Kristian Mortensen Urban Design Portfolio
kmort91@gmail.com 60 13 95 59 Ă˜stboulevarden 11G 1. 8000 Aarhus www.linkedin.com/in/kristian-mortensen
INDHOLD 4 U RB A N TRANSITION
13 U NDER ÉT TAG
16 ET VO KSENDE BYCENT RU M
20 JO MFRU ST I EN
3
URBAN TRANSITION Scenarie byggeri for det urbane danske landskab Tema Placering Størrelse Dato I samarbejde med Nøgleord
National udvikling Danmark 42.924 km2 02.2017 - 06.2017 Søren R. Borg National strategi Stedsspecifikke potentialer
Danmarks står overfor en række fremtidige ændringer og udfordringer. Stigning i andelen af bebygget areal, demografiske ændringer, teknologiske fremskridt og øget fokus på beskyttelse af naturen udfordrer måden, hvorpå vi planlægger for den samlede arealanvendelse i Danmark. I dag foreligger der ønsker svarende til 140% af det samlede danske areal, det er derfor nødvendigt at gentænke måden vi distribuerer det begrænsede areal. Ved at se på Danmark som ét sammenhængende geografisk område giver dette projekt et bud på, hvordan Danmarks geografiske fordeling i fremtiden kan se ud. Ved at inddrage en række af nutidens samfundsændringer og undersøge stedsspecifikke potentialer, sætter projektet fokus på, at ikke alle områder i Danmark har samme potentialer, dermed forskellige kvaliteter, der kan aktiveres og anvendes, for at sikre bedst mulig anvendelse af hele det geografiske område.
4
‘GRENEN’
Turisme
‘RÅBJERG MILE’ Sand
Aalborg lufthavn
‘NATIONALPARK
Fjord landskab
Stordrift landbrug
Turisme
Vildmose
Klit og hede
‘ROLD SKOV’
Fjord landskab Landbrugsbedrift Hede landskab Klit
Bio energi raffinaderi
Turisme
Frederikshavn havn
Turisme Bæredygtig landbrug
Vindmølle park Vandsport
Granit
Klitter
Ådale
Havvindmølle park
Randers
Satellit byer
Station byer
Grønne forstader ‘MOLS BJERGE’
Aarhus AARHUS HAVN
‘SKOVBJERG BAKKEØ’
Turisme Parforcejagtlandskabet
‘SØHØJLANDET’ Metropol område Tæt og integreret Kartofler Landbrugsbedrift forstader
Turisme
Havvindmølle park
STATOIL HAVN
Pendler byer Energi pil Produktions landskab ‘Trekants området’
Esbjerg
Sort sol
Frugtplantager glacial landskab Odense
Pendler byer
Vadehavet
korn ‘NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES Stations byer landbrugsbedrift
Blå forstader
Hovedstads område KØBENHAVN LUFTHAVN
KØBENHAVN HAVN ‘STEVNS KLINT’
‘SVANNINGE
‘NATIONALPARK VADEHAVET’ Marsk
Commuter Towns
Frugtplantager Vilde heste
Turisme
Aabenraa
‘MØNS KLINT’ landbrug korn RØDBY HAVN Havvindmølle park
Fremtidig beboelses områder
Bæredygtig landbrug
Natura 2000
Togbane
Energi klynger
Stordrifts landbrug
Økologiske forbindelser
Motorvej
N
1:2.000.000 0
25
50
75
100 km
5
ET NET AF SAMMENHÆNGENDE NATUR Som et led i udarbejdelsen af én samlet national strategi foreslås det, at der på tværs af kommune- og regionsgrænser arbejdes med at udnytte de landskabelige træk, geologiske egenskaber og eksisterende naturområder, til at skabe et sammenhængende net af patches og korridorer. Det vil sikre både øget naturkvalitet samtidig med, at det vil sikre større adgang til naturen. Projektet foreslår en tredeling af det danske landskab med fokus på at bestemme, hvor værdifuldt hvert område er. Landskaberne vil derefter blive klassificerede som henholdsvis særligt værdifulde, medium værdifulde eller mindre værdifulde. Forskellige aktiviteter kan finde sted i de individuelle klasser af natur, hvor der er fokus på, at i de mest værdifulde områder skal anvendelsen foregå med stor respekt for det eksisterende biologiske liv, mens der i de mindst værdifulde områder kan foregå højteknologisk og effektiviseret landbrugsproduktion.
