Skiveegnen under 2. verdenskrig

Page 1

Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skive Museum 2008


Skiveegnen under 2. verdenskrig

2


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skiveegnen under 2. verdenskrig Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Der kom en del tyske soldater til Skiveegnen i de første måneder af besættelsen, men derefter blev de trukket væk til fronterne. Som led i forsvaret mod en eventuel allieret invasion i Jylland kom der i 1944 på ny tyske soldater til egnen, men efter invasionen i Normandiet i juni 1944 blev også disse soldater sendt til fronten. Selv om det gik forholdsvis fredeligt for sig på Skiveegnen, blev hverdagen påvirket af besættelsen på utallige måder. Der blev påbudt mørklægning, der blev indrettet beskyttelsesrum, der kom luftalarmer, der blev udstedt legitimationskort m.m. Men det, som man først og fremmest mærkede til, var varemangel og rationering. Kreativiteten på egnen skabte mange nye erstatningsprodukter, og genbruget blev sat i system. Aviserne bugnede med annoncer, som tilbød alle former for erstatningsvarer, og der opstod helt nye virksomheder, som f.eks. fremstillede kaffeerstatning, sukkererstatning m.m. I 1941-1942 begyndte enkelte grupper, kommunister, unge konservative og spejdere at organisere sig for at bekæmpe den tyske besættelse, men det var først efter folkestrejkerne i august 1943 og regeringens tilbagetræden den 29. august 1943, at der for alvor kom gang i modstandsarbejdet. I efteråret 1943 udkom det første lokale illegale blad, og de første våben blev modtaget af Stoholmgruppen på Gammelstrup Hede. Selvom modstandsgrupperne flere gange blev optrævlet af tyskerne, stod der alligevel en velorganiseret modstandsbevægelse klar til at klare overgangen til fred den 4. maj 1945 om aftenen. Et af de store problemer, som trængte sig på ved krigsafslutningen, var de 2.500 tyske flygtninge på Skiveegnen, der befandt sig på skoler, hoteller m.m. over hele egnen. De blev efter krigen samlet i den store Jegstrup-lejr syd for Skive, og deres afrejse i marts 1947 markerer på en måde afslutningen på krigen, selvom varemanglen og rationeringen fortsatte indtil begyndelsen af 1950’erne.

3


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Danmark besĂŚttes

4


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tyske fly over Skive den 9. april 1940 kl. 6 om morgenen..

5


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tysk bombefly (Heinkel111) over Skives bymidte kl. 6 om morgenen den 9. april 1940.

6


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tysk ”Gefreiter”, fotograferet i gården ved Skive Theater den 10. april 1940.

7


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tyske soldater og mandskabsvogne i Ă˜stergade - formentlig fotograferet lige efter besĂŚttelsen den 9. april 1940.

8


Skiveegnen under 2. verdenskrig

9


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tyskerne i Skive

10


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Umiddelbart efter besættelsen inddrog tyskerne Brårup Skole til hovedkvarter. Børnene fra Brårup måtte gå i skole andre steder, og i stedet blev der placeret en tysk vagtpost ved skolens indgangsport. Bemærk blomsterbedet ved telefonpælen. Her ses en ”Hoheitsadler” - mærket på de tyske militæruniformer.

11


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tyske vagtposter patruljerer i Skives gader. Vi ved ikke, hvornür billedet er taget, men det stammer formentlig fra en periode, hvor der var erklÌret tysk undtagelsestilstand. Under �normale� forhold patruljerede tyskerne ikke i Skive.

12


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Fire tyske soldater i en bagg책rd et sted i Skive.

13


Skiveegnen under 2. verdenskrig

To tyske soldater og en tysk jeep eller ”Kübelwagen”.

14


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Tysk soldat fra de kørende pansertropper - formodentlig fotograferet i Jegstruplejren.

15


Skiveegnen under 2. verdenskrig

En bataljon tyske soldater marcherer ind ad Resenvej (I dag: Furvej). Til venstre skimtes gürden �Frisenborg�.

16


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Kort over de tyske soldaters placering i Skive.

17


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tyskerne søgte af al magt at forhindre en allieret landgang i Vesteuropa. Derfor opførte man de store fæstningsanlæg langs Vestkysten og derfor beordrede man i efteråret 1944 fiskerkutterne fra Esbjerg væk fra Vesterhavet. Nogle af kutterne endte i Skive havn, hvor de frøs inde!

