Landsbyplan for
Vilslev-Jedsted - et idekatalog
FORORD
INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen
de tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,
præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Bagerst i landsbyplanen findes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne. Endelig findes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 22 Bindinger 24 Beskyttet natur 26 Støttemuligheder 27 Notat fra workshop
Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag
Landsbyplanen for Vilselv-Jedsted er udarbejdet af Esbjerg Kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af lokalrådet og borgerne i Vilslev-Jedsted samt Helene Plet arkitekt maa og Ketner Olsen arkitekter. Planen er påbegyndt i efteråret 2010 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2011.
2
4 Historie
Vilslev - Jedsteds følgegruppe bestod af: (Kongeådal Borger- og Aktivitetsforening) Viggo Petersen (formand) Inge Jørgensen Karin Jessen Laust Kulmbach Randi Andersen Helge Kristensen
Vilslev
Jedsted
LUFTFOTO: COWI VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
3
E I R O T S I H Der er næppe noget andet dansk vandløb, der har oplevet en mere dramatisk historie end den gamle grænseå, Kongeåen, som siden den ældre middelalder dannede skel mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Med tiden opstod der syd for Kongeåen en række såkaldte kongeriske enklaver med Ribe by som den vigtigste, og disse enklaver er baggrunden for, at Vilslev sogn, meget usædvanligt strækker sig på begge sider af et så markant landskabeligt skel som Kongeåen. Tilbage fra oldtiden har åen udgjort en landskabelig barriere, hvis vestjyske hovedoverfartssted muligvis lå ved Gredstedbro. Omkring vadestedet kan der have været særligt skærpede retsregler, og det kan være baggrunden for navnet Gredsted, der i sin ældste kendte form er Grithæstath (1291), der betyder fredhelligt sted. Vest for Gredstedbro er fundet dele af et skibsvrag fra 00-årene, Gredstedbroskibet, en periode hvorfra skibsvrag ikke kendes i øvrigt. Fundet viser, at åen har været sejlbar mindst op til Gredstedbro. Nedstrøms passerer Kongeåen herefter Jedsted Mølle og landsbyerne Jedsted og Vilslev, før den når de flade marskenge. Ved Vilslev er der udgravet dele af landsbyens forgænger fra 1000-årene beliggende lidt sydvest for den nuværende landsby. Både Vilslev og Jedsted skal sandsynligvis søge deres rødder i ældre middelalder, hvor også sogne- og ejerlavsskel i et vist omfang blev fastlagt. Den opståede struktur kom til at danne baggrund for livet i landsbyerne gennem de næste mange hundrede år og blev først for alvor forandret med udskiftningen. Der har langt tilbage i tiden været en bro over Kongeåen ved Vilslev. Den giver sig i 1600-årene til kende ved marknavnet Spangholm og er aftegnet på kort fra 1700-årene og fremefter. Til trods for sin lidenhed var der en del trafik over spanget, og i 1800-årene opstod både kro, købmandshandel, toldsted og farveri beliggende i de bygninger, som endnu ses på stedet. Fra andelstiden stammer både det nu nedlagte mejeri”Kongeådal” og brugsforeningen, der i kraft af kompromisets kunst kom til at ligge midt imellem Vilslev og Jedsted med mejeriet på åens sydside og brugsforeningen på nordsiden. Herredsbjerget i marsken vest for Vilslev har været tæt bebygget i oldtiden. Der er udgravet både bebyggelse og gravpladser på den lille bakke, som er et slående eksempel på at netop nærheden til marsken var altafgørende for eksistensen.
4
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
Vilslev og Jedsted. To landsbyer – et sogn. De to gamle landsbyer har haft fælles kirke siden 1100-tallet, trods det faktum, at de lå i to lande med Kongeåen som grænse mellem hertugdømmerne og Nørrejylland. Men det var ikke kun åen, der skilte. Mens bønderne i Jedsted ejede deres egne gårde, var de i Vilslev fæstebønder med hoveripligt for herremanden på Riber Kjærgård, hvilket gav folkene i Jedsted en større selvfølelse. Dette gav blandt andet præsterne problemer med at få tiendeydelsen fra Jedsted. Lovgivningen var forskellig f. eks. vedrørende spiritusbrænderi, hvor tilladelser og bevillinger var lettere at få syd for åen. Der var to kroer i Jedsted og ingen i Vilslev - en god motivation for smuglere. Det var sjældent, at unge fra hver sin side af åen indgik ægteskab med hinanden. Byerne havde hver sit forsamlingshus, skole og egne foreninger. Der var 2 gymnastikforeninger, 2 ungdomsforeninger, 2 ringriderforeninger osv. Måske er det en tilfældighed, men et faktum er det, at på Vilslev kirkegårds sydside er der næsten kun Jedstedborgere begravet, medens der på nordsiden hovedsagelig ligger folk fra Vilslev. I mange år var det sådan , at når drengene fra Jedsted skulle i Brugsen eller til konfirmandundervisning i præstegården, måtte de samle sig i flok for ikke at få bank af drengene i Vilslev. Modsat måtte Vilslev drengene holde sammen, når de havde ærinde hos smeden i Jedsted. Når de fælles projekter blev placeret midt imellem de gamle landsbyer i Kongeådal er det ingen tilfældighed. Mejeriet og sportspladsen på sydsiden og brugsen og skolen på nordsiden. Det var derfor med forventninger om daglige slåskampe, at forældrene sendte børnene i den fælles skole i Kongeådal i 1953. Men i stedet for oplevede de et skoleeksempel på, at når man lærer hinanden at kende, så dør myterne. ”Kampen” mellem de 2 landsbyer er dog ikke helt slut, i festligt lag driller vi hinanden og ved den årlige landsbyfest er der konkurrence landsbyerne imellem f.eks. tovtrækning over Kongeåen. Vi synes selv, vi bor et godt sted og har en flot natur – Jedsted Mølle med skoven, Kongeådalen, Vilslev kirke, Vilslev spang, marskengene og området ved havdiget. Her er godt at bo – og leve.
Tekst og billedmateriale leveret af Helge Kristensen, Lokalarkivet
Spangbro
Kongeå Brugs 1914
Klausen Mælk
Mejeriet Kongeådal VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
5
K I T S I R E T K KARA Vilslev-Jedsted består af to mindre sammenhængende landsbyer - Vilslev nord for Kongeåen og Jedsted syd for Kongeåen. Landsbyen er bundet sammen omkring den nord-sydgående vej over Kongeåen, Kongeådal. Her ligger Brugsen, en lukket skole og et nedlagt andelsmejeri samt enkelte boliger - et passivt “hjerte” i landsbyen placeret omkring broen over Kongeåen. Vilslev og Jedsted er gode eksempler på “vejklyngebyer”, hvor forløbene er velbevarede og meget bevaringsværdige. Samtidig er de bevarede grønninger, der skaber kontakt til landskabet omkring og tværkig over de indre grønninger, et fint træk. Helt særligt er det med de mange fine eksempler på treog firlængede gårdanlæg. De mest velbevarede findes i Vilslev. Omkring de mange gårde er de store fritstående træer og gamle haver ligeledes kendetegnende for landsbyen især i Vilselv. Et andet særligt træk er, at der ikke er udlagt erhvervsområder i Vilslev-Jedsted, hvilket yderligere skaber harmoni og landsbystemning. Placeringen ved Kongeåen er ikke markant i opfattelsen af landsbyen, da den ligger ”gemt” bag bygninger. Kun ved Vilslev Spang og fra broen ved Kongeådal er der kig ud over ålandskabet. Jyllands gamle handelsvej, Drivvejen, løber gennem landsbyen, hvilket ikke signaleres synligt. I området omkring Vilslev-Jedsted ligger der flere gårde, der producerer vin. Området har den største koncentration af vinproduktion omkring en landsby, i Danmark. Inde i landsbyen er der en vinmark i forbindelse med en privat bolig på Vilslevvej. Der er. indkig til vinmarken fra Nørrebyvej. I Vilslev-Jedsted bor der ca. 600, byens skole er lukket og børnene går i skole i Gredstedbro. Det er meget attraktivt
at bo i landsbyen, så der er ventelister på de gamle gårde/ boliger. Området har flere arbejdende kunstnere. I Vilslev-Jedsted er der et rigt foreningsliv bestående af bl.a. Kongeådal borger- og aktivitetsfor- ening, pensionistforening, husholdningsforening, bredejerforening, 4H, krocket, håndbold og spejdere. Derudover er der et lokalarkiv, indrettet i den gamle skole. Vilslev Vilslev ligger nord for Kongeåen på et højere niveau end det omgivende landskab. Kirkens iøjnefaldende placering mod ådalen understreger tydeligt højdeforskellene. I Vilslev fornemmes den oprindelige struktur stadig, og samlet fremstår landsbydelen meget homogen såvel indefra som set ude fra landskabet. De ubebyggede grønninger, der skaber udsigt til landskabet og kig på tværs i landsbyen, er vigtige træk. Vilslev Spang Syd for Kongeåen ligger Vilslev Spang. Den sluttede bebyggelse med bl.a. det gamle toldsted og kro har som helhed en høj kulturhistorisk værdi og ligger som et meget homogent og charmerende sted med sin helt egen særlige identitet. Vilslev Kirke og Vilslev Spang, der ligger på hver sin side af Kongeåen, udgør samlet et meget malerisk og yderst bevaringsværdigt kulturmiljø. Jedsted Landsbyen ligger som en langstrakt bebyggelse, parallelt med åen, således at gårdene i den nordlige del af byen har åbne arealer ned mod åen. De mange nye parcelhuse slører den oprindelige struktur, men der er stadig vigtige træk som grønninger med kig til landskabet og tværkig, der er velbevarede. Jedsted Mølle Området ligger som et særlig bevaringsværdigt miljø med en gruppe bygninger ved Kongeåen med bla. møllebygningen.
