Landsbyplan Jernved-Jernvedlund by Christina Korsbek Olsen

Landsbyplan for

Jernved - Jernvedlund

FORORD

INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

6 Land og natur 12 Infrastruktur og rekreative områder

Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

Landsbyplanen for Jernved Jernvedlund er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og lokalrådet i samarbejde med Esbjerg kommune

4 Karakteristik

14 Byanalyse 18 Indsatser 26 Støttemuligheder

Jernvedlund

Jernved

Luftfoto: COWI JERNVED – JERNVEDLUND

100

200 m

LANDSBYPLAN

K I T S I R E T K KARA Jernved – Jernvedlund ligger smukt placeret i landskabet nord for Kongeåen. Byen har en meget central beliggenhed i Esbjerg Kommune med kort afstand til Bramming, Ribe, Esbjerg og Vejen. Byen har ca. 700 indbyggere. Byen består af 2 bydele – Jernved og Jernvedlund, der er 2 sammenhængende vejbyer. Den gennemgående vej skifter i Jernved navn fra Jernvedvej til Kirkebakken i Jernvedlund til Gørdingvej. Vejnettet omkring byen sikrer hurtig til- og frakørsel, og byen er forsynet med busrute gennem byen og gode busog togforbindelser fra Gredstedbro, Gørding og Bramming. Navnet Jernved menes at stamme fra, at området tidligere var et grænseområde mellem Holsten og de danske bygder samt et uigennemtrængeligt skovområde. Det gamle navn for dette var Jarnvit, deraf navnet Jærnveden, Jærnskoven (den uigennemtrængelige skov), og i nærheden lå Jærnvedlund. I dag præger små skove landskabet omkring byen. Bakkerne er et levn fra sidste istid, og mængden af gravhøje, især i Plougstrup området, vidner om, at mennesker, allerede i stenalderen og bronzealderen, slog sig ned her. Kirken er bygget i ca. 1150. Sognet fik sin første skole i ca. 1750. Jernveds store skolebygning blev opført i 1905 og udbygget flere gange. Skolen er nu nedlagt. I dag har skolen fået et nyt indhold med Green Place, der er et sted, der skal profilere byen som et grønt og levende sted at bo. Første store projekt er iværksætterdelen og tanken er, at skolen i fremtiden skal danne rammen om mange flere projekter.

I byen er der ejer og lejeboliger, og der er flere grunde til salg. Bygningsmassen er meget varierende med fine istandsatte huse og gårde, huse helt i forfald og nyere parcelhuse. Byen har i sin tid været forsynet med mejeri, bager og købmandsbutik. I dag er det kun mejeriet, der er åbent ,og det spiller en vigtig rolle i forhold til branding og aktivitet i byen. Ved Plougstrup gamle skole ligger en 5000 m2 stor økologisk krydderurtehave, der ligeledes spiller en vigtig rolle i byens branding og aktivitet. Byen har flere små erhverv og en større møbelvirksomhed. Der er flere landbrugsejendomme og en del fritidslandbrug. Generelt er der mange heste på markerne omkring byen. Trods byens størrelse er der muligheder for en lang række kernefunktioner ”lige uden for døren”. Der er aktivitetshuset, forsamlingshuset, hallen med boldbaner, Jernved Sognearkiv, Jernved kirke og Jernved Vandværk. Som nævnt er der iværksætterhuset Green Place. Der er ligeledes et rigt foreningsliv i byen - idræt, ungdomsgymnastik, seniorklub, husflidsforening og aftenskole, Venstreforening, FDF og Ribe Hundevenner. Jernved – Jernvedlund er en by med meget engagerede borgere, der i tidens løb har rejst mange projekter i fællesskabets ånd. Byen har et aktivt liv med mange traditioner og aktiviteter som f.eks. foredrag, koncerter, byfest, julemarked, kirkearrangementer, juletræsfest o.s.v. Der er tilbud til alle aldre. På www.Jernved-Jernvedlund.dk ligger alle informationer for tilflyttere samt aktiviteter m.v.

Stemningsbilleder fra Jernved - Jernvedlund

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

ANVENDELSE 1:10.000 1m kurver 5m kurver Byzone Sø/vandløb Skov Plougsvadvej

rdin

Jordbrugsområde

Blandet boligområde

Puggårdsvej

Gø

Offentlig institution og anlæg

Jernvedlund

Centerområde

Gø

ing

Lettere erhverv

Spo

Plo

rtsv

ugs

vej

årdsv

Toldg

irk

trup

Jernve

dvej

Jernved

Kongeå

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

R U T A N LAND OG Landsbyen er i virkeligheden to mindre vejbyer, Jernved og Jernvedlund, der med tiden er vokset sammen. Jernvedlund ligger flot på en skrående bakkeø nord for Kongeådalen. Landsbyen putter sig i det bølgende, skrånende terræn mellem det højeste punkt i nordvest og selve Kongeådalen. Fra Jernvedlund er der mange steder en flot visuel kontakt til Kongeådalen. Landskabet syd og øst for landsbyen har et flot og sammenhængende udtryk, der som et grønt tæppe smyger sig rundt om landsbyen. Dette vigtige landskabsstrøg er udpeget til værdifuldt landskab. Overgangen mellem bakkeøen og Kongeådalen ses tydeligt i terrænet syd for Jernvedvej/Pæstegårdsvej, som mere eller mindre løber parallelt med randen af ådalen. Fri af øvrig bebyggelse på vej syd ud af landsbyen ligger den flotte kirke med en mere eller mindre lukket beplantning mod vest og nord og en lavere kampestensmur ud mod de åbne, smukke vider mod sydøst. Fra det høje parti i landskabet på Jernved Hedevej og Jernved Plantage fornemmes, hvorledes landsbyen underordner sig det bølgede landskab. Kun kirken er tydelig alle steder fra og udgør et fint pejlemærke både fra de

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

højere og de lavere partier i landsbyen. Der er mange sammenhængende grusveje, der blandt andet giver adgang til de to små skove, Jernved Plantage i nordvest og Skoven ved Kongeåen syd for landsbyen. Skovene ejes og drives af Bygranden – bestående af 47 lokale familier. Der er i dag fin mulighed for at komme rundt i nærområdet ad eksisterende grusveje og disse muligheder kan blive endnu flere, hvis der etableres enkelte supplerende stiforbindelser omkring landsbyen. Jernved Plantage har trods sin begrænsede størrelse en stor betydning for landskabsoplevelsen i og omkring JernvedJernvedlund. Den udgør en vigtig kulisse for mange smukke kig, men den har også en dynamisk effekt ved at trække øjet ind i landskabet og understreger terrænets bevægelser. Der findes mange, flotte levende hegn omkring landsbyerne. De levende hegn tilfører dels det store landskab perspektiv, dels danner hegnene en række mindre landskabelige rum, der giver landskabsoplevelsen omkring landsbyerne en intim skala.

