at kommunen har fået en ny borger, fortæller sundhedsplejerske i Hvidovre Kom-

Elisabeth Friis Fredskilde (t.h.) er projektleder for et udviklingsprojekt, der skal få indsatsen for overvægtige gravide til at hænge bedre sammen med den indsats, de får i kommunerne efter fødslen. Diætist og jordemoder Annette Weisleder er også en del af projektet.

mune, Susanne Bjerregaard Matthiessen. Istedet bør ordet glukosebelastning få alarmklokkerne til at ringe. Hvis en nybagt mor har fået foretaget glukosebelastning under graviditeten, vil dette fremover fremgå af fødselsanmeldelsen. Og oplysningen vil automatisk udløse et brev fra sundhedsplejen med tilbud om at deltage i Fit Newborn. - De gravide, der tilbydes en glukose belastning, er enten o vervægtige, har diabetes eller en særlig risiko for at udvikle svangerskabssukkersyge. Derfor tilhører nybagte mødre, der har fået foretaget glukosebelastning un- >>>

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

der graviditeten, netop den målgruppe, vi gerne vil have fat i, fortæller Susanne Bjerregaard Matthiessen. Hun er med i den tværfaglige projektgruppe, der skal søge at bygge bro mellem indsatsen for de overvægtige gravide på hospitalet og den opfølgende indsats i kommunen. Projektgruppen har deltagere fra Hvidovre Hospital samt Hvidovre og Taarnby Kommuner. - Nu prøver vi for første gang at lave en brobygning mellem hospitalets og kommunens tilbud. Det sker ved at invitere diætist Annette Weisleder fra Hvidovre Hospital med til opstartsmøderne på Hvidovre Kommunes Fit Newborn-hold. Formålet er at finde ud af, om diætisten har nogle oplagte kandidater, som kunne have gavn af at deltage i Fit Newborn. - Vores primære opgave er at motivere de overvægtige kvinder til en sund livsstil. Kommunen skal på den lange bane have et tilbud, der gør det muligt for kvinderne at vedligeholde et evt. vægttab og forebygge, at de tager på i vægt. Hvis vi kan få forældrene til at leve sundere, vil det automatisk smitte af på børnene, og på den måde kan vi forebygge, at næste generation udvikler livsstilssygdomme, siger Susanne Bjerregaard Matthiessen.

Glidende overgang På Hvidovre Hospital er en tværfaglig og tværsektoriel indsats i gang for at kunne tilbyde et kontinuerligt og sammenhændende tilbud til sårbare gravide og nybagte familier. Projektet kaldes ’Projekt Sårbare Gravide’ og er et samarbejde mellem Hvidovre Hospital (Region Hovedstaden) og kommunerne i optageområdet. Foreløbig er det kun Hvidovre, Ishøj og Brøndby Kommuner, der deltager i arbejdet. Et af projektets formål er at etablere en effektiv kommunikation mellem sektorerne. Jordemoder Jette Sandø deltager i den del, der handler om kommunikationen med sundhedsplejen i kommunerne., - Det tværfaglige samarbejde skal blandt andet være med til at forebygge efterfødselsdepression ved at sikre, at en begyndende depression opdages. Målet er også, at der bliver fuld opmærksomhed på forhold, der kan være en hindring for tilknytning til barnet. - Det handler om at undgå at spilde tid og viden i de overgange, som kvinden og barnet skal hen over. Og det er særlig vigtigt for de sårbare gravide, fortæller Jette Sandø, der arbejder med de sårbare gravide på Hvidovre Hospital. Hun så gerne, at kontakten mellem den gravide, sundhedsplejersken og jordemoderen blev skabt allerede før fødslen gennem et fælles hjemmebesøg. Et tidligt fælles besøg kunne bane vejen til fælles indsigt i den plan, der, sammen med den gravide, blev lagt for fødslen, barslen, amning osv. - Aktuelt er vi så langt, at jeg har mødt Hvidovre Kommunes sundhedsplejersker, og vi skal snart på vores første fælles hjemmebesøg, og så må vi se, hvordan det fungerer. Erfaringerne derfra må vise os, hvordan vi skal udføre de fælles hjemmebesøg i projektet, siger Jette Sandø. amk

Taarnbys tilbud til mødrene I Taarnby Kommune har nyblevne mødre med et BMI over 28 de seneste fem år haft mulighed for at deltage i et tilbud med særligt fokus på sund kost og motion. Det er typisk sundhedsplejersken, der bliver opmærksom på eventuelle vægtproblemer, når hun første gang er på besøg i hjemmet hos den nyblevne moder. Det er så op til hende at motivere kvinden til at deltage i tilbuddet for overvægtige. - Vi vil gerne have fat i de overvægtige allerede, mens de er gravide. Det ville være optimalt, hvis vi i kommunen løbende kunne fortsætte den intervention, som Hvidovre Hospital i dag tilbyder gravide med et højt BMI, siger ledende sundhedsplejerske i Taarnby Kommune, Susanne Hauzmann. Hun foreslår, at man udvikler en procedure, så svært overvægtige Taarnbyborgere, der føder på Hvidovre Hospital, automatisk bliver henvist til Taarnby Kommunes særlige tilbud for overvægtige nyblevne mødre.

8 Tid s s k r ift fo r j ordemødre 3 / 2014

- Jeg prøver at finde kvindernes stærke sider. De skal særligt i starten sætte sig små og realistiske mål - måske skifte det hvide brød og smørret ud. Ellers mister de modet, siger Anette Weisleder, diætist og jordemoder.

Små skridt der tæller på vægten Af Anne tt e Hage rup, j ournalist

Kost og motion Hvidovre Hospitals tilbud til overvægtige gravide med et BMI på 30 og derover bygger på resultaterne fra det såkaldte TOP study: Treatment of Obesed Pregnant Women, som overlæge Kristina Martha Renault stod i spidsen for på Hvidovre Hospital. Studiet var et randomiseret forsøg med kostomlægning og motion, hvor 450 gravide kvinder med et BMI på over 30 deltog. Undersøgelsen viste, at: • Kvinderne tog 2,3 kg mindre på i graviditeten, end kontrolgruppen gjorde (10,9 kg i kontrolgruppen, der ikke modtog interventionen, og 8,6 kg for dem, der modtog interventionen). • 56 pct. af deltagerne i interventionsgruppen lå indenfor den anbefalede vægtstigning i graviditeten på max. 9 kg, mens kun 39 pct. i kontrolgruppen lå under de 9 kg i vægtstigning. Endelig ændrede interventionsgruppen spisevaner i retning af en sundere kostsammensætning. Kilde: TOP study, American Journal of obstetrics and gynocology (2013). Se omtale af TOP studiet i Tidsskrift for Jordemødre nr. 2-2014, side 26.

Hendes BMI var 43, selvværdet lavt. At bevæge sig orkede hun slet ikke ..... Da den svært overvægtige gravide første gang mødte op hos diætist Annette Weisleder, bestod hendes kost af kæmpe, fedtrige måltider to gange om dagen. I tilgift drak hun tre-fire liter sukkerholdig sodavand dagligt. Hun havde ikke umiddelbart lyst til at ændre vaner, men dukkede alligevel troligt op hver gang til den aftalte konsultation hos diætisten på Hvidovre Hospital. Allerede ved den anden personlige konsultation havde hun skiftet sin sodavand ud med danskvand. I løbet af graviditeten blev kosten langsomt ændret i en mere sukkerfri og fedtfattig retning. Samtidig gik hun i mo tionscenter tre gange om ugen.

Diætist og jordemoder Annette Weisleder fortæller stolt, at kvinden efter fødslen havde tabt sig 20 kg på grund af sin nye livsstil.

Skridt tæller Det er bare én af de mange succeshistorier i kølvandet på Hvidovre Hospitals tilbud om kost- og motionsvejledning til gravide med et BMI på 30 og derover. Tilbuddet består af diætvejledning efter Sundhedsstyrelsens ’Små Skridt’-program. Samt udlevering af en skridttæller. Omkring 400 overvægtige gravide har foreløbig deltaget i livsstilsinterventionen på Hvidovre Hospital siden starten i november 2012. Og rygtet om de små skridt med de store resultater har hastigt spredt sig

blandt de overvægtige gravide i Hvidovre og omegn. - Foreløbig har 30-40 gravide, der egentlig hører til på Rigshospitalet eller Herlev Hospital, søgt om at komme til at føde her på Hvidovre Hospital, fordi de gerne vil deltage i det her tilbud, fortæller Annette Weisleder. Hun er både diætist og jordemoder. - Jeg er som uddannet jordemoder vant til at se på den gravide kvinde som et helt menneske. Den erfaring har jeg god gavn af i mit nye job som diætist og projektleder på Små Skridt-interventionen. De her kvinder ved godt, hvad sund kost er. De ved godt, hvad der er fedtfattigt, og hvad der feder. De fleste af dem har haft vægtproblemer hele deres liv og kæmpet mod overvægten. >>>

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

anmeldelser

- Det handler ikke kun om de rent fysiologiske sider af en velafbalanceret kost, men i lige så høj grad om de psykologiske aspekter. Kost er noget meget personligt. En del af vores identitet ligger i vores indkøbskurv. Den afslører, hvem vi er overfor vores omverden. Jeg kommer tæt på de overvægtige gravide, og de har tillid til mig, fordi jeg ikke moraliserer.

Ikke en slankekur Små skridt er ikke en decideret slankekur, men varige ændringer af kostvaner og dermed vejen til varigt vægttab. - Jeg prøver at finde kvindernes stærke sider, de skal særligt i starten sætte sig små og realistiske mål - måske skifte det hvide brød og smørret ud. Ellers mister de modet. Det handler om at give dem nogle succesoplevelser. Man opnår ikke noget ved at dunke dem oveni hovedet med alt det, de gør forkert. Jo mere ros de får, desto større succes opnår de med deres vægttab, siger diætisten. De fleste kvinder er imellem 13. og 16. uge, når de starter på ’Små Skridt’. Under hele forløbet har Annette Weisleder kontakt med kvinderne hver 14. dag. Hver anden gang møder kvinderne op i hendes konsultation på hospitalet, og hver anden gang kontakter hun dem telefonisk. Alle får udleveret en skridttæller. Den giver ”gevinst” hver gang, de tager et skridt, og det er sjovt at se, hvor mange skridt det er blevet til, når dagen er omme. Der er ikke tale om hård motion, men om en motiverende faktor, der også smitter af på kosten. - Når først de er blevet tændt på at motionere, får de også automatisk lyst til at leve sundere, fortæller Annette Weisleder. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til svan greomsorgen skal kvinder med et BMI over 30 helst ikke tage mere end 6-9 kg på under graviditeten. Og det er primært det mål, projektet på Hvidovre sigter efter. Mellem 62,5 og 65 procent af kvinderne taber sig som følge af Små Skridt-interventionen, viser en opgørelse fra Hvidovre Hospital. - Jeg opfordrer dem altid til at fortsætte med deres nye, gode vaner. Men hvis der ikke bliver fulgt op på kost og motion efter fødslen, er der stor risiko for, at de falder tilbage til deres tidligere, uhensigtsmæssige livsstil. Det er en stor omvæltning at blive mor, og det kan være svært at være sundhedsbevidst, når man skal have gang i amningen, får for lidt søvn og måske skal tage sig af flere andre børn. Af samme årsag følger Annette Weisleder op og ringer til sine kursister to-tre måneder efter, de har født.

10 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

Time to Delivery (TTD) Test

Flerfamilieterapi i praksis – Begreber og teknikker Af Eia Asen og Michael Scholz Hans Reitzels Forlag, 2010 229 sider Pris 298 kr. (vejledende)

Den kliniske

udfordring – Er det mon tid?

MEGET HØJ PRÆDIKTIV POSITIV OG NEGATIV VÆRDI VALIDT RESULTAT PÅ FÅ MINUTTER UAFHÆNGIG AF SPEKULUM UNDERSØGELSE PartoSure™ TTD testen viser en konstant høj NPV 97,4 % og PPV 78,3 % hos patienter, der præsenterer sig i klinikken med risiko for præterm fødsel med kliniske intakte fosterhinder. PartoSure™ TTD testen påviser, om der er PAMG-1 i det vaginale sekret, som er over grænseværdien for de meget lave normale Koncentrationer og dermed tegn på præterm fødsel på trods af kliniske intakte fosterhinder.

www.navamedic.com

Flerfamilieterapi bruges som et terapeutisk redskab i arbejdet med flere familier på en gang. Bogen beskriver gennerelle såvel som mere specifikke forhold omkring flerfamilieterapi ud fra, hvordan metoden anvendes på et familiecenter i London. Bogen synes at kunne bidrage med relevante teknikker for jordemødre, der fx arbejder med fødselsforberedelse og gruppekonsultationer. Bogen går endvidere meget i dybden med problematiske familieforhold bl.a. misbrugsfamilier, omkring arbejdet med skoler når børnene er udelukket fra almindelig undervisning samt børn eller forældre med psykiske problemer og fx spiseforstyrrelser. Bogen indledes med et praktisk afsnit omkring de gennerelle forbehold, når man arbejder med flere familier. Heri berøres underviserens rolle også, og der gives gode ideer til, hvordan underviseren kan være aktiv i arbejdet med flerfamilieterapi. Efterfølgende kommer et større afsnit med praktiske øvelser, som step-for-step beskriver, hvordan en underviser kan anvende en øvelse, hvem øvelsen henvender sig til og hvilket fokus og udbytte, underviseren kan fremhæve. En del af øvelserne er rettet mod almindelige familier og synes derfor at kunne anvendes som isbrydere i begyndelsen af fødselsforberedelse, eller som inspiration til at aktivere par. Størstedelen er dog rettet imod familier med mere komplekse udfordringer.