Stemningsbilleder fra Vilslev-Jedsted
6
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
7
E S Y L A N DSKABSA
LAN
Kig mod Herredsbjerget, der rejser sig i det flade landskab Vilslev-Jedsted er en “vadehavslandsby”, der ligger placeret på den sandede hedeslette på geest-randen ved overgangen til det store marskområde. Vilslev ligger på et aflangt plateau nord for Kongeåen. Jedsteds langstrakte form følger åens slyngninger syd for Kongeåen. Landskabet omkring Vilslev-Jedsted er et fladt landskab, hvis dominerende træk er de dyrkede marker og læplantninger i form af løvtræs-læhegn. Helt inde i både Vilslev og Jedsted er vådområder drænet og landskabet dyrket helt ned til Kongeåen. Det flade landskab gennemskæres af Kongeåen. Mod vest går landskabet over i flade marskenge, der for størstedelens vedkommende er opdyrkede. Til forskel fra det opdyrkede og tørre land på den bagved liggende hedeslette, er her ingen levende hegn, der ruminddeler landskabet - her kan Beskyttet natur Vadehavslandskabet vest for landsbyen er internationalt naturbeskyttelsesområde. Vandløb og søer er §3 beskyttet. Kongeåen er både §3 beskyttet og omfattet af åbeskyttelseslinjen langs hele åen. Skoven nord for byen - Møgelhøj Agre - er fredskov. Der er store arealer lange Kongeåen der udgør mose og eng samt mindre arealer udpeget til overdrev. Læs mere herom i kapitlet ”Beskyttet natur” bagerst i landsbyplanen
8
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
de store vidder opleves. Kongeåens rolle i landskabet er ikke dominerende, da den ligger imellem marker og “gemmer” sig i det flade landskab. Der er ingen vej eller stiforløb langs med åen. Vest for Vilslev er Kongeåens forløb rettet ud til et kanalagtigt forløb, men spor af det tidligere slyng markerer sig i smukke organiske former i det meget strukturerede landskab med fladen og de lige linjer - dels som beplantningsspor og dels som vandflader. Kongeåens rolle træder først rigtig i karakter inde i landsbyen og dette bidrager med en særlig identitet til Vilslev-Jedsted som Vadehavslandsby. Især Vilslev og Vilslev Spang ligger i smuk kontakt med landkabsstrøget langs åen.
Kig fra diget ind over det åbne og opdyrkede marsklandskab.
Det flade opdyrkede landskab øst for Jedsted
Et kig ud over landskabet vest for Vilslev langs med Våesvej
Kongeåen nord for broen v. Kongådal. I Vilslev-Jedsted bidrager åen med en særlig poesi og identitet til landsbyen
Få kilometer vest for landsbyen markerer et punkt i sig i landskabet - “Herredsbjerget”. Dette punkt ligger som en lille bakke på 8m (over havet) ude i marsken vest for Vilslev. Herfra er der et imponerende udsyn over marsklandskabet. Øst for landsbyen ligger et større privat skovområde med en sø. Det ligger markant i de flade landskab som den eneste skov i området. Landsbyen ligger i et smukt samspil med det omkringliggende landskab - man fornemmer landsbyen, uden den dominerer. Mod øst vokser landsbyen næsten sammen med Gredstebro - kun adskilt af skovområdet med søen. Den grønne struktur i landsbyen ligger overordnet som punkter med store træer og grupper af buske, så hovedindtrykket er en landsby med kontakt til landskabet samtidig med, at det ligger i en fin “lund”.
Kjæ rm
Våesvej
Da r um
en
vej
ark
Ulk jær
en
ej dv
vej
Sa n
vej
g ter en
Vil sle v
ang
Skr å
ms
en
Brand
Blo
ark
en
kiftev ej
ark
Rørs
yvej
j sm Ma
uem
Forbrovej
Vesterb
vej
ar k
m Val
re
ej byv
ken
Nør
en ark
gm By
j
Vilslev by
m ar
en emark gm Ru
ve
j
in Lup
Lucern
ed ov
rgv e
eH
Bje
j j ve l hø ge
rd Va
Mø
ve j g ter Ves
ade
vej Aa
K lo
Sp
Jedsted Mø
j
lev
e rv
llevej
e st
j ve
ed st
ge
ådal
ls Vi
n Sø
n re de
d Je
Konge
an g
Jedsted By
Langbjergvej
Landsskabsstruktur Jeds te
Hede Læhegn Overdrev Åbne læhegn Eng Grøn landsbykarakter Strandeng
Je d
Søndersk
Engområder Mose Hiller upvej
Ådal langs Kongeåen Landsbyafgrænsning
dv
sterv e
j
ej
iftevej
Sø Skov
ste
d Klo
Hedeslette/geest Marsk jvf. Vadehavsatlas vandløb
s Jed
E ted
nge
vej
Kongeåen Kirken Flotte kig Meget synlig gylletank
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
9
E S Y L A N A BY OVERORDNET ANALYSE
GL. ANDELSCENTRUM MØLLEN+ÅEN KIRKEN+SPANGET
Vilslev Spang med broen over Kongeåen og den trådte sti.