Kirken ligger flot og åbent mod syd - her kig fra Præstegårdsvej

Den lille Jernved Plantage har stor betydning som rumligt element i landskabet

Et flot syn ud over landskabet møder en, når man forlader Jernvedlund af Plougstrupvej

Fra det højere plateau på Jernved Hedevej er der fin udsigt til landsbyen

LANDSKABSSTRUKTUR 1:10.000 5m kurver Hegn/trærækker

By-egen

Flotte kig

rdin

Plougsvadvej

Puggårdsvej

Gø

Højdepunkt i landskabet

Jernvedlund

Markant terræn

ing

Ådal

Gø

Skov

Spo

Plo

ugs

rtsv ej

Sportsplads

trup

vej

Sø/vandløb

årdsv

Toldg

irk

Jernve

dvej

Jernved

Kongeå

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

R U T A N SKYTTET

Jernved-Jernvedlund er en åben landsby, der ligger højt med direkte kontakt til det smukke varierede landskab. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Overdrev Syd for Jernvedlund findes et mindre areal med overdrev. Ejere af overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at de nævnte plejeforslag kan kræve, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.

Byegen Byegen ligger på marken mellem Gørdingvej og Plougsturpvej lige bag den tidligere trådvarefabrik Jela. Omkring egen lå der tidligere en klynge gårde. De brændte ned i 1869. Gårdene blev siden genopbygget ud til Plougstrupvej. Omkring byegen var der tidligere en kreds af sten og på Tingstedet, som stedet kaldtes, blev der afholdt møder, og det var også der, at soldaterne under 1. verdenskrig fik udbetalt ders løn – dvs. en slags kommunekontor. Byegen er en slags ”institution” i byen og et vigtigt vartegn, men i dag er der hverken sti til egen eller ophold derved.

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

Skovbyggelinje og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Sø- og åbeskyttelseslinje Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

BESKYTTETNATUR 1:10.000 Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - overdrev

Beskyttet natur - mose

Plougsvadvej

rdin

Beskyttet natur - eng

Skovbyggelinje

Puggårdsvej

Gø

Beskyttet natur - sø

Jernvedlund

Sø- og åbeskyttelseslinje

Gø

ing

Sø/vandløb

Spo

Fredskov

Plo

rtsv

ugs

Skov

vej

årdsv

Toldg

irk

trup

Jernve

dvej

Jernved

Kongeå Kong nge geå g e

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

R E G N I D N I B I Jernved Jernvedlund og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

Der er en smuk udsigt fra kirken ud over Kongeådalen mellem rønnestammerne på kirkegården

inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse.

medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Kirkebyggelinjen Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.

Støjisolinjer, erhverv Inden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinjen må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien.

Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan

Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet.

BINDINGSKORT 1:10.000 Bevaringsværdigt miljø Højspændingsledning Kirkebyggelinje

Exner fredning

Kirkeomgivelser

Freddet fortidsminder 100m beskyttelseslinie

rdin

Plougsvadvej

Indvindingsopland til vandværker

Puggårdsvej

Gø

Kildepladszone

Jernvedlund

Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone

ing

Kulturmiljø

Gø

Fredede område

Spo

Plo

ugs

rtsv ej

Sø/Vandløb

trup

vej

Skov

årdsv

Toldg

rk Ki

Jernve

dvej

Jernved

Kongeå

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

R U T K U R T INFRAS RÅDER IVE OM T A E R K E R OG Infrastruktur Vejstrukturen I Jernved – Jernvedlund er meget overskuelig,

idet byens oprindelige struktur hægter sig på et langt sammenhængende vejforløb. Herfra er der forgreninger ud mod vest og mod øst. Mod øst løber Plougstrupvej. Området mellem Gørdingvej og Plougstrupvej har udviklet sig til et tæt villaområde. Mod nordvest løber Puggårdsvej. Området har bevaret den åbne struktur med få villaer og ejendomme. Generelt har vejene meget forskellige karakterer. Det, at byen hægtes op på et langt sammenhængende forløb, skaber problemer i forhold til fart gennem byen. Der mangler indsatser gennem byen, der styrker rummene og den grønne karakter samtidig med, at det skaber trafikdæmpende foranstaltninger på landsbyens præmisser. A - Landsbykarakter. Jernvedvej, frem til Kirkebakken efter kirken, har et fint forløb, der skifter mellem områder med skovkarakter og områder med åbninger og kig ud over landskabet – et forløb der sikrer fornuftig fart – dog går det galt ved kirken, hvor vejen har et meget bredt profil. Bykrogen er det fine eksempel på en ny udstykning med ukantet asfaltvej og konsekvent græsrabatter, grønning (2 grunde der ikke er solgt) og åbning mod marken. Puggårdsvej har også en fin landsbykarakter med spredte ejendomme og åbninger med kig over landskabet. Plougstrupvej fra Toldgårdsvej og ud af byen har en fin landsbykarakter. B - Svækket landsbykarakter. Gørdingvej fra Puggårdsvej har en svækket landsbykarakter, da høje hække og levende hegn flere steder lukker af, og der skabes en Landsbykarakter karakter af tunnel. Der er ingen kontakt mellem bygningerne og vejen. C - Intim landsbykarakter. De 3 tværveje: Gyden, Sportsvej og Tværvej har alle en fin lille skala med veje af grus eller asfalt med græs eller grusrabatter. Den samme karakter gør sig gældende på Præstegårdsvej. D - Villakarakter. Kirkebakken – efter kirken til Gørdingvej – har en karakter af villavej med fortove og en meget lukket karakter med hække. Der skabes en monoton karakter uden afbrydelser. Denne karakter matcher ikke landsbykarakteren, og den er med til at få hastigheden i vejret. Det samme gør sig gældende for Plougstrupvej fra Gørdingvej til Toldgårdsvej (sti mod Kongeåen). Vestparken har typisk villakarakter med fortove og hække, og en gruppe træer og underplantningen lukker af mod landskabet mod nordvest. Indkørslen til Kirkebakkens stikvej med boligforenings huse har en fin grøn karakter med græsrabatter, men beplantningen mod landskabet trænger til udtynding. Selve villadelen af vejen har villakarakter med en betonbelægning på fortove, der er angrebet af fugt, hvilket signalerer forfald.

