Concerto Copenhagen by Nanna Grunwald

CONCERTO COPENHAGEN JUBILÃ&#x2020;UMSFESTIVAL 2016 10. - 12. juni

- echo of the ages

KONCERTOVERSIGT Watermusic 10. juni kl. 19.30 i Garnisons Kirke Händel & Rasmussen 11. juni kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal Vivaldi / Karl Aage Rasmussen: De fire årstider 12. juni kl. 15.00 i Tivolis Koncertsal Med Holberg på Europa-rejse 12. juni kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal

DEN MORGEN VI VAR HYRDER Illustrationerne her i programhæftet er fra billedbogen ”Den morgen vi var hyrder”, som netop er udkommet i et samarbejde mellem Forlaget Carlsen og Concerto Copenhagen. Tegner og forfatter Tea Bendix og musiker Poul Høxbro er rejst ind i barokkens musik og malerier og har skabt en børnebog om tidens fascination af landlivet, og om hvordan hyrdernes instrumenter blev en del af den sofistikerede hofmusik. Med bogen følger en CD med fortællingen indtalt som lydbog og med fransk og engelsk barokmusik indspillet af Concerto Copenhagen: Lully, Jaques Aubert og Playford – til store ører og til små ører.

25 ÅR MED

CONCERTO COPENHAGEN Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen. Gammelt kinesisk ordsprog. Overskriften 25 år med Concerto Copenhagen skal læses både opsummerende – ”så blev vi 25 år gamle” – og fremadskuende – ”vi har tænkt os at blive her i hvert fald 25 år til”. At Concerto Copenhagen i år kan fejre 25-års jubilæum skyldes efter vor egen opfattelse ikke mindst en stadig satsning på kvalitet og på at gå egne veje. Dette skal ikke forstås selvovervurderende. Men når man kigger tilbage på de valg, der er blevet truffet på baggrund af de udfordringer, der har været og fortsat er, kan man konstatere, at Concerto Copenhagen aldrig er gået ”den lette vej” eller gjort ”som man nu gør”. Det kan naturligvis være både en styrke og en svaghed. Så hvad er Concerto Copenhagens rolle, og hvad skal den være fremover? Det er let at fastslå, at Concerto Copenhagen har en meget væsentlig opgave, når det gælder kulturbevaring. Ligesom man rejser til Rom for ved selvsyn at opleve, at man allerede før Kristi fødsel byggede bevægende smukt og utroligt holdbart, kan man tage på rejse med Concerto Copenhagen til 1600- og 1700-tallet og glædes over uudgrundelig kunst og uforgængelig rigdom. Men Concerto Copenhagens vision er også at være fleksibel og at tilpasse sig en fremtid, hvor en kulturinstitutions eksistensgrundlag i stadigt stigende grad ligger i helhedstænkning – det vil sige i form af medansvar for samfundets retning og en klar bevidsthed om kunstens rolle i samfundet. Musik som den formidles af Concerto Copenhagen handler om fordybelse og hengivelse, om det uventede og om at forundres, om følelser og om væren i nuet. Ord, der ikke præger den

aktuelle politiske dagsorden, men som fint føjer sig til den gryende diskussion om kunst og dannelse i samfundet og om værdier, der ikke uden videre lader sig måle i kroner og øre. Vi ser med andre ord en opgave for Concerto Copenhagen som fornyende kraft i samfundet – trods det ”gamle” udgangspunkt. Endelig har det også altid været Concerto Copenhagens bestræbelse, at fornyelsen er tilstede i selve fortolkningen af musikken. Ved at søge så dybt ind i den gamle musiks kerne som overhovedet muligt, ønsker vi til stadighed at kunne forløse den på en måde, der er nærværende, i nuet, frisk som var den skrevet i går. Med andre ord: hele tiden at kunne og ville ændre retning, som det gamle kinesiske ordsprog peger på. Concerto Copenhagens jubilæumsfestival er ment som en tour-de-force, der viser hvad orkestret kan og hvor vidt det spænder – pakket sammen i fire koncerter på tre dage! Musikere, musikalske ledere, producenter og administration – alle der arbejder i og for Concerto Copenhagen giver alt hvad de har i sig – og mere til – for at opvise en farvestrålende og bred vifte af barokmusik og uropførelser, solo-præstationer og samspil, levende fortælling, glæde og nærvær. Måtte Concerto Copenhagen altid forstå at forny sig! Lars Ulrik Mortensen, kunstnerisk leder Nikolaj de Fine Licht, daglig leder

WATERMUSIC

FREDAG 10. JUNI KL. 19.30, GARNISONS KIRKE Georg Philipp Telemann (1681- 1767)

Koncert i D-dur TWV54:D3 for 3 trompeter, 2 oboer, pauker og strygere - Intrada - Allegro - Largo - Vivace

Georg Philipp Telemann

Wassermusik “Hamburger Ebb’ und Fluth” i C-Dur, TWV55:C3 I. Ouverture II. Sarabande. Die schlafende Thetis III. Bourrée. Die erwachende Thetis IV. Loure. Der verliebte Neptun V. Gavotte. Spielende Najaden VI. Harlequinade. Der schertzende Tritonus VII. Der stürmende Aeolos VIII. Menuet. Der angenehme Zephir IX. Gigue. Ebbe und Fluth X. Canarie. Die lustigen Bots Leute - - - Pause - - -

Antonio Vivaldi (1678-1741)

Violinkoncert “La tempesta di mare” i Es-Dur, op. 8 nr. 5, RV253 Solist: Fredrik From - Presto - Largo - Presto

Georg Friedrich Händel (1685-1759)

