Landsbyplan Vester Vedsted by Christina Korsbek Olsen

Landsbyplan for

Vester Vedsted

FORORD

INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

6 Land og natur 12 Byanalyse

Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

Landsbyplanen for Vester Vedsted er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og Vester Vedsted landsbyforening i samarbejde med Esbjerg kommune

4 Karakteristik

18 Indsatser 26 Støttemuligheder

LUFTFOTO: COWI VESTER VEDSTED

100

200 m

LANDSBYPLAN

K I T S I R E T K KARA Landskab og mennesker Vester Vedsted ligger placeret som en unik perle i det flade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavdet. Det, der gør Vester Vedsted til denne unikke perle, er, at landsbyen ligger “pakket ind” i plantager som danner en helt oaseagtig skovkarakter/stemning i landsbyen og skaber en smuk kulisse til landsbyens bebyggelser, der alle ligger grupperet i klynger omkring et fint forgrenet vejnet. Dette grønne og tætte element skaber en fin kontrast til det flade marsklandskab, horisonten og det vindomsuste landskab. Kontrasten mellem landskab og landsby styrker oplevelsen begge. Samtidig med den tætte skovstemning i Vester Vedsted, er det andet fine karaktertræk, at det flade marsklandskab trænger ind i byen som ubebyggede grønninger. Dette skaber kontakt mellem landskab og landsby, så udsynet på særlige steder er bevaret. Vester Vedsted Bæk er ligeledes et vigtigt element, der løber gennem Vester Vedsted. Disse store karaktertræk er vigtige for oplevelsen af både landskab og landsby - træk det anbefales at værne om og bevare for fremtiden. På vester Vedsted’s hjemmeside www.vestervedsted.dk står sloganet:” Vester Vedsted - horisonternes landsby”. “Horisonternes landsby” - en landsby hvor der er højt til himlen både i naturen samt plads og rummelighed til det enkelte menneske og til fællesskabet. De mennesker, der vælger at bosætte sig i Vester Vedsted, træffer et bevidst valg om at bosætte sig i en smuk og idyllisk landsby midt i en unik natur, med alle de oplevelser, det medfører - fra at kunne se horisonten, være i mørket, se stjernerne, være truet af stormflod, se sort sol og sæler, nyde stilheden. Nyde at kunne trække sig tilbage, gå en tur i en af plantagerne eller være en del af det aktive landsbyliv - de vælger at bo dette sted, fordi her er en særlig og sjælden sjæl, det anbefales at bevare for fremtiden.

Landsbyen Vester Vedsted ligger placeret 7 km sydvest for Ribe, smukt beliggende i det flade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavet og Ribediget. I Vester Vedsted sogn bor der 1292 indbyggere. Vester Vedsted ligger centralt placeret i forhold til de større byer i Syd- og Sønderjylland, så disse kan nås på under 1 times kørsel. Der er busforbindelser til og fra landsbyen med stoppested ved Ungdomshøjskolen. Navnet Vedsted kendes tilbage til 1240, hvor byen benævnes “Withstedt” og i 1288 som “Vitthæstæth”. Betydningen af bynavnet er “skov” eller “Bebyggelsessted i skoven”. Nær Vester Vedsted er der gjort mange fund fra jernalderen. Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted et grænsesogn. Grænsedragningen er baggrunden for, at Fløjdiget blev ført ind syd for landsbyen, hvor det er bevaret i dag (se kortbilag). Vester Vedsted Kirke kan føres tilbage til 1175, hvor første del blev opført. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt flere betonbunkere ved Vester Vedsted. Næsten alle bunkere er i god stand. Vester Vedsted skole er lukket, og hovedbygningen fungerer som byens forsamlingshus. Forsamlingshuset er nyrenoveret og resten af skolen er solgt fra og anvendes som boliger. ”Ungdomshøjskolen ved Ribe” er et aktiv for landsbyen. Skolen blev oprettet i 1895, som en efterskole. Tidligere var der mange små landbrug i Vester Vedsted, men i dag er der få store veldrevne gårde i landsbyen og enkelte små erhverv. Vadehavscentret. der ligger i udkanten af Vester Vedsted, spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen. I landsbyen er der hovedsageligt ejerboliger. Bygningsmassen består af mange bevaringsværdige gårde og husbebyggelser, som præger landsbyens identitet. Der er ingen handel i Vester Vedsted, men landsbyen er en livliv landsby med mange fælles aktiviteter på kryds og tværs mellem beboerne. Der er en meget aktiv landsbyforening/lokalråd. Der findes informationer på Vester Vedsteds Hjemmeside www.vestervedsted.dk

Stemningsbilleder fra Vester Vedsted

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

dø E

bbe

vej

Firskå

rvej

Sønder Farup Bjergplantage

Forsamlingshus

Vadehavscenteret

vej

Vester Vedsted j

højve

olm

Ulve

Okh

Degnetoftevej

Skytte -huset

Vester Vedsted Bjergplantage

ste

Ulve

Mandøve

højv

Kløjsvej

Mandøvej

Digehytten

Mand

Degnetoften

øvej

Kirke Sdr

Kirk

eve

ole

Ves

ter

Ved

sted

All

Bæ

Vester Vedste

d Vej

Veste

Ungdomshøjskole

ANVENDELSE 1:10.000 1m kurver

r Ved

sted V

5m kurver Jordbrugsområde

ergvej

eve

Sprækv

rgve

r Bje

Veste

Vester Bj

Kirk

evej

Sdr

Sdr Kirk

Man

Offentlig institution og anlæg Blandet boligområde

Skov/plantage

Flø

jdig

Offentligt grønt område Vadehavet/søer/vandløb

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

R U T A N LAND OG Vester Vedsted ligger i det flade landskab i overgangen mellem gest og marsk. Landsbyen er ud mod marsken afskærmet af diger. Landsbyen ligger i et dynamisk landskab ved Vadehavet og marsken. Mod vest ligger kystdiget og mod syd løber endnu et dige - fløjdiget, der oprindeligt var afslutningen på Ribediget. Her findes meget smukke overgange mellem bebyggelse og landskab, hvilket er særligt markant i området ved Sdr. Kirkevej omkring kirken, hvor det gamle vejnet har bevaret sin enkle og landskabelige karakter. Landsbyens grænse er mere utydelig mod syd og øst og møder landskabet på en mere tilfældig måde, hvor den visuelle oplevelse præges af større, nyere bygningsværker. Vester Vedsted ligger i dag omkring Vester Vedsted Bæk på en geest-tunge – en højere liggende sandet hedeslette med store opdyrkede marskområder både mod syd og nord. Det meste af landsbyen ligger ca. i kote 5 med byens vertikale profil. Kirken er hævet på et værft. Ved Vester Bjergvej sydvest for byen findes et kuperet område med tilplantede indlandsklitter. Omkring landsbyen findes større plantageområder hovedsagelig med nåletræer, efter stormfaldet i 1999 er skovene genplantet med en stor del som løvskov. I Vester Vedsted Bjergplantage findes fritliggende indlandsklitter. Plantagerne giver landsbyen en særlig og noget mere beskyttet karakter, end det kendes fra de øvrige landsbyer ved Vadehavet. I mange markskel findes omkring landsbyen findes beplantning Uden for kystdigerne ligger de store vader, som oprindeligt er smeltevandssletter fra istidens afslutning, men som blev oversvømmet, da temperaturen atter steg, samtidig aflejredes store mængder af sand som revler og øer langs kysten, som eksempelvis Mandø ud for Vester Vedsted. Mellem øerne og kysten findes det lavvandede område – vaden. Det der imidlertid gør vaden helt særlig er det markante tidevand, der dels skaber dybene mellem øerne og gennembryder sandbankerne, dels danner grundlag for det enestående fugleliv, der er kendes i området. Vester Vedsted Bæk er i det åbne landskab mod vest et markant element, der giver retning i det nøgne landskab. Vester Vedsted Bæk er den oprindelige landsbys grænse mod nord.

