Procesplan for landsbyplaner i Esbjerg Kommune by Christina Korsbek Olsen

vision f o r lan

dsbyen

...

s e c o r p d o g en Landsby planer for Esbjer kommune 2009 - 2012 udarbejdet af

vision for landsbyerne Landsbyplanerne De 21 landsbyplaner, blev lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer . Landsbyenplanerne, var et ønske fra byrådet om at samle alle de ideer og byprojekter, som lagde og slumrede ude i landsbyerne , i et slags idékatalog , som i fremtiden vil danne grundlag for yderligere fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne . Det er hensigten , at landsbyenplanerne bør afspejle byudviklingen i lyset af det omkringliggende landskab, landsbyens kulturhistorie og unikke egenskaber , så den videre udvikling kan finde sted for hver landsby, med afsæt i dets individuelle karakter. Landsbyplanerne indeholder anmodninger og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langsigtet karakter, og mindre mere specifikke forskønnelses projekter, der er lette og billige at realisere her og nu. Der er ingen finansiering lovet fra politisk side til realisering af de mange planer og ideer , men det er håbet, at landsbyerne selv med planerne i hånden, kan gøre en mere målrettet søgning om tilskud fra forskellige fonde til realiseringen af nogle af de mange idéer. På bagsiden af landsbyens idekatalog er listet nogle af de fonde op , som de kan søge tilskud hos i forbindelse med realiseringen af deres projekter.

P.F.

...

vision Det er et af de vigtigste mål for landsbyens planer om at sætte mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder for de landsbyer beliggende i Esbjerg Kommune. Både for at øge opmærksomheden på egen værdier i landsbyerne som blandt kommende beboere, men også for at sikre landsbyerne en fortsat fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige lokalsamfund. Med andre ord de skal fremtidssikres.

indhold Hver landsbyplan indeholder en analytisk del, hvor landsbyens historie, analyse af landskabet og specielle funktioner i byen, er beskrevet. Derefter følger en sammenhængende overordnet ramme for handling for landsbyen, en vision, hvor de udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres, og endelig 3 projekter udpeget af lokalbestyrelsen, bliver beskrevet mere detaljeret og visualiseres.

start

offentligt møde

Ideen er født og første spørgsmål melder sig, hvad er en landsby?

ananlyse, dialog og mini workshops er det første skridt for at introduksere indbyggerne for ideen om at udvikle deres egen landsbyplan.

workshops workshops er en integreret del af processen - dialog med indbyggerne, der giver viden om stedet og forslag til fremtidige projekter

D3 2

P.F. Landsby planerne er udarbejdet af Esbjerg Kommune i samarbejde med grupper af indbyggere fra landsbyerne og med arkitekt Helene Plet og Christina Olsen (MOVE).

D1-D4

Landsby planerne er udarbejdet af Esbjerg Kommune i samarbejde med grupper af indbyggere fra landsbyerne og med arkitekt Helene Plet og Christina Olsen (MOVE). Disse mere detaljerede forslag til tiltag er designet til at blive brugt direkte af landsbyerne i specifikke fonds ansøgninger. På bagsiden af landsbyens planer er dokumenter, der beskriver mulige sammenhænge i relation til beskyttede områder, naturbeskyttelseslov og gældende kommunale regulativer samt en erklæring om fonds muligheder, der kan være af interesse, når der arbejdes videre med fokusområderne. Endelig en omfattende liste over alle de forslag og ideer, der kom til landsbyens idekatalog i det indledende workshop møde med alle interesserede parter. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen beslutter at fortsætte arbejdet med den fremtidige udvikling.

vision landsbyplanen er en samling af informationer indsamlet fra workshops, analyse foretaget af arkitekterne og forslag til fremtidige projekter leveret i løbet af høringerne med beboerne

teamet Landsby planerne er udarbejdet af Esbjerg Kommune i samarbejde med grupper af indbyggere fra landsbyerne og med arkitekt Helene Plet og Christina Olsen (MOVE).

financiering processen med at finde fondsmidler til projekterne.

realisering endelig tilbudsfaserne: bringe projekterne til live med støtte fra sponsorer, fonde og beboerne.

