Landsbyporte i Esbjerg Kommune - et idekatalog
INDHOLD 3 Indledning og overordnet idé 4 Analyse, beplantning 5 Analyse, ankomst 6 Skiltning 8 Belægningsflader 10 Belysning 11 Landsbyelementer
Idékatalog til landsbyporte i Esbjerg kommune er udarbejdet for Esbjerg Kommune af Christina Olsen og Helene Plet fra MOVEarkitektur. Merɏ aʁkitɰNʤuɠ ɔ hveUdDgen!
www.movearkitektur.dk
2
LANDSBYPORTE
G
BELÆ NING
SK I FLADE L T N ING R NTER
E BYELEM
BE T
P L A N
N I N G
RE
MU
Værktøjskassen Til at løse opgaven fyldes værktøjskassen med ”byggeklodser”, der i forskellige kombinationer kan sættes sammen alt efter landsby og stedets karakter. ”Byggeklodserne” i værktøjskassen er: flader, beplantning, belysning, skiltning, belægning, mure samt landsbyelementer.
NG
Overordnet idé Med udgangspunkt i vejreglerne: ” Rent visuelle virkemidler bør altid foretrækkes, hvis det kan forudses at være tilstrækkeligt til at dæmpe hastigheden som ønsket”, skabes Esbjerg Kommunes landsbyporte. Den overordnede idé er, at landsbyportene i fremtiden skal danne en fin entré og skabe et ankomstrum, der visuelt hægtes op på landsbymiljøerne og gaderummene, så disse styrker hinanden og bindes sammen. Tanken er samtidig, at det visuelle miljø i landsbyerne skal få farten gennem landsbyerne ned.
I YSN BEL
Udfordring Udfordringen med landsbyporten er at få skabt en entré af få elementer, der skaber et smuk og naturligt ankomstrum til samtlige landsbyer i Esbjerg Kommune, hvor hastighedsdæmpende foranstaltninger kan være en integreret del. Samtidig skal landsbyporten skabe en samlet identitet til landsbyerne i Esbjerg Kommune.
LANDS
Problemstilling I dag har Esbjerg Kommune ingen politik for landsbyporte. Efter kommunesammenlægningen er der forskellige variationer af landsbyporte, men langt fra alle landsbyer har en landsbyport. Ofte har skiltningen et rodet helhedsindtrykmed byskilt, landsbyens eget skilt samt færdselstavler af forskellig art. Den samlede vurdering af landsbyportene er et fragmenteret udtryk uden karakter, identitet og rumlighed.
LANDSBYPORTE
3
BEPLANTNING De eksisterende landsbyporte består af beplantning og oftest med bøgepur i bunden og 2-4 træer eller blot træer på en bund af græs. På grund af de stærke vindforhold er det sjældent, at træerne ses som store fuldkronede træer, men i stedet har en noget forblæst og uensartet karakter. De grønne landsbyporte passer sjældent ind i stedets karakter, men virker som fremmedelementer i overgangen mellem landsby og natur. Det kan være svært at skabe en egentlig grøn byport, da det er meget pladskrævende og yderlig kræver bl.a. mejetærskere meget plads. Som udgangspunkt anbefales beplantning kun, hvor ankomstrummet lægger op til det eller kan styrkes af det, hvilket er meget få steder – det skal være undtagelsen frem for reglen.
Eksempel på landsbyport i udkanten af en landsby. Her med bøgepur og 2 eg i hver side samt bump og belysning. Udtrykket er forblæst og landsbyporten er placeret for langt uden for landsbyen og uden sammenhæng med omgivelserne.
Eksempel på landsbyport i forbindelse med ankomstrum. Her med bøgepur og 2 eg i hver side samt bump og belysning. Byporten forsvinder i det grønne. Den grønne landsbyport kunne her være forstærket af en gruppe træer på plænen.
Eksempel på landsbyankomst med beplantning. Mod det eksisterende hegn ser man ikke byporten og mod det åbne land virker beplantning med klippet hæk og opstammede træer fremmed.
Eksempel på ankomst, der er en grøn korridor, derfor virker den ekstra beplantning unødvendig i det smalle rum.