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

Kirken ligger på landsbyens højeste punkt og er synlig fra mange steder

Det kuperede landskab - indlandsklitterne - ved vester Bjergvej

Vester Vedsted bæk er et markant element i landskabet her set fra vest ind over byen med kirken svagt markeret i baggrunden.

Et fint efterårstegn i Vester Vested med stære der flokkes og danner “sort sol”

dø E

bbe

vej

Firskå

rvej

Sønder Farup Bjergplantage

Forsamlingshus

Vadehavscenteret

vej

Vester Vedsted j

højve

olm

Ulve

Okh

Degnetoftevej

Skytte -huset

Vester Vedsted Bjergplantage

ste

Ulve

Mandøve

højv

Kløjsvej

Mandøvej

Digehytten

Mand

Degnetoften

øvej

Kirke Sdr

Kirk

ole

eve

Ves

ter

Ved

sted

All

LANDSKABSSTRUKTURER 1:10.000 Bæ

Vester Vedste

d Vej

Veste

r Ved

Ungdomshøjskole

sted V

5m kurver Hegn/trærækker

Flotte kig ej

ergvej

eve

Sprækv

rgve

r Bje

Veste

Vester Bj

Kirk

evej

Sdr

Sdr Kirk

Man

Indlandsklitter

Opdyrket marsk Grønning

Flø

jdig

Skov/plantage Vadehavet/søer/vandløb VESTER ER VEDSTED VEDS DS

LANDSBYPLAN

R U T A N SKYTTET

Vester Vedsted ligger som en grøn oase midt i de åbne vidder i marsken. Det store dige mod vest beskytter landsbyen mod havets kraft og markerer overgangen til vadehavet. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

Skovbyggelinje og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Sø- og åbeskyttelseslinje Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Diget er et markant element i det flade landskab

Hede og overdrev I og omkring Vester Vedsted findes både et mindre areal med overdrev samt flere hedearealer. Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.

Vester Vedsted Bæk løber gennem landsbyen, næsten ubemærket

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

dø E

bbe

vej

Firskå

rvej

Sønder Farup Bjergplantage

Forsamlingshus

Vadehavscenteret

vej

Vester Vedsted j

højve

olm

Ulve

Okh

Degnetoftevej

ej yv

BESKYTTET NATUR

Skytte -huset

Vester Vedsted Bjergplantage

ste

Ulve

Mandøve

højv

Kløjsvej

Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - overdrev

Mandøvej

Digehytten

Mand

Degnetoften

øvej

Kirke Sdr

Kirk

eve

ole

Beskyttet natur - mose

Ves

ter

Ved

sted

All

Bæ

Beskyttet natur - eng Beskyttet natur - hede

Vester Vedste

d Vej

Veste

r Ved

Ungdomshøjskole

sted V

Beskyttet natur - strandeng Beskyttet natur - sø

ergvej

eve

Sprækv

rgve

r Bje

Veste

Vester Bj

Kirk

evej

Sdr

Sdr Kirk

Man

Skovbyggelinje Sø- og åbeskyttelseslinie

Vadehavet/søer/vandløb

Flø

jdig

Fredskov Skov VESTER VES ESTER ER R VEDSTED VEDS DSSSTTED

LANDSBYPLAN LAN ANDSBYPLA PLAN

Mandø Ebbevej til Mandø med sin karakteristiske markering med kostene. Vejen er ikke tilgængelig for alm. færdsel.

Der er mange markante træer i skovområderne omkring Vester Vedsted

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

Indlandsklitter midt i Vester Vedsted Bjergplantage ved spejderhyttten

Vester Vedsted markerer sig i det horisontale landskab med plantagerne - der rejser sig og giver landsbyen sin grønne karakter og beskytter mod vinden

De mange læhegn markerer sig i det flade landskab, trods deres forblæste udtryk

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

R E G N I D N I B I Vester Vedsted og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse.

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

Kirken ligger markant i byen på en sandbanke og ses fra landskabet. Her ses kirken med den markante grønning/græsningseng som forgrund og kirkegården som mellemgrund.

Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Støjisolinjer, erhverv Inden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken Vester Vedsted er omfattet af ”Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk”, der blev indgået mellem Trafikministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i 1989. I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 4,5 DNN eller derunder.

dø E

bbe

vej

Firskå

rvej

Sønder Farup Bjergplantage

Forsamlingshus

Vadehavscenteret

vej

Vester Vedsted j

højve

olm

Ulve

Okh

Degnetoftevej

Skytte -huset

Vester Vedsted Bjergplantage

ste

Ulve

Mandøve

højv

Kløjsvej

BINDINGER

Mandøvej

Digehytten

Mand

Degnetoften

øvej

Kirke Sdr

Kirk

eve

ole

Ves

ter

Bevaringsværdigt miljø

Ved

sted

All

Vester Vedste

d Vej

Veste

r Ved

Ungdomshøjskole

Kurve 4,5

Bæ

sted V

Kirkebyggelinje Exner fredning

Kirkeomgivelser ej

ergvej

eve

Sprækv

rgve

r Bje

Veste

Vester Bj

Kirk

evej

Sdr

Sdr Kirk

Man

Kystnærhedszone Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone Kulturmiljø

Flø

jdig

Vadehavet/søer/vandløb Skov

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

E S Y L A N A BY REN I VESTER VEDSTED STRUKTU

Infrastruktur Vester Vedsted er en meget velbevaret landsby med fin landsbystemning - dels p.g.a. den særlige grønne karakter med plantager, store træer, grønningerne, Vester Vedsted Bæk og kontakten til landskabet. Dels er landsbyen begavet med et stort antal bevaringsværdige huse, der overvejende er i meget god stand. Vester Vedsted har bevaret en form for ydmyghed i forhold til materialevalget i landsbyens rum. Landsbyens oprindelige placering og udsrækning er bevaret. Vester Vedsted er en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget grupperet i klynger omkring et forgrenet vejnet. Landsbyen har udviklet sig med nyere bebyggelse, som er placeret mellem den ældre gård- og husbebyggelse, bl.a. med flere fine og velproportionerede enfamiliehuse fra begyndelsen af 1900-årene., skolen og forsamlingshuset. Seneste byudvikling er udstykninger langs Kløjsvej. Højskolen og det bebyggelsesmiljø, der er vokset op omkring den, præger oplevelsen af landsbyen. Vejene matcher landsbykarakteren med deres enkle udtryk - udført som asfaltveje med græsrabatter eller som grusveje. Kirken spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af landsbyen, og der er mange fine kig til kirken. Vester Vedsteds afgrænsning mod syd og vest er særdeles velbevaret, og området mellem landsbyen og Fløjdiget udgør en særlig kvalitet for landsbyen. Landsbyens struktur som vejklyngeby rummer ikke oplangte opholds- eller mødesteder i landsbyens rum - hverken for børn, unge eller ældre. I dag er de eneste offentlige steder i Vester Vedsted, forsamlingshuset, kirken og Vadehavscentret. Belysninger er de fleste steder ud af skala med den fine landsbyidentitet.