E - Bykarakter/svækket bykarakter. Gørdingvej har på strækningen fra Plougstrupvej en udpræget bykarakter med fortove og boliger/ejendomme uden forhaver. Flere steder står røn ned i belægningen foran bygningerne. En fin karakter. På den yderste strækning, frem til Puggårdsvej, svækkes bykarakteren med meget åbne arealer. F - Rekreative forbindelser. Fællesudvalget for Jernved – Jernvedlund har udarbejdet en folder med ride- og vandreruter i Jernved og omegn. Der er gul, grøn, rød, blå og orange rute. Ruterne har forskellig længde og karakter. Rød rute fører frem til Kongeåen, og her mangler der mulighed for ophold og mulighed for at komme helt frem til vandet. Der er umiddelbart heller ikke forbindelser til andre ruter langs Kongeåen.

A - Landsbykarakter på Jernvedvej

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

B - Svækket landsbykarakter på Gørdingvej

D - Kirkebakken med villakarakter

E - Svækket bykarakter på Gørdingvej

G - Rekreative områder Skove og plantager. Jernved og Jernvedlund er beriget med flere plantager og skove – Møllebæk Plantage (Plougstrup krat), Puggård plantage, Jernved plantage og skoven ved Kongeåen. De skaber fine kulisser i forhold til byen. Samtidig har de stor værdi i form af rekreative områder, og der er fine stiforbindelser frem til dem. Derudover er læhegnene ligeledes en fin kulisse i forhold til opfattelsen af landsbyens samspil med landskabet.

C - Intim landsbykarakter på Præstegårdsvej

Sportspladsen. Sportspladsen ligger centralt placeret i direkte forbindelse med hallen, og den danner rammen om megen aktivitet som f.eks. minifodboldstævne. Dog er der en ringe forbindelse fra sportspladsen til rummet mellem Green Place, aktivitetshuset og den gamle skole, der er en del af byens centrale rum. Hundepladsen. Hundpladsen ejes af Ribe Hundevenner. Den danner rammen om diverse aktiviteter med hunde samtidig med, at det er en fin grønning i byen. Kongeåen. Det ligger ikke lige for at finde frem til Kongeåen. Stierne er ikke velplejede, og når man finder frem, er det svært at få adgang til åen eller at finde et sted til ophold. Ligeledes er der ingen stier langs åen. Kongeåen er et meget værdifuldt landskabselement i området. Kongeåen og ådalen er fredet fra Foldingbro til Gredstedbro. Åen er kun reguleret på det yderste løb mod Vadehavet, og er derved Danmarks længste sammenhængende vandløbsstrækning, der har undgået regulering. Åen har en fin vandkvalitet, og varierende strømningsforhold giver gode betingelser for en naturlig fiskebestand. Derfor er Kongeåen et eldorado for lystfiskere. Lodsejere ned til åen og medlemmer af bygranden har fiskerettigheder. Mange børn og unge bader i dag i Kongeåen. Kongeåen har et stort potentiale for området, der i dag er uudnyttet.

E - Bykarakter på Gørdingvej

G - Hundepladsen ved Plougstrupvej

F - Rekreative forbindelser

G -Boldspil på sportspladsen

Dammosen

A - Landsbykarakter på Bykrogen

ing

Puggårdsvej

VEJE OG NETVÆRK

Gø

gul rute 4,2 km røde rute 4,3 km blå rute 3,8 km grøn rute 4,9 km orange rute 4,2 km

Plougsvadvej

vej med landsbykarakter vej med svækket landsbykarakter vej med intim landsbykarakter rekreativ forbindelse på tværs af landsbyen vej med villa karakter blindvej med villa karakter vej med stationsby karakter vej med svækket stationsby karakter g Bykro

grønning med aktiviteter

byegen vigtig skov/skovkarakter

Gø

vandværket

bevaringsværdige træer

orts Sp

ing

den Gy

vigtige bygninger

vej Plo

e rk Ki

H edevej

Tv æ

rv e

ugs

trup

v ej

Jernved

en kk s Ve

ar tp

n ke

Plougstrup krat Krydderurte haven

Green Place

gl. skole sports hal

kirken forsamlingshuset

Jernvedvej

mejeriet

geå

Kon

410 m

dale

Kongeå dalen

ed nv

205

åen ved ed åen v ven Sko ested Bad

r Je

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

kort: © Kort & Matrikelstyrelsen © Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: © Cowi © Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed.

Præstegårdsvej

E S Y L A N A BY - JERNVEDLUND JERNVED

Byanalyse kort fortalt

A - Bevaring

Kig og kontakt med landskabet

Jernved har den mest oprindelige karakter med fine ejendomme langs vejen og smukke landskabelige kig. Jernvedlund derimod er en mere samlet by med skiftende karakter fra samme fine landsbykarakter, over forstadspræg til stationsbykarakter. Kirken er smukt og højt placeret for sig selv imellem de to bydele. Den er meget synlig i landsbyen og spiller en vigtig rolle i landsbymiljøet. Rygraden i byen er det lange lige forløb fra Jernvedvej, over Kirkebakken til Gørdingvej. Et vejforløb med forskellige karakterer - en fin fortælling om byens udvikling. I Jernvedlund er det karakteristiske, at den gennemgående vej forgrener sig ud i to Y-kryds – til Plougstrupvej og Puggårdsvej. I Jernvedlund er den særlige karakter med marker/landskab, der møder byen, på få steder stadig intakt, hvilket styrker oplevelsen af landsby. I Jernvedlund er der to markante byrum – ”pladsen” mellem kirken og forsamlingshuset med kirken og forsamlingshuset som markante bygninger, samt pladsen mellem den gamle skole, Green Place og aktiviteshuset. Denne plads, der gænser op til Y-krydset, er landsbyens centrale rum. Derudover er der Y-krydset ved Puggårdsvej, som er et vigtigt krydsningspunkt/rum. I Jernved ligger mejeriet som en markant ”institution”, der åbner sig mod vejen og byder handlende ind.

