Landsbyplan for
Hunderup-Sejstrup
Hunderup
0
2
Landsbyplan 125
HUNDERUP 250 M – SEJSTRUP
Sejstrup
D R O R O F alrådet af lok
Sus, que volore qui nobit, te neceris quametus con cusam, ipsam que maiosae alibus veliquo ssincit ra voloria qui con nobisqu aernation commoluptate sum fugit, qui re simus mi, iuscid experatem hil int. Us sit idebit earum, nitiati qui reni te volesed ullorum vollant idestio voloris molupta tiorro quibus perchit, officiendi in res sitin reic tem rehent voles asperum aut ese labores inimendae. Pis eum labor mollat et facculparia eos autem quaturem lam earumquo qui aut estionsed quo oditassi dolecest, quis num ut fugitas siti adisquatium eum nos ea qui ut et voluptate eaquia pa et omnis ipit volore et estibus del et et elit facidebis ped mo dolore num sit audam laboriam et laboration non platurio ipiditatium eosandant. Omnis voluptatur? Sit arumquodici bererro teniatur? Ficipsa di ium intiaeris qui debis im est a cus et hari accusa num resto te corum qui cus, voloribus re doluptate ne ipsapit assi dolumquidi sequi non natem qui nulpa cusam ressintem quisitae voluptam laborercil isciate perum dem quam que volest autet faccat deliqua esequatia corehenistia quam quam ium as adi iuntibus dolut porro vellit evelessus qui doluptae nobis doloribus aut la aut et ea con pra de estias res quam non et quisquid ut plaut. Elici sinullignis num sunt poreperit pa cus expliqu iduciditas ad ulpa cus explitas molupiet odio. Ut evelibusanda vid mincid qui vente veligentem faciduc iendelitiis con nectoreste sed modit, eum net laccum debit fugias doluptates am quatium nate re coratib eaturitio. Ut ent odistiati omnimin temped ut et quatum, oditatectem dendi blaut anienihil ipsant.
Ga. Et ilit as ius ea vellatio. Ut erum facere ento quides quam, sit hit laces quam ellaut a nimus, num ventionest que optatum quia seritatiis prent ex eicilis inveniae comnis aliquae ssequi aut quias sunt lia nihilique et que prem quid eium sum assimolo quissenetur? Officaeperat quae sit offictium entota ipicil ipiet qui offic tem quo ipsam hiliquam ventiiscid maximusandae sundi sinci blam aute volupis ero eatisi ipsandam quiatem. Iquam adipid earuptat et doluptae veritem quatiur, od que voluptatenis cus. Em. Et qui reius, quiam es aut ut moluptatque nus eius. At pa volupta taquam endam, cus molumquistem eiunt ventes quam harum cum aute vid magnate placcus maios rate susdandeni re dit repelignam, con parciae pre exeri que mos enihiliandis esectotat. Sim quo blati natempo reprat ut dolesec tibusanto qui verferio. Genem fugiti dolorerias re, officatur atenihi liquiatur sunt inum era quidenit lab il is et lab inulpa quia sitinve ndusapienit maximporis rescient quatis a derersperum quodistis ad maiorio. Ut ilias samenti nctium nonsequunt hici sequo ea net fugit venti alit am in repudipsam volum hiligna tiscid ut experspernam ium fugiae inihicidi volestem expliquas dolor sa prae nit arionsequam in et aciis aribus.Ehendicipiet et imporehenit quatem quam que velibus aut qui te liasperfero odi de volupta serumenti nonsequatem quis ditatust, sectur, qui berum re porem rat. Osam ipsam reratam faciet expelesed ut prae. Itati to ene prat am, cum fugit molorit lam, quodignam net estiae velitionsed quassum rerit, ut untiorio blacestrum remqui ut explaut ut mos et et et alit amusa dipsae sus volorisqui
dolorro eatiis non non nihit fuga. Ut quat lant quis aut pro dolorum acimagnatur am esciis et, ne et quis mo omnihil moloreicto cum, venis moluptissi officientur ab inci omnimusa nus, neturibus rem. Neculla tatur? Qui dolo qui cone iducitam que doluptatem sum dolum acea disquidis elenda dundani maiostia volore net vollores es aut unt apis ex est mi, utecte nonsene cearum harcient acia sint fuga. Et laccum as rem. Ovide pario eum quisimi llabori atempe quis dolupta eptasim inctemporunt labor sim faccum dolupta tianduntiusa num consequam, qui rerspis sa volores rehenda vellaboribea simus eatem sandam, velita ipsa pro beat ut et quam esersped que cum am sit volo ipsaperia volorro velenimi, soluptibus autates eos assumquam alitam doluptae vel maximus.
Indhold
4 Karakteristik
7 Land og natur
12 Infrastruktur 14 Byanalyse Hunderup 16 Indsats Hunderup 18 Byanalyse Sejstrup
Officil molorem qui del ipsa dolorec tusdaesecte que exerro volorrumqui dolupis reresto volorem qui as commos exceatur autes expliquae et a nem esto to experit pressendis doluptius maximi, consed exere cum et que aligeniet ut offictio. Endanissequo conecae non por aborere perecus voluptaestem dolor autem voluptia sita custo idit parciisit erumque pa volorios dolutem doluptaquam resto omnimi, con rerum dolore nihitat asperum quis est, alique nonem hillorepti idelitatium quaecto totatum enienimil in rescitat exces dolestrum vendaestis dempos endi doloren ihitiu imuscit quiatib eriosa sim soluptur rem intis si sum iurit diteceperio corerem aut eo. Dus. Imporro in preperia della nonsequidi ut qui il id que officabo. Aditium etus accatio nsequam, commolor apit parum rendam, verum adi conectem fuga. Nemposae. Es mo corrum eumqui nos alibus, vide nis excea.