Afslutningsvist beskriver bogen familiecenterets arbejde med flerfamiliegrupper ud fra familiernes udfordringer. Det er fokuseret primært på familier med problemer og henvender sig ikke udpræget til den almindelige jordemoder, men kunne muligvis være inspiration for jordemødre, der arbejder med udsatte eller sårbare familier. Anmelder Rikke Bodenhoff, jordemoder

Helens bog om børn og sygdom Af Helen Lyng Hansen 256 sider Gads forlag 2013 Vejledende pris 249,00 kr.

Helens bog om børn og sygdom er den sjette og nyeste bog i en række bøger om børn, af den velkendte og anerkendte sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. Helen har i denne bog igen formået at tage fat i et yderst relevant og brugbart tema for forældre, og skrevet en kærlig, faglig og professionel bog herom. Det er tydeligt, at Helen skriver fra hjertet og har ud over sin faglige viden, ord som omsorg og nærværd i højsædet i sine anbefalinger. Bogen er en gave til forældre, der står med et sygt barn af mere eller mindre alvorlig karakter, der ønsker en let læselig bog, skrevet i et forståeligt sprog, og som giver konkrete svar og vejledning i plejen af det syge barn. Bogen kan både bruges som opslagsværk eller læses fra ende til anden. Forrest i bogen er der en liste over ofte stillede spørgsmål om børn og sundhed og med sideanvisning hertil, som for eksempel: Hvad er den normale temperatur? Hvordan beroliger jeg mit syge barn? Må syge børn syge være ude? Og mange flere

brugbare spørgsmål, hvor svaret nemt kan findes inde i bogen. Første del af bogen handler om sygdom generelt, og hvad der sker, når vi bliver syge. Bogens anden del handler om pleje og omsorg af det syge barn, hvordan man observerer barnet og behandler det bedst. Tredje del af bogen handler om lægebesøg, og hvordan man forbereder et barn på dette og den smerte, der eventuelt kan være forbundet herved. Bogens sidste del giver et sygdomsleksikon om børnesygdomme fra de mest almindelige til de mere sjældne. For hver sygdom er der beskrevet symptomer, hvad man selv kan gøre, hvornår lægen skal kontaktes, hvad er behandlingen og om barnet må komme i institution. Alt i alt en brugbar bog, som er nem at overskue, også når man står i den stressede situation med et sygt barn. Bogen har givet mig nogle klare svar og små fif til, hvordan jeg kan hjælpe min søn gennem et sygdomsforløbet så nænsomt som muligt. Bogen er ikke jordemoderfaglig, men forældre venlig. Anmelder Fie Skat Hjørnet, jordemoder

Alternativ behandling – Praksis og fakta. Af Helle Johanssen og Ann Ostenfeld – Rosenthal Munksgaard Forlag Udgivelsesår: 2012 132 sider, 180 kr.

’Alternativ Behandling – Praksis og fakta’ er en letlæselig introduktion til alternativ behandling. Bogen henvender sig primært til professionelle og studerende inden for det etablerede sundhedssystem, men kan læses af

alle, der er nysgerrige på emnet. Alternativ behandling har sin oprindelse blandt de ”kloge folk ” og ”kvaksalverne” og har derfor en hvis mystik over sig. Derfor er der meget skepsis omkring denne praksis. Alligevel benytter 20 procent af den danske befolkning hvert år alternative behandling. Bogen tager dig ud på en rejse hvor dine fordomme bliver sat på spil. Den berører centrale emner som ”udbredelse og brug”, ”alternativ behandling og sundhedsvæsnet”, ”Motiver for brug af alternativ behandling”, ”Behandler- Patient-relations betydning”, ”Mening og Placenbo” mm. Specielt kapitlet om ehandler – patient relation er meget interessant. Hos en alternativ behandler er der ofte fokus på den narrative fortælling, der er tid og imødekommenhed overfor den enkeltes problem, måske noget vi ikke helt kan hamle op med i det etablerede system. Den alternative behandler sætter ofte sig selv i spil, hvilket gør kommunikationen mere ligeværdig. De fleste, der opsøger en alternativ behandler, har forsøgt sig i det etablerede system. Bogen indeholder ligeledes en interessant saglig diskussion om virkning eller placebo effekt, som er sat overfor vores evige behov for evidens. Men er evidensen vigtig, hvis det, den alternative behandler gør, virker for patienten, hvad end det bygger på placebo (måske den bedre behandler – patient relation) eller real virkning? Som jordemødre kender de fleste akupunktur, som er anerkendt indenfor obstetrikken. Bogen henvender sig ikke direkte til jordemødre, men til jer derude, der er nysgerrige på hvad det egentlig er for noget – det der alternativ behandling. Sådan havde jeg det helt personligt, da jeg startede på at læse bogen. Og nu er jeg da blevet en del klogere på akupunktur, zoneterapi, homøopati, urtemedicin og healing. En god og interessant bog. Anmelder jordemoder Maria Bang Jensen

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Risikoen ved størrelse

BMI og bariatri • Betegnelsen bariatri stammer fra det græske ord baros, som betyder tyngde.

Svær overvægt er ikke kun en risikofaktor for mor og barn. For jordemødre udgør de fødende kvinders stigende BMI også en øget risiko for arbejdsskader. I Sygehus Lillebælt har man kortlagt problemet for alle personalegrupper og indført retningslinjer for håndtering af bariatriske p atienter. For jordemødrene var det lidt af en øjenåbner.

• En bariatrisk patient er i Sygehus Lillebælt-regi slet og ret defineret som ’en person, som har en legemsvægt, der giver håndteringsproblemer i sundhedsvæsenet.’ • I 2012 havde ca. 2 procent af de indlagte patienter på Sygehus Lillebælt et BMI over 40. • Over 12 procent af de gravide i dagens Danmark er svært overvægtige.

A f C o n n i e M i k k e ls en , j o u r n a lis t. Fo to : Ma r ia Tuxen Hedegaard

• Ifølge WHO’s klassifikation af overvægt, er et BMI på 25 eller derover = overvægt, et BMI på 30 eller derover = svær overvægt.

12 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

• Svær overvægt er yderligere inddelt i klasser, hvor et BMI imellem 30-34,9 = svær overvægt klasse I eller fedme, et BMI imellem 35-39,9 = svær overvægt klasse II eller svær fedme, og et BMI over 40 = svær overvægt klasse III eller ekstrem svær fedme.

Det var en helt konkret episode på fødeafdelingen på Kolding Sygehus, der var den udløsende faktor for hele det såkaldte bariatri-projekt i Sygehus Lillebælt, der består af sygehusene i Vejle, Give, Fredericia, Middelfart og Kolding. - En rigtig sørgelig sag, konstaterer Ann Mathilde Furrer, cand.scient., og projektleder i sygehusenhedens Afdeling for Kvalitet og Arbejdsmiljø. Sagen handlede om en jordemoder, der reagerede instinktivt, men absolut uhensigtsmæssigt, da hun greb ud efter en svært overvægtig, faldende kvinde. Føds-

len var overstået, og kvinden ville rejse sig fra fødelejet, da hun mistede balancen, og jordemoderen forsøgte at afværge faldet, fortæller projektlederen. Det var før, der fandtes retningslinjer for håndtering af svært overvægtige patienter, og før jordemødrene var blevet opdaterede på den disciplin, der hedder ’at passe på sig selv.’ Desværre endte sagen med, at den pågældende jordemoder fik en alvorlig arbejdsskade, blev erklæret for uarbejdsdygtig og måtte gå på førtidspension. - I dag ville man nok have valgt at lade

den overvægtige kvinde falde, siger Ann Mathilde Furrer.

Bløde hængemaver og store inderlår Episoden satte spot på et nyt arbejdsmiljøproblem, der for så vidt gælder hele sygehusvæsenet; nemlig at det stigende antal bariatriske patienter udgør en øget risiko for personalet. Så sygehusets arbejdsmiljøorganisation søgte og fik fire millioner kroner af Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond til at gennemføre et lokalt tre-årigt projekt, som Syge-

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

- Jordemødrene havde slet ikke den dér ånd om at passe på sig selv, siger Ann Mathilde Furrer, der har stået i spidsen for arbejdsmiljø projektet på Sygehus Lillebælt.

Principper, der skåner jordemoderen

hus Lillebælts ledelse samtidig bakkede 100 procent op og gav yderligere en million til. - At undgå nedslidning og arbejdsskader i forbindelse med håndteringen af bariatriske patienter handler meget om organisation og kortlægning. Altså at vide på forhånd, at der kommer en svært overvægtig patient og så tage de nødvendige forholdsregler; det vil sige skaffe det udstyr, der skal til og mere man-power i det omfang, det skønnes nødvendigt, forklarer Ann Mathilde Furrer. For at kunne vurdere behovet i hvert enkelt tilfælde, udviklede man en såkaldt bariatri-score, hvor belastningsgraden hos en overvægtig patient bestemmes på forhånd, og det viste sig i de indledende analyser hertil, at det ikke kun er patientens BMI, der afgør belastningsgraden, men nok så meget vævsfordelingen og kropsformen hos den overvægtige. Bløde hængemaver, store bagdele og store inderlår opleves således klart mest belastende for personalet, og for jordemødrene er det specielt de meget store inderlår, der skaber problemer. Som jordemoder og medlem af projektets

14 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

arbejdsgruppe, Marianne Færch Olsen, siger: - Hvem har ikke været nødt til at hente hjælp til at holde inderlår, så man kunne komme til, og hvem har ikke haft problemer med at holde et tungt ben hos en overvægtig fødende? På fødeafdelingen i Kolding er der i de senere år anmeldt to arbejdsskader på denne baggrund ud over den alvorlige sag, der blev nævnt indledningsvist. Derudover rapporteres der generelt om træthed i kroppen samt smerter i lænden, ryggen, nakken og skuldrene efter at have håndteret bariatriske patienter. - Så det er noget, vi er nødt til at have fokus på videre frem, fastslår Marianne Færch Olsen.

En aha-oplevelse for jordemødrene Udgangspunktet var generelt, at personalet vidste for lidt om, hvordan de skulle håndtere de meget omfangsrige patienter med et BMI over 35, blandt andet i forbindelse med forflytninger. - Men jordemødrene var de dårligst uddannede af alle. Det var som om arbejds-

2 håndtering af bariatriske patienter på fødeafdelingen • Patienten skal i så vid udstrækning som muligt selv flytte sig, holde ben osv. • Jordemoderen skal være så tæt på kvinden som muligt. For eksempel ved at skubbe fødelejet ind eller ved at bede kvinden lægge sig så tæt ved kanten som muligt. • Også ved eksploration og udvendig undersøgelser skal jordemoderen være så tæt på kvinden som muligt. • Ved påsætning af CTG kan kvinden selv lægge båndene bag ryggen og hive dem frem foran maven.

Jordemoder Vivi Lauridsen er uddannet i bariatrisk patienthåndtering og fungerer sammen med to andre jordemødre som forflytningsvejleder på fødeafdelingen på Kolding Sygehus. Det er forflytningsvejledernes opgave at give viden om, hvordan man kan skåne kroppen videre til sine kolleger, når de møder stærkt overvægtige gravide. - Alle de principper, der gælder, når vi står ved en overvægtig gravid, gælder i princippet for alle gravide – også hos dem, der er nogle små nips, siger Vivi Lauridsen, der er stand-in for en fødende i denne serie af billeder.

1. Der behøver ikke være modsætninger mellem en god arbejdsstilling for jordemoderen og en god fødestilling for kvinden. - Den rygliggende stilling er ikke nødvendigvis den stilling, som jordemoderen vil anbefale til den fødende, men den giver en helt optimal stilling for jordemoderen. Hun vrider ikke sin ryg, og hun kan overskue perinæum. Men kvinden kan sagtens ligge på alle fire eller på siden. Det vigtige er, at lejet er indstillet i højden til jordemoderen, at kvinden og jordemoderen er tæt på hinanden og at kvinden ikke hviler sit ben på jordemoderen, siger Vivi Lauridsen. Derfor lærer Vivi Lauridsen sine kolleger, at de skal bede kvinden om at ligge så tæt på kanten som muligt.

- Hvis den gravide ligger i sideleje, så skal hun ligge tæt ud til kanten, hvor jordemoderen står eller sidder. Kvinden kan evt. hvile benet i en bøjle, siger Vivi Lauridsen.

