www.webwitch.info

http://www.webwitch.info/Kost/kost.htm

Din mad er din medicin

Hvad skal vi spise?

I øjeblikke "skændes" ernæringseksperterne i mange lande om hvilken fordeling af fedt, protein og kulhydrat der er det optimale for mennesket at indtage. I USA er en Harvard professor kommet med en ny kostpyramide der vender tingene på hoved i forhold til hvad vi er vant til. Måske er det ikke så "fedt" at holde sig til de fedtfattige produkter som vi ellers har fået banket ind i hovedet de sidste 20 år.

Jo mere jeg læser om emnet, jo mere klart står det for mig at man ikke kan generaliserer. Jeg tror ikke på at det samme er godt for alle, jeg kan også mærke det på min egen krop efter at jeg har skåret kraftigt ned på kulhydrater og sukker, og samtidig har holdt øje med min blodtypes diæt.

Jeg er stor tilhænger af den nye kostpyramide.

Jeg har her samlet en del referencer til de forskellige synspunkter der er fremherskende for øjeblikket, man kan godt blive lidt forvirret med alle de udmeldinger. Det eneste du kan gøre, er at sætte dig ind i emnet og prøve det på egen krop. Hvis du selv skulle har lyst til at læse mere om emnerne, har jeg opgivet kilder og forfattere.

“Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin.” - det menes at den græske læge Hippokrates, der levede for 2400 år siden har udtalt disse ord. Men først nu begynder videnskaben at forstå betydningen af hans opfordring.

Kostpyramiden skal fornys!

Franskbrød og kartofler gør os fede. Kalorieholdig olivenolie og fede nødder er til gengæld okay at spise flere gange om dagen, ifølge den nye amerikanske kostpyramide.

Hver tredje danske kvinde og næsten hver anden mand er for tykke. Måske fordi vi retter os pligtskyldigt efter den gamle kostpyramide – populært kaldet Brugsens Kostpyramide. Den nyeste forskning fra USA tyder nemlig på, at det er en helt anden kostpyramide, man skal hænge op på køleskabsdøren, hvis man vil sikre den slanke linje på lang sigt.

Se de øvrige teorier om kost, som Kostpyramiden, Blodtype diæten, Dr. Atkins, Zonediæten, Paleo diæten m.m.

Kostpyramiden bør fornyes!

Italiensk brød, pasta og kartofler gør os fede Kalorieholdig olivenolie og fede nødder er til gengæld okay at spise flere gange om dagen, ifølge den nye amerikanske kostpyramide.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-1-

Michael Ørnskjold

Hver tredje danske kvinde og næsten hver anden mand er for tykke. Måske fordi vi retter os efter den gamle kostpyramide – også kaldet Brugsens Kostpyramide. Den nyeste forskning fra USA tyder nemlig på, at det er en helt anden kostpyramide, man skal hænges op på køleskabsdøren, hvis man vil sikre den slanke linje og helbredet på lang sigt.

Det overraskende ved den nye pyramide er, at vi skal spise mere omega 3 fedtsyre, som er fed planteolie fra olivenolie og hørfrø og flere fede nødder, men virkelig passe på med kartofler, hvide ris, pasta og franskbrød.

Den gamle kostpyramide – som man stadig finder på FDB’s hjemmeside – fortæller, at man skal spare på alt fedt, men gerne må spise masser af kulhydrater i form af ris, kartofler, pasta, kartofler og brød.

Her bliver ikke skelnet mellem, om det er grove eller forarbejdede kulhydrater, og der vises billeder af lyst brød og kartofler.

Men den gamle pyramide er ifølge brede gruppe af amerikanske forskere med Walther C. Willett i spidsen helt forkert. Man har nemlig også brugt denne model som officiel spiseguide i det stærkt overvægtige USA - herfra er pyramiden kommet til Danmark via Sverige.

Erfaringen viser at de officielle anbefalinger om at 55 til 60 procent af madens energi skal komme fra kulhydrater, maksimalt 30 procent fra fedt og 10 til 15 procent fra protein, ikke automatisk føre til en gunstig kostsammensætning. Selv om nogle tåler meget brød, kartofler og søde sager, bliver andre stærkt overvægtige af denne type kost, til trods for at det indeholder lidt fedt.

Den teoretiske begrundelse for at optil halvdelen af befolkningen ikke har det godt med mange kulhydrater, hænger sammen med hvordan vore forfædres gener har udviklet sig gennem hundredetusinder af år. Homo Sapiens har levede så kort tid på en kost domineret af korn, sukker og kartofler at vi som art ikke har kunnet udvikle de hormonelle styringssystemer, som kan håndtere denne mad optimalt. Mennesket er skabt til at spise relativ mange animalske produkter med meget protein og fedt, samt grøntsager, nødder, frugt og bær. Forskere indenfor Paleo patologi, dvs. læren om sygdomme og helse hos vore forfædre i stenalderen, er stort set enige om at helsetilstanden efter overgangen til jordbrug for 10.000 år siden blev dårligere end da vi levede som jægere og samlere.

Blandt de negative helsekonsekvenser kan nævnes diabetes type 2 (gammelmandssukkersyge), overvægt, højt blodsukker, reumatiske lidelser og mave- tarmlidelser. I fattige lande hvor kosten er domineret af ris eller andre kulhydrater, får befolkningen godt nok i langt mindre grad den slags sygdomme, men til gengæld bliver de ofte meget lavere sammenlignet med os, og de rammes oftere af alvorlige infektioner og underernæring.

Mange af de nye "kostretninger" har det til fælles, at de undgår ting som sukker, slik og raffineret færdigvarer. Ingen af dem er særlige interesseret i hvorvidt de fedtkilder som bruges er naturlige og ikke ødelagte af varmebehandling - dette synes jeg er ekstremt vigtigt.

DANSKE ANBEFALINGER: 55-60% KULHYDRATER 10-15 % PROTEIN 25-30 % FEDT Den officielle danske kostpyramide anbefaler at indtil 60 procent af energien skal bestå af kulhydrater.

Dette er ikke nødvendigvis det bedste for alle, særlig ikke for dem som kæmper med overvægt.

Fedmeepidemien gør at der forskes intenst og at der introduceres nye alternative kostanbefalinger.

Denne kostpyramide blev præsenteret den 5 februar 2003 af de amerikanske forskere Walther C. Willett og Meir J. Stampfer fra Harvard School of Public Health. De er forsat forsigtige med at anbefale rødt kød, måske hænger det sammen med at produktionsmetoderne er mindre økologiske I USA end her hjemme. Det er værd at bemærke hvor stor vægt de lægger på nødvendigheden af motion.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-2-

Michael Ørnskjold

KOSTPYRAMIDEN FORKERT! Fedt-er-farligt-dogmet er under pres Visse amerikanske ernæringsforskere har længe anklaget kulhydrater for at lave ravage i vores stofskifte - så er det i virkeligheden de officielle kostråd, der gør os fede og syge?

I spidsen for fortalerne for en mere nuanceret opfattelse af ernæringens dynamik står epidemiologen Walter Willett fra Harward School of Public Health. Han har introduceret en ny, kontroversiel kostpyramide, som vender bunden i vejret på et par officielle sandheder.