20 Indsats Sejstrup 22 Fællesindsats Hunderup – Sejstrup
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
3
k i t kteris
Kara
Karakteristik af Hunderup – Sejstrup Hunderup – Sejstrup ligger smukt placeret i landskabet omkring dalstrøget v. Hunderup Bæk. Hunderup – Sejstrup har en meget central beliggenhed i Esbjerg Kommune med kun 5 km til Bramming, 15 km til Ribe og 22 km til Esbjerg. Byen har ca. 775 indbyggere og ca. 170 husstande. Byen består af 2 bydele – Hunderup og Sejstrup. Bydelene er forbundet med Kirkevejen, der løber gennem den grønne kile – dalstrøget omkring Hunderup Bæk. Hunderup og Sejstrup er første gang nævnt i 1348. Landsbyen/erne er typiske i den forstand, at stederne er valgt ud fra placeringen ved dyrkbare marker i et fladt landskab omkring vandløb. Hunderup Kirke blev påbegyndt i 1200-tallet og i 1500 tallet blev Riber Kjærgårds opførelse påbegyndt. I 1800 tallet blev der opført skoler i både Sejtrup og Hunderup, Købmandsgård i Sejstrup, Hunderup Andelsmejeri og Sejstrup forsamlingshus. I 1946 blev Hunderup brugs opført og fra 1960’erne har byerne udviklet sig med nye boligudstykninger – senest i 2006 med parcelhusgrunde på Møllevænget i Hunderup og i 2008, hvor der er udstykket jordbrugsparceller på Nørlundvej i Hunderup. Vejnettet omkring byen sikrer hurtig til- og frakørsel og der er gode togforbindelser med timedrift mod Esbjerg og Ribe/ tønder fra Sejstrup Station. Derudover er der telebus fra
4
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
Bramming og gode cykelstiforbindelser mod både Bramming og Gredstedbro samt mellem Hunderup og Sejstrup. I byen er der både ejer- og lejeboliger og der er flere grunde til salg. Erhvervsmæssigt er der både store, mellemstore og små landbrug krydret med mange små erhverv samt Sydvestjyllands Landbrugsskole – Riber Kjærgård, som ligger vest for Sejstrup Trods byens størrelse er der muligheder for en lang række kernefunktioner ”lige uden for døren”. Midt i Hunderup ligger kirken, skolen børnehaven, SFO og dagligvarebutikken og i Sejstrup ligger forsamlingshuset. Der er dagpleje i både Hunderup og Sejstrup. I tilknytning til skolen ligger idrætsfaciliteterne med boldbaner, tennisbaner samt kultur- og idrætscentret, der rummer 5 badmintonbaner. Hunderup – Sejstrup er en by med meget engagerede borgere og har et rigt foreningsliv og mange traditioner. Musik- og teaterlivet blomstrer. Der afholdes fastelavnsfest, juletræsfest, landsbyfest, Sct. Hans fest, kirkearrangementer samt mange andre enkeltarrangementer. Der er tilbud til alle aldre. Der udgives en månedlig husstandsomdelt blad ”Landsbyposten” og på hjemmesiden www.hunderup-sejstrup.dk ligger alle informationer for tilflyttere og aktiviteter.
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
5
6
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
ur t a N og Land Landsbyerne Hunderup og Sejstrup ligger i et flot landbrugsland på hver sin side af Hunderup Bæk – det lavtliggende nord-syd gående område omkring bækken udgør en grøn rygrad, som er bindeledet mellem landsbyerne. Det grønne bånd forsætter mod vest med de mindre skove og de grønne arealer omkring Landbrugsskolen. Landevej 11 og 24 udgør barrierer i forhold til færdsel for de bløde trafikanter. Dog findes der er tunnel under hovedvej 11. Det markante, grønnne bånd er både af landskabelig og biologisk betydning. Arealet omkring bækken er behæftet med bindinger, som gør at den også i fremtiden vil være stedets markante landskabelige element. Den opleves flot både fra Kjærgårdsvej og jernbanen og gennemskæres kun af Kirkevej og Stenbrovej. Landbrugslandet er nærværende i de to landsbyer og flere steder kiler agre sig helt ind i landsbymiljøet. Den visuelle kontakt fra landsbyerne til landbrugslandet et kendetegnede tema, som bør styrkes. Mindre skov og grønne områder ligger i landsbyernes umiddelbare nærhed, disse områder fungerer som lokale udflugtsmål og de fleste kan nås ad
mindre veje. Adgang til arealerne omkring bækken og generelt til det åbne land kan med fordel styrkes og ved få tiltag kan der etableres et mere eller mindre sammenhængende sti system rundt i området. De mange levende hegn er med til at give dybde i landskabet og er med til at understrege de mange flotte kig. Nogle steder udgør hegnene en visuel barriere for oplevelsen af det store landskab – her bør det overvejes at fjerne dem. Eventuel ny bebyggelse skal kun opføres som mindre enklaver med respekt for landsbymiljøerne og det omkringliggende landskab. Lokalisering af nye udstykninger skal endvidere sikre, at temaet med de grønne agre i byen fortsat er kendetegnende for landsbyerne. I landsbyerne findes mange flotte gamle vejtræer som er karaktergivende. Et tema der bør sikres. I de private haver findes mange steder enkle solitære blodbøg, der også styrker landsbyernes visuelle fremtoning. 1
2
3
4
1. Fint indrammet kig. 2. Hegnene giver en dynamisk landskabsoplevelse. 3. Agrene ligger helt inde i landsbyene. 4. Hunderup Bæk i det lave dalstrøg.
