Foredrag med bid i
FortĂŚllerholdet
Kender du Naturhistorisk Museums eventyrlige fortællerhold? Sæt kløerne i et foredragskatalog med bid i, og find inspiration til foredragsarrangementer, der får hårene til at rejse sig. Fortællerholdet, som består af Naturhistorisk Museums dygtigste fagfolk, drager landet rundt med populærvidenskabelige foredrag om ulvens tilbagevenden til Danmark, naturens sexliv, ”naturnørderier”, verdens hajer, flagermus og giftige dyr. Vi glæder os til at høre fra jer. Tag en bid - rigtig god fornøjelse!
Bo Skaarup Museumsdirektør, Naturhistorisk Museum Aarhus
Thomas Secher Jensen ph.d. • Ulven er kommet I december 2012 blev det bevist, at en ulv var set og fundet død i Thy. Siden er der indløbet mange meldinger om observationer af ulve, dræbte får og hjortedyr, spor og ekskrementer. Fotografier fra vildtkameraer og mobilkameraer samt DNA-prøver har bekræftet, at flere ulve har været på færde i Jylland. Seniorforsker Thomas Secher Jensen har fulgt udviklingen nøje og deltaget i den mediestorm, ulvens tilbagekomst har medført. I dette foredrag fortæller han om ulvens genkomst i Danmark med udgangspunkt i museets samlinger. Seniorforsker Thomas Secher Jensen har beskæftiget sig med de danske pattedyr som forsker både på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum. Han har formidlet sin viden gennem mange medier, bl.a. som ulveekspert og som en af redaktørerne af Dansk Pattedyratlas.
Naturhistorisk Museum Aarhus - foredrag med bid i
Se Thomas Secher Jensens andre foredrag på naturhistoriskmuseum.dk/ foredrag
Morten D.D. cand.scient. • En naturnørds bekendelser Selvom det altid er naturen, det handler om, byder tilværelsen som kratlusker i sandhed på sære hændelser. Og når man har været kratlusker sammen med andre skøre kratluskere i mere end 20 år, er der efterhånden kommet mange historier på bagtapetet. I dette standup-show får man virkelig rørt lattermusklerne, når man hører om skovflåter på steder, hvor solen aldrig skinner, en flugt gennem skovbunden i splitternøgen tilstand, uhyrlige mængder af finsprit, blå gummihandsker og forfærdende omstændigheder. Det er nemlig sådan, at naturen aldrig kan planlægges i detaljer, og derfor bliver man gang på gang overrasket og – i næsten mest bogstavelige forstand – taget med bukserne nede.
• Bidt af naturen Der findes folk, der tror, at naturhistorie er kedelig. Eller at videnskaben mangler magi. De folk har brug for en opsang! Det får de med dette foredrag, der drøner lige ud i den natur, som er så fantastisk og magisk, at man ikke kan forestille sig det. For tænk, at det hele begyndte for mere end 13 milliarder år siden med et brag af den anden verden. Planeter, kometer, smukke sommerfugle, grimme planter, dødelige vira, livet i dybhavet og farvestrålende paddehatte. Det er alt sammen ganske ufatteligt. Kom med og bliv overvældet!