Den bevaringsværdige bygningsmasse i Jernved – Jernvedlund er i meget varierende stand. Der er de helt fine og meget velbevarede gårde til bygninger helt i forfald. Bygninger, der er markeret som bevaringsværdige på kortet, er bygninger registreret i Kommuneatlas Ribe fra 1990. Det er vigtigt, at der arbejdes med at bevare disse vigtige kulturhistoriske bygninger, da det er disse, der giver landsbyen sin særlige karakter. Bygningerne er markeret med husnummer.

Generelt er Jernved – Jernvedlund i fin kontakt med landskabet omkring. Der er mange fine kig. Omkring Jernvedvej er der en markant sammenfletning mellem landskab og ejendommene. Ved ankomsten til kirken er der et meget fint kig over grønningen mod kirken og et fint kig ud over landskabet, hvilket skaber et optakts,rum til den smukke kirkebygning. Fra Jernved Plantage er der ligeledes et fint kig mod kirken hen over marker og hegn. Efter kirkepladsen ad Kirkebakken løber landskabet fint ind til vejstrækningen. Denne grønne kile er meget vigtig på vejstrækningen, da vejstrækningen ellers er helt uden landsbykarakter. Samtidig sikrer det et fint kig mod kirken fra nord. Langs Plougstrupvej danner grønningen ved Ribe Hundevenner et fint åndehul, der understreger landsbykarakteren, hvorefter der er meget smukke kig ud over landskabet omkring byen – både mod nord og syd. Ud af Gørdingvej og Puggårdsvej er der ligeledes fine kig over landskabet, og ved Bykrogen er der den fine karakter af grønning(grunde til salg) samt kig ud over marken.

Generelt er forløbet gennem landsbyen ikke dyrket som noget særligt. Der er fine kig, smukke bygninger og fine forløb. Disse elementer er ikke markeret og styrket i forløbet gennem byen, hvilket medfører, at byens værdighed og særkende ikke understreges, samtidig med at trafikken afvikles med for høj fart. Generelt er byens belysning ude af skala med byens proportioner og helt uden designkvaliteter, der kan styrke landsbyidentiteten.

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

B - Tomme bygninger Gl. skole fra 1905. Denne bygning er oplagt til genanvendelse. Bygningen har en central placering i byen. Gule murstensbygning. Bygningen ligger på hjørnet af Gørdingvej og Gyden. Bygningen har en fin beliggenhed. Denne bygning er oplagt enten at genanvende eller tænke et nyt projekt ind på grunden.

C - Bevaringsværdige træer Generelt er der ikke mange træer i de offentlige arealer. Det er derfor meget vigtigt, at pointere, at de store træer, der er i de private haver, har stor betydning for hele landsbymiljøet. Der er få Seljerøn i gadebilledet på Gørdingvej (se punkt 6) og så er der de karakteristiske trærækker foran bygningerne Plougstrupvej 32 og 36. Disse er med til at skabe en særlig karakter. Langs med Ribe Hundevenners grønning ved Plougstrupvej er der en fin gruppe bøg, som ligeledes anbefales bevaret, da de skaber miljø langs vejen. Langs med Jernvedvej er der flere steder tæt beplantning omkring ejendommene, hvilket er med til at skabe det særlige stemningsforløb med kontrasten mellem ”skovkarakter” og de åbne vidder ud over landskabet. Det mest markante træ er by-egen. Træet er stort, men har muligvis helbredsproblemer.

A - Gode eksempler på bevaring

B - Gl. skolebygning fra 1905

B - Gule murstensbygning på hjørnet af Gørdingvej og Gyden

C - Eksempler på bevaringsværdige træer

jernvedlund

ing

BYANALYSE KORT

vej

Puggårdsvej

Gørding

Gø

åbne marker/grønninger

10 vigtig skov/skovkarakter

jernvedlund

Plougsvadvej

bevaringsværdige miljøer 47

vigtige kig ud i landskabet 79

vigtige rum i landsbyen 43 41

byskilt udflydende rum

39B

blokkeret udsyn

gen Bykro

tomme bygninger 84

vigtige bygninger

byegen

12 10

bevaringsværdige træer

7 rd

ing

den Gy

Gø

vandværket

orts Sp

på en del af markerne rundt om landsbyen går der heste

jernvedlund

vej 9

11 32

9 8 5A

e rk Ki

H edevej

Tv æ

ba en kk

Jernved

rv e

s Ve

ar tp

n ke

Plo

ugs

trup

vej

11 12

5 2

48 488 A

Green Place

gl. skole ak

sports hal

217

4 kirken

227

229

241

jernved forsamlingshuset

245 243

234 242

228

Jernvedvej 11

mejeriet

220

Præstegårdsvej

252 12

jernved

r Je ed nv

410 m

205

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

Tlf. 7616 1616 - raadhuset@esbjergkommune.dk - www.esbjergkommune.dk

Grundkort: © Kort & Matrikelstyrelsen © Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: © Cowi © Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed.

1 209

Markante områder i byen 1 - Ankomst fra Jernvedvej. Området byder ikke velkommen på en værdig måde – optakten, til det smukke vejforløb gennem Jernved, bliver ikke understreget. Ankomstrummet mangler karakter. Derudover er skiltet ikke et rigtigt byskilt. 2 - Mejeriet. Mejeriet er et markant omdrejningspunkt i form af stor succes med osteproduktion og salg. Forarealet løber sammen med vejen og virker ikke, som den forplads stedet fortjener. 3 - Skilteskov. På Kirkebakken ved ankomsten til kirken fra Jernved er der, helt umotiveret, endnu et byskilt for Jernved og i øvrigt en hel skilteskov, der skæmmer meget i forhold til de kirkelige omgivelser. 4 - Kirken og forsamlingshuset ved grønning. Kirken ligger smukt med sit stendige omkring og med forsamlingshuset på den modsatte side af vejen med grusparkering. De to bygninger danner tilsammen en fin byport. Vejen udvider sig til en stor asfaltmasse, der får rummet til at falde helt fra hinanden. Kirkens synlighed, og rolle som vigtigt omdrejningspunkt i landsbyen, bliver ikke markeret på stedet. Grønnningerne er vigtige i samspil med kirken. 5 - Y-kryds ved skolen. Området ved skolen er indgangsporten til Jernvedlund og byens dynamiske omdrejningspunkt med skoles nye funktion i form af Green Place. Stedet samler ikke denne funktion op, og frem for at skabe et særligt rum/sted i byen sker der ingenting ud over en lille grøn plet og, at man tager stilling til at dreje eller fortsætte med fuld fart gennem byen. Plankeværket mod skolegården byder ikke indenfor, men lukker af. Busskuret er med sin fremtoning ikke med til at understrege stedet som noget særligt.