2. Foroverbøjet stilling belaster lænderyggen med 100-200 kg. Er der så samtidig vrid og måske en fod på hoften eller på skulderen, så er der tale om en meget større belastning af lænderyggen. Kombinationen af foroverbøjet stilling med samtidig vrid er ofte den udløsende faktor ved diskosprolaps. Holder jordemoderen ben for den fødende, så ved man, at et ben vejer 16 procent af kropsvægten (13 kg for en kvinde på 80 kg) og selv om jordemoderen holder benet helt tæt til sin egen krop, så vil det stadig udgøre en risiko for sundhedsskade. 3. - Man får oftest ikke advarsler, når en prolaps er på vej, så man skal undgå den arbejdsstilling fra en start uanset kvindens størrelse, siger Vivi Lauridsen. Kvinden skal i så vid udstrækning som muligt selv flytte sig, for eksempel op i sengen. Hvor jordemoderen ofte vil give en hånd med, lærer jordemødre i Kolding at hjælpe den gravide med selv at flytte sig op i sengen ved at lægge hovedgærdet ned og lægge skridsikre skumgummivaskeklude under hendes hæle.

• Lejet skal indstilles til jordemoderens højde.

>>>

Teksten fortsætter s. 18

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

miljøvinklen var helt ny for dem. De havde slet ikke den dér ånd om at passe på sig selv, siger Ann Mathilde Furrer, der mener, at det hænger sammen med fagets holdningsbårede tradition om at have ubetinget fokus på de fødendes behov. - De andre faggrupper var faktisk dybt forargede over, hvordan jordemødrene står og holder ben og sidder helt tosset for at få fat i barnet, og det tror jeg nok, var lidt af en aha-oplevelse for jordemødrene, siger Ann Mathilde Furrer. Hun vurderer, at projektet har sat sine spor også hos denne i arbejdsmiljøsammenhæng lidt ’tilbagestående’ medarbejdergruppe. - Jordemødre har jo et fysisk belastende job i forvejen, så hvis de skal holde, til de er 60, er de nødt til at lære at passe på sig selv, og mit indtryk er, at de er blevet mere påpasselige i dag, siger projektlederen.

Bariatri-ambassadører Punkt et var derfor også at få uddannet et antal superbrugere indenfor bariatrisk patienthåndtering – både i jordemodergruppen og på alle andre afdelinger – hvorefter forflytningsvejlederne fik til opgave at videregive den nødvendige viden til deres respektive kolleger. På den måde lykkedes det at få spredt budskabet til alle afdelinger i Sygehus Lillebælt. På fødeafdelingen er der foreløbig to uddannede forflytningsvejledere og en mere er på vej, og generelt er bevidstheden om at passe bedre på sin egen fysiske arbejdsevne for opadgående, vurderer Marianne Færch Olsen. Dertil kommer, at det er blevet mere legitimt at tale om den psykiske side af sagen. - Vi er nødt til at begynde at tale om, hvad det gør ved os, når vi træder ind på fødestuen til en stærkt overvægtig kvinde. Generelt er vi jordemødre jo ikke ret gode til at sige fra. Vi er vant til bare at tage de udfordringer, der kommer, men jeg mener, at det bør være acceptabelt at sige fra overfor en bariatrisk fødende, hvis man føler, at man ikke magter det. For eksempel i slutningen af en vagt, siger Marianne Færch Olsen. Hun forklarer, at det i sådan en situa-

16 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

tion vil være til alles bedste at give opgaven videre til en kollega, der er mere frisk fra fad, da en bariatrisk fødsel ikke alene kan være en fysisk udfordring for jordemoderen, men også en etisk balancegang, hvor hensynet til den fødendes værdighed også skal tages i betragtning. Alt sammen noget, der tærer på kræfterne, og derfor ikke bare er ’business as usual.’ - Vi kan se, at problemet bliver større og større, så vi er nødt til at tage det på os og erkende, hvilken udfordring vi står overfor. Det her er kun første skridt i en udvikling, siger Marianne Færch Olsen. I projektrapporten ’Bariatrisk patienthåndtering’ kan man læse, at netop fødegangen foruden røntgen- og operationsafdelingerne er mere udfordrede af den stigende kropsvægt end sengeafsnittene og ambulatorierne generelt. Ann Mathilde Furrer vurderer derfor også, at det er væsentligt at fortsætte indsatsen ikke mindst på disse afdelinger.

Bariatri- projektet * Blev gennemført i perioden 2010-2014 på sygehusene i Vejle, Give, Fredericia, Kolding og Middelfart = Sygehus Lillebælt med tilsammen 5.500 ansatte. * Finansieret med fire millioner kroner fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og en million fra Sygehus Lillebælt. * Formålet er at mindske den fysiske nedslidning i forbindelse med håndtering af et stigende antal bariatriske patienter. * Succeskriteriet er blandt andet, at der ikke rapporteres om fysisk nedslidning af medarbejderne som følge af håndtering af bariatriske patienter i op til fem år efter projektets afslutning, dvs. til udgangen af 2018.

Vær beredt

Spred viden

• Sygehus Lillebælt har indført en såkaldt bariatri-score, som skal udfyldes enten før modtagelsen eller i forbindelse med indlæggelsen af stærkt overvægtige patienter, der enten vejer over 120 kilo, eller som har et BMI på over 35.

• 174 portører og forflytningsvejledere fra Sygehus Lillebælt gennemførte et 3½ dags kursus i bariatrisk patienthåndtering med fuld vikardækning til afdelingerne.

• Ud fra bariatri-scoren vurderes belastningsgraden for personalet, og det besluttes, hvilke særlige hjælpemidler der er behov for, om nogle af disse hjælpemidler eventuelt skal rekvireres fra centraldepotet, og i hvilken udstrækning, der er behov for mere personale. • Formålet er både at undgå arbejdsskader hos personalet, at højne patientsikkerheden og at sikre en respektfuld og værdig behandling af en udsat patientgruppe. • En blød mave, en stor bagdel og store inderlår er erfaringsmæssigt de kropsformer, der giver de største fysiske udfordringer for personalet. Patientens mobilitet og funktionsevne er også en væsentlig faktor i vurderingen af belastningsgrad.

• Kursets indhold blev tilrettelagt ifølge personalets forud udtrykte ønsker og bestod primært af teoretiske og praktiske øvelser med frivillige figuranter. • Efterfølgende havde alle kursister pligt til at undervise kollegerne i egen afdeling. På den måde blev den nødvendige viden spredt effektivt ud i afdelingerne. • 92 procent af alle involverede oplevede undervisningen som relevant i forhold til at forebygge gener ved håndteringen af svært overvægtige

’’

Anvendelse af bariatriske senge og hjælpemidler letter arbejdet, især ved de tunge løft og forflytningerne, men hjælpemidlerne afhjælper ikke den lange rækkeafstand og de dårlige arbejdsstillinger. Nedre hygiejne og/eller indlægning af karter er kompliceret og kræver ofte tre eller flere personer. Det ekstra personale holder lår og mave, så det bliver muligt at udføre opgaven.” Fra Bariatrisk patienthåndtering

Det er nødvendigt at have fokus på den stigende byrde, som et øget BMI i patientgruppen udgør for personalet. Arbejdsskader som følge af håndtering af tunge patienter har sat fokus på problemet, fortæller Marianne Færch Olsen, der har været med i bariatri-projektet og desuden er uddannet vægtstopvejleder.

Sidste fingeraftryk efter 36 år Den 28. marts sagde jordemoder Marianne Færch Olsen farvel og tak til kollegerne på Kolding Sygehus for at gå på pension efter 36 år i fagets tjeneste. Bariatri-projektet blev dermed det sidste, hun fik sat sit fingeraftryk på. En proces, hun i den grad har nydt. - Det har været vildt hyggeligt at være en del af den tværfaglige arbejdsgruppe bag projektet. Alle har lagt stor energi i det lige fra portører til overlæger, og jeg tror aldrig i mit liv, jeg har brainstormet så meget, siger hun. De sidste måneder har Marianne Færch Olsen brugt på at videregive så meget som muligt af den specialviden, hun har oparbejdet dels igennem bariatriprojektet, dels som særligt uddannet vægtstopvejleder fra Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO). - I skal passe rigtig godt på jeres faglighed, på hinanden og på de gravide, lyder hendes afskedssalut. Marianne Færch Olsen har været ansat som jordemoder i Kolding, siden hun var færdiguddannet i 1978, bortset

fra et par afstikkere til Grønland. I en periode har hun også været vicechefjordemoder på stedet. - Men det duede jeg ikke til. Jeg måtte stoppe på grund af forhøjet blodtryk, konstaterer hun uden antydning af bitterhed. - Det har været 36 kanongode år, men nu har jeg ikke tid til at gå på arbejde mere, siger hun og forklarer, at hun fik tvillingebørnebørn i Frederikshavn sidste år. Så derfor…

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Foto: Claus Boesen

Levende læring Hvis man er studerende eller ansat på professionshøjskolen Metropol, kan man få gratis sundhedsydelser – blandt andet fødselsforberedelse – på Sundhedsklinikken. Sundhedsklinikken er samtidig et ekstra læringssted for studerende, hvor formålet er, dels at øve sig og træne sine færdigheder, dels at indgå i tværprofessionelt læring sammen med andre studerende. Her øver Mille Wisborg, der er jordemoderstuderende, rebozo-teknik med en af deltagerne. Det er de studerende, der tilrettelægger undervisningen og dens indhold. Et familie- og fødselsforberedelseskursus kører over fire gange. På dette kursus var vægten lagt på ernæring og på, hvordan det er at blive en familie og studerende fra jordemoder-, fysioterapeut og ernærings og sundhedsuddannelsen var undervisere.

18 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Det handler om tilknytning

Jordemoder Lotte Rex (tv), leder Signe Helt og sundhedsplejerske Jane Laursen foran et af familiehusets bygninger i Borup.

Tilknytning mellem mor og barn starter allerede i graviditeten. Derfor er Køge Kommunes familierådgivning også for gravide med særligt behov for støtte. A f A n n e - M a r i e Kj eld s et

Alle, der er ansat i Elmehuset, er først og fremmest familiebehandlere. De er også sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, lærere, socialpædagoger, psykologer eller har en anden sundhedsfaglig baggrund. Det centrale er den fælles grundlæggende opfattelse af, at alle forældre har ressourcer, og gør deres bedste for at være gode forældre, og af at arbejdet i huset bygger på viden om, at udvikling foregår i relationer med andre og gennem sproget. Elmehuset er Køge Kommunes tilbud til forældre, der af den ene eller den anden grund har brug for ekstra støtte. Det kan være lige efter fødslen, hvor opgaven med at være forældre måske er større og mere overvældende end forventet. Eller hvor forældrene ikke oplever den kontakt med barnet, der skal til for at kunne læse det spæde barns signaler. Elmehuset er også åbent for familier, hvor et barn (op til seks år) viser tegn på mistrivsel og er et tilbud til forældre og børn, der ikke bor sammen, men er sammen ved støttet samvær. Elmehuset blev åbnet i 2007 og er tænkt som en foranstaltning for at undgå anbringelser af børn.

Jordemoderen bed sig fast Tilknytning går igen som et kodeord i det arbejde, som blandt andre jordemoder Lotte Rex, indgår i. Hun blev ansat i Elmehuset i slutningen af 2013 efter at have haft et godt øje til stedet et stykke tid. Interessen for at arbejde med sårbare gravide og familier stammer fra arbejdet som jordemoder ved Næstved Sygehus. - Der mødte jeg mange sårbare familier og jeg blev grebet af det arbejde, så da de søgte en terapeut i Elmehuset, ringede jeg, og spurgte, om de måske ville ansætte en uden terapeutisk uddannelse, men med en jordemoderuddannelse, fortæller Lotte Rex.

