Et grønt magasin til dig fra Natur-Energi
Turen går til Elskoven 04 Ny trælast er klar til brug 10 Luftskib kan løfte vindmøller ind i fremtiden 14 Zione kæmper for at overleve 18 Unge studerende vil give grøn energi til indiens fattigste 20 Kort nyt 24 Tips og info fra kundeservice 25
4. kvartal 2011
kÆRE alle Turen Går til Elskoven! Nej, vi har ikke skrevet en guidebog til diverse sanselige oplevelser. Vi har været med Verdens Skove i Honduras for at se, hvordan de lokale skovbønder driver regnskoven på bæredygtig vis.
Med andre ord har denne udgave af Energisk sidste nyt fra regnskoven - bl.a. om den nye trælast for tropisk træ, som skovbønderne er ved at bygge. Vi har også sidste nyt til jer, der kører på NØDSTRØM. Zione fra Malawi har fået stjålet solpanelerne til hendes overrislingsanlæg, der sikrede høsten. Børnene betaler prisen i form af underernæring, men heldigvis er panelerne blevet fundet, og Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at reparere anlægget. Energisk byder denne gang også på et lille ”con amoreprojekt”. I kan læse om fire
2
Energisk
4. kvartal 2010
studerende fra Danmark og Holland, som forsøger at udbrede grøn energi til Indiens fattigste. Natur-Energi bakker dem op og prøver at hjælpe med at rejse midler til deres projekt. Mange af jer har allerede hjulpet, og vi skal sige tak fra Morten, Jeerle, Joan og Anne. Vi håber, at vi fortsat kan følge de unge studerende og deres projekt i de kommende måneder. Energisk har naturligvis også mange andre gode historier at byde på, som vi håber, I vil nyde. God fornøjelse.
Honduras
Turen går til elskoven Af Mikkel Brandrup, Natur-Energi Del på
Flere end 3000 kunder hos Natur-Energi bidrager til Verdens Skoves arbejde med at bevare regnskov i Honduras. Men hvordan foregår det egentlig? Vi har været med ude i regnskoven for at se, hvordan de lokale skovbønder driver skoven bæredygtigt og ansvarligt.
Solen brænder voldsomt, og sveden driver af os, mens vi vandrer langt op i det bjergrige regnskovsområde, hvor fattige skovbønder arbejder hårdt på at skabe sig en bedre tilværelse og samtidig passe på skoven. Stien er ikke andet end en rute, der er blevet betrådt nogle gange før og skåret til med machete, og hver gang vi tager et skridt, må vi forsøge at undgå vandløb, trærødder og
4
Energisk
4. kvartal 2011
grene – med mindre man er en af de heldige, der har fået lov at ride på en af de tre heste, som skovbønderne har taget med. Vi befinder os i Honduras i Mellemamerika, nærmere bestemt i regnskoven omkring den lille by Olanchito, vi populært kalder Elskoven. Vores grafiker og filmmand Jesper og jeg er taget af sted for at se nærmere på det arbejde,
Se billeder
fra turen til Elskoven
miljøorganisationen Verdens Skove og de lokale skovbønder laver for at bevare regnskoven, og nu kæmper vi os op på en bjergside med regnskov, så langt øjet rækker. Den lange vandring skyldes dog hverken den gode motion, naturoplevelsen eller en
stræben efter at finde de højeste træer i skoven. Skovbønderne driver skoven bæredygtig ved kun at fælde enkelte træer i hvert område, og da områderne er enorme og svært fremkommelige, kan der være langt til de steder, hvor træerne fældes. Når der kun fældes enkelte træer af gangen, får skoven mulighed for at vokse til igen, samtidig med at de fattige skovbønder kan sælge lidt træ og beholde deres levegrundlag – den tropiske regnskov eller den bredbladede skov, som de lokale kalder den. Den korteste vej er ikke altid den bedste Turen op og ind i skoven illustrerer på næsten overdreven pædagogisk vis, at den bæredygtige vej, skovbønderne har valgt, 6
Energisk
4. kvartal 2011
langtfra er af den lette slags. Befolkningen i Honduras er fattig, og mange mennesker fristes til at fælde store områder regnskov uden tilladelse og tanke for fremtiden. Faktisk er ca. 80 procent af det træ, der produceres i landet, ulovligt, hvilket sætter den lovlige træproduktion under pres. - Når der kommer store mængder ulovligt træ ud på markedet, falder prisen generelt, og dermed bliver det vanskeligt for de lovlige bønder at afsætte det bæredygtige træ. Prisen kan være meget højere afhængig af sorten. Derfor forsøger vi via projektet at øge efterspørgslen på bæredygtigt træ og gøre de lokale bedre til at producere og afsætte. Det går i den rigtige retning, men miljøhensyn er ikke det vigtigste for folk,
FRA SKOV til bæredygtigt skærebræt
else 1: Tillad
Bønderne søger tilladelse hos den Honduranske stat om at forvalte skoven.
