Vragkaprer

Page 1

KUNST- OG KULTURSKATTE Legetøj se det på museerne på LollandFalster og i Sydsjælland En god samling af legetøj er altid spændende at se på både for børn og voksne. Flere af museerne på

Lolland-Falster og i Sydsjælland har gammelt legetøj udstillet, både i form af faste permanente legetøjsudstillinger eller, lejlighedsvis, som særudstillinger. En vigtig del af legetøjssamlingerne er legetøj frem­ stillet i Tyskland. En stor del af det ældste legetøj blev produceret i Tyskland og blev importeret til Danmark. Det er det såkaldte Nürnbergerkram, men der blev også produceret legetøj andre steder i Tyskland.

Som turist på Lolland-Falster og i Sydsjælland kan man med fordel kigge forbi de lokale museer og se, om der er en legetøjsudstilling på programmet. Om leg og legetøj Leg og legetøj har været en vigtig del af børn og voksnes underholdning, tidsfordriv og dannelse igen­ nem alle tider. Børns leg kan være bundet af traditioner, men også fantasifulde og skabende. Rigtig mange af de lege og former for lege, vi kender til i dag, er overleveret i generationer. Indholdet af legene viser, hvad der til forskellige tider har været væsentligt for børnene, og hvad der til forskellige tider har interesseret dem. Lege kan f.eks. være af en sådan type, at der opøves en række færdigheder og evner; de kan være grænsende til sport. Men andre vigtige typer af lege kan være mere individuelle og fantasiprægede med enkelte faste handlingsmønstre. Igennem disse lege undersøger børnene omgivelserne og de muligheder, de giver dem. Legen bliver på den måde en vigtig del af barnets soci­

51


KUNST- OG KULTURSKATTE det meste legetøj var uhyre enkelt, så var legetiden ofte også begrænset for børnene. Børnene fulgte allerede fra små forældrene i deres arbejde; på denne vis blev de oplært til at blive gode bønder og husmødre på gårdene. Dog må det formodes, at det gik mest ud over pigerne, som ofte gik i umiddelbar nærhed af mødrene og arbejdede med. Drengenes opgaver i marken og med dyrene gav mere frirum til leg.

aliseringsproces. Legetøjet afspejler børnenes nærmeste omgivelser i miniformat, men afspejler også forældres og andre voksnes intentioner med opdragel­ sen. For langt de fleste børn i historien, de børn, som udgør langt den største gruppe af børn, var legetøjet tidligere uhyre enkelt ofte hjemmelavet af forældre, bedsteforældre eller andre. Børn, der voksede op på landet, legede lege, der var inspireret af deres hverdag. Et lille legetøjsdyr, f.eks. en ko, kunne være lavet af en sten med hul; skulle koen stå bundet og græsse, band­ tes en lille snor med pind i som tøjrpæl. Materialerne var ofte genbrug eller fundet i naturen. Eksempelvis kun­ ne en kludedukke til en lille pige være lavet af klude fra kludeposen, altså som oftest aflagt og slidt tøj. Ligesom

Fremstilling af og handel med legetøj I Danmark er der ingen gammel tradition for profes­ sionel fremstilling af legetøj. De første småting til leg og fornøjelse for børn, som blev kendt og solgt her i landet, kom fra udlandet, først og fremmest fra Tyskland. Den tidlige produktion foregik først og fremmest i de højtliggende bjergdale i det sydlige og mellemste Tysk­ land. Småbønderne, der for størsteparten levede af kvægavl, kunne i vintermånederne skaffe sig en beske­ den ekstrafortjeneste ved at lave husflidsarbejde. Det var husflidsarbejde af træ og i form af legetøj til børn. Det var faktisk ikke så underligt, at det netop blev dette område, der blev centrum for den store legetøjsproduktion. Siden middelalderen havde der gået mange vigtige handelsveje gennem disse dale, og de lokale beboere stillede deres trækdyr til rådighed for den livlige varetransport fra Venedig og nordpå mod de store handelsbyer Augsburg, Nürnberg og Leipzig. Allerede fra 1500-tallet havde Nürnberg håndværkere, der pro­ 52


KUNST- OG KULTURSKATTE

ducerede kostbart kvalitetslegetøj på bestilling. Ud over håndværkerne var der også en egentlig hjemmeindustri, som afsatte deres legetøjsvarer gennem byens magtful­ de købmænd. Det var disse købmænd, der havde øje for bjergbøndernes legetøj, og det blev selvfølgelig dem, der opkøbte det billige legetøj, med henblik på videresalg. I løbet af ganske kort tid blev Nürnberg centrum for den store handel med trælegetøj. Derved var en stor industri skabt. Masseproduktion af legetøj Samtidig krævede kunderne en ensartet vare, og det blev også imødekommet af det hjemmefremstillede legetøj, også uden, at det mistede det særlige præg.