Naturvejleder, biolog og museumsinspektør Morten D.D. Hansen er en af landets dygtigste kratluskere og mest kendte naturformidlere. I mange år har han underholdt avislæsere, tv-seere og radiolyttere med sine begejstrede historier fra og om naturen. Han har bl.a. været vært på den kendte tv-serie Bidt af Naturen på DR1. Se Morten D.D.s andre foredrag på naturhistoriskmuseum.dk/foredrag
Pernille Mølgaard Andersen cand.scient. • Sexliv – helt naturligt Biologisk set er sex bare en måde at videregive livet på – en stafet, der har fire milliarder år på bagen. Sex er så vigtig en sag, at naturen virkelig har oppet sig og vist sig fra sin særligt kreative side. Der er udviklet en mangfoldighed af forskellige metoder til at lokke en partner til, holde rivaler væk, indgå i forskellige partnerskaber, udveksle æg- og sædceller og snyde sig til befrugtning på. Hos mennesket er det ikke længere sådan, at sex fører til reproduktion – eller at reproduktion kræver sex. Trods det må vi erkende, at sex er kommet for at blive – og heldigvis for det. Verden ville blive et kedeligere sted uden, og især uden alle de krumspring, der bliver gjort for at sikre sig sex. Tag med på en humørfyldt og velillustreret safari gennem naturens sexliv. Der er meget at blive fascineret af og klogere på. • Når hvaler strander i Danmark Det skaber stor opmærksomhed, når hvaler strander. Det er dog ikke for sarte sjæle, når hvalerne skæres op. Alligevel kan man ikke undgå at blive fascineret af havets kæmper. De er landpattedyr, der er vendt tilbage til havet. Mest af alt imponerer deres størrelse. Men deres tilpasninger er mindst lige så fascinerende – især deres evne til producere lyd, som bruges til at kommunikere og navigere med. Meget af vores viden om hvaler har vi fra strandede dyr. Hør, hvad der tages prøver af fra strandede hvaler, og hvad resultaterne viser. Med fokus på strandinger fortæller Pernille Mølgaard om de store hvaler som kaskelot, finhval og vågehval – og lidt om vores mindre hval, marsvinet. Tag med på en fotosafari med fokus på de strandede hvaler i Danmark – og kom så tæt på, at det næsten lugter. Formidlingsinspektør og skoletjenesteleder Pernille Mølgaard Andersen har deltaget i adskillige opskæringer af store strandede hvaler i Danmark. Hun har en baggrund som formidler på både Zoologisk Museum i København og på Naturhistorisk Museum Aarhus.
Naturhistorisk Museum Aarhus - foredrag med bid i
Henrik Sell ph.d. • Overlev i naturen af naturen Hvor lang tid tror du, at du ville overleve, hvis du blev sat ud på en middelstor øde ø, fx midt i Kattegat, og skulle overleve af de dyr og planter, der lever her? Mange ville sikkert hurtigt gå kolde, men det er ikke så svært, som det lyder. Vi har bare glemt, hvordan man gør. Men sammenlignet med de vilde dyr er vi mennesker dog novicer. For hvordan overlever en gærdesmutte en kold vinternat i 25 graders frost? Henrik Sell fortæller om dyrenes forunderlige overlevelsesstrategier og den danske natur. Vicedirektør Henrik Sell har via sit kendskab til dyr og planter samt gennem ophold i naturen på alle tider af året i forbindelse med bl.a. forskningsprojekter en stor erfaring med, hvordan naturens skatkammer kan blive til velsmagende måltider. Vicedirektør Henrik Sell er kendt fra radio og TV, hvor han ofte besvarer spørgsmål om aktuelle naturemner. Se Henrik Sells andre foredrag på naturhistoriskmuseum.dk/foredrag
Bo Skaarup cand.scient. • Hajer – havets herskere Frygten for hajer kender de fleste, men hvor meget har vi at frygte? Havbiolog og museumsdirektør Bo Skaarup fortæller på baggrund af sit mangeårige arbejde med hajer om de store rovdyrs liv og om sine oplevelser med dyrene – fra hajtransporter over Atlanterhavet til dykning med tigerhajer i Australien. Frygten for de glubske rovdyr lurer, når man som feriegæst kaster sig i bølgerne under sydens sol. Men hvor farlige er hajer? Æder de mennesker? Hvilke hajer bør du undgå, og hvad stiller du op, hvis du alligevel møder en haj? I foredraget præsenterer Bo Skaarup hajernes fascinerende væsen. Fra harmløse bundfisk til frygtindgydende toprovdyr. Museumsdirektør Bo Skaarup er kendt som en begejstret naturformidler med baggrund som DR tv-vært, hajekspert på Kattegatcentret, udstillingsleder på AQUA Ferskvandsakvarium, formidlingschef i Nationalpark Mols Bjerge og nu Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Lars Bøgh cand.scient. • Flagermus – forunderlige skabninger Gammel overtro og kreative filmproducenter har givet flagermusen et mytisk og bloddryppende image. Det virkelige billede ligger imidlertid langt fra Dracula og vampyrerne. I foredraget løftes lidt af sløret for en ofte overset og sagnomspunden dyregruppe. Flagermusene udgør cirka en fjerdedel af alle kendte landpattedyrarter såvel i Danmark som på verdensplan. Opdag hvad mennesket har lært af flagermusen inden for den medicinske og teknologiske verden. Flagermus er bl.a. specialdesignede til livet som nattens flyvende jægere og har udviklet flere interessante teknikker. Formidlingsinspektør og naturvejleder Lars Bøgh har særlig interesse for flagermus og fugle. Han har en baggrund som naturvejleder i Aarhus og er bl.a. kendt fra et hav af TV- og radioindslag samt ti år som naturvejleder i P1 Morgen.
