Opsamling

Marint affald er et stort problem globalt set. I Danmark er der også mange initiativer i gang i forhold til indsamling af affald, hvoraf en stor del er ikke kommunale. At fjerne det synlige marine affald sikrer bl.a. mod, at affaldet får lov til at ligge så længe, at det udsættes for solstråling og herved nedbrydes til mindre partikler, som er sværere at gøre noget ved. I dag sendes alt indsamlet affald til forbrænding. Her bliver meget plast frasorteret til genanvendelse, men ikke alt. Det der ender i forbrændingsanlægget, bidrager negativt til CO2-udledning, i og med at plastik er oliebaseret.

Man er først for alvor begyndt at forstå de langvarige konsekvenser ved plastaffald i verdenshavene, og der opstår hele tiden ny viden, fx om, hvordan mikroplast akkumuleres i marskområder, at nedbrydning af plastik frigiver drivhusgasser som methan og ethylen og hvad konsekvenserne er for de organismer der optager denne plastik.

Mange NGO’er arbejder for at skabe et forøget politisk fokus på at finde langsigtede løsninger. Da indsamling af marint affald er en opgave der er ‘ligetil’ for den enkelte person at gøre noget ved, fx på den daglige gåtur med hunden, er det noget mange gør frivilligt. Mange mennesker vil gerne bidrage til at løse problemet, og den enkeltes motivation for at indsamle affald kan være forskellig. Det kan være ønsket om at gøre en forskel for verden, glæden ved fællesskabet med andre indsamlere eller måske den rekreative værdi ved at være aktiv i naturen. Motivationen til at fortsætte kan følges op med kommunale indsatser.

Data viser imidlertid, at den bedste løsning til at kunne undgå marint affald er at finde alternativer til plast i produktionen. Derved skubbes problemet tilbage til producenterne og i sidste ende politikere, der må lovgive og kontrollere på området.

Kommunale indsatser

Der er forskel på indsatserne i de fire vadehavskommuner, men alle er bevidste om at synlig affald på strandene potentielt kan medføre økonomiske tab i form af færre turistindtægter, ligesom det kan give kommunen et dårligt renommé, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemet.

Fælles for kommunerne er, at der ses på, hvordan borgere (herunder grundejere) og turister selv kan indsamle skrald, så kommunens indsats minimeres, og der bruges færre midler i kommunen på drift. Der er forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner bruger på indsamling af marint affald, men fælles for dem alle er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes særlige indsatser inden for området marint affald, men at de gerne stiller det fornødne udstyr til rådighed for frivillige (poser, opstilling af afsætningskasser til skrald og indhentning af skrald).

Som Fanø Kommune siger: ”Vi er rigtig glade for initiativet ‘Projekt Ren Strand’, og for ikke at konkurrere, lader vi Projekt Ren Strand have råderum.”

Esbjerg Kommune: ”Tidligere var der en virksomhedsaftale der gjorde at vi havde flere hænder (folk der skulle i gang – billige hænder).”

Tønder Kommune: ”Ellers er det mest forurening (fx paraffin, hvor kommunen har pligt til at rense op men får udgiften dækket af staten). Før i tiden var vi mere aktive (vi kunne stille en sodavand til rådighed osv.), men kommunen vil ikke give penge til det, da det hører under driftsopgaver. Vi får færre og færre penge.” Naturstyrelsens indsatser

Naturstyrelsens indsatser på området er som udgangspunkt ikke systematiseret.

I Naturstyrelsens enhed Vadehavet, kommer der én gang om året frivillige fra udlandet for at samle skrald. Ellers sættes der ved behov egne folk på i forbindelse med skraldindsamling. En del skrald får lov til at ligge, og forsvinder med tiden ned i klitterne.

I Naturstyrelsens enhed Blåvandshuk (her med fokus på Vadehavet) er der tæt kontakt imellem styrelsen og borgerforeninger, da der er erfaring med at det er borgerene der først får øje på behovet. Naturstyrelsen sørger for container og traktor.

På Fanø er det kommunen der varetager opgaven. Naturstyrelsen har et stort landareal men ikke rigtig strand. Naturstyrelsen har små arealer der er kilet ind i kommunale arealer, og derfor er det kommunen som varetager opgaven med rensning.

Nogle kommuner peger på indsatser der udføres af de institutioner der modtager driftsbevilling fra kommunen og foreslår, at disse institutioner i højere grad kan benyttes som koordinerende led i forbindelse med særlige indsatser/ kampagner. Formidlingsinstitutionernes medarbejdere (herunder natur- og friluftsvejledere) støder i forbindelse med deres aktiviteter på affald, og deltagere vil stille spørgsmål til institutionernes indsats, hvorfor det vil være anbefalelsesværdigt at de ind tænker marint affald i deres handlingsplan.