Landsbykarakter Sdr. Kirkevej og Mandøvej har fine strækninger med bebyggelse, partier med tæt plantning og kig mod grønninger og marker. Ligeledes er Skole Allé langs med Ungdomshøjskolen en fin strækning med plænerne og de store træer. Tidligere stod der en alle af elmetræer langs vejen, deraf navnet, denne blev fældet p.g.a. sygdom i træerne, og er delvis erstattet af kastanietræer. Vester Vedsted Byvej har også en fin landsbykarakter med særpræg af skovkarakter.

Landsbykarkakter

mod kirken

Landsbykarakter på Skole Alle

Landsbykarakter på Mandøvej

Svækket landsbykarakter ved Forsamlingshuset på Vester Vedsted Byvej

Intim landsbykarakter v. Sdr. Kirkevej, grusvejen.

Svækket landsbykarakter Kun ganske få steder er landsbykarakteren svækket. Det er på strækningen ud af byen mod syd ad Sprækvej på den sidste stykke mod fløjdiget og det sidste stykke ad Vester Vedsted Byvej ved Forsamlingshuset og det lange monotone læhegn. Intim landsbykarakter De mange grusveje giver landsbyen en helt speciel intim landsbykarakter - helt speciel er strækningen af Sdr. Kirkevej syd for kirken. Svækket intim landsbykarakter Kun et sted er karakteren af intim landsbykarakter svækket. Det er langs Kløjsvej ved den nye udstykning - her er området meget åbent og uden landsbykarakter. Stiforbindelser Der er mange gode stiforbindelser rundt i områdets plantager og omkring byen. Der mangler stiforbindelser inde i byen til at skabe bedre sammenhæng.

Stiforbindelse på Fløjdiget - kig mod Vester Bjerge

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

på Sdr. Kirkevej med kig

Landsbykarakter på Sdr. Kirkevej

vej Okholm

BUNKERS

Sd rF

ar u

pV ej

FORSAMLINGSHUSET

VADEHAVSCENTRET

TIL MANDØ EBBEVEJ

Ulvehøjvej

Kløjsvej

Ve d

Degnetoftevej

ste d

ve j

SKYTTEHUSET

Mandøvej

VESTER BJERGE

Sdr Kirkevej

NETYVÆRK OG VEJE

KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN

Sd rK

irk

Sk ol e

HØJSKOLEN Vester

Bjergv

DEGNETOFTEN

Smalha

Ha l ds ve

VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE

V Vedsted Vej

All e

vej med landsbykarakter vej med svækket landsbykarakter vej med intim landsbykarakter vej med svækket intim landsbykarakter vej med skov karakter

vej

vej med svækket skov karakter

Spræk

rekreativ forbindelse på tværs af landsbyen rekreativ forbindelse der trænger til forbedring rekreativeområder med aktiviteter

Vester Vedsted bæk

bygninger med særlig betydning

330 m

dste

165

æk

vej VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

V Ve

d En

Spr

Tlf. 7616 1616 - raadhuset@esbjergkommune.dk - www.esbjergkommune

E S Y L A N A BY NE I VESTER VEDSTED RUMME

A-Rekreative områder Vester Bjerge og Vester Vedsted Bjergplantage Disse områder har en stor rekreativ værdi for indbyggerne iVester Vedsted samtidig med, at det er de store lanskabselementer, der giver landsbyen den særlige grønne karakter og skaber læ midt i et barsk landskab. Der er stier i plantagerne. Ved Vester Bjerge/Fløjdiget ved Digehytten er der tradition for Sct. Hans bål og grill bag diget. I Vester Vedsted Bjergplantage er der spejderaktiviteter m.m. Vadehavet Vadehavet og diget ligger lige udenfor døren med helt unikke oplevelser gennem året. Vadehavet er Danmarks største natur- og vildtreservat og ét af verdens vigtigste vådområder.

B - Turisme Vadehavscentret ligger i den vestlige udkant af Vester Vedsted på Okholmvej. Vadehavscentret er et oplevelses. og formidlingssted med udstillinger om Vadehavet samtidig med, at der arrangeres guidede ture i Vadehavet for grupper, lokale og turister i området. Som landsby er Vester Vedsted ikke i sig selv et mål for turister. Landsbyen berøres i store træk kun af turister, der kører gennem landsbyen og som deres udflugts- og rejsemål har Mandø, Vadehavet og/eller Vadehavscentret. Enkelte steder i byen tilbydes “Bed & Breakfast og Digehytten lejes ud til grupper. Der er efterhånden en del Islandsske heste i området ved Vester Vedsted og på sigt kan det vise sig, at danne baggrund for en form for turisme, der fint vil matche landsbyens stille identitet. Der er ikke et ønske om at udvikle anden turisme, hvilket også vil komme til at virke kunstigt i forhold til naturturismen, der ligger lige uden for døren i forbindelse med Vadehavet. I forbindelse med Nordsøruten for cyklister langs bl.a. Vadehavet kan der indtænkes udlejning af cykler og evt. overnatning i telte på Ungdomshøjskolen.

D -Bygninger med særlig betydning for Vester Vedsted Ungdomshøjskolen. Ungdomshøjskolen ligger meget centralt placeret i byen med en spredning over store arealer. Selve hovedbygningen er en bygning med utallige knopskydninger, hvilket får bygningen til at fremstå uoverskuelig og rodet. Yderligere er den pakket ind i bevoksnins, der afskærer den fra Mandøvej. Dette efterlader et massivt udtryk, som ikke stemmer overens med landsbyens øvrige bygninger. Hovedindgangen er vendt mod Skole Allé. På plænen mod Skole Allé ligger der fine velbevarede boliger, og store træer giver en fin parkkarkter. Der ligger ligeledes gamle gårde og nyere gårdinspirerede bygninger på det store plæneområde. På det fine plæneområde med parkkarakter ligger der en stor TRAFO station, der skæmmer området. Højskolen har store planer om at rive de dårlige bygninger ned og gennemrenovere de bevaringsværdige bygninger. I 2010 påbegyndes en udbygning af hovedbygningen op, hvor hovedindgangen vendes mod Sdr. Kirkevej.