Pyramiden er bl.a. blevet vist i januar i nyhedsmagasinet Newsweek i et stort tema om netop den amerikanske kostdebat og er den konkrete udmøntning af Willetts mangeårige og systematiske epidemiologiske undersøgelser af store befolkningsgrupper. Bl.a. det berømte "Nurses’ Health Study", hvor 86.000 amerikanske sygeplejerskers kost og sundhed er blevet fulgt i et par årtier.

Kartofler,

hvidt

brød

og

pasta

er

bandlyst

I Walter Willetts alternative kosttrekant - The Healthy Eating Pyramid - ligger kalorierige, men sundhedsfremmende fedtstoffer fra planter eksempelvis i bunden som en afgørende del af basiskosten, sammen med motion, i øvrigt. Kartofler, hvidt brød og andre stivelses-produkter er derimod næsten bandlyst i den daglige diæt.

Til sammenligning anbefaler de nuværende syv danske kostråd os at spise rigeligt med brød og gryn - samt pasta, ris eller kartofler hver dag. Fedt frarådes, uanset om det er mættet eller umættet.

Og danskerne har lært lektien. Vi har fået et evigt agtpågivent blik for fedtprocenten i ethvert fødemiddel. Og det i en sådan grad, at den samlede andel af fedt i vores kost er faldet med næsten 20 procent over de seneste 15 år. Til gengæld er vi blevet sløsede, når det gælder om at skelne mellem komplekse og enkle kulhydrater - altså de sunde og de 'onde'.

De 'onde' er dem, der sender blodsukkeret på raketfart, speeder insulinproduktionen op, og forårsager, at overskudskalorier oplagres som fedtdepoter på kroppen. Og som ved massiv indtagelse - på sigt og uden tilstrækkelig fysisk aktivitet kan skabe så meget ravage i stofskiftet, at den naturlige appetitregulering og fedtforbrænding går henholdsvis grassat og i stå.

Det er sandsynligvis den mekanisme, der er årsag til, at folk bliver overvægtige, udvikler type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, lyder det fra modstanderne af det herskende fedt-er-farligt-dogme.

Niels Ehler er cand.hort. og forfatter til en af øjeblikkets solide bestsellere "Lev fedt - bliv slank", der er en kombination af en kost- og debatbog.

"Folk kan sagtens tabe sig, hvis de skærer ned på fedtet. Problemet er bare, at de hurtigt tager på igen, fordi deres forbrug af hurtige kulhydrater ødelægger deres stofskifte. Det får dem til at spise for meget og forkert. En fedtfattig kost kan derfor være direkte sundhedsskadelig, forklarer Niels Ehler.

Herhjemme er det imidlertid svært at finde en eneste centralt placeret ekspert i ernæring, der ønsker at udfordre den indlysende og velafprøvede logik i fedttesen; det er nu engang fedtet, der pr. gram indeholder flest kalorier, og som derfor koster mest på ernæringsbudgettet, lyder argumentet.

En rundringning til Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, varedirektoratet og Ernæringsrådet fastslår, at anbefalingen om max. 25-30 procent fedt i den daglige kost ikke er til diskussion. I alt fald ikke før de Nordiske Næringsstofanbefalinger som i disse år er under revision - præsenterer videnskabeligt belæg for en justering, hedder det.

Kilde: HELSENYT.COM

Fedtstoffer ____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-3-

Michael Ørnskjold

Fedtsyrer I uddrag af interview med Udo Erasmus taler han blandt andet om at fedtsyre er vigtige for forbrændingen og om hvordan forholdet fedt/kulhydrater påvirker kropsvægten. Læs mere her

Smør er sundt Hvis du har valgt margarine for helbredets skyld, er det på tide at lægge vanen om. Smør er sundere – mener Anna Haug, ernæringsfysiolog og forsker ved Norges landbrugshøjskole.

Undersøgelser viser, at de som spiser mest mælkefedt er slankere og sundere. Flere og flere forskere stiller nu spørgsmål ved ernæringsmyndighedernes udsagn om at mælkefedtet er den store syndebuk i vor kost.

Anna Haug kan ikke se nogen som helst grund til at advare mod mælkefedt og ønsker mere debat om mælk og andre husdyrprodukter".

Anna Haug mener at vi bør spise mere mælkefedt og mindre af for eksempel margarine og sojaolie. Det har skabt opstandelse i margarineindustrien og hos forskere med et andet syn på fedt.

Vi skal passe på at vi ikke får for mange omega-6-fedtsyre i forhold til omega-3-fedtsyre. Mange mener at vi bør reducerer margarineforbruget og erstatte det med fed fisk, rasp- og olivenolie, smør, ost og kød fra drøvtyggere, da får vi et mere afbalanceret fedtindtag. Margarine og planteolier fra bl.a. majs, solsikke og soja indeholder store mængder omega-6. Stor overvægt af omega-6-fedtsyre i kosten kan fremme betændelsestilstande i kroppen og dermed bidrage til astma og reumatisme.

Gunstige fedtsyrer Der er blevet forsket meget i hvordan forskellige fedtsyrer påvirker kroppen, og resultaterne viser at mælk og kød indeholder fedtsyre med gunstige fysiologiske virkninger. Myrstinsyre er måske den som øger kolesterolet mest, selvom forskning tyder på at dette er en vigtig fedtsyre som kan være vækststimulerende. Komælk indeholder 10-12 procent af den og i modermælk er det forholdsvis meget 5-6 procent. Desuden har mælk en del af fedtsyren CLA som i dyreforsøg har vist sig at kunne forebygge kræft, diabetes og hjerte- karsygdomme. Sandsynligvis findes der også andre helsefremmende stoffer i kød og mælk som overføres fra det husdyrene spiser af græs og andre planter, men endnu har forskerene for lidt viden om dette. Muligvis har mælkefedt gavnlige virkninger i kroppen, men mange mennesker har problemer med at fordøje den homogeniserede mælk vi køber i forretningerne. Jeg tror jeg vil afvente yderligere forskning før jeg kan tro at mælk er sundt.

Sundt mælkefedt Gennem mange år har ernæringsmyndighederne anbefalet os at spise mindre fedt, for at reducerer forekomsten af hjerte- og karsygdomme. Fra officiel side bliver det hævdet at fedt fra mælk og kød er direkte helbredsskadeligt. Anna Haug har gennemgået et stort forskningsmateriale for at se efter sammenhænge mellem indtag af mælkeprodukter og risikofaktorer for en række sygdomme.

Hun har ikke set et eneste studie som viser at mælkefedt giver mere sygdom eller øget dødelighed.

Blandt andet har hun spurgt nogen af eksperterne som står bag de officielle ernæringsråd om data, siden de mener at der er belæg for sådanne påstande. Endnu har hun ikke fået nogen data.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-4-

Michael Ørnskjold

Hvis mælkefedt og andet animalsk fedt var hovedårsagen til diabetes, hjerte- og karsygdomme og andre lidelser, burde befolkningsstudier vise en sådan sammenhæng. Det gør de ikke ifølge Anna Haug. Tvært i mod viser forskningen at øget indtagelse af mælkefedt ikke medfører højere risiko for forskellige sygdomme. Allerede i begyndelsen af 1990-tallet kom de første rapporter som konkluderede at der ikke findes nogen sammenhæng mellem indtagelse af mælk og smør og dødelighed af hjerte- og karsygdomme. En svensk undersøgelse fra 1999 viser at mælkefedt kan have positive effekter. Forskerne studerede en større gruppe mænd i 60-årsalderen. De som spiste mest mælkefedt, havde mindst risiko for at udvikle diabetes og hjerte- karsygdomme. Hos disse blev der målt lavere fastende glukoseværdier i blodet, og de var slankere end dem som spiste mindre mælkefedt. Mælkefedt er her lig med smør og fløde, ikke skummetmælk eller minimælk.