Suite fra “Water Music” (uddrag fra HWV348-350) - Ouverture i F (Suite I no.1) - Adagio e staccato (Suite I no.2) - Allegro i F (Suite I no.3) - Andante i d (Suite I no.4) - Air i F (Suite I no.6) - Sarabande i G (Suite III no.1) - Rigaudons i G/g (Suite III no.2/3) - Allegro i g/G (Suite III no. 5/6) - Hornpipe i F (Suite I no.9) - Andante i d (Suite I no.10) - Allegro i D (Suite II no.1) - Alla Hornpipe i D (Suite II no.2)

Dette program er en gentagelse af det program, Concerto Copenhagen spillede ved sine allerførste koncerter i 1991 5

Concerto Copenhagen Violin 1 Violin 2 Viola Cello Kontrabas Fløjte Blokfløjte Obo Fagot Horn Trompet Pauke

Fredrik From, Peter Spissky, Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic Antina Hugosson, Alison Luthmers Teyssier, Kanerva Juutilainen Torbjörn Köhl, Rastko Roknic Judith-Maria Blomsterberg, Hanna Loftsdóttir Mattias Frostenson Katy Bircher Kate Hearne, Katy Bircher Antoine Torunczyk, Per Bengtsson Jane Gower, Lisa Goldberg Anneke Scott, Alice Kingham Robert Farley, Christopher Pigram, Howard Rowntree Patrick Raab

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse

MUSIK OM, MED OG PÅ VANDET Denne koncerts understrøm er simpelthen vand. Strømmende vand har altid været et yndet sindsbillede på musikalsk bevægelse, og musikhistorien er rig på maleriske skildringer af vand – lydmalerier af hav og bølgeskvulp, rislende floder og brusende vandfald, regn, fontæner og helbredende kildevæld. Tænk blot på evergreens som Smetanas Moldau, Mendelssohns Hebriderne, Debussys La mer, Ravels Jeux d’eau, Respighis Roms fontæner, og Liszts Springvand i Villa d’Este; eller på talløse eksempler i operateatret. I årene efter 1720 skrev Vivaldi 12 violinkoncerter under fællestitlen “Tvisten mellem harmoni og opfindsomhed”, og blandt dem er de fire første langt de mest berømte, kendt i dag som De fire årstider. I dem blæser både sommer- og vinterstorme, men den femte koncert i rækken, med tilnavnet “Uvejr over havet”, er bestemt ikke mindre vindblæst. Tempoet i begge ydersatser er hvirvlende, mindelser om skumsprøjt, bølgebrænding og tordenbrag er ikke til at tage fejl af, og helt mister vinden kun pusten i midtersatsen, hvis dystre, næsten lidt uhyggelige mol lader ane at stormvejret slet ikke er ovre endnu. Georg Philipp Telemann er en af alle tiders mest produktive komponister, mens Johann Sebastian Bach komponerede omkring 300 kantater (lidt over to tredjedele af dem er bevaret), præsterede Telemann mere end 1800. De to mestre var nære bekendte, den kun fire år ældre Telemann var Gudfar for Bachs søn Carl Philipp Emanuel, der også fik samme fornavn (og efterfulgte Telemann som musikchef i Hamburg, da han døde). I 1722 fik Telemann stillingen som thomaskantor i Leipzig, men meldte afbud. Efter endnu et par afbud ansatte man Bach med en bemærkning om at “er den bedste ikke til rådighed, må en middelmådig accepteres.” Men i 1800-tallet ændrede denne vurdering sig unægtelig, nu blev Telemann anset for at være Bach og Händel langt underlegen, selv om de

begge faktisk satte ham højt. Og fra midt i 1800tallet gik han helt i glemmebogen, store musikforskere som Spitta og senere Albert Schweitzer sammenlignede hans kantater stærkt negativt med nogle af Bachs. Det viste sig imidlertid at de kantater, de troede var af Bach, også var af Telemann ... Den stort anlagte, prægtigt klingende concerto grosso i D-dur med trompeter og oboer indledes med en værdigt skridende Intrada før de vanlige tre koncertsatser, og slutsatsen vil minde mange om Händel når hans musik er mest medrivende og livsbekræftende; Telemann og Händel var ungdomsvenner og senere i livet korresponderede de ofte. Den store “Vandmusik-suite”, komponeret næsten samtidig med Vivaldis “årstider”, blev til i anledning af hundredåret for flådeledelsens residens i havnebyen Hamburg. Indledningens lange toner skildrer havets ro og stilhed, mens undertitlen “ebbe og flod” hidrører fra den næstsidste sats, en hektisk gigue som bølger frem og tilbage. Undervejs påkaldes søfartens mytologiske nymfer og guder, og slutsatsen hylder “det muntre bådfolk”. I august 1714 døde den magtfulde engelske dronning Anne uden at efterlade sig børn, og skæbnen ville at kronen overgik til huset Hannover, hvor Händel havde haft ansættelse, før han et par år tidligere havde bosat sig i London. I september blev den tyske Georg Ludwig kronet som George I af England, og regentens gunst betød at Händel snart fik højstatus som kongelig hofleverandør af musik. Han komponerede hymner til royale begivenheder, kroninger, fødselsdage, begravelser etc. Så sent i sit liv som efter fredstraktaten mellem England, Frankrig og Holland leverede han i 1749 musik til det kongelige festfyrværkeri. Mens Bach aldrig blev landskendt i levende live og i et halvt århundrede efter sin død var nærmest glemt, voksede begejstringen for Händels instrumentalmusik sig endnu større efter hans død. – fortsættes ...