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

6 - Bykarakter. Det særlige ved strækningen på Gørdingvej, fra Plougsturpvej til efter Tværvej, er den særlige karakter med huse, der ligger tæt og helt ud til fortovet uden forhaver – en karaker der virker helt by-/ stationsbyagtig. Der er flere steder plantet seljerøn direkte ned i fortovsarealer, hvilket er med til at understrege en særlig karakter. Flere steder ligger der erhverv med store åbne arealer, hvilket slører den fine bykarakter. Butikkerne er i dag udlejet til boligformål.

1 - Ankomst fra Jernvedvej

2 - Mejeriet

3 - Skilteskov

7 - Område ved Y-kryds mod Puggårdsvej. Her sker der en meget brat overgang fra by- til landsbykarakter. Her mangler en opstramning af rummet, som en fin og blid overgang til landsbykarakteren i resten af Jernvedlund. Desuden er der et trafikalt problem i forhold til, at Sportsvej løber ud tæt ved Y-krydset. 8 - Område ved Sportsvej og Tværvej. Området ligger hen som et tomt og uplejet område i forfald. Området har potentiale til byggegrunde.

5 - Y-Kryds ved Skolen

6 - Bykarakter

7 - Område ved y-kryds mod Puggårdsvej

8 - Område ved Sportsvej og Tværvej

9 - Grønt område

10 - Ankomst fra Gørdingvej

11 - Ankomst fra Plougstrupvej

4 - Vejen mellem kirken og forsamlingshuset

9 - Grønt område. Området ligger hen som et lukket rum uden kontakt til boldbaner og øvrig aktivitet ved Hallen. Området har potentiale til udvikling af et aktivt rekreativt rum. 10 - Ankomst fra Gørdingvej. I dag er byskiltet placeret forkert i forhold til, at der kommer en sidevej/Plougvadsvej ind lige før byskiltet – en meget brat ankomst lige efter svinget. Der er et meget fint kig ud over landskabet på hjørnet, og det modsatte hjørne har en lille potentillahæk, der virker meget haveagtigt i forhold til landskabet. 11 - Ankomst fra Plougstrupvej. Ankommer man til Jernvedlund fra øst, møder man byen fra den meget landskabelige vinkel – en meget smuk ankomst.

Et af Et af dee m ma man an a ge g llan la an a ndsk dskabs sk ka abs ab bskig bs kiig g so som ken end endete nd n dete et gne ner og og bære bære ærerr en stor stor to or de or del af del landsb la lan andsb dss ye d yens kara yen rakte ktter. kte r. Her He err et et ki kig fra ra Jer e nv er nve v d vedve dveej med d kig kig i m mo od Kong ong on geåe åen n

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

S T A S D N I ED - JERNVEDLUND JERNV

By skilte

Genanvendelse af grund/bygning

Byskiltene foreslås placeres i en sammenhæng, der virker som naturlige ankomstrum. Byskiltet mod vest til Jernved flyttes længere mod vest og opgraderes til et rigtigt byskilt, og der plantes egetræer, så der dannes et naturligt grønt ankomstrum, der inviterer indenfor til det smukke forløb gennem Jernvedvej. Byskiltet mod nordøst (Gørdingvej) til Jernvedlund flyttes længere mod nord for at skabe en blødere og mere naturlig overgang til byen, så byen kommer efter svinget og ikke mødes i svinget. Der, hvor byskiltet placeres, er der en naturlig grøn byport med beplantning på begge sider. Byskiltet mod nordvest (Puggårdsvej) er placeret rigtigt med flotte kig til landskabet på begge sidder af vejen, blandt andet til Jernved Plantage. Byskiltet mod øst (Plougstrupvej) til Jernvedlund bevares – her er en naturlig indgang i overgangen mellem et betagende landskab og en samlet bygningsmasse på begge sider af vejen. Der er en særlig karakter ved de 2 ejendomme med trærækker foran bygningerne langs Plougstrupvej.

Træplantning/grønne elementer Generelt har landsbyen et fint grønt præg. Der, hvor der foreslås, at der plantes træer ,er det for at skabe et bedre miljø/karakter og/eller skabe en trafikdæmpende foranstaltning. Seljerøn og eg er træer, der er karakteristiske for landsbyen/landskabet og derfor er det de træer, der anvendes. På den bymæssige strækning af Gørdingvej suppleres der med seljerøn – dels ned i belægningen foran bygningerne, dels foran hække og på de åbne strækninger for at stramme op i gaderummet og understrege den særlige bykarakter. På strækningen af Gørdingvej, med den svækkede landsbykarakter, plantes der eg, hvor pladsen tillader. Dette vil bryde den monotone tunnelkarakter, der er i dag og styrke landsbykarakteren. For yderligere at styrke den fine karakter, er det vigtigt, at de private overvejer deres indsats for landsbymiljøet. Ved at klippe hækkene kan der skabes kig ind til boligen og haven. Derudover kan der plantes større træer i haverne, så kronerne rækker ud over vejarealet. På strækningen med villakarakter lang Kirkebakken og Plougstrupvej, etableres der øer med træer – dels for at skabe miljø, men også for at få nedsat hastigheden

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

gennem landsbyen (se skitse). De fine kig, til landskabet og grønningerne i byen, er afgørende for bevarelsen af det særlige landsbypræg. Det er derfor vigtigt, at de grønne indslag skal bevares i fremtidig udvikling, og kiggene til landskabet styrkes. Det er ligeledes vigtigt at bevare og styrke skovkarakteren langs Jernvedvej og bevare/erstatte de fine trærækker foran bygninger ved ankomsten til byen via Plougstrupvej.