Uenige forskere Hvorfor mener myndighederne alligevel at vi skal reducerer forbruget af mælkefedt. "Celleforsøg, vævsforsøg og kliniske forsøg har vist at animalsk fedt kan øge mængden af kolesterol og det er nærmest vedtaget at et højere kolesterolniveau er ensbetydende med flere hjerte- og karsygdomme. Det tror jeg er den vigtigste begrundelse. Spørgsmålet er imidlertid om forbindelsen mellem animalsk fedt, kolesterol og hjerte- karsygdomme virkelige er som man længe har troet.

En række undersøgelser giver grund til at revurdere dette synspunkt, og se nærmere på indtagelsen af kulhydrater og sukker.

Spis mere smør Ernæringsmyndighederne giver ofte det indtryk, at jo mindre fedt vi spiser desto bedre er det for helbredet. Hvis vi spiser mindre fedt, betyder det som regel at vi øger andelen af kulhydrater og i stor grad den letfordøjelige type, som fører til for hurtigt og for meget stigning i blodsukkeret.

Dermed øges chancen for at glukosen i blodet kan binde sig til vigtige proteiner, og dette er forbundet med højere risiko for diabetes, hjerte- og karsygdomme og fedme. Med andre ord er det vigtigere at spise mindre kulhydrat, særlig de med høj glykemisk indeks, end at reducerer andelen af fedt.

Faktum er at fedtindtaget i Danmark ikke er for højt. Myndighederne anbefaler at fedt skal udgøre højest 30 procent af kostens energiindhold, og mættet fedt plus transfedt bør ikke overstige 10 procent. I dag ligger vi nok så nær anbefalingen på 30 procent fedt, mens mættet fedt og transfedt ligger på knap 15 procent. En fedtprocent på 30 bliver af mange anset som optimal.

Mange mener at vi bør spise mere smør og mindre margarine af helbredsmæssige årsager. Selv bruger jeg mest smør og olivenolie. Margarine findes ikke i mit køkken, og det er med god grund.

Græsning giver omega-3 og CLA Før i tiden spiste husdyrene betydelig mere friskt græs og hø. Grønne planter indeholder meget af omega-3-fdtsyren alfalinolensyre. Landbrugshøjskolen i Norge laver forsøg med større mængder grønne planter i fodringsrationen for at se hvordan det påvirker mængden af omega-3-fedtsyre i mælk og kød.

I et land som Frankrig er mælk, ost og kød fra svin og kvæg vigtige kilder til omega-3-fedtsyre fordi dyrene går ude store dele af året. Også lam indeholder forholdsvis meget omega-3.

Fodringsforsøgene som Landbrugshøjskolen laver, viser interessante resultater. Når dyrene er mere ude og græsser vil mælken og kødet indeholde mere af den enumættede oliesyre og mindre mættede fedtsyrer som laurinsyre, myristinsyre og palmitinsyre. Desuden får vi et højere indhold af alfalinolensyre, noget som giver et gunstigere forhold mellem omega-6 og omega-3-fedtsyrene.

CLA indholdet øges også. Totalt set bliver det en gunstigere fedtsyresammensætning i maden.

Sædvanligvis er forholdet mellem 4:1. Ved at lade dyrene gå ude og græsse kan forholdet blive 1:2 noget som er meget gunstigere.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-5-

Michael Ørnskjold

Hvordan sammensætter du et måltid i balance!

De fleste madvarer indeholder noget af alle de energigivende næringsstoffer, kulhydrat, fedt og protein, men i vidt forskellig mængde. For at opnå et godt helbred og optimal vægt må forholdet mellem næringsstofferne være afbalanceret, mængderne må være tilpasset den enkelte, og kvaliteten på råvarerne må være god. Et afbalanceret måltid bør sammensættes så man føler sig behagelig mæt i flere timer. Som en hovedregel bør maden sammensættes som nedenfor. Bemærk at procentsatserne gælder madens energiindhold (kalorier) ikke volume eller vægt.

Kulhydrater: 5-30% Grønsager indeholder ca. 50% kulhydrat eller 200 kcal per kilo. Fint hvedemel indeholder 55-65% kulhydrat eller 2900-3300 kcal per kilo Proteiner: 10-30% Kød/fisk indeholder ca. 20% protein eller 800 kcal per kilo Fedt: 40-80% Fedt indeholder omkring 9 kcal per gram eller 9000 kcal per kilo Kulhydrater er en samlebetegnelse på en stor gruppe stoffer, både sukker, stivelse og cellulose er f.eks. kulhydrater. En moderat aktiv mand på 75 kg har brug for ca. 2500 kcal per dag. Det er vanskeligt at få mindre end 5% fra kulhydrater, og en nedre grænse ligger på ca. 2% på en ren køddiæt. Animalske celler indeholder noget kulhydrat, både som lagret glykogen og som del af cellemembranerne og signalmolekylerne.

Det er ligeledes vanskeligt at spise mere en 30% fra protein. En lammeborg indeholder uden tilbehør 42% protein og 58% fedt. Spiser man 200 gram og også en sovs med 40 gram smør, bliver fordelingen 73% fedt og 27% protein. Det er imidlertid ikke vanskeligt at lave mad som indeholder 80% fedt.

Hvis vi forudsætter at 10% af energien kommer fra kulhydrater, 20% fra protein og 70% fra fedt – baseret på kød, grønsager og fedt, vil en dagsmenu kunne se således ud: 1250 gram grønsager 10% kulhydrat = 250 kcal dvs. 62,5 gram kulhydrat (4 kcal per gram) 500 gram kød/fisk/ost 20% protein = 500 kcal dvs. 125 gram protein (4 kcal per gram) 180 gram (15 ss) smør/olie 70% fedt = 1750 kcal dvs. 195 gram fedt (9 kcal per gram) Dagens måltider vejer da totalt ca. 1,9 kg og giver 2500 kcal, hvilket er mere end nok til en voksen mand. Kvinder har brug for mindre. Med en sådanne kostsammensætning vil vægten lettere komme i balance, du taber dig hvis du vejer for meget og tager på hvis du er undervægtig.

Madvarer med meget kulhydrat: Kulhydratkilder har som regel meget lidt protein og fedt: Sukker, farin, druesukker, frugtsukker,

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-6-

Michael Ørnskjold

Chokolade og slik.

Alle kornsorter, hvede, rug, byg, havre, ris, majs, hirse, amarant, quinoa osv. og madvarer lavet af korn, brød, spagetti, semulegryn, puffet ris, cornflakes, kiks, kager.

Enkelte grøntsager, kartofler, gulerod, rødkål.

Tørret frugt, abrikos, sveske, rosiner og alle søde frugter, banan, dadler, æbler, pærer, blommer, kirsebær, druer, mango og bær, jordbær, blåbær, stikkelsbær, solbær, ribs.

