Personal branding by Nadja Korsgaard

PERSONAL BRANDING IT’S TIME TO EXPOSE THE BRAND CALLED YOU!

20. NOVEMBER 2013 TEKO DESIGN + BUSINESS BRANDING AND MARKETING MANAGEMENT NADJA EGEBJERG KORSGAARD THBBM7A812, BACHELOR PROJEKT VEJLEDER: PETER DREJER CENCOR: DORTHE BRØGGER ANSLAG: 119.711

side

We are CEOs of our own companies: Me Inc. To be in business today, our most important job is to be head marketer for the brand called You. â&#x20AC;&#x201C; Tom Peters

side

EXECU

TIVE

SUMMARY

This thesis seeks to examine the concept “personal branding”; by which trends is has come to be, how it can be translated in to use for the common people and how a personal brand can contribute to achieve career ambitions through social media. The theoretical approach to this thesis, by which the problem statement is assessed, is compiled from various disciplines. First off the thesis seeks to examine the development in society to describe how postmodern society has given rise to the need for self-realization and increased focus on self-promotion. Findings therefrom conclude that discovering the true call of one’s presence is considered to be life’s greatest motivational factor. Self-actualization is emerging as the focal point of our lives and permeates both work and private life as we live in a consumer society where we act as both consumer and product and therefore have a constant need for reinventing ourselves to stay attractive. Therefore it is required by the individual that it sets it self apart from others and promote this uniqueness. What in the past might be considered egocentric is today just a natural exposure, where self-promotion is ubiquitous.

side

Secondly, the “personal branding”-concept is explored by various theoretical perspectives on the matter, including the purpose and benefits of personal branding, the development within the field and the building blocks of which a personal brand is created. Personal branding serves as a tool that can help put the strategy behind identity, self-actualization and self-presentation in the context of separating oneself from others and appear interesting in the ‘consumer’ awareness. In coupling with the theoretical framework, five case studies on famous Danish personalities are conducted with the purpose to determine which parameters of a personal brand are paramount and if any similarities are given. Ten parameters are chosen based on the findings from the theoretical framework and form the motive for an assessment of the famous Danes’ personal brand. This study shows that all five personalities are great personal brands and have a clear perception amongst people. The most significant similarity found in the case studies is the added value a personal brand brings to the person itself. Due to the added value that they gain from the representation and expression of their personal brand, we are drawn to them more than others, as we reflect our own values in these persons.

By decoding the findings from theories and the presented case studies in this thesis a framework is developed to create a personal brand. The framework functions as a simplified overview and a step-by-step guide to extract the pieces that together makes the personal brand. The framework consists of four steps including mission statement, value proposition, USP and credibility. Lastly, theory on social media is employed to examine their utility value in a professional context, as these web 2.0 media have provided the individual with a number of powerful tools of self-promotion. Having and using ones network can work wonders as studies show that we all are connected to each other by only 6 degree of separation and 61% of employers use network to find the right candidate for a job. Finally, it is important that the ‘personal brand’ is exposed credible.

side

INDHOLD 1

side

2 3

INTRODUKTION

1.1 Indledning 1.2 Problemstilling 1.2.1 Problemformulering 1.2.2 Arbejdsspørgsmål 1.3 Begrebsdefinition 1.4 Rapportensstruktur 1.5 Afgrænsning 1.6 Metode 1.6.1 Videnskabsteoretisk grundopfattelse 1.6.2 Rapportens analysestrategi 1.6.3 Casestudies 1.6.4 Dataindsamling 1.7 Teori

SAMFUNDSUDVIKLING

2.1 Nye samfundstendenser 2.1.1 Jagtens på personlig velvære 2.1.2 Flydende samfundsform og øget refleksivitet 2.1.3 Større socia arena 2.1.4 Varetankegang og konkurrencementalitet 2.1.5 Identitetsdanelse som socialkonstruktionisme 2.2 Tendens: Me, myself & I

SELVAKTUALISERING

10 11 12 12 13 14 16 16 16 17 18 19 19

22 22 23 23 24 24 25

3.1 Selvaktualisering som vor tids ideologi 28 3.1.1 Individualisme - at skille sig ud 28 3.2 Identitetsdannelse 29 3.3 Selviscenesættelse 30

4 5 6 7 8

PERSONLIG BRANDING

4.1 I lyset af selvaktualiseringen 4.1.1 A BRAND new World 4.2 Fænomenet “personlig branding” 4.2.1 Udvikling i personlig branding 4.2.2 Elementer i personlig branding 4.2.3 Fordele ved personlig branding

34 34 34 35 36 38

CASESTUDIES

5.1 Casestudies 5.1.1 Et Portræt af: Christian Stadil 5.1.2 Et Portræt af: Medina 5.1.3 Et protræt af: Linse Kessler 5.1.4 Et portræt af: Pia Kjærsgaard 5.1.5 Et portræt af: Bjarne Riis 5.2 Vurdering af de kendtes personlige brand

42 44 48 52 56 60 64

THE BRAND CALLED YOU

6.1 Extract, Express & Exhude 6.2 Personal brand - creation 6.2.1 Step 1: Mission 6.2.2 Step 2: Value Proposition 6.2.3 Step 3: USP 6.2.4 Step 4: Credibility

70 70 70 71 73 74

SHOWCASE BRAND YOU

7.1 Få udbytte af dit personlige brand 7.1.1 Personlig branding og karrieremæssige ambitioner 7.2 Sociale medier 7.2.1 Sociale netværk 7.2.2 Facebook og LinkedIn

80 80 82 82 83

AFSLUTNING

Konklusion 86 Perspektivering 87 Bibliografi 88 side

TO BE WHO YOU ARE AND BECOME WHAT YOU ARE CAPABLE OF IS THE ONLY GOAL WORTH LIVING. Alvin Alley

side

Kapitel 1

Introduktion side

1.1 Indledning

”Gnothi Seauton”. Sådan står det skrevet over Apollons tempel. Sætningen ’kend dig selv’ vidner om, at refleksionen om ’selvet’ ingenlunde er ny. Men med facetter som selvrealisering, selvledelse, selvtillid, selviscenesættelse og selvaktualisering er ’selvet’ for alvor kommet på dagsordnen. (Petersen, 2011, s. 11) At være opvokset i generation Y, hvor alt har været muligt og individualisering har figureret mega trend, har tilværelsen været præget af refleksion og valgfrihed. Dette har medført et behov for at opdage hvad man står for, holdninger og værdier samt blive bevidst om, hvordan man fremtræder i andres bevidsthed. Det altafgørende spørgsmål: Hvem er jeg? ”Vi er børn af en kultur, der priser det selvrealiserende menneske og begræder vores tipoldemødres selvopofrende liv med ubrugte potentialer, konstante børnefødsler og ringe mulighed for eget liv og levned. For os er selvrealisering en ret, vi tager for givet. De fleste af os ville dårligt og kun modvilligt kunne forestille os et liv uden uendelige muligheder, uddannelse, oplevelser og udvikling. De færreste af os ville finde et liv uden stor personlig indflydelse værd at leve.” (IFF, 2006a)

Selvrealisering er blevet tidens største mantra. Senmodernismen favner frihed, valg og refleksion, der udtrykkes i kravet til, at mennesket skal definere sig selv. Individet er i langt højere grad overladt til sig selv, sin egen formåen og sin egen stillingtagen. Man er hvad man formår at gøre sig til. Vi er vores egen identitets smed, vi har ansvar for vores eget liv, hvem vi gerne vil være og hvad vi gerne vil opnå. (Fremtidsforskeren, 2013a) Denne tidsånds værdisæt har affødt begrebet ”personlig branding”. Oprindeligt stammer begrebet ’branding’ fra det gamle vesten, hvor kvægfarmere brændemærkede deres kvæg, for at symbolisere hvilken flok de tilhørte. Mens brændemærket skelnede kvægene efter, hvilken flok de tilhørte, skelnede de imidlertid ikke de enkelte kvæg i flokken fra hinanden. I dag er selv branding blevet individualiseret og med fokus på selvrealisering. Nu handler det i allervigtigste grad om at kunne skille sig ud fra flokken og dermed brændemærke sin egen individuelle person så det står klart i forbrugernes bevidsthed. Især med finanskrisens spor må befolkningen kæmpe hårdere end nogensinde før, for at skille sig ud af mængden for at opnå drømmejobbet. Personlig branding er sågar udråbt til 10’ernes nye karrierestrategi. (Journalistforbundet) Koblingen mellem selvaktualisering og personlig branding skal altså findes i individets behov for at realisere sit unikke selv, udnytte sine kompetencer og evner for at udleve personlige og karrieremæssige ambitioner og derefter kommunikere dette ud til verden, med det formål strategisk at differentierer sig og vække interessen hos målgruppen (Peters, 1997) Personlig branding handler om at kende sig selv og ikke mindst at blive kendt for det rigtige.

”Du skal brænde igennem – som dit eget varemærke.”

(Journalistforbundet).

side

STIL LING

1.2 PROBLEM

I det senmoderne samfund hersker der ikke længere rammer for vores muligheder, hvis blot vi formår at skille os ud fra mængden og lade vores unikke ’jeg’ tryllebinde vores publikum. Samfundsudviklingen har bragt os ind i en tidsånd hvor selvaktualisering er i højsæde og hvor selviscenesættelse har fået en hel ny mening med fremkomsten af sociale medier. I denne henseende er incitamentet til at beskæftige sig med personlig branding større end nogensinde før. Personlig branding handler om iscenesættelse i det offentlige rum og har for alvor indtaget sin plads på markedsføringsscenen i form af celebrity endorsements og diverse kendte individers gebærden i mediernes søgelys. Men begrebet har stadig svært ved at finde fodfæste blandt almenheden og giver dermed anledning til ideen om personlig branding som allemandseje.

side

1.2.1 Problemformulering I rapporten ønskes en analyse af hvad, der definere et personligt brand i et senmoderne samfund og hvordan dette manifesterer sig i en række casestudies af forskellige kendte danske personligheder. Derudover ønskes der at skabes en model, der vil kunne identificere et personligt brand og dermed gøre konceptet tilgængeligt og brugbart for almenheden. Endvidere ønskes en belysning af hvordan et personligt brand kan iscenesættes både online og offline i et karrieremæssigt perspektiv.

1.2.2 Arbejdsspørgsmål Jeg vil tilgå problemformuleringen ved at besvare følgende spørgsmål. • Hvilken samfundsudvikling har skabt fokus på selvaktualisering og hvilken indflydelse har den haft på identitetsskabelse og individets måde at iscenesætte sig selv? • Hvad er personlig branding og hvordan kommer det til udtryk i det senmoderne samfund? • Hvilke lighedspunkter kan identificeres som værende grobund for et personligt brand og hvordan kommer de til udtryk hos forskellige kendte danske personligheder? • Hvad definere et personligt brand og hvordan skal vi arbejde med det i et fragmenteres univers hvor vi navigerer mellem online og offline miljøer?

side

1.3 Begrebsafklaring For at præcisere og tydeliggøre læsningen af denne rapport har jeg valgt at fortolke udvalgte ord fra problemformuleringen. • Casestudies Et casestudy skal i denne kontekst forstås som en ”(…) kvalitativ undersøgelse af et konkret og afgrænset tilfælde med det formål at opnå detaljeret og praktisk baseret viden.” (Gyldendal, 2009-2013a) • Model Baseret på casestudies ønsker rapporten at opstille begreber og principper, der vil kunne identificere et personligt brand. I henhold til denne rapport skal ordet ”model” derfor fortolkes som en samling af begreber og principper, der tilsammen skaber en metode hvorpå man kan identificere et personligt brand. • (…) tilgængeligt og brugbart for almenheden Rapporten søger med en ny model at sætte fokus på at have et brand som en ”helt almindelig person” og gøre identificering af dette personlige brand tilgængelig. Dermed refererer ”tilgængeligt og brugbart for almenheden” til alle ”almindelige personer”, der vil kunne identificere og benytte sit personlige brand til selviscenesættelse i forskellige kontekster. • (…) iscenesættes både online og offline Selviscenesættelse skal forstås som måden vi promovere os selv på i offentlige sammenhæng. I et fragmenteret univers, hvor vi konstant bevæger os mellem online og offline miljøer er det vigtigt at vide hvordan man kan bruge sit personlige brand i selviscenesættelsen på begge platforme og hvilken påvirkning det har.

side

1.4 Rapportens struktur • Kapitel 1: Introduktion Kapitel 1 omhandler rapportens emne og formål samt en udtømmelig fortolkning af problemformuleringen for at præcisere og tydeliggøre læsningen af denne rapport. Derudover behandles også den metodiske tilgang til opgaven og valg af teori igennem opgaven. • Kapitel 2: Samfundsudvikling Dette kapitel forsøger at beskrive tendenser, der er afstedkommet som følge af de ændrede samfundsvilkår fra modernismen til senmodernisme. • Kapitel 3: Selvaktualisering På baggrund af forestående kapitel søger dette kapitel at forstå hvilken betydning udviklingen har på individets identitetsskabelse og måden at iscenesætte sig selv som resultat af øget fokus på selvaktualisering. • Kapitel 4: Personlig branding Kapitel 4 vil præsentere begrebet ”personlig branding” og samtidig forsøge at bringe begrebet ind i en nutidig kontekst og hvordan det kommer til udtryk her. • Kapitel 5: Casestudies I et forsøg på at trække personlig branding ned på menigmands niveau, vil dette kapitel tage udgangspunkt i en række casestudies af kendte danske personligheder, for at udlede de byggesten og præmisser, der danner et personligt brand. • Kapitel 6: The brand called YOU Mens personlig branding for mange kan forekomme meget ”Hollywood”, vil dette kapitel forsøge at gøre begrebet til allemandseje, ved at opstille de før fundne byggesten og præmisser i en model, der vil kunne bruges af alle til at identificere sit personlige brand. • Kapitel 7: Showcase brand YOU Kapitel 7 vil som sidste kapitel behandle spørgsmålet omkring hvordan man kan anvende sit personlige brand i et fragmenteret samfund, hvor individ konstant navigere mellem online og offline miljøer.

side

Introduktion

Samfundsudvikling

Indledning, problemformulering

Værdi-ændring, senmodernisme

Selvaktualisering

Personlig branding

Identitetssakabelse, iscenesættelse

Begrebsdefinition

Casestudies

Grobund for personlige brands

Christian Stadil

Bjarne Riis

Medina

Pia Kjærsgaard

Linse Kessler

Framework

Identificering af personlig brand

Online vs. Offline

Anvendelse af det personlige brand i et fragmenteret univers

Konklusion

side

1.5 Afgrænsning Rapporten vælger at omtale nutidens samfund som senmoderne, men fravælger ikke postmoderne teoretikere, da det ingen eller meget lille betydning har for rapportens formål. Forskellen i de to begreber ligger i overordnet forstand i hvorvidt man anser den moderne samfundsform og alt hvad denne indebærer som et overstået kapitel eller som stadig nærværende i nogle tilfælde. Diskussionen imellem de to begreber vil dog ikke bliver diskuteret ydereligere, da det ingen relevans har for opgaven. I henhold til udvælgelsen af kendte personligheder til casestudies, vil rapporten holde fokus på Danmark. Det skyldes i største grad, at de samme samfundstendenser og vilkår gør sig gældende for de udvalgte personer og den danske befolkning som helhed, hvilket gør det enklere at overføre den fundne opskrift på personlig branding til allemandseje. Derudover gør dataindsamlingen sig gældende, idet denne findes enklere ved danske personligheder. Denne rapport søger ikke at komme med konkrete eksempler på, hvordan man kan brande sig selv, men derimod forsøge at identificere de byggesten, der skaber et personligt brand. Rapporten ønsker derfor at efterlade læseren med indsigt i fænomenet ’personlig branding’ og med et værktøj til at identificere sit eget personlige brand. Med fokus på online miljøer vælger rapporten udelukkende at beskæftige sig med Facebook og LinkedIn og afgrænser sig dermed fra andre sociale medier og online platforme. Dette skyldes, at Facebook og LinkedIn i allerhøjeste grad fremstår som de mest benyttede online platforme blandt befolkningen og som ydereligere også bruges mest i forbindelse med jobrekruttering. Facebook repræsentere den mere ’sociale’ del af online miljøet, mens LinkedIn har en mere professionel karakter. Mens online miljøet fylder mest i henhold til, hvordan man bruger sit personlige brand, er det ikke muligt fuldstændigt at se bort fra offline miljøet, idet de to platforme overlapper og bør fungere holistisk.

1.6 Metode Rapporten ønsker at opnå større forståelse for personlig branding og undersøge hvordan dette fænomen kan gøres til allemandseje. Dermed spænder interessefeltet sig over individer, samfundsmæssige tendenser samt personlig- og karrierestrategisk branding, hvilket danner grobund for rapportens forskningsfelt.

1.6.1 Videnskabsteoretiske grundopfattelse Rapportens videnskabsteoretiske grundopfattelse bygger på begrebet socialkonstruktivisme – det fortolkende paradigme. Denne tilgang kommer til udtryk i flere forskellige fortolkninger af samme fænomen, hvorfra der ikke er ét rigtig svar, men derimod vurderes ud fra individuel opfattelse. Det socialkonstruktivistiske paradigme ser verden som social konstrueret, menneskeskabet og relationel, og bygget op omkring individers subjektive og relative opfattelser af virkeligheden (Saunders, 2012, s. 132). I henhold

side

til opgavens udformning er rapporten dermed også af hermeneutisk karakter, hvor fortolkningen af virkeligheden er det afgørende aspekt og kun kan forstås ud fra en individuel opfattelse (Gyldendal, 20092013b). Analyser og deskresearch udført i tilblivelsen af denne rapport er fortolket og afkodet til at afsløre essensen af personlig branding i en nutidig kontekst. Den grundlæggende forståelse af en hermeneutisk opfattelse illustreres gennem den hermeneutiske cirkel. Budskabet i figuren er, at der ingen forståelse er uden en forforståelse og fortolkning. I forhold til denne rapport er det hele startet med en forforståelse af personlig branding, som fører til den indledende research. Fortolkningen herfra fører til en ny forståelse af begrebet personlig branding, og kickstarter den indledende analyse af casestudies. Efterfølgende afkodes analysens resultat og medfører en ny forståelse af personlig branding, som i sidste ende vil resultere i en ny model. Som resultat af en socialkonstruktivistisk og hermeneutisk tilgang er det derfor hverken ønsket eller muligt at nå frem til et fuldstændig neutral resultat. Tilgangen er baseret på at forstå virkeligheden igennem fortolkning på baggrund af en subjektiv forståelsesramme, hvorfor der derfor kan være flere sandheder. Man kan argumentere for, at den socialkonstruktivistiske og hermeneutiske metode ikke producere valid viden og objektivitet i universel og absolut forstand, fordi rå data gennemgår subjektiv fortolkning. I stedet søger rapporten at fortolke personlig branding baseret på individuel afkodet research og casestudies. Mens resultatet kan være baseret på personlige fortolkninger, er undersøgelsen stadig baseret på en grundig analyse.