4
LANDSBYPORTE
RUM Overordnet kan landsbyerne i Esbjerg Kommune inddeles i 2 kategorier: Landslandsbyer der ligger som landsbyer samlet omkring et mindre vejnet,og vejlandsbyer der som hovedregel ligger samlet omkring en hovedgade. Landsbyentréer har meget forskellige rumkarkaterer, og i de forskellige landsbyer er der altid en hovedankomstvej og en til flere sekundære ankomster ofte med forskellig rumlig karakter, hvilket bør afspejles i landsbyportene.
Nogle steder består ankomstrummet til landsbyen af en åben side med marker og kig ud over landskabet og en lukket side med skov/buske/læhegn.
Nogle steder består ankomsten af et helt åbent rum med marker på begge sider og kig ud over landskabet. Det er de steder, hvor byporten ligger for langt fra landsbyen og ikke knytter sig til landsbyen.
Nogle steder består ankomsten af landsbyens silhuet med bygninger og beplantning, der støder lige ud til det åbne land.
Nogle steder er ankomsten et rum – som regel med en bund af græs og træer der ligger ud for en bygning. LANDSBYPORTE
5
SKILTNING I forbindelse med landsbyporten er skiltning med bynavnet elementært, og derfor er dette et vigtigt element i måden at markere landsbyerne på – det er en vigtig del af identiteten til den samlede landsbyidentitet i Esbjerg Kommune. MURE Der etableres ”mure” som fremstår hvide. Elementerne har en størrelse på 1.4mx1mx0.3m. Med dette mål kan de dels stå som aflange ”mure” eller de kan stå omvendt med søjlekarakter. Tanken er, at de skal stå på en sort sokkel og der udarbejdes et brudled, som kan udløses ved påkørsel. På murene kan der kobles et byskilt på 0,40m x 1m, belysning eller landbyens logoskilt. Skiltet placeres midt på muren og 0,5m fra niveau. Der må ikke placeres andre skilte på samme side som byskiltet. Bylogo kan ligeledes placeres på murene, men ikke på samme side som byskiltet. Bylogoskiltet kan også placeres på selvstændig mur - evt. i loret position. Alt skiltning placeres inden for ankomstrummet. Materialevalget til ”mur-elementerne” ligger endnu ikke fast, men afgøres i den følgende udviklingsfase.
VEJBY
6
LANDSBYPORTE
Typisk skilt med en bredde på 1m og en højde på 0,4m monteret på galvaniseret stålramme.
Eksempel på by-logo-skilt i Vester Nebel.
Et af de få skilte monteret på en galvaniseret mast.
Skilteskov. Det er et meget rodet udtryk, og det er svært at finde fokus på byskiltet. Ankomsten er ikke landsbyen værdig.
VEJBY
10 cm 20 100 cm cm
VEJBY
140 cm
20 40 cm cm 40 cm
VELKOMMEN
10 cm 140 cm
100 cm
30 cm
30 cm
VELKOMMEN
VEJBY
Inspirationen hentes i landsbyernes arkitektur med de hvidkalkede kirker, huse og mure samt i markeringen til de gamle herregårde i landskabet og kirker – portmarkeringen. LANDSBYPORTE
7
BELÆGNING/FLADER SEKUNDÆR ANKOMST
I forbindelse med landsbyportene er det belægningen, der er med til at samle ankomsten til et rum og styrke det visuelle indtryk af landsbyporten.
10 m uden bump muren er 3 m efter start
Belægningen lægges ud som en landsbyløber, der byder indenfor - et visuelt element. Belægningen består af stenblandningen ”majs”, der tromles ned i asfalten. Denne belægning har en farvesammensætning, der minder om grus. Naturfarver virker naturlige i landsbysammenhæng. Landsbyløberen rulles ud i vejbredde ved både hoved og sekundære ankomster. Hvor det er muligt, i forbindelse med hovedankomstrummet, etableres landsbyløberen så mur (mure) og belysning står på løberen, hvilket giver en ekstra markant rumkarakter. Når der placeres bump ved landsbyportene er bumpene og bumpmarkeringen en integreret del af landsbyløberen. Ved bump starter landsbyløberen (ny belægning) 2m før bump og bumpmarkering og landsbyløberen varierer derfor alt efter bumplængden. Når landsbyløberen er uden bump er længden 10m.