Udstykninger De skitserede bud på udstykninger, er alle udstykninger, der er med til at styrke Jernved - Jernvedlunds landsbykarakter. På kortet ”beskyttet natur” er hele landskabet mod Kongeåen under kategorien ”værdifuldt landskab”, hvilket peger på, at byggegrunde i det område ikke kan tilgodeses. Derudover er der på kortet ”bindinger” indlangt en ”kirkebyggelinje” og inden for dette felt, må der ligeledes ikke udlægges udstykninger. Der har længe været grunde til salg i Jernved – Jernvedlund, så vores bud på udstykninger indebærer et realistisk bud på nye grunde, der kan sælges over en lang årrække og indgå naturligt i udviklingen af landsbyen. Der er anbefalet ca. 18 nye udstykningsmuligheder. Der er peget på 2 former for udstykninger. Den ene udstykningsform er tænkt som et samlende element omkring en grønning/mark på strækningen langs Puggårdsvej og på grunden, hvor silobygningen ligger i dag (siloen har siden sidste år været ude af drift). Med denne udstykning sikres alle grundene den kvalitet, der kendetegner landsbyen, med kig til grønning/mark. Samtidig udnyttes det eksisterende vejnet og dermed samles byen. Grundene kan udlægges som store parceller på 1.200 3.000 m2 . Den anden udstykning er på den bymæssige strækning af Gørdingvej. Placeringen er valgt for at styrke den særlige bymæssige karakter af Gørdingvej, som jo er unik for så lille en landsby. Det er hjørnegrunden ved Puggårdsvej, der udlægges som grunde til små byhuse med seljerøn foran. Der er ligeledes peget på udstykninger til små byboliger i området mellem Plougstrupvej, Gørdingvej, Sportsvej og Tværvej. Med disse 2 udstykningsformer sikres der en mangfoldighed i udbuddet, så mange forskellige behov kan tilfredsstilles.

Gl. skole fra 1905. Det virker oplagt, at etablere små ældrevenlige boliger på dette sted. Her er der liv, og det er ofte attraktivt i forhold til ældre. Ældrevenlige boliger vil bidrage til områdets mangfoldighed af mennesker i alle aldre. Gule murstensbygning. Bygningen har en central beliggenhed og det anbefales at bygningen/grunden anvendes til boligformål. Erhverv svækker landsbykarakteren på dette sted. Det er fint med placeringen på plænen og med stendiget omkring.

Indsatser med oprydning Der peges på nedenstående indsater m.h.t. oprydning i de offentlige arealer i Jernved - Jernvedlund. a - Byskiltet fjernes og der ryddes op i skiltene – flere kan flyttes/fjernes. b - Træerne ved stikvejen til Kirkebakken tyndes ud og underplantningen fjernes, så træerne står i en urtebund. c - For enden af Vestparken, mod landskabet, ryddes underplantningen og kun de bedste træer bevares på en urtebund. Med dette indslag kan der opnås en fin visuel kontakt til landskabet. d - Der etableres brud i det levende hegn, så der sikres kig ud over landskabet til Jernved Plantage fra hjørnet Puggårdsvej/Gørdingvej. e - Plænen med træer ved Elviras gård sikrer et fint kig ud over en landskabet gennem arealet med parkkarakter. Parkkarakteren, på dette sted, kan styrkes ved at fjerne potentillaen på det lille hjørne og i stedet plante et egetræ på en bund af græs. For yderlig at styrke denne parkkarkter, kan der plantes enkelte større træer og en gruppe frugttræer på den private grund modsat Elviras grund (arealet ligger hen som en stor plæne). Hvis dette gennemføres, vil det tilsammen skabe en fin parkagtig byport.

VISION Visionen er at styrke og bevare de kvaliteter landsbyen rummer, på stedets præmisser. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, forskønne på udvalgte steder samt forny og styrke byens rekreative aktiviteter. Visionen skal understøtte kvaliteter der gør, at Jernved – Jernvedlund i fremtiden sikres kvalitet til at fastholde og forøge byens indbyggertal samt tiltrække turisme i kraft af de kvaliteter stedet rummer. Overordnet kan man tale om 2 store indsatser i Jernved – aktivitetsaksen og vejaksen. Aktivitetsaksen kæder opholdsstederne sammen på tværs af det synlige bevægelsesmønster i landsbyen. Man kan bevæge sig fra pause- og opholdspladsen ved Kongeåen, hen til Torvet med multibanen, over boldbanerne frem til byparken med leg og ophold for at fortsætte frem til Jernved Plantage. Vejaksen er en forstærkning af Jernved-Jernvedlund som vejby – forstærkningen går ud på at udnytte de indslag der i forvejen er i byen og dyrke dem, så der i fremtiden er en afveksling mellem rumlige oplevelser med kvalitet og æstetik og de landskabelige kig. VEJAKSEN

Jernvedlund Jernved plantage

AKTIVITETSAKSEN Jernved kongeåen

”som perler på en snor”

Puggårdsvej

jernvedlund

områder med konkrete projektforslag og inspiration

a-e

punkter hvor der er behov for oprydning

j ve ing rd

1-7

jernvedlund

Gø

INDSATS KORT

vejstrækning hvor landsbykarakteren styrkes

Plougsvadvej

forslag til nye byggegrunde storparceller forslag til nye byggegrunde byhuse forslag til nye byggegrunde moderne beboelsesgård nye byskilte vej ø med egetræ plantning af ege træer gen Bykro

plantning af rønne træer

byegen

grønning med åben karakter

Jernved plantage j

ve ing rd Gø

vandværket

forslag til fremtidige ældre venlige boliger

den Gy

vigtige bygninger

jernvedlund

orts Sp

Plo

vej

e rk Ki

H edevej

Tv æ ba

Jernved

en kk st Ve

r pa

n ke

rv e

ugs

trup

vej

3 Krydderurtehaven Green Place

gl. skole

sports hal

kirken

forsamlingshuset

a Jernvedvej

mejeriet

jernved

ve j

410 m

ed nv

205

å dale

Konge

r Je

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

pause + opholdsplads Tlf. 7616 1616 - raadhuset@esbjergkommune.dk - www.esbjergkommune.dk

Grundkort: © Kort & Matrikelstyrelsen © Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: © Cowi © Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed.

Præstegårdsvej

brosten

markering af indgangen til butikken

slotsgrus plantepotten/lampen BLOOM egetræer den eksisterende hovedbygning

nyt skilt egetræer i stenmel cyklister kan frit krydse over pladsen

Skitseplan af mejeriets nye forplads

brosten som m markering m gi stenmels pladsen brosten

Reklamefoto af hvide plastpotter med lys i, flot kontrast mellem det traditionelle land og det moderne design

potte med kryderurter ved indgangen til butikken

Detalje af mejeriets nye forplads

Indsatser med konkrete projektforslag og inspiration. Generelt er der arbejdet bevidst med at vælge materialer, der matcher stedets skala og har samme karakter gennem byen, så der skabes sammenhæng i opfattelsen af landsbyen. Samtidig er der tilføjet moderne elementer, der peger i retning af udvikling og er med til at styrke stedets egenart.