6: Opbevaring
Træet opbevares og bearbejdes groft i den lokale trælast.
7: Behandling
Træet sælges til et værksted, der kan behandle og mardsføre det.
2: Den hårde vej op
Bønderne bærer selv udstyret den lange og hårde vej til skoven.
5: Den hårde vej tilbage
Træbjælkerne transportes den lange vej tilbage på ryggen af mulddyr.
ion 8: Produkt
Træet omdannes til produkter som f.eks. skærebrædder.
3: Mærkning
Kun nøje udvalgte træer mærkes så skoven kan nå at regenerere sig selv.
4: Fældning
Træer fældes samt opskæres med det medbragte udstyr
9: Endeligt produkt
De bæredygtige produkter ender i butikker verden over.
når levestandarden er så lav, forklarer André Mildam, teknisk rådgiver hos Verdens Skove, mens vi går.
også, da de næste generationer ikke længere vil have skoven som levegrundlag.
Fattigdommen til trods svarer det til at save den gren over, de selv sidder på, hvis de lokale fælder store områder regnskov. Når skoven forsvinder, mister de også vitale fornødenheder – såsom adgang til rent vand. Når træerne er væk, er der heller intet, der holder på jorden, når regnen siler. Det skaber jordskred og ødelægger de landbrug, som typisk erstatter den gamle skov. Og fremtiden? Ja, den forsvinder såmænd
Gamle træer og nye planker
8
Energisk
4. kvartal 2011
Efter et par timers gang gennem den tætte jungle, når vi en lille lysning, hvor et 160 år gammelt træ er blevet fældet og nu skal skæres op med den store motorsav, en lokal skovbonde har båret på skulderen hele vejen op af bjerget i den varme, fugtige luft. Mens to unge mænd går i gang med at skære det tropiske træ
op i planker, fortæller Jorge, der selv er skovbonde, om deres arbejde i skoven. - Skoven er ejet af staten, men vi har fået lov til at forvalte den, når vi følger de bæredygtige principper. Vi mærker træer og områder, så vi kan se, hvilke træer der må fældes, og hvilke der skal blive stående. Normalt tager vi ca. ti mand af sted, hvoraf to er uddannet til at bruge savene. Når vi har skåret træet til, bærer vi det ud på skulderne eller på hesteryg. Hvor ofte vi er ude afhænger af, om der er nogen der vil købe træet. For tiden fælder vi ca. en
gang om måneden, forklarer han. Gruppen af skovbønder, vi er af sted med, har fået retten til et område på 310 hektar regnskov. Når de har fældet – eller skovet, som det også kaldes – et sted i området, kan der gå op til 30 år, før de kommer tilbage igen. Området delt i to typer. Skovbønderne må drive 246 hektar kommercielt, mens de beskytter resten af området, der har biologisk betydning og skal sikre, at vandet fra bjergene kan løbe ned til landsbyerne.
Ret til skoven – ro i maven Skovbønderne har ved hjælp af lobbyarbejde overfor myndighederne fået retten til at forvalte området i 30 år, mens hugstplanerne(planer for fældning) kun gælder i fem år af gangen og derfor skal fornys løbende. Elforbrugere, der køber Elskov, støtter også denne del af regnskovsbevarelse, og ifølge Jorge er den støtte særdeles vigtig for skovbøndernes muligheder for at fortsætte den bæredygtige drift og opnå en bedre tilværelse.
- Det tager tid at få rettighederne til skoven, da staten f.eks. også skal undersøge, om der er konflikter om områderne mellem forskellige skovbønder, men det er vigtigt. Vi føler os bedre tilpas og har sikkerhed for vores arbejde. Derfor giver retten til skoven os lidt mere ro til eksempelvis at opbygge vores organisation, bygge vores nye trælast og bearbejde markedet for lovligt træ, siger Jorge. De unge mænd er blevet færdige med opskæringen og pakker motorsaven sammen. Plankerne skal ikke med hjem i dag. De bliver stillet til side, så de hurtigt kan tages med, når træet skal transporteres hjem til landsbyen Paletales, hvor de fleste af skovbønderne bor, og senere ned til kunderne eller til en ny trælast, som snart er klar til brug. Næsten før træerne er fældet, er skovbønderne – lidt populært sagt - i gang med at bevare regnskoven. De opskårne planker lægges på steder med sten eller sættes op ad andre træer, så de ikke hæmmer vækstbetingelserne for de nye træer, der gerne skulle skyde op, så regnskoven også i fremtiden kan være kilde til en fair løn og bedre levevilkår for de næste generationer.