– fortsat ... Allerede i 1717 komponerede Händel en længere række suite-satser til en kongelig sejltur på Themsen, men bortset fra titlen “Vandmusik” bærer de ikke præg af vand som inspiration. Orkestret var anbragt på en båd ved siden af monarkens, og de fyldigt repræsenterede blæsere skulle naturligvis sikre et pas-

sende lydniveau i fri luft. Hvilke stykker der faktisk blev spillet ved den lejlighed – og i hvilken rækkefølge – er ukendt, men vandmusikken blev overordentlig populær og de enkelte satser blev trykt i talrige forskellige kombinationer i løbet af de følgende 50 år. Karl Aage Rasmussen, oktober 2015

HÄNDEL & RASMUSSEN

LØRDAG 11. JUNI KL. 19.30, TIVOLIS KONCERTSAL Georg Friedrich Händel (1685-1795)

Kantate ”Ah! crudel, nel pianto mio” for sopran og orkester, HWV 78, Julia Doyle sopran

Karl Aage Rasmussen (f. 1947)

Koncert for barokobo og strygere – UROPFØRELSE - - - Pause - - -

Georg Friedrich Händel

Ouverture HWV 336 i B-dur Kantate “Apollo & Dafne” (La terra è liberata) for sopran, bas og orkester, HWV 122 Julia Doyle sopran, Jakob Bloch Jespersen bas

Concerto Copenhagen Violin 1 Violin 2 Viola Cello Kontrabas Obo Fagot Lut Cembalo

Cecilia Bernardini, Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic, Jens Solgaard Antina Hugosson, Alison Luthmers Teyssier, Gabriel Bania, Stefanie Barner Madsen Rastko Roknic, Mikkel Schreiber Thomas Pitt, Judith-Maria Blomsterberg Mattias Frostenson Alfredo Bernardini, Lars Henriksson Jane Gower Fredrik Bock Marcus Mohlin, Emil Gryesten (obokoncert)

Julia Doyle – sopran Jakob Bloch Jespersen – bas Alfredo Bernardini – obo og musikalsk ledelse Magnus Fryklund – dirigent (obokoncert) Koncerten optages af DR P2 Musik og sendes i P2 Koncerten 20. juni kl. 19.20

TID, TEMPO OG KÆRLIGHEDENS VILDVEJE Kun fire år af sit lange liv tilbragte Georg Friedrich Händel i Italien, men han var ung, kun 21 år gammel da han ankom til Rom i 1706, og de impulser han fik her prægede ham livslangt. I dag er Händels status som operakomponist i stadig vækst på alverdens operascener, og hans medfødte musikdramatiske åre fik uden tvivl kolossal næring i det operaglade Italien. Ganske vist havde paven midlertidigt forbudt opera i pavestaten, men i byer som Firenze og Venezia havde paven ingen jurisdiktion, og foruden kirkemusik til den romerske gejstlighed skrev Händel både deciderede operaer til scenerne i disse byer og ikke-kirkelige kantater der blev opført både i magtfulde mæceners paladser og i operateatrene. Den følelsesfulde solokantate med titlen (i oversættelse “Åh, grusomt, i min gråd”) blev til i august 1708 og kunne høres første gang i den hovedrige Ruspoli-families palads i Rom. Den skildrer ulykkelig kærlighed, og teksten udmaler en fortvivlelse som udvikler sig til had og anklager for til slut at dulmes i fornyet håb om gengældte følelser. Kantaten “Apollo og Dafne” (også opkaldt efter den første tekstlinje: “Landet er befriet”) er et stort anlagt melodrama og er blandt de sidste værker Händel arbejdede på i Italien – kantaten blev først komponeret helt færdig efter at han i 1710 var vendt tilbage til Hamborg og snart blev ansat i Hannover. Teksten har baggrund i Ovids også dengang højt værdsatte digtcyklus Metamorfoser – det er endnu en historie om uigengældt kærlighed. Apollon har befriet Grækenland fra tyranni, han er stolt og overmodig. Han begærer nymfen Dafne, men hun afviser ham og forvandler sig til et laurbærtræ for at undgå hans vold-

somme tilnærmelser. Apollon resignerer i dyb sorg (“Jeg vil vande dine grønne blade med mine tårer”) og proklamerer at disse blade snart vil krone de største helte. At det drejer sig om en regulær opera i miniformat, er man ikke i tvivl om. Jeg var henrykt, sandelig også beæret og en smule skræmt da Alfredo Bernardini, en af verdens fineste barok-oboister, bad mig komponere en koncert for sit instrument. Jeg har ingen særlige indsigter i – eller erfaringer med – barokblæsere, kun udpræget varme følelser for deres nøgterne, luftige, overtonerige klang. Jeg studerede et bjerg af obokoncerter fra barokken og tryglede undervejs maestro Bernardini om skrupelløst at ændre alt hvad der forekom ham uhensigtsmæssigt eller væsensfremmed. Men som den virtuos han er, og med en ægte musikers gå-på-mod og eksperimenterelyst, foreslog han kun et par mikroskopiske ændringer. Koncerten genoptager en tankegang som ofte har beskæftiget mig i mine værker: fornemmelsen af at befinde sig inden i cirkler af musik der bevæger sig rundt om én. Men den cirklende musik bevæger sig i hurtige og langsomme tempoer på samme tid, de hurtige så at sige tæt på og de langsommere længere væk. Her er tiden ikke en retningsbestemt linje, men karruseller inden i karruseller; hvad der er begyndelse, midte og slutning bliver flertydigt. Men hvad en komponist forestiller sig er blot en side af sagen, der er lige så mange veje ind i musikken – eller uden om den? – som der er lyttere. Karl Aage Rasmussen, maj 2016

VIVALDI: DE FIRE ÅRSTIDER SAT I NYT LYS AF KARL AAGE RASMUSSEN

SØNDAG 12. JUNI KL. 15.00, TIVOLIS KONCERTSAL Antonio Vivaldi/ Karl Aage Rasmussen

De fire årstider: Koncert i E-Dur, Foråret – UROPFØRELSE - Allegro - Largo e pianissiomo - Allegro pastorale Fredrik From violin

Antonio Vivaldi (1678-1741)