1.6.2 Rapportens analysestrategi Rapportens analysestrategi tager udgangspunkt i en induktiv tankegang, hvor man af en mængde forsøg uddrager en almen regel (Gyldendal, 2009-2013c). Ved induktiv metode skal forstås at nå til en konklusion eller en sammenfattende opfattelse gennem eksempler eller observationer. I dette tilfælde bruges den induktive metode i en undersøgelse af, hvordan personlig branding kommer til udtryk, og ud fra dette lave en model eller et framework, der fortæller noget generelt ud fra undersøgelser af nogle få casestudies. Den induktive metodetilgang bygger på praktisk-instrumentelle metoder såsom kvalitative analyser og casestudies, som denne rapport vil benytte for at sikre, at resultatet bygger på pålidelig og gyldig dataindsamlingen. Forbehold bør dog tages ved den induktive metode, idet præmisserne nok kan være sande, mens konklusionen muligvis ikke er. Metoden kan ikke garantere et sandt resultat i absolut forstand. Denne rapport vil benytte den induktive metodetilgang ved at opbygge et solidt teoretisk grundlag for fænomenet selvrealisering, selviscenesættelse og personlig branding. Herefter benyttes denne teori til at analysere en række casestudies med formålet at finde frem til en sammenhæng i disse personers personlige brand. Herfra opstilles en generel metode til at identificere sit personlige brand som ’almindelig person’. Resultatet er dermed ikke sandheden i absolut og universel forstand, men derimod et resultat af en hermeneutisk tankegang, hvor empiri og analyse er subjektivt indsamlet, afkodet og fortolket. Rapporten forsøger altså ikke at bekræfte eller afkræfte en på forhånd fastlagt hypotese, men intentionen er derimod at forstå sandheden i en praktisk forstand.

side

1.6.3 Casestudies og kvalitativ metode Et casestudy forstås som en ”(…) kvalitativ undersøgelse af et konkret og afgrænset tilfælde med det formål at opnå detaljeret og praktisk baseret viden.” (Gyldendal, 2009-2013a). Casestudies er valgt i denne rapport for at få en dybdegående og rig forståelse af personlig branding og hvordan denne kommer til udtryk hos kendte danskere. Baggrunden for valget af multiple casestudies skal findes i ønsket om at gøre personlig branding til allemandseje. Det betyder dermed, at data indsamlingen skal ramme bredt set i forhold til personlighed, men resultatmæssigt nogenlunde ens (Saunders, 2012, s. 180). For at sikre at casestudiet er repræsentativ bruges og trianguleres flere datakilder (Saunders, 2012, s. 179).

• Udvælgelse af kendte danske personligheder Udvælgelsen af kendte danske personligheder til nærmere undersøgelse af deres personlige brand tager udgangspunkt i en heterogen udvælgelsesstrategi. Denne strategi er baseret på en subjektiv dømmekraft i udvælgelsen af kandidater, der skal være tilpas divergent for at sikre den største variation (Saunders, 2012, s. 287). Da rapporten ønsker den mest alsidige undersøgelse, for at gøre den induktive metode mere repræsentativ, udvælges først fem strata (undergrupper): Musik, TV, politik, virksomheder, sport. Herefter opstilles de tre personligheder indenfor hver kategori, der ligger i top-of-mind, som efterfølgende vil blive vurderet ud fra en række udvælgelseskriterier.

• Musik: Kim Larsen, Medina, & Tina Dickow

• TV: Thomas Blachman, Linse Kessler & Amalie Szigethy

• Politik: Pia Kjærsgaard, Birthe Rønn Hornbæk & Helle Thorning

• Virksomheder: Mærsk McKinney Møller, Simon Spies & Christian Stalin

• Sport: Bjarne Riis, Caroline Wozniacki & Mikkel Kessler

Disse kendisser blev vurderet ud fra følgende kriterier: • Nutidsværdi: Personen skal være aktiv indenfor sit felt og samtidig være i mediernes søgelys. Dette sikrer, at personen stadig har et personligt brand at skabe og bevare, som samtidig står til offentlig skue. • Tilgængeligt materiale: Der skal findes interviews, selvbiografi, tv-shows, artikler og andet iscenesættende materiale om personen. Dette sikrer, at dataindsamlingen forenkles, bliver mest alsidig og øger kvaliteten af analysen. • Aktivitet på online platform: Personen skal være repræsenteret på Facebook. Dermed kan selviscenesættelsen i online miljøet analyseres og give indblik i måder at bruge og promovere sit personlige brand. Vurderet ud fra ovenstående kriterier vil casestudierne omhandle: Medina, Linse Kessler, Pia Kjærsgaard, Christian Stadil og Bjarne Riis. En introduktion til disse personligheder kan findes i afsnit ”5.1 Casestudies”.

side

Der er fokus på en kvalitativ metode i analysen af disse casestudies. Den kvalitative analysemetode går i dybden og søger at forklare og forstå et givent fænomen. (Saunders, 2012, s. 13). Den hermeneutiske tilgang gennemsyrer dette metodevalg, idet formålet er at forstå gennem fortolkning. Mens den kvalitative metode ikke lægger op til generalisering, er det alligevel muligt herudfra at forenkle aspekter ved virkeligheden, så særtræk bliver muligt at indfange. Der bruges derudover en komparativ metode til at påpege afgørende variabler i forhold til at forklare fænomenet ved at sammenligne analyseenhederne – casestudies (Gyldendal 2009-2013d).

1.6.4 Dataindsamling Anvendt data i rapportens første kapitler er sekundær data, der allerede eksisterer. Det sekundært indsamlede materiale består primært af forskellige teoretikeres syn på udviklingen fra moderne til senmoderne samfund samt definition på selvrealisering, selviscenesættelse og personlig branding. Disse teoretikere og deres teorier vil blive beskrevet i teoriafsnittet og vil undervejs i rapporten blive understøttet af faglige artikler fra internettet. Anden del af rapporten vil bestå af primær data indsamlet specifikt til besvarelse af denne rapports problemstilling. Dette vil bestå af analyser af selvkonstruerede casestudies, der udmøntes i et nyt framework til identificering af sit eget personlige brand. Rapportens sidste del vil starte ud med sekundær data omkring sociale medier, der derefter vil kobles sammen med analysens resultat, i et forsøg på at give indblik i, hvordan et personlig brand kan bruges i måden at iscenesætte sig selv både online og offline.

1.7 Teori I besvarelsen af problemformuleringen er det nødvendigt at bruge flere teorier indenfor flere fagdiscipliner, heriblandt: Branding teorier fra marketing, med personlig branding som den overordnede teori, der samler de øvrige teorier indenfor sociologi, samfundsudvikling, selvrealisering, selviscenesættelse og sociale medier. Anvendelse og relevansen af anvendte teorier igennem rapporten vil bliver beskrevet, hvor teorierne bliver brugt.

side

TO BE YOURSELF IN A WORLD THAT IS CONSTANTLY TRYING TO MAKE YOU SOMETHING ELSE IS THE GREATEST ACCOMPLISHMENT. Ralph Waldo Emerson side

Kapitel 2

Samfundsudvikling

RAPPORTEN FINDER DET VIGTIGT AT FORSØGE AT FORSTÅ DET SAMFUND VI ER EN DEL AF OG HVIS UDVIKLING AFSPEJLER SIG I INDIVIDERS AGEREN I SAMFUNDET. DETTE AFSNIT FORSØGER SAMTIDIG AT BESKRIVE TENDENSER, DER ER AFSTEDKOMMET SOM FØLGE AF DE ÆNDREDE SAMFUNDSVILKÅR. side

2.1 Nye samfundstendenser Dette afsnit vil behandle de norm- og værdiændringer der gør sig gældende i Danmarks samfundsudvikling

fra

modernisme

til

senmod-

ernisme. Afsnittet søger ikke at behandle alle aspekter af samfundsudviklingen, men ønsker derimod at holde et specifik fokus på relevante faktorer for personlig branding. Det senmoderne samfund kan i høj grad ses som en modreaktion til den moderne samfundsform. Det er en bevægelse væk fra et fokus på økonomisk effektivitet, bureaukratisk autoritet og videnskabelig rationalitet, der kendetegner moderniseringen, i retning mod et mere menneskeligt samfund med plads til individuel autonomi, mangfoldighed og selvudfoldelse (Inglehart, 1997, s. 12). Modernismens masseproduktions-forhold frarøvede individet for egenidentitet og selvudfoldelse, mens senmodernismens værdiændring prioriterer selvudfoldelse højere end økonomisk effektivitet. (Inglehart, 1997, s. 29). I det senmoderne samfund lever individet i en fragmenteret og kompleks verden, hvor den flygtige tilværelse er sammensat af en masse små dele, og hvert individ kan skabe sin egen livsfortælling (Inglehart, 1997, s. 20-21). Opsummeret har samfundsudviklingen mere fokus på livskvalitet, personlig velvære og selvaktualisering end materialisme. Tidsånden kan betegnes som værende den fak-

tidsånd og det øgede fokus på selvaktualisering.

2.1.1 Jagten på personlig velvære Som beskrevet ovenfor bevæger fokus sig væk fra økonomisk velstand, hvilket kan forklares som resultatet af, at et mætningspunkt er nået (Inglehart, 1997, s. 64). I nutidens Danmark har vi nået en økonomisk velstand, hvor fysiske behov som mad, tøj og sygeforsikring bliver taget for givet. Derfor vil øget økonomisk vækst ikke nødvendigvis medbringe øget personlig velvære til individet. Derfor søger individet mod andre, mere abstrakte behov, der vil kunne medbring ’lykke’, såsom selvaktualisering og selvudfoldelse. Senmodernismens behov søger mod øget livskvalitet. Man kan derfor tale om, at Mazlow’s behovspyramide bør være omvendt, for at illustrere senmodernismens større behov for de selvaktualiserende værdier fremfor fysiske behov, som vi anser som sikret i nutidens samfund. De fysiske behov er stadig fundamentet, men de fleste mennesker i den vestlige verden skal ikke kæmpe for at få de fysiske behov og tryghedsbehovene opfyldt. De fysiske behov er blevet en menneskeret, mens den danske velfærdsstat sikrer befolkningens tryghedsbehov i form af sygeforsikring og økonomisk sikkerhedsnet. Derfor er fokus skiftet fra mangelbehov til vækstbehov.

element. Indledningsvis er det derfor interessant

”Personlig branding handler i høj grad om at søge lykken. Det handler om, at du skal skabe et liv efter dit eget hoved, træde i karakter og arbejde med det, du tror på og brænder for.”

at undersøge, hvilke samfundstendenser, der

(Powerkvinderne, s. 3)

tor, der præger os i en bestemt tidsperiode. ”Oftest er det skelsættende begivenheder, der får hele meningsklimaet og den generelle idé om, hvad det hele går ud på, til at skifte.” (DR, 2012). Lektor Henrik Jensen udtaler, at dagens tidsånd er ”individualiseret”, hvor individet er det centrale

side

har medført og muliggjort den individualiserede

2.1.2 Flydende samfundsform og øget refleksivitet Sociolog Zygmunt Bauman argumenterer for at samfundsformen har udviklet sig fra fast til flydende. Den faste samfundsform kendetegnes ved en veldefineret stilstand, hvor sociale kræfter har bestemt livet hos individet baseret ud fra traditioner (Jacobsen, 2008, s. 97). Den flydende samfundsform, som i høj grad kendetegner den nuværende situation, er derimod præget af individer, der opfatter meningen med tilværelsen som noget man skal finde for sig selv og på egen hånd. Denne opfattelse er utvivlsomt anderledes end den forrige kultur, hvor man var født ind i slægt- og klasse forhold, som afgør hvordan og med hvilke formål livet bør udformes (DR, 2012). Anderledes i dag er, at vi i stedet skal skrive vores egen fortælling og træffe vores egne refleksive valg. Individet lever i dag i en framenteret og uforudsigelig tilværelse, hvor (valg)frihed er blevet altafgørende. Som Anthony Giddens udtrykker, er individet blevet sit eget refleksive projekt i en verden af muligheder (Giddens, 2013, 124). I dag er der sket en aftraditionalisering, hvor normer, traditioner og værdier ikke længere er gyldige orienterings- og referencepunkter for individets

sonlighed, hvor vi har indset, at vores identitet er noget, vi selv er med til at skabe, og at den kan flyde fra én form til en anden.” (Pedersen, 2007) Den kulturelle frisættelse, som Thomas Ziehe, professor i pædagogik beskriver, er grobund for en selvkredsende søgen for at finde sit ståsted. Den kulturelle frisættelse åbner en række nye muligheder for individerne gennem øget individualisering, refleksivitet og ”makeability” (Petersen, 2011, s. 172). Individualiseringen kommer til udtryk i frigørelsen med oprindelsesmiljøet og dermed muligheden for at skabe nye rammer i tilværelsen. Den øgede refleksivitet giver mulighed for at iagttage sig selv og forholde sig til egne valg, viden og indsigt. Dette giver en øget selvbevidsthed hos individet. ”Makeability” er begrebet for ”alt lader sig forme”, der beskriver, at det er op til individet at bruge de nye muligheder.

2.1.3 Større social arena Én af Anthony Giddens grundlæggende tanker om det senmoderne samfund er adskillelses af tid og rum som en væsentlig samfundsmæssig ændring (Giddens, 1991, s. 53). Essensen bag ”Time-Space Separation” er, at størstedelen af nutidens interaktion ikke længere foregår på

livsbane.

samme tid eller samme sted, hvilket ses som en

”(…) familielivet hvor traditioner, rollefordelinger

af tid og rum har vi opnået en globalisering, hvor

og familiemønstre er elastiske som aldrig før.

det enkelte individ bliver en del af en større social

Det gælder arbejdslivet, hvor ingen i dag regner

arena i form af de sociale medier. Individet har

med at arbejde det samme sted eller inden for

dermed fået større råderum for selvudfoldelse.

konsekvens af globaliseringen. Via adskillelsen

samme område særligt længe. Det gælder i vores venskaber, der engang indeholdt en gensidig

Selvom nutidens teknologi og fremkomsten af

moralsk forpligtende dimension, men nu er mere

web 2.0 og sociale medier i høj grad er præget af

flydende og ofte bestemmes af nytte- eller under-

kommunikationsmidler og især tovejskommunika-

holdningsværdien for ens personlige netværk. Og

tion, så handler de i allerhøjeste grad om individet

forandringen går helt ind i kernen af vores per-

selv. Hvilket fremkommer naturligt, idet lysten og

side

evnen til at udtrykke sig altid har eksisteret hos

Et eksempel, hvor varetankegangen bliver sat på

os og kun er fremprovokeret mere i takt med de

spidsen, er i reality-programmer som eksempel-

sociale mediers fremtog og samfundets medieek-

vis ”For lækker til love”, hvor deltagernes dates

sponering (Dinesen, 2008, s. 39). Der er opstået

bliver vurderet ned til mindste detalje som ved

et ”express yourself-hype”, der er eksploderet i

en hestehandel. Denne varetankegang føder på

reality-shows, blogs og selviscenesættelse på

individualisme og konkurrencementalitet som for

Facebook, Twitter og Instagram. Web 2.0 kan an-

alvor er et resultat af nutidens samfund. Global-

skues som en ny arena, hvori individet kan isce-

iseringen har medført en krigerisk logik hos indivi-

nesætte sig selv og iføre sig forskellige sociale

det, der er i konstant konkurrence med sine med-

identiteter.

mennesker i et spil for at vinde eller tabe. Endnu et eksempel kan findes i DR-succesen ”X-factor”,

Udover lysten og evnen til at udfolde sig på so-

hvor de unge talenter i et individualistisk opsæt,

ciale medier, er der i nutidens samfund i højere

skal konkurrere med hinanden om første pladsen.

grad også opstået et behov for det, eftersom

I kampen om titlen som den person med mest

virksomheder i begyndende grad bruger sociale

’x-factor’ skal deltagerne synge, charme og ikke

medier som Facebook og LinkedIn til headhunt-

mindst sælge deres unikke personlighed og tal-

ing og til at tjekke potentielle medarbejdere i

ent til dommerne og den danske befolkning, som

rekrutteringsfasen (Qualman, 2010, s. 262). Det

afgørende står med valget om hvem der bliver

senmoderne værdisæt og internettets udvikling

elimineret fra konkurrencen. "I dag har man ingen

skaber netop den arena, hvor individet kan isce-

skam ved åbenlyst at erklære, at man opfatter an-

nesætte sig selv som en vare og forsøge at differ-

dre - og sig selv - som varer udstillet på et marked.

entiere sig ved hjælp af sit personlige brand.

Og at man er en idiot, hvis man ikke meget strat-

2.1.4 Varetankegang og konkurrencementalitet At være menneske i det senmoderne samfund handler først og fremmest om at være forbru-

pris. Du er på markedet med din krop, din sjæl og dine venner - som så ikke kaldes dine venner længere, men dit netværk." (Information, 2007a)

At kunne udskille sig selv fra andre er blevet en

2.1.5 Identitetsdannelse som socialkonstruktionisme

hovedkompetence (DR, 2012). Dette afstedkom-

Synet på identitetsskabelse i det senmoderne

mer hvad Bauman omtaler som ’varetankegang’,

samfund er milevis forskellig fra tidligere op-

hvilket omhandler forestillingen om, at vi forbru-

fattelser. Identitet defineres som: ”(…) de træk

ger livet. Vi anser og bliver i stigende grad antag-

ved en person, der tilsammen kendetegner eller

et som både forbrugere og forbrugsgenstande

afgrænser personen som forskellig fra andre.

(Petersen, 2011, s. 134). Vi bliver ustandselig vur-

I denne betydning svarer begrebet på mange

deret og vurdere selv vores relationer efter om de

måder til 'personlighed' og 'karakter'.”

opfylder vores konstant skiftende behov. Dermed

(Gyldendal 2009-2013f).

ger. Vi lever i dag i konkurrence med hinanden.

er den allestedsnærværende forbrugsværdi sat i fokus.

side

egisk går efter den bedste kvalitet til den laveste

Tilbage, hvor Freud stod i spidsen for teorien

definerer ’selvet’ og identitetsdannelse på. Indi-

bag psykoanalyse, var man af den opfattelse, at

videts identitet er ikke længere set som værende

selvet er af nogenlunde fast karakter. Teoretikere

fastlagt eller endimensionel, men derimod som

som Freud havde en forestilling om, at menne-

formbart og multipelt. Samfundsudviklingen har

sket kun havde ét jeg. Teoretikere indenfor denne

samtidig medført et stigende krav til, hvordan

opfattelse har alle det til fælles, ”(…) at de oper-

individet iscenesætter sig selv udadtil, idet hele

erer med et nogenlunde fast selv, et kerneselv,

dets personlighed er formbart. Individet vil hele

der identificerer personen, et selv, som eksisterer,

tiden kunne ændre sig til noget andet og måske

kan beskrives og som andre kan forholde sig til.

noget bedre (Ziehe, 2002, side 53).