Energisk
4. kvartal 2011
9
10 Energisk
4. kvartal 2011
Ny trælast er klar til brug Af Mikkel Brandrup, Natur-Energi Del på
Bæredygtigt træ koster lidt mere end det, der er fældet ulovligt. Derfor arbejder de lokale skovbønder, som Elskov støtter, på at blive dygtigere til at afsætte det bæredygtige træ. En ny trælast skal øge efterspørgslen, sikre skovbønderne en bedre løn og dermed bidrage til at bevare regnskoven i Honduras.
Den første trælast for tropisk træ i den lille honduranske by Olanchito ser snart dagens lys. Trælasten er et vigtigt skridt for de mange skovbønder, der på trods af fremrykkende landbrug og ulovlig fældning forsøger at drive skoven bæredygtigt. - Når snedkerne køber ulovligt træ, skal de selv skære det til, og det giver spild. Vi kan bearbejde det bæredygtige træ,
vi selv har været ude og hente, så det får de rette størrelser og derefter sælge det videre i god kvalitet. Det er vigtigt, hvis vi skal afsætte mere og øge andelen af bæredygtigt træ, siger den lokale skovbonde Jorge, der er med til at bygge den nye trælast. At skovbønderne kan afsætte træet er vigtigt, da det tilskynder dem til at fortsætte Energisk
4. kvartal 2011 11
med at drive regnskoven bæredygtigt. Samtidig kan trælasten bidrage til, at skovbønderne får del i flere led af bearbejdningsprocessen fra råt træ til møbler, gulve mm.. For hvert led bliver træet mere værd, og dermed kan de fattige skovbønder få en større ”del af kagen” og bedre levevilkår. Ydmyg begyndelse – bedre fremtid Trælasten er et resultat af en lille markedsundersøgelse, skovbønderne selv har lavet. Undersøgelsen viste, at de potentielle kunder gerne ville have leveringssikkerhed og bearbejdet træ, og det skal den nye trælast sørge for, at
12 Energisk
4. kvartal 2011
Se video
Trælasten i Olanchito
skovbønderne kan levere. - Vi er glade for at trælasten kommer til at ligge lige ved siden af en snedkervirksomhed. Det gør det lettere for os at afsætte træet, da der er mindre transport, og fordi snedkerne kan komme ind og se, hvordan vi arbejder, og hvad vi kan tilbyde. Vi har også lavet en aftale med den lokale sammenslutning af snedkere, hvilket kan vise sig at blive meget værdifuldt for trælasten, siger Jorge. Trælasten bliver til at begynde
med relativt ydmyg. På den måde kan skovbønderne udvide den, hvis forretningen går godt. Skovbønderne har selv været i gang med søm og skruer, så trælasten kommer til at se ud, som de gerne vil have. Planen er, at trælasten skal have to ansatte, der kan passe det daglige arbejde. Samtidig skal der uddannes ca. 10 mennesker, så flere kan træde til, når behovet er størst. De kunder, der køber Elskov, er med til at støtte arbejdet, der sker med assistance fra Verdens Skoves projektafdeling. Energisk
4. kvartal 2011 13
Luftskib kan løfte vindmøller ind i fremtiden Af Mikkel Brandrup, Natur-Energi Del på
Vindmøller kan være vanskelige at transportere. Derfor har to danske arkitekter udviklet et luftskib, der kan flyve bl.a. møllevinger og andre komponenter over jorden, så transporten bliver billigere og koster mindre CO2. Luftskibet er ikke blevet bygget endnu, men det betyder ikke, at ideen er uden fremtid.
Ventetid og lukkede veje. Det er nogle af konksekvenserne, når vindmøllevinger og andet materiel skal bugseres gennem landskabet. Og så koster det mange penge og en masse C02 at transportere delene med lastbiler. Men måske vil fremtidens vindmølletransport se helt anderledes ud. Det er i hvert fald ideen hos
14 Energisk
4. kvartal 2011
de to arkitekter og industrielle designere Mads Thomsen og Rune Kirt, der har udviklet et luftskib, der kan holde vinger og andre vindmølledele højt oppe i luften og langt væk fra landevejen.
