Strukturplan Slåenvej by Christina Korsbek Olsen

Strukturplan for Sl책envej 9 13-07-2011

Kontekst

Placering i byen: Esbjerg har et antal grønne kiler, der bevæger sig ind gennem tæt bebyggede områder. Slåenvej 9 grunden er placeret i direkte tilknytning til en af disse grønne kiler, hvilket giver grunden en fantastisk kontekst med mange rekreative muligheder og med kun 3 km. til Esbjerg centrum, er området et attraktivt sted at bo. Grunden er koblet til et veludviklet stinet, der binder hele byen sammen - fra grunden kan man bevæge sig i uforstyrret natur med vandløb, skov og eng eller tage den direkte cykelsti forbindelse til midtbyen, eller handelscentret i Gjesing, hvor det også er muligt at stige på toget. Grunden ligger i et område med forstads bebyggelse, og kommer til at danne overgang mellem denne og naturområdet. Det er vigtigt at konteksten bruges aktivt i planen, så forholdene mellem de enkelte dele styrkes.

Områdets karakter:

Legeplads

Skov, vandløb (Møllebækken), eng, villaer, vandværk, spejder, stier, busforbindelser en plan som tager udgangspunkt i stedets karakter. Møllebækken løber gennem fredsskoven syd for grunden og der opstår områder med sumpet karakter med masser af pile og birketræer. Øst for grunden er der en lysning med engkarakter som danner overgang til fredsskoven som ligger på en skråning og der opstår et antal lysninger i forbindelse med et komplekst netværk af formelle og uformelle stier, der gør det let at færdes i området. Længere mod øst er der en broforbindelse over Møllebakken for cyklister og gående.

Busstop

Slåenvej

Vandværk

Fredsskov Stormgade

Møllebækken Fredsskov Grønne kile

Villaerne er mest et plan med sadeltag, kun beboelses blokkene på den anden side af Stormgade rager op i landskabet.

Ketner Olsen

2189 m²

1546 m²

2016 m²

1422 m²

984 m²

1881 m²

1148 m² 1335 m²

1957 m² 1401 m²

Strukturplan 1:500 Fordeling: Grunden har et total areal på udstykning totalt Bebyggelses procent 45% Fælles rekreativt totalt Procent 26% af total areal Infrastruktur totalt Procent 18% af total areal

177 m²

18.341 m² 10.304 m² 4.752 m² 3.285 m²

Åben-lav

Åben-lav eller tæt-lav

fælles rekreativt areal

Fredsskov

Bakke og jordvold

ny træbeplantning

regnvandsområde

infrastruktur

Lokalplansgrænse

Områdegrænse

Beskyttelseslinie omkring hovedvandledning Nye koter

Ketner Olsen

Bebyggelsesplan forslag A 1:500

Ketner Olsen

Bæredygtighedsprincipper facade og tag konstruktion

byggematerialer

luft

gårdrum

omgivelserne

jord

køling energi

vand

bygge teknologi

varme energi

elektricitet energi vand

“It’s not easy being green.” Kermit the Frog, 1972.

Generelt handler det om at skabe synergi mellem stedets kvaliteter og bygningerne. Orienterer bygningerne så man får så meget som muligt ud af dagslyset. Skabe bevægelsesrum mellem husene som rummer alle former for aktiviteter, kørsel, gående, cyklende og legende et “sharedspace” som skal være med til at sikre et højt niveau af aktivitet og social kontakt i området. Ingen forhaver hvilket er med til at mindske kontakten mellem rummet og boligerne. Mellem husene løber landskabet helt op til terrasse kanten, hvilket sikre en åben landskabelig karakter i området, med kig på tværs.

Udgangspunkter for planen; - bygge tættere end normalt i forstaden - drage størst mulig fordel af de landskabelige kvaliteter - skabe mere fælles og mindre privat natur - skabe mulighed for blandede boligformer (familie kollektiv, ældre ect..) - minimere antal m² af lukkede overflader (fokus på den naturlige nedsivning af regnvand på grunden). Kort sagt skabe et boligområde med en høj bo kvalitet, i samspil med naturen og konteksten omkring den.

