1 minute read
USKØN, UDANSK OG UØNSKET
I nederlagets skygge –
Guldalderens
glemte
Kunstnere
Guldalderen var en brydningstid med to slesvigske krige og voldsomme kampe om, hvad danskhed egentlig var. Fortællingen har længe været den samme: Det var her, danskheden blev fremelsket som en æstetisk skole i kunsten. Men det er en kunstperiode, der er blevet gjort mere dannebrogsrød med tiden.
De grænsekrydsende europæisksindede kunstnere fandtes også. De opsøgte udenlandske kunstcentre for at dygtiggøre sig eller slet og ret tjene til livet – men de fylder ikke meget i den kanoniserede kunsthistorie.
Med udstillingen I nederlagets skygge – Guldalderens glemte kunstnere præsenteres den første samlende udstilling om kosmopolitterne, deres værker og ikke mindst deres skæbne i kunsthistorieskrivningen. Her fortælles en historie, der blev opfattet som en både uskøn, udansk og uønsket parallelhistorie til guldalderens udviklingshistorie.