D4 3

hvordan ....

team af fagfolk

princip Vores arbejde er baseret på dialog og tæt samarbejde med beboerne. Visionen er et resultat af workshops, dialog og drøftelser (ping-pong) mellem et team af fagfolk og beboerne.

arbejdsgruppen

workshop møder

vision

beboerne og brugerne fagfolk fælles produkt

topdown-bottom up

ressourcer

Kommunen blabla

Kommunen støtter ekspertholdet af fagfolk finansielt og deres arbejde (workshops med beboerene, materialer, timer samt rejseudgifter). Og kommunen håber at mobilisere de lokale ressourcer til at støtte udviklingen af landsbyen (mennesker, viden, produkter ....). Landsbyen modtager fysisk værdi fra tre kilder: - Fra lokale ressourcer aktiveret af processen - Fra beboerene og arbejdsgruppen, der in gangsætter små renoveringsprojekter - Fra fonde og andre organisationer mobiliseret af arbejdsgruppen Med en lille indsats er kommunen i stand til at udvikle nye bånd med indbyggerene fra landsbyerne, bygge respekt, viden og tillid. Sammen fremtidssikrer de landbyerne gennem en god proces, man får aktiveret alle ressourcer og målrettet dem, mod et fælles mål.

STATEN

FORENINGER

DRIFT

INSTITUTIONER

STEDET FONDE P.F. + Arkitekt GRÆSRODS BEVÆGELSER

BORGERNE

“BOTTOM UP” PROJEKTLEDER

MUSEERNE

KOMMUNEN

PROJEKTET “TOP DOWN”

kommunen

...

TEAM AF FAGFOLK (7 PERSONER) styregruppen rådgiver eksperter

.. mobilisere de lokale ressorcer

WORKSHOPS kaffe, kage, sodavand

u re dvik till spe le b id kt, ån vid d a en f og

ARBEJDSGRUPPEN

landsby

mennesker viden produkter projekter

fonde

merværdi mere input

ide - byrådet

kommunen

LANDSBYEN

TEAM AF FAGFOLK (7 PERSONER) styregruppen

- plan og miljø afdelingen - trafik og park afdelingen

rådgiver

Arkitekt og PF MOVE

ekspert

- museum

P.F. OG ARKITEKT

1. MØDE

...

præsentation

offentligt møde

ARBEJDS GRUPPE (CA. 5 PERSONER)

liste af ideer til projekter

WORKSHOP I

3 prioriterede

godkendelse af styregruppen

WORKSHOP II

WORKSHOP III

skitser

endelige skitser

on-line præsentation på kommunens hjemmeside

VISIONS BOG

godkendelse af byrådet

PRÆSENTATION politiker

team af eksperter

arbejds gruppen

landsby

+ fondraiser

beboer og brugere

fonds ansøgninger

fagfolk fælles produkt

REALISERING

en ide er født START

proces skema

teori ANALYSE

P.F. skaber gennem analyse og research indblik i stedets muligheder, kvaliteter og mulige udfordringer, der bliver fundamentet for dialogen

1 6 7 8 9

1 2 3 4 6 7 8 9

VISION

proces med at finde midler til projekterne styret af beboerne.

FONDE

forberede landsbyplanen dokumenterer hele processen. Bogen indeholder analyser, visioner, design til udvalgte projekterne og retningslinjer for beboerne om hvordan de finder økonomisk støtte

WORKSHOPS

sæt af tre workshops, vælge 3 prioriterede projekter fra listen, der arbejdes på mulige løsninger.

2 3 4

DIALOG

første møde: introducere beboerne for ideen om udvikling, vælge workshop grupper til det videre arbejde, formulere liste over ideer til projekter

2 10

start

ide Processen er startet af Esjerg byråd, inspireret af græsrodsbevægelser fra landsbyerne. Byrådet opretter en liste over landsbyer, som har ytret ønske om en udviklings plan og videregiver det til Esbjerg Kommunes plan og miljø afdeling. Efter grundlæggende efterforskning laver fagfolk fra plan afdelingen en prioriteret liste, som vælger de 21 landsbyer der kommer til at deltage i udviklingsprogrammet. Dette er, hvordan det er hele starter. Selve ideen er baseret på hjælp til selvhjælp! Dens formål er at stimulere bottom-up processen ved at tilskynde beboerne til at forbedre deres egen udvikling. Sammen med et team af fagfolk og eksperter udvalgt af kommunen, beboerne deltager i workshops for at udvikle ideer til projekter der kan være med til at fremtidssikre deres landsby. Ved afslutningen af processen bliver beboerne vejledt om, hvordan de kan finde financiering til projekter fra forskellige fonde og programmer.