20 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

Det blev ikke til en ansættelse i første omgang. - Men jeg bed mig vist fast og sagde til Signe, at hun meget gerne måtte ringe til mig, hvis der blev et andet job, fortæller Lotte Rex med et grin. Og det blev der. Efter efterårsferien i 2013 ringede Elmehusets leder, Signe Helt, og tilbød Lotte en ansættelse. Hendes uddannelse som jordemoder var et plus i det arbejde, som stedet var i gang med, nemlig oprettelse af grupper for gravide. I dag arbejder Lotte Rex med de gravide sammen med sundhedsplejerske Jane Laursen, der også er ansat på stedet. - Jeg er ikke ansat som jordemoder. Og jeg laver ikke jordemoderarbejde i den forstand, at jeg lytter hjertelyd og sådan noget. Hvis der er nogen af de gravide, der har brug for det, så sender jeg dem videre til deres jordemoder på sygehuset eller til egen læge, fortæller Lotte Rex. I gravidgruppen handler det meget om at udvikle og styrke den gravides tilknytning til barnet allerede inden fødslen. Tilknytningen starter allerede i graviditeten og det er hensigtsmæssigt at begynde at arbejde med mor-barn-tilknytningen omkring 20. uge. - Jordemødre taler ikke så meget om tilknytning, men det er jo tilknytningen, vi er inde og styrke, når vi spørger den gravide kvinde, om hun kan mærke barnet eller når vi spørger faderen, om han nogen gange prøver at mærke spark, siger Lotte Rex, der mener, at jordemødre kan være lidt berøringsangste, når de møder en kvinde i konsultationen, som kan have brug for hjælp. - Vi vil gerne se det bedste i de mennesker, vi møder. Men barnet skal i centrum, og hvis vi har en anelse om, at kvinden eller familien trænger til hjælp, så har vi pligt til at indberette det til

Jordemoder Lotte rex er ansat i Elmehuset, der er Køge Kommunes tilbud til familier med særlige behov. - Det tværfaglige samarbejde, ikke mindst med sundhedsplejersken her på stedet, er en stor gevinst for de resultater, vi når, siger hun.

kommunen, siger Lotte Rex. Og det er ikke nok at ringe til en socialrådgiver. Der skal skrives en underretning til de sociale myndigheder. - Men det er jo ikke det samme som, at det kommende barn skal tvangsfjernes, understreger Lotte Rex, der meget gerne vil i kontakt med jordemødrene på Roskilde Sygehus, hvor de fleste af optageområdets gravide føder. Også på sygehuset er der en særlig indsats for de sårbare gravide. Den kommunale og den regionale indsats kunne med fordel koordineres, vurderer Signe Helt. - Vi kunne udvikle samarbejde med jordemødrene primært i Roskilde og vi har planer om at mødes med dem, men har ikke fået gjort det endnu, erkender lederen, der, sammen med sundhedsplejerske Jane Laursen, har oplevet gravide, der er stressede over at skulle følge tilbud både på fødestedet, i Elmehuset, jobcenteret eller andre steder. - Og stress påvirker barnet, så det er ikke godt, siger Signe Helt.

Samtale og samvær Lotte Rex arbejder ikke kun med de gravide i Elmehuset, men også med familier, der kommer i huset til forskellige former for terapi med udgangspunkt i den enkeltes situation. Det er ikke altid, at samtaleterapi er nok, så kan andre former med mere fysisk aktivitet tages i brug.

Fakta om Elmehuset

Der er også mulighed for, at op til seks familier bor i kortere eller længere perioder på stedet for at lære at få en hverdag til at fungere både på det praktiske og det følelsesmæssige område. Lotte Rex og de øvrige ansatte arbejder på skift om aftenen, hvor de arbejder med familierne i deres små lejligheder. - I aften skal jeg i aftenvagt, og være

sammen med en af vores gravide. Jeg vil tale med hende om, hvordan hun mener, at barnet har det i dag og om fødslen, der er nært forestående. I en anden familie, der bor her, arbejder vi udviklingsstøttende i forhold til familien. For hver enkelt familie ligger der er plan og et mål, der altid er aftalt sammen med familien, fortæller Lotte Rex.

• Elmehuset er Køge Kommunes tilbud til familier med børn i alderen 0-6 år , der har udfordringer med at få familielivet til at, samt til sårbare gravide. • Elmehuset har forskellige behandlingstilbud samt vejledning og støtte til at håndtere dagligdagen med de udfordringer, det giver dem. • Elmehuset tilbyder både dagog døgnbehandling. • Elmehuset har en efterfødselsgruppe, der er en samtalegruppe for nybagte mødre, der har vedvarende følelsesmæssige reaktioner, som påvirker samspillet med barnet. • Elmehuset har mulighed for at tilbyde familier at bo i kortere eller længere perioder, hvis familien har brug for at være i et koncentreret behandlingsforløb for at blive guidet, vejledt og rådgivet i dagligdagen

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

F o r s k n i n g , fa g o g u d v i k l i n g

Under Forskning, fag og udvikling bringer vi artikler, der tager afsæt i bachelor-, master, kandidat eller ph.d.-projekter. Artikler om udviklingsprojekter og gennemgang af litteratur samt resume af forskning bringes også her. Artiklerne er skrevet af jordemødre og andre fagpersoner. Hvis du vil formidle resultater fra din uddannelse, beskrive et klinisk udviklingsprojekt eller skrive en artikel over en litteraturgennemgang, så kontakt redaktør Anne-Marie Kjeldset på amk@jordemoder foreningen.dk Du kan læse mere om retningslinjer for faglige indlæg på www.jorde moderforeningen.dk

Graviditet og fødsel efter gastrisk bypass operation Af Hanne Wielandt, læge, lic. med

Introduktion

Kirurgisk indgreb er en mulighed ved svær overvægt, og den mest almindelige metode i Danmark er Roux-en-Y Gastric Bypass (RYGB). Denne artikel fokuserer på nogle af de kliniske aspekter i forbindelse med graviditet og fødsel efter RYGB (1;2).

Svangreomsorg til gravide efter RYGB

Graviditet efter RYGB betragtes som en højrisikotilstand (1;2). Det indebærer gentagne konsultationer i svangreambulatorie helt fra den tidlige graviditet, inklusive blodprøvetagning. Ud over de almindelige tilbud som nakkefoldskanning og gennemskanning anbefales ultralydskanning for at følge fostertilvæksten.

Kropsopfattelse og de psykiske aspekter

RYGB er et drastisk indgreb med livslange konsekvenser. Forud ligger ofte lang tid præget af den overvægtiges problemer: Lavt selvværd og måske ligefrem stigmatisering i forhold til fedmen; fysiske problemer som for eksempel muskel- og skelet-relaterede belastningsgener; dårlig kondition og kortåndethed. For enkelte overvægtige ligger der forfærdende oplevelser til grund for det ”beskyttende” lag udenpå en såret sjæl - vægtøgning er i øvrigt en kendt bivirkning til psykofarmaka. For andre hænger overvægten måske sammen med andre sygdomme, som for eksempel polycystisk ovarie syndrom (PCOS). Samlet set løser en fedmeoperation til en vis grad problemerne, i og med at kvinden taber sig. Men når hun som gravid bliver tyk igen, kan det virke som et tilbagetog ind i alt det, hun omsider var sluppet af med. Måske er det baggrunden for, at den gravide efter RYGB kan være vældig optaget af vægten. Jeg har mødt gravide efter RYGB, der vejede sig efter hvert måltid! Det er der for så vidt intet galt i, det kan i bedste fald opfattes som en stram måde at udøve vægtkontrol på. Men det er altså en direkte vej ind i depression og lavt selvværd igen, fordi en graviditet jo indebærer vægtøgning. Det er befordrende for tillidsforholdet, at det ikke er den gravide selv, men lægen eller jordemoderen, der tager det op og helst tidligt i graviditeten. Den gravide efter RYGB er velopdragen i forhold til vægtkontrol og diæt og kan alle forskrifterne, og derfor indleder jeg gerne den første konsultation med at bede om hendes erfaringer. Jeg forklarer hende om graviditetens fysiologi og lægger det til grund for, at hun ikke skal veje sig alt for ofte. Jeg gør en del ud af, at vægtøgning i forbindelse med en graviditet er forskellig fra hendes tidligere – og behandlede – overvægt. Og så sætter jeg fokus på hendes fysik, som hun ofte må medgive er bedret betydeligt efter fedmeoperationen.

Gestationel Diabetes Mellitus (GDM)

Der er en øget risiko for gestationel diabetes mellitus (GDM) i forbindelse med overvægt. Før RYGB-operationen tilhørte den gravide denne risikogruppe, og derfor bør hun selvfølgelig også tilbydes undersøgelse; dog ikke sukkerbelastning (oral glucose tolerans test; OGTT), for den tåler hun ikke. Men man kan

22 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

bruge andre undersøgelsesmetoder. I Kolding har vi et fornemt samarbejde med medicinsk afdeling, og gravide efter RYGB bliver instrueret i at måle blodsukker før og efter måltidet på samme måde som GDM-patienterne, men kun over to dage i andet og tredje trimester. I realiteten er det nok ikke forhøjet blodsukker, der er karakteristisk for gravide efter RYGB, for risikoen for GDM falder efter RYGB operation (3). Omvendt kan der opstå hypoglykæmi (for lavt blodsukker) som følge af de ændrede forhold efter RYGB. Det er ubehageligt og kan i svære tilfælde være farligt. Den gravide efter RYGB er som regel orienteret om symptomerne og om korrektion af hypoglykæmi - hun har måske egne erfaringer. Det er nok især et problem i første trimester. Men jeg sikrer mig, at den gravide efter RYGB kender til problematikken.

Risiko for indre brok

Selve operationsteknikken ved RYGB er forbundet med dannelse af en spalte i den del af bughinden, som tarmene er ophængt i (4). Under graviditeten kan tarmene skubbe sig ind her og blive klemt eller ligefrem stranguleret – der er tale om et indre brok, intern herniering. I så fald er der risiko for tarmnekrose. For at undgå det foretager nogle kirurger nu primær lukning af disse defekter ved RYGB, hvis det er muligt. Intern herniering opstår hyppigst i 3. trimester. Symptomerne kan være diskrete med diffuse mavesmerter, kvalme og opkastning og dermed ligne almindelige graviditetsgener. De kan også forveksles med symptomer på galdesten. Det er vigtigt, at den gravide er opmærksom på det, så hun søger læge, hvis hun får mavesmerter. Diagnosen kan være vanskelig og kræver kirurgisk/radiologisk erfaring med RYGB. Derfor bør gravide efter RYGB, der har symptomer, henvises til centre, hvor man har erfaring med komplikationer efter RYGB (2). I Kolding har en sjettedel af gravide efter RYGB haft indre brok, som heldigvis er opdaget og opereret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg uden alvorlige følger – dog måtte en af dem forløses præmaturt, med akut kejsersnit i tilslutning til brokoperationen.

Malabsorbtion

En del af vægttabet efter RYGB skyldes, at føden ikke optages. RYGB indebærer derfor en betydelig risiko for vitaminog mineralmangeltilstande (det drejer sig primært om B1 -, B6 -, B12 -, D- og K-vitamin, samt mineralerne jern, calcium, kobber, kalium, zink, selen og evt. magnesium). Det er denne malabsorbtion, som kan blive problematisk i forbindelse med graviditet (1). Konsekvenserne i forbindelse graviditet er velkendte, dels fra områder ramt af underernæring og hunger, men også fra en række sygdomme – specielt fra tarmkanalens sygdomme (5). Hos gravide efter RYGB anbefales det at korrigere eventuelle mangeltilstande før graviditet (1). Den gravide efter RYGB anbefales kosttilskud (Tabel 1), og hun følges med blodprøver

gennem graviditeten. Ved tegn på mangeltilstande bør der tages blodprøver mindst hver fjerde uge og ellers en gang i hvert trimester. Af hensyn til ernæring i forbindelse med amning bør hun også tilbydes en kontrol efter fødslen. Jernmangel Jern har stor betydning for binding og transport af ilt i de røde blodlegemer, både hos den gravide og hos fosteret. Jernmangelanæmi associerer med præterm fødsel og lav fødselsvægt (Small for Gestational Age; SGA) (6). Måske kan jernmangel forklare observationen i registerstudier af præterm fødsel og SGA (3;7)? God jernstatus i barsel- og ammeperioden har betydning for amning og er tilsyneladende associeret med en mindre hyppighed af postnatal depression (8). Absorptionen af jern foregår hovedsageligt i tolvfingertarmen og fremmes af det sure miljø i mavesækken. Efter RYGB passerer føden og dermed kostens jern ikke igennem mavesækken og udsættes derfor ikke for det lave pH. Samtidig passerer føden udenom tolvfingertarmen. Begge forhold kompromitterer optagelse af jern, og jernmangel er hyppig blandt gravide efter RYGB (9). Det totale jernbehov ved graviditet og fødsel er 1.100-1.200 mg, og det dækker det maternelle forbrug inklusive blodtabet med placenta og ved fødslen samt fosterets forbrug med henblik på vækst og udvikling. Alle gravide efter RYGB anbefales højdosis 100-200 mg ferrojern dagligt under graviditet og i ammeperiode (Tabel 1). Jernmangel kan også korrigeres med intravenøst jerntilskud (9). B vitaminerne B 12-vitamin-mangel (COBALAMIN) er hyppig efter RYGB. Efter RYGB tilføres B12 derfor enten som injektion eller som tablet (Tabel 1). B 6-vitamin-mangel (FOLSYRE) skyldes primært nedsat indtag af frugt og grønt, men kan også opstå som konsekvens af B 12-vitamin-mangel, idet B 12-vitamin indgår i omdannelsen til det aktive folat. Det anbefales alle gravide at indtage 0,4 mg folsyre dagligt en måned prækonceptionelt for at forebygge neuralrørsdefekter, og gravide efter RYGB bør fortsætte med 0,4 mg folsyre gennem hele graviditeten (Tabel 1). Vitamin B1-mangel (THIAMIN) skyldes en kombination af nedsat mavesyresekretion, reduceret indtag og bypass af den øverste del af tyndtarmen. Mangeltilstanden er sjælden, men alvorlig, og ses hyppigst ved vedvarende kvalme og opkastninger, som ved hyperemesis. Eventuel thiaminmanglen korrigeres med parenteral thiamin 50-100 mg/dag. De fedtopløselige vitaminer Ønsket om vægttab samt diaré ved stort fedtindtag efter RYGB operation kan medføre mangel på de fedtopløselige vitaminer. Gravide efter RYGB tilhører risikogruppen for D-vitamin-

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

mangel og anbefales derfor en højere daglig dosis på 0,05 mg (Tabel 1)(1;10). Ved vitamin D-mangel er der også malabsorption af calcium. For at imødekomme det højere calciumbehov hos gravide og ammende, som ikke indtager mælkeprodukter dagligt svarende til ½l mælk, tilrådes calciumtilskud på 400-500 mg./dgl. Udover vitamin D drejer det sig om vitamin A og K. Behovet dækkes gennem en multi-vitamin tablet dagligt (Tabel 1). Sporstofferne En lang række sporstoffer indgår i de forskellige enzymatiske processer i kroppen og er essentielle for både den gravide og fosteret. Det er et omfattende tema, som det fører for vidt at komme ind på her. Betydningen af sporstoffer indgår i markedsføringen af en lang række kosttilskud, og jeg har lært meget om sporstoffer ved at lytte til de erfaringer, gravide efter RYGB har. Som udgangspunkt er hendes behov nu ganske godt dækket gennem en multi-vitamin tablet dagligt (Tabel 1).