Kig mod Jedsted Mølle ved Kongeåen - et helt særligt kulturhistorisk miljø
historiske ankerpunkter
Det unikke og helt særlige ved Vilslev-Jedsted er placeringen ved Kongeåen. Landsbyen ligger på hver side af åen med denne som det bærende landskabstræk, som landsbyen knytter sig til. I hver ende ligger, som ankerpunkter med særlige historiske bygninger, to bevaringsværdige kulturmiljøer - Vilslev Kirke og Vilslev Spang mod vest og mod øst Jedsted Mølle og bygningerne i tilknytning dertil. I midten ligger det centrale punkt “hjertet” ved Kongeådalen og broen over Kongeåen, med rødder tilbage til andelsbevægelsens tid. Disse særlige karaktertræk udnytter ikke sit potentiale i forhold til landsbyen - dels udnytter landsbyen ikke den værdi Kongeåen bidrager med og dels mangler landsbyen et værdigt samlingssted/”hjerte” og bindeled mellem Vilslev og Jedsted....”bindestregen”. Broen ved Kongeådal - kig over landskabet mod øst
10
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
Kongeådal, kig mod området ved Brugsen og den tidligere skole - arealet ligger som et meget bredt rum uden nogen form for landsbykarakter
55
DA
RU
MV E
J RM A KJÆ
143 141 145
RKE
139
147
N
11
149
137
151 153 135
53C
ULKJÆRVEJ
15
53B 53A
3
2
EN
4
VÅESVE J
1
4
MARK
6
5
N
HØ EL
39
18 5
DE
GM
A
E RK
1
VE
3 1
H
EJ ÅV SK R
EJ DV
KIFT EVEJ RØRS
SA N
EJ BRANDV
VESTERBYVEJ
14
2
4
15
25 46A
52
12
6
4
50
44A
46
48
57
5
3
3
55
1
18
39
35
42 40
33
38
49
31
29
47
34
36
S VE
44 51
53
R TE
45
27 25
GA
D E 39
43 41 2
23
21
VEJ
VILSLEVVEJ 7
MÅDE
5
9
25 29
2
33
30
32
23
20
37
6 35
6
3
8
1
1
6
J VE AA 13
19
1
3
2 8 10
2 1
J
16
22
NEVE
17B
24
28
12
LTEN AMBO
17C
10
2 18 16
26
23
7
4 3
24A
7
EN
27 11
3
9 5 5
GRØN
21
3
8
7
RK
29
17
19
A SM
KIRKEN + SPANGET
13
6
17A 14
28C
2 1
31
33
11 7
DE
13A
1
LSGA ANDE
35
13
15 23
9
1
5B 20
EN
11
1
4 3
5
NG
37 13 15
12
2
5 9 11
11
OD
10
41
13
GA
6
11
13B
24
14
15 4
3
6
ER ST
7
6
17
OM BL
3
7
EN
39
3
EJ YV 5 RB 7
5
7
NG
28
19
5
8
LER
SØ 13
15
3
9
6
GU
71
17
E ND
26
8
N
15
19
5
8
26
21
1
7
N
67 69
13
6
9
7
23
3
KE
11
17
VEJ UDEN NAVN
19
1
5
4 11
9
2
6
AR
7 9
21
11
10
13
24 10
PSM
3
20 20A
2 3
31 4
12 10
13
11
25
10
12
15
8
1
NE
23
1
18 20
12 6
28 25
14
16
14
13 30
71
27
12
15
SEN
59
4
2 30
27
7
16
14
29
1
1 2
33
39A
47 2
24A 24B
25
51 49
9
16
KE
53
57
61
1B
8
41 39B
43 55
35 37
46
52
54
60
66
70
3
VEJ
17
AR
68 1F
1A 2
FORBRO
7
5
5
29
SM
64
68A 1G
4
12 14 18
27
34
40
44
58 10 26
29
1
32
48
4
16
32
36
42
32 31
14
17
J MA
3
4
1
2
1
3
33
16 19
GA
21
6
MA
35
18
21
16
TER
34
ER ØV
35A
23
18
EN
KL
11 37
8
N
15
MS
10
E RK
RK
2
15
7
34
20
BLO
23
25
8
MA
NØ
17
4
E MU
22
19
L VA
VE J
4
6 6
19
36
10
6 2
9
17
19
7
9
8
VEJ
18
21
26
37
2
3
5
BY
MA
9
N 12
SVEJ
EN 1 RK
RE AV
38
7
E RK
20
23 12
GHED
EJ DV
2
A GM BY
8
3
22
25 40
41
5
4
27
47
2
5
6
24
45 43
10
N 8 1 KE AR EM 6 ED HV 4
N
29
ROLI
HO
RU 7
10
E RR
53 51
3
4 6
8
999
20
22
20 7
2
VILSLEV
50
23
1 2
21
EJ JV
101 111
LUPIN
7
R VA
G MØ
31
117
6
1
4
123
113
5
3
11
5 9
7
17 15
18A 18B
20B
41
21 3 5
8
9
20C
13
2 6
JEDSTED
11
4
4
KO
DA NGEÅ
11
15
KLOSTE 6
RVEJ 8
17
10
17A
2B
L
47
14 25
5
9 18
51
31 33
EJ
16
55
57 61
43 2
AN SP
22
4
1
28
24
G
BYANALYSEKORT
39
MØLLEVEJ
EJ EV
KROV
NG RE
23
EV SL VIL
26 30 67 40
13
75 71 6
73 77
44
26
landsbydele historisk andelscentrum
G LAN
36 39
43
15
RG BJ E
35
S JED
TE
11A 11B
65
79 81
10
36
31
8
VEJ 49
26
41
67
54 24
vigtig skov/skovkarakter
SØNDER
grønne bynære områder som binder landsbyerne sammen Veste
bevaringsværdige bygninger iflg. kommuneatlas 1990
23 17 22
SKIFTEVEJ
66
21
20
JEDS TED KLOS TE
18
særlige smukke miljøer
RVEJ
57 16
vigtige kig ud i landskabet problem områder
JEDSTED
74
1
30B 30A 63 10
sport og leg byskilt blokeret ud-indsyn Drivvejen Kongeå
3
vinmark indenfor landsbygrænsen landevejs karakter
HILLERUPVEJ
bygninger med særlig betydning ”Vilslev alle” specielt vigtige træer inde i byen
21
7
JED STE
EJ
17
TE D
EN
G
EV
ankomstvej med svækket karakter vej med landsby karakter vej med svækket landsby karakter
11
JE DS
SØ
E ND
35
21
22
JEDSTED
ER G
121
7
8
ARKE RNEM
19A 19B
125
119
54
115 10
LUCE
9
7
BJ
127 131
13 11
1
129 133
cykel-gangsti forløb Drivvejen forsømt stiforløb skolerute for de cyklende børn 1:3.000
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
11
Infrastruktur Veje Vilslev-Jedsted er er en vejklyngeby, hvor gård- og husbebyggelsen er grupperet omkring et fint slynget vejforløb. Forløbet er stort set uændret og er med til at give landsbyen sin fine landsbykarakter. Vejene er smalle ukantede asfaltveje med enten grus- eller græsrabatter. Nogle steder er vejen med midterstribe, hvilket svækker landsbykarakteren. Landsbykarakteren går i opløsning på nedenstående steder: - Vilslevvej på strækningen med cykelsti. Her får vejen et meget bredt profil med asfalt på både vej og cykelsti samtidig med, at området er meget åbent og uden store træer. - Den “røde plads” i krydset Kongeådal/Vilslevvej har ligeledes ikke landsbykarakter - området er meget åbent og materialevalget er for bymæssigt. - Jedsted Klostervej på strækningen med de nye parcelhuse. Her mangler en grønning, så der er kig til landskabet. Samtidig mangler der store træer, der kan give karakter til strækningen. - Jedstedvej har landevejskarakter, og på strækningen gennem byen fremstår vejen som en blanding af landsbykarakter og landevej. - Kongeådal fremstår som en landevej og har ingen karakter, der signalerer landsby. Udformningen appelerer ikke til at nedsætte farten, og det er et stort problem for de svage trafikanter at krydse Kongeåen over den smalle bro. I svinget Vilslevvej/Våesvej er der meget dårlig oversigt det er et vigtigt og farligt kryds. Landsbyen belastes en hel del af store landbrugskøretøjer. I de to sving ved henholdsvis Vesterbyvej 13 og Vesterbyvej 9 er der placeret skråtstillede betonblokke til at holde på jorden. Denne løsning er meget byagtig, mens en løsning med store sten vil passe bedre ind i miljøet. Se markering på kort. Stier Drivvejen løber gennem Vilslev-Jedsted - mest som en del af vejnettet og andre steder som egentlig sti. Den er dårlig skiltet. Stien, der forbinder Vilslev Spang med Vilslev er kun en trådt sti og usikker at færdes på for de mange, der krydser
12
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
over Kongeåen. Langs med Kongeåen er der en græs-sti, det til tider fremstår uplejet og næsten utilgængelig. Stien er dårlig skiltet. I det store privatejede skovområde er der ligeledes stier, der er meget utilgængelige. Samlet er der dårlige stiforbindelser i Vilslev-Jedsted ,og der er meget få muligheder for at gøre ophold ved bænke, selv om der er så mange smukke steder. Belysning Generelt matcher belysningen ikke landsbykarakteren masterne er for høje, hvilket signalerer omfartsvej. Samtidig har den ikke en æstetik, der passer ind i landsbykarakteren.