Ill. 6.1 - Særligt værdifulde områder
Ill. 6.2 - Medium værdifulde områder
Ill. 6.3 - Mindre værdifulde områder
6
‘GRENEN’ Turism ‘RÅBJERG MILE’
Dunes
Granite knot
Sand
Turism
Turism fuglefjeld
Watersports ‘NATIONALPARK THY’
Fjord landscape Dune and Moor ‘ROLD SKOV’
Vildmose
Subglacial streams
‘MOLS BJERGE’ Dunes‘SKOVBJERG BAKKEØ’
‘SØHØJLANDET’ the Jutland ridge
Turism
Parforcejagtlandskabet
Jelling-monuments
‘NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND’ glacial landscape
Sort sol Wadden Sea ‘STEVNS KLINT’
‘NATIONALPARK VADEHAVET’
‘SVANNINGE BAKKER ’
Marsh Archipelago
Nationalparker
‘MØNS KLINT’
Wild horses
Natura 2000
Økologiske forbindelser
N
1:2.000.000 0
25
50
75
100 km
Ill. 7.3 - Økologiske forbindelse
7
DIFFERENTIERET PRODUKTION Landbrugssektoren og energiproduktionen er under hastig forandring. Igennem de sidste 50 år er antallet af landbrug faldet kraftigt, samtidigt er størrelsen på de tilbageværende landbrug steget, så der i dag findes adskillige landbrug på over 400 Ha. Dette har vidtrækkende konsekvenser for samfundet, hvor færre og færre er i beskæftigelse i landbrugssektoren, hvilket fører til færre arbejdspladser i områder, der traditionelt har været afhængige af landbrug, såsom mindre landsbyer og lokalsamfund, ydermere gør det, at nye landmænd har svært ved at komme ind i erhvervet. For at imødekomme nogle af disse komplekse problemstillinger foreslås det, at indføre en differentieret tilgang til produktion hvor nogle områder bliver indrettet til højintensive landbrugsområder, hvor de nye store landbrug kan optimere deres produktion. Derudover foreslås det, at det skal være muligt at føre visse typer af landbrug, økologisk og bæredygtigt, i mere værdifulde naturområder samtidigt skal der fremadrettet være større fokus på at integrere fødevareproduktion i bynær kontekst.
Ill. 8.1 - Stordifts landbrug
SALE SALE SALE
Ill. 8.2 - Bæredygtigt landbrug
Ill. 8.3 - Selvforsynende urbane landbrug
8
Hirtshals harbor Frederikshavn harbor
wind test facilities Aalborg harbor
offshore wind farm
Arable farming bio energy refinery AARHUS HARBOR arable farming potatoes STATOIL HARBOR
energy willow
grain
FREDERICIA HARBOR
Esbjerg harbor
orchard
COPENHAGEN HARBOR
Arable farming
offshore wind farm fruit orchard
grain RØDBY HARBOR offshore wind farm
Centralt energinet
Højintensitiv landbrug
Bæredygtig landbrug
Energiproduktions områder
N
1:2.000.000 0
25
50
75
100 km
Ill. 9.3 - Produktions fordeling
9
ÉN SAMLET BEBOELSES PLAN Projektet foreslår nye muligheder for, at grundlægge nye byer i sammenhæng med eksisterende infrastruktur. Der skal være mulighed for at grundlægge nye byer, selv i normalt værdifulde naturområder, så længe de nye byer arbejder målrettet med at bevare og forbedre de eksisterende økologiske kvaliteter. Mobilitet er blevet et dominerende element i det moderne liv, derfor er det vigtigt, at nye byer bliver planlagt i forbindelse med eksisterende infrastruktur, og optimalt i tæt forbindelse med offentlige transportsystemer. For at imødekomme de nye store produktionslandskaber og håndtere problemerne som mange mindre landsbyer oplever i form af affolkning, forladte bygninger og lukkede skoler foreslås det at udvalgte områder rømmes og bliver anvendt til andre formål såsom genskabning af økologiske systemer eller nye højt intensiverede produktionslandskaber. Det tredje element i beboelsesplanen sætter fokus på at fortætte allerede eksisterende byområder og dermed gøre det muligt for en større gruppe af mennesker at bosætte sig i centrum af de større byer.
