Redaktion: Allan Loft, Lone Kristensen, Sigrid Elin, Hans Halvorsen, Jacob Bundsgaard & Jesper Elbæk
29. juni 1924 slog man dørene op til de første væddeløb her på Jydsk Væddeløbsbane (JVB) i Aarhus. I begyndelsen var det udelukkende galopløb, der fandt sted på banen, men efter nogle år kom travsporten med. Der findes i Danmark otte væddeløbsbaner, og kun tre af disse tilbyder både galop og trav, heriblandt altså JVB i Aarhus. De andre to kombibaner er Aalborg Væddeløbsbane og Fyens Væddeløbsbane.
Da banen blev etableret for 100 år siden, var et af kravene fra det daværende byråds side, at banen skulle ligge ved siden af Aarhus Stadion. Det gør den stadig, selvom Byrådet i et budgetforlig for 2013 lagde op til, at banen skulle flyttes til Vilhelmsborg. Den beslutning blev taget af bordet igen, da planerne om ”Projekt Kongelunden” tog form. Beslutningen om Kongelunden betød, at der skal bygges et nyt stadion, nyt atletikstadion, et nyt ”Sportens Hus” – samt måske i løbet af nogle år en ny cykeldrome.
I Projekt Kongelunden traf man også beslutning om, at Jydsk Væddeløbsbane fortsat skal
100 ÅR
og stadig i skarpt trav
Gennem 100 år har Jydsk Væddeløbsbane været et hjemsted for hestesportsentusiaster og utallige galop- og travvæddeløb i Aarhus, og en vigtig del af vores bys kulturhistorie.
Jydsk Væddeløbsbane har altid haft en naturlig sammenhæng med de øvrige sports- og kulturinstitutioner i området, og med sin placering samtidigt fungeret som et yndet grønt åndehul for mange af byens borgere og besøgende.
Jydsk Væddeløbsbane er – og har altid været – et sted, hvor fællesskab, konkurrence og spænding er de helt store hestekræfter for driften. Det er et sted, hvor mange mennesker med et galopperende hjerte for hestesport og fart samles.
Med en central plads i Kongelundens pulserende idrætsby og byens grønne hjerte, er jeg sikker på, at Jydsk Væddeløbsbane også i fremtiden fortsat vil bidrage aktivt og positivt til Aarhus og vores kulturliv med alt hvad det indebærer – væddeløb, træning, fællesskab og mere til.
På hele byens vegne et stort tillykke med jubilæet.
Jacob Bundsgaard Borgmester, Aarhus Kommune
Jydsk Væddeløbsbane 100 år
være på sin nuværende unikke placering, hvor der er god udsigt fra tilskuerpladserne til banen og væddeløbene, men også over store dele af Aarhus midtby.
Andre væddeløbsbaner bryster sig af, at de har den flotteste placering i naturskønne områder, men jeg tror ikke nogen af de øvrige baner i landet har så gode oversigtsforhold som JVB har. Som indfødt aarhusianer er jeg måske forudindtaget, men jeg synes faktisk at JVB har en unik placering, som nabo til stadion, nabo til Marselisborgskovene, og nabo til Marselisborg Slot. Og kun godt 3 kilometer fra Aarhus bymidte.
Nu er det jo som bekendt svært at spå – især om fremtiden. Jeg håber, at Jydsk Væddeløbsbane også er der om 100 år, og dermed kan fejre 200-års jubilæum. Det afhænger jo i sidste ende af Aarhus Kommune og Byrådet. I skrivende stund er der forhandlinger med Kommunen om en ny 30-årig lejeaftale. Det forventes, at en ny lejeaftale kan godkendes i Byrådet, og derefter underskrives af parterne i løbet af 3. kvartal 2024.
Med en ny 30-årig lejeaftale, så kan Jydsk Væddeløbsbane begynde at tage fat på de meget nødvendige renoveringsarbejder af bygningerne. Ikke mindst tribunebygningen fremstår noget slidt. Bestyrelsen tog allerede ved indgangen til jubilæumsåret beslutning om at renovere stueetagen under restauranten. Det er blevet til et stort flot lokale, som gæsterne på banen har taget godt imod.
Restauranten står også for tur inden for det kommende år, så man også her kan leve op til tidens standard. Ligeså trænger tilskuerterrasserne ned mod banerne meget til en renovering. Alle baner i landet står overfor skærpede krav til sikkerheden. Her vil man de kommende år opleve opsat nye hegn til sikring af heste og ryttere/ kuske. Som noget af det første vil der i efteråret 2024 blive opsat nyt lysanlæg på banen, så der også i den mørke periode kan afvikles løb, der kan tv-transmitteres.
På JVB går vi ind i jubilæumsåret fyldt med optimisme. Antallet af tilskuere bliver ved med at stige, økonomien er i en positiv udvikling, og med en ny 30-årig lejeaftale vil det være svært at bevare pessimismen på banens og sporten vegne.
Drømme er jo toldfri, men jeg drømmer om – og tror på – at vi om nogle år kan tage fat på en gennemgribende renovering af tunnelen, og dermed også en optimering af svinget mod staldene, så banen dermed kan tiltrække nye attraktive løb med internationalt snit.
Alt i alt tegner det godt for Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus. Rigtig stort tillykke med jubilæet og de første 100 år til banen! Og ikke mindst tillykke til de mange aktører, som banen i sidste ende er afhængige af.
Hans Halvorsen
Bestyrelsesformand, Jydsk Væddeløbsbane
EN 100-ÅRIG I TOPFORM
Farten er hurtigere end nogensinde før på Jydsk Væddeløbsbane
I år kan vi fejre, at Jydsk Væddeløbsbane i hele 100 år har afholdt hestevæddeløb. I den anledning har vi lavet en kort gennemgang af historien fra 1924, da væddeløbsbanen først blev indviet, til i dag i 2024.
A. Historisk billede fra Jydsk Væddeløbsbane fra en af de første sæsoner efter væddeløbsbanens etablering i 1924. B: Foto fra åbningsdagen på Jydsk Væddeløbsbane i 1924. Foto: Arkiv
Foto fra åbningsdagen på Jydsk Væddeløbsbane i 1924. Foto: Arkiv
Prins Henrik har adskillige gange besøgt Jydsk Væddeløbsbane. En af gangene kørte Prinsgemalen endda ponytrav.
Foto: Ole Hindby
Kong Christian X har også været på besøg på Jydsk Væddeløbsbane. Det var han på en sommerdag i 1931, hvor kongen her ses i samtale med Landsretssagfører Knud Kier. Foto: Aarhusbilleder.dk
100 ÅRS HISTORIE – FRA 1924 TIL 2024
”Ved åbningen kunne man forsyne sig med port, udrikkelig kaffe og Hof”. Sådan skrev Århus Stiftstidende den 29. juni 1924. I dag er portvinen knap så efterspurgt, kaffen er bestemt drikkelig, og Hof er selvfølgelig skiftet ud med Ceres.