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
7
Landskabelige træk Jernbane 1m kurver 5m kurver Grænse for lave områder Grøn rygrad Skov Sø og vandhuller Landsbyerne
8
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
1:10.000
Landskabsanalyse Jernbane 1m kurver 5m kurver Skov/Hegn
Flottet kig
Højdepunkt i landskabet
Visuel barrierer
Agerland møder landsbyen
Støjbelastet område
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
9
1:10.000
Beskyttet natur Jernbane Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - mose Beskyttet natur - eng Beskyttet natur - sø Værdifuld landskab Naturområde 2016 Skovbyggelinie Skov Fredskov Sø og vandhuller
10
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
1:10.000
Bindinger Jernbane Fredet fortidsminder
Fredet fortidsminder, 100m beskyttelseslinie
Vandværk
Afstand til dyrehold, mere end 7 boliger inden for 200m
Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone Bevaringsværdigt miljø Kirkebyggelinie Højspændingsledning Naturgas Indvindingsopland vandværk Kirkeopland
Skov Sø og vandhuller
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
11
1:10.000
ktur ru t Infras åder tive omr rea k re og
Vejnettet omkring byen sikrer hurtig til- og frakørsel og der er gode togforbindelser med timedrift mod Esbjerg og Ribe/ tønder fra Sejstrup Station. Derudover er der telebus fra Bramming og gode cykelstiforbindelser mod både Bramming og Gredstedbro samt mellem Hunderup og Sejstrup. Derimod er stinettet omkring byen ikke sammenhængende. Primære veje De primære veje i Hunderup – Sejstrup er i Kjærgårdsvej i Hunderup, Ribevej i Sejstrup og Kirkevej som forbindelse mellem de 2 bydele i landsbyen. Der forløber fine cykelstier langs vejene, dog undtaget inde i Hunderup. Krydsnings-
punkterne v. Kjærgårdsvej/Kirkevej og Kirkevej/Ribevej er vigtige krydsningspunkter, som kræver en indsats* så de bliver mere synlige og forbedrer trafiksikkerheden. Stier Det har været et stort ønske at få koblet de eksisterende cykelstier og mindre veje sammen med nye stianlæg, så det bliver muligt for borgerne at cykle uhindret rundt i området og lette adgangen til de rekreative områder. Eller blot det at kunne løbe en rute uden at skulle vende om – få skabt et forløb i det attraktive landskab omkring Hunderup-Sejstrup. Flere af stederne der kræver en særlig tilladelse, da
Sti i Hollændeskoven
Dammosen
12
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
Fint eks. på rødbøgen i privat have
de forløber over privat grund eller i naturområde eller beskyttet natur (mose). Rekreative områder Hollænderskoven med tilstødende naturskole er et skønt og meget benyttet naturområde. Derudover er der skoven omkring Kjærgård og området vest for Kjærgård. Yderligere ligger landskabet med moser og engdrag. Et sammenhængende stinet i området omkring Hunderup – Sejstrup vil styrke det attraktive i at bo i så unik et landskab. *Se indsater under Hunderup og Sejstrup.
Infrastruktur og rekreative områder Jernbane
vej
1m kurver
Se jstr up
5m kurver Eksisterende cykel- og gangstier Ønskede stier
Skov
lundve
Sejs
j
j
trup
eve
Krage
Rekreative områder
vej
Primære veje
Rib
Kjærgård svej
Mindre veje som bruge i forbindelse med stisystem
Sø og vandhuller
ej
Puggårdsv Nørl
Kirk
eve
undv
ej
j Kirkevej
ej vej
Ribe
brov
Sten
Str
Kjærg årdsv ej
atv
ej
ovej
Stenbr
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
13
1:10.000
Analysekort Hunderup
yse l Byana hunderup
Generelt om Hunderup kan bemærkes, at det stærke element i byen – byens rygrad – er Kjærgårdsvej med et fint svunget forløb, bevaringsværdige træer, miljøer, landskabet der møder byen og de meget markante store træer i de private haver. Kjærgårdsvej er identiteten i byen. Langs Nørlundvej og på Kjærgårdsvej fra Kirkevej og nordpå falder byen fra hinanden – gaderummet flyder ud og der mangler træer/græsrabatter. Området ved Kirken og Skolen er et markant rum i byen. Gårdspladsen foran skolen flyder ud i vejens rum. I byen er der markante bygninger som Kirken, brugsen, den gamle skole og nogle rigtig fine gårde. Generelt er byens belysning ude af skala med byens proportioner og helt uden designkvaliteter, der styrker landsbyidentiteten.