Teorierne har en tendens til at se individets valg som en følge af vedkommendes selv.” (Jacobsen,

2.2 Tendens: Me, myself & I

2009, s. 168). Senere udvikledes der et nyt syn på

Den samfundsmæssige udvikling har individet i

selvets udvikling, der betvivler, at der overhove-

centrum, mens selvrealiseringen gennemsyrer

det findes et ’selv’, men ser derimod selvet som

hele tilværelsen. At finde den individuelle rig-

noget individet vælger sig til. ”Eksistenstænkere

tighed i ens tilstedeværelse vurderes at være

ser selvet som noget, der bliver til gennem per-

livets største motivationsfaktor. Det kan samtidig

sonens valg, det er noget, han eller hun bringer

også synes vigtigt at aktualisere selvet, finde frem

til eksistens. Menneskets selv er under konstant

til livets kald og ens personlige evner og talenter

tilbliven. Det skabes gennem personens han-

i en verden hvor konkurrencen skærpes, især på

dlinger.” (Jacobsen, 2009, s. 169). Der tales i st-

kærlighedsfronten og jobmarkedet. Vi lever i et

edet om ’selvopfattelse’, der refererer til individets

forbrugersamfund, hvor vi selv både agerer for-

tanker om sig selv, en måde at se sig selv og de-

bruger og vare. Det kræves derfor af individet, at

finere sig selv på.

det adskiller sig fra andre og promoverer denne særegenhed. Hvad der før i tiden kunne opfattes

Den mest nutidige tilgang til identitetsdannelse

egocentrisk, er i dag blot en naturlig gebærden,

udspringer sig af socialkonstruktivismen og er

hvor selviscenesættelse er allestedsnærværen-

baseret på tanken om, at vi konstruerer vores egen

de. Tidsånden peger entydigt i retning af individu-

identitet i samarbejde med sociale og kulturelle

alisering, hvor selvaktualisering er tidens mantra.

omgivelser. Der sondres derfor mellem personlig og social identitet. Kenneth Gergen, Amerikansk

Selvaktualisering fremstår som omdrejningspunkt

psykolog, beskriver identitet konstant reformeret

for vores tilværelse og gennemsyrer både arbe-

og omdirigeret som man bevæger sig igennem et

jds- og privatliv. Man kan undres over hvorfor sel-

liv af stadigt skiftende relationer (Gergen, 1999, s.

vaktualisering er blevet så centralt et behov, men

139). Man kan derfor indenfor socialkonstruktion-

samfundsudviklingen giver anledning til at konk-

isme tale om individets multiple selv, der tilpasses

ludere, at selvaktualisering er med til at forme den

til de forskellige sociale areaner vi befinder os i.

individuelle identitet, der former vores liv.

Som ovenstående historiske gennemgang er bevis på, er der sket en stor forandring i måden vi

side

BE YOURSELF EVERYONE ELSE IS ALREADY TAKEN. Oscar Wilde

side

Kapitel 3

Selvaktualisering PÅ BAGGRUND AF FORESTÅENDE KAPITEL OMKRING SAMFUNDSUDVIKLING, VIL DETTE KAPITEL BEHANDLE DET ØGEDE FOKUS PÅ SELVAKTUALISERING OG DETS BETYDNING FOR IDENTITETSDANNELSEN OG INDIVIDETS MÅDE AT ISCENESÆTTE SIG SELV. side

3.1 Selvaktualisering som vor tids ideologi Selvaktualisering, selvudfoldelse, mangfoldighed, individualisering, personlig velvære, livskvalitet: disse begreber bliver brugt til at beskrive det værdisæt senmodernismen har medbragt. Det må derfor være nødvendigt at sammenkæde dette værdisæt i en begrebsdefinition, som vil være gennemgående i denne rapport. Selvaktualisering handler i stor grad om at aktualisere sig selv, finde sine særlige og unikke evner, at afsøge sig selv og sine forskellige livsmuligheder og leve dem ud. Det enkelte individ skal finde sit helt eget udtryk og sætte dette udtryk ind i den sociale sammenhæng. Selvaktualisering betyder, at individet selv søger, afprøver og med tiden finder sit eget specielle livsprojekt (Brejnrod, 2006, s. 196).

det de nye samfundstendenser er ”opmuntret til at gøre sig selv til centrum for deres egen livsplanlægning og livsførelse” (Petersen, 2011, s. 220). Sammenlagt peger samfundsudviklingens nye tendenser (jf. afsnittet 2.1 Nye samfunds tendenser) ”(…) på et individ der i højere grad end nogensinde før betragter den egne identitet som et eksperiment eller potentiale, der skal udvikles og realiseres aktivt og individuelt.” (Ibid.) Når der tales om selvaktualisering i aktivt og social sammenhæng, kan der i høj grad drages paralleller til det Maslow i sin behovspyramide kalder for social anerkendelse. Der kan argumenteres for at selvaktualisering er todimensionel, forstået på den måde, at vi uden social, intersubjektiv anerkendelse ikke udvikler en psykisk stabilitet og

tive selvarbejde. I dagens senmoderne samfund, hvor individualisme agerer mega trend, opnår man primært anerkendelse på baggrund af ”ndividuelle valg, individuelle værdier, holdninger og livsstile (Fremtidsforskeren, 2012a). Individet har som led i anerkendelsen og selvaktualiseringen brug for at realisere sig ved at udvikle de personlige evner og anlæg, der adskiller det fra andre (Petersen, 2011, s. 229). Det selvrealiserende menneske beskrives først og fremmest som værende en individualist. Men selvrealiseringen er ikke udelukkende individualistisk, men i høj grad også præget og frempisket af samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, der opfordrer til livslang læring, uddannelse for alle, karriereplanlægning og muligheder for stor selvstændighed. ”Idealet om selvrealisering er altså både individuelt, kulturelt og samfundsdre-

Honneth beskriver det således, at individet grun-

side

selvtillid til at komme i gang med det intrasubjek-

vet.” (Fremtidsforskeren, 2007)

3.1.1 Individualisme – at skille sig ud Den individualistiske position er præget af, at man vælger selv, at være uafhængig og selvforvaltende. Individualismen må dog på ingen måde opfattes som en synonymisering med en egoistisk og egocentrisk position. Individualisme skal forstås som en position, hvor individet er i centrum og fokus er på forskelligheden imellem folk (Jensen, 2008, s. 89). Hipster-kulturen er afstedkommet af netop denne individualistiske position, hvor selvdyrkelse og forskellighed er mantra. Der er her tale om et segment, der ikke vil segmenteres. ”Hipstere er mennesker, der hver især føler sig unikke, kreative og specielle.Det er en ydmygelse

for dem at blive udpeget som ordinære stereotyp-

hvordan livet skal leves, hvordan verden hænger

er.” (Information, 2012).

sammen og ikke mindst hvem individet selv er. Selvaktualisering og måden hvorpå vi realiserer

Hvor man før i tiden søgte mod en mainstream

os selv, er dermed en vigtig markør for identitet-

fremstilling af sig selv, for at opnå anerkendelse

sudformningen, der ikke synes at have et ende-

og accept fra andre, er synlighed derimod blevet

ligt mål, men derimod anses som værende en

intensiveret i senmoderniteten. Det enslige, kon-

omskiftelig størrelse.

forme er der nemlig ingen, der lægger mærke til, idet kendetegnet herved netop er, at man ”glid-

“The main attraction of shopping life is the offer

er ind i bagvæggen” (Jensen, 2006, s. 112). Der

of plentiful new starts and resurrections (chances

er i senmoderniteten et øget krav om individuel

of being born again). (...) the strategy of contin-

forskellig, der kommer sig til udtryk i den hyper-

uous attention to the making and the remaking

sensitive position hos selvet, der udmærker sig

of self-identity with the help of market- supplied

ved netop at være meget opmærksom på ens sel-

identity kits will remain the sole credible or ‘rea-

viscenesættelse i forhold til andre. Den bekræf-

sonable’ strategy to follow in a kaleidoscopically

telse, der gerne skulle høstes ved at indtage

unstable setting” (Bauman, 2007, s. 49).

denne position, opnår man kun, hvis man adskiller sig fra andre (Jensen, 2008, s. 112). ”In the

Skal personlighed, identitet og socialkarakter

information age invisibility is tantamount to death”

anses ét af samme begreb eller en tredeling af

(Bauman, 2007, s. 13).

det refleksive og formbare selv? Individet skal måske mere opfattes som en kamæleon. Individet

Denne form for individualisme og selvrealiser-

bliver som resultat af samfundsudviklingen til et

ing kan ikke fuldstændig adskilles fra social ac-

situid, der er styret af sammenhænge, relationer,

cept. Der er tale om radikal individualisering, der

fleksibilitet og valg (IFF, 2002).

skal forstås som ”(…) efterstræbelsen i at være forskellig fra de andre for at opnå individuel

Det flydende samfund, varetankegangen og

bekræftelse og anerkendelse.” (Jensen, 2008, s.

konkurrencementaliteten er alle forklarende fak-

132). "Den ny narcissisme er kendetegnet ved at

torer for, at vi kamæleonlignende skifter – eller

have et strategisk element i selvpromoveringen

ændrer – vores identitet talrige gange, for til st-

for at opnå den anerkendelse, der er så vigtig for

adighed at sikre, at vi en attraktiv og salgbar

dig," forklarer Lars Lundmann (Information, 2008).

vare. Der er dermed en nødvendighed at være omskiftelig og tilpasningsparat for ikke at miste

Ny narcissisme skal i denne kontekst fortolkes

sin nyhedsværdi og omverdenens interesse.

som ”at holde op med at elskee sig selv, er at blive alle andre end sig selv”.

3.2 Identitetsdannelse Som resultat af samfundsudviklingen er det

“Changing identity, discarding the past and seeking new beginnings, struggling to be born again – these are promoted by that culture as a duty disguised as a privilege” (Bauman, 2007, s. 100).

i højere grad op til individet selv at finde ud af,

side

3.3 Selviscenesættelse Som Shakespeare siger: ”Verden er en scene, og vi er alle aktører.”. Vi har vundet 80'ernes selvdyrkelse tilbage og genopfundet spejlet i internettet og det stigende medieudbud (Information, 2008). Selviscenesættelse er blevet allestedsnærværende. ”(…) det er [dog] bemærkelsesværdigt, at de fleste mennesker [stadig] er af den overbevisning, at menigmand ikke involverer sig i den slags udskejelser, og at selviscenesættelse er forbeholdt kunstnere, politikere, excentrikere og supernarcissister (…). Sandheden er imidlertid, at vi alle iscenesætter os selv.” (Hanson, 2003, s. 12) Måske er det i fortolkningen af selviscenesættelse, at misforståelse sker. Hvordan defineres selviscenesættelse? En definition kan lyde som følgende: ”Som selviscenesættelse vil vi betragte den bevidste mentale proces og de adfærdsmæssige procedurer, der har til formål at ændre vor selvopfattelse og omverdenens opfattelse af os, så vi får et forøget selvværd og bedre livskvalitet.” (Hanson, 2003, s. 26) Den sandfærdige selviscenesættelse starter altid indefra, og fungerer som en proces, hvor individet former sin opfattelse af omverdenen og sig selv, og reviderer derefter sin identitet, så det reelle jeg bevæger sig nærmere det ideelle jeg (Hanson, 2003, s. 27). Dernæst bliver processen ekstern i forsøget på at markedsføre en identitet, der er tilfredsstillende for sig selv og som stiller individet i bedst muligt lys i forhold til omverdenen (Hanson, 2003, s. 28).

side

Personlig branding kommer her ind i billedet som et værktøj, der kan hjælpe med at sætte strategi bag identitet/situid, selvaktualisering og iscenesættelse i forbindelse med at fremstå interessant.

side

BE THE BEST VERSION OF YOU. Unknown

side

Kapitel 4

Personlig Branding

I TAKT MED DET ÆNDREDE VÆRDISÆT SENMODERNISMEN HAR MEDBRAGT ER FÆNOMENET ”PERSONLIG BRANDING” VED AT FINDE FODFÆSTE I SAMFUNDET. DETTE KAPITEL VIL DERFOR INTRODUCERE FÆNOMENET ”PERSONLIG BRANDING” OG DETS INDVINDING I NUTIDIG KONTEKST. side

4.1 I lyset af selvaktualiseringen Selvaktualisering – et begreb, der snart ikke tåler sin egen gentagelse længere. Medmindre begrebet kan bane vej for selve genialiteten. Og det er netop mod genialitet, at selvaktualiseringen bevæger sig hen – mod personlig branding. Personlig branding står lysende klar som værende et genialt værktøj i en mere og mere kompleks og fragmenteret verden, hvor individualisme og selvaktualisering er i højsæde, og hvor individernes kamp om forbrugernes gunst i den grad er blevet sat på dagsordenen. Selvaktualiseringen tilskynder individet til at engagere sig i omhyggelig og kritisk selvevaluering af sine relative styrker og svagheder, for derefter at benytte dette strategisk. Den geniale vej er et bevidst valg. Personlig branding fremstår evident som en disciplin vi bør tilskynde, fremfor at satse på en personlighed med lidt mere dæmpet karisma og mindre personlig eksponeringstrang. Behovet for individualisering og personificering er større end nogensinde.

(Dalai Lama)

4.1.1 A BRAND new World Personlig branding er til stadighed et nyt fænomen og der findes derfor ikke mange begrebsafklarende teorier omkring det. Derfor låner fænomenet teorier fra branding som vi kender det i dag, i form af produkt og corporate branding, i et forsøg på at sætte dette nye begreb ind i en strategisk marketingskontekst og dermed væk fra selvhjælpshylden.

tilhører et produkt, virksomhed eller person som: ”I udgangspunktet er brands et sammenhængende sæt af symboler og holdninger, som står for en særlig identitet og adskiller sig fra andre.” (Schultz, 2004) Personlig branding drager paralleller til både produkt branding og corporate branding, og kan derigennem forsøges forklaret i almen marketingkontekst. Produkt branding handler i høj grad om de tekniske, fysiske attributter, som skal opfylde nogle funktionelle behov for kunden, men tilføres en merværdi i form af dimensioner, der differentierer det specifikke produkt fra andre produkter, der dækker samme behov (Morsing, 2011). Ligeledes forsøger personlig branding at adskille en specifik persons faglige kunnen fra andre konkurrerende personer ved at tillægge flere personlige dimensioner. Personlig branding kan også ses i lyset af corporate branding, der er karakteriseret ved anvendelse af virksomhedens særlige identitet, der kommunikeres ud til forbrugeren (Ibid.). På samme måde vil personlig branding skabe individet en holistisk identitet, der

”Vær chef i dit eget liv – og skab din egen fremtid.”

side

Majken Schultz beskriver et brand, uanset om det

sammenfatter alle de personlige fordele, værdier og fagligheder og derefter positionerer det fordelagtigt på markedet. Fælles for teorierne er, at de som hovedopgave vil identificere og differentiere de kvaliteter og karakteristiske træk, der gør én forskellig fra andre.

4.2 Fænomenet ”personlig branding” Som William Arruda skriver i forordet i bogen ”Me 2.0”, personlig branding var først anset for værende lidt for ”Hollywood” og ikke noget for menigmand. Men Tom Peters kickstartede for alvor

snakken om personlig branding med sin artikel

leverage it across platforms with a consistent

”The Brand Called You” i 1997, hvori han skrev

message and image to achieve a specific goal.

dette: ”We are CEOs of our own companies: Me

In this way, individuals can enhance their recog-

Inc. To be in business today, our most important

nition as experts in their field, establish reputation

job is to be head marketer for the brand called

and credibility, advance their careers, and build

You.” (Fast Company, 1997). Derudover var han

self-confidence.” (Schwabel, 2009, s. 4)

også den første til at introducere det personlige brand som allemandseje.

”The good news - and it is largely good news - is that everyone has a chance to stand out. Everyone has a chance to learn, improve, and build up their skills. Everyone has a chance to be a brand worthy of remark.” (Fast Company, 1997)

Et succesfuldt personligt brand kræver ligeså vel som regulære brands promovering, troværdighed, godt omdømme og ikke mindst at blive opdaget af de rigtige mennesker. Personlig branding handler ikke om at dyrke sit ego, men at synliggøre sine kvaliteter, så andre har lyst til at skabe resultater sammen med dig. ”Personlig branding er for alle, der tror på, at den bedste måde at forudsige fremtiden på er at skabe den selv.” (Powerkvinderne, s. 16).

4.2.1 Udvikling i personlig branding

Personlig branding handler i enkelthed om at

Tilbage i 50’erne var Marylin Monroe uden tvivl

være smart. Være smart nok til at finde ud, hvor-

tidens største personlige brand, der var kende-

dan man kan adskille dig selv fra de andre, der

tegnet ved ’permanent imprint’. Personlig brand-

angiveligt kan tilbyde det samme som en selv.

ing 1.0, kan siges at drage paralleller til ’one-word

Og endnu smartere, finde ud af ens unikke rolle –

equity’, der argumenterer for, at den eneste måde

derefter udtrykke det i et budskab og udvikle en

at trænge igennem til forbrugeren, der dagligt

strategi for at fremme ’the brand called You’. Tom

bombarderes fra computer, smartphones og so-

Peters griber personlig branding an på samme vis

ciale medier, er ved at være ekstrem minimalistisk

som corporate branding, og stiller spørgsmålene:

i sit hovedbudskab (Pedersen, 2013). Det kræver,

Hvad er det ved mit produkt eller service, der dif-

at man tager ejerskab over ét bestem og relevant

ferentiere sig fra andre? Og hvad er det jeg gerne

ord: eksempelvis er Marylin Monroe synonymt

vil være kendt for? (Fast Company, 1997).

med ’sexet’. Hun gennemførte en social karakter, der var så simplificeret og gennemgående: røde

Dan Schwabel, forfatter bag bogen Me 2.0 sum-

læber, platin blond hår og en tætsiddende kjole.

merer og definerer personlig branding således: ”Personal branding describes the process by

Men som vi bevæger os ind i det senmoderne

which individuals and entrepreneurs differentiate

samfund, hvor vi konsekvent leder efter brands,

themselves and stand out from a crowd by identi-

der kan overraske, underholder og vedblive in-

fying and articulating their unique value proposi-

teressante, introduceres personlig branding 2.0

tion, whether professional or personal, and then

med Madonna i spidsen for ’perceptual change’.

side

Vi kan hurtigt kede os over det konforme og stagnerende, hvilket bringer den mere kamæleonlignende identitetsdannelse på banen. Madonna gjorde hendes brand til synonym med ’change’. Et bud på personlig branding 3.0, præsenteret i en artikel af Dansk Kommunikationsforening, tager udgangspunkt i en fællesnævner for både Monroe og Madonna – mystik! Pedersen, 2013). Det mystiske er det der fangetager menneskers fascination og opmærksomhed. ”I novellen ’The Savage Girl’ fra 2001 introducerede Aleks Shakar begrebet ’Paradessence’, der står for paradoxical essence. Han beskriver det som to modsatrettede ønsker, som et produkt ønsker at opfylde samtidigt.” (Ibid.). Til at eksemplificere dette begreb nævner artiklen: Kaffe, som værende både afslappende og stimulerende og is som anses både barnlig uskyldigt og erotisk. Indenfor personlig branding kan nævnes Simon Spies – forretningsmand og livsnyder. Paradessence imødekommer de komplekse ønsker om at blive forført, underholdt og kontinuerligt udfordret, som kendetegner den senmoderne forbruger. Som personligt brand i det senmoderne samfund er det dermed afgørende at indbygge en dobbelthed af kontraster, der gør os spændende for omverdenen (Ibid.) Personlig branding 3.0 afspejler samtidig tidens tendenser inden for marketing, der er præget af ”flawsome” (at gøre svage sider til en styrke), ”anti-branding” (at brande sig på ikke at være et brand) og ”retro-marketing” (brands, der er gamle og nye på samme tid). (Ibid.)