1 - Forplads ved Mejeriet. Det er tanken at skabe en fin forplads til mejeriet, der samtidig stadig fungerer som parkeringsplads og ikke mindst løsriver sig fra vejen som et selvstændigt rum. Pladsen rammes ind af 2 partier med egetræer, der står ned i belægningen. Selve pladsen rammes ind af 2 rækker brosten og bunden består af slotsgrus. På pladsen markeres parkeringen af punkter af brosten – også som dekoration. Foran indgangen lægges der spor af brosten ned som ledespor. På hver side af indgangen placeres 2 store moderne krukker i mælkehvid plastik, der beplantes med krydderurter og fungerer som lamper. Ud for hvert parti med egetræer placeres der skilte. Cyklister krydser pladsen.

Den hvide plastpotte med krydderurter

mejeriets nye forplads set fra Jernvedvej

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

min. 1 meter græs slotsgrus brosten (2 rækker på tværs af rummet) urtebed afgrænset af galvaniseret stål kant, +20 cm over grusniveau Seljerøn Brosten (8 rækker placeret i et let hvælv) dette markere pladsens begyndelse, og skal være med til at belisterne nedsætter farten

røn

brosten i hvelv

slotsgrus

græs

urter (timian)

De bærende elementer i bymiljøet er græs, grus, røn og eg .- elementer der bygges videre på i fremtidens forskønnelse af bymiljøet.

Skitseplan af kirkepladsen

2 - Kirkepladsen. Det er tanken at nedtone selve vejen ved at indskrænke asfaltarealet til vejbredden. Vejen løber på denne måde gennem pladsen, der består af slotsgrus med flere tværspor af 2 rækker brosten og ved hver ende ligger der 8 rækker brosten, der hvælver lidt for at skabe lidt bump effekt (bumpet før pladsen fjernes). Langs kirkemuren fortsætter græsset rundt og der kantes med brosten mod gruset. Røn på parkeringsarealet bevares og der plantes røn langs forsamlingshuset mod Kirkebakken – alle steder rammes røn ind af en galvaniseret stålkant og i bunden tænkes krydderurter fra krydderurtehaven. Derudover plantes der en gruppe røn på plænen langs forsamlingshuset.

kirkepladsen set fra Kirkebakken

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

Brosten (8 rækker) dette markeretorvets begyndelse, og skal være med til at bilisterne nedsætter farten nyt busskur orienteret mod torvet (med cykelparkering på bagsiden)

pullertlampe i galvaniseret stål (markerer overgangen mellem fortov og vejbanen) pullertlampe i galvvaniseret stål

slotsgrus brosten (3 rækker på tværs af rummet) “tovejs” bænke i solen

Seljerøn beton flisebord som afgrænsning af rummet

grovskitse af vejøer med egetræer multibane med betonkant

bakkeformet græsø

ny forbindelse til sportspladsen

Skitseplan af torvet og multibane

3 - Torvet Som det eneste sted i landsbyen, hæves fladen, så vejarealet vokser sammen med den gamle skolegård og samlet skabes et torv i byens hjerte. Asfalten fortsætter op på den hævede flade, så vejen løber igennem pladsen. Mod Plougstrupvej fortsættes fortovet, så den danner bagkant for torvet og styrker det lige forløb gennem byen. Langs Gørdingvej etableres der et fortov af kvadratiske betonfliser, der løber frem til Green Place og videre rundt i gården. Til at markere torvet og hindre trafik ind over arealet, placeres der fine stålpullerter i moderne design. Brostensbånd på tværs af vejarealet løber ind gennem det nye belægningsareal og binder rummet sammen. Brostensbåndene består af 2 rækker brosten og ligger i en komposition og skaber et fint mønster. Inde i gården bevares gruset, så det fungere som et multianvendeligt rum til både parkering og fælles torveaktiviteter, leg med mere. Langs Gørdingvej plantes der røn med en underplantning af krydderurter. Røn skaber sammenhæng mellem torvet og den efterføl-

Byens nye torv ved Green Place

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

gende vejstrækning af Gørdingvej med bykarakter og røn. Rønnen fortsætter også som element inde i gården for at skabe yderlig sammenhæng. Muren mod boldbanerne fjernes, så der skabes en fin sammenhæng mellem boldbaner og fremtidig aktivitetsgrønning. Busskuret erstattes med et af Esbjerg Kommunes nye busskure og vendes, så man sidder og kigger mod torvet. Cykelparkering placeres bag skuret. Langs den hvide bygning (gl. skole) bevares der en lille fin opholdsplads med 1 bænk. Derudover placeres der et par bænke imellem rønnene ind mod gården. Torvet bliver byens dynamiske hjerte og krydsningspunkt mellem de 2 akser i byen – vejaksen og aktivitetsaksen. Torvet danner i fremtiden rammen om ældrevenlige boliger, iværksætterliv, mødested for de unge og alle de nye initiativer Green Place i fremtiden vil kunne rumme.

røn

brosten

urter (timian)

Seljerøn (Placeret i en 150x150 cm åbning i fortorvet)

brosten, 2 rækker på tværs af vejen plantebakke med galvaniseret stålkant, beplantet med urter og røn brosten 1 række, til at afgrænse pladsen

Skitseplan af området ved Y-krydset ves Gørdingvej/Puggårdsvej

4 - Y-krydset Gørdingvej/ Puggårdsvej. Sportsvej lukkes mod Gørdingvej – fortovet løber igennem og der plantes 3 røn med krydderurter i bunden. Der etableres et lille bump af brosten ved udkørslen fra Puggårdsvej. På modsat side plantes der 9 røn med krydderuter i bunden. På Gørdingvej etableres der en kant af brosten langs kanterne og flere tværspor af 2 rækker brosten.

Gørdingvej ved Y-krydset Gørdingvej/Puggårdsvej JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

5 - Byegen. Byegen har en særlig plads i Jernvedlunds historie og i indbyggernes bevidsthed. Derfor er det tanken igen at etablere en lille plads, under egen, med plads til ophold. En lille sti i stenmel kan løbe langs markskellet fra Gørdingvej til Plougstrupvej og løbe forbi den lille plads, der kan udformes som en stenmelsplads og flytbare ”træklodser” som siddepladser – helt enkelt.