- og delvist drives af solceller. Dermed sparer det også mange af de omkostninger, der er forbundet med at transportere vindmøller fra produktionshallen til stedet, hvor de skal stilles op.
Luftskibet sparer energi, da det svæver på helium – i modsætning til de gamle Zeppelinere, der brugte brint
Er det science fiction? Projektet, som de har givet navnet the KNARR, begyndte som Mads’ og
Se video
KNARR luftskibet
Energisk
4. kvartal 2011 15
“ Vi tror på ideen. Og klima og miljøudfordringerne bliver bare større og større, så tiden arbejder jo for vores luftskib - Rune Kirt
16 Energisk
4. kvartal 2011
Runes afgangsprojekt på Arkitektskolen i Århus tilbage i 2008. - Underviserne mente, at projektet var ”urealistisk og ren science fiktion”, men vi holdt fast i ideen. Vi fik da også meget anerkendelse for vores projekt, efter vi bestod – både af underviserne og internationalt. Det var fedt, særligt når så mange mennesker ikke troede på os, når vi sagde, at vi ville udvikle en ny og mere bæredygtig metode til transport af vindmøller, fortæller Rune Kirt. Afgangsprojektet resulterede i masser af medieomtale og masser af anerkendelse fra omverdenen. The KNARR blev blandt andet udstillet på en stor designudstilling i Japan, præsenteret på TEDx Öresund og vandt Dansk Design Centers Talent Award 2009. Og for nylig faldt endnu en appelsin ned i makkerparrets turban, da de vandt en pris ved Core77 Design Awards 2011 i kategorien for såkaldte ”Speculative Objects/Concepts” Luftskibet er ikke et luftkastel Luftskibet sikrede også de to arkitekter ansættelse hos
det danske vindmølleselskab Vestas, hvor de arbejdede i et par år, inden de for nylig gik solo med deres egen virksomhed Kirt•Thomsen. Vestas har bl.a. taget en række patenter på luftskibsteknologi, så ideen om at transportere vindmøller over jorden er absolut ikke et luftkastel. - Flere selskaber rundt om i verden arbejder på at udvikle luftskibe. Og mange er nået meget langt – særligt de, der har tilknytning til militæret eller olieindustrien. Flere eksperter har også anerkendt vores projekt og tror, at det kan have en fremtid. Udfordringen for os – ligesom for mange andre – er, at det kræver finansiering at realisere luftskibet, ligesom at en eventuel prototype skal afprøves i praksis, siger Mads Thomsen. Det amerikanske selskab Lockheed Martin, der primært er kendt for at producere jagerfly og skibe, er blot et af de store selskaber, der har haft sigtekornet indstillet på luftskibsteknologien. Mørk fremtid, lys idé Om luftskibsideen også kan flyve i virkeligheden er svært at sige med sikkerhed. Men
fakta er, at der fortsat stilles flere og flere vindmøller op på verdensplan, og det kræver transport. Samtidig har de to projektmagere gjort alt, hvad de kunne for at sandsynliggøre, at luftskibet også ville kunne klare mødet med hverdagens barske realiteter. - Vi undersøgte alt fra flyvetilladelser i luftrummet til hvilke materialer, der ville passe bedst til formålet. Hvis luftskibet skulle tages seriøst, var vi jo nødt til at tænke hele processen og flest mulige forhold igennem. Det gjorde vi, hvilket også er kommet bag på mange af de fagfolk, vi har været i dialog med undervejs, fortæller Mads Thomsen. De to nystartede iværksættere leder stadig efter et selskab, der kunne tænke sig at bygge luftskibet og afprøve det i praksis. Indtil da har de kastet sig over alle mulige andre projekter bl.a. inden for bølgeenergi, men de er klar, hvis der kommer en investor forbi. - Vi tror på ideen. Og klima og miljøudfordringerne bliver bare større og større, så tiden arbejder jo for vores luftskib, kan du sige, siger Rune Kirt.
Energisk
4. kvartal 2011 17
Zione kæmper For at overleve Af Joseph Scott, Folkekirkens Nødhjælp Del på
Livet så lyst ud for Zione takket være overrislingsanlægget. Men tyve har ødelagt anlægget, og det betaler Zione og hendes familie dyrt for.