Nogen mælkeprodukter, myseost og light produkter (pga. stivelse).

Syltetøj, kompot, frugt på dåse.

Kulhydratkilder 100 g grønsager: 4-5 g kulhydrat 100 g bær: 8-9 g kulhydrat 100 g frugt: 10-11 g kulhydrat 100 g nødder: 13-14 g kulhydrat 100 g bælgfrugt: 45-50 g kulhydrat 100 g korn: 65-70 g kulhydrat

Madvarer med meget protein: Alle animalske produkter, vildt, æg, kød, fjerkræ, fisk, rejer, krabber, rogn.

Nødder, soja, valnødder, hasselnødder, pecannødder, paranødder osv.

Mange mælkeprodukter, kvark, hytteost, skæreost, skimmelost.

Proteinkilder 1 æg ca 55 g: ca. 7 g protein 100 g kød: ca. 20 g protein 100 g fisk: 18 g protein 100 g ost: ca. 25 g protein 100 g nødder: ca. 18 g protein 100 g bælgfrugter: ca. 22 g protein Madvarer med meget fedt Alle former for fedtstoffer og olier, smør, margarine, kokosfedt, palmeolie, olivenolie, solsikkeolie, soja olie, majsolie, rapsolie osv.

Fedtrige animalske produkter, indmad, kalv, okse,flæskesteg, lammekød, fede oste Fede fisk, sild, makrel, ål, laks Fede frugter, avokado, oliven Nødder og frø, hasselnødder, valnødder, paranødder, mandler, cashew, pinjekerner, solsikke, hørfrø Blandingsprodukter, mayonnaise, dressinger

Fedtkilder 1 æg ca. 55 g: ca. 6 g fedt

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-7-

Michael Ørnskjold

100 g vildt: ca. 3 g fedt 100 g lammekød: ca. 14 g fedt 100 g fed fisk: ca. 13 g fedt 100 g ost: ca. 23 g fedt 100 g smør: 80 g fedt 100 g planteolie: 100 g fedt 100 g nødder: ca. 55 g fedt

Salt Saltbalancen er vigtigere end de fleste af os tror. Er du en af de mennesker der salter deres mad, uden at smage på den først ! - så får du givetvis for meget. Faktisk er det et vane spørgsmål, man kan nedtrappe sig fra salt også. Efter noget tid begynder man at kunne smage hvordan maden virkelig smager. Selvfølgelig skal du ikke stoppe helt med salt, det fremhæver jo også smagen, men mindre kan gøre det.

Salt er ikke bare salt, der er stor forskel på indholdet af natrium og kalium, læs hvorfor det er interessant.

Der findes flere typer salt, de vigtigste er Natrium og Kalium. Kalium er overvejende inde i cellerne og Natrium er udenfor cellerne. Begge salte binder væske dvs. at et overskud af Kalium vil trække væske ind i cellerne og et overskud af Natrium vil trække væske ud af cellerne, dette giver væskesamling i vævet og sker det i blodårerne giver det forhøjet blodtryk. Cellerne bliver mindre og fungerer ikke så godt, dette nedsætter fedtforbrændingen og energiproduktionen og giver ophobning af affaldsstoffer. Et højt blodtryk er et af de vigtigste parameter til at fastslå om man befinder sig i farezonen for at få hjerte- og kar sygdomme. 30-50% af alle med et forhøjet blodtryk vil reagerer på ændring i indtagelsen af salt.

Urkosten indeholdt 16 gange mere Kalium en Natrium, i dag er det 8-20 gange mere Natrium end Kalium.

Du bør vælge en salt der består af både Natrium og Kalium, så meget Kalium som muligt og så lidt Natrium som muligt. Seltin er 50% Natium og 50% Kalium. Kogesalt og Havsalt er 100% Natrium.

Natrium Det salt, vi køber som kogesalt, er ren natriumklorid. Saltet er blevet raffineret og dermed renset for mineraler og sporstoffer. Det rene natriumklorid er velegnet til industriprocesser og konservering. I industriprocesser opfatter man mineralerne og sporstofferne som forurening, men den rene natriumklorid er uegnet som menneskeføde. For at undgå at saltet klumper sammen, tilsættes et anti-klumpmiddel, som indeholder enten magnesium eller aluminium. Aluminium er et letmetal, som ophobes i kroppens fedtvæv og dermed også i hjernen. Nogle engelske og amerikanske forskere mener, at der kan være en sammenhæng mellem indtagelse af aluminium og sygdommen Alzheimers. Vi får store mængder Natrium i vores kost hver dag, da fødevareindustrien bruger Natrium som konserveringsmiddel. Al kødpålæg er f.eks. tilsat Natrium.

Natriums effekt i kroppen Selvom du almindeligvis bør undgå at spise meget salt, er små mængder natrium dog livsnødvendige. Natrium har betydning for væskebalancen, syre-base balancen, muskel- og nervefunktionen og for optagelse af en række næringsstoffer.

Kroppen identificerer natriumklorid som en aggressiv cellegift, som helst skal udskilles så hurtigt som muligt. Nyrerne bliver hermed permanent overbelastet, fordi de fleste mennesker indtager mere salt end de kan udskille. Kroppen forsøger at uskadeliggøre den overskydende kogesalt ved at omslutte den med vandmolekyler. Herved bliver de ioniseret i natrium og klorid og er dermed neutraliseret. Men kroppen har ofret sit kostbare cellevand til at neutralisere kogesaltet og derfor uddør disse celler. Almindeligt salt er med andre ord det rene gift for kroppen.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-8-

Michael Ørnskjold

Resultatet er et overskud af syre, som forvandles til urinsyre, som så kan blive aflejret i knogler og led. Følgesygdommene kan blive gigt, slidgigt, nyresten og gallesten. Når kogesalt får tilført jod og fluor bliver dette endnu mere aggressivt i kroppen og kan ikke blive omsat med kroppens stofskifte.

Anbefalet mængde natrium Både mænd og kvinder bør spise 1,1-3,3 g natrium om dagen. Danskerne spiser i gennemsnit 8-10 g salt om dagen, så mange danskere spiser alt for store mængder natrium.

Kalium Mere kalium vil for de fleste være gunstigt. Helst bør det fås via frugt, grønsager og anden naturlig mad, men kaliumtilskud i form af kosttilskud kan også være en god løsning for mange. Mere kalium vil kunne øge volumen på cellerne, og få kroppen til og fungere meget bedre. Blodtrykket vil kunne falde og ødemer forsvinde. Dette vil faktisk gøre at man ser slankere og bedre ud.

Kalium er vigtigt for at have en god effekt af væksthormon. En af de vigtigste grunde til at vi ældes er et kraftigt fald i niveauet af væksthormon med alderen. En 70 åring har som regel kun 20 % af det niveau en 20-25 åring har. Ved at få nok kalium kan man modvirke aldring, men også få en øget fedtforbrænding, da væksthormon er det mest fedtforbrændende hormon vi har i kroppen. Væksthormon vil også modvirke den muskelnedbrydning som er sædvanlig ved høj alder.

Kaliums effekt i kroppen Kalium er et mineral, der er vigtigt for nerve- og muskelfunktionen og blodtryksreguleringen. Kalium deltager desuden i kroppens syre-base balance, og har betydning for væskebalancen.