6 - Aktivitetsgrønning – leg og ophold. Området kan i fremtiden danne rammen om et skønt parklignende område med ophold og legeplads – måske en beachvolleybane, en grillhytte, en vandpost, mulighed for at de unge kan slå telt op under festugen m.v. Det anbefales, at både børn og unge inddrages i en dialog m.h.t. indholdet af området. Det kan blive et skønt område for børn, unge, familier og ældre – et sted til ophold, men også et sted der er skønt at gå igennem eller blot sidde på en bænk og nyde livet/mødes.

Foto af stedet i dag der i fremtiden vil danne rammen om aktivitets grønningen

Kongeåen

Inspiration til naturlegeplads med plads til fantasien for såvel voksne som børn. Et element, der kunne indgå på aktivitets grønningen

Inspiration til opholdsted ved Kogeåen

7 - Pause- og opholdsplads v. Kongeåen Det er oplagt at tilføre et fint areal ved Kongeåen til ophold, solbadning, afslapning, mødested for unge, grillplads, pæle til at tøjre heste mens rytteren tager et bad i åen o.s.v. Et smukt og skulpturelt sted - gerne med et moderne udtryk som kontrast til det naturlige landskabsbillede.

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

Private initiativer I arbejdet med forskønnelse og udbygning af Jernved Jernvedlund er det vigtigt, at forstå betydningen af de private indsatser i byen. Boliger og haver skaber væggene til landsbyens gader og danner dermed rammen for byens struktur.

Fine eksempler på bygninger og forhaver, hvor der er samspil mellem vej og privat område

Det er vigtigt, at byens bevaringsværdige boligmasse renoveres i overensstemmelse med husenes oprindelige arkitektur. Det drejer sig især om de korrekte vinduer, tage, farver, materialer og proportioner. Bygningerne er en vigtig del af kulturarven og kan samlet være med til at styrke landsbyens image. Når der bygges nyt, så anbefales det, at der bygges i en moderne tolkning af den arkitektur, der kendetegner bygningerne i landsbyen.

FINTEK~2

Det er ligeledes meget vigtigt, hvordan rummet omkring huset tager sig ud i forhold til vejene - forarealerne er af stor betydning for landsbykarakteren. Det drejer sig om, at forhaven har et grønt udtryk, og at der er kig ind til boligen. Indkørsler/gårdspladser med perlegrus, lavere hække, store træer, plæner, buske og bede er elementer der hører hjemme i landsbyens forarealer - i forskellige kombinationer der giver en mangfoldighed og frodighed i landsbymiljøet.

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

BYENS FREMTID - MARKEDSFØRING OG TURISME Markedsføring Når der i fremtiden arbejdes med markedsføring af byen, er det vigtigt, at der fokuseres på de styrker byen rummer. I dag er markedsføringen en hjemmeside, som alle andre, med diverse oplysninger. Det, der mangler på hjemmesiden, er en klar profil af Jernved - Jernvedlund. Det anbefales, at der i langt højere grad fokuseres på følgende punkter: - Et aktivt og dynamisk samfund. Fortæl de gode historier om fællesskab og sammenhold. Interview tilflyttere og lad dem fortælle den gode historie og interviewe de ”ægte lokale” samt børn og unge. - Den centrale placering. Det er en vigtig faktor, at landsbyen ligger centralt placeret i forhold til de større byer. Udarbejd et kort der viser forbindelser m.v. - Landskabet. Fortællingen om stedets unikke placering og koblingen til Kongeåen og de mange rekreative områder. Det kan anbefales at få et firma til at stå for jeres markedsføring – det er vigtigt, at finde de ægte værdier frem og få dem markedsført på den rigtige måde. Dette er et projekt som med den rigtige formulering bør kunne hente støtte hos LAG.

Turisme Hvis der skal udvikles på turistområdet i Jernved – Jernvedlund er det vigtigt, at det tager afsæt i de værdier der er i området – værdier, der er knyttet fil naturen, hvilket er følgende: - Ridning. Der er mange heste på markerne omkring Jernved- Jernvedlund. I fremtiden kunne det udvikles til et turisterhverv, hvor man kunne bo i landsbyen og derfra tage på rideture ud i landskabet. Her er det oplagt, at der, på tværs af kommuneskel, arbejdes med at få anlagt en kombineret vandre og ridesti langs Kongeåen. Derudover kunne der arbejdes med andre rideruter i landskabet omkring landsbyen. Der kunne derudover tilbydes kursusforløb. Læsø kan være et forbillede - øen profilerer sig på islandske heste i forbindelse med ophold. - Fiskeri. Kongeåen ligger lige for døren og har et stort potentiale i forhold til lystfiskeri. Hvis det organiseres med gode stiforbindelser til og langs Kongeåen samt mulighed for ophold og fiskekort, så ligger der et fint tiltag i forhold til turisme på stedets præmisser. - Overnatning. Overnatningen tænkes ind som en naturlig del at landsbyen. Der kan tænkes bed & breakfast i forbindelse med landejendomme, hvor der står en længe tom eller man kan tænke sig, at der etableres små lejligheder eller tænkes som alternative kolonihaver, hvor man drikker kaffe på gårdpladsen og har grøntsager rundt om gården. Det at bo på en gammel gård er en anderledes måde at holde ferie på. Tænk det også ind i forhold til folk, der gerne vil til Ribe – eller tyskere der gerne både vil fiske og ride, og at de så kan bo på landet samtidig. Det er dog vigtigt at pointere, at sådanne tiltag kun kan indrettes i tiloversblevne driftsbygninger(stald- og lasbygninger, fodermesterboliger o. lign.). Det er altid en betingelse, at ejeren selv bor på ejendommen.

LANDSBYLIV

LANDSBYPLAN

JERNVED – JERNVEDLUND

R E D E H G I L U M E T T Ø

ST VED - JERNVEDLUND JERN

Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med realisering af projekter fra landsbyplanen:

LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj, august og november i 2009. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk

pulje til klublokaler og væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk

Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk

Nordea Fonden Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og Lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk

Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en

Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv - projekter derenten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk

Tuborgfonden Tuborgfondens formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende.

Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.esbjergkommune.dk

Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. trygfonden.dk

Nedrivningspulje Esbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser.

Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Tjek: www.genanvendgaarden.dk Ansøgningsfrist: Løbende.

I forbindelse med nedrivningssager kan der også være mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at benytte sig af byfornyelse. Yderligere støttemuligheder kan findes på www. tilskudsbasen.dk som er en ny og meget omfattende database på Internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande

JERNVED – JERNVEDLUND

LANDSBYPLAN

Ketner Olsen www.ketnerolsen.com