I 2024 skrev Aarhus Stiftstidende derimod: “Århusianere strømmer til væddeløb med trav-og galophestene på den idylliske plet.” Om man tilbage i 1924 havde tænkt banens idylliske placering ind, kan vi kun gisne om – men at det skulle få folk til at strømme til banen, var dog et udtalt ønske fra den daværende socialdemokratiske borgmester, Jakob Jensen, der mente, at en væddeløbsbane ville være en gevinst for byen.
Der var allerede en idrætspark 100 meter væk, og sammen kunne de to sportsarenaer tiltrække folk. Og folk strømmede så sandelig til ved åbningsdagen, hvor folk berettede om myretue-lignende tilstande.
Selvom banen i dag er domineret af spændende travløb, var travet endnu ikke etableret på banen dengang. Det var nemlig kun galopløb samt det famøse steeplechaseløb; altså galop, hvor hestene skulle springe over forhindringer.
Den første person og hest til at vinde løb på den Jydske Væddeløbsbane d. 29. juni i 1924 var i et galopløb med den unge Niels Mattson på hesten Bellevue. Samme dag afholdtes der for første gang Galop Derby på Jydsk Væddeløbsbane, og denne 29. juni på 100-års-dagen for hestevæddeløb på den århusianske bane, er også 100-års jubilæum for det Jyske Galop Derby.
Der gik dog ikke lang tid, før banen blev udvidet med en travbane. Det skete i 1928. Indtil da blev travet afviklet på nærliggende marker, og det måtte konkluderes, at århusianerne var glade for at få travet til banen, for det vandt hurtigt frem –og allerede i 1934 var der lige så mange travløb som galop.
SPORTENS STJERNER OG HISTORISKE RESULTATER
Lige der, i midten af byen Aarhus, er der skrevet sportslig historie, hvor nogle af de bedste præstationer inden for dansk – og sådan set også udenlandsk – trav har fundet sted på den grønne plet i byen.
Verdensmesteren, europamesteren og flere gange danmarksmester, Birger Jørgensen, er fast inventar på banen, for ikke at glemme Lønborg-dynastiet, der faktisk går lige så langt tilbage som banens historie.
Det var også på den Jydske væddeløbsbane, at den første kvindelige amatørchampion blev
kåret, nemlig Heidi Vægter Lønborg. Både Birger Jørgensen og Lønborg-familien kan du læse mere om andetsteds i denne jubilæumspublikation.
Ej heller skal lokale og trofaste trænere glemmes, hvoraf galoptræner Torben Christensen gennem mere end 50 år stadig træner og holder til ved banen, og han står stadig bag vindende heste.
Generelt er der mange sportslige bedrifter og personer at hylde, som alle er skrevet i midten af Aarhus. Ungdommen repræsenterer stærkt galoppen med flotte resultater og gode værdier – bl.a. kan du også læse om unge og imponerende Melissa Vesterholm, samt de to kvindelige professionelle trænere i hhv. trav og galop, Lillian Uglebjerg og Lea Olsen.
FINT SKAL DET VÆRE!
Galoppen har et renommé for at tiltrække de fine folk, og det var bestemt også fine folk, der var at finde på banens første dag. Om åbningsdagen skrev Stiftstidende konkluderende, at “det ville være lettere at nævne dem (de fine folk, red.), der ikke var til stede – end dem, der var.”
Senere har banen haft flere royale gæster, heriblandt Kong Christian X og Prins Henrik. I løbet af årene er gæsterne blevet mere folkelige, og fællesskabet stærkere, og netop det stærke fællesskab og hyggen er kerneværdier for banen.
Siden 1940’erne har der dog været den samme gæst, eller det samme navn, om man vil. Efter en omfattende renovering, der startede i 1938, blev banen igen indviet i 1940’erne, og her mødte Ferdinand Salling op til indvielsen, og han frekventerede jævnligt banen herefter.
Dengang startede han blot som gæst, men i løbet af årene – og stadig den dag i dag – er Salling-navnet blevet et afgørende navn for sporten,
Verdens bedste jockey på tidspunktet Lester Piggott ankommer til Jydsk Væddeløbsbane i 1991 med helikopter. Her ses verdensstjernen flankeret af nuværende direktør i Dansk Galop, Henrik Villadsen. Senere samme dag vandt Piggott naturligvis også løb på Jydsk Væddeløbsbane. Foto: Ole Hindby
særligt for Jydsk Væddeløbsbane, hvor Salling Fondene, med Karin Salling bag sig, har støttet op om forbedringer og muligheder for sporten og banen – og i sidste ende – afgørende i kampen om den idylliske plet.
VISION KONGELUNDEN
Gennem hele banens livshistorie har der været debat om, hvor banen bør ligge, og hvad området i stedet kunne indeholde. I 1983 ønskede man stadig, i tråd med visionen fra borgmesteren i 1924, at bevare banen til sport, men der skulle også være et kongrescenter. Dette lykkedes dog heldigvis ikke, og banen forblev en idyllisk grøn plet. I løbet af banens tid diskuterede man at gøre pladsen til et boligområde, og i 2018 fandt endnu en forhandling sted, hvor man blandt andet rådgav at flytte banen for at bygge boliger i stedet. Et flertal i byrådet pegede i 2019 på muligheden for at finansiere planerne om et nyt fodboldstadion ved at udstykke området med væddeløbsbanens hestefolde til boliger.
Planen stødte dog på protester fra borgergruppen “den grønne kile”, som ønskede at gøre området til et rekreativt område og i stedet flytte stadion. I december samme år tilbød Salling Fondene og den århusianske forretningsmand Henrik Lind 500 mio. kr. til et nyt stadion, mod at borgerne i området blev inddraget i en helhedsplan for den grønne kile omkring stadion, som fik navnet ”Vision Kongelunden”. Dermed ønskede man også at bevare væddeløbsbanens placering som en central del af byen med en naturskøn placering og unikke oplevelser.
”RIGTIG MANGE FÅR EN OPLEVELSE, SOM DE IKKE ANEDE EKSISTEREDE”
Sådan skrev Aarhus Stiftstidende om Jydsk Væddeløbsbane i 2024, efter at en stor indsats for at udbrede budskabet om væddeløbsoplevelsen blev spredt. Generelt har budskabet og den gode gæsteoplevelse også været banens store fokus de seneste år.
Banen har de seneste år arbejdet målrettet på at skabe gode rammer for gæsterne, og nu står banen et sted, hvor tribunerne atter er fyldt med gæster, og de sportslige bedrifter fortsætter med at imponere.
Selvom gæsterne har fået større fokus, så forbliver banens kerne altid sporten og fællesskabet. Banen har nu i 100 år ikke kun været vært for gode gæsteoplevelser, men den har også været – og er i dag – et fristed, en arbejdsplads,
en læringsplads, en sportsarena og et sted, hvor passion og fællesskab gennemsyrer fra ung til voksen, amatør til professionel.
Dette bidrager til dagligt liv på banen, og gør det til et særligt sted for både unge og voksne at søge hen for at dyrke deres passion og sociale relationer.
For fremtiden håber vi, at banen kan forblive den idylliske grønne plet og et åndehul, hvor store oplevelser venter, og hvor stærke fællesskaber skabes.