Dette folkelige tyske trælegetøj blev allerede fra 1600-årene kendt over hele Europa som en væsentlig del af de såkaldte Nürnbergervarer . Til denne gruppe af varer hørte også kobberstik, landkort, spejle og en mængde finere metalarbejder. Adskillige Nürnberger købmænd kom til Danmark, hvor de fik privilegium på salg af visse produkter, men da de handlede med alle slags varer, beklagede en del af de københavnske købmænd og lav sig i 1696 til kong Christian 5. over den manglende handel, det gav de lokale kræmmere. I de lavsprivilegier, der i 1693 blev givet til Urte- og Isenkræmmerne samt til Sukkerba­ gerne, nævntes noget, de kaldte Dukke-Tøy , det vil altså sige legetøj, blandt de mange former for varer, som isenkræmmerne skulle handle med. De københavnske isenkræmmere var på alle måder interessere­ de i at fastholde handlen med legetøj, og derfor blev der holdt nøje øje med de mange folk, der handlede ulovligt med legetøjet. For eksempel beslaglagde myndigheder­ ne i december 1702 store mængder af legetøj eller dukketøj hos de koner, der bl.a. handlede på Gam­ meltorv og Amagertorv. Det tyske importerede legetøj var også at finde til salg på markederne rundt om i Danmark. Det nåede også længere nordpå helt til Grønland. I slutningen af 1700-tallet blev der igen givet tilladelse til at handle med Nürnbergervarer, og der opstod egentlige legetøjsbutikker. Samtidig begyndte handelsmænd i Dan­ 53


KUNST- OG KULTURSKATTE mark at fremstille det første danske masseproducerede legetøj. Det første, der blev fremstillet, var bliklegetøj, dukketøj og en lang række daglige brugsgenstande fremstillet af blik i lille størrelse til glæde for små piger. Der var tale om torvespande, vandkander, tekedler, pan­ der, gryder, kaffekander, thepotter osv. Andre ting var sparebøsser og rangler. Blandt de første produktions­ steder i Danmark var Raadvaddams Mølle i Jægersborg Dyrehave nord for København. I løbet af 1800-tallet kommer betegnelsen Nürnbergerkram mere og mere til at stå for billigt legetøj. Fra 1779 fremstillede Den Kongelige Porcelænsfabrik i København et meget smukt dukkestel dekoreret med landskaber og børnefigurer. Det var et frokoststel, som bestod af bakke, kaffekande, tekande, flødekande, sukkerskål, skylleskål og to par kaffekopper. Bortset fra skylleskålen er delene det samme, som de fleste duk­ kestel består af i dag. Dette stel blev kun fremstillet i få sæt og højst sandsynlig efter bestilling. Fra 1830erne kom flere stel i produktion. Spændende typer af legetøj Ud over dukkestel var der mange andre former for legetøj i produktion. Fælles for det var, at produktionen blev påbegyndt i Tyskland, og varerne importeret til Dan­ mark. Efter en tid, der påviste legetøjstypens succes, påbegyndtes også en produktion i Danmark. Håndværksmæssigt legetøj fremstillet af træ, kobber,

blik, porcelæn eller fajance var dyrt i produktionspris, derfor blev markedet afsøgt for muligheder for at mas­ sefremstille legetøj billigt. Et af de materialer, der først blev anvendt til dette formål, var papier-maché. Papiermaché blev opfundet i Frankrig i 1728, dog skulle der gå hen ved 100 år før opskriften blev frigivet. Tyskland var først til at anvende materialet til f.eks. dukkeproduk­ tion, senere fulgte man efter i Danmark. Det billige legetøj af træ og papmaché fik i løbet af 1800-tallet hård konkurrence i tinlegetøjet. Af tin kunne støbes lange serier af samme produkt, f.eks. husgeråd, men også tinfigurerne, som havde deres hjemsted i Nürnberg. Fra midten af 1800-tallet kom der for alvor gang i produktionen af bliklegetøj. Det enkle bliklegetøj kunne 54


KUNST- OG KULTURSKATTE produceres og sælges meget billigt, hvorimod det mekaniske legetøj var dyrere, men fandtes dog i flere prisklasser. Også inden for denne type af legetøj var det den tyske legetøjsindustri, der dominerede verdensmarkedet totalt. Tysk bliklegetøj var det absolut førende i verden i perioden 1860 til 1914 og var som følge heraf også det mest solgte i Danmark. Der var 3 store på det tyske marked; Firmaet Märklin (1859) i Göppingen, Bing (1863) fra Nürnberg og Lehmann (1881) fra Brandenburg an der Havel. Lehmann blev kendt for sine billige og morsomme legetøjsfigurer med fjederoptræk. Han tilrettelagde sit legetøj efter markedet i hvert enkelt land og eksporterede 95 % af sin produktion. Legetøj på museerne Legetøjsudstillingerne hører til blandt de mest populære samlinger på museerne. Det er der flere grunde til; emnet leg og legetøj er nemlig både interessant for børn og voksne. Legetøjet sætter tankerne og samtalen i gang på tværs af generationer. Legetøjet vækker erindringerne og fortællingerne. Besøg museerne på Lolland-Falster og i Sydsjælland og se legetøj. Store legetøjsudstillinger findes på Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Østsjællands Museum og Guldborgsund Museum. Ulla Schaltz

Lolland-Falsters Stiftsmuseum (33): Jernbanepladsen 4930 Maribo Tirsdag til lørdag: kl. 10-16 www.aabne-samlinger.dk/maribo Guldborgsund Museum (34): Langgade 2, 4800 Nykøbing F. 1. Maj til 15. september: Tirsdag til fredag: kl. 11-17 Lørdag: kl. 11-15 16. september til 30. april: Tirsdag til fredag: kl. 14-16 Lørdag: kl. 11-15 Søn- og helligdage: kl. 14-16 www.aabne-samlinger.dk/ guldborgsund Østsjællands Museum (35): Højerup Bygade 38 4660 St. Heddinge-Højerup Maj til september: Tirsdag til søndag: kl. 11-17 Juli: daglig kl. 11-17 Påske- og efterårsferie: daglig kl. 11-17 www.aabne-samlinger.dk/ oestsjaellands 55


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.