Naturhistorisk Museum Aarhus - foredrag med bid i
Lars Brøndum cand.scient. • Giftige dyr i Danmark Man tænker måske ikke lige over det, men går man Danmark efter i sømmene, findes der rigtig mange dyr i naturen, der bruger gift i deres dagligdag; hugormen og fjæsingen er to relativt kendte eksempler på giftige, danske dyr, men det er blot toppen af isbjerget. Dyr er giftige af mange forskellige grunde. Nogle for at forsvare sig, andre for at skaffe sig føde, og andre igen bruger giften på en måske lidt overraskende måde. Men hvad er gift i det hele taget for noget? Og er det at være giftig også ensbetydende med at være farlig? Tag med rundt i den danske natur og få svar på disse spørgsmål og meget mere, når Lars Brøndum kaster sig ud i fortællinger om Danmarks giftige dyr. Biolog Lars Brøndum har en baggrund som naturguide og formidler på Naturhistorisk Museum og i Nationalpark Mols Bjerge. Han har derudover tidligere arbejdet med naturformidling i radio og tv. Se Lars Brøndums andre foredrag på naturhistoriskmuseum.dk/foredrag
Hans Viborg Kristensen cand.scient.cons. • Slangerne i Danmark Alle kender snogen med de gule nakkepletter og den giftige hugorm med zigzag-striben på ryggen. Men vidste du, at der har levet mange flere arter af slanger i Danmark? Kæmpemæssige slanger i Nordsøen, grønne slanger der klatrede i træerne udenfor København og små brune slanger, der bare lå under en sten et sted på heden og ikke gjorde alverden. Nogle af dem forsvandt for millioner af år siden og andre for blot 150 år siden, og nogle er her måske – stadig … I dette foredrag fortæller museets slangeekspert, Hans Viborg Kristensen, om en lang række danske slanger og museets spændende forskningsprojekter med at undersøge deres forekomster i Danmark. Konservator Hans Viborg Kristensen er ansvarlig for museets store samlinger. Han har arbejdet med krybdyr hele livet. Hans Viborg Kristensen arbejder pt. med en undersøgelse af de ukendte danske glatsnoge.
Booking og forespørgsler Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 89 33 37 24 / 86 12 97 77 eller sende en mail på booking@nathist.dk. Vi besvarer alle mails hurtigt og glæder os til at hjælpe dig med at finde spændende foredrag til jeres næste arrangementer.
Priser
Wilhelm Meyers Allé 210 Universitetsparken 8000 Aarhus C. Tlf. 86 12 97 77 · 86 12 97 77 www.nathist.dk nm@nathist.dk
Dette katalog viser et udvalg af Naturhistorisk Museums mange populærvidenskabelige foredrag. Det fulde program og prislisten for alle foredragene kan ses på museets hjemmeside: www.naturhistoriskmuseum.dk/foredrag
Praktisk Foredragene inddrager billeder, lyd og originale genstande fra naturens skatkammer. Foredragene varer ca. 2 timer inkl. 15 minutters pause og afsluttende debat. Alt teknisk udstyr medbringes. Flere af foredragene kræver mørklægning af lokalet samt adgang til 220 V stik.
Om Naturhistorisk Museum Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus er Danmarks næststørste af sin art med over 19 mio. dyr i samlingerne. Det er museets formål at fremme naturhistorisk forskning og formidle videnskabens resultater. Naturhistorisk Museum har rødder tilbage i 1911 og har siden 1941 haft hjemsted i Universitetsparken i Aarhus. Naturhistorisk Museum ejer ydermere forskningsstationen og kursuscentret Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge.
Naturhistorisk Museum Aarhus - foredrag med bid i
Fotos: Ann Malmgren • Layout: Gustav&hund.
Ring eller skriv gerne for yderligere oplysninger om krav, ønsker og muligheder.