Jydsk Væddeløbsbane har formået at være en tidslomme, der aldrig er gået væk fra produktet af hestesport, fart, spænding og hygge, og selvom meget er under forandring, vil vi arbejde for, at banen kan forblive et relevant sted, hvor gæster kan søge hen for spændende og ansvarlig sport samt stærke fællesskaber.
Foto fra Jydsk Væddeløbsbanes 40-års jubilæum. Amatørkusken Henry Laursen og hans 2 døtre.
LEA OLSEN
- førende galoptræner i Aarhus
Tekst: Jesper Elbæk
På ganske få år har Lea Olsen sat sig på galoptronen i Aarhus. Efter flere år som amatørtræner og amatørrytter – med flere titler i disse kategorier til Hestesportens Galla som resultat – så tog Lea Olsen springet 1. december 2020, og startede ud med 13 heste i stalden.
I den første sæson som professionel i 2021 rundede Lea Olsen en million kroner i indredne præmiekroner til staldens hesteejere. Og så var stilen ligesom lagt for Lea Olsen, som er arveligt belastet med navnkundige Bent Olsen som far. Bent Olsen er utallige gange kåret til ”Årets galoptræner” ved Hestesportens Galla, og har i mange år været træner på Klampenborg Galopbane.
Men tilbage til Lea Olsen, som i sæson 2022 og 2023 satte nye rekorden for sin trænerforretning med hhv. 1,5 mio. kr. og 1,6 mio. kr. indredet til hesteejerne. I alle tre hele sæsoner som professionel træner er det blevet til mere end 20 sejre hver sæson, og på tværs af de tre sæsoner, så har sejrsprocenten været 18,9% og top3-procenten er på skyhøje 47,5%.
I 2022 blev det til større sejre til King Ferdinand i Futurity Stakes og Dansk Kriterium, Aperola i Aalborg Champion Stakes, Prins Valiant i Fyensløbet, New York Strip i Dansk St. Leger, Sir Jeffrey i Herman Sallings Mindeløb og en tredjeplads i Dansk Derby til New York Strip.
I 2023 markerede King Ferdinand sig igen med sejre i Jydsk Derby og Larch Ærespræmie, og andre topresultater var New York Strip i Jydsk Champion Stakes, Biot i Dansk Kriterium, Giovanni Torkdahl i Skånelöpning og Lord Of Denmark i Herman Sallings Mindeløb.
Træningslisten tæller nu 33 heste, og 2024 er startet glimrende med allerede over en halv million kroner indredet til staldens hesteejere pr. 17. juni. Målet er naturligvis at ride så mange penge ind som muligt, men mon ikke også Lea Olsen har ambitioner om en topplacering i Dansk Galop Derby 3. august på Klampenborg Galopbane. Her er Lea Olsens primære våben hesten Biot –men årets Derbyfavorit hedder Brigadier, og den trænes af Leas far Bent Olsen.
LILLIAN UGLEBJERG
På vej mod millionen
Den står og blinker i det fjerne. Millionen i indkørte præmier til hesteejerne på en sæson. Lillian Uglebjerg er den eneste kvindelige travtræner på Jydsk Væddeløbsbane, og har haft en flot udvikling på sin trænerforretning, som drives med udgangspunkt i træningscentret Bodil Mølle tæt ved Hørning.
I starten af Lillian Uglebjergs trænerkarriere bestod træningslisten primært af problemheste, som krævede en masse arbejde, og ikke mindst tålmodighed. Men i takt med at resultaterne for Team Lillian Uglebjergs heste er blevet bedre og bedre, så er træningslisten også kvalitativt blevet stærkere og bredere.
Siden sæson 2020’s resultat med 219.000 kr. indkørt, så er resultaterne successivt blevet
bedre. 2021 gav 382.000 kr., i 2022 blev der indkørt 758.000 kr. og resultatet i 2023 blev på 896.000 kr.
Aktuelt pr. 17. juni står der 28 heste på træningslisten, og før halvåret er passeret, så har staldens træningsheste allerede indkørt over en halv million kroner til hesteejerne. Så millionen på hele året er bestemt ikke urealistisk, men der bliver også arbejdet hårdt for tingene hos Lillian Uglebjerg.
Således ser man ofte Uglebjergs heste på startlisten på Nykøbing Falster Travbane, ligesom ture til Sverige og Norge og København heller ikke er sjældne.
Samtidig støtter Aarhus-træneren også op om diverse kuskematcher, f.eks. DM for Amatører 9. maj i år, hvor Lillian Uglebjerg stillede tre heste til
rådighed for kuskene Tobias N. Jonassen, Mike Kristensen og Mads Petersen – og de tre unge amatørkuske sagde tak for tilliden ved at vinde alle tre! Mike Kristensen blev endda danmarksmester, da han vandt med Lillian Uglebjerg-trænede Marilyn.
Lillian Uglebjerg er en anderledes travtræner. Således tager hun ofte turen til Rødhus Strand nogle kilometer syd for Blokhus sammen med heste og staldfolk/kuske, ligesom der med jævne mellemrum arrangeres træningsdage hjemme på Bodil Mølle for ”det grå guld”, altså pensionister som tidligere har haft med travheste at gøre, som får lov til at træne med sammen med Lillian Uglebjerg og hendes team.
Hårdt arbejde, dygtig til at kommunikere med hesteejere og pressen, anderledes træningsmetoder og professionelle kuske til at køre hestene i løb. Det virker som opskriften på succes – og mon ikke den eneste kvindelige professionelle travtræner runder millionen i indeværende sæson?
Tekst: Jesper Elbæk
Amatørrytter 2021 & 2023
Foto:
TORBEN CHRISTENSEN MELISSA VESTERHOLM
&
Succesfuldt makkerpar på 100 år tilsammen
Dansk Hestevæddeløb
Galoptræner Torben Christensen er 74 år. Jockey
Melissa Vesterholm er 26 år. Så tilsammen kunne det succesfulde makkerpar på Jydsk Væddeløbsbane altså få tilsendt et brev fra Kong Frederik X.
Torben Christensen – bedre kendt som ”TC” –har været med i galopsporten i mere end en halv menneskealder. Han fik amatørlicens og red sit første galopløb i 1965. Og faktisk vandt Torben Christensen sit allerførste ridt. TC kom i stalden hos sin onkel Ib Langkilde, hvorfra han også havde fået sin store interesse for galopsporten.
Torben Christensen blev professionel galoptræner i 1978, og om få år kan TC således fejre sit 50-års jubilæum som galoptræner. Det er ikke mange forundt. Og vi skulle hilse fra TC at sige, at han absolut ikke er på vej på pension lige foreløbig!
En trænerstald kan ikke drives gennem så mange år uden trofaste hesteejere, og Torben
Christensen fremhæver selv blandt andre nu afdøde Kristian Andersen, som TC har vundet mange sejre for. Kristian Andersen var en periode desuden bestyrelsesformand for Jydsk Væddeløbsbane. Og skal TC aftvinges svar på, hvilke heste i hans træning, der har været bedst, så nævner han Take A Chance og Lost Empire.