Koncert for 2 oboer og strygere i d-mol, RV 535 - Largo - Allegro - Largo - Allegro molto Alfredo Bernardini og Antoine Torunczyk obo

Antonio Vivaldi/ Karl Aage Rasmussen

De fire årstider: Koncert i g-mol, Sommeren – UROPFØRELSE - Allegro non molto - Adagio e piano - Presto e forte Peter Spissky violin - - - Pause - - -

Antonio Vivaldi/ Karl Aage Rasmussen

De fire årstider: Koncert i F-Dur, Efteråret – UROPFØRELSE - Allegro - Adagio molto - Allegro Fredrik From violin

Antonio Vivaldi

Koncert for 2 oboer og strygere i c-mol, RV 534 - Allegro - Largo - Allegro Alfredo Bernardini og Antoine Torunczyk obo

Antonio Vivaldi/ Karl Aage Rasmussen

De fire årstider: Koncert i f-mol, Vinteren – UROPFØRELSE - Allegro non molto - Largo - Allegro Peter Spissky violin

Concerto Copenhagen Violin 1 Violin 2 Viola Cello Kontrabas Cembalo

Fredrik From, Peter Spissky, Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic, Jens Solgaard Antina Hugosson, Alison Luthmers Teyssier, Kanerva Juutilainen Rastko Roknic, Mikkel Schreiber Thomas Pitt, Judith-Maria Blomsterberg Mattias Frostenson Lars Ulrik Mortensen

Fredrik From og Peter Spissky – violin Alfredo Bernardini og Antoine Torunczyk – obo Magnus Fryklund – dirigent (De fire årstider) Koncerten optages af DR P2 Musik og sendes i P2 Koncerten 16. juni kl. 19.20

VIVALDI I NYT LYS Det er en yndet tankegang i musikkens verden at “troskab mod værket” ikke blot kræver autentisk “opførelsespraksis”, men at musik ideelt set bør klinge netop, sådan som den lød, da den blev til. Altså spilles med baggrund i de vaner der dengang var gældende. Enhver fortolkningskunst er imidlertid underlagt de forståelsesrammer der gælder, når fortolkningen finder sted, den er altid tidsbundet. Og skriften, teksterne, de gamle, stumme ord eller noder, skjuler ligeså meget som de viser. Hvem tør i dag påstå at vide præcist hvad alle de kendte gamle angivelser

– allegro og adagio, forte og piano, crescendo, legato osv. - betød for Bach, Vivaldi eller Mozart? Der eksisterer ingen ideallinje, ingen sandhed – “værket” findes kun som stadigt nye tilnærmelser; noder er musik der sover. At søge efter værket i bestemt form er som at søge efter mørket med et lys i hånden. Dogmet om den historiske teksts ukrænkelighed kan forekomme indlysende, men det er en undtagelse – koncertsalsmusikken er faktisk alene om denne fundamentalisme.

Intet teater opfører Shakespeares, Molières eller Schillers værker efter bogen. Endog operateatret kræver altid nye iscenesættelser, filmfolk laver remakes af gamle mesterværker. Hvorfor så denne museumslogik i den klassiske koncertsal? Hvorfor er en ny iscenesættelse af Vivaldis Årstider eller af en Brandenburg-koncert ikke lige så naturlig som en nyopsætning af Hamlet eller Jeppe på bjerget? Kan vi genkende os selv og vores liv i en berusende smukt spillet, men i alle henseender velkendt Vivaldi? Kan vi opleve bare lidt af den energi og det fysiske nærvær, der betog folk på Vivaldis egen tid? Som Tancredi bemærker i Lampedusas vidunderlige roman Leoparden: “Hvis vi ønsker at alt skal forblive som det er, må alt ændres!” Det var sådanne og lignende tanker der fyldte mig, da idéen opstod om, at jeg i en periode kunne fungere som “huskomponist” for Concerto Copenhagen. At komponere eksempelvis for den jordnært enkle og dog sfærisk bølgende klang af barokstrygere var kolossalt tiltrækkende, men at sætte et nutidigt lys på nogle af musikkens mest hævdvundne klassikere var mindst lige så dragende. Hensigten var naturligvis ikke at komponere Årstiderne om, blot at forstærke de sider af Vivaldis musik der varsler om senere tiders opfattelse af rytme og sprog. Rytmisk drive og gentagelser er en side af Vivaldis stil, at betone disse træk forekom ret uskyldigt, og hvis nye lyttere anede træk fra en langt senere tids musikformer, ville det intet tage fra Vivaldi. Faktisk er det slet ikke forskelligt fra, hvad Concerto Copenhagen altid gør, når de tolker en gammel musik der kræver improvisation, udsmykninger, individuelle stilvalg og aktualiseret historie. Valget af Vivaldi var snublende nært, i cd-katalogerne udkonkurrerer to klassiske værker stadig alle andre: Tjajkovskijs første klaverkoncert og Årstiderne. Og Tjajkovskij for barokensemble er meningsløst. Vivaldi tolkes på mangfoldige