Anbefalet mængde kalium Mænd og kvinder bør spise min. henholdsvis 3,5 og 3,1 g kalium om dagen. Vi anbefaler som ekstra tilskud 500-1000 mg (5-10 g)

Sukker en helbredsrisiko!

Sukker er vanedannende som nikotin og heroin!

Hvorfor er det så svært at droppe sukkeret? – det er fordi at det påvirker både blodsukkerindholdet, de forskellige hormonniveauer og signalstofferne i hjernen.........LÆS MERE Rastløse og ukoncentrerede børn kan ofte hjælpes ved at sørge for at de for noget ordentligt at spise

Søde sager gør os mere udsatte for alle former for infektioner!

Immunforsvaret hos en som spiser meget sukker, er lammet store dele af døgnet .......LÆS MERE

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

-9-

Michael Ørnskjold

Har vi brug for sukker?

De fleste kan lide søde sager, og mange børn får slik og sodavand fra de er små, som belønning eller for at have noget at hygge sig med. Men er sødt virkelig godt? .....LÆS MERE

nej vor

Sukkerarter og sødestoffer - er de alle lige dårlige? heldigvis, der findes mange forskellige så vi skulle kunne få opfyldt trang til sødt. Læs om de forskellige søde alternativer......

SLIK Danskernes slikforbrug giver os god grund til at antage, at det ikke kun er lakridspenge, der ruller i slikbranchen. I 1996 blev der solgt 15,1 millioner kg slik i dagligvarehandelen. Sidste år var tallet steget til 20,3 millioner, oplyser analyseinstituttet A.C.Nielsen Ordet »slik« dækker i denne sammenhæng kun over varekategorier som lakrids, vingummier og bolcher. Hertil kommer chokolade og flødeboller som vi i fællesskab spiser 19,5 millioner kilo af om året. Omsat til et gennemsnitstal betyder det, at hver enkelt dansker spiser mere end 8,5 kg søde sager om året, når både poseslik, chokolade og flødeboller medregnes. Og da såvel spædbørn som oldinge er regnet med i statistikken, så der er nok grund til at formode, at nogle fortærer væsentligt mere. Og dertil kommer alt det slik, vi slæber hjem over landegrænserne.

Sukker er vanedannende Sukker giver energi, men absolut ingen næringsstoffer. Får vi for meget, mætter det og optager pladsen for mad med næring. Sukker forbrændes hurtigt, men hvis vi spiser mere, end vi forbrænder, vil også sukker omdannes til fedt på sidebenene. Sukker optages hurtigt i blodet og giver store udsving i blodsukkerniveauet. Det har blandt andet indflydelse på vores koncentrationsevne – der svigter, når blodsukkeret er lavt. Når sukker skal optages i cellerne, skal vi bruge forskellige vitaminer og mineraler, f.eks. B-vitaminer, kalk, jern, zink og krom. Store mængder sukker fremmer en dårlig tarmbakterieflora og kan give dårlig fordøjelse.

Ifølge en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet spiser en dansker omkring 42 kg sukker per person om året. Det svarer til at gennemsnitsdanskeren på kun ti år får omkring en halvt ton sukker i sig.

Det er en betragtelig mængde, som får alvorlige konsekvenser for helbredet – selv om det ikke her og nu giver nogle alvorlige symptomer. Det er med sukker som med rygning – det mærkes først efter nogle år, når kroppen belastes for meget.

En grund til den store kalorieindtagelse er, at der findes sukker i det meste af det vi spiser selv i almindelig mad. Ketchup indeholder f.eks. mere sukker end chokolade gør. Den største del af det sukker vi spiser, er gemt i maden (ca. 85%). Her kan det findes i form af stivelsessirup, inverteret sukker (sirup), laktose, druesukker (dextrose), frugtsukker (fruktose), råsukker, farinsukker eller maltose (øl).

Sukker er et stof der er lige så vanedannende som nikotin og heroin. Sukker er også et giftstof med skadelige virkninger på kroppen. Flere forskningsresultater påviser, at sukker har direkte og indirekte negative effekter på kroppen. Det giver et dårligere immunforsvar, forhøjet blodtryk og højere kolesteroltal. Når sukkerindholdet i maden øges, udskilles der mere krom, og

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 10 -

Michael Ørnskjold

dette betyder at andre mineraler i kroppen begynder at fungere mindre godt.

Sukker nedsætter kroppens optagelse af kalcium og magnesium. Disse mineraler er nødvendige for vigtige processer såsom opbygningen af knogler og tænder, samt for aktiveringen af enzymer og for kroppens energiproduktion. Desuden "malker" sukker knoglerne og vævet for mineraler, hvilket med tiden fører til knogleskørhed. Man kan undre sig over at denne sammenhæng ikke omtales mere, eftersom knogleskørhed efterhånden er blevet en folkesygdom.

Hvis sukker i dag havde været et helt nyt produkt, var det sandsynligvis ikke blevet godkendt som tilsætningsstof i almindelig mad. Sukker er et nydelsesmiddel – ikke mad.

Hvorfor er det da så svært at droppe sukkeret? – det er fordi at det påvirker både blodsukkerindholdet, de forskellige hormonniveauer og signalstofferne i hjernen. Det er meget nemt at blive afhængig af at spise sukker maskeret som slik, is kager og sodavand, for at peppe humøret lidt op. Men resultatet af denne reparation af energitabet (går sukkerkold) bliver at man hurtigt igen får det dårligt, bliver træt og føler sig urolig. Det bliver en mental og fysisk blindgyde.

Et forhøjet blodsukkerniveau fører til en spontan glykosilering (forsukring) af proteiner, uafhængigt af enzymerne. Det er det samme der sker på overfladen af kød når man steder det og det bliver brunt eller gyldent. Disse AGE-komplekser (advanced Glycation End-products) er karakteristiske ved deres brune eller fluoricerende pigmenter – og det er de samme pigmenter som er forklaringen på den gulbeige tone i det hvide i øjnene på ældre mennesker. Jo ældre man bliver jo mere AGE samler der sig i vævene og bidrager til at organerne begynder at fungere dårligere.

Sødt & godt - har vi brug for sukker?

De fleste kan lide søde sager, og mange børn får slik og sodavand fra de er små, som belønning eller for at ave noget at hygge sig med. Men er sødt virkelig godt?

Kager, is og søde læskedrikke bruges som lokkemiddel "Hvis du spiser din middagsmad, får du en dessert" eller "Hvis du rydder op på dit værelse, får du noget slik" – det kan vel ikke være så skadelige hvis man bare børster tænderne godt bagefter?

De fleste af os kan lide den søde smag, fordi søde frugter som regel ikke er giftige mens planter som er bitre eller smager kvalmende, ofte indeholder giftstoffer. Denne erfaring har mennesket gjort gennem tusinde års afprøvning og fejltagelser. Der findes altså en forklaring på hvorfor vi har lyst til det som er sødt. Problemet er imidlertid at sukker i ren form ikke har været tilgængelig i store mængder før end de sidste par hundrede år, en alt for kort tid til at vore hormonelle reguleringssystemer har kunnet vænne sig til at indtage store mængder af det.

Har vi brug for sukker?