Torben Christensen har gennem årene udlært en del jockeyer, blandt andre de dygtige Klaus Hvid og Carsten Rasmussen, og for nylig har TC fået mulighed for at tilbyde en læreplads til Melissa Vesterholm, som dermed har taget springet fra amatørrytter til jockeyansættelse.
DANMARKS BEDSTE AMATØRRYTTER
26-årige Melissa Vesterholm har haft en kometagtig karriere i galopsporten. Hun fik interesse i hestesporten, da hun for år tilbage fik arbejde i ponystalden på Jydsk Væddeløbsbane, og i 2018 fik Vesterholm amatørlicens.
Allerede i sæson 2020 blev Melissa Vesterholm kåret til ”Årets Galopkomet” ved Hestesportens Galla i Aarhus, og i både 2021 og 2023 blev Vesterholm kåret til ”Årets Amatørrytter”.
Det bliver hun helt sikkert ikke i indeværende sæson, for Melissa Vesterholm skiftede amatørlicensen ud med jockeylicens for ganske nylig, da hun tog ansættelse hos Torben Christensen.
Melissa Vesterholm har vundet 25 løb og har derudover 38 andenpladser og 38 tredjepladser i blot 210 starter. Det giver en sejrsprocent på 11,9% og en pladsprocent på meget flotte 48,1%.
Planen for karrieren er ifølge Melissa Vesterholm at blive professionel galopjockey en dag, og rejse Skandinavien rundt og ride løb.
”Her er en fed atmosfære og et stærkt fællesskab. Sidst jeg var her, faldt jeg i snak med en hesteejer, det var hyggeligt. Det er fedt at få indsigt i en anden verden, og så er det jo en idyllisk cykeltur herhen.”
Tekst: Jesper Elbæk,
Melissa Vesterholm – Årets Galopkomet 2020 og Årets
Kjeld Mikkelsen
Torben Christensen – galoptræner siden 1978
Foto: Kjeld Mikkelsen
LØNBORGDYNASTIET
Familien Lønborg har sat sit store præg på travsporten i Aarhus og Danmark gennem 100 år
Tekst: Artiklen er en omskrivning af nu afdøde Allan Lofts artikel i Væddeløbsbladets Årsrevy 2023 med tilvirkning af Jesper Elbæk, Dansk Hestevæddeløb
Skrupler og tvivl nagede den ellers fremgangsrige Aarhus-træner Michael Lønborg tilknyttet Jydsk Væddeløbsbane ved indgangen til året 2023.
– Ja, jeg rugede en del over tingene, og syntes ikke, jeg var helt deroppe at ringe, hvor jeg gerne ville være. Jeg vil ikke bare være en i mængden. Jeg vil skabe rungende resultater, lyder det befriende bramfrit fra Michael Lønborg.
– Så efter en del overvejelse om at stoppe som træner, gav jeg mig selv et spark og meldte ud: ”Vi kører året ud, og bliver det ikke bedre, så stopper jeg!”.
Den opsang til sig selv over sig selv, og som han også indviede sine nære omgivelser i, må åbenbart have gjort noget ved personen Michael Lønborg. En sejrsprocent i 2023 på 38% som træner og en ditto på 25% som kusk taler sit tydelige sprog om succes.
Oveni kørte Lønborg som nævnt to Derbysejre hjem. Harper i Rengøringsservice Danmark Dansk Hoppe Derby og Holger Danske i J. Jensen A/S Dansk Trav Derby. Michaels såkaldt bedre halvdel Christina Olsson fortæller:
– Ja, og nu hører vi ikke mere så megen beklagelse. Jeg vil endda tillade mig at sige, at Michael forekommer tilfreds i øjeblikket. Selvom han ikke er den, der bare hviler på laurbærrene.
– Nej, indskyder Michael, og fortsætter:
– Jeg er et konkurrencemenneske, der sætter barren højt. Jeg vil vise resultater og ikke køre bagefter. Jeg vil ikke være en del af middelmådigheden. Så jeg er måske nu i godt humør, men mine ambitioner rækker højere. Og jeg ved, man skal arbejde og slide i den her branche for ikke bare at holde sig på toppen, men også hele tiden forsøge at forbedre sig.
Derfor lagde Michael også livsstilen lidt om og gik på en heftig slankekur. Som virkede. Hestene skulle ikke trækkes med unødige kilo, ligesom
Michael følte sig mere frisk og som sportsmand i den slanke udgave. Fra årets begyndelse begyndte han også selv at køre alle heste i træning, for bedre at kunne have føling med dem.
DE TO DERBYVINDERE HARPER
OG HOLGER DANSKE
Michael købte Harper af hendes bornholmske opdrættere, Mikkel Stub og Vibe Haastrup, mens hoppen var i træning hos Kaj Jensen. Michael fik så hurtigt derefter sin hesteejer Mogens Christiansen og staldpigen Signe Holst til at investere i hoppen.
– Det er helt fantastisk, at Harper har kunnet komme tilbage og præstere direkte i sin Derbyprøve og vinde den. Jeg tilskriver, at hun har kunnet komme i form så relativt let efter operationen dét forhold, at vi har givet hende en effektiv vintertræning, vurderer Michael. Harper vandt i tiden 1.14,0a/2000m efter et løb, hvor hun tidligt fik spids under en 500 meters åbning på omkring 1.08. Hun holdt hele
Udgangspunktet for artiklen er den største aktuelle Lønborg-stjerne, nemlig Aarhus-træner
Michael Lønborg, som i 2023 vandt både Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby. Det er aldrig sket før, at en dansk træner har vundet begge Derbyer samme år med egentrænede heste og med sig selv i sulkyen.
Michael Lønborgs far Henrik Lønborg har også vundet Dansk Trav Derby. Det var i 1996 med hesten Wee Hjordal, og næste generation Lønborg, Vagn ”Futter” Lønborg har også vundet Derbyet. Det var i 1950 med hesten Lykkeprins.
Næste generation igen, Anthon Lønborg Nielsen, vandt ikke Derby, men var til gengæld med til at stifte Jydsk Væddeløbsbane i 1924.
Men tilbage til nutiden, for vi spoler tiden tilbage til efteråret 2023, hvor travsportsjournalist
Allan Loft – må du hvile i fred, min ven – interviewede Michael Lønborg efter de to Derby-sejre.
Den nuværende ”Lønborg-klan”. Fra venstre mod højre er det Christina Lønborg, Victoria Lønborg, Michael Lønborg, Heidi Vægter Lønborg og Henrik Lønborg. På billedet mangler Christina og Michaels søn Emil. Foto: Kjeld Mikkelsen
vejen. Sejrsgestus i komfortabel afstand til de øvrige ved målpassage. Holger Danske præsterede i selve Derbyet at løbe de 3000 meter på tiden 1,14,0a/3000m.
– Jeg har hele året haft en følelse af, at Holger Danske kunne være med helt fremme i Derbyet. Og også gået og sagt det hele året. Dog ikke for åbent tv, for det er ikke min stil. Men vi gik kun efter det løb med ham. Holger Danske udviklede sig fra start til start hele året.