Byen falder fra hinanden
24 Hunderup
9B
Byen falder fra hinanden
86
32
Infratruktur Kjærgårdsvej er byens primære vej og herfra fordeler byen sig ad Nørlundvej, Kragelundvej. Kirkevej er forbindelsen til Sejstrup. Cykelstien langs Kjærgårdsvej fra nord fortsætter over i cykelstien langs Kirkevej. Krydset Kjærgårdsvej/ Kirkevej er et usikkert krydsningspunkt i byen og samtidig et vigtigt krydsningspunkt.
34
Markant rum i byen
6 1
4 3
9
1
Agerland møder by Det er meget karakteristisk at agerlandet møder byen flere steder – landskabet kiler sig ind i byen og skaber den særlige landsbykarakter, hvor kontakten mellem by og landskab er intakt.
21 44 23 Jernbane Bevaringsværdige træer Vigtigt kryds
Byporte Ankomsten til byen markeres af byporte, i hver ende af Kjærgårdsvej, i form af bøgehække med træer på hver side af et bump. Byportene mangler identitet.
Storparceller
50B
Cykelstier Lukkede hegn Hunderup
Agerland møder by Bevaringsværdige miljøer Grønne rum
Skov Sø og vandhuller
14
Landsbyplan
Lukkede hegn Flere steder lukker levende hegn af for kigget ud til landskabet og skaber en lukket og ensartet karakter, der ikke hører landsbyen til.
HUNDERUP – SEJSTRUP
1:7000
Grønne rum Byen har 3 grønne rum. Det ene rum er det store parklignende anlæg v. Kjærgårdsvej 48 – et smukt anlæg dog lukker hækken af mod vejen, så anlægget fremstår som et privat anlæg. Det andet store rum er i boligområdet ved Kirketoften. Området fremstår rodet og udnytter ikke det potentiale det har. Det tredje rum er privat ejet, og ligger på hjørnet af
Kjærgårdsvej og Kragelundvej - der er et stort ønske om, at det skal udnyttes til et fint lille haveanlæg i byen. Bevaringsværdige miljøer Kjærgårdsvej er byens sjæl og meget bevaringsværdig i sit forløb og med sin enkelthed med asfaltens forløb og græsrabatterne. Der er flere steder, hvor der er grusrabatter, hvilket ikke styrker vejens miljø. Belysningen er forkert i design og skala og flader dermed helt uden for den unikke karakter vejen har. Miljøer omkring skolen og Kirken er meget markante, dog flyder skolens forplads ud i vejrummet og grusrabatten langs kirkemuren virker forkert. Ligeledes er det forkert med den markante hvide stribe der adskillter cyklister fra biler – et element der hører til i større byer. Generelt omkring bevaring af miljøer omkring bygninger peges der på miljøer, der er med til at styrke landsbykarakteren som gårdspladser, bygninger og haver i smukt samspil med byens veje. Se under afsnittet ”Idékatalog til styrkelse af landsbymiljøet”. Bevaringsværdige træer Langs Kjærgårdsvej står der en fin række Seljerøn – et fint træk der giver en særlig karakter til gaden. Nogle af stederne er træerne sløret af buskbeplantning i bunden – de står smukkest på et græstæppe. Storparceller Langs Nørlundvej er der udstykket storparceller, som er et fint indslag i forhold til at tiltrække tilflyttere. Der er ikke skabt rum til, at landskabet flyder ind mellem parcellerne. Boligområder De gamle bevaringsværdige miljøer er alle knyttet til byens oprindelige vejstruktur. De nye områder ligger ud som typiske parceludstykninger i enhver by – de mangler den særlige karakter, der styrker Hunderup’s identitet og sjæl. Gode elementer i byen Asfaltvejen og græsrabatterne er fine elementer i byen der bør styrkes. Det er ligeledes karakteristisk med gårdene og deres gruspladser, der åbner sig mod gaderummet, hvilket bør bevares/styrkes som de enkle anlæg og bør forblive som gårdspladser og ikke som pyntede og forfinede forhaver. Rønnetræerne er ligeledes markante i byen og dette element bør styrkes, der hvor byen ”flader fra hinanden”. Generelt binder de grønne elementer som græsrabatter og træer byen sammen til en helhed.
1. Agerland møder by langs Kjærgårdsvej 2. Bevaringsværdige miljø langs Kjærgårdsvej. 3. Bevaringsværdige miljø langs Kjærgårdsvej. 4. Bevaringsværdige miljø langs Kjærgårdsvej. 5. Bevaringsværdigt miljø omkring kirken v. Kirkevej 86 6. Bevaringsværdigt miljø v. daglivarebutikTorv . 34 7. Bevaringsværdigt miljø v. Kjærgårdsvej - 1-9. Fint parti med grusvej langs mindre huse. 8. Bevaringsværdigt miljø v. Kjærgårdsvej - 21 (2) 9. Bevaringsværdigt miljø v. Kjærgårdsvej 21. Fint samspil mellem agerland, vej og gård 10. Bevaringsværdigt miljø v. Nørlundvej 6 11. Eks. på belysning ude af skala og karakter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
12. Kjærgårdsvej med de karakteristiske røn. 13. Kjærgårdsvej med bevaringsværdig gård i baggrunden. 14. Kjærgårdsvej med de store træer der giver vejen en særlig grøn karakter 15. Kjærgårdsvej med det karakteristiske snoede forløb og græsrabatter.