Sukker har mange funktioner i kroppen, både i cellemembranerne og som del af mange forskellige signalstoffer, men de største mængder sukker bruger vi som energikilde. Alle slags celler kan omdanne sukker til nyttig energi, men i modsætning til visse fedtsyrer og aminosyre kan kroppen lave alle de sukkermolekyler den har brug for. De bliver omdannet fra andre næringsstoffer gennem kemiske processer i kroppen.

Vore forfædre levede i millioner af år uden hvidt sukker eller andre madvarer med let tilgængelig sukker i form af stivelse, som der findes meget af i f.eks. kartofler, brød og pasta.

Hvis du har hørt at det er nødvendigt for hjernen at spise sukker, er det ikke korrekt. Hjernen kan nemlig fungere udmærket på såkaldte ketonlegemer, som er molekyler lavet af fedtsyre, og små mængder sukker som kroppen kan lave selv. Hvis du føler dig mere kvik efter at have spist noget sødt, end f.eks. efter en bøf, kan det være fordi du har vænnet kroppen til at bruge store mængder sukker som energikilde ved at spise meget sødt og andre kulhydratrige madvarer.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 11 -

Michael Ørnskjold

Hvis du spiser sukker eller mad som let spaltes til sukker i tarmen, vil blodsukkeret stige – med et påfaldende hurtigt fald bagefter. Lavt blodsukker kan give ubehagelige symptomer som svimmelhed, man føler sig sulten eller kraftløs. Spiser man noget sødt, føler man sig straks bedre tilpas, fordi hjernen igen får energi. Derefter kommer en ny reaktion på sukkeret man har spist – en rutschebane med stigende og faldende blodsukker.

Mange giver sine børn noget sødt for at berolige eller trøste dem, men i stedet for at gøre dem rolige, kan sukker forårsage adfærdsproblemer – en del børn bliver hyperaktive, stresset eller mister koncentrationsevnen. Grunden hertil er at sukkeret øger niveauet af adrenalin (vor vigtigste stresshormon) i blodet. Og det sker i langt højere grad hos børn end hos voksen. Adrenalin er ansvarlig for de følelser man får lige efter en "tæt på ulykke" eller ved pludselig frygt, bløde knæ, hjertebanken, kortåndethed og skælven.

Hvis niveauet af adrenalin stiger for meget, kan det altså udløse angst, koncentrationsbesvær og irritation, noget utallige forældre har beskrevet ved at barnet bliver hyperaktivt, irritabelt eller aggressive efter at have spist for mange søde sager.

Stjæler vitamin B1

Brug af meget sukker over lang tid "tømmer" hjernen for tiamin (vitamin B1). Uden tiamin får vi ikke koblet hjernebarken ind, som er den del af hjernen vi tænker med.

Mange børn får 120-150 g sukker om dagen, rekorden ligger noget over 400 gram om dagen, det samme som 4 liter Cola!. Er det mærkeligt at der bliver flere "vanskelige unger?"

Rastløse og ukoncentrerede børn kan ofte hjælpes ved at sørge for at de får noget ordentligt at spise

Sukkerarter og sødestoffer Kunstige sødemidler Hvis man vil anvende kunstigt sødemiddel, hvilket er da mindst "giftigt"? SØD i fast eller flydende form, Hermesetas, aspartam eller noget andet?

Alle kunstige sødestoffer kan man bruge, hvis man ikke overdriver med brugen, men det er fremmede kemiske stoffer. Aspartam og Nutra Sweet kan være skadelige for nervesystemet. Læs mere....

Stevia Det absolut bedste sødemiddel er Stevia, der stammer fra en plante af samme navn. Det er helt naturligt og søder lige så kraftigt som aspartam.

Stevia har også en god effekt på type 2 sukkersyge, da stoffet steviosid stimulerer dannelsen af insulin og nedsætter blodsukkeret. Stevia, indeholder et stof med meget kraftig sødende virkning, og de har samtidig en betydeligt blodsukkersænkende

virkning.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 12 -

Michael Ørnskjold

Skønt man har brugt Stevia i 1500 år, er der aldrig påvist skadelige virkninger. Alligevel har EU foreløbigt forbudt salget i EU under henvisning til, at det først skal bevises, at Stevia ikke er skadeligt for mennesker. Du kan godt købe det i helsekost forretninger (i Danmark kun som pulver), der står på bøtten en opskrift på en ansigtsmaske ! ignorer det og brug urten til det den er bedst til, nemlig som sødemiddel.

F.O.S. Et godt sødemiddel er F.O.S. = fructo-oligo-sakkarid. Det er et sukkerstof, der ikke optages i kroppen, men udnyttes af sunde bakterier i tyktarmen, der så kommer til at fungere bedre. F.O.S. er yderst velegnet som sødemiddel i madlavningen og i den kost, man skal spise for at holde candidasvampe nede eller for at forebygge dem. F.O.S. genopretter tarmfloraen – fremmer de “gode” bakterier og reducerer de “dårlige”. Er med til at holde maven i gang. Kan anvendes af diabetikere som naturligt sødemiddel. Ingen effekt på glukose. Producerer via bakterier i tarmen B-vitaminerne B1, B2, B6, B12, nikotinsyre og folinsyre. Skal købes i helsekostforretninger, og findes i forskellige udgaver.

Agave Agave er en høj flerårige plante som der findes mange arter af i slægten Agave.

De fleste stammer fra Mexico eller nærliggende regioner. Nogle arter kan når de er 6-8 år gamle tappes for saft. Saften er forfriskende at drikke. Saften kan også koges ned til en sirup lage eller som sukker. Dette bruges som sødemiddel i f.eks. snacks. Agavesirup sælges på flasker på samme måde som ahornsirup.

Agavesirup, er nok en sirup til at spise, men bliver mest brugt som naturmedicin. Agavesaften bekæmper infektioner i mave/tarmkanalen, og virker svagt afførende. Agavesirup har en let bitter, men interessant sødme der er fin i mindre mængder i the, på morgenmaden, men ikke i større mængder i maden.

Ahornsirup Ahornsirup fremstilles af saften fra ahorn. Siruppen er indkogt saft fra sukkerahorn, et træ der sagtens kan gro i Danmark, men her giver det desværre ingen sukkersaft. for at kunne få saften til at flyde er det nødvendigt med fastlandsklima som de har i Canada, og i det østlige Rusland hvor den også dyrkes.

Fruktose Sukkerfabrikkerne er begyndt at sælge fruktose som et alternativ til almindeligt hvidt sukker. Fordelen med fruktose i forhold til almindelig sukker er at er er sødere, så man kan bruge mindre for at opnå samme sødme.

Samtidig giver fruktose en minimal øgning af blodsukkeret og udløser derfor ikke ligeså stor en produktion af insulin i bugspytkirtlen. Ulempen ved fruktose er at det optages i leveren og omdannes til fedt hvis man spiser mere energi/kalorier end kroppen har brug for.