team of fagfolk Team af fagfolk består af: Styregruppen: Fire mennesker fra Esbjerg Kommune: to fra Institut for Planlægning, to fra Institut for Trafik og miljø. rådgivere: Arkitekt Helene Plet og Christina Olsen Ekstern ekspert: En ekspert fra relevant institution, f.ex. museet som ekspert på historien

udgangspunktet Først leder du efter de potentialer et sted har og dets muligheder for at udvikle sig naturligt. Beboerne glemmer ofte at se på alle de kvaliteter deres landsby og det omkringliggende landskab besidder. Det er vores opgave at minde dem om alt det de har!

eksemp el: Mando

Mandø e r en af d e udvalg tage i ud te til at d viklingsp elrogramm Processe et landsb n blev sta yer. Mandø e rtet i efte fra starte r en lille råret 201 n, havde ø, der lig vestlige k 0. Lige projektet eden fra ger på de yst af Jyll o pmærkso d n e 7 a 0 nd. I som nen er de mh(4 mersæso 0 lokale o te mange so n lokal turistattrak konsultati g 30 fra sommerh tion med mmerhuse use), vi k oner og w . Vild natu tidevande ørt o på vision r, t og smuk en samm rkshops, arbejded e ke landsk havet, det til et e e n d med dem enne pro aber gør af de me ces blev og genne st unikke denne de beboern m at ansøge steder i l af Danm e mobilis om fondsm ark ere til idler til p ro jekterne. Mandø e Mandø e r hjem fo r vo r cir der bor p det repræ res case tilfælde, å øen hele ka 40 indbyggere fordi senterer , mennesk året rund de ført i alle er, der le landsbye n generelle proce ver på øe t. Andre og ejere rne. s n er turist af somme er rhuse, de kommer fleste der for d et meste sommere i løbet af n. Ø’en blev valgt til u dviklingsp met på g run rogramog falden d af sin turisme p o de indby gger anta tentiale l.

vejen til ø’en

klit landsk

avet

h Vade

...

offentligt møde

første møde Første møde er et informationsmøde med gruppen af fagfolk og beboerne. Det samler næsten alle indbyggerene fra landsbyen, der beboer omkring 60/100 personer udenfor turist sæsonen. Det vigtigste punkt i mødet er at skabe en liste over mulige projekter renovering og udvikling og for at vælge de mennesker, der gerne vil arbejde videre med planen ( workshop -gruppe) .

( >

Møde ledes af arkitekterne , og de er den ene, der udarbejde og præsentere præsentationen åbning. Præsentation består af site analyse , der fokuserer på de eksisterende kvaliteter og potentialer. Formålet er at vise, hvordan unikke og specielle hver landsby er, og til at rejse nogle vigtige spørgsmål om kvaliteten af webstedet. Alt er drøftes yderligere under høringerne . Under drøftelserne indbyggere er inddelt i mindre grupper hver gruppe bistås af et medlem af eksperthold. Formålet er at diskutere kvaliteter i stedet og opdrage nogle vigtige spørgsmål . Bagefter grupper opstille en liste over ideer til renoveringsprojekter og problematiske områder . Møde tager omkring tre timer. Det ender med at vælge folk til værkstedet gruppen

arbejdsgruppen Arbejdsgruppen kan være ubegrænset af størrelse, men det består normalt af 4-6 personer fra landsbyen. Gruppen kommer til at deltage i workshops, hvor de vil indsnævre listen af ideer til de 3 vigtigste projekter. De vil også tage del i udviklingen af designløsninger og kommentere projekterne undervejs mod deres endelige form. Gruppens opgave er også at finde folk til at realisere projekterne.

liste af ideer Liste udarbejdet af folk fra landsbyen, på det første offemtlige møde. Den påpeger de steder, der skal renoveres eller forbedres. Den indeholder gode idéer og forslag til projekter.

konsult

ationer

.....