Grøn struktur og rekreative områder Kongeåen Den fineste kontakt til Kongeåen er i området mellem Vilslev Kirke og Vilslev Spang. Derudover er broen på Kongeådal et vigtigt sted i forhold til at opleve Kongeådalen, men her er oplevelsen noget sløret af bevoksningen i området. Derudover er der et lille grønt areal ned til åen med skur for lystfiskere. Stien der løber langs åen fra Vilslev Spang er ikke skiltet og til tider uplejet. Grønt område ved Jedsted Klostervej Området ligger hen som et uplejet område og rummer landsbyens kælkebakke. Området ligger fint i tilknytning til Drivvejen og det videre forløb til skovområdet med søen. Området har potentiale til bedre udnyttelse. Sportsplads/spejderhytte Sportspladsen ligger “pakket ind” af en tæt beplantning, der er i dårlig stand. I tilknytning til området ligger spejderhytten med bålplads. Området ligger i tilknytning til Kongeåen og har potentiale til en bedre udnyttelse. Skoven ved Jedsted Mølle Skoven er privatejet. Skoven er meget tæt og stierne noget tilgroede. Der ligger en fin sø inde i skoven. Området ligger som den eneste skov i nærhed til både Vilslev-Jedsted og
Gredstedbro og har udviklingspotentiale til ophold og bevægelse. Vadehavet Landsbyen ligger inde i landet, men bevidstheden om Vadehavet er til stede og mange bruger Vadehavet rekreativt. Kirkeområdet Kirken ligger synligt fra syd, men når man kommer fra nord, i svinget Vilslevvej/Våesvej, er kirken “pakket ind” i tæt skovagtig plantning, der ligger i aksen ud for Våesvej. Det er synd, man ikke får en velkomst med kig mod den smukke kirke. Ligeledes ligger parkeringsområdet foran kirken hen som et lidt tilfældigt område med belysning, der ikke matcher stedets karakter. Mod syd, langs med stendiget, mangler der opholdsmuligheder. Landsbyens træer og ophold/leg De mange store træer giver en fin grøn karakter til landsbyen - især i Vilslev. Et særligt træk i landsbyen er “Vilslevalléen” der anvendes med tætplacerede træer som allé/port op mod flere gårde. Landsbyen mangler et legeområde til børnene og fælles opholdssteder - steder der kan samle byens borgere.
“Hjertet” De to landsbydele Vilslev og Jedsted ligger omkring et omdrejningspunkt - vejen, Kongeådal. Vejen har ingen karakter eller identitet, der signalerer, at dette er omdrejningspunktet for en fin Vadehavslandsby - den fremstår som et ligegyldig og forladt område med en åben landevejskarakter. På den nordlige strækning ligger der boliger og omkring broen/Kongeåen ligger skolen, Brugsen og det gamle Andelsmejeri(boliger). Områderne foran de store bygninger har ingen karakter, men løber sammen med vejen. Derfor får vejen et alt for bredt profil og mangler landsbyskala.
De store bygninger og broen/Kongeåen har, i samspil med vejen, potentiale der kan bygges videre på, så der kan skabes et særligt “hjerte”/omdrejningspunkt for Vilslev-Jedsted med en fin landsbyidentitet.
Bygningskulturen Vilslev Kirke er et af de fineste eksempler på tufstenskirker på Ribeegnen. Kirken spiller en vigtig rolle for landsbyidentiteten. I Vilslev er det særligt kendetegnende, at der er så mange velbevarede tre- og firlængede gårdanlæg langs det slyngede vejforløb - ofte i fint samspil med store træer. I Jedsted er det knap så tydeligt et træk med gårdene, men der er flere meget fine eksempler på gårde langs vejforløbet. Samlet rummer landsbyen mange bevaringsværdige træk med en samling af fine eksempler på marskegnens byggeskik. Mange af bygningerne er i hovedtræk velbevarede, men flere af dem fremstår i dag med vinduer og tagbeklædning, der stilmæssigt ikke passer til bygningsarktekturen.
Kultur og turisme I landskabet omkring Vilslev-Jedsted findes den største koncentration af vinproduktion i Danmark. Det er ikke markedsført, men det har et stort potentiale for udvikling af turisme og identitet omkring. I og omkring landsbyen er der både billedhugger, billedkunstner og keramiker - ligeledes et potentiale til udnyttelse i forhold til identitet og besøgende. Drivvejen er i dag en benyttet vandrevej/sti, men der mangler opholds- og overnatningsmuligheder langs ruten. Fiskeri langs Kongeåen er udbredt blandt lystfiskere, men forholdene kunne være bedre. Her tænkes på overnatning, fiskerenseplads og ophold.
Bindinger Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har indgået en aftale om regulering af bebyggelse i Ribemarsken. I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til bebyggelse i området, der ligger inden for aftaleområdet. (Se afmærkning af området på bindingskort(bilag 2)). Området vest for landsbyen ligger inden for kystnærhedszonen. Exnerfredningen ved kirken omfatter arealer helt frem til Vilslevvej og til Kongeåen. Kirkeomgivelsesfredningen dækker store arealer i landsbyen og i landskabet syd og vest for. Hele landsbyen og landskabet omkring Kongeåen er udpeget til bevaringsværdigt miljø. Der er flere jord- og stendiger omkring landsbyen. Der er kildepladszone i Vilslev. Læs mere herom i kapitlet ”Bindinger” bagerst i landsbyplanen.
Et særligt træk i Vilslev-Jedsted er grønninger, der dels skaber kig på tværs i landsbyen og dels sikrer kig ud i landkabet og kontakt hermed. Grønningerne styrker landsbykarakteren
Smukt eksempel på “Vilslev allén” - de korte alléplantninger op mod flere af gårdene med tætplantede røn. Her på Forbrovej
Kig ad Vesterbyvej mod Vilslevvej - landsbykarakter og store træer
Svækket landsbykarakter på Jedsted klostervej- der mangler grøn karakter og store træer
Svækket landsbykarakter. Vilslevvej med cykelsti/fortov og uden grøn karakter
Svækket landsbykarakter - “Den røde plads”. Området er meget åbent
Brugsen med kig mod broen, hvor der er kig mod ådalen
Landsbykarakter på Nørrebyvej samt de karakteristiske store træer
Område med spejderhytten ved Kongeåen/Kongeådalen
Slået sti langs Kongeåen
Kig ind i den privatejede skov mellem Vilslev-Jedsted og Gredstedbro
Bevaringsværdig gård på Jedsted Klostervej (ikke udpeget i Kommuneatlas)
Præsteboligen på Vilslevvej er et fint eksempel på en bevaringsværdig gård
Bevaringsværdigt hus på Vilslevvej
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
13
R E S T A S IND Generelle indsatser Overordnet er Vilslev-Jedsted en meget velbevaret landsby, og derfor er det de små indsatser og heriblandt egne indsatser, der anbefales til at styrke og bevare den. Stier Der mangler oversigtsskilte over det lokale stinet. Der kan placeres skilte ved f.eks. Brugsen og ved kirken, da det er naturlige udgangspunkter for en gåtur. Drivvejen Der mangler bænke til ophold undervejs langs stien, og der mangler opholdsplads ved Jedsted Mølle. Derudover vil det være fint at supplere med beskrivelser undervejs på stien og gerne mulighed for at downloade oplysninger til mobiltelefonen. Øvrige stier og ophold Der er et stort ønske om at få retableret den gamle ”Kirkesti”, at få etableret en ”Kongeåsti” langs hele åforløbet og at få etableret en sti langs sommerdiget. Som indsats i skoven anbefales det, at man sammen med ejeren søger midler til etablering af et stisystem og bænke samt udtynding. Shelterplads Der mangler overnatningsmuligheder til cykelturister, folk på Drivvejstur, skoleklasser og andre, der ønsker en primitiv overnatning. Derfor anbefales det at etablere en overnatningsplads, med shelters og bålplads samt toiletter i skovområdet langs Jedsted Klostervej vest for Jedsted Møllevej. Det er naturlige rammer til et sådant sted. Grønninger og store træer De grønninger, der er i Vilslev-Jedsted, betyder overordentligt meget for hele landsbyidentiteten. Det er derfor vigtigt, at de i fremtiden fredes og fremstår som uindhegnede græsrum – blot til ”pynt” eller til afgræsning. For at understøtte landsbyens grønne karakter anbefales det, at store træer bevares, og at der plantes træer i græsrabatter og private haver for at styrke den grønne karakter. Kunst Det kan anbefales at promovere kunstnerne i landsbyen. Der er både en maler, en keramiker og en skulptør. Der kan
14
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
arrangeres kunstudstillinger evt. i samarbejde med andre Vadehavskunstnere. En promovering af kunsten kan også tiltrække andre kunstnere.
