Odins natur og kultur

Page 1

Odins natur & kultur et projekt, hvor vi har arbejdet med vores forståelse af naturen og ansvar for de grønne omgivelser. Vi har styrket vores kreativitet og sat fokus på, hvordan vi i fællesskab kan berige vores liv med ophold i naturen.

Odins natur og kultur er afviklet i efteråret 2022 i samarbejde mellem lærere og elever fra 4. A på Odinskolen, samt Naturvejledning Fjordens Dag og Odense Aftenskole.

I dette hæfte dokumenteres projektets arbejdsopgaver og arbejdsprocesser.

Odins natur og kultur blev afviklet i temaer, der sætte fokus på viden om naturen eller på kreative udtryk skabt med afsæt i naturen. Naturvejlederen formidlede i flere omgange bidder af naturens mangfoldige liv. Eleverne fik en konkret faktuel viden om den natur, der folder sig ud omkring deres skole og hjem. I samarbejde med billedkunstneren omsatte eleverne fund og farver fra naturen til små og større kunstværker.

Selv i en mindre skov som denne i Vollsmose findes mange forskellige træer. Vi har leget stafet og lært at kende birk, bøg, eg med flere.

Med skiver skåret af spinkle træstammer har vi skabt et værk i naturen af naturen. Små cirkler i større cirkler i skovens bund.

Blade kommer fra mange forskellige træfamilier, og de har alle deres særkende. Vi har spillet blad-bingo og kigget nøje på bladenes former, kanter og størrelser.

Vi har samlet blade, små og store med linjer og streger. Bladene har vi brugt til at arbejde med både negative som positive grafiske tryk.

Vi har lært om edderkoppens kropsbygning og dens evne til lave spind. Med et lille stykke vandslange og tape har vi lavet en edderkoppe fanger, og derefter forsøgt os med at fange dem.

Af dens smukke spind har vi lavet aftryk med flormelis og rystende hænder.

Vi forsøgte at fange efterårsvinden og lave den om til lyd. Vi klippede huller i brugte plastflasker, så de kunne gribe blæsten, og derefter malede vi dem til de sjoveste væsner.

Vi har lært om hvor længe det tager naturen at nedbryde vores affald. Vi gav naturen og os selv en hjælpende hånd med at samlede vi affald i mosen. På 20 minutter fik vi hele 9 poser!

Vi har mærket fasanen, og vi beundret dens tætte og varme fjerdragt. Vi har rørt fuglemad til vinterens sultne fugle af smeltet palmin, kerner og gryn.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.