Fødsel

Men i forbindelse med fødslen er der igen et særligt forhold vedrørende jern og jernmangelanæmi: Antenatal jernmangel i kombination med blodtabet ved fødslen er en væsentlig årsag til post partum anæmi, og derfor bør den gravide efter RYGB tilbydes blodprøver for anæmi og jernstatus i forbindelse med fødslen, ligesom en eventuel jernmangel selvfølgelig skal behandles.

Der er behov for at samle erfaringerne vedrørende håndtering af graviditet efter RYGB. Det gælder primært i forhold til håndtering af graviditetsudvikling og malabsorbtion. Men også for at opnå viden om forskellige behandlingskoncepter. Vi har behov for at samle viden om graviditetsudfald, både vedrørende den nyfødte men også barnet på længere sigt. Endelig bør der sættes fokus på mulige langtidsvirkninger, senfølger og mangeltilstande efter RYGB.

Tabel 1. Kosttilskud under graviditet og amning efter RYGB Daglig dosis Multivitamin tablet

1 tablet

Jern

100 – 200 mg¹ ¹ C-vitamin øger optagelsen af jern, og derfor anbefales ferrofumerat med vitamin C. ¹ Calcium hæmmer optagelsen af jern, og derfor bør jerntilskud indtages forskudt i forhold til kosttilskud af calcium

Cobalamin (B12)

Injektion Hydroxocobalamin 1 ml i.m. hver tredje måned eller Tablet Cyanocobalamin 1 mg dagligt

Folsyre

0,4 mg² ² GraVitamin indeholder 0,4mg folsyre

Vitamin D

0,05 mg³ ³ Det anbefalede tilskud af vitamin D er højere end anbefalinger til gravide generelt. Tablet GraVitamin indeholder 0,01 mg D-vitamin, medens MultiVital 50+ indeholder 0,025 mg D-vitamin. (Hvis der også er behov for Calcium (se nedenfor), dækker for eksempel 1 stk Unikalk Mega (VitD 0,038 mg + Calcium 400 mg) både vitamin D og Calcium behovet)

Konklusion

Graviditet efter RYGB repræsenterer en stor udfordring. Der er ofte bagvedliggende psykiske aspekter, og mange har en længerevarende barnløshedsanamnese. Begge aspekter appellerer til forståelse, empati og omsorg - jeg har flere gange tænkt, at gravide efter RYGB burde have samme status som gravide med spiseforstyrrelser.

Calcium

400-500 mg - tilskud anbefales kun til gravide og ammende, som ikke har daglig indtag af mælkeprodukter svarende til ½ l mælk

Hanne Wielandt overlæge, lic.med, ansat ved Gynækologisk-obstetrisk afdeling; Sygehus Lillebælt-Kolding. Varetager svangreomsorgen for gravide efter bariatrrisk kirurgi i Kolding. Har været med til at udarbejde DSOG’s guideline ’Bariatrisk opererede gravide’. Medforfatter til status-artikel: Johannsen EC; Milman N; Wielandt HB: Jernmangel og graviditet efter gastrisk bypass-operation: Ugeskrift for Læger 2014.

24 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

Referencer (1) Dansk selskab for Obstetrik og Gynækologi. Bariatrisk opererede gravide. 2012. Ref Type: Internet Communication (2) Renault K, Andersen LL, Kjaer MM, Lauenborg J, Gjerris AC, Berlac JF, et al. [Pregnancy following bariatric surgery requires special attention.]. Ugeskr Laeger 2012 Apr 16;174(16):1076-9. (3) Kjær M.M. Graviditet efter bariatrisk kirurgi. Tidskrift for Jordemødre 2014;(2):113. (4) Mala T, Kristinsson J. [Acute internal hernia following gastric bypass for morbid obesity]. Tidsskr Nor Laegeforen 2013 Mar 19;133(6):640-4. (5) Podolsky DK. Inflammatory bowel disease. N Engl J Med 2002 Aug 8;347(6):417-29. (6) Milman N, Hertz J. [Pregnancy and iron prophylaxis--how and how much?]. Ugeskr Laeger 2010 Feb 8;172(6):433-6. (7) Roos N, Neovius M, Cnattingius S, Trolle LY, Saaf M, Granath F, et al. Perinatal outcomes after bariatric surgery: nationwide population based matched cohort study. BMJ 2013;347:f6460. (8) Milman N. Postpartum anemia II: prevention and treatment. Ann Hematol 2012 Feb;91(2):143-54. (9) Johannsen E.C., Milman N., Wielandt H.B. Jernmangel og graviditet efter gastrisk bypass-operation. Ugeskr.Laeger . 22-7-2013. Ref Type: Internet Communication (10) Dansk selskab for Obstetrik og Gynækologi. D-vitamin mangel. 2013. Ref Type: Internet Communication (11) Kjaer MM, Lauenborg J, Breum BM, Nilas L. The risk of adverse pregnancy outcome after bariatric surgery: a nationwide register-based matched cohort study. Am J Obstet Gynecol 2013 Jun;208(6):464-5.

Relaterede artikler til artiklen ’Graviditet og fødsel efter gastrisk bypass operation: • En voldsom transforma tion. Af Connie Mikkelsen. Tidsskrift for Jordemødre 2-2014, side 8-10. • Graviditet efter bariatrisk kirurgi. Af Mette Mandrup Kjær. Tidsskrift for Jordemødre 2-2014, side 11-13.

resume af Forskning

Efterlever danske gravide Sundhedsstyrelsens anbefalinger? • I Danmark anbefales det, at kvinder, der påtænker graviditet, begynder med dagligt tilskud af folsyre, og fortsætter til de er 3 måneder henne. Evidensen for dette er, at vitaminet kan nedsætte risikoen for neuralrørsdefekter hos fosteret. Ligeledes anbefales rygeophør og total afholdenhed fra alkohol allerede fra tidspunktet, hvor man forsøger at blive gravid for derved at nedsætte risikoen for en række andre komplikationer såsom placenta løsning, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Ingen tidligere studier har belyst graden af efterlevelse af anbefalingerne i en dansk kontekst. Så med det formål iværksatte Backhausen et al. et tværsnitsstudie til belysning af dette og sammenhængen mellem i hvor høj grad graviditeten var planlagt og efterlevelse af anbefalingerne. Studiet blev til i et samarbejde mellem Rigshospitalet og University College Nordjylland. I perioden december 2011 til januar 2012 blev alle gravide >18 år, som bookede tid til første konsultation ved Ålborg jordemodercenter, inviteret til at deltage i studiet ved at udfylde et spørgeskema (n=349). Efter eksklusion af kvinder, der aborterede eller flyttede, lå svarprocenten på 80 (n=258). Spørgeskemaet bestod af 52 spørgsmål, der omfattede både sociodemografiske karakteristika, livsstil og grad af graviditetsplanlægning. Sidstnævnte undersøgte man med London Measure of Unplanned Pregnancy (LMUP) samt Swedish Pregnancy Planning Scale (SPPS). Hvor spørgsmålene i LMUP berører flere forskellige temaer herunder desire for motherhood og use of contraception, består SPPS at et enkelt spørgsmål med fem svarmuligheder: I hvor høj grad er din nuværende graviditet planlagt? Resultaterne viste, at graviditeterne i høj grad var planlagt. 77 % af kvinderne (n=199) svarede ”ja” til fairly eller very well planned. I alt tog 44 % af kvinderne folsyre en måned før graviditeten, og disse kvinder havde en højere grad af graviditetsplanlægning (højere median LMUP score)

(P 0,001). Men 43 % af dem med høj grad af planlægning og hele 98 % af dem med lav grad af planlægning tog ikke folsyre, før de blev gravide. Under graviditeten steg efterlevelsen af anbefalingen til 94 %.

“This study shows that many women with a planned pregnancy could improve their lifestyle in the preconception period.”

Med hensyn til alkoholindtag før undfangelse var 46 % afholdende. 47 % angav at have drukket 0,5-6 genstande om ugen, mens 4 % indtog ≥7 genstande om ugen. Alkoholindtag før graviditeten var lavere hos kvinder med høj LMUP score (P 0,038). Under graviditeten angav 96 % at være afholdende. I forhold til rygning før graviditeten var 21 % rygere. Ved spørgeskemaets udfyldelse var andelen, der røg, faldet til 8 %. Hos gruppen, som ophørte med rygning i graviditeten, havde to ud af tre en høj LMUP score sammenlignet med en ud af to af dem, som fortsat røg (P 0,005). Forfatterne konkluderer, at danske kvinder i den prækonceptionelle periode i lavere grad end under deres graviditet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sund levevis. Graden af graviditetsplanlægning er en faktor af betydning for efterlevelsen, men selvom en stor andel af graviditeter i Danmark er planlagte, afspejler dette sig ikke altid i kvindernes livsstil. Backhausen MG, Ekstrand M, Tydén T et al. Pregnancy planning and lifestyle prior to conception and during early pregnancy among Danish women. Eur J Contracept Reprod Health Care. 2014;DOI:10.3109/1 3625187.2013.851183

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Resume af forskning er skrevet af Nina Olsén Sørensen, jordemoder og stud.scient.san.

Der er efterhånden en del opgørelser vedrørende fødsel efter RYGB-operation, og der er ikke påvist øget hyppighed af kejsersnit eller dårligt graviditetsudfald per se (3). Umiddelbart er der derfor ikke belæg for særlige foranstaltninger i forhold til fødslen udover dem, der gælder for alle gravide. Når jeg diskuterer fødsel med gravide efter RYGB, refererer jeg ofte de sammenligninger, der er lavet mellem kvinder, der er RYGB opererede og matchede kvinder med overvægt svarende til den præoperative tilstand (7;11). I disse studier er graviditetsudfaldet væsentlig bedre blandt de RYGB-opererede.

Gravide efter RYGB har en endnu større risiko for jern-, mineral- og vitaminmangeltilstande end andre gravide, og det kræver en øget, tværfaglig opmærksomhed omkring kost og kosttilskud under graviditeten, kontrol af blodprøver samt et udvidet fokus, som også omfatter barsels- og ammeperiode.

• Håndkøbsmedicinen Panodil, Pinex og Pamol er de mest populære smertestillende og febernedsættende præparater hos gravide. Tidligere studier har antydet, at virkestoffet acetylsalicylsyre er hormonforstyrrende, og at prænatal eksponering påvirker fosterets neurologiske udvikling. En af de mest almindelige neurologiske adfærds-forstyrrelser hos børn er ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). På den baggrund iværksatte forfatterne til dette kohortestudie en undersøgelse af sammenhængen mellem gravides forbrug af acetylsalicylsyre og risikoen for ADHD, hyperkinetiske forstyrrelser (HKD) og lignende adfærdsmæssige problemer hos børn. Fra den Danske Fødselskohorte (årene 1996-2002) havde man data om bl.a. gravides medicinforbrug fra en række computer-assisterede telefoninterviews. Efter eksklusion pga. foetus mors, fraflytning eller ufuldstændige besvarelser var studiepopulationen på 64.322 levendefødte børn og deres mødre. I tillæg indsamlede forfatterne oplysninger om, (1) forældrenes egen rapportering af adfærdsmæssige problemer hos deres børn ved 7-årsalderen ved udfyldelse af Strenghts and Difficulties Questionnaire, (2) andel børn diagnosticeret med HKD fra det Psykiatriske Centralregister samt (3) forbrug af ADHD medicin (hovedsagelig Ritalin) fra det Danske Receptregister.

