PHILIPS HTC
Ă…rets Erhvervspark 2006
Dutch Design Award 2009 Golden Green Award 2009
Birkeskov der er et af de 5 centrale landskabstemaer pĂĽ campuset.
PHILIPS HIGH-TECH CAMPUS Jeg havde den store glæde at være tilknyttet udviklingen af Philips High - Tech Campus i Eindhoven (Nederlandene) i 7 år som projekt arkitekt hos Juurlink en Geluk. Projektet er spændende af flere grunde, vi havde en bygherrer med lyst til nytænkning og udvikling af miljøet omkring os, og området hvor Campusen ligger er spækket med interessante landskabselementer som gav meget inspiration til områdets overordnede udtryk. Planen er bygget op omkring den amerikanske campus filosofi, et sted hvor de forskellige grupper inspirerer og motivere hinanden i omgivelser der befordre dette såvel inde som ude. Det betød at alle kontorer fik åbne kontor landskaber og området blev et med det omkring liggende landskab komplet med sø og idræts faciliteter. Alle små kantiner og fritids rum blev slået sammen og fik en ny bygning langs søen med promenade og en plads beregnet til events. For at få plads til alt dette og samtidig have nok kontor m² blev bilerne puttet i parkeringsgarager, men ikke standard garager, nej garager der indgik som en del af den landskabelige helhed. Det krævede et godt samarbejde i et team af ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter men vi kom frem til et par spændende koncepter der udover udstråling også handler om den daglige oplevelse og hvad en garage kan bidrage med til dens omgivelser.
Parkering nord et 7 etagers parkeringshus med facade af sten og planter, beplantning variere afhængig af facadens orientering. Planterne gror fra bakker der snor sig rundt om bygningen hvilket giver et optisk bedrag af en bygning på 4 etager i stedet for 7 og planterne skal bare gro over 2 etager hvilket betyder at bygningen er fuldstændig begroet i løbet af 2-3 år. Facaden er opbygget således at den har en åbenhed på 30 % i Holland er det lig med naturlig ventilation. Planterne bliver vandet med regnvand samlet op fra tagene omkring parkerings hus og opbevaret i et synligt bassin som også virker som landskabs element og yndet frokost mål om sommeren.
Parkering i syd er en fusion af landskab og arkitektur. Garagen ligger i en bakke, bakken er opbygget af sand og jord som kom fri ved udgravningen af søen, og fungere som cirkulation. Det betyder igen snævre ramper eller mørke gange for at parkere du kører op ad bakken og direkte ind på din parkeringsplads, med cirkulationen udvendig kan bygningen være så smal som mulig (16.5 m.) hvilket giver gode daglysforhold og gode muligheder for naturlig ventilation. Bakken er indvendig beklædt med et stentapet som er belyst om aftenen, dette giver garagen et særligt nærmest borg agtigt udtryk indvendigt. Bakken er beplantet med hede som bliver vedligeholdt af får.
Den sydvendte facade er forsynet med solfangere som producere energi til aften belysningen på campus. Garagerne (der er 4 af slagsen) er placeret ud mod motorvejen og fungere på den måde som eyecatcher for de forbi kørende og som overgangszone for campus byggeriet. Dermed undgik vi ekstra lyd foranstaltende indgreb. I det fri rum som var blevet skabt ved at parkere bilerne i garage har vi fyldt ind med landskab. 5 landskabs typologier alle inspireret af den direkte omgivelse hvori campusen er placeret.
Gadeløbet Svedig Sightseeing er en alternativ form for byvandring - hver dag i festugen kan man løbe med på en guidet tur i et andet
Tæt beplantet birkeskov (2 x1 meter raster) der skal tyndes hvert 4 år for endeligt at få et flot skov billede, birketræerne blev valgt da disse er hurtige groende og holder af fugtig jord, ind imellem birkene blev der af og til plantet andre sorter så som eg, bøg og et par mere eksotiske træer (ofte var det også eksisterende træer vi kunne skåne fra byggeriet). Centralt i campus blev en eksisterende sø udvidet og fik status som centralt landskabs element. Den ene side udformet som promenade med en zone af liljer de andre breder som overgangs zoner der skal filtrer det opsamlede regnvand, det betyd nemlig at vi kunne sparer halvdelen af kloak rørene. Så ud over en smuk udstråling har det også en positiv virkning på økonomien. Rundt om søen er der anlagt et sti system henholdsvis af træbroer, fiber broer og små grusstier som alle indgår i et netværk af kortere og længere ruter gennem campus som bliver flittigt brugt i frokost pausen når hjernen skal have lidt luft.