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
15
S T A S IND hunderup
Ved tilførelsen af indsatser i Hunderup fokuseres der på at styrke det miljø, der er i dag – styrke de gode elementer, der kendetegner byen så som græsrabatter, bebyggelsesstruktur, hvor landskabet flyder ind og møder byen, træer langs veje m.m. Der arbejdes under overskriften: ”hvor lidt kan vi gøre” – tilført i et enkelt formsprog med et enkelt materialevalg, der er med til at styrke byens identitet. Der arbejdes med følgende indsatser: FORSKØNNELSE Grønne rum Det parklignende rum v. Kjærgårdsvej 48 integreres i byens rum ved enten helt af fjerne hækken eller lave brud i den og klippe den lidt lavere – på denne måde fremstår rummet mere offentligt. Det store grønne område ved Kirketoften gøres mere attraktivt ved at rydde op i plantning og supplere med nyt, så det bliver et smukkere og mere venligt at opholde sig i. Vigtigt er det at få tilført nye aktiviteter, så det bliver et aktiv rum i byen – aktiviteter som: bålhus, beachvolley , bedre petanqueområde, en interessant og udfordrende legeplads for de små, en klatrevæg, mulighed for de unge at campere under festugen(tilføre vand), permanente grillpladser mv. – skabe et sted hvor generationer kan mødes på tværs. Hvis det lille anlæg på hjørnet af Kragelundvej og Kjærgårdsvej erhverves, så kan der anlægges et lille fint haveanlæg til ophold og som tilskud til byens grønne profil – en rhododendronhave med en fin udstilling af sorter fra ”Hekland”, hvor der dyrkes rododendron.
kan der plantes et par store træer i f.eks. et hævet græsbed – for at marker rummet og forskønne. Det er vigtigt, at det holdes enkelt og ukrukket for at styrke den rolige forløb gennem Kjærgårdsvej. Skolen Skolen ligger med den karakteristiske åbne ”gårdsplads” i grus, hvilket er et fint og karakteristisk element i byen. Der tilføres 2 nye store træer som f.eks. langs kirkens parkeringsplads. Træerne plantes i et hævet græsbed kantet med stål. På denne måde bliver rummet mere markant og det styrker den grønne identitet med græsrabatter og store træer. irken K Langs kirkemuren sås der græs for at binde rummet sammen med kirkens parkeringsplads på den modsatte side af Kirkevej.
Krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej Der skal arbejdes med en markering af dette vigtige kryds i byen – linket til Sejstrup. Her krydser mange børn, så det er ligeledes vigtigt at hastigheden sænkes. Der skal ikke arbejdes med hævede flader, men i stedet kunne det være en bearbejdning med brosten og asfalt. Området ved Brugsen Brugsen er et vigtigt omdrejningspunkt i byen og fungerer som Hunderup- Sejstrup’s centrum. Dette bør markeres og det kan gøres meget enkelt ved at arbejde med spor i brosten – spor der lægges ude i den eksisterende belægning. Derudover kan rummet markeres med nogle lave betonpullerlter (inspireret af de hvidmalede store sten der tidligere blev anvendt i landsbyerne til markering). Foran Brugsen
16
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
Torvet, visualisering.
Forskønnelse af Torvet v. Dagligvarebutik i Hunderup
Detaljer af mødet mellem Torv og fremtidig sti langs Kjærgårdsvej
Indsatskort Hunderup
Nye udstykninger Der arbejdes meget bevidst med at bygge videre på den oprindelige struktur i byen, så der bygges langs vejene og samtidig gives plads til at landskabet(agerland) kan flyde helt ind i byens rum – det er så stærkt et element og det er netop det element der kendetegner de fine landsbyer i Danmark og som er en del af vores kulturarv. Der udlægges grundstykker langs Kragelundvej på hver side, På Nørlundvej overfor storparcellerne og på Kjærgårdsvej overfor Nørlundvej. Placeringen er valgt ud fra, at samle byen – bygge, hvor der i forvejen er bygget på den ene side af vejen. Grundene er tænkt så de kan udnyttes enten som storparceller, opdeles til mindre grunde eller at der kan bygges en nytolkning af gården, som er et stærkt element i Hunderup – her kan der indtænkes oldekolde, anddelsboliger eller ejerlejligheder. Grundene indrammes af beplantning mod landskabet. Se principskitser under afsnittet: ”Fællesindsater Hunderup-.Sejstrup”.
Krydset Kjærgårdsvej og kirkevej.
Forslag til lille haveanlæg – Rhododendronhaven
Ny sti gennem byen Fra krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej markeres der et stiforløb frem til Kjærgårdsvej nr. 21. Langs den vestlige side af Kjærgårdsvej markeres der en linje med brosten og indenfor linjen etableres der et asfaltspor med et tilslag af ”majs”, så det får udseende a la en grussti – en karakter der matcher byens materialer. På den anden side af vejen bevares/anlægges en vigespor i stenmel. Det er vigtigt at asfaltvejen ikke bliver bredere, da det ikke matcher skalaen i byen. Brud i hegn Der etableres brud i tætte læhegn for at skabe kontakten til agerland og kig ud i landskabet. Jernbane
Græsrabatter Der hvor der i dag er grusrabatter ændres disse med tiden til græsrabatter for at styrke den grønne identitet og skabe sammenhæng i byen.