KAN:

SKAL:

• • • •

•

• • •

Placere solfanger til varmt vand. Placere solceller til strøm produktion. Indstallere foranstaltninger til genbrug af det gråvand. Der er ikke krav om at bygge ifølge energi klasse 2020 men det er en mulighed. Tage med en hældning under 30* må udføres som grønnetage, vær dog opmærksom på ekstra vedligehold i forbindelse med nærhed af skov. Der kan etableres et åbent afvandingssystem med ekstra landskabs og rekreativ værdi for området. Mulighed for grønne facader.

• • •

Alt regnvand opsamles i området, forsinkes i regnvandsbassin og ledes derefter i bækken. Bruge byggematerialer med en høj leve alder. Overskudsjord skal bruges til landskabsbearbejdning indenfor området, så transport ud af området undgås. Alle boliger tilknyttes den lokale fjernvarmeforsyning.

Gaderum Trygheds tjek: Boligområdet ligger for enden af en vej omringet af eng og skov, dette er en stor kvalitet for det rekreative miljø i området, men også et faktum som stiller øgede krav til opmærksomheden omkring hvordan man styrker bevægelsen gennem området og den positive brug af det. For at styrke brugen af området og den bløde trafik gennem området etableres der en bro over Møllebækken med direkte forbindelse til det store rekreative stinetværk som løber gennem den grønnekile i Esbjerg, dette vil give kendskab og liv i området som er med til at sikre socialkontakt og tilstedeværelse af mennesker i området. Tæthed med liv i gaden, den daglige sociale kontakt mellem beboer og besøgende, alt bevægelse i området foregår i gaderummene som bliver en slags “sharedspace” dette er med til at øge den sociale kontakt og dermed tryghedsfornemmelse i området.

Eksisterende cykelsti

Gaderummet

Boligerne er placeret direkte ud til gaden uden forhaver eller grønt som kan være med til at skabe afstand, dog udvider gaderummet sig foran boligerne så ophold stimuleres, især på solsiden af gaden kunne man håbe på at beboerne udnytter den ekstra meter til at placere en bænk eller stol. Man kan også med fordel indrette boligerne med funktioner ud mod gaden af en mere social karakter, eksempelvis køkkenet. Belysningen er fokuseret omkring gaderummene og er med til at stimulere den positive brug af rummene når det er mørkt. Det er vigtigt at affald og cykler organiseres på en måde så de ikke stimulerer hærværk eller giver gaderummet et rodet og utiltrækkende karakter, som mindsker eller hindre ophold i rummet.

Indkørsel til området

Eksisterende stier i området

Ketner Olsen

A shared space mellem boligerne

terrasser med privathed

vandlednings zone (6 meter)

shared space mellem boligerne

overgang til nabo bebyggelsen

grønne naturkiler mellem boligerne

C1 overgang til bækken

boliger i skovbrynet

forsinkelses bassin med rekreativ værdi

C2 overgang til bækken

2 etagers boliger med sadeltag

forsinkelses bassin med rekreativ værdi

D bakke med træer som overgang

vandlednings zone (6 meter)

indkørsel til boligområde

Belægning, veje og sti profiler A

B C

“Shared Space”: lukket belægning

Gaderummene etableres som “shared space” hvilket betyder at alle bruger det sammen rum til bevægelse i bebyggelsen, der køres, cykles, gås og leges på gaden. Dette er muligt da ingen af gaderummene er gennemgående til andre biltrafik ruter. Planen styrker de rekreative bevægelser i området gennem forbindelser til det eksisterende rekreative netværk i området.

åben belægning vandopfang langs boligerne

åben belægning

Minimums basis profil

Vejenes materialisering er af betydning for hastighed og stemning. Det foreslås derfor at man etablerer et profil hvor kun de midterste 3 meter er i lukket belægning og den resterende del af belægningen er en åben belægning med eventuelt græs eller sand. Udover det visuelle giver dette profil også vandet mulighed for at sive ned hvor det falder. Det er vigtigt at belægningen er cykel og gå venlig. Parkering foregår dels i egne carporte dels i gaderummet, i planen er vi gået ud fra 1.5 p. plads per bolig. Det bliver ikke tilladt at etablere carporte eller p. pladser mellem husene. Der er mulighed for at skabe åbne regnvandsrender som en del af belægningen men dette er ikke et krav. Der etableres et forsinkelsesbassin med rekreativ værdi i området.