– Lige før Derbyet havde jeg en plan om at køre præcis sådan, som det blev, altså inderspor i ryg på førende. Derved sparer man meter i svingene, og så var der måske nogle, der undervejs fik galopper, og nogle der fik kørt for hårdt, og så kunne jeg lune Holger Danske. Og sådan som jeg havde tænkt, sådan blev det også.
– Det føltes rigtigt godt, at min vision for løbet blev indfriet til fulde. Men held skal der da til.
Hvis Bo Westergaard var nået ud med Hugo Trøjborg, så var det måske ham, der havde vundet. Men den dag flaskede alting sig for mig.
Michael og Christina har selv opdrættet Holger Danske, og lige da han kom til verden, så var alt ikke fryd og gammen. Holger Danske havde skæve ben. Det var Christina og Michael selvfølgelig kede af. Men Michael forklarer: – Det kan rettes, bare man gør det i tide. To dage efter fødslen fik vi lagt en plastikmasse om hans højre hov. Det gjorde ganske hurtigt sin virkning. Skævheden blev rettet ud. Det er lige som at arbejde med modellervoks. Man har ligesom fjorten dage efter fødslen til at rette op på sådan noget. Efter to uger er løbet dog kørt. Her klarede vi det i god tid forinden.
CHRISTINA OG MICHAEL
I forbindelse med staldens Derbyfest efter sejren i år med Holger Danske – den blev holdt den 7. oktober i en hesteejers egnede gemakker – friede Michael til Christina og fik ja, hvilket samme dag blandt andet ikke gik Michael og Christinas mange Facebook-følgeres næser forbi.
– Ja, siger Christina med et stort smil, men det var faktisk ikke første gang, jeg sagde ja. Det er bare så svært at fastsætte en dato for et bryllup, når man hele tiden skal tage højde for løbsdage, der kan være vigtige for Michaels heste og hesteejere. Gildesalene er også ofte bookede måneder og år frem i tiden, og vi har svært ved at byde ind på så lange udsigter, for gad vide, om der ikke køres et vigtigt løb den dag?
Christina og Michael mødte hinanden i forbindelse med Grand Prix-weekenden på Jydsk Væddeløbsbane i 2009. Men de to havde dog nærmest bogstaveligt talt rendt ind hinanden ved en tidligere lejlighed. Det fortæller Christina om her: – Engang, da jeg var de der seksten år, skulle jeg ride i et montéløb med min egen hest, en ”formløber”. Jeg skulle varme den noget tid før selve løbet. Så tog den ved, og jeg kunne ikke rigtigt holde den. Da kom en kusk kørende og jeg råbte: ”Må jeg tage din ryg?”. ”Jo jo”, svarede kusken. Det var Michael. Og så fik jeg min hest ind bag ham, men min hest var faktisk ved at rende hen over ham flere gange, men det gik. Det var en episode, vi kunne snakke om, da vi i 2009 i stalden på Jydsk Væddeløbsbane på en Grand Prix-dag traf hinanden, og det blev alvor for os.
MED FAR TIL TRAVLØB HELE UGEN
Som repræsentant for fjerde generation i et travdynasti grundlagt af hans oldefar Anthon Nielsen, er det ikke overraskende, at Michael Lønborg indleder sin travsportskarriere som syvårig ved at deltage i løbene på den Aarhusianske ponytravbane, dengang beliggende i forstaden Viby J.
Michael var med sin far, træner Henrik Lønborg, til trav som barn næsten hver dag. Dengang i halvfemserne hed det mandag i Skive, tirsdag i Aalborg, onsdag Sjælland, torsdag Billund, fredag Odense og lørdag-søndag vekslede det mellem Aarhus og Sjælland. – Far hentede mig i lastbilen ved Herskind Skoles låge, og så kørte vi af sted. Jeg lavede
lektier i bilen, for der var ikke rigtig andet at lave, og det var også de eneste gange, jeg lavede lektier. Så kunne den gamle jo også hjælpe mig en gang i mellem. Jeg sov nogle gange i bilen hjem sammen med min bror Martin. Nogle gange var der perioder, hvor mor sagde stop, for at vi kunne få mere ro på.
– Jeg ville gerne travsporten helt fra lille af. Men jeg er også glad for, at de gamle sagde, at jeg skulle tage en uddannelse for at have noget ballast. Det gjorde jeg så, og jeg valgte at blive beslagsmed. Under læretiden var der et år, jeg ikke kørte travløb og hvor det var lige før, jeg valgte at koncentrere mig alene om arbejdet som beslagsmed. Men travet trak alligevel… Og Michael kørte mange løb igen. Først som amatør og siden som jockey, hvor han stort set kun kørte heste for faren Henrik Lønborg. I 2006 blev Michael udlært som beslagsmed. Han slog fejringen af sin 20-års fødselsdag sammen med svendegildet. Han havde det år tilmed præsteret at blive danmarksmester for beslagsmedslærlinge tillige med, han også vandt DM for Jockeyer.
I dag arbejder Michael stadig som beslagsmed. Han kombinerer dette job med gerningen som travtræner. Sådan cirka tre dage om ugen mest som beslagsmed og fire dage i ugen helliget travtrænergerningen.
De 20.000 kr., der var i stipendium som følge af sejren i DM for Jockeyer, skulle omsættes, og via den svenske travkusk Jörgen Sjunnesson, der ofte huserede i Danmark, kom en aftale om én måneds ophold hos den svenske træner Hans Adielsson, der dengang trænede travheste, i stand. Det blev imidlertid til ni års tjeneste hos Hans Adielsson.
Michael startede 1. oktober 2006. Hans Adielsson opdagede ret hurtigt Michaels talent for såvel at sko som køre heste, og det betød, at den svenske træner ikke var sen til sat foreslå Michael en fastansættelse, og sådan blev det. Michael fik ingen pasheste. Han foretog kun skoning ud over at agere travkusk for staldens heste. Til at begynde med fik Michael dog kun få ture, men i 2007 kørte han 98 løb og vandt de 25. Hans Adielsson var fornøjet med Michael.
BRAT
OVERGANG TIL PROF
Tre år senere – i 2009 – skiftede Hans Adielsson til galopheste, da han fik et uimodståeligt tilbud om at blive træner i Storbritannien. Hans Adielsson lod Michael Lønborg overtage sin travstald i Malmø. Og pludselig stod han med øverste ansvar for 42 heste.
Michael havde gennemgået den svenske træneruddannelse, som bl.a. indbefatter tre intensive uger på skolebænken på travskolen Wången ved Östersund. Der er langt større krav at opfylde for de unge, der tager den svenske
træneruddannelse, end der stilles ved træneruddannelsen i Danmark.
Selvom Michael Lønborg markerede sig godt som nybagt træner, var han trods bl.a. sejr i Sprintermästeren på Halmstad i 2014 med hesten Happy Days for dagen kørt af Johnny Takter, ikke helt tilfreds med det hele. I 2015 besluttede Michael, der nu var sammen med Christina, at rive teltpælene i Sverige op og tage hjem til Danmark, hvor han bosatte sig på sin mormors landsted i Tebstrup.