“Acetaminophen can cross the placenta barrier … Maternal hormones, such as sex hormones and thyroid hormones, play critical roles in regulating fetal brain development and it is possible that acetaminophen may interrupt brain development by interfering with maternal hormones or via neurotoxicity such as the induction of oxidative stress that can cause neuronal death.”

blev udført i SAS version 9.2. Som et led i analysen blev gravide, der var klassificeret brugere af præparater med acetylsalicylsyre, yderligere inddelt ud fra i hvilket trimester, de havde indtaget medicinen og herefter sammenlignet med den ikke eksponerede referencegruppe. For at imødekomme potentielle confounders blev der justeret for både socioøkonomiske karakteristika, såvel som tilstanden, der var årsagen til at mor indtog acetylsalicylsyre fx muskel-og ledsygdomme. Betændelse eller infektioner i graviditeten var af særlig interesse, fordi de tidligere har været rapporteret at øge risikoen for ADHD. Det fremkom, at mere end halvdelen af kvinderne rapporterede om brug af acetylsalicylsyre i deres graviditet. Børn, der havde været eksponeret, var i højere risiko for at få stillet HKD diagnosen (HR 1,37: CI:1,19-1,59), for at bruge ADHD-medicin (HR 1,29; CI:1,15-1,44) eller for at udvise ADHD-lignende adfærd i en alder af 7 år (RR 1,13; CI:1,011,27). Stærkere associationer blev observeret for alle målte udfald ved brug af medicinen i mere end et trimester og med stigende prænatal eksponering (P trend <0.001). De potentielle confounders: inflammation, infektion under graviditeten og mors mentale helbred syntes ikke at påvirke resultaterne. Forfatterne konkluderer, at resultaterne er i overensstemmelse med tidligere studier. De peger på, at brugen af acetylsalicylsyre under graviditet er forbundet med en højere risiko for diagnosen HKD og ADHD-lignende adfærd hos børn, men mener ikke, at dette udelukkende kan forklare forekomsten, da ætiologien bag ADHD er mulitfaktoriel. Derfor er yderligere forskning stadig nødvendig.

Liew Z, Ritz B, Rebordosa C et al. Acetaminophen Use During Pregnancy, Behavioral Problems and Hyperkinetic Disorder. JAMA Pediatr. 2014;DOI:10.1001/jamapediatrics.2013.4914

Lene Maigaard (øverst), forhandlingsleder og Sanne Aakermann Østrup, juridisk konsulent svarer på ofte stillede spørgsmål

Prænatal eksponering for acetylsalicylsyre og udvikling af ADHD i barndommen

faq

resume af Forskning

Jeg har ikke holdt min 6. ferieuge. Har jeg ret til at få den overført til næste ferieår, eller skal den altid udbetales eller afholdes i ferieåret? Er det noget min arbejdsgiver bestemmer? Hvornår skal det i givet fald være afklaret? Jeg er ansat i en region. svar: Du bestemmer selv, om den 6. ferieuge skal udbetales eller afholdes. Der gælder særlige regler for den 6. ferieuge, som på mange punkter er anderledes end de almindelige ferieregler. Hovedreglen er, at hvis den 6. ferieuge ikke er afholdt ved ferieårets udgang, udbetales den. Man har således ret til selv at bestemme, om man vil afholde den 6. ferieuge, eller om man vil have den udbetalt med udgangen af ferieåret (majlønnen). Hvis man vil have den overført, skal man derimod aftale det med arbejdsgiver. Det forudsættes, at den ansatte så tidligt som muligt giver arbejdsgiveren besked om afviklingen af ferietimer fra 6. ferieuge. Hvis man ønsker at afholde 6. ferieuge, skal det imødekom-

mes efter ens ønske, med mindre arbejdets udførelse forhindrer det. Det vil være yderst sjældent, at man på en regional jordemoderarbejdsplads kan påstå, at arbejdets udførelse forhindrer afholdelsen af 6. ferie, men man kan godt som arbejdsgiver stille krav om, at der må ske en vis fordeling af ugerne blandt medarbejderne, eller at der sker en vis varsling af afholdelsen af hensyn til tilrettelæggelsen af afløsning. Der kan være en frist for, hvornår du skal oplyse, hvis du vil have 6. ferieuge udbetalt. Som en særlig mulighed i ferieaftalen kan arbejdsgiver inden ferieårets start 1. maj stille krav om, at man inden 1. oktober oplyser, hvis man ønsker den 6. ferieuge udbetalt. Svarer man ikke, forventes den afholdt ligesom det forventes, at man tidligst muligt tilkendegiver, hvornår man vil afholde den. Afholder man den ikke, overføres den automatisk til næste ferieår. Hvis den ansatte ikke i forbindelse med overførslen tilkendegiver, hvornår ferien vil blive afholdt, kan ferien varsles i henhold til reglerne om øvrig ferie. Hvis den 6. ferieuge ikke er afholdt som følge af en feriehindring, eller fordi arbejdsgiver har afvist afholdelsestidspunktet, kan den dog kræves udbetalt.

UDNYT DINE TALENTER

Tag Diplom i Sundhed og bliv klar til nye udfordringer i dit arbejde. Uddannelsen styrker dine professionelle kompetencer og giver dig et nyt perspektiv på din praksis. Vi udbyder modulerne

Den motiverende samtale uge 35-41 i 2014 Velfærdsteknologi- IT i sundhedsvæsenet uge 43-50 i 2014 Kultur, sundhed og livskvalitet uge 35-38 i 2014 Klinisk vejlederuddannelse uge 35-41 i 2014

ESBJERG KOLDING

Tjek ucsyd.dk/udnytdinetalenter eller ring 7266 5203 De statistiske analyser var beregning af riskratio og hazardratio (fortolkes begge som mål for den relative risiko) og

26 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Rituel omskæring af drenge Amerikanske pædiateres påstande om sundhedsfordele ved drengeomskæring tilbagevises af europæiske læger. I Danmark har Sundhedsstyrelsen ikke overblik over hvor mange drenge, der omskæres, men en vurdering lyder på mellem 1.000 og 2.000 drenge hvert år. A f M o r t e n F r i sch, o v er læg e, d r .med ., p h.d .

I december 2013 bragte det amerikanske jordemodertidsskrift Journal of Midwifery & Women’s Health en lang artikel med titlen Counseling Parents Who Are Considering Newborn Male Circumcision [1]. Forfatteren, Ruth T. Mielke, der er jordemoder i Californien, gennemgik i artiklen en god bid af den foreliggende litteratur om fordele og ulemper ved drengeomskæring. Dermed tog hun udfordringen op, som de amerikanske børnelægers forening, American Academy of Pediatrics (AAP), i 2012 gav jordemødre og andre sundhedspersoner i forbindelse med ’neutral og faktuelt korrekt’ omskæringsrådgivning til vordende og nybagte forældre. Børnelægerne og fødselslægerne i USA udfører størsteparten af den cirka 1 million omskæringer, der hvert år udføres på landets nyfødte drenge. Dette betyder, at lidt over halvdelen af alle nyfødte drenge omskæres i USA. Størstedelen af disse bliver opereret allerede på barselgangen under anlæggelse af lokalbedøvelse, der i de fleste tilfælde tager toppen af drengens smerte. Omskæring har været kutyme i USA siden Victoriatidens hygiejnehysteri, og man håbede i sin tid også, at amputation af den følsomme forhud ville forhindre drengene i at onanere [2].

AAP’s nye holdning til drengeomskæring Baggrunden for Mielkes artikel er, at AAP i 2012 udsendte et opdateret holdningspapir om drengeomskæring til erstatning for et 13 år gammelt holdningspapir fra 1999 [3]. I den mellemliggende periode var der ifølge AAP sket så store videnskabelige landvindinger vedrørende drengeomskæring, at et nyt holdningspapir var påkrævet. I en tilhørende Technical Report

28 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

gennemgik AAP’s arbejdsgruppe litteraturen og nåede med kreative argumenter frem til, at der er flere fordele end ulemper ved drengeomskæring [4]. Til trods for, at AAP åbent indrømmer i rapporten, at de reelt ikke kender omfanget af komplikationer, fordi sådanne ikke registreres systematisk.

Barnets ret til egen krop Set med danske briller er det dybt forbløffende, at AAP ikke tager det etiske problem alvorligt, der handler om, at ikke-terapeutisk omskæring tilsidesætter drengebørns naturlige ret til selv at tage beslutninger om deres kropslige integritet og seksuelle autonomi. Det fremgår slet ikke af rapporten, at forhudsamputation på et sundt og rask drengebarn af mange forældre opfattes som en krænkelse af barnet. En måling i MetroXpress i juli 2013 viste, at 71 % af den danske befolkning ønsker et forbud mod rituel omskæring [5]. I en læsermåling i BT fra januar 2014, hvor over 34.000 deltog, var andelen, der ønskede forbud, helt oppe på 86 %.

Urinvejsinfektioner Blandt de sundhedsgevinster ved omskæring, som AAP fremhæver i sin rapport, er en nedsat risiko for urinvejsinfektion hos omskårne drenge i de første 1-2 leveår. I den sammenhæng er det vigtigt at erindre, at kun cirka 1 % af normale, forhudsintakte drenge får en urinvejsinfektion i de første leveår. AAP vurderer, at der vil forebygges én urinvejsinfektion, for hver gang 100 drenge omskæres. Med en anslået komplikationsfrekvens på 5 %, som det blev fundet i en nylig undersøgelse af rituelle omskæringer på Rigshospitalet, vil man altså for

hver 100 omskæringer forebygge urinvejsinfektion hos 1 dreng, som ellers let ville kunne behandles med antibiotika [6]. Men samtidig vil man påføre 5 drenge blødnings- eller infektionskomplikationer eller det, der er værre. Forebyggelse af urinvejsinfektioner er altså et jammerligt argument for drengeomskæring, selv om det faktisk er det eneste af de argumenter, AAP fremfører, der har relevans, før drengene bliver store nok til selv at bestemme.

Peniskræft Ifølge AAP beskytter omskæring også mod peniskræft. Dette forekommer temmelig besynderligt, for der er omtrent samme hyppighed af den sjældne peniskræft i USA og i Skandinavien, på trods af at det i USA er op mod 3/4 af voksne mænd, der er omskåret; i Danmark er andelen af omskårne mænd kun cirka 5 %. Peniskræft er så sjælden, at AAP anslår, at man skal omskære op mod 300.000 drenge for at forebygge bare 1 tilfælde af peniskræft. Vel at mærke med op til 5 % (cirka 15.000) ikke-trivielle operationskomplikationer som kedeligt biprodukt. Peniskræft skyldes oftest seksuelt overført HPV-infektion, der både kan forebygges ved brug af kondom og ved HPV-vaccination. Forebyggelse af peniskræft er således et helt utrolig ringe argument for drengeomskæring i Vesten. Desuden kan det absolut ikke hævdes at være påtrængende nødvendigt at operere, inden drengene er gamle nok til selv at beslutte sig for det.

Herpes, kondylomer og andre sexsygdomme To seksuelt overførte sygdomme, som AAP lægger vægt på, er genitale herpe-

Det anslås, at der foretages 1.000-2.000 rituelle omskæringer i Danmark om året. Mange foretages kort tid efter fødslen, mens andre omskæringer sker senere i drengens liv. Her er det en ca. seks-årig dreng, der bliver omskåret.

Fakta om drengeomskæring i Danmark • Forhuden er en dobbeltlaget hud-slimhindestruktur, der hos normale drenge og mænd dækker og beskytter penishovedet. På en voksen mand har forhuden et areal på cirka 50 cm2. Forhuden er rigt udstyret med nerver og særlige følelegemer, der har betydning for den seksuelle følsomhed. • Ved en rituel drengeomskæring løsnes og fjernes forhuden på penis, hvorved penis ændrer udseende, funktion og følsomhed. • Rituel drengeomskæring i Danmark må ifølge Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om omskæring af drenge’ kun udføres af læger. • Ved traditionelle jødiske omskæringer, der foregår i hjemmet 8 dage efter fødslen, må operationen dog udføres af overrabbineren under en tilstedeværende læges ansvar. • Alle drenge, der omskæres, skal sikres den nødvendige, tilstrækkelige og tids-

svarende smertelindring både under og efter operationen. • Sundhedsstyrelsen har ikke overblik over antallet af rituelle omskæringer og tilstødende komplikationer og langtidskonsekvenser i Danmark, men anslår, at der hvert år foretages 1.0002.000 rituelle omskæringer. • En dansk undersøgelse fra Rigshospitalet har vist, at der opstår ikke-trivielle komplikationer i 5 % af de rituelle omskæringer, der udføres af erfarne børnekirurger. • En dansk undersøgelse fra 2011 viste højere forekomst af orgasmeproblemer hos omskårne mænd og hos kvinder med omskårne mandlige partnere. Kvinder med omskårne partnere oplevede også oftere mangelfuld seksuel behovsdækning og havde hyppigere problemer med smerter ved samleje end kvinder med forhudsintakte mænd.

sinfektioner og kondylomer. Omskæringsstudier blandt voksne afrikanske mænd antyder, at omskæring nedsætter risikoen for disse to sexsygdomme, men for andre seksuelt overførte sygdomme (syfilis, gonorré og klamydia) opnås ingen beskyttelse. AAP glemmer helt at oplyse, at fornuftig brug af kondom, helt uanset forhudsstatus, vil medføre næsten 100 % reduktion i risikoen for samtlige seksuelt overførte sygdomme. For sexsygdomme gælder i øvrigt naturligvis, at de først er en reel udfordring, når drengene bliver seksuelt aktive. Således kan beslutningen om omskæring med afsæt i dette argument udskydes, til drengene er gamle nok til selv at bestemme.