A - Plantagerne udgør en stor rekreativ værdi

C- Gode eksempler på bevaring af bygnin ger og miljø

A - Kig fra diget ud mod Vadehavet

B - Vadehavscentret - “porten” til turime i Vadehavsområdet. Traktorbusser kører mod Mandø fra flere steder i landsbyen

Vester Vedsted Kirke. Den hvidkalkede kirke med det blytækkede tårn og den hvidkalkede og stråtækte præstegård med den nybyggede konfirmandsfløj ligger placeret i den sydlige del af Vester Vedsted. Kirkegården er en vigtig del af miljøet omkring kirken. Det miljø kirken, kirkegården og præsteboligen skaber, i samspil med grønningen øst for kirken, er meget bevaringsværdigt og et af de mest markante træk i Vester Vedsted. Forsamlingshuset. Forsamlingshuset er fint renoveret og spiller en væsentlig rolle i landsbyens sociale liv. Bygningen er med til at forme et af ankomstrummene i landsbyen.

D - Ungdomshøjskolen set fra V. Vedsted Vej

D - Forsamlingshuset under renovering

B - Bunkeren længst mod nord, ligger frit mod landskabet

D - Kirken set fra vest over grønning

D - Siloen

D -Spejderhuset Degnetoften 14

C - Bevaring Vester Vedsted er en af de få landsbyer, hvor de bevaringsværdige bygninger ligger markant i landsbybilledet og der er mange fine gård- og husbebyggelser, hvor mange er rigtig fint restaurerede, men hvor der også er eksempler på istandsættelser uden bevaringsværdi. De bygninger, der er markeret på kortet, er oplysninger hentet fra Esbjerg Kommunes Kommuneplan.

Siloen. Siloen ligger som et nyerer og markant element i landsbyen. Siloen tager noget af fokus fra Kirketårnet. Skyttehuset. Skyttehuset ligger i Vester Vedsted Plantage og danner rammen for “udflytterbørnehave” - et eldorado for børnene. Degnetoften. Degnetoften danner rammen for spejderaktiviteter.

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

D - Skyttehuset

vej Okholm

9 BUNKERS ar u

pV ej

57 FORSAMLINGSHUSET 2

Sd rF

VADEHAVSCENTRET

Ulvehøjvej 32

Kløjs

vej

SKYTTEHUSET 28

Ve d

Degnetoftevej

ste d

ve j

7 29

Mandøvej 2

11 8

KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN

Sdr Kirkevej 7

DEGNETOFTEN

SLÆDEBANKEN

VESTER BJERGE

Smalha

Ha l ds ve

VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE

BYANALYSE

17 27 Vester

Bjergv

irke

vej 9

12 7

HØJSKOLEN 1

11 147

åbne marker/grønninger

145

vigtig skov/skovkarakter

All e

11 137

141

Sk ol e

Vej Uden Navn

BUSHOLDEPLADS 14

en Navn

Sd rK

Vej Ud

109

SILO

84 119 123

127

133 131

99 113 105

V Ve

dste

d Ve

vej

bevaringsværdige bygninger

1-11

Spræk

vigtige kig ud i landskabet

vigtige rum i landsbyen

vigtige rum med udflydende karakter byskilt blokkeret udsyn

Vej Uden Navn

Vester Vedsted bæk

bygninger med særlig betydning

330 m

dste

165 indlandsklitter

V Ve

d En

bevaringsværdige træer

Spr

æk

vej VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

Landsbyens grønne elementer

Svækket forareal

A -Skovkarakter og indlandsklitter. For 200 år siden var der hverken skov eller krat i Vester Vedsted. Gennem de sidste 120 år er der foretaget plantninger - mest massivt i Vester Vedsted Bjergplantage og Vester Bjerge. Vester Bjerge er tilplantede indlandsklitter. I Vester Vedsted Bjergplantage er der ligeledes indlandsklitter, og plantagen rummer kulturspor fra middelalderen med dyrefolde og sporsænkninger til militærmaskiner fra 2. Verdenskrig. Skoven har et rigt dyreliv med både råvildt, ræv, grævling, hugorme, ugler m.fl. Skoven virker som vildtkorridor fra Vadehavet og ind i landet. Plantagerne spiller en afgørende rolle i opfattelsen af landsbyen.

E - Det er ganske få steder, hvor der er tale om, at karakteren i landsbyen svækkes. Det drejer sig om arealet ved Ungdomshøjskolen, hvor beplantningen massivt lukker af for kig ind til bygningen(Når indgangen vendes mod sdr. Kirkevej, vil der iflg. skolen blive åbnet op mod vejen, samtidig med at den grønne karakter bevares). Derudover er der en markant forringelse af landsbykarakteren ved den gamle bagerbutik overfor Ungdomshøjskolen. Her udvider vejen sig og der er fortov foran bygningen - et fremmedelement i Vester Vedsted. Ved de nye udstykniger på Kløjsvej er der en svækket karakter, da forhaverne ikke bygger på princippet med det frodige forareal med store egnskarakteristiske træer.

B -Grønninger/plæner og marker. Alle arealer med Grønninger /plæner og marker skaber tilsammen den vigtige karakter for landsbyen med fine kig mod Vester Vedsted Bæk, mod kirken og på tværs i landsbymiljøet alle de fine kig styrker tilsammen opfattelsen af Vester Vedsted som en særlig landsby med et særligt landsbymiljø. Naturen er aldrig langt væk, hvilket også er styrket af, at man kun har bygget i 1 række ud mod vejen.

Vigtige rum i landsbyen

C - Private haver. Forhaverne er overvejende med grøn karakter som halvåbne haverum med store træer. Der er rigtig mange fine eksempler på, hvor smukt det kan gøres, så landsbyens grønne karakter styrkes. Der er hække, der sikrer kig til huset med store træer, der er fine forhaver med plæner, træer og buske samtidig med, at man aner bygningen. De lave sommerdiger findes ganske få steder som afgrænsnig. Sommerdigerne er fine originale grønne elementer, der understøtter den særlige identitet til landsbykarakteren. De fine grusforpladser og enkle plæner, som optakt til gårde, er der også. Kun få steder ser man den typiske “mur” af hæk mod landsbygaderummet og åbne forhaver uden den grønne karakter.

Kig og kontakt med landskabet D -Generelt er Vester Vedsted i fin kontakt til landskabet omkring. Plantagerne lukker partielt af omkring landsbyen. De steder, hvor der er kontakt til landskabet, styrkes den vigtige karakter for landsbyen med fine kig ud af landsbyen mod marsken, diget og Fløjdiget.