Uden bump med byzonetavle
3m
10 m Uden bump med byzonetavle og velkomstskilt
5m
10 m uden bump murene er 5 m efter start på begge sidder af vejen 5m 10 m
HOVEDANKOMST Med bump og byzonetavle løber med bump der etableres 2 m. løber før bump markering, belysning placeres overfor skiltet 2m
xx m
2m Med bump med byzonetavle og velkomstskilt løber med bump der etableres 2 m. løber før bump markering, belysning placeres i forlængelse af markeringen
I forbindelse med hævede flader i landsbyen anvendes der i fremtiden ”majs” tromlet ned i asfalten frem for den røde asfalt, der virker fremmed og meget urbant i landsbymiljøet. 2m
xx m
2m principsnit i bump
8
LANDSBYPORTE
Eksempel på landsbyport med pump, to murelementer og belysning.
Dobbeltrettet cykelsti i en vejside langs kørebanen adskilt af rabat og grøft.
Eksempel på landsbyport uden bump med et murelement.
Eksempel på landsbyport uden bump med to murelementer.
Enkeltrettet cykelsti i begge sider langs kørebanen adskilt af rabat.
Eksempel på overflade til landsbyløber. LANDSBYPORTE
9
BELYSNING Belysning i forbindelse med byportene anvendes kun, når der anvendes fartdæmpende foranstaltninger på stedet. Der er ingen politik for belysningen i dag, den varierer fra landsby til landsby.
Når der belyses placeres masterne over for skiltene. Masterne må ikke placeres overfor hinanden, da det virker bastant i det åbne land med en lysport.
Belysningen anvendes fremadrettet ligeledes kun i forbindelse med fartdæmpende foranstaltninger og som en naturlig forlængelse af landsbyens belysning. Der foreslås to typer master alt efter om der er tale om en vadehavslandsby eller en land landsby. Det er vigtigt at masterne ikke bliver for høje så de springer landsbyskalaen. Der kan integreres/indbygges lys på muren med et enkelt armatur.
Der anvendes den særlige vadehavsmaste ved vadehavslandsbyerne, som består af en træmaste i eg. I de øvrige landsbyer anvendes en galvaniseret maste. Masterne har samme diameter hele vejen op, så de fremstår som søjler.
10
LANDSBYPORTE
Vadehavslandsbyer
Øvrige landsbyer
I forbindelse med lysmasterne kan der påmonteres bannerbeslag, så der kan hænges bannere på masterne i forbindelse med reklame for særlige arrangementer. Derudover kan der kobles juleudsmykning på masterne
BYFEST
Eksempel på mastehoved Philips ”Milewide”.
LANDSBYELEMENTER For at styrke den visuelle oplevelse og med denne sænke farten gennem landsbyen, kan der indføres landsbyelementer. Landsbyelementerne skaber sammenhæng med landsbyportene og dermed i landsbyen. Ud over de visuelle elementer, styrkes gaden som et socialt rum – et mødested. Ved både at styrke det visuelle miljø og muligheder for mødesteder forventes det, at der skabes mere liv i gaderummet, hvilket yderlig vil få bilisten til at sænke farten.
Hvis vejprofilet i forvejen er smalt, kan der etableres en lille plads af anden belægning i græsrabatten, og her kan der plantes et træ samt en mur, hvorpå der monteres en bænk og eventuelt belysning. Murene der anvendes, er de samme der anvendes til skiltning ved landsbyportene. Til indsnævring af landsbygaden skydes et element ud i gaderummet som fartdæmper/indsnævring. Der etableres en lille plads med et træ samt en mur, hvorpå der monteres en bænk og eventuelt belysning. Pladsen kan udføres i stenmel/slotsgrus og på vejen ud for pladsen tromles der ”majs” i asfalten.
VEJBY
Til at styrke det visuelle landsbymiljø fjernes alle unødvendige striber i landsbyerne. Striberne den animerer til hurtig færdsel og giver et forkert visuelt indtryk i forhold til landsbyskalaen. Der skal være forskel på landsby og landevej. Alle trafikalt begrundede afmærkninger bibeholdes. LANDSBYPORTE
11
12 LANDSBYPORTE