Hiv og aids AAP’s væsentligste argument for omskæring er den markante reduktion i hiv-risiko, som omskæring i voksenalderen muligvis giver heteroseksuelle mænd i områder med tårnhøj hiv-forekomst. Afrikanske studier viser, at voksenomskæring nedsætter mænds (men ikke kvinders) hiv-risiko i de første år efter omskæringen fra 2,49 % til 1,18 % i områder, hvor smittebyrden er høj, og hvor epidemien primært skyldes heteroseksuel smitte. Denne reduktion omtales altid som en relativ reduktion i risikoen på 53 %. Det lyder nemlig bedre end at sige, at den absolutte risiko blev reduceret med 1,31 %. Ingen studier fra Europa eller andre lande, hvor hiv-forekomsten blandt heteroseksuelle er markant lavere end i Afrika, bekræfter de påfaldende afrikanske observationer. Seksuelt overført hivsmitte i Vesten er i særlig grad et problem for homoseksuelle mænd, og adskillige studier har vist, at omskæring ikke yder nogen beskyttelse mod hiv i denne gruppe. Som med de andre sexsygdomme gælder, at hiv først udgør en fare, når drengene bliver seksuelt aktive. Så beslutningen om omskæring kan også med afsæt i hiv-argumentet udskydes, til drengene er gamle nok til selv at bestemme, om de vil omskæres. Forebyggelse af hiv og aids er således et tyndt argument for drengeomskæring i Vesten.

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Morten Frisch, dr.med., ph.d., overlæge på Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut. Adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet. Morten Frisch har skrevet en lang række internationale publikationer, og i 2013 modtog han Aids-Fondets forskningspris.

Smerte og smertelindring At omskæring er et smertefuldt kirurgisk indgreb er indiskutabelt. Selv læger, der varmt anbefaler omskæring, anerkender, at det er smertefuldt, men omfanget af smerten – og dens mulige betydning for drengens tilknytning til moderen, amningen, og hans psykologiske velbefindende senere hen – er der ingen enighed om. Der er imidlertid gode holdepunkter for, at smerteoplevelsen ved neonatal omskæring forstyrrer mor-barn kontakten og amningen i nogle tilfælde, og det er vist, at smertepåvirkningen sætter sig langvarige – måske livsvarige – spor. For eksempel har en undersøgelse vist, at drenge, der blev omskåret ved fødslen, havde langt voldsommere smerterespons 4-6 måneder senere i forbindelse med rutinevaccinationer [7].

Europæiske læger imod drengeomskæring Ovenstående kritik af AAP’s besynderligt positive udlægning af sundhedskon

sekvenserne ved omskæring fremførte jeg og 37 andre professorer fra hele Europa og Canada i 2013 i en artikel i AAP’s eget fagtidsskrift, Pediatrics [8]. Hvis man skal være meget loyal over for de amerikanske børnelæger og tillægge deres holdning større vægt, end de fleste europæiske læger finder rimeligt, kan man diplomatisk konkludere, at der ikke er transatlantisk enighed om, hvorvidt der overhovedet er sundhedsmæssige fordele forbundet med ikke-terapeutisk omskæring eller ej. At der er risici – og at omskæring i sjældne tilfælde har fatale konsekvenser – er derimod indiskutabelt. Holdningen blandt danske læger til drengeomskæring i 2014 er klar: Omskæring af umyndige drenge bør kun finde sted på medicinsk indikation. Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis medlemmer udgør størstedelen af alle praktiserende læger i Danmark, udtrykker det meget klart: Omskæring uden medicinsk indikation er lemlæstelse [9].

Referencer 1. Mielke RT. Counseling Parents Who Are Considering Newborn Male Circumcision. Journal of Midwifery and Women’s Health 2013; 58(6):671-682. 2. Crossland JC. The Hygiene of Circumcision. New York Medical Journal 1891; 53:484485. 3. American Academy of Pediatrics Task force on circumcisio. Circumcision Policy Statement. Pediatrics 2012. 4. American Academy of Pediatrics Task force on circumcision. Technical Report: Male Circumcision. Pediatrics 2012; 130(3):e756-e785. 5. MetroXpress 2. juli 2013. Ifølge meningsmåling udført af YouGov er 71% af danskerne for et forbud mod rituel drengeomskæring, 17% imod et forbud og 12% ved ikke. (http:// www.mx.dk/ny-

heder/danmark/ story/18928791). 6. Thorup J, Thorup SC, Ifaoui IB. Complication rate after circumcision in a paediatric surgical setting should not be neglected. Danish Medical Journal 2013; 60(8):A4681. 7. Taddio A, Katz J, Ilersich AL, Koren G. Effect of neonatal circumcision on pain response during subsequent routine vaccination. Lancet 1997; 349(9052):599-603. 8. Frisch M, Aigrain Y, Barauskas V, Bjarnason R, Boddy SA, Czauderna P et al. Cultural bias in the AAP’s 2012 Technical Report and Policy Statement on male circumcision. Pediatrics 2013; 131(4):796800. 9. Ugeskrift for Læger (22. januar 2014). Læger: Omskæring er lemlæstelse (http:// ugeskriftet.dk//nyhed/laeger-omskaering-er-lemlaestelse-0).

for your growing needs

Sømløs Amme BH m/ GeléBøjle Seamless GelWire™ nursing bra

Den ultimative Graviditets- og Amme BH, som kombinerer den sømløse komfort og den eksklusive støtte fra GeléBøjlenTM. Bøjle lavet af gelé. Blød, fleksibel, med god fast støtte

www.carriwell.dk

30 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

Fantastisk støtte uden generne fra en stiv bøjle, derfor behagelig både dag og nat. Perfekt til ømme og sensitive bryster. Kom og besøg os på ELACTA konferencen i København den 25-26. april

Nye kriterier for erstatning ved brystkræft Erhvervssygdomsudvalget har ændret kriterierne for at kunne få anerkendt brystkræft efter natarbejde som en arbejdsrelateret sygdom. A f A nne -M arie K je l dse t

Hvor man tidligere kunne komme i betragtning til arbejdsskadeerstatning, hvis man arbejdede om natten og udvikler brystkræft i 20 år eller derover, skal man nu have haft nattevagter mindst en gang om ugen i mere end 25 år for at kunne få sygdommen anerkendt som en arbejdsskade. Det har Erhvervssygdomsudvalget besluttet på baggrund af en videnskabelig udredning, der førte til den konklusion, at der ikke længere er tilstrækkelig lægelig viden, der bekræfter en sammenhæng mellem natarbejde i mindre end 25 år – mindst en gang om ugen – og risikoen for at udvikle brystkræft. Samtidig bliver sager med mindst 25 års regelmæssigt tilbagevendende natarbejde mindst en gang om ugen indstillet til anerkendelse – med mindre der er pauser, latenstid eller livsstilsfaktorer og

biologiske/genetiske faktorer, der taler imod en anerkendelse. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er årsagssammenhæng mellem natarbejdet og udviklingen af brystkræft. Forskningen viser, at der muligvis er en øget risiko for udvikling af brystkræft ved flere nattevagter om ugen i forhold til én nattevagt om ugen. Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede derfor, at flere nattevagter om ugen fremover også vil kunne indgå som en del af vurderingen i den konkrete sag og eventuelt tale for en anerkendelse på trods af mindre end 25 års natarbejde. I sager med mindre end 25 års natarbejde, men med flere ugentlige nattevagter, vil det være en konkret vurdering, hvilket udfald sagen får. Der er endnu ikke en praksis på området. Antallet af nattevagter og perioden med natarbejde vil givetvis indgå i vurderingen, ligesom det vil indgå om der er pauser, latenstid og konkurrerende faktorer som fx livsstil og genetiske forhold, vurderer Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg under Arbejdsskadestyrelsen, og har blandt andet til opgave løbende at forhandle med styrelsen om revision af for-

tegnelsen over erhvervssygdomme. For at en sygdom kommer på listen over erhvervssygdomme, skal der være medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem sygdommen og arbejdet. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vurderer fortsat, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at natarbejde er årsag til brystkræft og derfor er sygdommen ikke at finde på fortegnelsen. Det er udvalget, der vurderer konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Kilde: www.ask.dk

Relaterede artikler: • Leder: Natarbejde og helbred. Tidsskrift for Jordemødre nr. 11. 2012 side 5. • Max 2 nattevagter i træk. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 11, 2012, side 19. • Brystkræft efter natarbejde. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 11, 2012, side 23. • Brystkræft anerkendt som arbejdsskade. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 5, 2009, side 8. • TEMA: Natarbejde. Af Anette Lahn Hansen. Tidsskrift for Jordemødre nr. 1, 2008, side 4.

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

2014

Generalforsamlinger

Dagsorden til generalforsamling i de regionale kredse: 1. Valg af dirigent og referent 2. Aflæggelse og diskussion af formandens årsberetning 3. Årsregnskab for 2013 4. Budget for 2014 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt Der bliver endvidere afholdt valg af kongresdelegerede

Hovedstadskredsen Tid: Torsdag den 8. maj kl. 16.00 til ca. 20.00 Sted: Herlev Medborgerhus, H erlevgårdsvej 18-20, 2730 Herlev

Nordjyllandskredsen

Program: Kl. 16: Fagligt oplæg med efterfølgende diskussion, nærmere herom ved opslag på arbejdsstederne samt ved henvendelse til kredsformand. Herefter generalforsamling og efterfølgende middag

Tid: Onsdag den 9. april 2014 kl. 17 til 21 Sted: UCN, lokale 3.04, Selma Lagerløfts vej 2, 9220 Aalborg Ø

Frist for indkomne forslag til generalforsamlingen: Senest den 30. april 2014 til kredsformand Birgit Plough på bipl@youmail.dk

Program: Kl. 17-18: Ordinær generalforsamling Kl. 18-19: Spisning. Kredsen sørger for en let anretning samt drikkevarer Kl. 19-21: Der vil blive afholdt et eller flere relevante oplæg, der fastlægges senere. Herunder kaffe/the og kage.

Frist for tilmelding til middag og oplæg: Senest den 28. april 2014 til kredsformand Birgit Plough på bipl@youmail.dk

Frist for indkomne forslag til generalforsamlingen: Senest den 1. april 2014 til Louise Sørensen, lmkj@rn.dk Frist for tilmelding til spisning og fagligt arrangement: Senest den 27. marts 2014 til Louise Sørensen, lmkj@rn.dk

Sjællandskredsen Tid: Tirsdag den 6. maj 2014 Sted: Slagteriskolen, Maglegårdsvej 10, 4000 Roskilde Program: Kl. 16.45–18.00: Ordinær generalforsamling Kl. 18.00-19.00: Middag Kl. 19.00-21.00: Medlemsmøde Jordemoder Laura Sparholt kommer og fortæller om sin rejse til Mexico og ikke mindst sin store passion for rebozo. Der bliver mulighed for at afprøve forskellige teknikker, så har du eget tørklæde, er du velkommen til at medbringe det. Frist for indkomne forslag til generalforsamlingen: Senest den 28. april 2014 til den lokale tillidsrepræsentant eller til kredsformanden på bkoh@regionsjaelland.dk Frist for tilmelding til spisning og medlemsmøde: Senest den 28. april 2014 til den lokale tillidsrepræsentant eller til kredsformanden på bkoh@regionsjaelland.dk

Syddanmarkskredsen Tid: Onsdag den 21. maj 2014 kl. 17-21 Sted: Restaurant Carlslund, Fruens Bøge Skov 7, 5250 Odense Program: Kl. 17.00: Ordinær generalforsamling Traktement Kl. 19.00: Katja Schrøder, jordemoder og ph.d.-studerende, fortæller om sit igangværende ph.d.-studie ’Traumatiske fødselsforløb fra den sundhedsprofessionelles perspektiv’. Læs mere på jordemoderforeningen.dk/syddanmark Frist for indkomne forslag til generalforsamlingen: Senest den 13. maj 2014 til Gitte Valeur på gittevaleur@yahoo.dk Frist for tilmelding til traktement og oplæg: Senest den 13. maj 2014 til Gitte Valeur på gittevaleur@yahoo.dk

Midtjyllandskredsen Tid: Onsdag den 21. maj kl. 17-21 Sted: Hotel Himmelbjerget, Himmelbjergvej 21, 8680 Ry Program: Kl. 16-17: Bestigning af Himmelbjerget sammen med dine kolleger Kl. 17-21: Ordinær generalforsamling og medlemsmøde med oplæg ved Gitte Højmark med fokus på arbejdsglæde, hvordan vi begejstres, om at passe på og mærke hinanden i et ensomt erhverv, kvindeliv, og om hvordan vi holder til et langt arbejdsliv.