Minimums basis profil med carport

Ketner Olsen

Jordvold og bakke med spredt træbeplantning, danner entree.

Eng karakter med enkelte små grupper af beplantning.

Muligt vådområde.

Eksisterende buske og træer langs skel fjernes, så der opstår en åben overgang med naturen.

Terrasser med mulig beplantning.

Eksisterende træstruktur styrkes med nye træer.

Buske og krat fjernes og eksisterende træer stammes let op.

Beplantning

Beplantning: (det naturlige) Der foreslås træer som er en naturlig forlængelse af skovens, et miks af minimalt tre sorter træer og minimum to slags buske; Forslag Træer; birk, Sejlerøn og eg Buske; Slåen og Amalanchier Ved beplantnings forslag skal der tages hensyn til den eksisterende beplantning rund om området da, den nye beplantning skal fremstå som en naturlig forlængelse af de eksisterende naturområder. Fokus på diversitet, oplevelser hele året og typer der stimulerer dyrer livet. De åbne arealer mellem boligerne skal udformes som en forlængelse af engen-lysningen mod øst, og der foreslås såning af en eng blanding med cirka 50% græs og 50% blomstrende planter, det kan tilrådes at anvende en blandinger der matcher den eksisterende flora på stedet, og måske endda kan bidrage med noget. Naturengsfrøblanding (Nykilde) Ved de enkelte boliger er der mulighed for beplantning langs terrasserne med en maksimal højde på 120 cm. og brede maksimalt 80 cm., valget af planter bør understøtte områdets total billede.

Ketner Olsen

Belysning Belysnings typer: Fokus på det sociale bevægelsesrum, med en kombination af belysning på boligerne og i gaden. Det er vigtigt at lyset skaber en varm og venlig atmosfære, der bidrager til brugen af rummet også når det er mørkt. Hvis det er muligt ville armaturer drevet med solceller være at foretrække da dette støtter op om stedets image som fremtidens boligområde samt sparer energi og infrastruktur.

Landskabsrummene lades uden belysning for at styrke fornemmelsen af natur og motivere at bevægelse foregår i gaderummet. Mellem gade rummene foreslås punktbelysning med pælearmaturer der understøtter den menneskelige skala, basis belysningen skal derfor maksimalt være 4 meter høj. Det er vigtigt at belysnings temperaturen er varm og den samme i hele området, det er med til at styrke et roligt og “varmt” aften billede, det er lysets karakter og ikke dets farve som skal dominere billedet.

carport/bolig

gaderum

punkt belysning

rum belysning

punkt belysning i landskabet, til at skabe perspektiv

Gaderummet om aftenen

Det grĂ¸nnerum mellem boligerne

Ketner Olsen

overflade vandet kan transporteres underjorisk til forsinkelses området

forbindelse til det uformelle stisystem

Der etableres umiddelbart ingen åbne transport systemer muligt forsinkelses område.

ny bro over Møllebækken

Regnvandsløsning Regnvand og vandmiljø: Der er ønske om at opsamle og bibeholde regnvandet der falder i området. Regnvandet fra tagene ledes derfor ned til en forsinkelsessø, som også skal fungerer som rekreativt område, det er derfor vigtigt at man i designet af vandområdet har fokus på udformning, plante valg og vedligehold af regnvands området. Derfor kan man med fordel arbejde med et forløb gennem i stedet for et enkelt nedslag. da et forløb kan være med til at minimere vedligehold og optimere oplevelsen samt kvaliteten af vandmiljøet i området. Vand i bebyggelsen - et socialt initiativ: Der er mulighed for at bruge det opsamlede regnvand til aktiviteter i området som bilvask, vanding, leg, natur og meget mere. For at få det optimale ud af vandet og landskabet bliver det vigtigt at der udarbejdes en detaljeret plan for hvordan de forskellige elementer løses på stedet, den forurenede jord er blot en af de faktorer der vil have indflydelse på den bedste løsning til netop dette sted.