måder, og store musikere kan altid kalde nye sider frem. Men i en ny musikalsk lyssætning dukker andre, måske helt upåagtede sider frem. I dag, i de digitale mediers tidsalder, kan alt reproduceres og kopieres til perfektion, blot ikke liv. Derfor må de uendelige skatte, kunsthistorien rummer, naturligvis gives liv som andet og mere end gentagelser, reproduktioner, kopier. Og på musikkens område risikerer vedvarende gentagelser faktisk at ændre selve grundlaget for den musikalske oplevelse, det særlige elastisk-vibrerende rum mellem forventning og opfyldelse, mellem spænding og udløsning. For når alt hvad der sker, er næsten præcis hvad vi forventer, kan musikoplevelsen miste den potens den kan folde et stykke levende liv ud i komprimeret, sjælelig form – altså i egentligste forstand være livsbekræftende. For levende liv er aldrig helt forudsigeligt. De fire violinkoncerter der skildrer årets gang er komponeret omkring 1723, og hvad vi i dag kalder “programmusik”, illustrerende musik, var dengang lidt af en nyskabelse, når instrumentet ikke var et cembalo. Koncerterne blev oprindelig trykt sammen med digte (sonetter) af en ukendt digter. Blandt værkets berømte lydmalerier er – foruden krager, summende fluer, fuglesang, jagthorn, sommeruvejr og dryppende istapper – “den gøende hund” (Foråret: bratscherne i midtersatsen), “dvaskhed i sommervarmen” (Sommeren: begyndelsen) og “sovende fulderikker” (Efteråret: den langsomme sats). Vivaldi skrev henved en snes obokoncerter (de lærde betvivler ægtheden af nogle). Tre koncerter for to oboer er dog med sikkerhed af Vivaldi, den mest yndede er koncerten i d-mol med en gribende midtersats, mens C-Dur koncerten høres sjældnere. De kan være blevet til før 1720, da Vivaldi periodisk arbejdede for en tysk mæcen i Mantua. Karl Aage Rasmussen, maj 2016

MED HOLBERG PÅ EUROPA-REJSE SØNDAG 12. JUNI KL. 19.30, TIVOLIS KONCERTSAL Johann Adolph Scheibe (1708-1776)

Fra Sinfonia à 4 i B-dur, op. 3 nr. 2

Willem de Fesch (1687-1761)

Koncert i B-Dur, op. 3 nr. 2 - Allegro - Adagio - Vivace

Turlough O’Carolan (1670-1738)

Catherine Martin, Conor O’Reilly

Georg Philipp Telemann (1681-1767)

Fra ”Les Nation ancienne et modernes”, TWV 55:G4

Arcangelo Corelli (1653-1713)

Fra Concerto Grosso i D-Dur, op. 6 nr. 4

Georg Philipp Telemann

Fra ”Les Nation ancienne et modernes” TWV 55:G4 - Svedoirs - Danoirs

Karl Aage Rasmussen (f. 1947)

Klippemusik – UROPFØRELSE

Jean-Féry Rebel (1666-1747)

Fra ”Les Caracteres de la Danse” - Prelude - Courante - Menuet - Bourée - Chaconne - Sarabande - Gigue - Rigaudon - Passepied - Sonate

- Allegro

- Ouverture - Les Allemands ancienne - Les Allemands modernes

- Adagio - Allegro

Teksterne i programmet hentet fra “Mit Liv og Levnets Historie” af Ludvig Holberg (1684-1754) og fra »Etwas Neues unter der Sonne! oder das unterirdische Klippen-Concert In Norwegen« af Johann Mattheson (1681-1764). Tak til Frode Thorsen for oplysninger om historien og musikstykket bag “Den Underjordiske Klippekoncert”. Poul Høxbro – fortæller og galoubet & tambourin

Concerto Copenhagen Violin 1 Violin 2 Viola Cello Kontrabas Blokfløjte Obo Fagot Lut

Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic, Kanerva Juutilainen Antina Hugosson, Gabriel Bania, Stefanie Barner Madsen Mikkel Schreiber Thomas Pitt Mattias Frostenson Nikolaj de Fine Licht Per Bengtsson, Lars Henriksson Jane Gower Fredrik Bock

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse Koncerten optages af DR P2 Musik og sendes i P2 Koncerten 15. juni kl. 19.30

MED HOLBERG PÅ EUROPA-REJSE Ludvig Holberg blev født i Bergen 1684 som søn til oberstløjtnant Christian Nielsen Holberg og Karen Lem. Han blev i løbet af sit liv professor i metafysik og logik, latinsk litteratur, geografi og historie ved Københavns universitet, og han døde i 1754 som lensbaron til et baroni, der omfattede Brorup og Tersløsegaard i nærheden af Sorø. Det i sig selv er jo noget af en rejse, men det er i Holbergs mange udenlandsrejser, at denne koncert tager sit udgangspunkt. Som så mange andre unge af god familie var det naturligt for Holberg, efter endt uddannelse, at begive sig ud på rejser og eventyr, og mellem 1704 og 1726 foretog den unge Ludvig omfattende rejser rundt i Europa. Rejser hvor han ofte måtte klare sig for ganske få midler eller skaffe sig til dagen og vejen gennem at arbjede som underviser i sprog eller musik.

yderst underholdende og lærerig læsning. Det er uddrag fra disse afsnit af Holbergs erindringer, som danner tekstgrundelag for denne musikalske 1700-talsrejse. Der er dog én undtagelse fra dette, og det gælder, når vi i løbet af koncerten bevæger os fra jordens overflade og ned i det underjordiske. Som nævnt ovenfor underviste Holberg også i musik, og vi ved, at han var en dygtig udøver på blokfløjte (et af tidens modeinstrumenter). Desværre efterlod Holberg ikke noget nodebibliotek, der kan fortælle os præcis, hvad han spillede, og han nævner heller aldrig i sine mange tekster detaljer om, hvor eller med hvem han musicerede. Faktisk har vi blot én kilde til ét lille stykke, som vi med bestemthed ved, at Holberg har spillet for nogen.

At rejse på denne måde gjorde jo naturligvis, at han kom i kontakt med et meget bredt udsnit af mennesketyper i de lande, hvori han opholdt sig. Nogle gange fik han adgang til de finere saloner, andre gange måtte han bo sammen med hvem som helst på usle herberg, rejse på billigste klasse eller rent ud sagt vandre fra sted til sted.