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

1 - Ankomst fra Vester Vedstedvej. Ved ankomsten til Vester Vedsted fra Vester Vedstedvej møder man ikke byen, men befinder sig stadig på landet og ankomsten repræsenterer ikke byen på en værdig måde. Det lange lige stræk inden landsbyen ligger op til at bilister holder farten oppe. 2 -Ankomst fra Vester Vedsted Byvej. Ved ankomsten fra Vester Vedsted Byvej møder man ligeledes ikke landsbyen på en værdig måde - der er mangel på landsbykarakter med et ensformigt læhegn på den ene side og skovkarakter på den anden side af vejen, og forsamlingshuset ligger som en ensom bebyggelse her på kanten af landsbyen. 3 - Højskolens grønne område. Højskolens grønne område, der ligger nord for Skole Allé, er udlagt som et parklignende område med klippede plæner og store markante træer. Der er et meget fint kig fra Sdr. Kirkevej op gennem området langs Skole Allé. Blikket stoppes af beplantning, der rammer skolens parkeringsplads ind, hvilket virker forkert i forhold til hele opfattelsen af det fine parkstrøg. Derudover er der placeret et stort TRAFO anlæg midt i området, hvilket skæmmer meget. Mod nord breder parkområdet sig fint frem til Vester Vedsted Bæk, hvor der er en lille bålplads ved bækken, men ingen stiforbindelse videre mod nord med forbindelse over bækken til området ved Slædebanken. 4 -Busholdeplads. Bussen mangler en decideret holdeplads, da det ofte giver problemer, at bussen holder

på Vester Vedsted Byvej og spærrer for den gennemkørende trafik. Derudover fremstår busskuret nedslidt og udtjent som et fremmedelement i de idylliske omgivelser. 5 -Slædebanken. Området er et kulturhistorisk spor i byen. Området er oprindeligt brugt til at grave sand til nødveje i forbindelse med stormfloder. Der ligger en lille kælkebakke, som er opstået ved at overskudsjord blev deponeret i en bunke, så der var fri adgang til sandet. Der, hvor der tidligere blev gravet sand, opstod en sø, som i sin tid stod med blankt vand og bl.a. blev brugt til at skøjte på om vinteren og haletudse fiskeri om sommeren. I dag er søen helt tilgroet med hovedsagligt birktræer. Resten af området er meget uigennemtrængeligt, men der er mange fine egetræer og nogle få store bøgetræer. Området har potentiale til udnyttelse som rekreativt område for byens borgere. Området er privat ejet. 6 - Ankomst fra Mandøvej og Ulvehøjvej. Området er et fint område med en grøn og varieret karakter, der virker som velkomst/byport til Vester Vedsted eller et farvel inden afgangen til Mandø. 7 -Område ved Degnetoften. Området omkring Degnetoften ligger i en lysning i Vester Vedsted Plantage med synlige indlandsklitter. Ud oer spejdernes aktivitetser i området, benyttes det meget af landsbyens børn og voksne samt af Ungdomshøjskolen. 8 -Vester Vedsted bæk. Vester Vedsted bæk er et vigtigt og smukt element gennem byen. 5 steder krydser veje bækken og alle 5 steder, møder man synet af et markant og utilpasset autoværn. Når man krydser på Vester Vedsted Byvej, er der et meget fint kig mod vest, hvis ikke øjet træffer det grimme anlæg, som ovenikøbet er indrammet af en hæk og fremstillet som en lille plads. 9 - Bunkere. Bunkerne fra 2. verdenskrig er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet omkring Vester Vedsted. Et enkelt sted er det muligt at komme op på bunkeren og se ud over det fantastiske landskab og horisonten. 10 - Kirke og omgivelser. Kirken, præsteboligen og kirkegårdens samspil med grønningerne på øst- og vestsiden er et meget unikt kulturmiljø og danner tilsammen det vigtigste og stærkeste rum i Vester Vedsted.

C - Eksempler på private haver der spiller fint sammen med landsbyens rum.Haverne bidrager med grønne elementer og styrker landsbyidentiteten

A-Vester Vedsted Plantage, indlandsklitter ved Degnehytten

B og 10 - Grønning midt i landsbyen med kirken og præsteboligen i baggrunden

B - Mark langs vej med fint kig mod gård

D - Fint kig ud over landskabet

E - Svækket forareal

1 - Ankomst fra Vester Vedsted Vej

2 - Ankomst fra Vester Vedsted Byvej

3 - Højskolens grønne område ved Skole

4 -Busholdeplads ved Vester Vedsted Byvej

5 - Slædebanken

6 - Ankomst/afgang til Mandø ved ManSlædebanken døvej

8 - Vester Vedsted Bæk, krydsningspunkt

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

S T A S D N I VEDSTED VESTER

Overordnet er Vester Vedsted en meget velbevaret landsby og derfor, er det de små indsatser, der anbefales til at styrke og bevare den. I forbindelse med evt. nye udstykninger spiller det en afgørende rolle, at de falder naturligt ind i landsbymiljøet og understøtter struktur og miljø. I den forbindelse ligger der en klar grænse for, hvor der må bygges - ikke under kote 4,5. Manglen på offentlige steder i landsbyen har givet anledning til at skabe disse steder, hvor det falder naturligt ind miljøet. Nedenstående er anbefalinger til indsatsområder. På de efterfølgende sider gennemgås mere detaljerede forslag til projekter.

VISION B - Bunker Den nordligste bunker anvendes i dag som udsigtspunkt, men adgangen er meget dårlig, og det er besværligt at komme op. Adgangsforholdene forslås forbedret samt etablering af en trappe op langs bunkeren (i terrænet) og placerig af en siddeplads på bunkerplateauet. På denne måde sikres flere adgang til den fantastiske udsigt over marsken, diget og vadehavet til horisonten. Der skal indhentes tilladelse fra ejeren, inden et projekt igangsættes.

A -Ankomst Vester Vedsted Vej Ankomsten/byskiltet flyttes nærmere byen - hen til den naturlige indgang ved skovplantningen mod syd, der så understøttes af et nyt skovbyggefelt nord for vejen og danner en naturlig byport og smuk ankomst til Vester Vedsted. Det er vigtigt, at der etableres en trafikregulerende foranstaltning, så cyklister stadig kan krydse vejen sikkert.

Stisystemer Generelt er der gode stiforbindelser i området omkring Vester Vedsted. Den gamle stiforbindelse fra Kløjsvej - vest for den nye udstykning - og til Ulvehøjvej retableres. Inde i Vester Vedsted etableres et sammenhængende stinet. Der etableres en mere offentlig sti gennem Ungdomshøjskolens plæneområde nord for Skole Allé som skaber forbindelse videre til Slædebanken via en bro over Vester Vedsted Bæk. Fra Slædebanken er der så videre forbindelse til Vester Vedsted Bjergplantage. Med de få nye stier er det muligt at gå en sammenhængende tur fra Vester Bjerge, via Vester Vedsted Bjergplantage og videre til Bunkerne mod Nord.