– Hans Adielsson har lært mig meget med hensyn til at træne heste. Jeg har jo en del med hjemmefra inden jeg kom til Sverige. Fra min far har jeg også lært en hel del, efter jeg kom hjem.
– Hos Hans Adielsson lærte jeg meget med hensyn til at træne heste individuelt. Lærte at få føling med den enkelte hest og indse, hvad den havde brug for. I dag har jeg ikke to heste, der træner ens. Jeg tjekker puls og alting, og tilrettelægger herefter træningen individuelt.
– Så grupperer vi hestene efter at de passer til hinanden. Så går de gruppevis i foldene. Vi er obs på den enkelte hest. Det der med ”fabrikstræning”, det går ikke. Så opnår vi ikke de sejrsprocenter, vi har. Hestene går med de samme i fold hver dag, fast hierarki og får vennerelationer. – Vi vader ikke i heste bare fordi vi har vundet to Derbyer i år. For mig gælder det
også om ikke samle ”lortegeder”. Jeg siger nej til dem, der ikke dur eller som ikke passer ind. Det er på den måde, jeg mener at kunne opretholde standarden.
OVERTOG MORMORS GÅRD
De to første år efter hjemkomsten fra Sverige, lejede Christina og Michael sig ind på Michaels mormors gård i Tebstrup for derefter at overtage den helt. Parret har arbejdet meget for at omdanne gården samt bringe faciliteterne rundt om denne i sync med deres behov.
Nu råder de over 36 bokse, hvoraf de 29 er besat. Det er sådan set ikke parrets mening at fylde de sidste op. De skal blot benyttes til opbevaring og som buffere ved omrokeringer af heste – og måske i tilfælde af heste, der får en sygdom.
På området har de to ligeud-baner. Den ene med sand, den anden med et hårdere jordunderlag. Der bliver kørt for vogn på begge disse baner, idet ridetræning som sådan ikke indgår i konceptet. De har en flad bane langs en sø ved bagenden af gårdens jorder, og på dén bane køres der intervaller med hestene.
– Jeg er hurtig til at melde ud til hesteejerne, hvis jeg ikke finder, at en hest reagerer positivt på mit koncept. Jeg prøver den nok af i et par måneder, men så giver jeg også et ærligt svar. Dur den ikke hér, så ud med den.
– Dur den ikke hos mig, dur den måske et andet sted. Det går der ikke skår af mig, hvis det forholder sig sådan. Vi vader ikke i heste på trods af de to Derbysejre i år, men der er da en vis kø for at komme til. Jeg henviser nogle til at vente, hvis jeg har fyldt op.
– Vi har folde, så alle heste kan komme på fold hver dag. Her grupperer vi dem, så de passer sammen. Vi skeler til deres temperament og det hierarki de har, når vi sammensætter grupperne. Der er store folde, så vi også kan have store grupper til at gå sammen.
MICHAELS FORFÆDRE
– Jeg har selvsagt kendt min farfar, Vagn Lønborg Nielsen, da jeg var barn og ung. Han gik bort i 1998, hvor jeg var fjorten, så han fik ikke lov at se mig i en sulky i løb bag de store heste, kun som ponykusk, erindrer Michael.
Vagn Lønborg Nielsen, født i Nykøbing Sjælland i 1923, var ud af en storbonde- og præstefamilie. Han blev en legendarisk travtrænerskikkelse på Jydsk Væddeløbsbane. Blandt travfolk hed han ofte ikke andet end ”Futter”.
Landskendt blev han med heste som Asani, Uffe Kejlstrup, Jutta’s Pride, La Boca, Prins Frederik, Regento Skovlund, Mads Lønbo plus nogle, vi så måske lige har glemt. Vi springer dog ikke over Helmuth R, som var en hurtigklas-
Derbyweekenden 2023 var helt fantastisk for Aarhus-træner Michael Lønborg, som vandt både Dansk Hoppe Derby med Harper (hesten med nummer 3) og Dansk Trav Derby med Holger Danske (hesten med nummer 6), så der var liv og glade dage ivindercirklen, hvor datteren Victoria fik storekrammere, og de stolte forældre Heidi og Henrikblev kørt på æresrunde i hestevogn.
Foto: Kjeld Mikkelsen
Michael Lønborgs farfar Vagn ”Futter” Lønborg vandt også Dansk Trav Derby. Det var i 1950, hvor han vandt Derbyet med hesten Lykkeprins. Det er dog ikke hesten på billedet her. Foto: Arkiv
setraver og sejrssluger, som Futter vandt C.J. Müllers Memorial med på Jägersro, og som, da den som ”gammel” blev solgt til England, formåede at vinde et engelsk Derby. På en græsbane.
Vagn startede som træner på Jydsk Væddeløbsbane samme år som 2. Verdenskrig fik sin afslutning, altså i 1945. I 1948 vandt han sit første championat i Aarhus. Og fra 1961 og nitten år frem sad han på championats-tronen på hjemmebanen i ”smilets by”. Champion dér har han været i alt 25 gange.
Vagn skulle angiveligt have villet være tandlæge, men han var som ung en urolig sjæl. Man fandt ud af, at hans vilde temperament kunne tæmmes i omgangen med heste og deltagelse i travløb. Han blev uddannet hos bl.a. træneren Eli Andersen på Jydsk Væddeløbsbane og den tyske træner på Bahrenfeldbanen, Heitmann. Vagn Lønborg var i sin tid også med til at bringe Pay Dirt hjem til Opdrætterforeningen.
Vagn ”Futter” Lønborgs søn, Henrik Lønborg, der er født i 1959, startede som travtræner på Jydsk Væddeløbsbane i 1984. Han fremstår i dag som en af Danmarks bedste travtrænere, og han har gennem sin karriere næsten altid ligget i Top-10.
Henrik Lønborg har vundet championatet på Jydsk Væddeløbsbane i 1990 og 1991, samt i Aalborg i 2011. Han har ydermere vundet sølv i Danmarksmesterskabet for travtrænere fem gange, ligesom han inden han blev træner vandt B.T.’s Jockey Championat.
Henrik og hustruen Heidi arbejdede i 19821983 på Continental Farms Florida, USA, hvor de arbejdede for trænertrioen Johnson, Walner & Lindstedt.
Michael og Christina Lønborgs datter Victoria kan være den næste stjerne i Lønborg-dynastiet. Hun har vundet mange ponyløb, heriblandt DM, og ses her træne med sin øjesten. Travhesten Eddie The Eagle, som har vundet 21 løb og 663.000 kr. i karrieren.
Foto: Kjeld Mikkelsen
Henrik og Heidis bopæl i Herskind danner samtidig rammen om Henrik Lønborgs træningscenter. Denne gård har han en særlig tilknytning til, idet han er vokset op her, idet hans far “Futter” købte gården i Herskind i starten af 1960’erne.
Michaels oldefar var distriktslæge med praksis i Spørring, Anthon Nielsen, som i 1924 var med til at starte væddeløbsbanen i Aarhus op. Han havde både trav- og galopheste. Han deltog i travløbene som amatør og hjemførte to gange amatørchampionatet.
