Nordstrand

På Nordstrand kan man stadig se en fuglekøje og dermed se, hvordan man tidligere fangede ænder ved at lokke dem ind i en køje.

Vogelkoje im Alten Koog

I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt to fuglekøjer på Nordstrand, én i Alten Koog og én i Trendermarschkoog. Her blev der fanget ænder, mange ænder. I 1923 blev der i kogen i Trendermarschkoog fanget godt 23.000 ænder. Fuglekøjen i Alter Koog blev opgivet efter Anden Verdenskrig, mens den anden fuglekøje var i drift til 1965. I dag der det kun fuglekøjen i Alten Koog, man kan besøge for at iagttage det omfattende fugleliv. Køjen på Puttenweg i Trendermarschkoog er ikke tilgængelig.

Såkaldt ’arm’ af fuglekøje, som blev brugt til fangst af andefugle Foto: Wasabi Film

Gråand Foto: John Frikke

I ØVRIGT

Andefangst i fuglekøjer

Helt tilbage i 1600-tallet har fuglekøjer i Tyskland og Holland været ret almindelige. Her fangede man ænder uden at løsne et eneste skud. Men fuglekøjerne I Nordfriesland og den danske del af Vadehavet har ikke en lang historie. Den første fuglekøje blev etableret på Fanø i 1866, mens de to fuglekøjer på Nordstrand først blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet.

En fuglekøje består af en firkantet eller sekskantet kunstig dam, hvor man graver en kanal ud fra hvert hjørne. Kanalen dækkes af net eller buskads. Fangstmetoden går ud på, at man lokker vildænder ind i kanalerne, der ender i en ruse, som de ikke kan komme væk fra.

Faktisk opdrættede man ænder til at blive små forrædere, for de skulle lokke vildænder ind i fuglekøjerne. En større flok ænder lærte, at der i fuglekøjen var masser af foder, som fangemesteren lagde ud til dem. Ænderne var udlært, inden de store træk af ænder forår og efterår kom gennem Vadehavet. De tamme ænder fløj selv ud i Vadehavet for at samle mad, og når tidevandet kom ind, lettede de og fløj hjem til fuglekøjen, og oftest kunne de samle mange af ænderne på træk. Inde i fuglekøjen sørgede fuglemesteren for at stå i den rette vindretning, så ænderne ikke kunne lugte ham. Ved at kaste foder ind i kanalen fik han lokket ænderne ind i kanalen, og når de var langt nok inde, kunne han fra damsiden lukke af, og ænderne ville skræmte søge væk og havne i rusen, hvor de sad fast.

I Danmark fik fuglekøjerne en ret kort levetid, for i 1931 gjorde jagtloven det forbudt at fange fugle på den måde, mens den sidste fuglekøje på Nordstrand blev opgivet i 1965. De fleste fuglekøjer fandtes i Holland, hvor der var langt over 100 fuglekøjer. Ordet fuglekøje kommer også fra det hollandske ord vogelkoije. Kooi betyder fælde.

Fuglekøje Foto: Wasabi Film