Nye træer Agerland møder by Kirkebyggelinie
Nye træer Der hvor der i analysen er peget på, at byen falder fra hinanden, der plantes der seljerøn, som er så karakteristiske for byen. I udkanten som f.eks langs Nørlundvej kan der plantes eg, da byen her møder landskabet og egen er meget karakteristisk for landskabet omkring Hunderup.
Ny sti Hegn fjernes Nye udstykninger
Skitse til indsater i grønt område ved Kirketoften.
Forskønnelse
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
17
1:7000
Analysekort Sejstrup
yse l Byana sejstrup
Området er hægtet af byen
Sejstrup
5 3 2 64 66 68 82
80
10 8 6
67
70
Byen falder fra hinanden
71
Forarealet flyder ud i vejen
Sejstrup
Byen falder fra hinanden
Jernbane
75
Bevaringsværdige træer Vigtigt kryds Fine landskabelige kig Cykelstier Markant erhverv Lukkede hegn Agerland møder by Bevaringsværdige miljøer Grønne rum Skov Sø og vandhuller
18
Landsbyplan
1:7000
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landevejen deler byen i 2
78
Generelt om Sejstrup kan bemærkes at byen på ingen måder virker samlet – stort set samtlige veje deler byen, så den falder fra hinanden. Især er det meget markant omkring Ribevej, der som landevej virkelig skaber en markant deling af byen, så den gamle del af Hunderup ligger ”forladt” mod øst. Hvor der i Hunderup er en markant grøn karakter er der nærmest ingen træer i Sejstrup og haverne er ikke fyldt med store træer der bidrager til den grønne karakter. Sejstrup er det smukke vejforløb med et bevaringsværdigt miljø. Det markante bygningselement i byen er forsamlingshuset, men rummet omkring flyder ud i vejen og markerer sig ikke som et rum i byen. Krydset over Ribevej mellem Kirkevej og Puggårdsvej er helt ude af proportioner med landsbyskala. Ud over vejen, der deler byen, er jernbanen ligeledes et element der deler samtidig med, at det er et vigtigt punkt byens kontakt udadtil. Generelt er byens belysning ude af skala med byens proportioner og helt uden designkvaliteter, der styrker landsbyidentiteten. I nfrastuktur Ribevej(landevejen) er byens kontakt mod syd og nord for både biler og cyklister. Vejen deler Sejstrup i 2 dele. Kirkevej er forbindelsesvej mellem Hunderup og Sejstrup og langs vejen er en fin cykelsti. Krydset Krikevej/Puggårdsvej over Ribevej er et vigtigt krydsningspunkt. Sejstrupvej er det bevaringsværdige strøg, der har en fin skala i forhold til landsbyen. Agerland møder by I Sejstrup er det som i Hunderup et vigtigt element at agerlandet møder byen flere steder, så der er den fine kontakt til landskabet – dog er der flere steder, hvor der er lukket med tætte hegn. Lukkede hegn Langs hele Kirkevej er der enmarkant lukket hegn mod syd – det slører det store landskabstræk omkring hunderup bæk – byens landskabelige rygrad. Også langs Ribevej er flere steder lukket af med ”grønne mure”. Byporte Ankomsten til byen markeres af byporte i hver ende af Ribeve, i form af bøgehække med træer på hver side af et bump. Byportene mangler identitet.
evaringsværdige miljøer B Det mest bevaringsværdige miljø i Sejstrup er omkring Sejstrupvej med det fine forløb i landskabet og agerlandet der løber helt frem til vejen. Langs vejen ligger bl.a. Sejstrup gamle Skole og et par andre fine boliger, der er med til at give stedet en særlig karakter. Derudover er der nogle få enkelte bygninger og nogle sammenhænge, hvor flere boliger i sammenhæng udgør et bevaringsværdigt miljø. Omkring Forsamlingshuset er der et særligt miljø, men potentialet er ikke udnyttet – rummet flyder ud i vejen og det lille fine hus vest for banen er gemt bag en alt for høj hæk. Bevaringsværdige træer Der står en række røn langs med Puggårdsvej, som er smukke og bevaringsværdige. Derudover er den fine allé langs Kirkevej bevaringsværdig. Boligområder Den oprindelige struktur med boliger langs vejene er stadig tydelig og flere steder er der tilført nye boliger langes vejen. Derudover er der et større sammenhængende og nyere boligområde fra 1960’erne med typisk parcelhus-karakter – et område der ikke styrker Sejstrups identitet som landsby. Erhverv Som et meget stort element ligger DLG placeret med en stor silo og store haller, men gemt bag plantning. Gode elementer i byen Det gode element i Sejstrup er Sejstrupvej med det smalle profil af asfalt og græsrabatter samt træerne langs med Puggårdsvej. Der bygges videre på disse elementer. Generelt binder de grønne elementer som græsrabatter og træer byen sammen til en helhed.