Mandø h ar 38 ind byggere. deltog m Vores mø ed 60 me de nne ggere og ejere af so sker - både indby mmerhuse den store interesse . for øen ik Det viser blandt fa ke kun stboende . Hele mød e fandt .. . h og køre i he nhold til program met: præsenta tion (... m in) diskussio n (. workshop ... min) s (... min) .............. .... (... Min ) Vi delte fo lk fik orthop i fire grupper. Hv er af dem ho mentarer tos af øen til at sk rive kom og drøfte t fo (generel beskrivels rskellige emner e) Ved afslu tnin alle forsla gen af mødet sam g til listen le af ideer o des vi g valgt

Mando _

(dato). ....

workshop s

gruppen

(fem pers

oner).

Nogle af

forslagen e fra liste n af idee r: • stort øn ske at få e tableret e hus”/ove t “madpa rdækket kke ste bål, da d et er for fa d med grillplads( ikke rl • borde/b igt) ænke ved redningss • det er e t stort øn tation ske at fin “Karen a de en fin f Mandø” plads til • område t ved storm flodssøjle bundet m n ønskes ed bænk en og et • vagttårn nyt “vagtt foretableres årn” med stjern kan tjene sp ek • der man enge på kikkerten ikkert - der gler en b oldspilpla ;-) ds

Beboermøde i Mandø centret

workshops

metode Workshops er baseret på dialog og kreativitet. Det er et tæt arbejde mellem arkitekter og medlemmer af arbejdsgruppen - kort, besøg på stedet, skitser, brainstorming. Input kommer ligeligt fra begge sider. Fordi vores arbejdsgruppe består af de samme mennesker, er det nemt at udvikle ideerne baseret på viden fra de tidligere workshops. Det giver os mulighed for at arbejde kontinuerligt på materialet og forbedre det session for session.

resultat

( >

(direkte) - Base for landsbyplanen - 3 hovedprojekter - En liste over små projekter, som beboerne nemt selv kan realisere.

(indirekte) - Planen som et redskab til at mobilisere folk til at begynde tænke kreativt over, hvor de bor - At tilskynde folk til at gøre noget ved deres kvarter - Stimulering af bottom-up processen - Øge bevidstheden om, at du kan gøre en forskel

landsbyplanen Landsbyplanen består af: - Fakta om landsbyen; base af historisk viden om stedet og land skabet samt informationer om stedets nu værende tilstand - Analyse af landsbyen og landskabet; nuværende tilstand og potentialer - Vision; retningen for den fremtidige udvikling - 3 konkrete projekter; design og plan for de 3 vigtigste ideer - En liste over små projekter; projekter, som kan realiseres af beboerne selv - Fonds info; index over en række mulige fonde

worksh op

Arbejdsg ruppen: Claus Ch ristensen (leder) Birgit Ped ersen Johanna B ee Kerstin Lü k Nielsen ck Martin Bri g Hansen Lars Lore ntzen

WORKSH OP Indsnævri I (okt. 2010) ng liste a f projekti projekter. deer til tr Id e kring mid ette tilfælde er d e alle om ten af lan dsbyen: - Landska bs rum o g legepla - Nye om ds givelser v ed superm - Nyt mad a pakkehu s og p. pla rked ds ----------

----------

arkitekte r: Helene P let Christina Olsen .............. .............. .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. ............

ved Mandø

Mando _

Vi havde tre sessio ner af wo Mandø. H rkshops o ver af de m m tog cir involvere ka 3 time de arbejd r. og sg terne (PF ru p p e n og arkite ) k-

-----------------------WORKSH OP II (n ov. 2010) .............. .............. .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. ... --------------------------------------------WORKSH OP III (d ec. 2010) .............. .............. .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. .............. .............. .............. ............ .............. ...

centret

ude i klitl

andskabe

na l p y b s d lan _

o d n Ma

historie Mandø bestod oprindeligt af to øer, som det ses på kortet fra 1643. I middelalderen lå bebyggelsen på den nordre del af øen, Gl. Mandø. Den omtales første gang i kong Valdemars Jordebog, 1241. Af senere kilder fremgår det, at den havde egen kirke og udgjorde et sogn, og at befolkningen primært levede af landbrug, der i senmiddelalderen suppleredes med fiskeri. En stormflod, i 1500-tallet, ødelagde bebyggelsen, der derefter flyttedes syd på til den nuværende placering højt i klitterne. Dele af den overlevende befolkning flyttede til Sønderho på Fanø. Fiskeriet fik nu større betydning. I 1700-tallet begyndte Mandø’s mænd – ligesom mændene på Fanø og Rømø – at tage hyre på sejlskibe, og søfarten blev vigtig. Da den igen aftog, blev det landbruget og til dels bierhverv, der gav til livets opretholdelse. I hvert fald siden 1700-tallet forsøgte man at beskytte afgrøden med mindre diger (toftediger – sommerdiger), men først i 1880erne byggedes det første havdige, og i 1937 det nuværende havdige. Efter etableringen af havdiget har bebyggelsen bredt sig også nord for Ny Mandø.