18


Skiveegnen under 2. verdenskrig

19


Skiveegnen under 2. verdenskrig

De danske nazister

20


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti - nazistpartiets - partikontor i Frederiksgade 13, fotograferet 1942. I butiksvinduet opfordres man øverst til at melde sig til Waffen SS eller SS Division Viking for at kæmpe sammen med tyskerne mod Bolsjevismen. Nederst hænger partiavisen ”Fædrelandet”.

21


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Der var ikke ret mange nazister i Skive. Ved Folketingsvalget i marts 1943 fik DNSAP – som det fremgår af ovenstående skema - ikke engang 150 stemmer på hele Skiveegnen!

22


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Umiddelbart efter besĂŚttelsen begyndte tyskerne at søge efter dansk arbejdskraft – dels via de danske fagforeninger, dels via egne annoncer i aviserne.

23


Skiveegnen under 2. verdenskrig

24


Skiveegnen under 2. verdenskrig

25


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Krigen forandrer hverdagen

26


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Skibonitter læser en ”Bekendtgørelse” fra politiet, opklæbet på Skive Sparekasses mur.

27


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Fra den 9. april om aftenen blev der indført mørklægning over hele Danmark.

28


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Fremstilling og salg af mørklÌgningsgardiner blev en stor aktivitet for danske virksomheder og butikker.

29


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Havnearbejdere i fuld gang med at losse ”Tekla” i Skive Nordhavn i sommeren 1943. I baggrunden ses Dansk Andels Grovvareforretnings og Andr. Andersens pakhuse. Dannebrogsflagene på siden af ”Tekla” er malet på for at gøre det let for krigsskibe at se, hvilket land skibet kommer fra.

30


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Selv i den mørke jul 1943/44 fik byens juletræ på Torvet lov til at stråle i al sin pragt - når der da ikke var udsigt til luftangreb! En del af vinduerne i Sparekassens bygning er allerede mørklagte, men der er stadig lys i butiksvinduerne og gadelygterne.

31


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Fotografering af bygninger var forbudt. Kun med tilladelse fra politiet og den tyske værnemagt måtte der fotograferes udendørs. Fotografiet her, der viser ”Sæbehuset”s butiksvindue i Thinggade 7, skulle derfor indsendes sammen med en ansøgning til politimesteren i Skive. Han sendte fotografiet og ansøgningen videre til tyskerne, der forsynede fotografiet med stempel og underskrift, og først nu måtte billedet bruges!

32


Skiveegnen under 2. verdenskrig

I alle større ejendomme i Skive blev der indrettet ”tilflugtsrum” for beboerne. Tilflugts- eller beskyttelsesrummet blev brugt under flyveralarmer, hvor der var fare for luftangreb. Her ses Voldgade 11 i Skive. Tilflugtsrummet var i kælderen til højre, som var sikret med en stor trækasse med sandsække.

33


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Spejdernes Hjælpekorps (bestående af KFUM-spejdere og spejdere fra Det danske Spejderkorps) deltog i en række af Det civile Luftværns civilbeskyttelsesmandskabs (CB’ere) aktiviteter. Her ses 5 spejdere, der var med på CB-sanitetstjenestens sennepsgashold - klar til at rykke ud fra Nordre Skole i 1941. Blandt spejderne står Ib Hansen (forrest til venstre) og Hans Olaf Hansen (bagest til højre).

34


Skiveegnen under 2. verdenskrig

HjĂŚlpekorpsets tre lastbiler holder foran Nordre Skole. Den hvide lastbil blev brugt til sanitetsambulance for sennepsgasholdet.

35


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tre medlemmer af sennepsgasholdet i �fuld krigsmaling� med gasmaske pü sanitetsambulancen.

36


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Være forberedt på evakuering – hvis det værste skulle ske.

37


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Varemangel, rationering og erstatningsvarer

38


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Der blev meget hurtigt mangel på benzin og olie. For at holde den livsvigtige trafik i gang blev bilerne - her bybussen i Skive - udstyret med gasgeneratorer. Gasgeneratoren blev fyret med f.eks. bøgebrænde. Brænderøgen blev omdannet til gasser, der drev bilens motor.