Kilden er et brev fra filologen og historikeren Hans Gram (1685-1748), hvori Gram beskriver, hvorledes han fik professor Holberg til at spille et bestemt stykke musik: “...Min Collega Professor Holberg er baade Musicus selv, og tillige Landsmand med disse underjordiske Musici. Jeg har ikke længe med saa stor Attraa bedet ham om Noget, som forleden, da han blev saa elskværdig, baade at synge og spille mig dette Klippestykke...”.

Udstyret med sine skarpe evner til at iagttage og til at formulere sig var det nærliggende for Holberg, at søge efter og at beskrive nationale træk blandt de mange mennesketyper, han mødte i de lande han besøgte, og i de såkaldte Levnedsbreve, som udgør hans selvbiografi, finder vi afsnit, som netop beskriver karakteren af indbyggerne i de lande, han har besøgt. Disse såkaldte nationalkarakteristikker er ofte ikke just flatterende for de pågældende landes indbyggere, men

Dette “Klippestykke” stammer fra en beretning, som komponisten Johann Mattheson (1681-1764) lod trykke i Hamborg i 1740. Historien kommer oprindeligt fra en tidligere stadsmusikant i Bergen, som påstod ved en lejlighed at have hørt de underjordiskes musik, og stadsmusikanten memorerede og nedskrev et lille musikstykke, som han hørte klinge fra klippernes dyb. Hele berettelsen om den underjordiske klippekoncert indgår i programmet som en lille pause i beskrivel-

serne af den jordiske verden, og ved koncert præsenteres desuden Karl Aage Rasmussens helt nye komposition over disse underjordiske toner. Resten af musikken i programmet er et udvalg af værker fra Holbergs egen tid, og disse

udvalgte satser udtrykker på hver sin vis nogle af de karakteristika, som knytter sig til indbyggerne i de lande vi besøger eller hører om i Holbergs erindringer. God rejse! Poul Høxbro

TS-foto

Concerto Copenhagen I 2016 fejrer Concerto Copenhagen sit 25-års jubilæum med en lang række spændende projekter og events. Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i januar 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende ensemble inden for tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidig. I 1999 blev den internationalt anerkendte cembalist og kammermusiker, Lars Ulrik Mortensen, tilknyttet som ensemblets kunstneriske leder. Gennem årene har

ensemblet samarbejdet med mange af tidens store internationalt kendte kunstnere inden for den tidlige musik som f.eks. Emma Kirkby, Andreas Scholl, Jordi Savall og Alfredo Bernardini, sidstnævnte fungerer også som ensemblets 1. gæstedirigent. Siden starten af 2015 har Karl Aage Rasmussen været fast tilknyttet Concerto Copenhagen som ensemblets huskomponist. Concerto Copenhagens cd-indspilninger for det tyske CPO, Deutsche Grammophon og BIS, såvel som dvd-produktioner for Harmonia Mundi og Decca, har haft stor international bevågenhed og er blevet belønnet med adskillige prestigefyldte priser.

Julia Doyle, sopran Julia Doyle er født og opvokset i Lancaster, UK, hvor hun også har studeret statskundskab ved siden af et korstipendium på Gonville og Caius College, Cambridge.

Jakob Bloch Jespersen, bas Jakob Bloch Jespersen er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet ved Det Kongelige Teater. I 2013 modtog han Den Danske Kritikerpris.

Efter at have afsluttet sin uddannelse arbejdede hun i USA som forskningskonsulent i spædbørns sproglige og musikalske udvikling og derefter i Arts Management i London, før hun forfulgte en karriere som sopransanger. Hun har siden optrådt over hele verden med mange af Europas topensembler og har hurtigt etableret en karriere som specialist i barok-repertoire.

Jakob er en efterspurgt bas-baryton i hele Europa med et repertoire, der strækker sig fra det 17. til det 21. århundrede. Han har en særlig tilknytning til tysk barokmusik og optræder regelmæssigt med ensembler som Trinity Baroque, Barokksolistene, Leipziger Kammerorchester og Concerto Copenhagen. Blandt hans omfattende diskografi er Kurt Weills Berliner Requiem på pladeselskabet Glossa, J.S. Bach med Concerto Copenhagen / Lars Ulrik Mortensen på Deutsche Grammophon og CPO samt Grammy Award og Pulitzer Prize-vindende Little Match Girl Passion af David Lang med Theatre of Voices på Harmonia Mundi. Jakob har tidligere på året medvirket i Israel i Ægypten samt Johannespassionen med Concerto Copenhagen.

Højdepunkter inkluderer bl.a. Haydn Scena di Berenice med BBC Philharmonic Orchestra (Gianandrea Noseda), Mozart Exultate Jubilate på the Cite de la Musique in Paris (Arsys Bourgogne), Bachs Johannespassion med britiske baroksolister på Concertgebouw (Sir John Eliot Gardiner) og Matthæuspassionen med Collegium Vocale i Alice Tully Hall i New York (Philippe Hereweghe) samt Händels Messias i Royal Albert Hall med Royal Philharmonic Orchestra (Richard Cooke). Julia har for nylig indspillet bl.a. Händels L’Allegro med Koelner Kammerchor (Peter Neumann), Israel i Ægypten med Arsys Bourgogne (Pierre Cao) samt Messias med Britten Sinfonia (Stephen Layton).

Siden 1999 har han været kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen, og i 2004 blev han Roy Goodmans efterfølger som kunstnerisk leder af European Union Baroque Orchestra (EUBO).

Lars Ulrik Mortensen Lars Ulrik Mortensen studerede ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (cembalo hos Karen Englund, generalbas hos Jesper Bøje Christensen) og hos Trevor Pinnock i London. I perioden 1996-99 var Lars Ulrik professor i cembalo og opførelsespraksis ved Hochschule für Musik i München. Han giver stadig masterclasses på talrige tidlig musikinstitutioner rundt om i verden.