Rørsukker Sukker fra sukkerrør sælges både i en raffineret og ikke-raffineret udgave. Det uraffinerede rørsukker indeholder små melasserester, som mange oplever som et plus for smagen. Sukkeret har på grund af melassen også et lille mineralindhold. I øvrigt udvindes rørsukker på stort set samme måde som roesukker. Den lysebrune farve skyldes dels, at sukkeret som nævnt ikke er raffineret, men også at sukkersaften næsten altid får lov til at koge med en svag karamellisering som følge.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 13 -

Michael Ørnskjold

Hvidt

sukker Roesukker sælges kun som et totalt raffineret produkt. Mellemproduktet råsukker, der forekommer undervejs i fremstillingsprocessen mens der stadig er melasserester tilstede, har en let bitter smag, der gør det uegnet til forbrug.

Honning

Den

Uforarbejdet naturprodukt, der indeholder 80 procent sukker i form af frugtsukker og druesukker, vand, lidt protein, vitaminer, mineraler, sporstoffer og gavnlige enzymer – alt selvfølgelig i meget små mængder. bedste honning er uopvarmet. Læs mere.....

Aspartam Aspartam (også kaldet Nutrasweet eller E nr. 951) er det mest anvendte kunstige sødemidler i fødevarer. Det bruges i masser af nærings- og nydelsesmidler som f.eks.

Diet Coke, Diet Pepsi, Nikoline Light samt de fleste andre "light" sodavand og i nogle Cheasy yoghurt.

Desværre har det vist sig at have alvorlige bivirkninger. Ofte viser disse bivirkninger sig først efter længere tids brug, og så er det ofte for sent. I nogle tilfælde kan det skade ens helbred permanent.

Aspartam indeholder blandt andet 10% træsprit. Træsprit er kendt for at forårsage blindhed hos alkoholikere. Når det indtages omdannes det til formaldehyd, myresyre og diketopiperazin i fordøjelsessystemet. Formaldehyd er en nervegift. Myresyre er den gift, som myrer afgiver.

Diketopiperazin er et kemikalie der forårsager svulster i hjernen.

Aspartam indeholder 50% phenylalanin, som isoleret set er skadelig for nervesystemet og går direkte i hjernevævet… Phenylalanin dræner desuden kroppen for serotonin, hvilket kan medføre manio-depressivitet, angsanfald, hallucinationer, panikangst, søvnløshed, paranoia, humørsvingninger og endog selvmordstendens.

Ifølge Mr. H.J.Roberts, MD og direktør for Palm Beach Institute for Medical Research, er aspartam en overset fare for vores helbred. Aspartam bliver idag brugt i mange fødevarer, i læskedrikke og i slik. Det Mr. H.J.Roberts har fundet ud af, er bl.a., at indtagelse af aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol. I hans database findes over 1200 mennesker med reaktioner fra aspartam.

Reaktionerne er mangfoldige - lige fra vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.

Nogle af de eksempler som Mr. H.J.Roberts skriver om i "Townsend Letter for Doctors & Patients" er alarmerende:

En 28-årig kvinde som havde drukket to liter cola sødet med aspartam daglig siger: "Jeg var afhængig af det og havde frygtelige muskelspasmer, svimmelhed, kvalme, depressioner etc. Jeg

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 14 -

Michael Ørnskjold

faldt over en artikel, der fortalte om faren ved aspartam og blev fuldstændig forfærdet. Efter at have stoppet med aspartam i 7 dage var de fleste symptomer væk. Jeg har indtil nu ikke haft nogle tilbagefald ."

En hospitals pharmaceut med megen viden om substanser der giver afhængighed og om stofmisbrug skrev: "Jeg har været en kronisk bruger af light sodavand i flere år og har altid joked med at jeg var afhængig af aspartam. For nylig besluttede jeg at stoppe med det, men jeg kan ikke, lige meget hvor meget jeg prøver. Når jeg ikke drikker disse sodavand , kommenterer både mine kollegaer og min familie at jeg opfører mig, som om jeg er på heroinafvænning. Jeg oplevede også mange problemer da jeg drak dem, det mest fremherskende var ledsmerter."

Selv om de såkaldt videnskabelige beviser mangler, er der mange der tror, at et stort forbrug af sødestoffet aspartam (light-produkter) kan give øjeproblemer. Aspartam kan bl.a. give nedsat syn, sløret syn, sorte pletter, dobbelt syn, smerte, tørre øjne og endda nethindeløsning.

At de sukkerfri produkter ikke er helt uskyldige, som mange tror, bør have vores opmærksomhed.

F.eks. kan børn også bliver afhængige af tyggegummi med aspartam. I USA er problemet nu så markant at FDA (US Food and Drug Administration) er blevet advaret gentagne gange om den potentielle katastrofale effekt af indtagelse af aspartam.

Russell Blaylock, M.D., som er neurokirurg, har skrevet bogen om "excitotoxitet": Excitotoxins: The Taste That Kills. Også han beskriver aspartams virkning på vore børns hjerner. Han mener endog, at stoffet kan udløse koncentrationsbesvær og autisme…

Man vurderer, at aspartam i dag findes i ca. 9.000 produkter… og i 100 lande verden over. Stoffet findes i receptpligtig medicin til børn, f.eks. penicillin, tyggevenlige smertestillende midler, børnevitaminer osv.

Vore børn har ikke en chance for at undgå det".

Kilde: HELSENYT.COM website www.helsenyt.com

Honning er gourmetmedicin Honning kan bruges til næsten alt. Det vidste de i Spanien allerede for 14.000 år siden, det er fund af gamle hulemalerier bevis for. Måske kan dagens videnskabs mænd afsløre gåden om hvad der fik vore forfædre til at risikere livet for at skaffe honning.

Honning tilfører os mange sporstoffer som kroppen har nytte af. De forskellig typer mineraler, vitaminer og aminosyre i honningen svarer omtrent til dem vi finder i menneskekroppen. Men honning som kosttilskud er bare en lille del af anvendelsesområdet. Vi ser i dag at brugen af honning indenfor medicinen har fået en renæssance. Gamle husråd bliver afprøvet i videnskabelige studier, og resultaterne er slående. Der er gjort over tusinde nye studier om honningens lægende egenskaber og flere kommer til.

Mave- og tarmlidelser Kulhydraterne i honning optages meget let i blodet fra tarmen. Det er fordi honning hovedsagelig består af fruktose og glukose. Det er de såkaldte monosakkarier eller enkeltmolekylsukker, som ikke kræver yderligere nedspaltning for at går over i blodbanen. Derfor giver honning meget hurtigt energi, og kan med fordel benyttes i sportsdrikke under træning, hvis man har en konstitution der kan klare det.

En anden fordel er at honning ikke belaster tyktarmen fordi honningen optages

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 15 -

Michael Ørnskjold

mens den passerer tyndtarmen. Almindelig sukker er derimod et disakkarid som består af to sukkermolekyle. Sådanne sukkerarter kræver spaltning ved hjælp af tarmens enzymer før de kan optages til blodet. Forskellige studier har vist at mennesker som lider af betændelsesygdomme i tarmen ofte har for små mænger af enzym i tarmen, til at kunne få en fuldstændig nedbrydning af sukkermolekylerne. Sukkermolekylerne som ikke optages fungerer som føde for de skadelige bakterier i tyktarmen, som så kan formerer sig kraftigt. Disse mennesker opnår ofte en bedring ved at bytte almindelig raffineret sukker ud med honning i den daglige kost. Uabsorberet kulhydrater udgør den største kilde til luft i tarmen.