Rekreativ forbindelse: Der etableres en ny cykel- og gangbro over Møllebækken, og stien forbindes med den eksisterende sti i skoven. Dette sikre en god forbindelse til bækken og det rekreativenetværk som løber gennem Esbjergs grønne kile. Denne forbindelse spiller en vigtig rolle i at aktivere stedet i de omkring boendes bevidsthed, da stedet længe har været utilgængeligt og dermed ikke har en naturligt plads i folks mentale kort af området. Det stimuleres at gade rummene også bruges rekreativt og leder ud til det uformelle stisystem som naturområdet øst for grunden. Eks. på rekreativt forsinkelsesbassin

Eksisterende bro over Møllebækken

Møllebækken

Ketner Olsen

Boligtyper:

Volumner:

Området skråner ned mod fredsskoven og åbner dermed op for boliger med en høj naturoplevelses værdi, dette kan styrkes gennem placeringen på grunden og gennem bygningernes volumener. Den øverste del af grunden der skråner fra +12 til +9.5 m. er velegnet til et plans huse med høj rejsning (+6 m.) eller to etager med fladt tag (+6/6.5 m.).

Bunden af området nede ved skov og bæk er fladt og her kunne man bygge lidt højere, da skovens skala er + 10/15 m. og dermed sagtens kunne bære højere bebyggelse, som 2 etager med rejsning eller 3 etager med fladt tag (+ 9/10 m. maksimalt). De sammenbyggede boliger må maksimalt have en ubrudt samlet længde på 60 meter.

For at husene kan fremstå som helheder, skal garager/carporte indbygges i boligens volumen, der ikke givet mulighed for fritstående carporte i området. der er mulighed for parkering i gade rummene, men ikke mellem bygningerne. Dette er for at sikre tvær kig til eng og skov, som giver områdets dets karakter.

Ligeledes er det vigtigt at boligerne er drejet i forhold til gaderummet og hinanden, dette styrker gaderummets rumlige karakter.

Det våde rekreativeområde mellem husene

Arkitektoniske ambitioner

Materialer: Det er vigtigt at valget af materialer harmonerer med stedet og understreger stedets karakter som overgang mellem natur og forstad. Tagmaterialet kan være alt fra tegl til pap men skal holdes i mørke grå og sorte nuancer, der må dog ikke bruges glaserede tegl. Brugen af mørke tagflader giver et dæmpet udtryk hvor der let kan integreres solfanger eller solceller som en del af taget uden at det visuelt virker fremmed. Materiale holdningen i selve bygningskroppen skal have et naturligt farvespil, men kan være alt fra mursten, træ til kunststof. Render og nedløb skal være udført i zink eller galvaniseret stål. Rent arkitektonisk er det volumenernes størrelse og deres placering på grunden og samspil med naturen der giver stedets dets sammenhængende karakter. Dog er en vis variation i materialer at ønske da det tilføjer diversitet og dynamik til stedet som helhed.

Ketner Olsen

Ny topografi 1:500 Jord fordeling: Alt jorden bliver på grunden og der påfyldes ny jord. De dele af grunden som har forurenet jord, behandles ved anbringelse af min. 50 cm ren jord, det meste af grunden påfyldes mere jord, så højde koterne slutter an på naturen omkring grunden, og vi får skabt et smukt samspil mellem bolig området og den omkring liggende natur.

Ketner Olsen

Bebyggelsesplan forslag B 1:500 Fordeling: Grunden har et total areal på udstykning totalt Bebyggelses procent 45% Fælles rekreativt totalt Procent 26% af total areal Infrastruktur totalt Procent 18% af total areal

18.341 m² 10.304 m² 4.752 m² 3.285 m²

Ketner Olsen

colofon

Ejer af grunden: M.T. HĂ¸jgaard

Projektleder: Bent Skovsen Skovsen Development Aps Cvr nr : 3188 5035 Fynslundvej 116 6064 Jordrup - DK Telefon : +45 7555 6200 Mobil : +45 4160 5313 E-mail : bent@skovsen2.dk

Arkitekt: Christina Olsen, maa Ketner Olsen arkitekter DK Cvr nr : 32127835 Kongensgade 124 6700 Esbjerg Telefon : +45 7514 1415 Mobil : +45 2698 9711 E-mail : cko@ketnerolsen.com website : www.ketnerolsen.com