VISION Visionen er at binde Vilslev-Jedsted fysisk sammen via nye indsatser omkring Kongeådal/Vilslevvej – skabe et stort ”spænde” der holder sammen på landsbyen. Det gøres dels ved at tilføre nye byggegrunde omkring Vilslevvej ved ”Den røde Plads” og forskønne den del af vejen, dels ved forskønnelse af Kongeådal, nye aktiviteter i Brugsen og Andelsmejeriet samt etablering af ”Aktivitetsgården” og lege/aktivitetsområdet. Derudover foreslås etablering af ”Seniorgården” med seniorboliger, hvor skolen ligger i dag. Det er samtidig visionen at styrke stisystemerne og Drivvejen, så der skabes et sammenhængende stinet med gode muligheder for ophold undervejs. Med visionen styrkes Vilslev-Jedsteds tilknytning til Kongeåen – dels med tilgængelighed og dels med ophold.
Vin I Vilslev-Jedsted findes landets største koncentration af vinavlere omkring en landsby. Det kan udnyttes ved at promovere landsbyen som vindistrikt. Der kan skiltes ved vinmarker, små traktorer kan køre folk rundt til de forskellige gårde, der kan etableres vin-demonstrationsmark ved Brugsen, et vinhus i en del af bygningen, og der kan arrangeres en årlig vinfestival. Majsmarker Projekt ”labyrint”, hvor 1-2 majsmarker, hvert år i forbindelse med høsten, omdannes til gigantiske labyrinter. Det kan tiltrække børn og barnlige sjæle. Nye udstykninger Ud over de foreslåede boligudstykninger ved Vilslevvej, der er beskrevet på side 20, er der en mulighed for at anlægge yderligere boligudstykninger i området ved Langbjergvej / Kongeådal. En boligbebyggelse på dette sted skal følge de principper for bebyggelse, som kendetegner Vilslev.-Jedsted. Det vil sige, at husene skal orientere sig ud mod de to veje med grønne forhaver og træplantninger ved boligen. Det er vigtigt at den lokalplan, en sådan udstykning vil kræve, stiller krav til at Vilslevs landsbykvaliteter kan genfindes i bebyggelsen. Det kan være krav til husenes proportioner og materialevalg, fælles grønninger, placering og valg af træplantninger ved husene og/eller i græsrabatterne. Det er meget bevidst, at der ikke udlægges arealer til erhverv, da det ikke harmonerer med landsbymiljøet. Det er nærliggende at placere erhvervsområder i nabobyen Gredstedbro.
DRIVVEJEN
VILSLEV
KIRKELØBER ”SPÆNDET” AKTIVITESPUNKTER LANGS DRIVVEJEN AKTIVITESGÅRDEN
JEDSTED
inspiration til majs labyrint
DA
RU
MV E
J RM A KJÆ RKE N
VÅESVE J
ULKJÆRVEJ
MARK
ARKE RNEM
LUPIN
LUCE
EN
N
HØ EL
EJ JV R VA
G MØ
DE VE
AR
KE
ED HV
N
AR
KE
N
E VR HA
MA
RK
EN
EB
YVE
J
MA
RK
EN
NG
VER
GA
KLØ
EN
VEJ
J MA
FORBRO
EN
C
TER
RR
RK
NØ
MA
VE J
E MU
AR
KIFT EVEJ
SM KE
DV SA N
EJ
EJ
ÅV SK R
EN
OD
DE
N
LER
BRANDV
NG
GU
KE
VESTERBYVEJ
LSGA ANDE
GA
J
AR
E YV
PSM
RB
NE
DE
ER ST
SEN RK
E
J
D GA
NEVE
R TE
MÅDE
S VE
VEJ
VILSLEVVEJ
LTEN AMBO
EN
B
GRØN
A SM
VEJ UDEN NAVN
A
N SØ
OM BL
EJ
N
RØRS
J VE AA
3 JEDSTED
KONG
EJ EV EJ
MAJS LABYRINT
AN SP
MØLLEVEJ
G EN
RVEJ
KROV
ER
KLOSTE
L
JEDSTED
G
JED
INDSATSKORT Landsbydele
G LAN
RG BJ E
STE
VEJ
gammel kirkesti SØNDER
vigtig skov/skovkarakter
Veste
SKIFTEVEJ
Kongeå
JEDS TED KLOS TE
bygninger med særlig betydning specielt vigtige træer
RVEJ
JEDSTED
Ny plads/bro (byens spænde) Drivvejen Kongeå’s sti (slået) Den lysende sti Plant store træer i forhaven for at styrke landsbyprofilen aktivitets indslag langs Drivvejen Kirkeløber (ny ankomst) HILLERUPVEJ
Byggegrunde
JED STE
EV
EJ
Landsbydele EN
G
Ny profil med vejtræer
TE D
ND
EV SL VIL
SØ
EÅDA
JE DS
ER G
MS
L VA
BJ
SVEJ
N KE
BLO
AR GM BY
EM
GHED
EJ DV
VILSLEV
GM
ROLI
HO
RU
Vinmark-showcase Ny landsbygård (aktivitetsgården) Drivvejen Brugs- og vingård (aktivitesgården)
Seniorgården Lege og aktivitesplads for børn og unge Nedrivning af eksisterende bygninger
1:3.000
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
15
R E B Ø L E K R I K S T A S IND
Nye parklamper
kirke
1 2
mindesten
Vilslevvej
kirkeløberen
4
Nyt vejforløb
3 Den lysende sti 4 Grønning informationspunkt for Drivvejen
strejflys langs sti under allé
Præstegården
Spanget
Forsamlingshuset eks. på Vilslevallé
Plan over kirkeområdet mellem spang og kirke
16
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
A) Kirkeområdet Det er tanken at skabe en visuel kontakt fra landsbyen til kirken samtidig med at de trafikale forhold forbedres. Derudover er det tanken at skabe opholdsmuligheder ved ådalen samt en sikker stiforbindelse over Spanget.
snepryd - chinodoxa
lysende sten på asfaltsti
1) Vilslevvej/Vesterbyvej Hvor Våesvej munder ud i Vilslevvej/Vesterbyvej etableres fuldt stop, og Vilslevvej rettes ud, så den får et ubrudt forløb gennem landsbyen. Med disse enkle midler fjernes den hurtige og farlige trafik rundt i svinget, hvor oversigtsforholdene er dårlige. Samtidig får man, ved ankomsten til landsbyen, en smuk visuel oplevelse, hvor man lige stopper op og får det fine kig op mod kirken (se nedenstående). 2) ”Kirkeløberen” ”Kirkeløberen” fremstår ved at udnytte de eksisterende rammer og skabe et kig mod kirken. Beplantningen udtyndes, så kun de bedste træer står tilbage. De store træer opstammes, så der sikres kig mellem stammerne op til kirken. Træerne står på en bund af græs. I græsset sættes ca. 20.000 snepryd, så det vil stå som et blåblomstrende tæppe i det tidlige forår og ellers som en grøn løber op mod kirken. Det anbefales, at der placeres nye parklamper langs kirkens grusplads - belysning med et afskærmet lys, så det ikke forstyrrer med blændende effekt.
træbænk langs kirkemur (gerne lang) “Kirkeløberen” - fremtidig kig mod kirken med opstammede træer, græsbund og snepryd
lys stenmelssti tilsat lysabsorberende sten “Den lysende sti”
3) ”Den lysende Sti” Over Spanget etableres der en ca. 1,5 m bred sti bestående af lyst stenmel – et enkelt løsning, der lyser svagt op i mørket og samtidig ikke forstyrrer nattehimlen og det sårbare landskab. Under alléen ved Vilslev Spang og langs stien ved kirkemuren frem mod Sønderbyvej etableres strejflys, der sender lys ud langs stien, så der er et svagt og fint ledelys hen over stenmelet. 4) Ophold Ophold med kig ud over ådalen er et stort ønske. Der etableres lange træbænke langs kirkemuren.