4.2.2 Elementer i personlig branding I og med at personlig branding fortsat er et nyt begreb og det derfor endnu ikke har vundet indpas i markedsføringsstrategien i form af en let håndgribelig model, er det interessant at se på hvad ’eksperterne’ anser for værende essensen og de vigtigste elementer bag et personligt brand. Ifølge Majken Schultz (Schultz, 2004) bygger et personligt brand på individets identitet og evne til at udtrykke: • Hvem er han/hun? • Hvad står han/hun for? • Hvad er hans/hendes personlige værdier? • Hvordan iscenesætter han/hun sig selv? I henhold til disse punkter, kan der suppleres med Peter Montoya, der anser karakter, værdier og styrker som de vigtigste grundelementer i et personligt brand (Montoya, 2005, s. 16). Derudover nævnes også ærlighed, hvilket er afgørende for at kunne opretholde troværdighed. Mere uddybende opstiller Montoya otte regler for succesfuld personlig branding, der ses til højre. (Montoya, 2005, s. 25-26). Mere udpenslende dækker elementerne i personlig branding sig over følgende. Individet bør gøre op med sig selv, hvad det gerne vil opnå med sit personlige brand: forfremmelse, et nyt job etc. – det skal have et formål og dermed fokusere på, hvad der bringer værdi til brandet, for netop at opnå dette mål (Peters, 1997). Det er derfor vigtigt at fokusere på ét område – et specifikt domæne, hvor du er bedre end andre. Herfra gælder det om at sætte fokus på de evner, der gør dig unik og gøre dette klar for målgruppen, eksempelvis arbejdsgivere.

side

Angående ’The law of personality’ anses dette af Timothy O’Brien som den hellige gral inden for marketing, da personlighed er den mest afgørende differentieringsfaktor. ”People buy your personality and ideas long before they buy your products and services. You must come to terms with the cold, hard truth: prospective clients can purchase the same product and services from your competitors as they can from you. However, they can only get You from you.” (O’Brien, 2005, s. 1). Med parallel til produkt branding er et vigtigt element, merværdi, som beskrevet i afsnit 4.1.1. Aaker manifesterer denne merværdi i et ’value proposition’: ”A brand’s value proposition is a statement of the functional, emotional and self-expressive

1. THE LAW OF SPECIALIZATION Fokus på kun èt område

2. THE LAW OF LEADERSHIP Blive anset som en af de bedste indenfor sit felt

3. THE LAW OF PERSONALITY Brandet skal afspejle alle aspekter af personligheden - også fejl

4. THE LAW OF DISTINCTIVENESS Brandet skal udtrykkes på en unik måde

benefits delivered by the brand that provide val-

5. THE LAW OF VISIBILITY

ue to the customer. An effective value proposition

Brandet skal ses gentagende gange for at være effektivt

should lead to a brand-customer relationship and drive purchase decisions.” (Aaker, 2002, s. 95). Merværdi optræder derfor også som et vigtigt element i personlig branding, da begrebet dækker over hvad personen som brand kan tilbyde. Tom

6. THE LAW OF UNITY Skab sammenhæng mellem socialt og privat selv

Peters beskriver dette som ”the feature-benefit model” – enhver funktion giver en identificerbar gavn. (Peters, 1997). Montoya nævner individets førende egenskab som værende det bærende element i personlig branding. Dette skal forstås som den perceptuelle mærkat, der indtræder i en persons sind øjeblikkeligt, da han støder på dit personlige

7. THE LAW OF PERSISTENCE Stå ved det personlige brand og giv det tid til at finde fodfæste

8. THE LAW OF GOODWILL Jo mere du bliver opfattet som velmenende jo mere indflydelsesrig er dit brand.

brand (Montoya, 2002, s. 18). Bogen (Ibid., s. 18) eksemplificere med Michael Jordan: ”The Greatest Basketball Player of All Time”. Stifter af Mindful Styling, Rebekkah Leve bringer et nyt element til fænomenet personlig branding:

side

Personlig stil. Der argumenteres for, at uanset hvor bevidste vi er om det, forstærkes et personligt brand gennem valg af tøj. Derfor er det super effektivt og oplagt at bruge et særligt kendetegn i ens stil som virkemiddel i personlig branding. Personlig stil er med til at gøre dig let genkendelig, samtidig med, at det fortæller noget om dig som person. (Mindful Styling). Påklædning kan derfor ligeledes anses som et strategisk værktøj i kommunikationen af vores personlige brand. Journalist Trine Nygaard beskriver vigtigheden af påklædning i personlig branding således:

”Igennem vores påklædning udtrykker vi, hvem vi er. Vores påklædning udstråler vores identitet og kan styre andres opfattelse af, hvem vi er.” (Nygaard, 2013).

Overordnet handler elementerne i personlig branding om at besvare disse spørgsmål: ”Hvad er det, der gør dig unik og adskiller dig fra alle os andre? Hvad er din vision, din mission og dit mål? Hvad brænder du for, og hvad er dine personlige værdier og største talenter? Hvad vil du udvikle til dit helt personlige specialområde?” (Powerkvinderne, s. 6). Og derefter kanalisere, hvad der bliver til dit personlige brand statement, ud i verden. Promovering af sit personlige brand til omverdenen kræves at være strategisk og distinktiv, således at det trænger igennem til den rigtig målgruppe og adskiller sig fra andre personlige budskab på det konkurrenceprægede marked. Derudover skal et personligt brand fremstilles så det giver målgruppen et hurtigt og klart indblik i hvem du er som person, hvad du står for og ikke mindst hvad du kan tilbyde.

side

4.2.3 Fordele ved personlig branding Personlig branding har vundet omtale i branding verdenen som et værktøj med uendelige fordele, mens de mest gængse er nævnt herunder. (Montoya, 2002, s. 23-25 & Chritton, 2012, s. 39 & Rampersad, 2009, s. 5). • Self-understanding: Ved at gennemgå en indre søgen efter hvem du er, hvad du er i stand til og hvilke talenter du besidder, forøger du din egen selvbevidsthed. Dette medfører en øget accept af dig selv og forhøjet selvtillid. • Visibility, differentiation and ”top of mind” status: Du bliver opmærksom på hvad der adskiller dig fra andre og lærer at omfavne denne unikke position og kan dermed udnytte det ved at lade dig skille ud fra mængden. At have og udnytte dit personlige brand gør det lettere for andre at huske dig og hvad du kan tilbyde, hvilket positionerer dig bedre end konkurrenterne. • Get you to your goals: At identificere dit personlige brand giver dig øget kontrol over dit liv og karriere. Det handler nemlig om at kontrollere hvem du er og hvad du kan og hvad du har behov for. Du forøger dermed dine resultater samt faglige udvikling, fordi du tilpasser, hvem du er, hvad du gør, og hvordan du gør det. Du kan opnå mere, når du er et kongruent menneske og er i stand til at bruge alt, hvad du har at tilbyde. Der handler derfor også om at sætte mål for sig selv. • Earns recognition & increase earning potential: Ved at have kontrol over dit personlige brand bliver du bevidst om din værdi og vil derfor undgå at blive overset. Det handler om at tage ansvar og credit for dine handlinger og evner samt ud-

nytte det til at blive set. Hvis du formår at gøre dig synlig. Hvem du er og hvad du kan udrette, er muligheder større for at øge opfattelsen af din ekspertise, så du kan kræve større kompensation.

”Personer, der er gode til at brande sig selv både i organisationen og udenfor, har større gennemslagskraft og flere muligheder for at indfri deres karrieremæssige og personlige ambitioner.” (Information, 2004).

Personlig branding giver en bedre forståelse for dig selv og er med til at øge din selvtillid. Med et knivskarp og kongruent personligt brand, der bliver synliggjort på de rette platforme for det rette publikum, vil du kunne tiltrække flere interessante job og arbejdsopgaver, se muligheder i at udvide dit forretningsområde og komme bedre igennem økonomiske lavkonjunkturer.

side

ALWAYS BE YOURSELF, EXPRESS YOURSELF, HAVE FAITH IN YOURSELF, DO NOT GO OUT AND LOOK FOR A SUCCESFUL PERSONALITY AND DUPLICATE IT. Bruce Lee

side

Kapitel 5

Casestudies

EFTER EN INTRODUKTION TIL PERSONLIG BRANDING OG DEN SAMFUNDSUDVIKLING FÆNOMENET ER AFSTEDKOMMET AF, ER DET NU INTERESSANT AT KIGGE PÅ KENDTE DANSKE PERSONLIGE BRAND, MEN HENBLIK PÅ AT UDTRÆKKE DE BYGGESTEN, DER SKABER ET PERSONLIGT BRAND. side

5.1 CASE STUDIES Hvert casestudy består af en analyse af personen ud fra 10 parametre, der alle har sin påvirkning på et personligt brand. Casestudierne er sammensat ud fra forskellige artikler og omtaler på internettet omkring personen, for at skabe et billede af personerne som de figurerer i medierne. De udvalgte parametre er baseret på baggrund af rapportens findings og består af:

Synlighed: ”at blive eksponeret og pådrage sig andre menneskers opmærksomhed, beundring eller kritiske øjne.” (Feldstedt, 2013). Som Keller beskriver med sin ’Brand Resonance Pyramid” er synlighed og kendskab udgangspunktet for ethvert brand. Også Aaker peger på awareness som afgørende for et brands gennemslagskraft. Høj grad af synlighed øger opfattelsen af ekspertise og gør samtidig flere og flere klar over, hvem personen er og hvad personen tilbyder.

Personlighed: De personlige karaktertræk, der skinner igennem i det personlige brand og som appellerer til målgruppen. Der er her tale om holdninger, værdier og interesser – der alt sammen fortæller noget om personligheden. Alle mennesker besidder en personlighed, men indenfor personlig branding handler det om, hvor meget man lader den skinne i gennem. De kendte personligheder appellerer til deres målgruppe baseret på det værdisæt og de holdninger, der forbindes med dem.

side

Domæne: Spørgsmålet lyder: Indenfor hvilken arena ønsker du at opnå dine mål, indenfor hvilket felt har du erfaring, viden og ekspertise? Ethvert personlig brand bør definere sit domæne og søge maksimal success her inde for. Resultater og realisering inde for ’kernedomænet’ vil give genlyd gennem et langt større publikum og give mulighed for vækstmuligheder - at træde ind på andre domæner. Stil: Den indpakning og udtryk, der definerer en persons stil. Stilen i et personligt brand sikrer genkendelse og fungerer samtidig som en måde at vise sin personlighed på. Eksempelvis udfolder Marilyn Monroes personlige stil sig i platinblond hår, røde læber og tætsiddende kjole, som har givet hende en stor genkendeligheds værdi.

Perceptuel mærkat: Karakteristika ved personen, der fungerer som det bærende element i det personlige brand. Ud fra karakteristika vil man kunne identificere et perceptuel mærkat, der meget simpelt beskriver det personlige brand og fungerer som en fangende one-liner.

Spidskompetence: Førende egenskab indenfor respektive fagfelt. Der er tale om hvad det er personen er bedst til og hvordan personen adskiller sig fra andre. Dette parameter kan fortælle noget om hvilke kompetencer, der har været med til at positionere personen som noget helt unikt.

Kontrast: Den tryllebindende kontrast, der gør personen mystisk og fængslende. Denne effekt fortæller noget om personens muligheder for at forblive spændende blandt målgruppen, som beskrevet i afsnit 4.2.1 Udvikling i personlig branding.

Målgruppe: Til hvem det personlige brand appellerer og hvilke appelformer bliver brugt til at fange dem. Drejer det sig om et massepublikum, en faggruppe eller en interessentgruppe? Målgruppen siger samtidig noget om hvilke formål det personlige brand har.

Merværdi: Hvilken unik feature tilbyder personen som fordel for målgruppen, som andre ikke gør. Merværdien kommer til udtryk i funktionelle, emotionelle og selvekspressive fordele, der til sammen udgør en value proposition.

Troværdighed: Troværdighed kan siges at være den parameter, der binder det personlige brand sammen. Hvis ikke målgruppen tror på dig og din person, så opnår du ikke dit mål.

side

5.1.1 et portræt af:

CHRISTIAN STADIL • Han er kendt for sine inspirerende måder at

tænke innovation og firmaledelse på. Han dyrker sine egne kontraster; han er buddhist, han er modeskaber, han er kreativ direktør og han er ejer af et milliardimperium. (Korridoren)

• Den danske forretningsmand er med sine mar-

kante briller og farverige tøj bedst kendt som den buddhistiske innovatør, der gjorde Hummel smart igen med alternativ markedsføring. Han er en af dansk erhvervslivs tunge drenge, men ud over en studentereksamen, er Christian Stadil autodidakt. (Vejle Amts Folkeblad, 2011)

• 36-årige Christian Stadil er kendt som den farv-

erige direktør, der fik Hummel tilbage på banen. (Dagbladet Børsen A/S, 2013)

• Erhvervsmanden Christian Stadil er en af Danmarks mest markante og karismatiske erhvervsledere, dels pga. sit ydre der skaber illusionen af en buddhistisk munk. (High Performance Institute)

• Christian Stadil er for mange kendt som den atyp-

iske, buddhistiske og karismatiske frontfigur for Hummel, hvilket har gjort ham til et stærkt brand (Moment, 2012a, s. 36)

side

Christian Nicholas Stadil (i casen omtalt CS), søn af finansmanden og advokaten Thor Stadil og den tidligere fotomodel Kirsten Malling Stadil. Han blev født 1971 i Gentofte og er opvokset i samme by. I hans ungdomsår tog han på sommerskole i USA og fik øjnene op for kampsport og militæret. I 1989 dimitterede han fra Herlufsholm Kostskole og søgte herefter ind i Den Kongelige Livgarde, hvor han blev sergent i årene 1990-1992. Efter Livgarden begyndte CS at læse jura på Aarhus Universitet, men droppede senere ud, da lysten til at lave forretning blev større. Han blev en del af sin fars investeringsselskab Thornico A/S og i 1999 opkøbte og overtog han ledelsen af det danske tøjfirma Hummel (Eriksen, 2006). CS’ kernedomæne finder sted i modebranchen, hvor han som ejer af Hummel har kickstartet sit brand og det er ligeledes i den forbindelse de fleste kender ham. Derudover figurerer CS i Godmorgen Danmarks karrierepanel og holder mange foredrag, mens han fravælger tilbud, hvor hans medvirken ikke omhandler hans kompetenceområde. CS er om nogen en kreativ og innovativ mand og hans forretningsområder er derfor talrige. CS er en person med mange egenskaber og en person der inspirerer! Han er kendt for at kombinerer mode, forretning og buddhisme, hvilket har udtrykt sig i flere af hans andre forretningsområder. Der er ingen tvivl om CS’ evner som forretningsmand, dog skal kilden til hans succes også findes i den filosofiske og spirituelle verden, hvor han med dannelsesrejser og studier har erhvervet en forretningsmæssig fordel (Blivinspireret, 2012). Han bruger buddhismen til at få kontrol over sindet og følelserne. Christian Stadil har i en årrække været plaget af det han selv kalder ”abesind” – et mylder af tanker, som man ikke kan kontrollere. En tilstand han har lært at bruge konstruktivt, ved at omfavne disse ”hva’ nu hvis-tanker”, der giver anledning til nysgerrighed, i stedet for at flygte fra dem. (Brüchmann, 2012). Hans innovative og anderledes tilgang til forretningslivet er udmundet i en filosofi og bog “Company karma,” hvor det at gøre en positiv forskel kan hænge sammen med at drive forretning. CS er en mangfoldig personlighed, men udtrykker sig specielt i hans buddhistiske levestil, hvor karma gennemsyrer både egne og Hummels værdier. Derudover har Hummel-direktøren en passion for kunst, kampsport, bjergbestigning og at tale, motivere og inspirere andre. CS’ personlighed, værdier og interesseret skinner igennem i hans ydre fremtoning, i hans lederskab, hans forretningssans og alt hvad han foretager sig. CS har også været udsat for troværdighedsproblemer i den sidste tid. Hummel har profileret sig selv på CSR og herunder deres støtte til Tibets fodboldslandshold, men denne støtte har de senere trukket tilbage til fordel for det kinesiske marked. Denne beslutning har skadet hans personlige troværdighed, idet han som brand har profileret sig som buddhist med troen på god karma. Foruden denne skandale har CS dog altid været opfattet som værende autentisk og gennemsigtelig.

side

CS’ ydre fremtoning har ikke altid vakt positiv omtale, han fik blandt andet i 2009 overrakt SE og HØRs rædselstrofæ for årets værst klædte. Men han har senere hen vundet indpas på modescenen og sågar bliver udråbt til et dansk modeikon. CS’ udseendemæssige varemærke er hans briller, der konsekvent er vanvittige, særprægede og unikke. Hans stil er finurlig, han er tatoveret og fremstår ofte flippet, men med sans for kontraster og mode. Og med sit glatbarberede hoved og tydelige referencer til buddhismen skaber han næsten illusionen af en tibetansk munk. Det er som oftest ovennævnte stil, der karakteriserer CS’ personlige stil, men erhvervsmanden formår dog alligevel at klæde sig efter sit publikum og iklæder sig gerne Hummel tøj når han fremstår som frontfigur for Hummel og optræder som regel i blazerjakke ved seriøse forretningsmøder. Som CS selv så rigtig forklarer handler branding om at skabe en kontrast. ”Det er det, der skaber en ”stop op”-effekt.” (Michaelsen, 2007). CS’ egen kontrast skal på den ene side findes i den buddhistiske levestil og på den andens side livet som den modeskabende forretningsmand. Det er en spændende kontrast, som gør Hummelejeren mystisk, skæv og interessant og som han har udnyttet til at skabe succes. Set i forhold til de sociale medier er CS ikke helt usynlig, men høster alligevel kun 5877 ”synes godt om”-tilkendegivelser på Facebook og kun 292 omtaler. Der kan imidlertid også findes profiler på CS på både Twitter og Instagram, men da disse er inaktive (ubrugte), bør de mere ses som skadelige end gavnlige.