39


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Der blev opfundet og produceret mange forskellige slags gasgeneratorer . På A/S Gyro - Skive Jernstøberi og Maskinfabrik på Østerbro fremstilledes ”Wodskou gasgeneratorer” på licens. Her holder en rutebil med påmonteret Wodskou gasgenerator med ekstra gasbeholder uden for Fa. Jens Fogh (Ford) i Brogården. Mekaniker Peter Iversen fyrer.

40


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Der var mange ulemper ved gasgeneratorerne. En nem løsning var at fjerne motoren og anbringe et kuskesæde i stedet. Så kunne hestene, der ikke manglede føde, klare resten! Sådan løste man benzinmanglen på det lille private gårdmejeri ”Grønvang” i Rem. Bemærk også mørklægningspapiret i vinduet på Skive Sygehus’ administrationsbygning i Kompagnigade, som mælkebilen holder ved.

41


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Endelig kunne man jo også finde det gamle hestekøretøj frem igen. Det gjorde bl.a. assurandør Marinus Faarkrog, der her holder ved Lyby Strand i 1942.

42


Skiveegnen under 2. verdenskrig

43


Skiveegnen under 2. verdenskrig

44


Skiveegnen under 2. verdenskrig

45


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Der graves tørv i Bernhard Søndergaards mose i Gl. Rønbjerg i sommeren 1943. Tørvemassen graves op med skovl og køres på dyndvogn (tipvogn) til selve tørvefabrikken.

46


Skiveegnen under 2. verdenskrig

På Bernhard Søndergaards tørvefabrik i Gl. Rønbjerg blandes tørvemassen med vand og æltes til æltetørv. Tørvearbejderen i forgrunden rager tørvemassen fra dyndvognen ned i tørvemøllen, hvor den blandes med vand. Bagved til venstre holder en lastvogn, der er ombygget til dyndvogn, og til højre ses pumpeværket, der pumper vand fra Trevæld Å til at blande i tørvemassen.

47


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Æltetørvene lægges til tørre på tørvepladsen ved Bernhard Søndergaards tørvefabrik i Gl. Rønbjerg. For at tørre ordentligt skal tørvene ”rejses”, d.v.s. vendes, så de kan tørre på begge sider. Når de er tørre, bliver de ”skruet”, d.v.s. sat i stakke á 250 stk. Dette arbejde varetages ofte af kvinder, her Dagny Ibsen.

48


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Arbejdet i tørvemoserne kunne give arbejde til hele arbejdsmandsfamilien. Rejsning og skruning af tørv var et arbejde for kvinder og børn. Navnet på den lille tørvearbejderske til venstre er ikke kendt, men kvinden til højre hedder Signe Jørgensen. De to er ikke i familie. Fru Jørgensen har taget barnevognen med, så hun kan passe den lille samtidig. Billedet stammer fra Bernhard Søndergaards Tørvefabrik i Gl. Rønbjerg.

49


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Ingvard Søndergaard læsser tørv i Rønnes Mose ved Sevel. Tørvene blev leveret til Skive Sygehus, Skive Andelsslagteri og Koopmanns Slagteri i Skive.

50


Skiveegnen under 2. verdenskrig

51


Skiveegnen under 2. verdenskrig

52


Skiveegnen under 2. verdenskrig

53


Skiveegnen under 2. verdenskrig

54


Skiveegnen under 2. verdenskrig

55


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Under krigen blev der gravet brunkul i stor stil i Søby ved Herning. I januar 1946 blev der fundet brunkul i Sdr. Resen, hvor der i de kommende år opstod et mindre ”Klondyke” med primitive skure og hytter til de ca. 100 arbejdere, der arbejdede i brunkulslejerne. Der var god brug for brunkullene, for brændselsrationeringen blev først ophævet i 1953 som den sidste rationering. Nu var krigen slut!

56


Skiveegnen under 2. verdenskrig

”Tøjomsyningscentralen”s systue i Odd Fellow-logen, Sallinggade 4. Tøjomsyningscentralen blev oprettet i begyndelsen af 1944. Den kunne bruges af ubemidlede med børn med børn under 15 år eller syge eller invalide enlige, der ikke var i stand til at sy. Kunderne skulle selv medbringe tråd, om muligt, og Tøjomsyningscentralen efterlyste i øvrigt tøj stumper o.l. til lapning – ”praktisk talt alt kan bruges.” Tøjomsyningscentralen blev først nedlagt i 1951. Da havde 3.000 kunder fået syet 50.000 stykker ”nyt” tøj af gammelt.