Visionen for Vester Vedsted er at bygge videre på den identitet landsbyen har og understøtte denne i de tiltag, der foretages inden for design, udstykninger og opholdssteder. For at Vester Vedsted fremstår som en samlet landsby, er det vigtigt at styrke området nord for Vester Vedsted Bæk. Dette område har endnu ikke en sammenhængende karakter, som er tilfældet i området syd for Vester Vedsted Bæk.

a-e Oprydning a - Det anbefales, at der plantes træer og evt. et par buske i græsrabatten foran hækken, så denne strækning får mere liv og landsbykarakter. b - Det anbefales, at Ungdomshøjskolen får tyndet ud i træerne, så der skabes kontakt til bygningen. c - Det anbefales, at siloen fjernes, når den mister sin funktion. d - Det anbefales, at der plantes store træer som f.eks. vintereg i forhaverne, så de kan bidrage til en mere frodig

Det er samtidig visionen at skabe stiforbindelser på tværs af byens gadestruktur gennem byens grønne rum og ikke mindst skabe kontakt til Vester Vedsted Bæk.

Skabe en stiforbindelse der binder de gode steder til ophold, leg og rekreation sammen. De steder, der udvælges er steder, der udnytter de oplagte potentielle grønne rum, landsbyen er i besiddelse af. Steder der er så fint integrerede i landsbymiljøet, at når de er skabt, vil de se ud som en naturlig og integreret del af Vester Vedsted. På skitsen ses hvorledes stien via adgang gennem Ungdomshøjskolens arealer skaber sammhæng mellem den den nye legeplads på Ungdomshøjskolens areal, over bækken til Slædebanken, byens nye ”fællesrum”, og videre til Vester Vedsted Bjergplantage. BUNKERS FORSAMLINGSHUSET

NORD

VADEHAVSCENTRET DIGEHYTTEN

SKYTTEHUSET SLÆDEBANKEN INDSATS 2 DEGNETOFTEN

INDSATS 1 KIRKEN

HØJSKOLEN

SYD

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

vej Okholm

BUNKERS FORSAMLINGSHUSET

Sd rF

ar u

pV ej

VADEHAVSCENTRET

jvej ehø Ulv

Kløjs

vej

SKYTTEHUSET

Ve d

Degnetoftevej

ste d

ve j

1-2 a-e

KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN

Sd rK

INDSATSKORT vigtige rum med ny karakter Vester

Bjergv

punkter hvor der er behov for oprydning

DEGNETOFTEN

irk

1BUSHOLDEPLADS ej

Sk ol e

HØJSKOLEN Alle

Vej Uden Navn

Sdr Kirkevej

SLÆDEBANKEN

en Navn

VESTER BJERGE

SILO

Vej Ud

Mandøvej

Ha l ds ve

Smalha

VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE

A V Vedste

d Vej

nyt værn ved å-krydsninger

3 4

vej

nye byggegrunde store parceller

Spræk

nye byggegrunde med skovkarakter nye lysmaster i træ placeret med 60 m. afstand

nye byskilte

plantning af ege træer kote 4,5

Vej Uden Navn

Vester Vedsted bæk eksisterende sti forbindelser sti forbindelser der skal forbedres/oprettes

Spr

Enge

330 m dste d

165

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

V Ve

ækv

Tlf. 7616 1616 - raadhuset@esbjergkommune.dk - www.esbjergkommun

Busskur

1 - Legeområde og busstop

All e

Uden N

avn

Sk ol e

Skole Allé med den forbedrede rumlighed fjerne eller ændre trafobygning,

Ønsket om dels at få bedre forhold ved stoppestedet på Vester Vedsted Byvej og dels ønsket om en legeplads til de mindre børn i byen, slås sammen til en slags multiområde. Området på hjørnet af Skole Alle og Vester Vedsted Byvej ligger i dag hen som et parkeringsområde, der tilhører Ungdomshøjskolen. Det er et oplagt areal til en fremtidig legeplads, da det ligger centralt placeret i byen. Derudover kobler området sig på byens nye gennemgående sti. Området ligger i forlængelse af det smukke parkområde med plæner og store træer, der strækker sig fra Vester Vedstedvej langs Skole Alle frem til Vester Vedsted Byvej og mod nord mod Slædebanken. Det er derfor naturligt, at fortsætte temaet med plænen og de store egetræer og lade legeområdet blive en integreret del af parkområdet. Samtidig fritlægges den gamle gård, så den, som de øvrige mindre huse kommer til at ligge synligt på plænen midt i parken. Det er tanken at skabe en holdeplads til bussen langs med Vester Vedsted Byvej. Arealet tænkes udlagt i stenmel eller i slotsgrus og belægningen fortsætter rundt mod nord til et område, hvor der placeres et busskur med integreret cykelparkering og ophold samt et opholdsområde med et betonbord og nogle løse kvadratiske træblokke(gerne i eg) som stole. Stolene kan flyttes rundt i området.

Selve legeområdet er tænkt som både legeområde til de små, opvarmningsområde til byens løbeklub, samt som et mødested i byen - et smukt sted udført som en slags landskabskunst, der henter sin inspiration i omgivelserne med sandet, pælene, stendiger ved haverne, sommerdiger m.v. Området er udført som en komposition af linjer vinkelret på hinanden - sommerdiger, stendiger og sandspor(kantet med egetræ). Der er placeret pæle med varierende højder i grupper på plænen. Mellem nogle af pælene spændes der hængekøje imellem, udført i net. Det kan anbefales, at der søges midler hos LAG og øvrige fonde til opgaven. Busskuret og holdepladsen er oplagt at få financieret af Esbjerg Kommune.

Busskuret tænkes ind som et smukt integreret element i byen med en enkelthed i design og materialevalg, der henter sine referencer i de mange hvidpudsede bygninger og træ, som anvendes til master, åværn, bænke broer m.v. sammensat med mere moderne materialer som stål og glas. Busskurets bærende del er en lang hvid mur og derfra løfter der sig et hærdet glastag, der bæres af egetræsstolper. På den ene side, under halvtaget, etableres der en lang egetræsbænk og på muren, hvor der ikke er halvtag, etableres der enkelte siddepladser og en affaldsbeholder. Bag muren er cykelparkeringen en integreret del. Busskuret er tænkt som både venteplads, ophold og som en bagvæg til legeområdet.

skitseforslag til et Vester Vedsted busskur, designet specielt til stedet

hærdetglas tag egetræs søjler hvidpudset mur egetræs bænk indbygget cykelstativ

betonbord + træstupstole bushus + cykelstativ stenmel sste e ((lysfarve) egetræs eeget æs kantbræt a tb æt bus o dep ads busholdeplads stendige g + 80 cm egetræer g “sommerdige” g + 65 cm egetræspæle g p i varierende højde sandspor p med egetræs g kant

Sk ole All e

Legeområdet med busskur i baggrunden

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

Plan over legeområdet

træ og galvaniseret stål (VEKSØ)

frodig og lys skovbund

lyst stenmel

egetræs blokke som stole

eksisterende kælkebakke bålplads med bænke plads med stenmel (lys farve som stierne) egetræs og galvaniseret stålbro (2,4x6 m) oprenset sø sti med stenmel (lys farve) 1,5 m. bred

stenmelsplads (lys farve) egetræs kantbræt bål-grill plads, stålkant og havsten med rist multi funktions bænke egetræs blokke-taburet