Karakteristika: 1. Innovativ tænkende 2. Atypisk 3. Karismatisk 4. Modeskaber 5. Kreativ direktør 6. Buddhistisk levestil 7. Kontrastfyldt 8. Frontfigur for Hummel 9. Farverig 10. Autodidakt

Perceptioner: 1. Karismatisk frontfigur for Hummel 2. Buddhistisk innovatør 3. Farverig direktør 4. Atypisk modeskaber 5. Kontrastfyldt

Perceptuel mærkat: “Den karismatiske og farverige frontfigur for Hummel.”

side

5.1.2 et portræt af:

MEDINA

• En af Danmarks asbolut største popnavne (…) (MCH, 2012)

• Lige siden hun brød i gennem lydmuren, indtog

dansegulvene og røg i fast rotation på radioer landet over, har Medina regeret den danske poptrone. (Friheden, 2013)

• Samlet set er Medina et godt eksempel på en

musiker, der med sine evner på de sociale medier i virkeligheden også er en trendsetter og et mediehus. (Bøgh-Andersen, 2013)

side

Den dansk-chilenske popsangerinde er født Andrea Fuentealba Valbak i 1982, men er kendt under navnet Medina som Danmarks pop-dronning. Navneskiftet kom efter et besøg hos en numerolog. Medina er blevet en af de allerstørste stjerner i den danske musikbranche siden hun slog igennem med sit album ”Velkommen til Medina” i 2009 (MCH, 2012). Lige siden hun brød i gennem lydmuren, indtog dansegulvene og røg i fast rotation på radioer landet over, har Medina regeret den danske poptrone (Friheden, 2013). Medinas kernedomæne er uden tvivl musikscenen, hvor hendes faglighed gør sig gældende og hvor hun har opnået kæmpe succes. Medinas målgruppe er hendes fans – foruden dem var hun ikke blevet en succes! Hendes fans er i overvejende grad repræsenteret af teenagere og de unge voksne. Hun formår at skrive tekster, der er ligetil og som den yngre målgruppe kan relatere til. Men i takt med den stigende opmærksom på hendes sans for fashion og kåringen som Danmarks stilikon nr. 1 i 2013, bevæger hendes brand domæne sig ud på nye vande. Medina har i år udvidet sit brand og i samarbejde med GOSH lanceret sig egen parfume og makeupserie MEDINA by GOSH (Lange, 2013). Derudover har hun også lagt ansigt til smykkefirmaet Kranz & Ziegler. Chefredaktør på ELLE, Cecilie Christiansen beskriver Medina som talentfuld, målrettet og ikke mindst med sin cool og stilsikre attitude et stort forbillede for mange danske kvinder. Medina er som bekendt blevet kåret til Danmarks førende stilikon, men til forskel fra Linse Kessler og Christian Stadil, der har en meget karakteristisk og gennemgående stil er Medina gået mere i Madonnas fodspor og står mere for ’change’. Vi kender hende bedst bag det sorte hår, men hun har også rocket det blonde look i en periode. Og ligesom håret, skifter stilen også fra sexet til sporty og fra rå til feminin. Det er højst sandsynligt denne kamæleonlignende tilgang til mode og hendes evne til at appellere til mange stiltyper, der har bragt hende i spidsen for ’god stil’. Medina formår dog hele tiden at holde sine fans ajour med hendes stil, ved at eksponere hendes personlige stil på især Instagram. Samlet set er Medina et godt eksempel på en musiker, der med sine evner på de sociale medier i virkeligheden også er en trendsetter og et mediehus (Bøgh-Andersen, 2013). Medina har en helt tydelig evne til at involverer sine fans. Hun forkæler dem ved at dele ud af sin hverdag og person og formår at bringe det til dem på de platforme, hvor hendes fans rent faktisk befinder sig. Det er altså evnen til at være blandt hendes fans - HVER DAG! Medina har skabt et mediehus og eksponerer sit brand i stor stil på både Facebook, Instagram og Twitter. På Facebook alene har Medina 440.859 ”Synes godt om”-tilkendegivelser, mens lige knap 12.000 personer taler om hende på mediet. Medina bliver fulgt af omkring 191.000 på Instagram og 104.445 på Twitter, mens hendes totale fanskare på de sociale medier runder 736.300. Hun er dermed den danske musiker med flest følgere på Twitter og Instagram. Foruden at nå bredt på de

side

sociale medier, er Medina desuden kendt for at være utrolig aktiv i form af både statusopdateringer, tweets og billeder af sin hverdag, hvilket giver hendes fans et unikt indblik i hendes liv og personlighed. Hun iscenesætter sig selv langt mere markant end andre danske kunstnere og forkæler hendes fans med interessant og involverende kommunikation og content, der formidler hendes storytelling effektivt og strategisk. I tilfælde af et ’angreb’ på Medina i medierne er hun, med sin markante synlighed og aktivitet på de sociale medier, hurtig ude og stå til ansvar og forklare situationen, hvorefter der hurtigt opstår en hær af Medina elskere, der er med til at forsvare hendes likeability og troværdighed. Medinas måde at kommunikere på er meget direkte og der hersker ingen tvivl om, at hun er nådeløs ærlig og vi som publikum får det hele - hendes holdning og værdier råt for usødet. Medina pakker ikke tingene ind og hendes fremstilling af sig selv kan derfor til tider forekomme en anelse ufiltreret, som da hun stoppede en koncert i Ishøj for at tage kampen op mod en gruppe teenagedrenge, der kastede æg på hende. Netop denne direkte fremtoning i både sangtekster, interviews og udbrud er forfriskende, troværdig og åbner op for Medinas personlighed, holdninger og værdier. Hun ønsker ikke at projicere en falsk identitet og vil gerne have at folk opfatter hende som en person, der står inde for sine meninger og samtidig en god person, der gør en dyd ud af at sprede positiv energi, især til hendes fans. Mens det er sagt er der samtidig mange sider af Medina vi ikke ser, hun værdsætter nemlig også distancen til offentligheden. Men hvorom alting er får vi en bid af Medina, der hverken er falsk eller udtryk for noget hun ikke kan stå inde for. Medina er på én gang utilnærmelig og tillokkende. Hun formår at værne om sit privatliv på mange punkter og hendes attitude kan forekomme lukket. Men samtidig er Medina ikke kræsen med sig selv, når det gælder de sociale medier, hvor hun i stor stil deler ud af privatlivet med meget tillokkende billeder. Hendes stil har en cool og rå arrogance, men hun formår stadig er være sexet og forførende. Karakteristika: 1. Mediehus 2. Stilikon 3. Går egne veje 4. Dansk pop-dronning 5. Trendsetter 6. Forbillede 7. Privat 8. Målrettet

Perceptioner: 1. Stilrig pop-dronning 2. Trendsættende mediehus 3. Talentfuld sangerinde 4. Forbillede

Perceptuel mærkat: “Danmarks pop-dronning og største stilikon.”

side

5.1.3 et portræt af:

LINSE KESSLER • Se hende lige: Affarvet hår, trut i læberne, Restylane i rynkerne, Botox i panden. Hun vejer 64 kilo. Fire af dem er brystimplantater. (Bendixen, 2012)

• Vi kender hende som en hård bryggetøs, der er

vant til at klare sig selv og som trods sit feminine ydre, har en ganske maskulin råstyrke. (Voss, 2012)

• Linse Kessler er både barmfager og bramfri. 2012)

side

(TV2,

side

Lenina “Linse” Kessler (i cases omtalt LK), født i 1966 i København. Hun er en dansk tv-personlighed, model, skuespiller og forretningskvinde og ikke mindst storesøster til den professionelle bokser Mikkel Kessler. LK er medindehaver af en stripklub i Nyhavn, en tattoo-shop på Bryggen og ikke mindst kvinden bag Nordeuropas største barm. LK beskriver sin barndom som FRI og voksede ikke op med grænser, dem lavede hun derfor selv. Hun er kendt for sit iltre temperament og har også en fortid på kant med loven, der blandt andet har sendt hende i fængsel i 7 år. Før den LK vi kender i dag kom i mediernes søgelys, var der en ranglet, sent udviklet, glad og selvstændig piger, der hed Lenina. Hun fik topkarakterer i dansk og engelsk. Med resten stod det skralt til, men hovedet er skruet godt på (Bendixen, 2012). LK er for længst trådt ud af sin berømte boksebrors skygge som det altoverskyggende omdrejningspunkt i ”Familien fra Bryggen” og senere i ”Gustav og Linse på udebane”. (Damsgaard, 2012). LK’s domæne er reality-TV, hvor hendes største succes finder sted. Reality-tv er blevet en så stor del hendes liv, at hun nærmest har fået et afhængighedsforhold til kameralinser og det at være på (Hansen, 2013). Det er hendes synlighed indenfor dette domæne, der har givet opmærksomhed på hendes forretningsmæssige domæner. Hendes rolle som forretningsejer støtter op om hendes personlige brand, idet hendes personlighed og interesser gennemsyrer valget af forretning. LK elsker som sagt at ”være på” og nyder mediernes søgelys. Med hendes 2390 følgere på Instagram og 246.000 fans på Facebook må LK siges at have en stor kontaktflade. Den bramfrie brystbombe har også hele 23.150 omtaler på Facebook, hvilket antagelsesvis kan skyldes hendes mere kontroversielle og meningsdannende karakter. LK er kendt for sit store hjerte for de svageste i samfundet, og er blandt andet derfor udvalgt af politiker Lisbeth Zorning Andersen til at være med i kampagnen ”Stemmer på Kanten”, der skal forsøge at få udsatte grupper til at stemme til kommunalvalget. Angiveligt fordi LK har en stor kontaktflade og specielt fordi hun har en anden ørenlyd i denne målgruppe og taler et sprog de forstår. LK rammer meget bredt i målgruppe og foruden de svageste i samfundet appellerer brystbomben især til det unge publikum, der ser op til hende og synes hun er sej, mens også familien Danmark og seniorerne følger trofast med i ”Familien fra Bryggen”. Mens man skal være interesseret i cykelsport for at følge Bjarne Riis og være enig i Pia Kjærsgaards politik for at ’synes-godt-om’ hende, kræver incitamentet for at være interesseret i LK blot et ønske om at blive underholdt. Underholdning har den grundlæggende funktion, at det fungerer som emotionsregulator og medgiver nydelse, hvilket er formålet med LK’s selviscenesættelse i reality-TV. Vejen til LK’s fans er derfor mindre kompliceret, og målgruppen kan siges at være et massepublikum. Det handler i høj grad for hende om at appellere til humor og være sig selv, for at skabe troværdighed om underholdningsværdien.

side

Modsat andre kendte personer og deres kamp for troværdighed for at opretholde deres succes, så har LK ingen anden rolle at spille end sig selv. Hun har flere gange sagt det – og den danske befolkning betvivler hende ikke – hun er helt igennem sig selv i Tv-programmet ”Familien fra Bryggen”. LK lader sin personlighed skinne igennem, det er sågar denne, der har skabt hendes TV-succes. Hun lukker hele den danske befolkningen ind i hendes verden og serverer hendes personlighed med alt hvad den indebærer, troværdigt og underholdende. Hendes interesser tæller blandt andet: Hunde, dyrevelfærd, at pynte sig, hendes familie og venner amerikanerbiler, træning, Tattoo Artistico Bryggen, og hendes elskede Danmark (Facebook, 2013a). LK har uden tvivl stor selvtillid og har om nogen en ydre fremtoning, der har manifesteret sig i befolkningens bevidsthed. Hendes brystparti, som både har været med til at skabe LK-brandet og vundet hende stor genkendelsesværdi, skaber dermed en sammenhæng og opmærksomhed for hendes personlige brand. Derudover er hendes personlige stil også bygget op omkring hendes affarvede hår, trut i læberne og Botox i panden, der alt sammen vidner om hendes interesse for at ’pynte sig’ og hendes behov for at være ungdommelig og sexet. Endvidere er tatoveringer en central del af LK’s personlige stil, der i stor stil repræsenterer det hun elsker mest: Danmark, Islands Brygge og familien. Når det gælder LK er ord som kunstig og syntetisk nærmest plusord – negle, bryster og øjenbryn, der er tatoveret på (Birk, 2013). Selvom mange ikke finder LK’s stil hverken stilrig eller attraktiv, så er hendes ydre gennemgående og med til at gøre hende unik. LK’s spidskompetencer er en smule udefinerbar, hun har det ”je ne sais quoi” og er bare super god til at være Linse. Karakteristika: 1. TV-personlighed 2. Brystbombe 3. Søster til Mikkel Kessler 4. Forretningskvinde 5. Linselus 6. Selvstændig 7. Iltert temperament 8. Stor selvtillid 9. Bramfri 10. Meningsdanner

Perceptioner: 1. Meningsdannende TV-darling 2. Barmfager linselus 3. Selvstændige forretningskvinde 4. Bramfri TV-personlighed 5. Temperamentsfyldte brystbombe

Perceptuel mærkat: ”Danmarks barmfagre TV-darling.”

side

5.1.4 et portræt af:

PIA KJÆRSGAARD • ”Velformuleret, forberedt til fingerspidserne og

nærmest umulig at vælte af pinden i en diskussion. Intet er tilfældigt, heller ikke indpakningen.” (Kjer, 2012)

• ”Pia (…) som nationalpolitisk super brand.” (Due, 2012)

side

Pia Merete Kjærsgaard (i casen omtalt PK) blev født i København i 1947. Hun er kendt som dansk politiker og stifter (indtil 2012 også partiformand) for Dansk Folkeparti. PK opnåede i sin tid som leder at gøre DF til landets tredje største parti (Gyldendal, 2009-2013g). PK er meget fokuseret på den politiske scene som kernedomæne. Hun har dog valgt at deltage i tv-programmet ”Til middag hos…”, der antagelsesvis havde formålet at give befolkningen et indblik i personen bag en af Danmarks mest magtfulde kvinder og på den måde gøre hende mere menneskelig. Der kan dog også argumenteres for, at det giver et helt forkert billede af den alvor hendes personlige brand indebærer. PK er kendt for sin præcise holdning. Hun står ved sin holdning, og handler derefter. Dette har gjort hende til en af de mest troværdige politikere. Hun er nemlig, hvad hun giver udtryk for at være (Due, 2012). Enig eller uenig i hendes politik, kan man ikke afvise, at PK er ærlig, kontant og karismatisk. Hun udstråler troværdighed! Men for hver politisk skandale, der kommer op til lysets overflade er hendes troværdighed sat på spil og vil risikere at påvirke hendes antal af stemmer. PK henvender sig til et massepublikum, nemlig hele den danske befolkning, da det er dem, der afgør og hun og hendes parti bliver stemt ind i Folketinget. Blandt andet har hun kæmpet for bedre vilkår til de ældre i samfundet og er i særdeleshed kendt for hendes nationalsocialistiske politik, hvilket afspejler sig i hendes vælgere, der er præget af den ældre del af befolkningen. Hun appellerer til følelser (eksempelvis nationalfølelse). Hun er dygtig til at tale til befolkningens følelser og hun appellerer til målgruppen ved at fremstå ”almindelig” og menneskelig – hun er nabokonen og hende vi møder i supermarkedet og hendes mærkesager er noget folk kan identificere sig med. Hun er blevet kåret som landets mest magtfulde kvinde, men samtidig er hun også landets mest forhadte kvinde - for sin udlændingepolitik, sin retspolitik, for det ry, hun og hendes politik har givet Danmark i udlandet. Men PK er også en af landets mest beundrede. En af de mest markante skikkelser i den politiske Danmarkshistorie, siger tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Selv hendes argeste modstandere anerkender det politiske projekt, hun har rejst. (eReolen). PK synes måske umiddelbart ikke særlig kontrastfyldt, men bag hendes skarpe og markante måde at føre politik og debatter på, findes den varme hjemmegående husmor og hjemmehjælperen (hendes tidligere erhverv før hun gik ind i politik). Hun er en dame med masser af karisma og kærlighed og formår at bruge dette når hun appellerer til befolkningen, men samtidig er hun knivskarp, seriøs og ikke til at slå ud af en diskussion. PK er efter egen mening meget bevidst om hendes ydre fremtoning – forfængelig ligefrem. PK er ikke kendt for en udpræget og markant stil, men til gengæld har hun igennem hele

side

hendes politiske karriere haft samme ydre fremtoning, der kommer til udtryk i en blond page, afdæmpede briller og en frisk, men konservativ påklædning, der alt sammen støtter op om hendes professionelle og seriøse erhverv. Hun er en fremragende formand med stort talent i den lederopgave det er at formidle budskaber klart og kontant. Det er velkendt, at PK har en særlig evne til at bruge følelsernes sprog i politik. PK’s utvivlsomme spidskompetence er hende kommunikative evner. Hun er en knivskarp kommunikator og hendes styrke skal findes i den direkte kontakt med vælgerne og i at servere synspunkterne udadtil. Hun besidder evnen til at formidle komplekse emner ud til befolkningen så det fremstår let forståeligt, hvilket fremstiller hende ægte og troværdig, idet hun ikke smykker sig med akademisk og kringlet sprog. Hendes tydelige og klare taleegenskaber rammer således alle i befolkningen og der hersker ikke tvivl om, at hendes udsagn mener hun virkelig selv, ikke kun som politiker, men også som husmor, over hækken og over spisebordet. Hun taler følelsernes sprog, hjerte til hjerte. I forhold til kommunikation og synlighed på de sociale medier kan PK kun prale af 43.109 ’Likes’ og omkring 4100 personer, der taler om hende på Facebook.