57


Skiveegnen under 2. verdenskrig

58


Skiveegnen under 2. verdenskrig

59


Skiveegnen under 2. verdenskrig

60


Skiveegnen under 2. verdenskrig

61


Skiveegnen under 2. verdenskrig

62


Skiveegnen under 2. verdenskrig

63


Skiveegnen under 2. verdenskrig

64


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Der blev hurtigt mangel på ægte kaffe. Det gav grundlag for en omfattende produktion af erstatningskaffe. I Skive udviklede hvert af byens fire kaffefirmaer deres egen kaffeerstatning. Billedet viser en pakke ”Salling Korn Kaffe” - et af produkterne fra grosserer N.B. Skovs kaffefirma ”Javarista”.

65


Skiveegnen under 2. verdenskrig

66


Skiveegnen under 2. verdenskrig

67


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skives største producent af erstatningskaffe var grosserer H.M. Nielsens ”Mokkakompagniet”. Her ses fabrikkens personale - 22 kvinder og 11 mænd - i gården uden for kafferisteriet i Frederiksgade 7. Fabrikanten selv ses bagerst til højre.

68


Skiveegnen under 2. verdenskrig

69


Skiveegnen under 2. verdenskrig

70


Skiveegnen under 2. verdenskrig

71


Skiveegnen under 2. verdenskrig

72


Skiveegnen under 2. verdenskrig

73


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Også sukker var der mangel på. Det gav plads til en fabrikation af erstatningssødemidler, for der skulle jo bruges sødt i madlavningen og i kaffen! Her kigger vi ind i på fabrikken “RYTO” i Thomsensgade 17, der bl.a. fremstillede sødemidler. I forgrunden pakkes der små poser, mens fabrikant RYe TOrben i baggrunden er i færd med at fylde på krukker.

74


Skiveegnen under 2. verdenskrig

75


Skiveegnen under 2. verdenskrig

76


Skiveegnen under 2. verdenskrig

77


Skiveegnen under 2. verdenskrig

78


Skiveegnen under 2. verdenskrig

79


Skiveegnen under 2. verdenskrig

ModstandsbevĂŚgelsen

80


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

En anonym skibonit vinker til et amerikansk ”Liberation” (B 24) fly, der er på bombemission i dagslys.

81


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Opfordring fra politimesteren i juni om at indtage en ”korrekt” holdning overfor tyskerne og ”civile personer i selskab med disse”.

82


Skiveegnen under 2. verdenskrig

En jernbanesabotage i Dommerby. Fotografierne er taget efter befrielsen for at vise, hvordan en jernbanesabotage foregik. Sabotørerne Thorkild Andersen, Ejner Søgaard og Svend Hansen forbereder sabotagen. Sprængkablerne gøres klar. På bordet ligger en klump plastisk sprængstof og modstandsfolkenes våben: pistoler, håndgranat og maskinpistol.

83


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Ude på skinnerne. To sabotører klemmer det plastiske sprængstof på plads og forbinder sprængkablerne, mens den tredie holder øje med, at der ikke dukker en tysk vagt op.

84


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Sprængningsmekanismen gøres fast på en skinne. Når toget kører over mekanismen, antændes sprængladningerne.

85


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Resultatet: Et brud p책 skinnerne forhindrer togtrafikken et stykke tid.

86


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Medlemmer af det illegale blad ”Baunen”s redaktion i fuld gang med at fremstille et nyt nummer af bladet. Fra venstre sidder Niels Chr. Svendsen, der skriver stencils på skrivemaskinen, derefter Poul Verner Jensen og Poul Emil Jensen og til højre Jørgen Østergaard Pedersen og Christian Sønderby Jacobsen ved spritduplikatoren. På bordet ligger anonyme kuverter, klar til at blive sendt med posten til ”Baunen”s ”abonnenter”.

87


Skiveegnen under 2. verdenskrig

”Baunen” blev trykt i dette afsidesliggende hus på Sdr. Dås i det nordlige Skive.

88


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Jørgen Østergaard Pedersen og Christian Sønderby Jacobsen duplikerer ”Baunen”. Christian Sønderby var i lære på Skive Folkeblad, hvor han kunne skaffe papir til ”Baunen”. Papiret var altid et problem, men heldigvis kunne også nogle af Skives papirhandlere hjælpe - og så gjorde det ikke noget, at papiret kunne være rødt eller blåt!