strejflysspots plaseret langs eksisterende sti
Den lysende sti i måneskin
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
17
M U R T N E INDSATS C træplantning langs Kongeådal (vejen) “Seniorgården” Brugsen/Vingården
1
2
vindemostrationsmark pergola Vinmark hos August Kruse - inspiration til vindemonstrationsmark ved Brugsen
5
siddetrappe
B) Landsbyens nye centrum – ”spændet” ”Spændet” er den store indsats, der skaber et nyt fælles omdrejningspunkt for landsbyen, der samtidig binder Vilslev-Jedsted fysisk sammen. 1) Skolegrunden Skolegrunden er sat til salg. Det vil styrke området at få tilført seniorboliger. Det anbefales, at skolen rives ned og den nye bygning udføres som en nytolkning af marskgården, hvor de oprindelige proportioner indføres tilført ny materialeholdning. Det vil bygningsmæssigt passe smukt ind i skalaen med en ”Seniorgård” med lejligheder(ejer, andel eller leje) rundt om en fælles grusplads. 2) Brugsen/”Vingården & Bropladsen Området tilføres en ny identitet, der skaber nye muligheder for ophold og arrangementer samt bedre forhold for de svage trafikanter. Brugsen kan i fremtiden danne rammen om nye aktiviteter. Det vil være oplagt at lade Brugsen danne rammen om salg af vadehavsprodukter samtidig med, at noget af bygningen kan fungere som ”vingård” med udstilling, foredrag, vinsmagning, udgangspunkt for vinture m.m. Derudover kan man lade marken vest for Brugsen danne rammen for en vin-test-mark. Udlejning af kanoer og kajakker samt salg af madkurve til sejlende og fiskere kan også være en del af aktiviteterne. Området foran Brugsen fornys og ændres til en kostet betonbelægning med få træer, der plantes i huller indram-
18
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
met af galvaniseret stål. Ved gavlen forlænges huset med en konstruktion som pergola, hvor der vokser vinranker opad – et stille rum til ophold/vinsmagning/udkig m.m. I forlængelse af dette område fortsætter belægningen som et spor i kostet beton langs vejen og derfra løber der en ”siddetrappe” udført i træ ned ad skråningen. I forlængelse heraf udføres en udvidelse, som et ekstra rum - “Bropladsen”- der hægtes på broen, så der skabes en fin pladsdannelse – tilsammen dannes det nye pausested i landsbyen, som kan bruges i forbindelse med bl.a. vinarrangementer, dans ved kongeåen, byfester m.v. I forbindelse med broen kobles der et kanoop- og nedsænkningssted på broen for foden af trappenedgangen sydvest for broen. 3)”Mejerigården” Der arbejdes på at få en permanent udstilling om laksen ind i det store midterrum i det gamle mejeri. Rummet kan evt. samtidig bruges til at etablere en udstillinger med de lokale kunstnere med f.eks. andre vadehavskunstnere. Fra Mejerigårdens grund skabes der kig ind i det nye aktivitetsrum på spejdergrunden 4) Spejdergrunden, lege- og aktivitetsområde Spejdergrunden udlægges til landsbyens aktivitetsrum med f.eks. naturlegeplads, svævebane, klatretårn og crossfit. Det
Bropladsen
anbefales, at området udvikles i samarbejde med de unge i landsbyen og spejdergruppen, så deres interesser kan tilgodeses i et fælles projekt. Når Aktivitetsgården bliver en realitet flytter spejderne derover og spejderhuset rives ned. 5) Ådalen Ådalen er med tiden groet til, og det slører kvaliteterne i området, så det anbefales at tynde i beplantning, så kig mod kirke og landskab styrkes.
kano- og kajakrampe
4 lege- og aktivitetsområde
3 “Mejerigården”
Sager der vedrører Kongeåen og dens nære omgivelser er oftest omfattet af arealbindinger der spænder over en eller flere love. Lovene der er i spil er typisk: -Vandløbsloven -Naturbeskyttelsesloven -Bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder -Planlovens bestemmelser omkring aktiviteter i landzone -Tinglyste deklarationer og fredningsbestemmelser -Byggeloven
6 “Aktivitetsgården”
boldbane Det er derfor vigtigt ved nye aktiviteter langs Kongeåen at gå i dialog med Esbjerg Kommune så tidligt i processen som muligt, så et optimalt forløb sikres.
parkering
Kongeådal
Kongeåen
Plan over landsbycentrum - “Spændet”
beton og skinnende flader eksempel på“Landsby poesi”
kostet beton
vintønde med blomster
snepryd - chinodoxa
trætrapper og rækværk
Inspiration til den nye marskgård - både “Seniorgård” og “Aktivitetsgård”. Gården er tegnet af arkitekt John Pawson
6) ”Aktivitetsgården” Aktivitetgården er landsbyens hus, der kan rumme alle foreninger i lokalsamfundet og aktiviteter som mødested for dagplejemødre, udlejning til ophold/overnatning for fiskere, udlejning af mødelokaler, foredrag mv. Samtidig er det vigtigt, at Sognearkivet bliver en del af Aktivitetsgården. Aktivitetsgården skal ikke være en konkurrent til forsamlingshuset, der bl.a. fungerer som landsbyens ”festhus” og sociale mødested. Placeringen i forbindelse med sportspladsen og spejdergrunden er valgt udelukkende, pga. det er det sted i landsbyen, hvor det er muligt at samle aktiviteter for hele familien og dermed styrke landsbyen nye centrum – ”spændet”. Med en placering her skabes der samtidig en naturlig port ind til landsbyen med bygninger på hver side af vejen. Ved opførelse af et sådant hus anbefales det, at der udføres en nytolkning af marskgården, hvor de oprindelige proportioner indføres tilført ny materialeholdning. Det vil være oplagt at skabe et overdækket opholdsareal med plads til bål og grill med udkig til åen og den nye legeplads – til både spejdere, fælles madlavning, fiskere, unge o.s.v. Foran og i forlængelse af Aktivitetsgården plantes træer i græsrabat ,og der skabes mulighed for parkering på armeret græs.
Kig mod Brugsen og den nye plads i forbindelse med broen
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
19
J E V V E L S L DSATS VI
IN
4 m.
privathave
privathave
vejtræer i græsrabat 1 m. 2 m.
1 m. eksisterende vej med ”landsby poesi”
2 m.
kig til grønning 5 nye byggegrunde
græs
C) Vilslevvej / ”Den røde Plads” og nye udstykninger
HQ
VTC
Nye udstykninger Der foreslås udlagt nye udstykninger langs Vilslevvej for at styrke en sammenhængende landsby. Der udlægges 5 parceller nord for Vilslevvej, hvor der etableres en kile, der løber ind til Vilslevvej som en grønning, der sikrer kig ud i landskabet. Det anbefales, at forhaverne skal være grønne, og at der skal plantes træer som f.eks. røn, eg eller bøg i græsrabatten eller i forhaver.
træplantning langs Kongeådal og nyt vejprofil
kig til å landskab
20
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
nyt profil langs Kongeådalen muligvis med flere træsorter og “landsby poesi”
Vilslevvej og Den røde Plads Langs Vilslevvejs nye udstykninger udlægges der ca. 2m græsrabat med plads til spredt træbevoksning så som eg, bøg, sølvpopler og røn placeret uden system. Hvor den dobbeltrettede cykelsti kommer ind fra øst, fortsætter den over ”Den røde Plads”, så cykelstien mod vest ligeledes er dobbeltrettet – det virker logisk i forhold til transporten gennem landsbyen. På den eksisterende cykelsti nord for Vilslevvej tromles der ”grus” ned i asfalten, så den fremstår som en grussti, der fungerer som fortov. Med dette udtryk vil vejen visuelt virke smallere, og sammen med græsrabatter og træer i både rabatter og i forhaver, vil landsbykarakteren opstå på dette sted i landsbyen og dermed understøtte sammenhængen. Asfalten ved ”Den røde Plads” rundes af i svinget og ligeledes rundes den af ved det nye fortov.
Kongeådal Kongeådals brede profil ændres ved at omdanne grusrabatter til græsrabatter og plante træer, så der skabes en allévirkning. Der plantes, hvor pladsen tillader, i et tilfældigt mønster med almindelig røn, seljerøn og naur, der med tiden stammes op, så landbrugsmaskiner kan passere under trækronen. Hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til maskintrafik, kan der evt. efterlades et smalt grusspor på ca. 50 cm på hver side af asfalten, inden græsrabatten starter samt en vigeplads i hver side af vejen. Kongeådal danner sammen med Kongeåen de særlige strøg, der binder Vilslev og Jedsted sammen og inspireret af lyset, der spejles i vandet, er det tanken at overføre denne poesi til Kongeådals belægning enten som nedstøbte glasstykker, reflekterende asfalt eller glaserede teglfliser der ligger som spor i asfalten og fanger lyset. Det giver samtidig vejen sin egen karakter med et unikt ”landsbygulv”.