Karakteristika: 1. Præcis holdning 2. Troværdig 3. Dygtig kommunikator

4. Magtfuld 5. Markant skikkelse 6. Dansk Folkepartis ansigt 7. Politisk superbrand 8. Velformuleret 9. Forfængelig

Perceptioner: 1. Markant politisk superbrand 2. Magtfuld politiker 3. Troværdig kommunikator 4. Dansk Folkepartis ansigt

Perceptuel mærkat: “Dansk Folkepartis mest markante kvindelige superbrand.”

side

5.1.5 et portræt af:

BJARNE RIIS • “Den fåmælte og sammenbidte rytter har udviklet sig til en engageret chef.” (Bertelsen, 2003)

• ”Bjarne Riis var engang Danmarks største sportsstjerne, siden udskældt dopingsynder og i dag ejer af et af verdens bedste cykelhold.” (Bikebuster)

• ””Ørnen fra Herning”. Danmarks mest komplette cykelrytter nogensinde (…)” (Cyclingstars)

• ”Bjarne Riis er Danmarks bedste sportsbrand” (JydskeVestkysten, 2013)

• ”Hvad man ikke kan tage fra Bjarne Riis, er hans målrettethed, hans perfektionisme og hans evne til at tilsidesætte en masse andet for at opfylde de ambitioner, han har sat sig.” (Larsen, 2005)

side

Bjarne Lykkegård Riis (i casen omtalt Riis) kender de fleste som den hidtil eneste danske vinder af verdens største cykelløb, Tour de France. De senere år er han dog også blevet kendt for den måde hvorpå han driver cykelholdet Team Saxo-Tinkoff Bank og virksomheden bag, Riis Cycling A/S. (Riis Cycling A/S, 2013a). Riis er født 1964 i Herning, og har i gennem sin cykelkarriere fået kælenavnet ”Ørnen fra Herning”. Han er far til seks drenge og gift med tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup. Riis begyndte din professionelle cykelkarriere i 1986 og resultaterne er talrige, den største sejr: vinder af Tour de France 1996. Han indstillede karrieren som aktiv cykelrytter i 2000 og overtog herefter ledelsen af et dansk professionelt cykelhold, der i dag er kendt som Team Saxo-Tinkoff Bank og er blevet et af verdens stærkeste cykelhold (Gyldendal, 2009-2013h). Riis opererer indenfor sit faglige domæne, nemlig cykelsporten. Riis er udelukkende fokuseret på sit kernedomæne og figurer derfor ikke i andre sammenhænge. Der er kun fokus på Riis som faglig kompetent person indenfor cykelsporten, hvad end der er som cykelrytter, holdejer eller ekspert. Det er et klart valg kun at iscenesætte sig selv indenfor sit ekspertise, hvilket i dette tilfælde styrker Riis’ troværdighed og seriøse indstilling til sit erhverv. Afstedkommet af en række afsløringer og bekendelser i international cykelsport, meddelte Riis i 2007, at han havde taget doping i perioden 1993-98, hvor han vandt sine største sejre. Det har siden ført til, at Danmarks Cykel Union slettede ham som æresmedlem, og at Tour de France-organisationen slettede hans navn fra vinderlisten for 1996 (Gyldendal, 2009-2013h). Riis’ troværdighed har for alvor lidt et knæk med hans dopingbekendelse og senere en række nye anklager omkring struktureret dopingmisbrug på hans cykelhold. Tilliden til Riis som person og som foregangsmand for en ren sport er afgørende for hans evne til at skaffe sponsorer til hans cykelhold. Forholdet mellem Riis som personlig brand og holdejer og eksterne interessenter (fans, sponsorer, mulige sponsorer osv.) bygger på tillid. Tillidsbåndet bygger på positive associationer og værdier som interessenterne tiltrækkes af, og kan derfor kun opretholdes ved at agere i forhold til det værdisæt. Hvis Riis, der har proklameret at gå ind for ’ren sport’, bliver fanget i et spind af dopingbeskyldninger han ikke kan benægte, vil han miste både tillid og troværdighed og dermed også miste sponsorerne og i sidste ende holdet. Riis’ forretning består primært af to store bank-sponsorer: Saxo Bank og Tinkoff Bank – og det er netop sponsorerne, der er Riis’ vigtigste målgruppe. Det danske sportsbrand, som Riis må siges at være, har i ti år siddet på næsten 10% af Danmarks samlede marked for sportssponsorering. Og dette skyldes, fra nuværende sponsor Lars Seier Christensen, medejer af Saxo-Tinkoff Bank, i allerhøjeste grad Riis. Riis er kendt som en leder af en global og succesrig virksomhed (TV2, 2013). Herefter kommer cykelrytterne, som han skal tiltrække ved hjælp

side

af et godt miljø og udviklingsmuligheder på holdet og selvfølgelig evnen til at opnå resultater. Han har imidlertid ingen lederuddannelse, men besidder en god indfølingsevne. I forhold til coaching sætter Riis stort fokus på holdånd og teamwork, der resulterede i ansættelsen af tidligere jægersoldat B.S Christiansen, der blandt andet stod for holdets årlige teambuilding ture. Som leder gør Riis meget ud af at præcisere, hvad hans mål er og siger klart og tydeligt, hvad han mener. Riis er dog ikke kendt som verdens mest snakkesalige mand. Han erkender selv at hans generthed og seriøse attitude måske har gjort, at han bliver opfattet som tvær og lukket. Riis ser dog sig selv som en meget varm og følsom person, der har let ved at sætte sig i andres sted. Riis er ambitiøs, utålmodig, har høj selvdisciplin og gør alting 100 procent. (Bertelsen, 2003). Hans personlighedstræk ses primært kun i forbindelse med cykelsporten, hvor han anses som værende beslutsom, nøjsom, viljestærk og med evnen til at holde fokus og genopstå efter kriser. Han er en pragmatisk mand, hvis ambitioner har tilladt ham at kæmpe sig til, hvor han er i dag. Riis er heller ikke manden bag en tydelig, gennemslående personlige stil, men har holdt den samme ydre fremtoning i sin tid som chef for sit eget cykelhold. Hans stil kendetegnes primært ved hans mere eller mindre skaldede hoved og iklædt jeans, skjorte og cardigan. Ved officielle pressemøder og andre forretningsmæssige begivenheder ser vi ham dog ofte i jakkesæt. Riis er i virkeligheden lidt mediesky og fremgår derfor ikke på de sociale medier. Han forsøger at holde sig i baggrunden personligt og ser hellere sit cykelhold Team Saxo-Tinkoff Bank i søgelyset. Fraværet på de sociale medier vidner om, at Riis har fravalgt den form for selviscenesættelse som disse platforme kræver og i stedet kun ønsker at fremstå i medierne når det tjener et fagligt formål for hans cykelhold. Han har tidligere udtalt, at han ikke vil få profiler på hverken Twitter eller Facebook. Karakteristika: Perceptioner: 1. Perfektionistisk sportsstjerne 1. Målrettet og ambitiøs chef 2. DKs bedste sportsbrand 2. Sportsstjerne med vinderattitude 3. Ørnen fra Herning 3. Seriøst sportsbrand 4. God indfølingsevne 4. Engeret chef med indfølingsevne 5. Fåmælt og genert 5. Danmarks Tour de France vinder 6. Vinder 7. Seriøs attitude 8. Varm og følsom 9. Målrettet og ambitiøs 10. Engeret chef

Perceptuel mærkat: “Danmarks Tour de France-vindende sportsbrand.”

side

5.2 Opsummering af de kendtes personlige brand

Med inspiration fra Christian Haves eventbarometer har rapporten udviklet et lignende værktøj til at vurdere de kendtes personlige brand og for at gennemskue hvilke parametre de behersker og dermed gør dem til stærke personlige brands. Vurderingsgrundlaget lyder som følge:

side

Synlighed: Vurderes ud fra personens tilstedeværelse, aktivitet samt fans og omtale på de sociale medier.

Domæne: Er det tydeligt indenfor hvilken arena personen har sine kompetencer. Derudover vurderes personen også på potentialet i at udvide brandets domæne.

Perceptuel mærkat: Baseres på hvor tydelig det perceptuelle mærkat afspejler personen og hvor udpenslet det behøver at være, før det skaber genkaldelse.

Stil: Personens stil vurderes baseret på genkendelighed og i hvor høj grad den støtter op om brandet.

Kontrast: Det personlige brands kontrast bliver bedømt ud fra hvor stor ”stop-op”effekt det har og dermed hvor godt det formår at drage og tryllebinde sit publikum.

Merværdi: Merværdien vurderes på baggrund af brandets evne til at tilbyde mere end det forventede.

Målgruppe: Vurderes ud fra hvor god personen er til at ramme målgruppen.

Spidskompetence: Hvilken spidskompetence besidder personen og i hvor høj grad bidrager

Troværdighed: Vurderes ud fra hvor troværdig personen fremstår for sine interessenter og hvor meget det kan skade brandet, hvis personen bliver fremstillet som utroværdig.

Personlighed: Personen bedømmes ikke på likeability, men derimod om personen lader sin personlighed gennemtrænge sit brand og formår at udnytte den til sin fordel.

den til at adskille personen fra andre i samme branche.

Barometeret opdeles i styrkeforhold, der forsøger at gradbøje hvor stærkt et personligt brand er på en skala fra 0-50. Det er dog vigtigt at nævne, at casestudierne er bedømt ud fra deres kendisfaktor, dvs. at personlig branding som allemandseje og personlig branding blandt kendte personer ikke vil kunne sammenlignes i samme barometer, da bedømmelsesforholdene ikke vil være under samme vilkår. Scoren for de kendtes personlige brand fordeler sig som følgende:

-BAROMETER

SYNLIGHED

ED H G I

RD Æ OV

Dårligt Middel Godt Rigtig godt

STYRKE

personlig brand

0-15: 16-25: 26-35: 36-50: DO

MÆ

ETEN C KOM P

ONLI

PERS

GHED

SPID S

PERC

E RUPP

EPTU E

MÅLG

L MÆ

RKAT

KO NT R

MERVÆRDI side

SYNLIGHED ED IGH

MÆ

D ÆR OV

Christian Stadil

Medina

Linse Kessler

Pia Kjærsgaard

Bjarne Riis

E RUPP

PERC EPTU EL

MÅLG

MÆR KAT

GH ONLI PERS

SPID SKOM PETE NCE

KO NT R

MERVÆRDI SYNLIGHED D HE

MÆ

IG RD

Æ OV

D HE

ÆR OV

MÆ

DIG

SKOM

RKAT L MÆ EPTU E KO NT R

PERC

EPTU E PERC

E RUPP

E RUPP KO NT R

MÅLG

L MÆ

RKAT

SPID

SKOM SPID

GHED

ONLI

PERS

ONLI

PERS

PETE NCE

SYNLIGHED

MERVÆRDI SYNLIGHED

ED IGH

MERVÆRDI SYNLIGHED

ED IGH

MÆ

D ÆR OV

T MERVÆRDI

side

SKOM

KAT MÆR EPTU EL PERC

EPTU EL PERC IL

E RUPP

E RUPP KO NT R

MÅLG

MÆR

KAT

SPID

SKOM

GHED

ONLI

SPID

PERS

PETE NCE

MÆ

D ÆR OV

KO NT R

T MERVÆRDI

Det fremgår evident af barometeret, at ligheden blandt de personlige brands er deres perceptuelle mærkat, der kort og tydeligt fortæller hvem de er. Derudover er de alle skarpt forbundet til et domæne, hvor inde for de gør sig gældende som personligt brand. Bjarne Riis: Cykelsport, Pia Kjærsgaard: Politik, Medina: Musikscenen og Linse Kessler: Reality TV. Dog med en lille undtagelse af Christian Stadil, idet han som forretningsmand har flere arenaer hvor i han fremgår, mens Hummel må siges at være den mest fremtrædende. At have et signaturlook som både Linse Kessler og Christian Stadil i høj grad har, er med til at vinde genkendelighed og forstærker ydermere deres budskab, idet deres ydre fremtoning understreger deres personlige holdninger og værdier. Den ydre fremtoning skal altså understøtte og ikke modarbejde det personlige brand, som det også er tilfældet ved Medina, der har skabt omtale og succes af hendes personlig stil og giver hendes brand en ekstra dimension. Sådan domæne udstrækning, skal have en naturlig sammenhæng. Kernedomænet skal afspejle personens kerneidentitet, mens udstrækning til nye domæner skal foregå indenfor personens ’extended identity’, da det ellers vil virke utroværdigt. Der er dog også en risiko forbundet med at forbinde deres personlige brand med andre domæner, idet kritik og fiasko vil smitte af på deres kerne brand.

Derudover viser barometeret at synlighed giver anledning til at promoverer og forstærke sit brand. Der er mange fordele ved at være aktiv på de sociale medier. Som Medinas mediehus vidner om eksponeres det personlige brand, kendskabsgraden stiger og der skabes ringe i vandet når folk deler hendes opslag eller snakker om hende. Men den altafgørende fællesnævner for de fem personlige brands er deres merværdi. Grundet den merværdi de står for og udtrykker igennem deres brand, vælger vi dem frem for andre. Igennem dette værdiskabende parameter afspejler vi vores egne værdier i disse personligheder. At se ”Familien fra Bryggen”, høre Medinas musik, stemme på Pia Kjærsgaard til Folketingsvalget, at gå i Hummel tøj eller at heppe på Bjarne Riis’ cykelhold til Tour de France fortæller alt sammen noget om dennes personlighed og værdier.

side

LIFE ISN’T ABOUT FINDING YOURSELF LIFE IS ABOUT CREATING YOURSELF. George Bernard Shaw

side

Kapitel 6 The Brand Called YOU DETTE KAPITEL VIL MED UDGANGSPUNKT I DE BYGGESTEN, DER SKABER ET PERSONLIG BRAND, FORSØGE AT GØRE FÆNOMENET TIL ET VÆRKTØJ FOR MENIGMAND I KAMPEN OM FORBRUGERNES GUNST.

side

6.1 Extract, express & exhude William Arruda, personlig branding guru, inddeler processen for at udleve sit personlige brand i tre trin: ”extract, express and exude” (The Personal Branding Blog, 2012).

Extract

Express

Exude

Dette er det mest refleksive

I denne fase udvælges online

Her udformes en unik måde

trin i processen og indebærer

og offline platforme, hvor

at kommunikere dit brand

vejen frem til ”your unique

målgruppen effektivt bliver

ud til omverdenen.

promise of value

gjort opmærksom på

– your brand.”

dit brand.

Dette kapitel vil behandle første fase ”extract”, mens kapitel 7 vil berøre de sociale medier set i forhold til faserne ”express” og ”exude”.

6.2 Personal brand – creation Rapporten har udarbejdet en model, der fungerer som et framework bestående af 4 trin, der har til formål at guide brugeren i arbejdet med at udvikle sit personlige brand. Modellen er en simplificeret oversigt over de byggesten, der er med til at skabe et personligt brand og er baseret på i forvejen eksisterende teori gennemarbejdet igennem rapporten samt virkelighedsafbildning af kendte personlige brands, der herefter er afkodet og sat ind i en ny kontekst, der udgør modellen.

6.2.1 Step 1: Mission Det er først og fremmest vigtigt for individet af afklare med sig selv, hvilket formål det personlige brand skal tjene og kommunikere dette klart i et mission statement. Mission statement danner grobund for udviklingen af det personlige brand og består af tre elementer:

side

• Domæne: Inde for hvilken arena ønsker individet at opnå sine mål, indenfor hvilket felt har det erfaring, viden og ekspertise? Eksempler på domæner: Familie, virksomhed, branche, medier, nationen, kolleger/kammerater, lokalsamfund, verden osv.. • Mål: Individet skal sætte sig et mål for hvad det gerne vil opnå med sit personlige brand! Det skal være realistisk og tidsbestemt. • Target: Hvem har indflydelse på individets vej til målet. Der kan eksempelvis være tale om et massepublikum, interessentgruppe, faggruppe eller enkeltpersoner. Det er vigtigt at identificere hvem ’forbrugeren’ af det personlige brand er, fordi forskellige forbrugere har forskellige behov, befinder sig på forskellige platforme og søger forskellige interaktioner med individet. Bjarne Riis som eksempel har sine kompetencer og mål inden for cykelsporten (domæne) og ønsker at skabe verdens bedste cykelhold (mål). Et mere værdibaseret mål for Bjarne Riis er at ændre måden og metoderne hvorpå et cykelhold drives, og til forskel fra hans egen tid som cykelrytter, fokusere mere på holdånd og tillid. For at opnå dette skal han bruge sponsorer til hans hold og cykelryttere (target), der tror på de samme værdier som han selv.

6.2.2 Step 2: Value proposition ”The golden circle” udviklet af Simon Sinek forsøger at forklare hvorfor netop nogle virksomheder (i dette tilfælde personer) altid opnår deres mål og drømme.

side

Normalvis har vi en tendens til at se cirklen udefra-ind og først fokusere på hvad det er vi gør, men for at opnå den største succes skal cirklen forstås indefra-ud, og dermed fokuserer på ”why” – ”people don’t buy what you do, they buy why you do it” (Simon Sinek, 2013). ”People buy your personality and ideas long before they buy your products and services. You must come to terms with the cold, hard truth: prospective clients can purchase the same product and services from your competitors as they can from you. However, they can only get You from you.” (O’Brien, 2005, s. 1) Denne teori er understøttet af hjernens opbygning og funktion, hvor den del af hjernen, der er styret af rationelle og analytiske tanker appellerer og forstår, hvad du tilbyder. En anden del af hjernen, der styrer beslutningstagen og emotioner appellerer til, hvorfor. Derfor er det vigtigt at lade din vision være fokuseret på og tale direkte til de emotionelle værdier, der samtidig styrer beslutningstagen. (Simon Sinek, 2013). Cirklen består af tre elementer: • Why: Værdier og passion Til identificering af sine personlige værdier er det fordelagtigt at opstille et værdihjul (Thomas Friis, 20072012). Først opstilles en række værdier, der er vigtige for individet. Herefter kategoriseres værdierne i ca. 8 klynger, der navngives og placeres i værdihjulet og vurderes på en skala fra 1-10. Denne metode giver indblik i, hvilket værdisæt det personlige brand afspejler og forbindes med samt hvilken bevæggrund individets handlinger og valg beror på. Ud fra værdihjulet reflekteres over den værdi, der beskriver hvorfor du gør som du gør og definer det afslutningsvis i et vision statement. Eksempelvis er Apples værdigrundlag for sin eksistens ”to challenge status quo”, der udspringer af vigtige værdier som kreativitet, udfordringer, fleksibilitet.

succes

udfordringer

kreativitet

udadvendt

sundhed

fleksibilitet

beslutsomhed

selvsikkerhed

• How: Handlinger/egenskaber, der realiserer værdier og passion Hvordan kan værdisættet omsættes til handling, der virkeliggør værdierne og efterlader brugeren med et emotionelt aftryk.

side

• What: Hvad du gør – hvad du tilbyder I denne cirkel figurerer de produkter og services individet tilbyder, der alle er tilknyttet dennes værdisæt. Med nytte af Ghita Rasmussens EFU-model (Ghita Rasmussen, 2013), kan individet udtrykke sine kvalifikationer i:

Egenskaber: Faglige og personlige kompetencer

Fordele: List fordele ved egenskaberne

Udbytte: Oversæt fordelene til udbytte for målgruppen

Med Medina som eksempel: Hun er superbruger af de sociale medier (egenskab) og befinder sig dermed på de samme platforme som hendes fans (fordel), hvilket igennem aktiv deling af hendes personlige og faglige oplevelser styrker hendes forhold til disse (udbytte). Til sammen udgør dette trin individets value proposition, der beskriver individets vision, hvordan den realiseres og igennem hvilke personlige og faglige egenskaber det kommer til udtryk som udbytte for målgruppen. Value proposition defineres som:”A brand’s value proposition is a statement of the functional, emotional, and self-expressive benefits delivered by the brand that provide value to the customer. An effective value proposition should lead to a brand-customer relationship and drive purchase decisions.” (Aaker, 2002, s. 95) Som det fremgår af definitioner ovenfor består et value proposition af tre elementer: (Aaker, 2002, s. 9599). • Funktionelle fordele: Disse fordele læner sig op ad ringens ydre ring ”what”, der består af individets funktionelle egenskaber. Disse egenskaber giver sjældent den særegenhed, der adskiller individet fra andre med samme egenskab. • Emotionelle fordele: Disse fordele forbindes med cirklens anden ring ”how” og appellerer til det følelsesmæssige aftryk individet efterlader. • Selvekspressive fordele: Fordelene, der kommer til udtryk i inderste ring ”why” giver brugeren en mulighed for at udtrykke dennes image og værdier.