Undersøgelser er i gang for at afdække om forskellige honningtyper kan have en gunstig effekt på mavesår. Især manuka-honning fra New Zealand virker lovende. Honning har også vist sig at have en svagt afførende virkning. Ved lettere forstoppelse kan følgende måske hjælpe: 2 tsk. linnefrø blødgøres i 2 spsk. vand i 10 min.. Tilsæt 1 tsk. honning og drik blandingen.

Honning indeholder over 180 forskellige forbindelser Honning består hovedsagelig af kulhydrater og vand, men der er identificeret over 180 forskellige forbindelser i honning: Ca. 77% momosakkarider (glukose og fruktose) ca. 2 % disakarider (sukrose) Ca. 19% vand I de resterende 2% af honningens indhold er fundet: 30 forskellige mineraler 12 forskellige vitaminer enzymer 22 frie aminosyre (proteinets byggesten) 19 organiske syre proteiner 8 fedtstoffer 120 smags- og aromastoffer inhibiner (bakteriehæmmende stoffer) flere farvestoffer Enzymerne i honningen bidrager til bedre fordøjelse af andre madvarer. Honning indeholder de fleste af de aminosyre som kroppen har brug for. Honning har en antibakteriel og antibiotisk effekt.

Sår og snitsår Allerede for 4000 år siden kendte ægypterne til honningens effekt på sår og snitsår. Smør honning på forskellige typer af sår og det vil væske mindre, gro hurtigere sammen, give færre infektioner og føre til betydelig mindre ardannelse. Dette er sandsynligvis det område til brug af honning som der knytter sig størst forventning til, og som er bedst undersøgt.

Honning virker også smertedæmpende og lindre irriteret hudområder. Smør for eksempel honning på et brandsår og dæk med gazebind og et plaster der kan ånde. Svien forsvinder i løbet af et øjeblik. Man regner med at honningens antibiotiske effekt hovedsagelig skyldes dets lave vandindhold, som gør at bakterierne ikke overlever særlig længe. Med dertil kommer også betydningen af at honning indeholder spormængder af inhibiner eller bakteriehæmmende stoffer.

Tørre læber Prøv honning på tørre læber om natten, det gør den bløde og smidige. Eller prøv en blanding af lige dele honning og glycerol til at smøre på sprækkede sæber eller hud.

Forkølelse At bruge honning mod forkølelse er et gammel husråd. Flere opskrifter kan prøves:

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 16 -

Michael Ørnskjold

Bland et stort finthakket løg med fire spiseskeer honning og lad det stå i tre timer. Si løget fra.

Tag 1 spsk af denne saft tre gange om dagen.

Hak 2 fed hvidløg og bland med 2 spsk honning. Lad det trække i 10-15 min. og drik. Hvidløg blandet med honning siges at kunne stoppe et astmaanfald.

Rør 2 tsk honning ud i en kop varm mælk, en kendt og elsket drik ved forkølelse

Hoste Honning og citron mod hoste: 2 kopper varmt vand, saften af 1 presset citron og 1 spsk honning.

Bland alt og drik det straks. Eller hvad med en honningbaseret hostesaft med gulerod, tage en kop friskpresset gulerodssaft og tilsæt 2 spsk honning. Brug 1 tsk af denne mikstur ad gangen. Den virker straks hostestillende og lindre en øm hals.

Ondt i halsen En del af opskrifterne mod hoste og forkølelse kan med fordel også bruges mod ondt i halsen, ellers kan du lave dig en kop varm urtete eller grøn te med honning. Kom ikke honningen i mens teen er for var, da ødelægges nogen af de virksomme sporstoffer.

Pollenallergi Pollenallergikere må ofte tage store doser medikamenter som dæmper symptomerne. De mest almindelige er antihistaminer og kortisonpræparater som tabletter eller lokal behandling med øjendråber og næsespray. De fleste pollenallergikere tåler imidlertid godt honning selv om honning indeholder en del pollen. Dette kan man udnytte ved at man tager en jævnt stigende dose honning hver uge i vinterhalvåret. Helst en lokal honning, som da vil indeholde et udvalg af den lokale pollenflora. Flere pollenallergikere vil opleve en bedring af symptomerne, allerede det første år men ofte mærke yderligere forbedring efter 2-3 år.

Overvægt Honning har moderat til høj glykemisk indeks (GI) afhængig af hvilke slags sukkerarter den indeholder. Nektar fra forskellige blomster indeholder forskellige sukkerarter og sukkermængden kan variere meget. Bierne bruger et enzym til at omdanne disakkaridet sukrose til monosakkarider som glukose og fruktose. Fruktose smager sødere end glukose og er ofte mere flydende. Jo mindre glukose des lavere GI. Det er ikke tilrådeligt at spise store mængder honning hvis man skal slanke sig. Men det er fordelagtigt at bytte almindeligt hvidt sukker ud med honning, særlig hvis det er en type med moderat GI. Et gammelt slanke husråd anbefaler følgende blanding: 1 tsk æblesider og 2 tsk honning i et glas usødet grapefrugtjuice som drikkes ½ timer før måltidet. Samtidig med at det reducerer appetitten, kan det hjælpe med at regulerer skjoldbruskkirtlen og fjerne fedt.

Sygdomme i hovedbunden Kløe i hovedbunden kan være et problem for mange og kan opstå af mange årsager. De fleste gange er årsagen skæl og eksem. En gruppe forsøgspersoner blev bedt om at indgnide hovedbunden i en opløsning af 90% honning og varmt vand. Honningopløsningen blev vasket ud efter tre timer. Alle patienter havde da en markant forbedring i symptomer som kløe, afskalning og hovedbundssår. Enkelte forsøgspersoner berettede også om mindre hårtab. Det anbefales at vedligeholde med en behandling en gang om ugen.

Honning er et naturprodukt som ikke har en standard sammensætning. Derfor er det vanskeligt at bruge i større mængder som på f.eks. sygehuse og til mere alvorlige lidelser. Det er også vigtig at bemærke at børn under 1 år ikke skal have honning fordi de kan udvikle spædbarnsbotulisme. Til børn over 1 år og til voksne er honning et helt ufarligt og udmærket tilskud i den daglige kost.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 17 -

Michael Ørnskjold

Glykemisk Indeks Glykemisk indeks er en videnskabelig metode som rangere madvarer efter deres effekt på blodsukret. Kulhydrater som fordøjes hurtigt og optages hurtigt i blodet, har en høj glykemisk indeks, mens kulhydrater som nedbrydes langsomt, vil have en lavere glykemisk indeks og give en jævnere og bedre blodsukkerstigning. For hurtig stigning i blodsukkeret stimulerer insulinproduktionen kraftigt og øger fedtindlagringen i kroppen. Fordi honning har moderat til høj glykemisk indeks, anbefales det ikke at indtage store mængder honning hver dag, maximalt en teske.

Flydende eller krystallinsk honning?

Der findes tusindvis af honning typer. Det som bestemmer farve og smag på honningen er biernes nektar kilde, altså hvilke blomster bierne har samlet sin nektar fra I den senere tid er der blevet opdaget flere honning sensitive bakterier, hvoraf Helicobacter pylori, der giver mavesår er den vigtigste. Honning har også vist sig at kunne hæmme væksten af flere svampearter.

____________________________________________________________________________________ www.lev-let.nu

- 18 -

Michael Ørnskjold