karakteristik Mandø bys placering på Mandø - 7 km ude i Vadehavet bag klitter og dige, skaber helt specielle forhold for landsbyen og livet på øen. Der er ca. 40 fastboende på øen og øens hovederhverv er landbrug og turisme. Boligmassen i landsbyen består af ejerboliger, hvoraf den største del anvendes som ferieboliger.

landskabs og by ananlyse Beskyttet natur Hele Mandø og Vadehavet omkring er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af kystnærhedszonen. overordnet analyse Det unikke og helt særlige ved Mandø by er den måde hvorpå byen ligger i landskabet. Byen ligger midt mellem de naturlige klitter og det opdyrkede marskland. Mod vest løber klitlandskabet helt ind i landsbyen og mod øst løber kulturlandskabet - afgræsningsmarker og dyrkede marker - helt ind i landsbyen. Hvor by og land mødes fortsætter landskabet ind i byen som et klippet græstæppe. Det klippede græstæppe løber gennem hele landsbyen og er

I 1639 byggedes den nuværende kirke, der afløste den ældre, der var blevet liggende på Gl. Mandø længere mod nord. I 1741 købte Mandøboerne deres ø af kongen. Øst for byen ligger de højestliggende marker, der er beskyttet af deres eget dige.

synligt overalt. Græstæppet brydes punktvis af bygninger, beplantningsgrupper og træer samt veje der smyger sig gennem landsbyen. Det er helt usædvanligt, at der ikke er hække, der lukker af og skaber en landsby, der lukker sig inde. Overalt, hvor man bevæger sig, er der fine kig på tværs i landsbyen og ud i landskabet. Som besøgende føler man sig velkommen og tryg. Det er en særlig “gave”, der bør værnes om og styrkes i fremtiden.

vision Visionen er at gøre opmærksom på, styrke og bevare de helt særlige kvaliteter Mandø by rummer. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, styrke den særlige kvalitet at landsbyen ligger på et klippet græstæppe samt bygge videre på de gode elementer i landsbybilledet.

støbt beton, der kostes i overfladen. Mod haven plantes der seljerøn og ved vejen plantes der en sølvpoppel, der kan skabe rum ud over vejen med sin flotte krone (et planteelement der ses flere steder i landsbyen). Foran Brugsen og hele vejen langs grunden mod Mandøbyvej udføres samme belægning med kostet beton.

Den store indsats drejer sig som ”hjertet” – landsbyens centrum, hvor landsbykvaliteten styrkes og tilføres kvalitet i både rummelighed, sammenhæng og indhold. Med indsatsen skabes et nyt ”mentalt postkort” – en oplevelse der sætter et positivt aftryk i turistens bevidsthed og skaber en god atmosfære for øens beboere.

3) Mandø-Centret Hvor legepladsen ligger i dag fjernes hegn og legeredskaber. I stedet anlægges det karakteristiske klippede græstæppe uden hegn, og der bygges en møddingsmur, der kan fungere som et lille fodboldmål, siddeplads samt skiltning og belysningspunkt med lampe på muren. Der-udover plantes en lille gruppe klitroser på plænen. Området fremstår således med den særlige Mandø-ånd, og det kan bruges til ophold og leg eller bare stå og være en del af den smukke helhed i landsbyen.

3 projekter ”Hjertet” – landsbyens centrum 1) Legepladsen Legepladsen flyttes over på området foran campingpladsen og områdets udformning inspireres af landskabet langs Låningsvejen med faskiner og de smukke mønstre,

der dannes inden for disse samt af beplantningen på øen. Mod vejen placeres Mandøbænken på en bund af kostet beton med område til picnic med sortbejdsede borde og bænke. Bunden på legepladsen holdes som klippet plæne, og der placeres grupper af bevoksning på plænen med fyr, sølvpopler og pil. Der placeres små ”klitter” i form af bakker tilplantet med hjælme, og der placeres en petanquebane - i tilknytning til denne en Mandøbænk med kun en murvinge. Der placeres pæle i forskellige højder i et stort kryds (faskine-inspireret) og små sandbanker dels med en gruppe pæle og dels med sælhunde udført i træ eller hænge”ruser” mellem pæle. Som en stor skulpturel form udlægges et asfaltområde med lunker i, hvor vandet kan samles og fordampe.... Området kan blive et aktivt og smukt landsbyrum for både børn og voksne - turister såvel som indbyggere.