6.2.3 Step 3: USP USP er en forkortelse for Unique Selling Point, og for det enkelte individ, betyder det at finde en unik position, der adskiller det fra konkurrenterne. At definerer sit USP starter ved at identificere hvad Kevin Keller beskriver som ”points of parity” og ”points of difference”. • POPs: Disse er de egenskaber og evner som fungerer som adgangskrav for dit mål og som dine konkurrenter også besidder. • PODs: Disse er de evner og egenskaber som er din særegenhed og ikke tilbydes af dine konkurrenter.

side

Når disse opstilles overfor hinanden kan individet gennemskue kontraster, der kan skabe en unik position. Christian Stadils POPs vil være hans forretningssans, som konkurrenter også behersker, måske endda bedre, mens hans POD lister hans buddhistiske levestil. Forbindelsen mellem disse to egenskaber har givet Christian Stadil en unik position, som forretningsmanden med sin buddhistiske overbevisning, der derigennem tilbyder en ny måde at drive forretning på, der bygger på ’company karma’.

6.2.4 Step 4: Credibility Dette trin skal identificerer individets ydre fremtoning, der skal bruges til når det personlige brand skal ’lanceres’ på markedet. • Stil: Igennem en gennemgående personlig stil kan individet vinde genkendelighed og forstærke sit budskab, idet dennes ydre fremtoning understreger personlige holdning og værdier. Personlig stil bør ikke fungere som en facade, med derimod understøtte det personlige brand. Det kan være små kendetegn som eksempelvis Christian Stadils atypiske briller, så længe stilen er kongruent og i tråd med individuelle værdier. • Synlighed: Foruden et publikum kan det personlige brand ikke udfolde sig. Personlig branding handler om at være synlig. “Andre skal kunne få øje på dig, så dit potentiale kan blive efterspurgt. Det er interessen omkring dig som person, der gør, at du får plads til at udfolde dit potentiale, forfølge dine muligheder, skabe en karriere og blive en succes.” (Feldstedt)

side

Der er mange måde hvorpå individet kan synliggøre sit brand, heriblandt sociale medier, igennem blogs eller personlig hjemmeside. Det kræver strategiske overvejelser at bestemme hvilke platforme individet drager fordel af at befinde sig på. Hertil er det vigtigt at have målgruppen i fokus således, at individet promoverer sit personlige brand hvor det synliggøres for målgruppe. • Interaktion: Interaktionen med målgruppen er vigtig, da det er herigennem individet formår at appellerer til denne og søge at sælge sin idé, sine kompetencer eller personlighed. Derfor bør overvejelser gøres om hvordan individet bedst udtrykkes sine værdier og hertil kan inddrages de tre appelformer: Etos (troværdighed), logos (logik) og patos (følelser). Til sammen skal individets synlighed både online og offline, stil og interaktion være troværdig og kongruent.

side

IF YOU WANT TO BE TRUSTED, BE HONEST. IF YOU WANT TO BE HONEST, BE TRUE. IF YOU WANT TO BE TRUE, BE YOURSELF. Unknown side

Kapitel 6

Showcase Brand YOU MED ALLE ELEMENTER AF PERSONLIG BRANDING PÅ PLADS, ER DET VIGTIGT AT BRUGE DET RIGTIGT FOR AT FÅ UDBYTTE AF DET. DERFOR VIL DETTE KAPITEL OMHANDLE BRUGEN AF SIT PERSONLIGE BRAND I ET FRAGMENTERET UNIVERS, HVOR VI NAVIGERER MELLEM OFFLINE OG ONLINE MILJØER.

side

7.1 Få udbytte af dit personlige brand Personlig branding skal ikke misforståes med narcissistisk selviscenesættelse. Hvis individet bruger sit personlige brand effektivt vil det kunne bringe det fra: Overset til værdifuld, konfus til entydig og ’en af de mange’ til iøjnefaldende! Det personlige brand skal bruges strategisk til fremstilling af din personlighed og kvalifikationer – ’det holistiske brand’, med det formål at bryde igennem på et mere konkurrencepræget marked i forsøget på at nå dine mål. Et personligt brand kan bruges til både at fremme personlige og karrieremæssige ambitioner, men dette afsnit vil kun beskæftige sig med det karrieremæssige aspekt. ”Dit Personal Brand og dets kommunikation er, med andre ord, helt afgørende for din gennemslagskraft i dit professionelle liv, og bliver derfor udslagsgivende for, hvor meget succes du har og får fremover.” (Just, 2012).

7.1.1 Personlig branding og karrieremæssige ambitioner Rapporten har etableret, at personlig branding i allerhøjeste grad handler om at kende sine styrker og eksponerer dem. Som 10’ernes karrierestrategi er det afgørende med et personligt brand, hvis du vil fremme din karriere så du når dine mål. Dette gælder specielt efter finanskrisen, hvor jobmarkedet er blevet særdeles hårdt og konkurrencen om jobbene er større end den har været i mange år. Det er derfor ikke længere nok med et godt CV – der kræves personlig branding. Med de nye samfundsmæssige tendenser, beskrevet i kapitel 1, ser vi også et markant skift i individets tilgang til karriere. Det nye skift fra ’employee mindset’ til ’personal branding mindset’ summerer Susan Chritton op i tabellen. (Chritton, 2012, s. 288-289 – udvalgte punkter). Det senmoderne samfund er kendetegnet ved omskiftelighed, varetankegang og konkurrencementalitet, der udtrykker sig i individets tilgang til arbejdsmarkedet i dag. Den unge del og den kommende arbejdsgeneration er opvokset med en ”fritvalg-på-alle-hylde”-mentalitet og er ikke bange for forandring. Dette ses blandt andet i, at de skifter job hyppigere (Toft, 2008). Derfor er personlig branding mere end nogensinde før et vigtigt værktøj i kampen om arbejdsgivernes gunst – det handler nemlig ikke længere om ”job security”, men om ”employability security” – evnen til at få et job. Ekspert i personlig branding, Uffe Just mener ligeledes, at differentiering er det afgørende element, og vil gå så langt og sige, at det er det, der afgør om du overhovedet får et job, hvis du er jobsøgende (Just, 2012). Når det kommer til at bruge sit personlige brand til at vælge det rigtige job, er det, som det fremgår af tabellen, elementer som person-organization-fit og holistic life success, der er afgørende. Det handler om at skabe samhørighed mellem eget personligt brand og virksomhedens brand for at opnå fuld tilfredsstillelse i sit karrierevalg. Dette skyldes i høj grad, at det senmoderne menneske tilfredsstilles af selvaktualisering og meningsfuldhed, hvor virksomheder kan være arena hvori dette kan finde sted. Det personlige brand bidrager hertil ved at sende individet igennem en proces, der giver en klarere forståelse af, hvilke styrker og kompetencer han/hun besidder og hvilken merværdi han/hun kan tilbyde en arbejdsgiver. Formår individet at udnytte værdien af dette, kan personlig branding bidrage til at finde det rigtige job, ved på en

side

THE EMPLOYEE MINDSET

THE PERSONAL BRANDING MINDSET

Blending in

Having a distinct personal identity

Seeking job security

Seeking employability security (the ability to find work)

Sticking to a linear, predictable career path

Looking for the next career opportunity; being open to alternate paths

Emphasizing company loyalty

Aiming for work/life balance (holistic life success)

Being a “company person” (merging your identity with you company values)

Understanding how you and you personal brand fit in with you company’s work culture

Relying on academic degrees to open doors

Building on lifelong learning

Seeking a particular position or title

Showcasing your competencies

Hoping for a single job to carry you through your career

Knowing you’ll have multiple positions in your work life

Creating an externally driven career

Creating a self-driven career

Holding a labeled, stagnant title

“Labeling” yourself with an ever-evolving personal brand

langt mere revolutionerende måde at gøre opmærksom på sig selv og sine kvaliteter i professionel sammenhæng sammenlignet med ”klassisk” jobsøgning. Men hvis man vil frem, må man vinde et publikum for sit budskab. Man kan altså ikke være synlig uden at blive eksponeret, hvilket kræver en passende portion selvbevidsthed og en vis risikovillighed (Feldstedt, 2013). En sammensmeltning af de senmoderne tendenser og web 2.0 har skabt rum til eksponering af individet. Denne har nu muligheden for at fremstille sig selv som en vare og ved hjælp af sit personlige brand adskille sig fra andre vare. Individet kan eksponere og styre sit personlige brand strategisk gennem nøje udvalgte kanaler. En af de kanaler, hvori man kan markedsføre sig selv og dermed kommunikere sit personlige brand, er sociale netværk. ”Medier som Facebook og LinkedIn er levende beviser på vores behov og ønsker om at skabe virtuelle relationer med andre - såvel privat som professionelt. Rekrutteringsbranchen har altid benyttet sig af netværk, fx ved at finde kandidater via mund-til-mund, gennem annoncer og referencer.” (Randstad, 2009). Men i dag bliver sociale medier i højere grad brugt til rekruttering; ”80% of companies use social media for recruitment; percent of these using LinkedIn; 95%” (Qualman, 2010, s. 262).

side

7.2 Sociale medier I det senmoderne samfund er grænsen mellem offline og online miljøer langsomt ved at blive udvisket. Vi navigerer konstant mellem disse miljøer og offentlig og privat sfære er ved at smelte sammen. Der hersker i dag en forventning om, at individet stiller sig selv til offentlig skue. Indenfor de sidste år er sociale medier blevet den mest brugte aktivitet på Internettet (Qualman, 2010, s. 3), flere omtaler dem som ”den nye offentlighed”. Sociale medier defineres som: ”websites and applications that enable users to create and share content or to participate in social networking.” (Oxford Dictionaries, 2013a). ”De sociale medier giver dig nogle fantastiske muligheder for at kommunikere hvem du er, hvad du vil og hvad du kan. Det er nogle muligheder du ikke tidligere har haft, men nu har du virkelig chancen for at komme ud og virkelig eksponere dit personal brand.” (Jobzonen). Sociale medier giver menigmand adgang til et langt større netværk, både privat og fagligt, end internettet eller andre kommunikationsformer tidligere har gjort og dermed mulighed for at eksponerer dit personlige brand i videre udstrækning. De sociale medier anskues derfor som en ny arena, hvorpå individet kan iscenesætte sig selv og samtidig kontrollere de informationer, der bliver lagt til skue for omverdenen. Folk med profiler på Facebook og LinkedIn iscenesætter sig selv hver dag, uanset om de er klar over det eller ej. Men ved at være bevidst om denne selviscenesættelse kan de sociale netværk bliver brugt mere strategisk i forhold til selvfremstilling end i de virkelige liv. Det skyldes at den virtuelle frontstage er en selvdefineret scene, hvor individet selv bestemmer hvilke elementer af sin personlighed, der skal lægger til skue for omverdenen.

7.2.1 Sociale Netværk Sociale netværk, som både Facebook og LinkedIn tilhører, er en betegnelse for sig selv under sociale medier og defineres som: ”1. a network of social interactions and personal relationships. 2. a dedicated website or other application which enables users to communicate with each other by posting information, comments, messages, images, etc..” (Oxford Dictionaries, 2013b). Som tidligere nævnt i rapporten anses individets familie, venner og bekendte som et netværk. Hvor kraftfuld ens netværk er kan forklares ud fra ”six degree of separation”. Denne teori udtaler, at alle i verden er forbundet ved seks eller færre relationer. Et studie fra Facebook og University of Milan viser, at vi i 2011 er forbundet ved mindre end fem relationer. 99,6% af alle tilfældige to personer er forbundet ved ’5 degrees’ (6 hops), mens hele 92% er forbundet ved ’4 degrees (5 hops) (Russel, 2011). Teorien og studiet vidner om, hvor stor indflydelse vores netværk har. I jobsøgning er netværk blevet nævnt til at være vigtigere en søgeaktivitet og erhvervsuddannelse, mens forskning samtidig viser, at to ud tre ledige har landet et job ved brug af uformelle kanaler (Larsen, 2009). I bogen ”Ledighedsparadokset” konkluderer to arbejdsmarkedsforskere, at 37% af ansatte for job gennem networking, mens 61% af arbejdsgivere bruger networking, når de ansætter (Korshin, 2010). At få et job via netværk fungerer som endorsements af personens faglige og personlige kompetencer og er et ægte ’kvalitetsstempel’, da ansatte ikke vil risikere deres eget job ved at anbefale en fra eget netværk.

side

7.2.2 Facebook og LinkedIn • Facebook blev grundlagt i 2004, med det formål at give folk mulighed for at dele og gøre verden mere åben og forbundet. Folk bruger Facebook til at holde kontakten med venner og familie, for at opdage, hvad der foregår i verden, og for at dele og udtrykke, hvad der betyder noget for dem (Facebook, 2013b). • LinkedIn er verdens største professionelle netværk med 225 millioner brugere. Formålet er at tilslutte verdens fagfolk for at gøre dem mere produktive og succesfulde. LinkedIn giver adgang til folk, job, nyheder, opdateringer og indsigter, der hjælper dig til at være god til hvad du gør (LinkedIn Corporation, 2013). Den første og måske mest oplagte mulighed for at bruge de sociale netværk i sin jobsøgning er at oprette en LinkedIn profil og fokuserer på sit CV. Fordelen ved det åbne CV, som LinkedIn tilbyder er, at individet kan holde det opdateret og uden at være i jobsøgning, stadig fremstå attraktiv for potentielle fremtidige arbejdsgivere, hvilket åbner op for muligheder for henvendelser og dermed nye udfordringer. Samtidig er der for jobsøgende jobopslag, der ydermere bliver tilpasset det enkelte individs profil og forslået til denne. Derudover er der mulighed for at dele indflydelsesrige personers oplæg og dermed fremme sig selv ved at læne sig op ad andre. Dernæst er der oprettet faglige grupper på LinkedIn, der giver mulighed for medlemskab og dermed åbner op for et endnu større netværk. At udnytte disse grupper kræver dog mere end blot medlemskab men især deltagelse i debatter. Modsat LinkedIn kan forekomme svært for mange, at lade ’for-sjov’-Facebook smelte sammen med en karrierestrategisk kommunikationskanal. Der er derfor også delte meninger om hvorvidt, Facebook, lige såvel som LinkedIn, er en god mulighed til at bruge strategisk i sin karriere. På den ene side kan der argumenteres for, at individet bør holde privatliv og karriere på de sociale netværk adskilt. Man må derfor gøre op med sig selv om, hvorvidt man ønsker at holde fokus på karriere eller man vælger udelukkende at bruge Facebook som et social medie i privat henseende. Hvis det sidste er tilfældet, bør man gøre sin profil privat. Som karrierestrategisk værktøj tilbyder Facebook, at ’synes-godt-om’ virksomheder indenfor netop din branche og potentielle arbejdspladser for derigennem at holde sig opdateret med viden omkring virksomheden og nye jobopslag. Derudover har individet via Facebook et stort netværk og kan udnytte dette i forbindelse med jobsøgning, idet 100 Facebook-venner åbner op for 10.000 potentielle kontakter i andet led. Det handler om, for alle sociale medier, at være AKTIV! Man skal som regel give mere end hvad man forventer at få igen, dvs. jo mere personen deler ud af sin inspiration, viden osv., jo større er chancen for synlighed og goodwill. Endvidere skal der herske synergi mellem de forskellige platforme og individets offline fremtræden. ”Det er næsten kliche at sige, at man skal være meget bevidst om hvad man lægger op på de sociale medier. Vær dig selv – vær dig selv når du er bedst.” (Jobzonen).

side

DON’T BE YOURSELF BE SOMEOEN A LITTLE NICER. Mignon McLaughling

side

Kapitel 8 Afslutning side

Konklusion Rapporten har til formål at behandle emnet personlig branding i det senmoderne samfund ved at besvare følgende problemformulering. I rapporten ønskes en analyse af hvad, der definerer et personligt brand i et senmoderne samfund og hvordan dette manifestere sig i en række casestudies af forskellige kendte danske personligheder. Derudover ønskes der at skabes en model, der vil kunne identificere et personligt brand og dermed gøre konceptet tilgængeligt og brugbart for almenheden. Endvidere ønskes en belysning af hvordan et personligt brand kan iscenesættes både online og offline i et karrieremæssigt perspektiv. Af senmodernismen og de deraf nye samfundstendenser afstedkommes et øget fokus og behov for selvaktualisering, der har skabt grobund for fænomenet personlig branding. At finde den individuelle rigtighed i tilværelsen vurderes at være livets største motivationsfaktor. Det kan samtidig synes vigtigt at aktualisere selvet, finde frem til livets kald og ens personlige evner og talenter i en verden hvor konkurrencen skærpes i forbrugersamfundet, hvor vi selv både agerer forbruger og vare. Det kræves derfor af individet, at det adskiller sig fra andre og promoverer denne særegenhed. Personlig branding fungerer som et værktøj, der kan hjælpe med at sætte strategi bag identitet, selvaktualisering og iscenesættelse i forbindelse med at fremstå interessant. Personlig branding handler ikke om at dyrke sit ego, men at synliggøre sine kvaliteter, så andre har lyst til at skabe resultater sammen med dig. Personer, der er gode til at brande sig selv i forhold til deres mål og formåen har større gennemslagskraft og flere muligheder for at indfri deres karrieremæssige og personlige ambitioner. Måske derfor kendte personligheder som Bjarne Riis, Christian Stadil, Medina, Linse Kessler og Pia Kjærsgaard har opnået så stor succes. De har alle en klar arena hvori deres personlige brand udfoldes og de formår ligeledes at placerer sig som top-of-mind indenfor netop det de er kendt for. Vigtigste fællesnævner for nævnte personlige brands er den merværdi, de repræsenterer og udtrykke gennem deres brand. På grund af denne værditilføring til brandet vælger vi netop dem over andre, idet vi afspejler vores egne værdier i disse personer og derigennem signalerer et ønsket image. Hvor personlig branding før i tiden har været forbeholdt ”Hollywood” og kendisser, er det nu blevet tidens karrierestrategiske must-have. Ved at tage ved lære af de kendtes personlige brand og omsætte denne viden til strategisk fremgangsmåde kan menigmand nu sætte ord på sit personlige brand. Modellen har fokus på mission, value proposition, USP og troværdighed. Med fremkosten af de sociale medier har selvaktualisering og selviscenesættelse fundet en scene at udfolde sig på. Den virtuelle frontstage er en selvdefineret scene, hvor individet kan iscenesætte den bedste version af sig selv. Disse kommunikationsplatforme kan med fordel bruges til iscenesættelse af

side

ens personlige brand i et karrieremæssigt henseende. De giver mulighed for vidensdeling, networking og fremstilling af individets kompetencer og personlige værdier – alle sammen vigtige faktorer i kampen om arbejdsgiverens gunst. Personlig branding handler om at gøre sig bemærket, tilkæmpe sig en unik position og skille sig ud. Don’t be another brick in the wall!