LØNBORG-FAMILIENS DERBYTRIUMFER
En af Anthon Nielsens heste hed Lykkeprins, og denne hest blev trænet af hans søn Vagn Lønborg Nielsen. I 1950 kørte Vagn Futter sin fars hest til sejr i Dansk Trav Derby. Lykkeprins var en af dette Derbys outsidere.
I 1996 lykkedes det ”Futters” søn Henrik Lønborg at vinde Dansk Trav Derby med Nørlem-familiens Wee Hjordal. I 1997 vandt han Hoppe Derby med Mogens Laursens Alfa GT. Michael Lønborg kunne så i år videreføre Lønborg-dynastiets stolte Derby-triumfer med sejr i såvel Dansk Trav Derby med Holger Danske som sejr i Dansk Hoppe Derby med Harper.
Michael Lønborgs far Henrik Lønborg har også vundet Dansk Trav Derby. Det var i 1996 med hesten Wee Hjordal – i øvrigt efter en genial styring.
Foto: Burt Seeger
NÆSTE GENERATION ER KLAR
Michael og Christinas datter, 13 år gamle Victoria, fik sin første pony, da hun var ét år. Hun fik den af en af sin fars hesteejere, hvis datter kørte med den i svenske ponyløb, indtil ponyen i 2015 kom med familien Lønborg hjem til Aarhus. Victorias første ord i livet var i øvrigt ”Cæsar” – navnet på ponyen. Som treårig kom Victoria med ud bag de store heste, det var dog som passager i skødet på farmand. I dag er travhestene Victorias ét og alt. Hun træner til daglig travhesten Eddie The Eagle, som hun er medejer af og som i 2023 har tjent i omegnen af 350.000 kr., ved blandt andet at vinde V75-løb på Axevalla i juli. Eddie er i dag otte år, og om tre år har Victoria et forsæt; hun skal have licens til store heste til den tid, og så ud at køre løb med Eddie.
Indtil da, så fyldes hendes liv ud over skolegang ud med ponytrav, hvor hun både rider monté og kører i sulky. 5. august 2023 vandt Victoria DM for ponyer under 100 cm med ponytraveren Björn Mo.
Så måske er Victoria den næste østjyske stjerne i travsporten med efternavnet Lønborg, hvem ved?
BIRGER JØRGENSEN
–
Kongen af Jydsk Væddeløbsbane
Ja, man kunne endda uden at overdrive helt vildt skrive ”Kongen af dansk travsport” – i hvert fald i moderne tid – selvom der naturligvis også er blandt andre en Steen Juul at tage højde for.
Birger Jørgensen er årgang 1957, og har vundet alt, hvad der er værd at vinde i travsporten. I Danmark i hvert fald, hvor langt de fleste af Jørgensens mere end 9000 sejre er taget. Og ja, du læste rigtigt. NITUSINDE sejre! Ud over en del sejre i landene omkring os – Norge, Sverige og Tyskland – så har Birger Jørgensen også vundet løb i USA og New Zealand.
Men ”Kongen af Aarhus” har ikke altid hørt til i Østjylland, for karrieren startede faktisk som
jockey/lærling hos de navnkundige travtrænere på Nykøbing Falster Travbane, Harald Lund og Arvid Olsen. I 1978 blev Birger Jørgensen landschampion for jockeyer, og dermed fik de andre travbaner i Danmark for alvor øjnene op for kusketalentet.
Jydsk Væddeløbsbane var hurtige på aftrækkeren, og efter et kort møde i Aarhus, så startede Birger Jørgensen op som A-træner i Aarhus 1. januar 1980. Og allerede i sin anden sæson, blev Birger Jørgensen lokal championkusk i Aarhus. Dermed vippede han den levende legende Vagn ”Futter” Lønborg ned fra tronen. Futter havde ellers været champion uafbrudt siden 1962.
Siden da har Birger Jørgensen vundet landschampionatet for professionelle travtrænere 33 gange, og det er blevet til fem guldmedaljer i DM for Travtrænere samt otte podiepladser. Både i 1987 og 2009 blev Birger Jørgensen hædret med ”Boye Pokalen” som det synlige tegn på at være ”årets aarhusianske idrætsnavn”.
I 2022 fik Birger Jørgensen så den ultimative hyldest til Hestesportens Galla, da han blev indvalgt til Travsportens Hall of Fame.
Birger Jørgensen har som nævnt vundet alt, hvad der er værd at vinde. Vi nævner i flæng 32
En af Birger Jørgensens største sejre i karrieren er sejren i Dansk Trav Derby 1988 med hesten Lancelot Broholm, som Birger Jørgensen selv trænede. Foto: Burt Seeger
Tekst: Jesper Elbæk, Dansk Hestevæddeløb
Birger Jørgensen bliver hyldet på Jydsk Væddeløbsbane efter sejren i VM for Travkuske i 2009. Foto: Ole Hindby
Travsportens Hall of Fame BIRGER JØRGENSEN
Hall of Fame-komiteens motivering:
Udnævnelsen sker på baggrund af en enestående kombineret træner- og kuskekarriere siden opstarten som professionel træner i 1980.
Karrieren har indtil videre budt på op mod 9.000 sejre, hvilket gør Birger Jørgensen til dansk travsports oftest sejrende kusk nogensinde. Hele 32 gange har han vundet landschampionatet for professionelle trænere, og derudover er det blevet til 83 banechampionater fordelt på syv baner. Han er også indehaver af den danske sejrsrekord, idet han i år 2000 vandt 347 sejre på én sæson.
Gennem årene har han vundet et hav af årgangsløb, heriblandt to sejre i Dansk Trav Derby, fire sejre i Dansk Hoppe Derby, fire sejre i Dansk Trav Kriterium, fem sejre i Dansk Hoppe Kriterium, ni sejre i Dansk Opdrætningsløb og 29 grand prix-sejre på hjemmebanen Jydsk Væddeløbsbane.
Talrige gange har Birger Jørgensen været Danmark en værdig og succesrig repræsentant i internationale kuskekonkurrencer. I 1989 vandt han EM for Travkuske og i 2009 blev det sejr i VM for Travkuske.
I Danmark har Birger Jørgensen været en glimrende ambassadør for travsporten. To gange er han således blevet hædret med Boye Pokalen, som gives til udøveren bag årets sportspræstation i Aarhus.
Februar 2022
Grand Prixer her i Aarhus, seks Derbyer, ni Kriteriumssejre og 10 gange har Jørgensen vundet det største løb for de 2-årige heste, Dansk Opdrætningsløb. Samt naturligvis et væld af øvrige storløbssejre i Grand Circle, Provinsmesterskabet, Dansk Avlsløb, N.J. Koster Memorial, Aalborg Store Pris osv. osv. Ud over de 33 landschampionater har Birger Jørgensen vundet mere end 80 lokale banechampionater gennem årene.
Nå ja, og så blev Birger Jørgensen da også europamester i 1989 og VERDENSMESTER i 2009.
På trods af en alder, hvor Birger Jørgensen nærmer sig status som folkepensionist, så er han still going strong, kører løb i hele landet flere gange om ugen, har selv fire heste i træning, og har status som en af Danmarks allerbedste travkusk, som der er rift om at få til at køre ens hest.