Forslag til belysning Når belysningen i landsbyen med tiden skal udskiftes, anbefales det, at anvende “Vadehavslampen”,der består af en træmast med en energivenligt armatur. Det er et belysningselement, der foreslås anvendt i alle vadehavslandsbyer i Esbjerg kommune.
armatur med arm
armaturet monteres direkte på masten
Egne indsatser Bygninger Mange af bygningerne i Vilslev-Jedsted er bevaringsværdige og vigtige i opfattelsen af hele landsbymiljøet – det er disse, der sammen med vejstrukturen og den særlige grønne karakter med de store træer i forhaverne og grønningerne, der er hele rygraden i landsbyen. Det er derfor vigtigt at de renoveres i den rette ånd med det rigtige tag, de rigtige vinduesproportioner og sprosser samt at detaljer bevares. Ved udbygninger er det vigtigt, at disse er i overensstemmelse med bygningens proportioner. Der kan søges støtte og vejledning ved Esbjerg Kommunes Byfond – læs mere under Fonde. Private haver Der skal lyde en opfordring til alle haveejere om at bevare de store træer og forhaverne som grønne rum uden for høje hække, der skærmer af for de mange smukke ejendomme. Vigtigt er det, at der plantes træer, der kan vokse sig store og dermed bidrage med den smukke grønne identitet til landsbyen. Forhaver med granitskærver og meget lidt beplantning hører ikke landsbyen til, men forstadens boligområder. Der kan opnås alléeffekt, hvis grundejerne er enige om en fælles træplantning i forhaverne.
Fint eksempel på bevaringsværdigt miljø, der bidrager til landsbymiljøet med de store træer, den åbne forhave, grusindkørsel samt en velbevaret bygning
bevaringsværdig bygning, der er igang med en gennemgribende renovering - kun taget mangler. Huset står i smukt samspil med den åbne karakter med fælles græsareal
Smuk og enkel karakter med plæne og grusareal foran det meget velbevarede/renoverede hus
Eksempel på en gruppe gårde, græsrabatter og plæner/grønninger samt store træer
Den velbevarede præstegård med den enkle grusgårdsplads
Eksempel på gård, hvor man er gået igang med renoveringen - forskellem er tydelig!!
Græsrabatter Græsrabatterne bidrager også med den særlige landsbyidentitet. Der er flere steder, hvor der er grus i rabatten og det giver et goldt udtryk, der ikke matcher landsbyens karakter. Der skal lyde en opfordring til boligejerne om at så græs i rabatterne uden for deres boliger. Alternativet er, at der sendes en anmodning til Esbjerg Kommune, hvis det er offentlig jord, om en omlægning af grusrabatter til græsrabatter.
armatur Milewide uden arm
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
21
R U T A N SKYTTET
E B 1 G BILA
Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.
Søer og vandløb I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.
Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter. Engene trues hovedsageligt af dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter. Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne.
Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m.
Moser Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Overdrev Ejere af overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.
Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.
Den privatejede skov med sø udgør det eneste skovområde ved Vilslev-Jedsted. Et fint rekreativt område med mange muligheder. Her et kig ud over søen mellem grenene.
Internationalt naturbeskyttelsesområde Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt vådområder af international værdi. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder gælder et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, og der må ikke igangsættes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, områder er udpeget for at beskytte. Beskyttelsen kan kun fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der ikke er alternativer.
Kongeåen løber som det store landskabstræk gennem Vilslev-jedsted.
22
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
vfo l
dve j
Da rum
Møgelhøj Agre
Risagre
Møgelhøjve j
Kær
ve j
f To en ark
Våesvej
m Val
en ark gm By
Forbrovej
Skr åve j
Sa nd
ve j
Vilslev by
Rørs kiftev ej
Vil sle vv ej
Kong
d te ds Je
ådal Konge
V
K
ng pa
Sandkær
j ve er st lo
ej ev
S ev lsl Vi
Sø
g en er nd
eå
Jedsted Mølle vej
yvej
ar jsm Ma
en ark uem
j yve reb Nør
Vesterb
vej jær Ulk
vej ed ov
ken mar
eH
en emark
in Lup
n
rd Va
ft e rø
Lucern
g te
gm Ru
Bje rgv ej
Spangholm
Vilslev Landområde
Jedsted By
Langbjergvej
Beskyttet natur Eng Mose
Vestervang Jeds ted K lo
Overdrev Strandeng
Smalkær
§ 3 beskyttet vandløb
Storskevang
Fredskov Hillerupvej
Skov Skovbyggelinier Sø- og åbeskyttelseslinier
5 m kurver
En g
Bredkær
Je ds te d
1 m kurver
ev ej
Internationalt naturbeskyttelsesområde
iftevej Søndersk
§ 3 beskyttet sø
sterv e
Je ds te dv ej
Møllevang VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
23
j
R E G N I D N I B 2 G A L I B I Vilslev-Jedsted og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, og åbeskyttelseslinie, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Ændringer inden for disse områder kræver Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Inden for en afstand af 300 meter, må der derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger i kategori 1-5, skal sikres bevaret i forbindelse med tiltag i området. De bevaringsværdige bygninger er udpeget i henhold til Ribe kommuneatlas (1990)). Siden udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle.
24
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
Kirken ligger på smukkeste vis i kontakt med Kongeåen - her ses den trådte stiforbindelse over til Vilslev Spang
Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet.
Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har indgået en aftale om regulering af bebyggelse i Ribemarsken. I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til bebyggelse i områder, der ligger inden for aftaleområdet.
Risagre
Møgelhøj Agre rum Da
Møgelhøjve j
Kær
j ve
f To vej ed ov
en ark gm By
j yve
en ark uem
Sa nd
Skr åve j
Vil sle vv ej
ådal Konge
Fredede fortidsminder
lo j ve er st
Sandkær
ng pa
Exnerfredning
Ve stergade
K
ej ev
S ev lsl Vi
Sten- og
ng re jorddiger de n Sø
d te ds Je
Bindinger
eå
vej Måde
Kong
Jedsted Mølle vej
Rørs kiftev ej
Vilslev by
ve j
Vilslev by
en ark jsm Ma
m Val
yvej
Gred
Gredstedbro
Forbrovej
Vesterb
vej jær Ulk
eH
ken mar
en emark
rd Va
reb Nør
in Lup
n
Lucern
ft e rø
Våesvej
g te Bje rgv ej
Spangholm
Kirkebyggelinie
Vilslev Landområde BINDINGER
Jedsted By
Langbjergvej
Kirkeomgivelsesfredning Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdigt miljø
Vestervang
Vejledende lugtgeneafstand til samlet bebyggelse Vejledende lugtgeneafstand til byzone
Smalkær
Indvindingsopland til vandværker
Storskevang
Kystnærhedszone Hillerupvej
Aftale om bebyggelse i Ribemarsken Fredede områder
§ 3 beskyttet vandløb 1 m kurver 5 m kurver
Bredkær
Je ds te dv ej
Møllevang
Je ds te d
§ 3 beskyttet sø
En g
ev ej
Skov
iftevej Søndersk
Kildepladszoner
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
25
R E D E H G I L U M E T T Ø
T S 3 G A BIL
Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen:
LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Ansøgningsfrist: Der kan ansøges 6 gange årligt i forbindelse med LAG-esbjergs bestyrelsesmøder. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk
klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk
Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk
Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug. Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’ lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. ’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling. Læs mere på www.realdania.dk
Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål. , særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning.
Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk
Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket
26
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr. 100.000,- og til større projekter på over kr. 100.000,Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk
Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Ansøgningsfrist: Løbende.
Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk
Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. trygfonden.dk Danmark, Norden, EU og øvrige lande.
Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende
Yderligere støttemuligheder kan findes på www.tilskudsbasen.dk som er en omfattende database
Spor i landskabet Hvordan skaber man adgang ud i naturskønne arealer, hvordan får man lavet aftaler med lodsejeren og får markeret ruterne? Projekt ’Spor i Landskabet’ samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, Landbrug og Fødevarer m.fl. og giver gode råd og tilskud til realiseringen af stier i det åbne land. Fra 2010 og de næste 5 år er der afsat midler til realiseringen af 350 spor i landskabet. Ansøgningsfrist: Løbende Yderligere information: www.spor.dk
på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.