89


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Der udkom to illegale balde i Skive, det kommunistiske ”Ny Tid” (1943-1945) og ”Baunen” (1944-1945).

90


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Anton Jensen var toldassistent i Skive, da han i 1943 gik ind i modstandskampen. Under dæknavnet ”Toldstrup” blev han som nedkastningschef i Nordjylland en af modstandsbevægelsens ledere i Jylland. Han var en af de mest eftersøgte modstandsmænd, men det lykkedes ham at forblive på fri fod indtil befrielsen. Fotografiet her er taget ved Modstandsbevægelsens parade på Skive Stadion den 8. maj 1945.

91


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skiveegnens heder og plantager var et velegnet sted til at nedkaste våben til den danske modstandsbevægelse. På kortet ses nogle af modstandsbevægelsens modtagepladser på Skiveegnen.

92


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Det øde beliggende Spøttrup var et glimrende sted at skjule de modtagne våben. Gartner W. Nissen stillede borgen til rådighed for modstandsbevægelsen, der skjulte i alt 96 containere med våben og ammunition til ca. 1000 personer to steder på borgen. I forbindelse med en stor razzia mod modstandsbevægelsen i Skive den 9. januar 1945 blev våbenlageret afsløret, og de mange våben blev den 11. januar afhentet af tyskerne. ”Fangsten” på Spøttrup blev den største, tyskerne fik under besættelsen!

93


Skiveegnen under 2. verdenskrig

De engelske faldskærme, der blev benyttet til at sikre en ordentlig landing af de nedkastede våbencontainere, var lavet af godt stof, der kunne bruges til mange ting. Efter befrielsen fik Krabbesholm Højskole lavet denne fane af en faldskærm, der havde været skjult i en skorsten på højskolen.

94


Skiveegnen under 2. verdenskrig

I 1955 lavede modstandsgruppen ”Natravnene” denne ”mindetavle” over de 7 fra Skiveegnen, der faldt i modstandskampen. Til venstre: Øverst: Lærer Knud Nørlem Andersen, leder af modstandsbevægelsen i Skive ved sin arrestation under en stor Gestapo-razzia den 9. januar 1945. Død den 5. juni 1945. I midten: Skovfoged Johannes Alsbjerg, medlem af nedkastningsgruppen i Stoholm, ”Stoholmgruppen”. Død den 14. januar 1944 i forbindelse med tyskernes optrævling af gruppen. Nederst: Arbejdsmand Frits Nielsen. Arresteret i juni 1944 i forbindelse med optrævlingen af en række kommunistiske modstandsgrupper i Midtjylland. Død i tysk koncentrationslejr den 22.12. 1944. I midten: Lagerforvalter Tage Nielsen, skudt af et tysk fly under en nedkastning i Ørum den 24. april 1945. Til højre: Øverst: Kunstmaler Erik Nyemann, der var opvokset i Skive. Medlem af modstandsgruppen ”Holger Danske” i København. Skudt af danske tyskerhåndlangere sammen med 10 andre modstandsfolk den 9.8. 1944. I midten: Arbejdsmand Henry Hede Jensen var kommunisternes leder i Skive. Arresteret ved samme lejlighed som Frits Nielsen, død i tysk koncentrationslejr den 31. december 1944. Nederst: Bagersvend Helge Voss Petersen blev arresteret ved den store Gestapo-razzia den 9. januar 1945. Død den 12. september 1945.

95


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Befrielsen

96


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 14. april 1945 kl. 6.15 om morgenen sprang en bombe ud for Topps Konditori i Østergade. Bomben var vistnok anbragt af en tysk underofficer, der var utilfreds med betjeningen i konditoriets brødudsalg! Knap 14 dage senere gik det ud over Skives andet konditori, Friis Farsøe i Frederiksgade, der blev bombesprængt Store Bededag (27. april).

97


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Skibonitterne stimler sammen om morgenen den 14. april 1945 for at se på skaderne efter den tyske bombe. Der var ingen kommet til skade, men rengøringskonen på Topps Konditori, der vaskede gulv i konditoriet, fik et stort chok. Det samme gjorde gårdmanden i ”Olesens gård”, der netop var i færd med at rense en lyskasse ved købmand Peter Hansens kontor overfor konditoriet. Lufttrykket kastede ham gennem vinduet ind på købmandens skrivebord.