I 2008 fik landsbyen Naythumbi i Malawi til stor begejstring et overrislingsanlæg med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp. Ved hjælp af solpaneler kan anlægget pumpe vand op i store tanke, så indbyggerne kan vande deres køkkenhaver i tørkeperioderne og skaffe mad og indkomst til familierne.
mellemtiden kæmper Zione for at klare dagen og vejen. Zione er mor til seks, og hendes liv var netop ved at ændre sig til det bedre på grund af overrislingsprojektet. “Lige nu venter jeg på, at pumpen repareres, da vores indkomst er afhængig af, at vi kan overrisle markerne,” siger Zione.
For noget tid siden blev solpanelerne stjålet og anlægget ødelagt. Det er nu under genopbygning, og i
Alle familier lider under det ødelagte anlæg. Især børnene betaler prisen. De har tydelige
18 Energisk
4. kvartal 2011
tegn på underernæring med fremtrædende kindben og magre kroppe. Zione fortæller om deres svære situation, “Da pumpen fungerede, havde jeg nok majsmel til at koge grød til mine børn. Men nu vasker de bare ansigtet og går i skole på tom mave. De siger, at de ikke kan koncentrere sig i timerne, fordi de er svimle”. Tilbage til at samle brænde Mens genopbygningen står på,
er Zione tvunget tilbage til sit tidligere job med at samle og sælge brænde. Men brænde er ikke længere en god forretning. Zione fortæller, “Hvis jeg overhovedet kan samle noget, kan jeg kun tjene nok til at få to små kopper majsmel til at lave grød til familien én dag”. Som tilskud til den manglende mad samler Zione spiselige blade i skoven for at give grøden smag og fylde.
“Sundhedsarbejderne har frarådet os at spise bladene. De siger, de ingen næringsværdi har, men jeg har ikke noget valg. Min familie skal have mad.” Håb forude Der er stadig håb for Zione; det er nemlig lykkedes dem at finde solpanelerne, og Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at genstarte overrislingsprojektet, så indbyggerne igen kan plante og tilså.
“Jeg beder til, at pumpen snart kommer i gang igen, så jeg kan sætte mad på bordet til mine børn,” fortæller Zione. Selvom Zione er frustreret over den uheldige situation, og at det er tyve, der er skyld i, at de ikke kan vande deres marker, så ser hun optimistisk på fremtiden. “Jeg ved, at når pumpen kommer i gang igen, så kan jeg arbejde hårdt nok til at forbedre min situation”.
Energisk
4. kvartal 2011 19
20 Energisk
4. kvartal 2011
Unge studerende vil give grøn energi til Indiens fattigste Del på
Fire hårdtarbejdende studerende sidder lige nu i Indien og sveder. De vil udbrede vedvarende energi til Indiens fattige landbefolkning, og de har store ambitioner.
Anne, Veerle og Joan fra Holland og Morten fra Aalborg er alle ingeniørstuderende i produkt- og forretningsdesign ved Delft Tekniske Universitet i Holland, og de er i gang sidste år af deres master-uddannelse. Projektet kalder de LINN Design Project - Locally Inspired Innovation. Her fortæller de mere om projektet:
Hvorfor er jeres projekt så vigtigt? “650 mio. fattige indere (mere end Europas befolkning) får adgang til strøm inden for meget få år. Det er en kæmpe udfordring for det globale klima, så det gælder om at få dem på grøn energi, inden de kobler sig på det almindelige kul-baserede indiske el-net.
Energisk
4. kvartal 2011 21
Selv en 50’er er mange penge i Indien I den gode sags tjeneste har vi g jort det nemt at give et bidrag til LINN-gruppens arbejde. Et klik herfra kan du donere lige, hvad du har lyst til – fra en flad 50’er til et par hundrede eller mere.
Støt projektet
Ellers kan det være lige meget med alle de vindmøller, vi sætter op i lille Danmark. Klimaændringerne kender jo ikke til landegrænser,” fortæller Morten Grau Jensen, gruppens danske islæt. Anne Jansen fortsætter: “Adgang til strøm giver samtidig store muligheder. I følge Verdensbanken er adgang til strøm afgørende for at skabe udvikling blandt de fattigste i verden og derved give dem et
22 Energisk
4. kvartal 2011
bedre liv. Med elektrisk lys kan man f.eks. arbejde eller læse lektier om aftenen. I dag har de fleste kun giftige olielamper. “Udfordringen er at udstyr som solceller, lamper osv. både skal klare de hårde forhold på landet i Indien (det er her de 650 mio. nye forbrugere bor). Samtidig skal det være mere attraktivt at anskaffe for fattige indere frem for andre strømalternativer, og de tjener
altså mindre end 15 kr. om dagen! Vi har blandt andet besøgt familien Singh, som bor i en lille landsby 100 km fra Kolkata. De har ingen opsparing, og de aner intet om global opvarmning. Hvordan kan vi få dem til at investere deres penge i grøn energi? Vores projekt er et bidrag til at det: at skabe et reelt, grønt og bedre alternativ til de fattige.”