Der vil være en buffet med dejlig mad, kaffe og kage samt plads til socialt samvær. Frist for indkomne forslag til generalforsamlingen: Senest den 13. maj 2014 til lokal TR og kredsformand Tanja Lyth på tanjlyth@rm.dk Frist for tilmelding til traktement og oplæg: Senest den 13. maj 2014 til lokal TR og kredsformand Tanja Lyth på tanjlyth@rm.dk

Lederkredsen Tid: Tirsdag den 13. maj 2014 Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Program: Kl. 9.00–9.30: Ankomst og morgenkaffe Kl. 9.30–11.30: ”Fem gode råd til jordemoderlederne” Eva Zeuthen Bentsen, direktør på Gentofte Hospital og Bent Ottesen, centerdirektør på Rigshospitalet, giver hver deres bud på de bedste råd til jordemoderlederne. Kl. 11.30–12.15: Generalforsamling Dagsorden for generalforsamling i Lederkredsen: 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af årsberetning. Fremsendes før mødet, anbefales gennemlæst. 3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregn- skab. Fremsendes før mødet, anbefales gennemlæst. 4. Indkomne forslag a. Forslag fra bestyrelsen: drøftelse og beslutning vedr. kommende mødestruktur: 2-dages seminar eller to medlemsmøder? 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen: Signe Lauritsen (modtager ikke genvalg), Ina Thy-Madsen (modtager ikke genvalg), Rikke Nue Møller 6. Valg af revisor (nuværende: Charlotte Laimer) og revisor-suppleant (nuværende: Pernille Lottrup). 7. Valg af suppleant til bestyrelsen: Nuværende: Lise Jensen (modtager ikke genvalg) 8. Evt. Kl. 12.15–13.00: Frokost Kl. 13.00–16.30: Forandringsledelse Bo Vestergaard. Ledelses- og organisationskonsulent ved UCN. ”Fair proces - fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger” Frist for indkomne forslag til generalforsamlingen: Senest den 5. maj 2014 til Jette Poder på jpo@jordemoderforeningen.dk Frist for tilmelding til traktement og oplæg: Senest den 1. maj 2014 til Jette Poder på jpo@jordemoderforeningen.dk

Frugtsmag med vitamin C+B

Træt og uoplagt ? Ingen appetit ? Bleg og udkørt ? Måske får du ikke jern nok !

IronVITAL F IronVITAL F dækker 100% af dit daglige jernbehov, og sørger for opbygningen af de røde blodlegemer og dermed den livsnødvendige intforsyning til blodet. Virker ikke forstoppende. IronVITAL F fås i 250 ml. og 500 ml. samt som kapsler og tyggetabletter. Kan købes i helsekostbutikker og kan bestilles i Matas butikker. Nærmeste forhandler anvises på tlf: (+45) 45 87 60 04

sanpharm • 32 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

stillingsannoncer

meddelelser

Sådan skræddersyr du din kommunikation med den gravide Kommunikation er et centralt aspekt i jordemoderens arbejde i svangreomsorgen. Netop derfor er det vigtigt til stadighed at have fokus på, hvordan man på bedst mulig måde kommunikerer med kvinden og hendes familie. Jordemoderforeningen afholder derfor en temaeftermiddag for aktive medlemmer af Jordemoderforeningen, hvor du vil få mulighed for at blive opdateret med viden, træne dine kommunikationsfærdigheder i forhold til at lytte, at forstå, og at inddrage kvinderne i information og beslutninger. Annegrethe Nielsen, der er lektor på UCN og har stor indsigt i kommunikation både teoretisk og praktisk, vil være underviser på eftermiddagene. Undervisningsformen vil være en blanding af oplæg og øvelser med rollespil. Du kan deltage et af følgende steder: København, Karens Minde Kulturhus, den 16. juni kl. 16.00 – 20.00 Odense, Odense Universitetshospital, Lokale: Torben K With, Klinikbygningen, den 17. juni kl. 16.00 – 20.00 Aarhus, Skejby Sygehus, Den lille Kantine, lokale 27, den 19. juni kl 16.00 – 20.00 Pris: 350 kr. inklusiv en let forplejning. Se mere om hvordan du tilmelder dig på jordemoderforeningen.dk. Tilmelding senest fredag den 6. juni.

Præsentation af bachelorprojekter samt oplæg ved jordemoder/ psykoterapeut ’Kroppen, teknologien og tilknytningen’ Tid: Torsdag den 8. maj kl. 16.15 - 18.45. OBS Datoen ligger ikke helt fast. Tjek den endelige dato på www.jordemoderforeningen.dk Sted: Tagensvej 86, bygning B, 4. sal, lokale C 448, 2200 Kbh. N. Program: • ‘Privat skanning uden opsyn – et indblik i fænomenet hyggeskanninger’ ved Sarah Brinch Brøchner og Nana Grønfeldt. • ‘Spiseforstyrrede og den forandrede krop – et filosofisk hermeneutisk perspektiv’ved Mahsa Zoroufchi Banissi, Mayan Levy og Sidse Fogtmann Hansen. • ’Krop og tilknytning’ ved Susanne Rose Brønnum, jordemoder og psykoterapeut, master i voksnes læring og kompetenceudvikling. Deltagelse er gratis, kræver dog tilmelding senest 5. maj inden kl. 12.00 til Charlotte Sandau på chsa@phmetropol.dk.

Sidste frist for indlevering af annoncer: Nr. 04 05 06

Udkommer: 23.-27. maj 27. juni-1. juli 8. -12. august

Sidste frist: 28. april 2. juni 14. juli

Annoncerne skal være Jordemoderforeningen i hænde senest kl. 12.00. Se de faste annonceformater på: www.jordemoderforeningen. dk/stillingsannoncer. Annoncerne sendes til: Jette Poder, jpo@jordemoderforeningen.dk. Annoncer eller rettelser hertil kan ikke indtelefoneres.

Jordemødre søges til udfordrende opgaver til sygehuse i Norge og Sverige - til en attraktiv løn

”I Grønland oplever du en unik fødekultur med nærvær og tid til kontakt med kvinderne. Der er et stærkt bånd imellem kollegaerne men kræver også selvstændighed i arbejdet. I Grønland bliver jeg udfordret både fagligt og personligt.” ANNIKA NUUNI GUNNADAL, FØDT I NUUK OG UDDANNET I KØBENHAVN. ARBEJDER SOM JORDEMODER PÅ DRONNING INGRIDS HOSPITAL I NUUK, GRØNLAND.

Vi søger både erfarne og yngre jordemødre. Det vigtigste er at du har gåpåmod og er klar til den personlige og faglige udfordring, et job i Grønlands Sundhedsvæsen giver dig.

Kontakt os for nærmere information på: Telefon: (+45) 45 540 540 Mail: rekruttering@powercare.dk Ansøgningsskema kan udfyldes på: www.powercare.dk POWERCARE A/S Sønderhøj 16. DK-8260 Viby J

UCN JORDEMODERUDDANNELSEN SØGER

Generalforsamling

Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Dagsorden kan du finde på pka.dk fra den 1. april 2014. Her finder du også årets beretning og årsregnskabet ca. 14 dage før.

Ny pensionspakke?

Ønsker du at deltage på generalforsamlingen, skal du tilmelde dig senest den 19. april 2014 på pka.dk > Din pensionskasse > Generalforsamling. Det er alene de delegerede, der har stemmeret.

På generalforsamlingen i april samles de delegerede for at tage stilling til et forslag om at ændre pensionsvilkårene, så alderspensionerne vægtes højere fremover.

Eksisterende medlemmer vil senere få mulighed for at vælge sig over på denne nye ydelsespakke. De delegerede skal også tage stilling til bestyrelsens beretning og til årsregnskabet.

Denne justering af ydelsespakken har været drøftet i flere omgange med de delegerede, og nu fremlægger bestyrelsen et forslag. Det indebærer, at alderspensionsalderen i pensionsvilkår ændres fra at være 65 år til at følge alderen for folkepension.

Generalforsamlingen behandler også forslag om pensionskassens bestyrelsessammensætning og en ændring, der giver mulighed for, at der kan tegnes gruppeforsikring direkte i pensionskassen. Forslag behandles også om, at pensionskassens regnskab fremadrettet revideres af et revisionsfirma i stedet for to.

Desuden foreslår bestyrelsen, at førtidspensionen vil udgøre 80% af alderspensionen for nye medlemmer, der optages fra bestemmelsen træder i kraft i 2015.

34 Tids s k r ift for j ordemødre 3 / 2014

Endeligt er der stillet medlemsforslag om, at pensionskassen skal kunne tilbyde psykologhjælp til sine medlemmer.

Læs dagsorden på pka.dk

To adjunkter/lektorer Stillingerne er tidsbegrænsede for en periode på op til to års varighed. Ansøgningsfrist: 17. april 2013 kl. 12. Læs mere om stillingerne og om os på

www.ucn.dk/job

gjob.dk GRØNLAND – GIVER DIG EN OPLEVELSE FOR LIVET Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

Torsdag den 24. april 2014, kl. 10.30 Radisson Blu Scandinavia Amager Boulevard 70 2300 København S

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

3 / 2014 Ti dsskri ft for jordem ødre

Magasinpost SMP ID nr. 42518

Se dig for A f A n n e F r i b e r g , j o r d emo d er

Jeg skriver dette indlæg til dig, som nogen gange støder på kvinder og familier med problemer af sexologisk karakter og som ikke rigtigt ved, hvad du skal gøre med disse problematikker og til dig, som er interesseret i at udbrede seksuel sundhed gennem arbejdet med gravide. Jeg skriver til dig, som er leder, og som skal bestemme, om en ansat skal eller ikke skal have lov at tage et kursus og jeg skriver i høj grad til dig, som kunne tænke dig at uddanne dig videre indenfor det sexologiske felt. Jeg skriver på baggrund af mine egne erfaringer over de seneste fem år. Jeg er uddannet jordemoder i 2007 og har siden arbejdet som basisjordemoder. I 2009 startede jeg på en privat sexologiuddannelse. Invitationen fik jeg på min arbejdsmail, denne uddannelse skulle angiveligt henvende sig til personale fra sundhedssektoren. Min leder var med på ideen, og jeg fik løn under uddannelse. Undervisningen på den skole, hvor jeg startede, var ikke på det niveau, jeg havde forventet og jeg har siden hen, sammen med en del andre, forsøgt at få rettens ord for, at vi ikke fik, hvad vi havde forventet og betalt for. Men vi tabte sagen. Et af de argumenter, der blev brugt mod mig i retssagen, var, at jeg, som højt uddannet burde vide, at jeg var for kvalificeret til at tage en efteruddannelse i sexologi. Trods det faktum, at uddannelsen skulle være målrettet sundhedspersonale og at jeg fik invitationen på min arbejdsmail. Mit budskab er nu, at det er en god ide at være meget opmærksom på, hvad du lægger navn til, hvad du bruger penge på, og om du bliver brugt som reklamesøjle for tvivlsomme uddannelser og kurser. Men det er også en tanke værd i forhold til, hvem du henviser dine patienter til. Hvor han eller hun er uddannet, har betydning for, hvilket niveau der kan forventes og altså for, hvad dine patienter bliver udsat for. Sexolog er ikke en beskyttet titel i Danmark. Det betyder, at du, din far eller din lokale bedemand alle kan sætte et skilt op på facaden og kalde sig sexolog, invitere klienter indenfor og tage penge for det. Vi bliver som jordemødre mødt af en bevidsthed i befolkningen om et højt fagligt niveau og alene vores titel, vil for mange være lig med stor integritet. Det betyder i praksis, at hvis du henviser til en bestemt sexolog, så vil din ekspertise som jordemoder være med til at validere vedkommende. Derfor er det ikke nok, at du har set, at den lokale sexolog skilter med at være ”lægeeksamineret sexolog”. Det er vigtigt, at du ved lidt om, hvor denne sexolog er uddannet og hvordan hans eller hendes etik er. Det faktum gør, at det er mere end besværligt at skulle hjælpe klienter med, hvor de får god hjælp til deres problemer. Hvis din patient havde problemer af fysioterapeutisk karakter, ville du kunne henvise til en fysioterapeut og vide, at hvis din klient fik en dårlig behandling, så var der klagemuligheder og i yderste konsekvens, sanktioner for den fa professionelle. Det kan du ikke være sikker på, når du anbefaler patienter at gå til sexolog. I maj afslutter jeg min uddannelse som sexologisk rådgiver under Dansk Forening For Klinisk Sexologi. Denne uddannelse tilbyder undervisning af god kvalitets og har en høj etik og sidste år startede det første hold på en masteruddannelse i sexologi ved Aalborg univer36der Tidser skr ift for j ordemødre sitet. Så veje at gå, hvis du3er/ 2014 interesseret i at efteruddanne dig i det sexologiske felt.

Tidsskrift for Jordemødre udkommer 10 gange om året Kontrolleret oplag: 2.500 eks Tilsluttet Dansk Fagpresse og Fagpressens mediekontrol ISSN: 0106-1836 Elektronisk ISSN 2246-1434 Redaktør: Anne-Marie Kjeldset Grafisk Design: Sysser Bengtsson og Maria Lundén Grafisk Design Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Annoncering for produkter: Dansk Mediaforsyning, www.dmfnet.dk, tlf. 70 22 40 88 tfjtekst@dmfnet.dk