98


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

I sidste halvdel af april måned 1945 blev mange danskere, der sad i tyske fængsler eller koncentrationslejre, takket den svenske grev Bernadotte, hentet hjem til Danmark, hvorfra de blev sendt videre til Sverige. De blev hentet i busser, der blev malet hvide og forsynet med Dannebrogsflag på taget og på siderne. Fra Skive blev der afsendt 11 busser. Her holder en af dem på rutebilstationen i Torvegade efter hjemkomsten

99


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Danmark er frit igen!

100


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 5. maj 1945 om morgenen. Modstandsbevægelsen havde samlet biler og motorcykler på Krabbesholm Sanatorium (Resenlund). Her holder næsten alle de personbiler, som modstandsfolkene havde til rådighed. Bilerne er udstyret med hjemmelavede, røde nummerplader.

101


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Straks, da befrielsesbudskabet lød i den engelske radio den 4. maj om aftenen, samledes mange skibonitter på Torvet. Desværre glemte de at tage deres fotografiapparat med, så det er endnu ikke lykkedes at finde billeder fra den store aften. Den 5. maj om morgenen samledes man igen på Torvet, selvom det regnede, for at høre taler fra modstandsfolkene.

102


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Desillusionerede tyske underofficerer gĂĽr tur i Slotsgade den 5. maj om morgenen. Danskerne vifter med Dannebrogsflag - og vĂŚrdiger ikke tyskerne et blik.

103


Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig

Et kig hen ad Adelgade fra Torvet den 5. maj om eftermiddagen. Hele Skives bykerne p책 var p책 dette tidspunkt fuld af mennesker, der festede!

104


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 5. maj om aftenen. Frihedskæmpere foran Rådhuset lytter til afsyngelsen af ”Der er et yndigt land”. Modstandsbevægelsen havde dekreteret udgangsforbud fra 21.00, men folk gik først hjem efter at have sunget nationalsangen og ”Altid frejdig, når du går”.

105


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Efter aftale med den tyske kommandant samles de tyske soldater pü Nordre Skole i Jyllandsgade. Her forlader nogle af soldaterne deres hidtidige tilholdssted, Hotel �Royal� i Torvegade - mens skibonitterne ser til fra modsatte fortov.

106


Skiveegnen under 2. verdenskrig

En deling tyske soldater med deres madrasser over ryggen p책 vej ad Jyllandsgade til Nordre Skole.

107


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Det var ModstandsbevĂŚgelsens opgave at bevogte soldaterne pĂĽ Nordre Skole. Her patruljerer Niels Chr. Svendsen, Poul Erik Nielsen og en uidentificeret foran skolen, mens nogle tyske soldater kigger pĂĽ i baggrunden.

108


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Det gik hårdt ud over de danske kvinder, der under besættelsen havde søgt tysk selskab. Den 4. og 5. maj blev adskillige af dem klippet af folk, der var rasende over deres adfærd under krigen. Modstandsbevægelsen søgte at beskytte dem ved at internere dem, men kom ofte for sent til at forhindre klipningen. Fotografiet viser det afklippede hår af to kvinder, der boede på Hotel ”Jylland” i Adelgade

109


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Arresterede ”tyskerhåndlangere” føres med hænderne i vejret af hjelmklædte modstandsfolk ind i Modstandsbevægelsens hovedkvarter på Rådhuset - mens skibonitterne ser på.

110


Skiveegnen under 2. verdenskrig

En bil med arrestanter, der skulle interneres for tyskvenlig adfærd, på gennem Adelgade til Søndre Skole (Aakjærskolen). Bilen kunne næsten ikke komme frem for folk, der gloede ind ad vinduerne og spyttede på dem for at vise deres foragt for ”tyskerhåndlangerne”.

111


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Modstandsbevægelsens arrestanter ankommer i bus til Skive søndre Skole (Aakjærskolen), som tyskerne efter aftale havde rømmet.

112


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 6. maj leverede ModstandsbevĂŚgelsen Skives Folkeregister tilbage. Folkeregistret blev fjernet natten mellem 1. og 2. juledag 1944 for at forhindre, at det faldt i tyskernes hĂŚnder. Her afleveres Folkeregistret pĂĽ kommunekontoret i Slotsgade 1 af landpolitibetjent Tejsner, Roslev, og modstandsfolkene Jens Bligaard, Oddense, og Ib Brask Nielsen, Skive.