Hvordan vil I gøre det?
Hvad skal der ske konkret?
Veerle Migchelbrink forklarer: “ Med LINN Design Project starter vi med at forstå de fattiges behov, og hvordan de prioriterer deres økonomiske ressourcer, inden vi starter produktudviklingen. Hvad er vigtigt for dem, når de investerer mange penge i et produkt? Hvad forventer de af sådan et produkt? Hvad har de råd til? Og så må resten tilpasses det.”
Vi vil udvikle en solenergilampe, som både lever op til de lokales krav til lys, kvalitet, design og pengepung. Fra vores første undersøgelser i landsbyerne har det vist sig, at elektrisk lys er det første, de investerer i, når de får strøm. En af de familier vi interviewede sagde faktisk: “Vi beder til Gud for, at I kan give os strøm og lys.
Vi har brug for det, men vi er fortvivlede.”Derfor arbejder vi sammen med indiske ONergy. De er eksperter i at udbrede grøn energi til fattige landområder i Indien. Joan Veling slutter af: ”Vores ambition er, at vores lampe vil være med til at gøre Onergy i stand til at nå deres mål om at give 1 mio. Indere adgang til grøn energi inden 2016. Det vil være virkelig fedt!”
Energisk
4. kvartal 2011 23
Kort nyt
Del på
BE TA L
IN G
SK OR
T
Én elregning til alle Målet om én elregning til alle elforbrugere – uanset om de er tilknyttet et gammelt monopol eller ej – er kommet et stort skridt nærmere. Energistyrelsen arbejder netop nu på et forslag, der skal gøre såkaldt samfakturering obligatorisk. Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil alle
ND
T
OR GSK
N ALI BET
10
00
00
IND
000
00
1
kunder fremover kun få én elregning, da afgifter til staten og betaling for transport af strøm også vil fremgå af Natur-Energis faktura. NaturEnergi vil betragte dette som en stor sejr – både for kunder, virksomheden og elmarkedet generelt.
Kortere bindingsperiode – nye betingelser Som følge af lovgivning, der per 1. januar 2010 har strammet reglerne for bindingsperioder for elforbrugere, og den generelle udvikling på elmarkedet har Natur-Energi valgt at ændre betingelserne for køb af strøm per 1. januar 2012. De nye regler betyder, at elkunder kun kan bindes
24 Energisk
4. kvartal 2011
til et abonnement i op til seks måneder. Derfor vil NaturEnergi bl.a. fremover tilbyde kortere elaftaler. Kunderne behøver ikke nødvendigvis at foretage sig noget – strømmen flyder, som den plejer, og produktet er det samme. Alle elkunder hos
Natur-Energi fortsætter blot på en kvartalspris, når fastprisaftalen udløber. Kunder, der stadig ønsker en fastpris, kan tegne en ny på Min Side. De opdaterede betingelser med alle ændringer for både privatog erhvervskunder kan læses på www.natur-energi.dk
Tips OG INFO fra kundeservice Min side – din adgang til dine kundeoplysninger
Telefontider hos NaturEnergi’s kundeservice
På minside.natur-energi.dk har du adgang til kontrakt, fakturaer, certifikater mm. Det er også her, du kan tilmelde dig Betalingsservice.
Du er velkommen til at ringe mandag til torsdag 9- 16 på tlf. 70 27 77 80. Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål på natur-energi.dk
Skal du flytte? Husk at ringe til Natur-Energi samt dit netselskab, når du skal flytte. Netselskabet skal have information om forbrug, mens Natur-Energi skal have oplyst den nye adresse.
Husk at betale din elregning - fakturering og betalingsfrister for 2011/2012
Kvartalsregninger
Betalingsfrist
14.12.2011
02.01.2012
21.03.2012
02.04.2012
20.06.2012
02.07.2012
19.09.2012
01.10.2012
19.12.2012
02.01.2013
Energisk
4. kvartal 2011 25
Giv os din mening Vi arbejder hele tiden pü at gøre ENERGISK bedre og derfor er du velkommen til at sende ris og ros til risogros@natur-energi.dk