Mod syd har vi anlagt hede som passede godt på den sandede jord her. Resultatet er blevet godt men har krævet blod sved og tårer, for hede tager tid og er vanskelig at avle i store mængder. Heldigvis stod der en flot struktur af egetræer på grunden som vi inkorporerede i designet og udbyggede så det virker som en rygrad gennem heden og giver bygningerne modspil. Området bliver afgrænset af floden Dommelen som er fredet, det betød et særligt designet naturområde som overgang mellem byggeriet og floden. Beplantningen og udformningen af dette område skete i tæt samarbejde med økologer og den Brabandtske miljø forening, resultatet er et viltert naturområde med flotte linjer. Det blev også vores opgave at formgive en bro i dette område som skulle forbinde byens cykelrute med campus og dermed sikre at så mange som muligt tog cyklen og at besøgende kunne komme fra byen for at cykle en runde på campus (liv også i weekenden). Der blev stillet store krav til materialiseringen og udformningen af broen fra miljø foreningen, hvilket gav os en oplagt chance for at eksperimentere.
Foto fra den centrale sø, som fungerer som regnvandsopfang og centralt rekreativt element pü campuset.
Selvforsynende parkeringsgarage, der ogsĂĽ fungerer som lydmur ud mod motorvejen.
Valget faldt på fiber på grund af dets ringe vedligeholdelses behov og evne til at spænde over store afstande, først skulle broen have været udformet kun i fiber materiale som den længst fiber bro nogen sinde i fiber (33 m. frit spænd), men det turde bestyrelsen af Philips ikke, så den endelige bro er et stålskelet med en glasfiber kappe. Også den nye sø fik et par broer som indgår i løbe/cykel/gå ruterne gennem campus. For at få en oplevelse af at gå på vandet designede vi 2 broer der kun krummer det minimale for ikke at virke slappe når man ser dem fra siden og med en tilspidset profil så de fremstår papir tynde. Også disse broer er fremstillet af fiber, denne gang standard dæk produkter fra det danske firma fiberline.
Broens belysning har vi designet væk i rækværket, det er leds med en power linse der er rettet mod brodækket så at broen også om aftenen fremstår som en svævende flade over søen. Forbundet med broerne er sti systemet som leder dig rundt på campus når du har parkeret bilen Det at man går rundt forstærker følelsen af at arbejde midt i landskabet, og er i høj grad med til at skabe en speciel atmosfere. Også bygnings konceptet spiller med på relationen ude inde og hvordan man opnår en sammensmeltning. Udgangspunktet bygninger med maximalt 4 etager, hver etage med en højde på 3,6 meter og glas fra gulv til loft, og alle skillevægge friholdt fra facaden. Disse 4 udgangspunkter giver en arkitektur der reflektere landskabet udefra og hvor man inde i bygningerne oplever naturen lige til skrivebordet. Den eneste zone friholdt for træer er en 4 meter bred sti rundt om bygninger til brug for vindusvasker instalationer, brandbiler ect..
Kunststof bro over naturomrĂĽde.
Landskabs garage, der bruger regnvandet i sit vandingssystem
Problem blev til løsning, på campusen var et over dimensioneret intranet system som havde service brønde hver 80 meter og ved hver krydsning og disse brønde skulle være let tilgængelige, og for at gøre ondt være var deres dimensionering 2 x 2 meter, ikke noget vi kunne skjule i landskabet. Vi valgt derfor at slå to fluer med et smæk og udforme dækslerne som side møbler på den måde undgik vi også at placere standard møbler på terrænet. Dækslerne er inspireret af store sten og er formgivet så man kan side i dem, ligge i dem og læne sig mod dem de er udført i fiberglas og har 3 forskellige farver der korrespondere med det område hvor de er placeret.
Da campus kun er delvis åbent for offentligheden har vi lavet en naturligt security ring bestående af vandløb og beplantning, ved indgangene har vi designet porte som ikke fremstår som fængsels døre men som passer ind i landskabet. Temaet for mange af de infrastrukturelle bygnings værker er sten og planter så dette tema går også igen i portene.
Standard porte er indarbejdet i designet og kun synlig om natten hvor Campus er lukket.
FAKTA 100 HA, 130.000 m² renovering, 8000 m² laboratorium, 900 egetræer, 220.000 m² ny byggeri, 300 fyrretræer, 50.000 birketræer, 66.800 m² sø, 50 bøge, 14.900 m² sports skov, 127.000 m² natur område langs floden, 9 parkerings garager til 5200 biler, 160.000 m² hede område, 3 broer med en samlet længde på 220 meter, 6 tennisbaner, 1 børnehave, 1 fodboldbane, 3 restauranter, 1 bar, 1 supermarked, 1 sportsskole, 1 bibliotek, 1 bank, konference center, varmevekslingssystem, fastholdelse af regnvand, solceller, 2 arkitekt tegnestuer og et landskabs og planlægnings tegnestue samt en håndfuld ingeniør kontorer.
Projektteam: Juurlink en Geluk INBO architecten JHK architecten