113


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 19. september 1944 fjernede tyskerne politiet. De fleste betjente gik under jorden, mange gik med i Modstandsbevægelsen, men en del politifolk blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. I dagene efter befrielsen fungerede Modstandsbevægelsen som ”politi”. Først den 13. maj blev politiet genindsat. I Skive blev det markeret med en parade udenfor Politistationen på Rådhuset. Ved paraden talte politimester K. Poulsen til politiet og en gruppe modstandsfolk, der fungerede som hjælpepoliti med bl.a. bevogtningsopgaver ved flygtningelejrene o.l.

114


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 23. maj om eftermiddagen ankom fem panservogne fra ”1st Royal Dragons” til Skive. 6-7.000 mennesker modtog englænderne på Østertorv.

115


Skiveegnen under 2. verdenskrig

De engelske soldater, der blev ledet af sergeant W. Grover (nr. 2 fra højre) blev budt velkommen med taler af borgmester Woldhardt Madsen (til højre) og byleder Carl Winther (Willy Jensen, nr. 2 fra venstre). Som tolk fungerede skoleinspektør Hjalmar Kjems (til venstre). Om fotografiet skrev Skive Venstreblad: ”Man bemærker den værdige holdning, den engelske commander indtager. Hele personen er ikke ulig drengetidens indianer-helteideal.”

116


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Glade modstandsfolk für en køretur pü en af de engelske panservogne.

117


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Englænderne forlod Skive igen den 24. maj. Heldige skibonitter fik en køretur med en af panservognene ud ad Jernbanegade (Viborgvej) til Skive H. På den bageste vogn sidder øverst købmand Peter Hansen og hans søn Hans Olaf.

118


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Norge blev ramt langt hårdere af den tyske besættelse end Danmark. For at hjælpe nordmændene blev der allerede i de første krigsår oprettet en ”Norgeshjælp”, der samlede penge og ting ind til de norske lidelsesfæller. Fotografiet viser tre mand i fuld gang med at sende pakker af sted til Norge.

119


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Efter befrielsen af Norge den 8. maj 1945 var der stadigvæk stort behov for hjælp i Norge. Her ses Eigil Kjølhede (med grønt frihedskæmperarmbind) og havnefoged Toft med sække og pakker på vej til Norge.

120


Skiveegnen under 2. verdenskrig

121


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Tyske flygtninge i Skive

122


Skiveegnen under 2. verdenskrig

I de sidste m책neder af krigen kom der ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Ca. 2.500 af dem blev anbragt i lejre p책 Skiveegnen. Kortet viser, hvor der fandtes flygtningelejre ved befrielsen i maj 1945.

123


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Den 2. marts 1945 ankom flere lastbiler med tÌt sammenstuvede tyske flygtninge til Krabbesholm Højskole, hvor de blev anbragt i sidebygningerne. Den 8. juni blev flygtningene flyttet til Brürup skole, hvor de boede indtil begyndelsen af 1946, hvor de blev anbragt i Jegstruplejren syd for Skive.

124


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Efter befrielsen blev de 2.500 tyske flygtninge p책 Skiveegnen efterh책nden samlet i den tidligere tyske radarstation i Jegstrup. Kortet viser, hvordan den store lejr, der bestod af 54 bygninger og barakker, var indrettet.

125


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Efter befrielsen overtog modstandsbevĂŚgelsen bevogtningen af flygtningelejrene. Her ses to modstandsfolk pĂĽ trappen til en af boligbarakkerne i Jegstruplejren i maj 1945.

126


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Modstandsfolk på besøg i Jegstruplejren i maj 1945. Fra venstre står reservepolitibetjent Erhardt Jensen, Svend Jensen, Henning Brandt og Wilhelm Stjernholm Larsen. På vognladet sidder Niels Christian Svendsen.

127


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Sommerdag i Jegstruplejren.

128


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Et kig udover nogle af Jegstruplejrens barakker i vinteren 1945/46

129


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Madkø i Jegstruplejren vinteren 1945/46.

130


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Jegstruplejren i vinteren 1945/46.

131


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Personalet på sygehuset i Jegstruplejren. Som nr. 2 fra venstre står lejrens tyske læge, dr. Schmidt.

132


Skiveegnen under 2. verdenskrig

Konfirmation i Jegstruplejren i foråret 1946. Efter senere – i slutningen af marts 1947 – forlod de sidste flygtninge i Jegstrup. I første omgang kom de til andre lejre i Jylland, for derefter at vende tilbage til Tyskland.

133



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.