Alfredo Bernardini Alfredo Bernardini, der er født i Rom i 1961, flyttede som 20-årig til Holland for at studere barokobo og tidlig musik hos bl.a. Bruce Haynes og Ku Ebbinge ved Det Kongelige Musikkonservatorium i Haag. I 1987 afsluttede han studierne med solodiplomeksamen. I dag spiller han med de bedste tidlig musik-ensembler såsom Hesperion XX, le Concert Des Nations, la Petite Bande, Freiburger Barockorchester, The English Concert, Bach Collegium Japan, Amsterdam Baroque Orchestra og Concerto Copenhagen. Bernardini er desuden Concerto Copenhagens 1. gæstedirigent og leder 1-2 projekter årligt. Alfredo har været tilknyttet Concerto Copenhagen siden 2009. I 1989 grundlagde han

Lars Ulrik har indspillet talrige cd’er for blandt andre DGG-Archive, EMI og Kontrapunkt, og hans indspilning af Bachs Goldberg-variationer blev tildelt den franske pris “Diapason d’Or”. En serie af Buxtehudeindspilninger fra 90’erne for det danske pladeselskab Dacapo fik lutter gode anmeldelser. Den første samlede indspilning af Buxtehudes kammermusik, med John Holloway og Jaap ter Linden, modtog en dansk Grammy for bedste klassiske indspilning det år, en anden Grammy blev tildelt en indspilning af Buxtehudes kantater med Emma Kirkby, og Lars Ulrik Mortensen blev udnævnt til årets musiker i 2000 for sine tre udgivelser med cembalomusik af Buxtehude. Disse udgivelser modtog også Cannes Classical Award i 2001. Lars Ulrik har modtaget talrige priser og udmærkelser, deriblandt Musikanmelderringens Kunstnerpris i 1984, og i 2007 modtog han Danmarks mest præstigefyldte musikpris, Léonie Sonnings Musikpris. I 2008 blev han medlem af det svenske Kungliga Musikaliska Akademien.

Zefiro sammen med brødrene Paolo og Alberto Grazzi. Han har optrådt overalt i Europa og i USA, Latinamerika, Kina, Japan og Israel. Alfredo har været involveret i over 50 indspilninger, hvoraf nogle har vundet vigtige internationale priser - f.eks. Cannes Classical Award 1995 for en cd med obokoncerter af Vivaldi. Foruden at dirigere Zefiro har han stået i spidsen for andre barokorkestre i Italien samt tilsvarende ensembler i Spanien, Portugal, Tyskland, Holland og Danmark, og han har også været leder af European Baroque Orchestra, med hvilket han har

besøgt Kina, Spanien og Tyskland. Ved siden af sin musikerkarriere er han en betydende forsker i blæseinstrumenters historie og har fået mange artikler optaget i vægtige internationale musiktidsskrifter. Desuden bygger han kopier af historiske oboer. Han er en tilbagevendende underviser på musikkurser og workshops i f.eks. Urbino, Venedig, Barbaste og Innsbruck. Han har siden 1992 undervist i barokobo ved Amsterdams Konservatorium og siden 2002 ved Escola Superior de Musica de Cataluña i Barcelona.

Poul Høxbro Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt “det lille instruments store mand”, og sandt er det, at han – som ingen anden i verden – har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over. På eksklusive scener for kammermusik, som solist i nykomponeret opera på Den Kgl. Opera i København, på scener for traditionel musik, som teatermusiker, i kurser og på cd har han rørt og begejstret publikum med sin virtuositet og store musikalske indlevelse, som synes at sprænge rammerne for, hvad som er muligt på hans “små” instrumenter. Instrumenter, der, ud over enhåndsfløjterne-&-trommen, omfatter allehånde historiske slagtøjsinstrumenter og folkelige fløjtetyper. Poul Høxbro fungerer som kunstnerisk leder af flere forskellige projekter med Concerto Copenhagen og er desuden gæstelærer ved Schola Cantorum i Basel. Han er en hengiven og værdsat historiefortæller og har høstet et utal af roser for sin dramatiske og medrivende måde at berette på. Såvel på dansk som engelsk, tysk og svensk.

Fredrik From Fredrik From er uddannet på Musikhøjskolen i Göteborg og ved Royal College of Music i London. Siden da har From arbejdet som freelance barokviolinist, koncertmester i Concerto Copenhagen, Göteborg Baroque og Ensemble1700. Han spiller også jævnligt med Les Ambassadeurs (F), Baroksolisterne (N) og Drottningholms teaterorkester. From har modtaget Kungliga Musikalske Akademiens stipendium fire gange. Derudover har han været involveret i en lang række radio- og cd-indspilninger og har turneret i Europa, USA, Australien og Japan.

Peter Spissky Peter Spissky studerede violin på konservatoriet i Bratislava, Slovakiet (solistdiplom 1991), og på Musikkonservatoriet i Malmø, Sverige (solistdiplom 1995). Fra 1988 parallelt med sine moderne violinstudier, har han forsket intensivt i historisk opførelsespraksis. I 1999 blev han udnævnt til koncertmester i Concerto Copenhagen. Sammen med Concerto Copenhagen er Spissky involveret i koncertturneer (f.eks. Musikverein i Wien, Concertgebouw, USA og Japan) og optagelser med dirigenter som Lars Ulrik Mortensen, Paul Hillier, Andrew Lawrence-King and Alfredo Bernardini. Bortset fra samarbejdet med Concerto Copenhagen er Peter Spissky musikalsk leder af Camerata Øresund, et orkester af unge musikere baseret i København og Malmø. Som gæste-koncertmester og -dirigent optræder Spissky regelmæssigt med bl.a. Barokkanerne i Oslo, BaroqueAros i Aarhus, Skalholt Bach Consort i Island samt Finnish Baroque Orchestra. Som violinist optræder han i Barokksolistene (Oslo), Solamente naturali (Baratislava), Festspiel Orchester Göttingen og Boston Early Music Festival Orchestra (med Stephen Stubbs og Paul Odette).