Ill. 10.1 - Nye satelit byer i tæt sammenhæng med eksisterende byer
Ill. 10.2 - Rømning af uddateret landsbyer og bygninger
Ill. 10.3 - Fortætning af eksisterende byer
10
Aalborg Airport
Aalborg
Green Suburb Satelite Cities
Aarhus Airport
Aarhus
Station Cities
Metropolitan area
Commuter Towns
Commuter Towns Close and integrated suburb
Blue Suburb
Capital area
BillundAirport
Inclusive Suburb
‘Trekants området’
Copenhagen Airport
Station Cities Esbjerg
Odense
Beboelses områder
Togbane
Vej <6m
Motorvej
N
1:2.000.000 0
25
50
75
100 km
Ill. 11.3 - Beboelses områder
11
UNDER ÉT TAG Symbiose mellem transport og byens liv Tema Placering Størrelse Dato I samarbejde med
Nøgleord
Mobilitet Aalborg - Danmark 10.500 m2 03.2011 - 06.2016 Søren R. Borg Line G. Mogensen Maria Mortensen Thor V. Nielsen Station Transformation Trafikalt knudepunkt Letbane
Med udgangspunkt i den eksisterende Vestbyen Station i Aalborg, undersøger projektet, hvordan offentlig transport kan gøres til mere end bare et transportsystem. Ved at udforske hvordan en moderne station både kan være et samlingspunkt for rejsende og for lokale, efterstræber projektet at skabe et område, som både er tiltænkt den rejsende, og samtidigt tilbyder funktioner som fælleskøkken, cykelværksted, café og bibliotek for lokale borgere. Det store tag fungerer som bindeled mellem de spredte funktioner og trækker referencer til den historiske hovedbanegård, hvor en stor del af byens liv foregik frem til den sidste del af 1900-tallet. Taget har altså både funktionelle fordele som at skærme for vind og vejr, og samtidigt agere bindeled mellem den brede palet af brugere på området.
Ill. 12.1 - Den nye Vestby station 12
DEN GRØNNE PASSAGE
HJEMLØS SHELTER
CYKEL PASSAGEN
CAFÉ
FÆLLESSKABS PLADSEN CYKEL VÆRKSTED
FÆLLES KØKKEN
TRANSIT KNUDEPUNKTET
N
Ill. 13.1 - Situationsplan
0m
10 m
20 m
ROOF BORDER ROOF GRID
13
Ill. 14.2 - Fællesskabs pladsen
Ill. 14.1 - Den grønne passage
Ill. 14.3 - Transit knudepunktet
DE TRE ZONER Under taget er området opdelt i tre zoner, som hver har deres unikke atmosfære og brugsmønstre. I den nordlige ende findes “Den grønne passage” som trækker referencer til parkområdet nord for stationen. Dette område fungerer som ankomstareal, cykelparkering og trækker forbipasserende ind fra Strandvejen. I centrum af pladsen ligger området “Fællesskabspladsen” hvor forskellige offentlige programmeringer skaber møder mellem befolkningssegmenter. Det er i dette område, at pendlerne og lokale borgere vil interagere med hinanden, enten ved visuel kontakt eller direkte interaktion i for eksempel caféen eller aktivitetsområderne. I den sydlige del af området er “Transit knudepunktet” placeret. Dette område indeholder det nye letbanestop og agerer samtidig ankomstområdet for brugerne af stationen. Området har fokus på tilgængelighed og er derfor forbeholdt nemme og overskuelige bevægelsesmønstre. Ved at skabe et område opdelt i mindre områder opnås der mulighed for, at en bred vifte af folk kan anvende området samtidigt og nemt kan finde et tilholdssted.