1. Agerland møder by. 2. Forsamlingshuset med forareal der flyder ud i vejen. 3. Bevaringsværdig miljø ved Ribevej. 4. Bevaringsværdigt miljø langs Kirkevej - 10 5. Bevaringsværdigt miljø langs Ribevej - 64-70. Den samlede husrække i lille skala skaber miljøet. 6. Bevaringsværdigt miljø langs Ribevej - 78. 7. Bevaringsværdigt miljø ved Sejstrup gamle skole langs Sejstrupvej - 3. 8. Eksempel på lampe ude af skala og karakter med landsbyidentitet. 9. Kirkevej. Kig mod Sejstrup. 10. Kirkevej i Sejstrup v. Ribevej. Vejen er for bred og byen falder fra hinanden.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
11. RIbevejs bredde deler Sejstrup i 2 dele. 12. Sejstrupvej med sit smukke vejforløb med landsbykarakter.
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
19
S T A S IND sejstrup
Ved tilføjelsen af indsatser i Sejstrup er der fokuseret på at skabe et link til Hunderup og få tilført Sejstrup noget af den stemning og den grønne identitet, som Hunderup har og i øvrigt arbejde med de samme materialer i begge byer. Derudover er det tanken at styrke elementet med landskabet det flyder ind mellem boligstrukturen og lægge de nye boligudstykninger ud, så de samler byen. Der arbejdes med følgende indsatser: FORSKØNNELSE Krydset Kirkevej/Puggårdsvej/Ribevej Der skal arbejdes med en markering af dette vigtige kryds i byen, så det markerer sig og virker som et samlende element samtidig med. At det virker trafikdæmpende. Der skal ikke arbejdes med hævede flader, min i stedet kunne det være en bearbejdning med brosten og asfalt som ved krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej. Ribevej Ribevej bør indsnævres, så den får karakter af en landsbyvej uden midterstriber. Asfalten skæres ind og der etableres stenmelsspor i siden (alternativ udlægges der et lag ”majs” så det fremstår som en grusspor og giver signal af en smal vej). Langs vejen plantes der træer i begge sider – gerne eg, da træerne skal blive store for at samle rummet. F orsamlingshuset Ved forsamlingshuset flyder forarealet ud i vejen og her skal der arbejdes med at markere et rum, der knytter sig til huset. Ved parkeringspladsen har det den karakteristiske åbne karakter som ses flere steder i Hunderup med grusgårdspladser der åbner dig ud i vejrummet. Her flyder pladsen ud i vejen og det kan plantes 2-3 store træer i et hævet græsbed kantet med stål. Cykelsti inde i byen Cykelstien inde i byen har den hvide stribe. I stedet for den kan der lægges et spor ned af brosten, så markeres vejen smukt som et smalt forløb og cyklisterne har ”fred” bag sporet. Hvis det skal gøres helt korrekt og matche landsbyens karakter kan der tilføres et lag ”maj” i overfladen, så får det karakter af en grussti og afviger fra vejen og gør rummet bedre proportioneret.
Nye udstykninger Der arbejdes meget bevidst med at bygge videre på den oprindelige struktur i byen, så der bygges langs vejene og samtidig gives plads til at landskabet(agerland) kan flyde helt ind i byens rum – som i Hunderup. Der udlægges grundstykker langs Kirkevej, langs Puggårdsvej og langs Sejstrupvej. Placeringen er valgt ud fra at samle byen – bygge, hvor der i forvejen er bygget på den ene side af vejen. Efter de samme principper som i Hunderup. Der udlægges et særligt område til blandet bolig/erhverv til småerhverv som murer/tømrer. Området ligger ved DLG og bygger på de samme principper som ved udstykning af boligudstykninger. Se principskitser under afsnittet: ”Fællesindsater Hunderup-.Sejstrup”. Brud i hegn Langs med Kirkevej skal opfordringen lyde, at hegnet skal fjernes, så man får suset at det store landskabstræk mellem Hunderup og Sejstrup. Langs med Ribevej etableres der også brud, så landskabet kommer ind. Græsrabatter I dag er det mere grus end græs, der dominerer Sejstrup. Der etableres græsrabatter, hvor det er muligt, det styrker den grønne identitet og samler byens rum.
Ribevej, visualisering
Nye træer Alle de steder hvor byen falder fra hinanden plantes der træer. Der plantes langs Kirkevej i begge sider, langs Puggårdsvej i den ene side – røn. Langs Sejstrupvej plantes der eg i den ene side og langs Ribevej plantes der en lang egeallé. Træerne er det store markante element der kan skabe en fin sammenhæng i Sejstrup.
Forskønnelse og trafikregulerende indsats i krydset Ribevej, Kirkevej og Puggårdsvej i Sejstrup, plan.
Forskønnelse og trafikregulerende indsats på Ribevej, planudsnit.
20
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
Indsatskort Sejstrup
Kirkevej, visualisering
Jernbane Nye træer Agerland møder by Ny sti Hegn fjernes Nye udstykninger
Forskønnelse af Kirkevejen i Sejstrup, planudsnit.
Nye udstykninger bolig/erhverv Forskønnelse HUNDERUP – SEJSTRUP
1:7000
Landsbyplan
21
s t fællesindsa jstrup hunderup
– se
Idékatalog til styrkelse af landsbymiljøet I arbejdet med forskønnelse og udbygning af HunderupSejstrup er der generelt arbejdet med at bevare den sjæl, der er i byen og dermed bygge videre på de gode elementer. En ting er, at der arbejdes bevidst med landsbyens rum, en anden ting er, de private rum. Det er vigtigt, at der blandt byens borgere er forståelse for, at forskønnelsen ikke kun skal komme udefra med alle de indsatser, der her er beskrevet. Forskønnelsen og styrkelsen af det unikke landsbymiljø skal i høj grad også komme ”indefra”, med en indsats fra borgerne i byen. Nedenstående er forslag til indsatser i Hundeup og Sejstrup – offentlig såvel som privat.