Peter Spissky underviser i barokviolin på Musikhögskolan i Malmö samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og giver masterclasses i hele Skandinavien. I september 2010 blev han optaget på Lunds Universitet som ph.d.-studerende på et kunstnerisk forskningsprogram.

Antoine Torunczyk Antoine Torunczyk har studeret obo, først på Conservatoire National Supérieur de Lyon under Michel Henry, dernæst på Sweelinck Conservatorium Amsterdam hos Alfredo Bernardini. I 1998 blev Torunczyk medlem af European Union Baroque Orchestra. I 2000, samme år som han blev uddannet, vandt han barokobokonkurrencen i Halle (Tyskland). Han spiller jævnligt med ensembler som le Concert Français (Pierre Hantaï), Anima Eterna (Jos van Immerseel), Concerto Copenhagen (Lars Ulrik Mortensen), Irish Baroque Orchestra (Monica Huggett) og Les Agrémens (Guy van Waas). I 2008 blev han udnævnt til 1. oboist i Amsterdam Baroque Orchestra (T. Koopman). Som en meget aktiv kammermusiker grundlagde han i 1996 l’Assemblée des Honnestes Curieux sammen med

violinist Amandine Beyer, cembalist Chiaopin Kuo, og gambist Baldomero Barciela. Ensemblet vandt i 1998 den internationale konkurrence Premio Bomporti i Rovereto (Italien). I 2010 grundlagde han desuden l’Accademia dei Dissonanti, med blokfløjtenist Sébastien Marq, fagottist Javier Zafra, violinisten Tami Troman og cembalist Chiaopin Kuo. Torunczyk har bl.a. indspillet Bachs oboe d’amore concerto (Café Zimmermann), Pierre Philidor’s Suites med Alfredo Bernardini og l’Assemblée des Honnestes Curieux. Som 1. oboist har han bl.a. medvirket på halvdelen af Anima Eternas indspilninger af Beethovens samlede symfonier (symphony 4,6,7,8) og på Haydns samlede London symfonier med Amsterdam Baroque Orchestra. Antoine Torunczyk underviser i tidlig obo på CRR de Paris og Pôle Supérieur de Paris-Boulogne.

blandt andet resulteret i rekonstruktion og færdiggørelse af en uafsluttet opera af Schubert og en klaversonate af Schumann. Med kammersymfonien Movements on a Moving Line fik hans musik karakter af et labyrintisk spejlkabinet, hvor musikken på samme tid optræder i flere forskellige tempi. Sammen med nye forestillinger om tid og tempo (til dels med baggrund i den såkaldt fraktale matematik) har denne tankegang præget hans musik lige siden. I de senere år desuden gennemtrængt af psykologiske og dramaturgiske overvejelser, f.eks. i violinkoncerten samt værker som Scherzo with Bells og Webs in a stolen Dream.

Karl Aage Rasmussen Den danske komponist, forfatter og organisator Karl Aage Rasmussen er uddannet fra Århus Musikkonservatorium i 1971, hvor han blev udnævnt til professor i komposition i 1988. Begreber som “musik på musik” eller “musik om musik” karakteriserer Rasmussens musik fra 1970’erne, hvor han ofte anvendte materiale fra eksisterende musik i nye sammenhænge og til nye formål vævet ind i en tæt musikalsk montage. Ord som at “de-komponere” og “re-komponere” kan bruges til at beskrive hans måde at arbejde på, og i de senere år har denne interesse

Rasmussen er en produktiv musikskribent, foreløbig er det blevet til tre essaysamlinger og otte monografier om store komponister og musikere. Hans seneste udgivelser er Jord og himmel, lyt – om Johann Sebastian Bachs liv og musik, og bogen Sindets ekko om Pjotr Tjajkovskij. Rasmussens musik er opført i mere end 30 lande. I 1991 modtog han Carl Nielsen prisen og i 1997 Wilhelm Hansens komponistpris. Siden 2015 har Rasmussen fungeret som huskomponist i Concerto Copenhagen. I samarbejde med Concerto Copenhagen vil Rasmussen komponere nye værker og samtidig udfordre folks opfattelse af traditionel barokmusik.

Programhæfte – Concerto Copenhagen Jubilæumsfestival 10.-12. juni 2016 Redaktion: Nadia Harpøth Adan, Frode Andersen, Nikolaj de Fine Licht Grafisk design og tilrettelæggelse: Nanna Grunwald, Wunderwerk Produktion: Clausen Grafisk Fotograf: Henrik Sørensen (Forside + side 6, 11, 16 og 21) Illustrationer: Tea Bendix Concerto Copenhagens administration: Nikolaj de Fine Licht, adminstrativ leder Lars Henriksson, dramaturg og salg Benedicte Balslev, producent Kirsten Larsen, sektretær og regissør Frode Andersen, projektmanager Nadia Harpøth Adan, pr og markedsføring

EDITION WILHELM HANSEN

Proudly representing Karl Aage Rasmussen www.ewh.dk

Følg Concerto Copenhagen på Facebook www.facebook.com/concertocopenhagen Vores nyhedsmail udkommer 8-10 gange årligt Abonnér via www.coco.dk Meld dig ind i Foreningen Concerto Copenhagens Venner og få medlemsfordele! www.cocosvenner.dk Tak til MR-Musik for godt samarbejde Tak til Garnisons Kirke og personale for husly og godt samarbejde Concerto Copenhagen støttes af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Hempel Fonden, Det Obelske Familiefond, Wilhelm Hansen Fonden Læs mere om sommerens koncerter i Tivoli på tivoli.dk/sommerklassisk www.coco.dk/anniversary

- echo of the ages