Ill. 14.3 - Snit AA - 1:500 14
DE TRE ELEMENTER De tre individuelle områder bliver forbundet via det store tag, belægningen på pladsen, materialer og sigtelinjer. Der er i designet stort fokus på at indtænke den menneskelige skala. Dette er gjort både i behandlingen af “overfladen” hvor forskellige niveauforskydninger bliver anvendt til at skabe rum i rum. Derudover er der rundt om på pladsen placeret fire arketype huse, som indeholder forskellige offentlige programmer. Arketype husene er valgt med henblik på at skabe tryghed og let genkendelighed. De fire huse er opført i træ og giver derved en varm atmosfære i kontrast til det ellers hektiske liv på pladsen. Taget har som nævnt til opgave at binde hele området sammen, derudover trækker det historiske referencer og har mikroklimatiske fordele såsom beskyttelse mod regn. Taget bliver også anvendt som et aktivt element i designet, hvor planter vokser på søjlerne og derved virker som rumdelende elementer.
Taget
Arketyperne
Overfladen
Ill. 15.1 - De tre elementer 15
ET VOKSENDE BYCENTRUM Symbiose mellem offentlig transport og byens liv Tema Placering Størrelse Dato I samarbejde med
Nøgleord
Transformation Aalborg - Danmark 94.000 m2 09.2015 - 11.2015 Anna Litlehamar Heidi Horne Katrine H. Munck Søren R. Borg Klima tilpasning Tæt bebyggelse Inddragelse af naturen Vand håndtering
Projektet tager udgangspunkt i transformationen af et overskudsområde i Aalborg midtby. Nord for projektområdet ligger Aalborg station og midtby. Vest for projektområdet ligger jernbanesporene til den jyske jernbane, syd for området ligger et ældre villakvarter og mod øst er der placeret et industrikvarter med bilforhandlere og byggemarkeder. Området bærer i dag præg af, at det har ligget øde hen i en længere periode. Dette ses blandt andet ved, at området er bevokset med en bred vifte af forskellig flora og fauna. Området indeholder, ud over stærk plantevækst, en større sø og en syd - nord løbende å, der løber ud i Limfjorden. Området er generelt lavtliggende og oplever derfor ofte oversvømmelse under større regnskyl, eller når vandet i Limfjorden stiger.
Ill. 16.1 - The lake area 16
FRIRUM FOR NATUREN BY WATER - WATER MIRROR
Projektforslaget har stort fokus på at bibeholde den eksisterende flora og fauna og samtidigt øge tilgængeligheden. Dette gøres ved at introducere en “Grøn gradient” fra syd mod nord, hvor beplantningen i den sydlige del vil være fritlevende, mens den i den nordlige del bliver IN & BY WATER - BATHING mere kultiveret og styret. Samtidigt introduceres der en “Bebyggelse gradient”, fra nord mod syd, hvor de nordlige dele af området bebygges tættest, mens de sydlige og østlige dele af området forbliver ubebyggede.IN WATER Der er arbejdet specifikt med at bibeholde den eksisterende atmosfære ved at anvende vandet som et centralt element, der er derfor indarbejdet en række forskellige måder at opleve vandet på spredt ud over projektområdet.
BY WATER - WATER MIRROR
IN & BY WATER - BATHING
R MIRROR
IN WATER
WATER G
R
N Ill. 17.1 - Masterplan
0m
100 m
17
Ill. 18.1 - Community square
Ill. 18.3 - Urban forrest
MØDE MELLEM BYGNING OG NATUR På tværs af området opleves relationen mellem det bebygget miljø og de naturlige element forskelligt og giver forskellige dele af området en forskellig atmosfære og identitet. I den nordlige del er beplantningen stærkt kultiveret, mens den centrale del af området byder på lavt og fritlevende beplantning. Den sydøstlige del af området byder på tæt og fritlevende beplantning, hvor bygningerne bliver en integreret del af ukultiveret beplantning.
Ill. 18.3 - Det urbane centrum
Ill. 18.4 - Det urbane vådområde
Ill. 18.5 - Den urbane skov 18
Ill. 19.1 - Urbant vådområde
ET URBANT VÅDOMRÅDE Den centrale del af projektområdet giver brugerne mulighed for, at opleve det nye urbane vådområde, som både tilbageholder regnvand samt giver plads til fritlevende natur i et tæt beboelsesområde. Vådområdet vil have en skiftende karakter afhængig af mængden af regn der er faldet. I tørre perioder vil der kun være en begrænset del af det nedsænkede område der har fritstående vand, mens det i regnfulde perioder vil være en større. Oplevelsen af vådområdet vil over tid ændre sig og være et billede på hvordan naturen ændre sig og er et levende og omskifteligt element. Bassinet er dimensioneret så det kan tilbageholde regnvand fra et 50 års event.