åben skovbund mellem de storetræer for at sikre et varieret og flot bunddække

egetræs og galvaniseret stålbro

skovbænk med udsyn over søen, træ og galvaniseret stål

bro (2,4x 6m)

Plan over Slædebanken

2 - Slædebanken, det grønne fællesrum Slædebanken kan i fremtiden danne ramme om byens nye grønne rum med mulighed for at gå en tur gennem det skønne område, sidde på en af bænkene langs stierne - ved bækken eller søen under en stor egetræskrone. Her kan man mødes og grille, solbade og måske bade om sommeren og om vinteren kan man kælke, skøjte og måske vinterbade. Området kan blive et dejligt rekreativt område - et lille åndehul midt i landsbyen på den nye stiforbindelse gennem byen. Den nye stiforbindelse indebærer, at man i fremtiden kan gå gennem Ungdomshøjskolens område, over bækken og videre gennem Slædebanken og så fortsætte videre over til Vester Vedsted Plantage. Det er også tanken at lede stien ud mod vest ad Haldsvej. I området syd for slædebanken udtyndes, så kun de bedste eg og bøg bevares. De store træer kan stå på en urtebund, så der skabes et fint kig mellem stammerne mod bækken og mod bakken og søen. I området, hvor der tidligere har været sø fjernes alt beplantning, så brinken fritlægges. Det

kan kun anbefales, at lade få træer stå langs brinken (for atmosfæren), da søen har bedst af at få meget lys tilført. Området omkring selve bakken bevares stort set, dog kan der tyndes lidt, der hvor beplantningen hindrer en god kælketur. Stierne anlægges som smalle stenmelsstier. Det er vigtigt, at der sker en kobling med en stiforbindelse til Vester Vedsted Byvej, så der skaben en bedre sammenhæng i landsbyen. Der placeres bænke, udført i eg i enkelt design, på udvalgte steder som ved bækken og ved søen. For foden af bakken, ved søen, etableres der et opholdsareal, udført som en stenmelsplads med egekanter, og der placeres en bål/grillplads med galv. stålkanter og sten i bunden. Omkring bålpladsen placeres der nogle sidde/ligge plinte i eg, der kan fungere som smalle hævede skovturstæpper. Der udføres meget enkle broer i en galv. stålramme med egeplanker som trædeflade. Området er i privat eje og det anbefales, at området bliver offentligt. I forbindelse med projektet kan der søges LAG midler eller andre fonde.

Kig mod søen med bro i forgrunden VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

Nye udstykninger og arkitektur Se udstykninger på indsatskort side 19. De nye udstykninger er valgt ud fra, at de indpasses i landsbyens struktur og skaber yderlig sammenhæng. Som nævnt kan der ikke bygges under kote 4,5 og der er ligeledes begrænsninger i forhold til, hvor tæt man må bygge på kirken og de store landbrug. De steder, der er valgt, er steder, hvor landsbyens struktur styrkes eller steder, hvor det naturligt falder ind uden, at der skabes et traditionelt villakarakter. Dette princip har været anvendt gennem tiden, og af netop den grund er det oprindelige landsbymiljø så velbevaret. Der er valgt at pege på 2 måder at etablere udstykninger på - måder der også nu kendetegner bygningernes placering i landsbymiljøet. Der er tale om en skovudstykning og en landskabsudstykning. M.h.t. arkitekturen på de nye udstykninger, så er det vigtigt, at der er plads til fornyelse med respekt for den gamle bygningsmasse, så der hentes inspiration i stedets byggetradition m.h.t. materialer som de hvidpudsede huse, murstenshuse og velkendte proportioner. Naturklagenævnet stiller ligeledes særlige arkitektoniske krav til bygninger i landzone. De stedlige byggetraditioner skal respekteres.

Fint eksempel til inspiration for fremtidig byggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted. Her gård på Vester Bjergvej set fra Sdr. Kirkevej

Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted

3 -Landskabsudstykning og arkitektur De bygninger, der ligger i landskabsudstykningerne, ligger med kig til det åbne land/grønninger og det er derfor af overordentlig stor betydning, at disse henter inspiration i den lokale byggeskik med de hvidpudsede bygniger og det enkle formsprog som længehus eller retvinklede huse med sadeltag med en maks. højde på XXm. Når der hentes inspiration i materialer og former, kan der tilføres nye elementer og tolkes ud fra stedets traditioner, så bygningerne ikke er kopier af de eksisterende bygninger men en nytolkning, som tilfører noget nyt samtidig med at det indordner sig i landsbymiljøet. Ved landskabsudstykningerne er det af meget stor betydning, at anlægget omkring bygningerne viderefører den grønne tradition fra landsbymiljøet. Der tænkes anlagt sommerdiger med langt græs omkring udstykningerne og store forarealer med buske og store træer, så husene har kontakt til vejen samtidig med, at de er “pakket ind” i grønt.

Eksempel på hvordan en moderne gård kan designes - proportioneret som gårdene i området, men tilført nye elementer, så det kan falde naturligt ind i miljøet. Tegnet af arkitekt John Pawson

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

4 - Skovudstykning og arkitektur Den skovkarakter, som Vester Vedsted flere steder har, bygges der videre på, på udvalgte steder. Det drejer sig om 2 grunde ved ankomsten fra Vester Vedstedvej, langs med Vester Vedsted Byvej mod øst overfor forsamlingshuset med 3 grunde og så inde i den eksisterende skov vest for Vester Vedsted Byvej med 2 grunde. De bygninger der ligger inde i skoven tænkes som bygninger i mursten, hvor der er plads til ensidig taghældning, alm. sadeltag og fladt tag - et mere moderne formsprog med fastholdelse af byggematerialer fra perioden med Bedre Byggeskik suppleret med f.eks. træ. Maks. bygningshøjde tænkes som 1 eller maks 1,5 etage. Bygningerne af denne type vil ligge og putte sig i skoven med et materiale, der falder fint ind og samtidig understøtter den fornyelse landsbyen gennem årene har gennemgået og viderefører den fortælling samtidig med, at de indordner sig i landsbymiljøet.

Udstykning - fase 2

Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov

Udstykningerne i fase 1 er valgt ud fra, at de skal skabe sammenhæng og styrke landsbystrukturen. Det samme gælder for fase 2. Den fremtidige udvikling af Vester Vedsted bør ske i overensstemmelse med landsbystrukturen, hvor der bygges langs veje med kig over grønninger eller over landskabet. I fase 2 vil det være naturligt for byudviklingen, at udvide landsbyen i forbindelse med de nye udtykninger langs Kløjsvej. Området ligger inden for kote 4,5 grænsen og i naturlig sammenhæng med landsbyen. I udstykningen lægges 2 landskabsudstykninger (se beskrivelse side 23) ud med plads til ca. 5 grunde. Som det fremgår af tegningen kiler grønningen sig ind mellem udstykningerne, så landsbyidentiteten understøttes. I Fase 1 ligger der 1 skovudstykning i forbindelse med grønningen.