Komitéens indstillingstekst, da Birger Jørgensen blev indvalgt i Travsportens Hall of Fame i 2022.
EN FEJRING AF FÆLLESSKABET
– mangfoldighed på Jydsk Væddeløbsbane
På Jydsk Væddeløbsbane er mangfoldigheden i højsædet.
Her mødes folk på tværs af alder, niveau og køn for at dyrke deres fælles passion: Hestevæddeløb. Og der er plads til alle!
Tekst: Sigrid Elin, Dansk Hestevæddeløb
Banen huser alt fra topatleter til de yngste entusiaster, og de konkurrerer side om side foran det samme publikum. I forbindelse med banens jubilæum vil vi fejre den særlige evne, som mangfoldigheden på banen indebærer, særligt i et samfund, der kan syne mere og mere opdelt i identitet og værdier.
I 100 år har Jydsk Væddeløbsbane formået at være et sted, hvor forskelligheder ophører, og fællesskabet indtræder.
Et konkret eksempel på denne mangfoldighed ses bl.a. i amatør- og ponysporten, men også i den professionelle del af hestevæddeløbssporten. Amatørsporten har haft en afgørende rolle for banen gennem årene, da den på mange måder må siges at være forankringen af banen. Amatørerne har deres daglige gang på banen, og er en del af det lokale miljø.
De er på den måde bidragende til – ikke kun breddesporten eller der, hvor eliten skabes –men de er også en del af den daglige energi og stemning på banen. Sådan kan mange
sportsgrene vel sagtens sige om deres breddesport, men ganske særligt for hestesporten er, hvorledes de samles på den samme bane på tværs af aldre, køn og niveau.
Der er vitterligt plads til alle. Lige fra den 83-årige travkusk Gunnar Eriksen, som kører løb på hobbyplan, og som besejrede mangeårige professionelle travkuske som Morten Friis, Knud Mønster og Jeppe Juel i et løb i Odense i april – til det 17-årige stortalent Noah Holse, der har taget turen op gennem ponytravsporten, og nu kører store travheste som ansat hos Aarhus-træner Kaj Jensen.
Og alt derimellem! Du kan være med i trav-, monté- og galopsporten, uanset hvor gammel eller ung du er, og uanset hvor store eller små ambitioner du har med din sport. Man kan tage licens til at køre og ride de store heste fra man er 16 år.
Man kan sagtens vælge at kaste sig ud i at dyste mod de store stjerner som Steen Juul, Birger Jørgensen, Michelle Mønster og Nicole Marsing med det samme – men ellers findes der også SU-løb (Sportens Uddannelsesløb, red.), hvor konkurrenterne er lige så urutinerede som dig selv.
NOVA, JOSEFINE & CARL
Ponysporten bruger også Jydsk Væddeløbsbane som træningssted. Her får både ponyer og deres unge kuske og ryttere de bedste rammer for træning og konkurrence.
Uanset om man som ung i hestesporten, som amatør ser det som en fritidsaktivitet, eller har ambitioner om at blive en af de bedste, så er der ganske kort vej fra at muge ud til at køre foran publikum mod nogle af landets bedste travstjerner.
Vi besøgte Jydsk Væddeløbsbanes travskole for at undersøge deres forhold til den Jydske Væddeløbsbane og hestesporten. Her mødte vi Nova på 10, Josefine på 17 og Carl på 10.
De har alle været en del af sporten i flere år, og fortæller om et fællesskab, hvor alle ydre markører ophører, eksempelvis aldersforskel.
“Alle er med,” siger Josefine. “Selvom jeg er ældre, er det hyggeligt. Her snakker alle sammen. Der er ingen fordel i alder.”
Også Nova oplever det sociale fællesskab som noget særligt: “Man hjælper hinanden,” siger hun. Hun beskriver Jydsk Væddeløbsbane som et trygt sted, hvor hun har fundet nogle
Carl, Nova og Josefine går til ponytrav på Jydsk Væddeløbsbane. Det har for mange amatørkuske- og ryttere været springbræt til de store heste.
Foto: Sigrid Elin
af sine bedste venner, og hvor roen indtræffer.
Noget de alle tre nikker genkendende til. Men sporten i sig selv er selvfølgelig også et trækplaster for de unge.
Carl elsker farten og konkurrencen og nyder at fræse afsted på banen foran et publikum:
“Det er den bedste bane at køre på. Det er fedt, vi kan få lov at være dernede”. Carl har da også flere gange deltaget i løb, og haft både familie og venner stående på lægterne sammen med andre hestevæddeløbsentusiaster.
17-årige Noah Holse har taget turen fra ponytravsporten til at køre med de store heste. På få år er Noah gået fra at køre ponytravløb til nu at være ansat hos en travtræner.
Foto: Ole Hindby
Den unge galoprytter Melissa Vesterholm har to gange vundet titlen som”Årets amatørrytter” til Heste-sportens Galla.For nylig skiftede hun til jockeylicens, og er ansat hos træner Torben Christensen. Foto: Ole Hindby
Netop et samlet publikum, der samme dag kan se både unge, amatører og professionelle konkurrere, er noget af det, der gør hestevæddeløbssporten særegen.
Det er også det unikke ved sporten, der bl.a. drager Josefine, der udtaler, at hun godt kan lide, at det er en speciel og anderledes sport. Hun prøver også selv kræfter med sportens
25-årige Maia Andersen har licens til både at køre travløb og ride montéløb. Her ses hun ved en sejr på Jydsk Væddeløbsbane i et SU-montéløb, altså et uddannelsesløb mod andre urutinerede ryttere.
Foto: Ole Hindby
mange facetter, der alle kan opleves på banen, nemlig trav, monté og galop.
Vi er utroligt glade og stolte over, at Jydsk Væddeløbsbane ikke kun er rammerne for en god publikumsoplevelse, men at det samtidig er et trygt og roligt tilflugtssted for unge i alle aldre. Det er en mulighed for at afprøve en anden type idrætsaktivitet i en hel anden verden.
En verden, hvor banen er fælles omdrejningspunkt, uanset om man er verdensmester, lige er startet, ung eller voksen, og uagtet ens køn.
CITATER FRA GÆSTER PÅ JYDSK VÆDDELØBSBANE
”Vi kendte ikke til banen, selvom vi har været ved stadion mange gange. Det bare dejligt med udendørs sport, og det betyder noget, at banen er så tæt på byen.”
”Det er i høj grad en social ting at komme her på banen – vi kender jo det meste af slænget. Man ser nogle ansigter her, som man har kendt gennem 40-50 år. Her er hyggeligt og fyldt med en masse gode historier – det er idyl af de helt store dimensioner. Når vi sidder her på banen, får vi lige klaret hele verdenssituationen.”
”Tænk der ligger noget af den skala lige her – så tæt på. Det er helt skørt. Det er på en eller anden måde lidt magisk, at der ligger noget som det her så tæt på byen. Der bygges overalt i byen, så at væddeløbsbanen ligger lige her – det er fantastisk.”