Permanent vand
5 års hændelse
10 års hændelse
20 års hændelse
Ill. 19.2 - Vandstandsdiagram 19
JOMFRUSTIEN En samfundsmæssig vision for Jomfrustien i Haderslev Tema Placering Størrelse Dato Firma Nøgleord
Byudvikling Haderslev 0,12 km2 07.2016 - 08.2016 CityPeople Landskab Byudvikling Parametrisk design Regnvandshåndtering
Dette konkurrenceforslag er baseret fire centrale samfundstendenser, der påvirker måden hvorpå fremtidens byer vil tage form. Disse tendenser er: selvkørende biler og busser, klimatilpasning, byhaver og byggegrupper og “gør det selv kulturen”. Tendenserne vil på hver sin måde skabe nye udfordringer, men også nye muligheder for byerne. Hver af de fire tendenser er blevet indtænkt i designet, hvor en række nye “parkerings tårne” mindsker nødvendigheden af overflade parkering og gør det muligt at integrere parkeringen i et grønt parkområde langs “Bygnaf”. Som en del af designet er der i den centrale del af område, indtænkt et stort urbant rum der både indeholder arkitektoniske udform bassiner til regnvandshåndtering og et større antal nye byhaver der giver mulighed for at gro sine egne grøntsager og samtidigt danner fællesskab imellem brugerne.
20
DE SLOTSG A
Ã&#x2DC;STERG
ADE
BYGNAF
KLIMAPARKEN
NY ALLEGADE
PARKERINGS - PARKEN
B2
BYGGEGRUPPER
ALLEGADE
URBAN FARMNING
JOMFRUSTIEN
B1
MARIEGADE
ADE
RD
VN HA
E SV
J
TOLBODG
NO
B3
PUNKTHUSE
B4
N 50m
B1 B2 B3 B4
100m
150m
GRUND AREAL
ETAGE AREAL
10473 kvm 14886 kvm 12022 kvm 5638 kvm
5317 kvm 14398 kvm 13072 kvm 7193 kvm
200m BEBYGGELSES PROCENT 51 % 97 % 109 % 128 %
21
Ill. 22.3 - Klimaparken
KLIMAPARKEN Den nye gennemgående klimapark vil skabe en offentlig rygrad der leder fra det gamle bycenter til det nye udviklingsområde ved fjorden. Parken indeholder et nyt regnvandshåndterings system hvor regnvandet bliver ledt i åbne kanaler til ét bassin som samtidigt fungere som et nyt offentlig samlingspunkt. Parken introducere samtidig urban farming til Haderslev, hvor borgerne har mulighed for, at gro en del af deres egne grøntsager i nye borgerstyret køkkenhaver. Nye parkeringsløsninger gør det muligt at integrere parkering i kunstnerisk bearbejdet parkerings tårne i et grønt strøg hvor intime opholdsarealer fordre både individuel ophold, eller social samværd i mindre grupper.
Ill. 22.1 - Klimaparken 22
Ill. 23.3 - Boligbebyggelse
BYGGEGRUPPER OG WORKSHOPS De nye beboelsesområder syd for Jomfrustien ligger på til en tæt lav bebyggelse med plads til mindre workshops områder, 3D printer faciliteter og en blandet beboersammensætning af både unge, familier og ældre. Frem for den traditionelle bygherre ligger projektet op til, at bebyggelserne skal designes og bygges i samarbejde mellem privatpersoner. Byggegrupper er allerede på vej frem i verdenen og giver større tilhørsforhold og mulighed for, at områderne indrette efter beboernes ønsker. I den tætte bebyggelser udgør bygninger og friarealer et samlet klimadesign, hvor alle elementer har en hydrologisk funktion. Tagene er flade og grønne og vil i regnvejr akkumulere og tilbageholde en del af regnvandet, der enten fordamper eller forsinkes, inden det ledes videre til de grønne gårdrum hvor det vil sive ned i undergrunden eller ledes ud i den nye klimapark.
Ill. 23.3 - Boligbebyggelsen og offentlige arealer
Ill. 23.2 - Klimadesign i bykvarteret 23