FINTEK~2
Bygninger Det er op til de enkelte boligejere at renovere deres huse, så de bevarer deres oprindelige arkitektoniske kvalitet. Der kan hentes vejledning og støtte hertil hos Esbjerg Kommunes Byfond – se faktaboks. Når der bygges nyt, så anbefales det, at der bygges i en moderne nytolkning af det bygningsmæssige volumen, der kendetegner landsbyen, så landsbykarakteren understøttes og bevares.
Forhaver
22
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
Eksempel på smukt renoveret bygning og have i samspil med det offentlige rum
Esbjerg Kommunes Byfond støtter renovering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Det ydes især støtte til renovering af tage og vinduer, hvor der ønskes at tilbageføre huset til dets oprindelige udseende. Der ydes ikke støtte til almindelig vedligehold. Der kan også ydes støtte til f.eks. en dyr pikstensbelægning, der vil styrke miljøet omkring en gårdsplads m.m.Der kan hentes oplysning om fondens arbejde på www.Esbjergkommunesbyfond.dk (til ”opsætter” vil du tjekke om det er den rigtige adresse). Der kan også tages kontakt til Esbjerg Kommune Plan og Miljø på 76161616... ikke godkendt endnu. Forhaver Det er ligeledes meget vigtigt, hvordan rummet omkring huset tager sig ud i forhold til vejene – forhaverne er af overordentlig stor betydning for landsbykarakteren. Det er vigtigt, at forhaven får en grøn karakter for at understøtte den grønne karakter i byen. Når det drejer sig om gårdspladser, et det vigtigt at disse fremstår som enkle rum for at styrke kulturmiljøet i landsbyen. Det er et særligt træk, at gårdspladserne ligger som åbne rum mod vejen med en enkel grusbelægning. Se illustrationer og foto.
Princip for den åbne gårdsplads mod vejen
Belysning I dag består landsbyens udelys af en standardiseret trafikbelysning med kedelige tekniske vejarmaturer på høje galvaniserede master uden hensyn til landsbyens skala eller
Eksempel på gårdsplads med grus, der åbner sig mod vejen
kulturhistoriske kvaliteter. Der bør udarbejdes en samlet lysplan for belysningsindsatsen i fremtiden – en ukrukket plan med få og enkle belysningsprincipper, der understreger byens kvaliteter. Se eksempler på belysningsprincipper.
Eksempler på belysning på landsbyniveau - Kopi
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
23
De bærende elementer i bymiljøet er græs, grus, røn og eg .- elementer der bygges videre på i fremtidens forskønnelse af bymiljøet.
Karakteristiske og enkle elementer i samspil – græs og asfalt
Materialer i byens rum I dag er der få materialer, der markerer sig i byens rum – græs, grus, asfalt, røn og eg (i landskabet). Disse elementer er med til at styrke landsbykarakteren og der bør bygges videre på disse, så karakteren bevares. Se skitsetegning på plantning af træer på pladser/forarealer som f.eks. v. Torvet og Skolen. Det ene nye materiale der tilføres i byen er brosten, som anvendes på særlige steder som f.eks. ved Torvet, kantning langs sti og ved byporte. Det andet nye materiale der tilføres byen er ”majs” – små sten – der tromles ned i asfalten, så det ligner grus, men er en fast belægning, der er velegnet til cykel- og gangstier, hvor der er meget bevægelse som f.eks. langs Kjærgårdsvej. Byporte I dag er byportene markeret som bump, bøgepur og træer. Forslag til fremtidens byport er at ændre bumpene til brostensbelægning – det er visuelt meget stærkere og smukkere samtidig med, at det tilfører en særlig identitet, hvilket også må være pointen med en byport. Bøgepurren fjernes, så træerne står i en bund af græs, så græsrabatten starter ved byporten og fortsætter ind gennem byen. Træ i græsbed
Princip for Byport Fint eksempel fra landsby med asfalt, græsrabatter og grøn karakter
24
Landsbyplan
HUNDERUP – SEJSTRUP
Udstykninger Der er 3 måder at angribe udstykningerne på. Princip 1:Grunden opdeles i 2 udstykninger, hvor der etableres storparceller. Princip 2: Grunden opdeles i 3-4 pardeller med mulighed for villagrunde/storparcel. Princip 3: Grunden bevares som 1 grund med mulighed for at bygge en ”moderne gård” der kan indeholde ejer- lejer- eller andelsboliger. Fælles for principperne er, at de lægger op til at bygge videre på de principper der er smukke og/eller karakteristiske elementer i landsbyen – så som den åbne grusforplads eller den halvåbne forhave med grøn karakter. Alle udstykningerne har kontakt til landskabet omkring og landskabet trænger ind på begge sider af udstykningen. Se principskitser. Byudstyr og skiltning Generelt skal man undgå markante skiltninger. Skiltninger skal være nedtonede i landsbymiljøet og udføres i samspil med byens skala og materialekarakter. M.h.t. byudstyr er holdningen ligeledes, at det skal nedtones, så det ikke fremstår som markante elementer i byens rum – det gælder både belysning, bænke, affaldsspande m.m. EKSEMP~1
Udstykning, princip med 2 storparceller
Eksempler på belysning.
HUNDERUP – SEJSTRUP
Landsbyplan
25