Eksempel på et moderne hus der kan indpasses i beplantning/skov. Tegnet af arkitekt maa Helene Plet

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

Byinventar Gemerelt er det vigtigt, at der ikke tilføres landsbymiljøet unødigt inventar i byens rum. Det er ligeledes vigtigt, at det, der tilføres, er enkelt og uden overflødig pynt. I de beskrevne nye tiltag er den gennemgående træsort eg, da den er meget dansk og meget holdbar samtidig med, at det er en smuk træsort. Nedenstående er overordnede ideer til byens nye inventar: Åværn Der kan etableres et helt enkelt værn i et mere moderne formsprog, der falder naturligt ind i miljøet. Det anbefales, at udtrykket matcher med de øvrige tiltag i træ og galvaniseret stål. Bænke Det anbefales, at der placeres nogle meget enkle bænke langs stier og få steder langs vejene i forbindelse med en solrig plads, hvor der er noget at kigge på. Belysning Når der skal etableres ny belysning til i Vester Vedsted, anbefales det, at der vælges træmaster (gerne eg eller alternativt lærk) med en sokkel i galv. stål. Træ vil matche landsbymiljøet meget fint og så i en mere forfinet udgave end de gamle danske træmaster i trykimprægneret træ. Belysningsarmaturet bør være helt enkelt og energivenligt som LED eller et solcelledrevet armatur (begge armaturer er i rivende udvikling).

armatur Milewide uden arm Fokus på overgangen mellem vejen og åen, etablere et værn der åbner op for visuel kontakt med åen. Skitse viser overgang som fiskested. (Skitse udarbejdet af Ketner Olsen, 1 pris i konkurrence omkring design af overgange ved å-løb)

armatur med arm

bænk i galvaniseret stål og træ

bord og bænk i galvaniseret stål og træ

forsamlingshuset

vadehavscenteret

armaturet monteres direkte på masten

kirken ankomst højskolen Skema med nye å-værn og nye træmaster fordelt med en afstand på ca.60 meter, langs Vester Vedstedvej, Sdr. Kirkevej, Vester Vedsted Byvej, Skole Allé og Mandøvej. Indsatsen skaber forbindelse mellem alle de særlige bygninger og landsbyens vigtigste ankomst.

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

træsort egetræ med skandinavisk herkomst

Fint hus i have med træer og buske på plænen

Smukt renoveret bygning på plæne med store træer

Private initiativer Hvis ikke mange af de gamle gårde og husbebyggelser var så velbevarede og, hvis ikke der var så fine grønne og frodige forarealer til disse, så var Vester Vedsted uden en helstøbt karakter og unikt landsbymiljø. Borgernes indsat er prisværdig. I arbejdet, med at bevare og styrke landsbymiljøet i Vester Vedsted, er det vigtigt, at der, blandt byens borgere, er forståelse for, at deres indsats spiller en væstentlig rolle. Forarealer Det er samspillet, mellem vej, forareal og bygning, der skaber det unikke miljø. Det er vigtigt, at der plantes store egnskarakteristiske træer, at indkørsler ikke lægges ud som perlegrus. Hække man kan se ind over og sommerdiger er fine afgrænsninger mod vejen. Plæner med beplantning i er der tradition for - med eller uden hæk og den bør føres videre. Arealer med plæner helt op mod gården, uden beplantning, er ligeledes et kendt element i Vester Vedsted. Sorte granitskærver i indkørsler og åbne forhaver, uden den grønne karakter, er fremmedartet for landsbymiljøet.

Fint hus med plæne og store træer. Indkørsel anlagt som spor i plæne

Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov

Grusindkørsel ved gård. Fint samspil med grus og græs

Smukke bygningsdetaljer og fin pigstensbelægning langs sokkel

Bevaring De bevaringsværdige bygninger i byen er, som nævt, meget vigtige i opfattelsen af hele landsbymiljøet i Vester Vedsted. Det er disse, der sammen med vejstrukturen og den grønne karakter, er hele rygraden i Vester Vedsted. Det er derfor meget vigtigt at de renoveres med det oprindelige tag, vinduesproportioner og sprosser, at fordøre og detaljer bevares samt, at der ved udbygninger bygges ud med husets proportioner.

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

ANBEFALINGER Vester Vedsted er særlig sårbar over for yderligere bebyggelse eller beplantning på de grønninger i byens midte og omkring kirken. Det gamle vejforløb, der er bevaret som markvej omkring Kirken (Sdr. Kirkevej syd om kirken), er ligeledes meget sårbar overfor indgreb. Den karakteristiske byprofil, der præges af kirketårnet, vil blive forringet ved opførelse af flere siloer og andre høje bygninger eller anlæg. Landsbyen er tilige følsom over for bebyggelse elller tæt plantning - det er kun de steder der er peget på i denne landsbyplan, der kan anbefales, da landsbyens identitet ellers vil gå tabt. Det er samtidig vigtigt at fastholde den meget enkle og lidt ydmyge belægning med asfalt og græsrabatter i Vester Vedsted. Samtidig er det vigtigt at fastholde strukturen med de ældre gårdanlæg i landsbyen og sikre, at de vedligeholdes og istandsættes med teknikker og materialer, der understøtter de enkelte bygningers bevaringsværdier. Dette gælder i lige så høj grad de fine enfamiliehuse m.m., der er opført med inspiration fra Bedre Byggeskik. For at sikre Vester Vedsted for fremtiden anbefales det, at der udarbejdes en “Fremtidssikret lokalplan”. Med en “Fremtidssikret lokalplan” menes en lokalplan, der tager højde for udviklingen i de nye udstykninger, som beskrevet under indsatser, samt en lokalplan, der sikrer de store bevaringsværdier, så disse kan stå som lysende eksempler på velbevaret kulturarv. I lokalplanen bør strukturen og miljøet ligeledes sikres og udarbejdes med udgangspunkt i denne landsbyplan. Uden en fremtidssikret lokalplan kan landsbyen hurtigt miste sit unikke miljø.

LANDSBYLIV

LANDSBYPLAN

VESTER VEDSTED

R E D E H G I L U M E T T Ø

DSTED

VESTER VE

Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen:

LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv.

klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk

Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.

Tuborgfonden Tuborgfondens formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk

Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.esbjergkommune.dk

Trygfonden Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj, august og november i 2009. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk

Nordea Fonden Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og Lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk

Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en pulje til klublokaler og væresteder. Puljen er øremærket

Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv - projekter der enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk

Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Tjek: www.genanvendgaarden.dk Ansøgningsfrist: Løbende.

Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. trygfonden.dk

Nedrivningspulje Esbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser. I forbindelse med nedrivningssager kan der også være mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at benytte sig af byfornyelse. Yderligere støttemuligheder kan findes på www. tilskudsbasen.dk som er en ny og meget omfattende database på Internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

VESTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

Ketner Olsen www.ketnerolsen.com