P O H S K R O W A R F T A T O N 4 BILAG Hjertet • udsigtsplads mellem å og brugs - cafe, ude danseplads, solnedgangsbænke • skolen rives ned og der bygges nye boliger • dele af skolen rives ned og omdannes til landsbytorv, resten af bygningerne bruges til lejerskoler m.m. • brugsen ønskes bevaret og gerne styrket • der er udarbejdet et projekt af Esbjerg Kommune og naturskolen. • Foreningerne i byen ønsker at gøre brug af lokaler på skolen - aktiviteter samles på skolen(liv). • der bør være mere åbent ud mod vejen ved skolen - et nyt grønt torv ønskes. • området bruges som byens centrum og skal danne ramme om diverse arrangementer og til udstillingsrum for byens kunstnere • klubhus renoveres og der bygges overdækket plads til kanoer(det er der afsat penge til, så det kommer (lejes ud til de lokale, men kunne også udlejes til f.eks skoler) og shelters til primitiv overnatning med vand og toiletforhold samt bålplads • ønske om bedre optagningsplads til kanoer • ældreboliger (bevare østfløjen med gymnastiksal og skolekøkken til vandrehjem/lejrskole) • markering af parkeringsplads ved Brugsen • nationalparkinfo på skolen • Bypark, overnatning for fritidsfolk (ridecenter, fiskere), byfest, byens samlingssted, stor legeplads, flytte spejderne og sporten op til centrum af hjertet eller ved skolen eller sportspladsen – samle funktioner på ét sted (mangler et sted til børn og unge) • Arrangere landsby torvedage, med alt godt fra landsbyen, vin, kunst, mad, håndværk m.m. • renovere parkeringsområdet ved spejderhus og sportsplads Stier • ønske om lys på kirkestien fra Spangen til Nørrebyvej • ønske om at retablere den gamle kirkesti fra Sønderengvej bag om huse over mark til Kirken • ønske om sti fra Gredstedbro til “bid1” langs Kongeåen gennem skoven(privatejet) og ellers fra kyst til kyst er den store vision • Drivvejen/stien: ønske om bænke flere steder, bl.a. mellem åen og Brugsen, og siddepladser ved Jedsted Mølle samt beskrivelser undervejs af særlige elementer • ønske om cykelsti gennem resten af byen og ud af Våesvej • ny cykelsti i Vilslev ønskes forskønnes/brudt så den ikke ligner en motorvej gennem landsbyen. • retablere sommerdiget og etablere sti herpå frem til diget. • toiletter langs stier • udbygning af cykelstinetværk (Kongeådal+Vilslevvej) • forbedre ankomsten ved diget, med evt. gelænder langs trappen. • et problem, der etableres stier, der ikke vedligeholdes!!
Borgermøde i forbindelse med udvikling af landsbyplanen - alle der står op på billedet er født og opvokset i Vilslev-Jedsted
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
27
Trafik • broen v. Kongeådal er for trang - ønske om ekstra gang- og cykelbro. • forvirrende for cyklister ved den “røde plads” i krydset Vilslevvej /Våesvej og Kongeådal - skiltningen er misvisende og der mangler belysning på cykelstien • beholde busforbindelse rute 45 • forskønnelse ved indfaldsvejene - pynte lidt op ved byskiltene • Farligt kryds ved “Helge” (???) • Jedsted Klostervej den mest børnerige vej i landsbyen, måske skulle den være en stillevej? • Der er også mange børnefamilier ”på bjerget” (Bjergvej?) Ønske om gadelys. Byforskønnelse/miljø • det oprindelige miljø med grønninger og store træer skal bevares og styrkes • generel forskønnelse af hele området omkring “hjertet” - både bygninger og grønne elementer • forskønne Kongeåslusen • ansætte en landsby pedel, for at sikrer vedligehold af tiltagene i landsbyen. Grønne elementer/ophold • bevare tværkig i landsbyen • Jedsted Grandelaug ejer jordstykke, hvor der ud over kælkebakken kan etableres andre indslag • hegn omkring sportsplads: vedligehold, andre ønsker nyt hegn, • ønske om bænk -bord/bænk ved stendiget ved kirken mod spanget og bord/bænke på kirkens areal • skabe fint udsyn til kirken både ved kirken men også ved Kongåbroen - tynde ud i beplantning • skabe en naturlegeplads ved kælkebakken • åbne op så der bliver mere indkig til sportspladsen - synliggøre aktiviteterne Rekreative tiltag • styrke forholdene for lystfiskerne, med en bedre fiskerense- plads og evt. mulighed for at parkere campingvogne, campers et par dage. • bedre overnatnings muligheder for jagtselskaberne, evt. med mulighed for camping (gøre brug af eksisterende forening af landmænd som har marker der lejes ud) • mere fokus på indretningen af Drivvejen, ala den spanske model • kombinere Drivvejen og historie fortælling • styrke forholdene for cyklerne generelt, så det bliver en mere cykelvenlig landsby! • kanoudlejning i forbindelse med aktiviteter i hjertet. • Udarbejde et info skilt med det lokale stinetværk og særligt gode steder • Ville egentlig gerne bruge søen ved Jedsted mere – området har engang været mere åben, men der var problemer med at unge fra Gredstedbro kom kørende på knallerter for at hænge ud, og de svinede i området. Beplantningen om søen fik derfor lov at gro til igen for ikke at ”invitere”. Kreative indslag • promovere kunsten noget mere - der er August Kruse(maleri), Randi Andersen(keramiker) og Leif Jacobsen(skulptør) • promovere byen som vindistrikt - landets største koncentration af vinavlere omkring en landsby (TV) - skilte ved vinmarker, små traktorer kan køre folk rundt - vin info inde i Vilslev.... • arrangere vinfestival • synlig gøre at det er en landsby med en kreativ kerne, ”den kreative landsby ved Kongeåen” • synliggøre/fortælle den dansk/tyske grænsehistorie ved Kongeåen
Kig ind i kunstner August Kruses atelier i hans færøhus. Der er flere arbejdende kunstnere i Vilslev-Jedsted
28
LANDSBYPLAN
VILSLEV-JEDSTED
Erhverv • gøre plads til små-erhverv • renovere og styrke forsamlingshuset Byggegrunde/boliger • ønsker om byggegrunde og markedsføring af byggegrunde til salg på Esbjerg Kommunes hjemmeside - også de private grunde. • der ønskes ikke bebyggelse syd for Vilslevvej • byudvikling mellem Forbrovej og Møgelhøjvej • seniorboliger m. fællesareal og samlingslokale • der er behov for flere lejeboliger til familier, der vil prøve kræfter med landsbylivet • der ønskes udstykninger, men med maksimalt 2-5 huse per udstykning, for at undgå ”Darum effekten” med store selvstændige villaområder. • Unge familier er interesserede i at bo her – står på venteliste, og det har ingen betydning at skolen er lukket
STYRKER • rekreativt område i skoven • mange små afstikkere ved Møllen • smukke vejforløb • mange velholdte bygninger • fantastisk område til primitiv lejrplads ved skolen/Kongeåen • glade for det gode sammenhold i landsbyen og brugsen er et fint samlingssted • Kongeåen og stien er et helt fantastisk sted • tofterne i landsbyen er smukke • dejligt at Vilslev Spang er noget særligt - vi er stolte af at vise det frem og så gå over forbi kirken SVAGHEDER • området fra Vilslevvej til Jedsted Klostervej ved skolen/brugsen/mejeriet trænger til et løft • marken foran præstegården skulle anlægges med ny hæk og et anlæg med rododendron og buksbom og så flere borde og bænke - samlingssted • Vesterbyvej 15 - huset stjæler en fantastisk udsigt • Der mangler gelænder ved trappen på diget samt affaldsbeholder • Kongeå området trænger til et løft • arrangere vinfestival • synlig gøre at det er en landsby med en kreativ kerne, ”den kreative landsby ved Kongeåen” • synliggøre/fortælle den dansk/tyske grænsehistorie ved Kongeåen
En gåtur langs Drivvejen - her ved Jedsted Klostervej på vej mod skoven.
VILSLEV-JEDSTED
LANDSBYPLAN
29
Esbjerg Kommune Vej og Park Helene Plet arkitekt og Ketner Olsen arkitekter Design, illustrationer og tekst: Christina Olsen maa og Helene Plet maa Fotos: Ketner Olsen arkitekter, Helene Plet arkitekt samt Kongeådal Borger- og Aktivitetsforening Kort: © Esbjerg Kommune, kortkontoret, © Kort & Matrikelstyrelsen og © COWI (grundkort er ikke nødvendigvis ajourført)
Ketner Olsen www.ketnerolsen.com