Perspektivering Der kan i forlængelse af denne rapport perspektiveres til fænomenet ”employer branding”. Denne rapport har haft fokus på individets arbejde med personlig branding i henhold til at kunne udnytte det i karrieremæssigt henseende. Vendes tilgangen derimod, er det interessant at undersøge virksomhedens employer branding i kampen om rekruttering af de bedste kompetencer og fastholdelse af de bedste medarbejdere. Interessevækkende vil det herefter være at arbejde med en sammenkobling af de to begreber for at skabe det perfekte match mellem person og virksomhed, der antagelsesvis ville frembringe de bedste resultater.

side

Bibliografi • Aaker, D.A. 2002. Building Strong Brands. London: Simon & Schuster UK Ltd. • Bauman, Z. 2007. Consuming Life. 1. Udg. Cambridge: Polity Press. • Bendixsen, T. 2012. Linse Kessler: Jeg synes selv, jeg er blevet en dejlig person., Femina. Tilgængelig på http:// www.femina.dk/kultur/kendte/linse-kessler-jeg-synes-selv-jeg-er-blevet-en-dejlig-person [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Bertelsen, G.B., 2003. Riis satser på holdet., Magasinet Lederne, nr. 7. Tilgængelig på http://www.lederne.dk/magasinet/magasiner/2003/Nr+07+juli+2003/Riis+satser+paa+holdet.htm [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Bikebuster., Bjarne Riis selvbiografi – RIIS. [Internet] Tilgængelig på http://www.bikebuster.dk/artpeople/riis-bjarne-selvbiografi.html [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Birk, H., 2013. En ny normalitet?, Berlingske. Tilgængelig på http://m.b.dk/?article=26077772-En-ny-normalitet [Tilgået d. 5. november 2013] • Blivinspireret, 2012. Christian Stadil: ”Mine inspirationskilder.” [Internet] Tilgængelig på: http://blivinspireret.dk/ christianstadil/ [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Brejnrod, P.H. 2006. Grundbog i pædagogik: oplysning, dannelse og fusionspædagogik i senmoderniteten. 1. Udg. KBH: Gyldendal. • Brüchmann, P. 2012. Christian Stadil: Derfor blev jeg buddhist., BT. Tilgængelig på: http://www.bt.dk/kendte/christian-stadil-derfor-blev-jeg-buddhist [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Bøgh-Andersen, S. 2013. Medina runder 100-000 Twitter-fans. Overskrift. Tilgængelig på http://blog.overskrift. dk/2013/09/12/medina-runder-100-000-twitter-fans/ [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Christensen, T.M. 2012. Christian Stadil: ”Livet er for kort til at være en anden end sig selv”., Moment. Tilgængelig på: http://www.so.dk/moment/2012-1/index.html#/36/ [Tilgået d. 22. oktober 2013] • Chritton, S. 2012. Personal Branding For Dummies. 1. Udg. John Wiley & Sons Inc. • Cyclingstars., Riis, Bjarne. [Internet] Tilgængelig på http://www.cyclingstars.dk/Rider.aspx?id=%7B10fafb77-1a84-4 9f9-bcc6-8209b81996dd%7D [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Damsgaard, M. 2012. TOP+FLOP Linse Kessler., magasinet KBH. Tilgængelig på http://www.magasinetkbh.dk/ node/1402 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Dinesen, K. 2008. Forbrugeren i førersædet. 1. Udg. Gyldendal. • DR, 2012. Den danske tidsånd [Internet] Tilgængelig på http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_ Historie/Den_danske_tidsaand.htm [Tilgået d. 18. september 2013] • Due, C. 2012. Pia Kjærsgaard og Tina Turner – stærke brands. Den korte Avis. Tilgængelig på http://denkorteavis. dk/2012/pia-kjaersgaard-og-tina-turner-staerke-brands/ [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Duran, E.D., 2012. Understanding the Brand Extraction Process as a Transitioning Brand. [Internet] Tilgængelig på http://www.thepersonalbrandingblog.com/understanding-the-brand-extraction-process-as-a-transitioning-brand/ [Tilgået d. 29. oktober 2013] • eReolen. Pia K. [Internet] Tilgængelig på https://ereolen.dk/ting/object/150028%3A29484724/query%3APia%20 K%3Bentry%3A1 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Eriksen, U. H. 2006. Christian Stadil., DR. Tilgængelig på: http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Himlen+over+DK+buddhisme/20061011092758.htm [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Facebook, 2013a. Linse Kessler. [Internet] Tilgængelig på: https://www.facebook.com/pages/Linse-Kessler/2119900 35518905?id=211990035518905&sk=info [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Facebook, 2013b. Newsroom – key facts. [Internet] Tilgængelig på http://newsroom.fb.com/content/default.aspx?NewsAreaId=22 [Tilgået d. 30. oktober 2013]

side

• Feldstedt, M. 2013. Uanset hvad du tror, du er, så er du mere end det., Mannaz. Tilgængelig på: http://www.mannaz.com/da/artikler/hvad-du-tror [Tilgået d. 27. oktober 2013] • Fremtidsforskeren, 2007. Hvor meget selvrealisering skal der til? [Internet] Tilgængelig på http://www.fremtidsforskeren.dk/hvor-meget-selvrealisering-skal-der-til/ [Tilgået d. 14. oktober 2013] • Fremtidsforskeren, 2012. Livsstil [Internet] Tilgængelig på http://www.fremtidsforskeren.dk/livsstil/ [Tilgået d. 7. oktober 2013] • Fremtidsforskeren, 2013. Tag: Selvrealisering [Internet] Tilgængelig på http://www.fremtidsforskeren.dk/tag/selvrealisering/ [Tilgået d. 4. oktober 2013] • Friheden, 2013. Medina.[Internet] Tilgængelig på: http://www.friheden.dk/hermans/program/medina/#.UnJsyaUV98A [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Friis, T. 2007-2012. Værdihjulet – serviceeftersyn til dit liv. [Internet] Tilgængelig på http://www.tomasfriis.dk/artikler/ værdihjulet-et-serviceeftersyn-pa-dit-liv/ [Tilgået d. 12. november 2013] • Giddens, A. 1991. The Consequences of Modernity. 1. Udg. Polity Press • Gergen, K. 1991. The Saturated Self: Dilemmas og Identity in Contemporary Life. 1. Udg. New York: Basic Books • Hansen, K., 2013. Linse: Jeg lever i halv virkelighed., MSN. Tilgængelig på http://entertainment.dk.msn.com/stars/ kendisser/linse-jeg-lever-i-halv-virkelighed-2 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Gyldendal, 2009-2013a. Case-studie, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013b. Hermeneutik, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013c. Induktiv metode, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013d. Komparativ metode, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013e. Anthony Giddens, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013f. Identitet, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013g. Pia Kjærsgaard, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Gyldendal, 2009-2013h. Bjarne Riis, i Gyldendals åbne encyklopædi. Den store danske. • Hanson, T. 2003. Selviscenesættelse – hvorfor, hvordan. 1. Udg. Viborg, Aschehoug. • High Performance Institute ApS. Christian Stadil. [Internet] Tilgængelig på: http://highperformance.dk/person. php?id=1 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Inglehart, R. 1997. Modernization and Postmodernization: Cultural, Economic, and Political Change in 43 Societies. 1. Udg. New Jersey: Princeton University Press. • IFF, 2002. Nye forbrugere og nye fællesskaber i forbruget. [Internet] Tilgængelig på http://www.cifs.dk/scripts/artikel. asp?id=728 [Tilgået d. 15. oktober 2013] • IFF, 2006. Selvrealiseringens begrænsninger. [Internet] Tilgængelig på http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=1400 [Tilgået d. 4. Oktober 2013] • Jacobsen, B. 2009. Livets Dilemmaer. 1. Udg. Gyldendal Akademisk. • Jacobsen, M.H. 2008. The Sociology of Zygmunt Bauman: Challenges and Critique. Ashgate Publishing Ltd. • Jegelskermode, 2011. ELLE hylder stilikonet Medina. [Internet] Tilgængelig på http://www.jegelskermode.dk/ elle-hylder-stilikonet-medina/ [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Jensen, L.L., 2006. Hvem er jeg? – Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. KBH: Frydenlund. • Jobzonen. Personlig branding – i din jobsøgning og din karriere. [Internet] Tilgængelig på http://www.jobzonen.dk/ jobsoeger/arbejdslivet/karriereudvikling/personal-branding-i-din-jobsoegning-og-din-karriere [Tilgået d. 27. oktober 2013] • Journalistforbundet. Branding – du er dit eget varemærke. [Internet] Tilgængelig på http://journalistforbundet.dk/ Karriere/Freelancernes_vaerktojskasse/Branding---du-er-dit-eget-varemarke/ [Tilgået d. 25. oktober 2013]

side

• Just, U. 2012. Dit personlige brand er afgørende for din karriere og dit næste job. Jobzonen A/S. Tilgængelig på: http://www.jobzonen.dk/jobsoeger/arbejdslivet/karriereudvikling/dit-personlige-brand-er-afgoerende-for-din-karriereog-dit-naeste-job [Tilgået d. 27. oktober 2013] • JydskeVestkysten, 2013. Bjarne Riis er Danmarks bedste sportsbrand. [Internet] Tilgængelig på: http://www.jv.dk/ artikel/922517:Sport--Bjarne-Riis-er-Danmarks-bedste-sportsbrand [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Kirketerp, S. 2008. Christian Stadil: Glem de hurtige penge, Børsen. Tilgængelig på http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/138872/christian_stadil_glem_de_hurtige_penge.html/?utm_source=relatedright [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Kjer, L. 2012. Pia Kjærsgaard: ”Alle burde være forfængelige”, Oestrogen. Tilgængelig på http://www.oestrogen.dk/ Livplus/Kvindeliv/2012/7/man-skal-ikke-sloese-med-sig-selv.aspx#.UnKRYaUV98A [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Korridoren. Christitan Stadil. Mød Christian Stadil. [Internet] Tilgængelig på: http://www.korridoren.tv/dk/video_praesentation.htm?id=114110000720414 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Korshin, M. 2010. De populære får jobbet frem for de dygtige. Avisen Aps. Tilgængelig på http://www.avisen.dk/ de-populaere-faar-jobbet-frem-for-de-dygtige_122062.aspx [Tilgået d. 7. november 2013] • Krogh, M.S., 2004. Fokus/Samfundslitteratur. Information. Tilgængelig på http://www.information.dk/92790 [Tilgået d. 25. oktober 2013] • Lange, M.L., 2013. Medina lancerer budgetvenlig makeupserie og parfume. Elle. Tilgængelig på http://www.elle.dk/ Skonhed/Nyheder/2013/Oktober/Medina-by-GOSH-produkterne-priser.aspx [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Larsen, C. A. 2009., Drop stillingsannoncerne og dyrk netværk hvis du vil i job., Ugebrevet A4, Nr. 20. Tilgængelig på http://www.ugebreveta4.dk/2009/200920/Baggrundoganalyse/Drop_stillingsannoncerne_og_dyrk_netvaerk_hvis_ du_vil_i_job.aspx [Tilgået d. 7. november 2013] • Larsen, L. 2005., DRØMMEHOLDET – HISTORIEN OM CSC, LitteraturNU. Tilgængelig på http://litteraturnu.dk/kammerat-riis-lars-werge-drommeholdet-historien-om-csc/ [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Lavrsen, L. 2008. Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Information. Tilgængelig på http://www.information.dk/154042 [Tilgået d. 9. oktober 2013] • Leve, R., 2012. Brug dit tøj til personlig branding. [Internet] Tilgængelig på http://mindfulstyling.dk/brug-dit-toj-tilpersonlig-branding/ [Tilgået d. 24. oktober 2013] • LinkedIn Corporation, 2013. About us. [Internet] Tilgængelig på http://www.linkedin.com/about-us [Tilgået d. 30. oktober 2013] • MCH, 2012. Medina – Tæt på. [Internet] Tilgængelig på: http://www.mch.dk/MCH/Kommende-arrangementer/Arrangementvisning.aspx?Action=1&NewsId=3252&PID=98626 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Michaelsen, A. 2007. Din passion giver dig god energi., Berlingske Tidende, Karriereguide, 4. Sektion. Tilgængelig på http://www.powerkvinderne.dk/liste/235-din-passion-giver-god-energi-interview-med-hummelejer-christian-stadil [Tilgået d. 6. november 2013] • Montoya, P. 2002. The Personal Branding Phenomenon. Millennium Advertising. • Morsing, M. 2011. Corporate Branding Basics., Kommunikationsforum. Tilgængelig på: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/corporate-branding-basics [Tilgået d. 25. oktober 2013] • Nygaard, T. 2013. Klædt på til succes., Mannaz A/S. Tilgængelig på: http://www.mannaz.com/da/artikler/klaedt-paatil-succes [Tilgået d. 25. oktober 2013] • O’Brien, T. 2005. New Holy Grail., Daily Journal. Tilgængelig på: http://www.thepersonalbrandinggroup.com/Images/ Articles/NewHolyGrail.pdf [Tilgået d. 25. oktober 2013] • Oxford Dictionaries, 2013a. Social Media. Oxford University Press • Oxford Dictionaries, 2013b. Social Network. Oxford University Press

side

• Pedersen, C.L., 2013. Er dit brand en kamæleon?., Dansk Kommunikationsforening. Tilgængelig på: http://www. kommunikationsforening.dk/menu/fagligt-nyt/artikler/er-dit-brand-en-kamaleon [Tilgået d. 21. oktober 2013] • Pedersen, T.S., 2007. Vi er alle varer. Djøfbladet. Nr. 17. Tilgængelig på: http://www.djoefbladet.dk/blad/2007/17/ vierallevarer.aspx [Tilgået d. 18. september 2013] • Peters, T. 1997. The Brand Called You. Fast Company Magazine, August/September 1997. Tilgængelig på file:/// Users/NadjaKorsgaard/Desktop/BA/Inspiration/The%20Brand%20Called%20You%20%7C%20Fast%20Company%20 %7C%20Business%20+%20Innovation.webarchive [Tilgået d. 5. oktober 2013] • Petersen, A. 2011. SELVET. 1. Udg. København: Hans Reitzels Forlag. • Petersen, R.B., 2007. Slavesindet er blevet til konkurrencementalitet. Information. Tilgængelig på http://www.information.dk/148179 [Tilgået d. 8. oktober 2013] • Powerkvinderne. Guide. 10 trin til personlig ledelse & branding. [Internet] Tilgængelig på http://www.powerkvinderne.dk/POWERKVINDERNE%20-%20PERSONLIG%20LEDELSE%20&%20BRANDING.pdf [Tilgået d. 24. oktober 2013] • Qualman, E. 2010. Socialnomics: How Social Media Transforms the Way We Live and Do Business. New Jersey: John Wiley & Sons • Rampersad, H.K. 2009. Authentic Personal Branding: A new Blueprint for Building and Aligning a Powerful Leadership Brand. Information Age Publishing. • Randstad. Rekruttering på Facebook. [Internet] Tilgængelig på http://www.randstad.dk/virksomheder/blue-guide/ rekruttering-pa-Facebook/ [Tilgået d. 27. oktober 2013] • Rasmussen, G., 2013. Derfor skal virksomheder ansætte dig. [Internet] Tilgængelig på http://githarasmussen.dk/ derfor-skal-virksomheden-ansaette-dig/ [Tilgået d. 14. november 2013] • Russel, J. 2011. Facebook is bringing people closer, users now seperated by 4.74 degrees. TNW. Tilgængelig på http://thenextweb.com/facebook/2011/11/22/facebook-is-bring-people-closer-users-now-separated-by-4-74-degrees/ [Tilgået d. 7. november 2013] • Saunders, M. & Lewis, P. & Thornhill, A. 2012. Research Methods for Business Students. 6. Udg. Harlow: Pearson Education Limited. • Schultz, M. 2004. CBS Executive. Personlig branding – myter og muligheder. Tilgængelig på http://pure.au.dk/portal/files/36287410/majken_schultz_myter_og_muligheder.pdf [Tilgået d. 22. oktober 2013] • Schwabel, D. 2009. Me 2.0: build a powerful brand to achieve career success. New York: Kaplan Publishing. • Sinek, S., 2013. TEDx – How Great Leaders Inspire Action. [Internet] Tilgængelig på http://www.startwithwhy.com/ Learn/LearningLibrary.aspx?control=ViewGalleryPhotos&HideLink=1&GalleryID=10&photoID=25&cat=1 [Tilgået d. 12. november 2013] • Toft, Nana. 2008. Generation Y – knalddygtige primadonnaer. Tilgængelig på http://www.kommunikationsforening. dk/menu/fagligt-nyt/artikler/generation-y--knalddygtige-primadonnaer [Tilgået d. 27. oktober 2013] • TV2, 2013. Dopingundersøgelse skræmmer ikke Riis’ sponsor., Tilgængelig på http://sporten.tv2. dk/2013-10-11-dopingundersøgelse-skræmmer-ikke-riis-sponsor [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Vafo, 2011. Den Buddhistiske milliardær. [Internet] Tilgængelig på: http://vafo.dk/article/20111109/ARTIKLER/311099816 [Tilgået d. 31. oktober 2013] • Villemoes, S.K., 2012. Hipsterhad er selvhad. Information. Tilgængelig på http://www.information.dk/311909 [Tilgået d. 9. oktober 2013] • Voss, N. 2012. Linse Kessler: Vild med dansk skuespillerinde., Se og Hør. Tilgængelig på http://www.seoghoer.dk/ Nyheder/Kendte%20DK/Arkiv/2012/10/Linse%20matador.aspx [Tilgået d. 31. oktober 2013]

side