små projekter list of projects easy to make by inhabitants

financiering the list of foundation and sponsors

2) Brugsen Affaldscontainere fjernes fra Brugsen, så de ikke skæmmer i forhold til museet. I stedet kan de placeres overfor Brugsen afskærmet bag beplantning eller møddingsmur, som vist på planen. Plankeværk/træværk bejdses sort. Hegn og eks. ophold fjernes og i stedet sås der græs. Ved husets gavl placeres en lang bænk, og der etableres en belægning i en bredde på ca. 2,5m. Belægningen er

financiering og realisation ansøgning

fonde

Som nævnt i begyndelsen - ideen om landsbyens planer er baseret på hjælp til selvhjælp. Indbyggere ansøge om midler af sig selv.

Der er mange fonde og programmer klar til at støtte renoveringsprojekter i provinsen. Nogle af dem er:

Workshop gruppe bruge visionen bog, som indeholder en liste over mulige fundations og programmer til støtte for nye investeringer. Bogen indeholder alle de kort, analyse og renovering / udvikling discriptions for krav om ekstern økonomisk støtte. Kort sagt: vision bog er base deres ansøgninger.

- LAG - Friluftsrådet - Lokale- og Anlægsfonden - Matas Miljøfond - Nordea Fonden - Fonden Realdania - Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme - Tuborgfondet - Trygfonden - Esbjerg Kommunes Byfond - Spor i landskabet - Småøernes Aktionsgruppe - Landdistriktspuljen

kommunen Kommunens rolle er at starte projektet og vælge den gruppe af fagfolk, der er ansvarlige for processen. Kommunen financierer alle fagfolkene og eksperternes udgifter til workshops, materialer, timer.

Mandø - tidsplan

beboernes egen indsats Indbyggere ikke kun ansøger om midler af sig selv - de er også klar til at lave nogle af projekterne med egne hænder. Grunden til en liste over alle de ideer til renovering i begyndelsen af processen er, at nogle af dem kunne gøres med minimal indsats (som maler arbejde). Det styrker båndet mellem beboere og tilskynder dem til at ændre tingene på egen hånd.

..... start

offentligt møde

workshops

vision

financiering

realisation

june 2010 jan. 2011

sep. 2010 okt. 2010 nov. 2010 dec. 2010 jan. 2011

2011-2015 2012 - 2015

Mando På Mand ø er de st adig igan om midle gm r!

ed at søg

ny anko mst

Beboerne ha søgt om m r sammen med k ommune idler til e n n ny anko parkerin mst plad g s og

renover Mandoing af center

Mando maraton -A _

Indbygge re vere Man ansøgte om midle dø centre r til at ren t. o-

t fremme øerne Ind er første byggere Mandø M arathon (k organiserøen er læ redsløbe ng t af n 1/4 af Det lykke den af e en m de oprette b s dem at få sponso araton). egivenhe rer og den Den 2012. 18. august www.man

doemara thon.dk

resultater Egne jekter pro indre t at lave m lv begynd ere anførte se r e re - Beboe r ter, tidlig e omfatte gsprojek Projektern renoverin . e ita sn n p o o rksh affaldsc under wo asser og . lomsterk at male b t matchende farve o fl n e i re ne

strategi t s i r u t s Faeelle ing

Praemier

Mandø præmieret som kulturmiljø

teori index 1

1. PROCES - PROCESFACILITERING

3. VERDEN SOM EN SOCIAL KONSTRUKTION (Gergen, K.J.)

5. FORSTYRRELSE (Maturana)

2. LINEÆR FORSTÅELSE– CIRKULÆR FORSTÅELSE (Bateson)

4. AUTOPOIESIS (Humberto Maturana)

6. DOMÆNETEORI

7. KONTEKST(Bateson)

9. NEUTRAL & NYSGERRIG

8. METAKOMMUNIKATION

10. AI – APPRECIATE INQUIRY

YES WE CAN!