Kirkebladet
S Ø N D E R H O L M • F R E J L E V
Nr. 23 Juni - Juli - August 2011
Nyt fra menig hedsrådene Frejlev Kirke lukker - ikke alligevel! Som annonceret i det tidligere kirkeblad har Frejlev Menighedsråd ansøgt om at få indlagt fjernvarme i Frejlev Kirke i perioden fra den 23. maj til den 11. august 2011. De nødvendige bevillinger og godkendelser er imidlertid ikke gået igennem på nuværende tidspunkt, og vi ser os derfor nødsaget til at udskyde projektet indtil videre. Gudstjenester og kirkelige handlinger kan altså også i dette tidsrum afvikles på vanlig vis. Frejlev Menighedsråd Det er med stor beklagelse, at menighedsrådene i Sønderholm og Frejlev må meddele, at vores sognemedhjælper, Jeanett Grods, ikke vender tilbage efter endt barselsorlov. Vi har været meget glade for Jeanetts arbejdsindsats, engagement og hendes altid varme og positive væremåde. Derfor vil vi gerne udtrykke en stor tak til Jeanett for vores tid sammen og ønske hende rigtig god vind fremover! Rådene overvejer i øjeblikket, hvordan sognemedhjælperens mange arbejdsområder tænkes bedst udfyldt i den kommende tid. Forhåbentligt finder vi snarest en løsning, der vil blive til glæde for vore sogne. Sønderholm og Frejlev menighedsråd
Nye menighedsrådsmedlemmer i Frejlev Menighedsråd Som anden suppleant trådte jeg pr. 1. marts ind i Frejlev Menighedsråd. Jeg har påtaget mig posterne som kasserer og formand for kulturudvalget, hvilket jeg med glæde ser frem til. Jeg har tidligere siddet i Frejlev Menighedsråd igennem to valgperioder, hvor jeg bl.a. også var formand for kulturudvalget og kirkecentret. Menighedsrådsarbejdet har altid været spændende og inspirerende, og jeg håber, jeg kan være med til at præge det den sidste del af denne valgperiode. Merete Lind-Nielsen Som første suppleant i Frejlev Menighedsråd blev jeg først i februar anmodet om at træde ind i menighedsrådet. Efter en kort overvejelse blev det et klart ja fra mig. Jeg kan kort fortælle, at jeg i de sidste seks år har været aktiv i Sønderholm-Frejlevs pensionistforenings bestyrelse, ligesom jeg i mange år har arbejdet frivilligt i Kirkens Korshær i Aalborg. Nu glæder jeg mig til at smøge ærmerne op og sammen med de øvrige i menighedsrådet arbejde for god trivsel både der og i sognet. Karna Irene Jensen En stor tak skal lyde til de afgående medlemmer, Anna Kjærgaard og Gitte KollingKlitgaard, for det arbejde, de har lagt i menighedsrådsarbejdet. Vi håber, de vender tilbage, når der bliver mere tid og overskud for dem. Forsidebillederne: Forårets minikonfirmander i Sønderholm 2
Adresser Sognepræst (kirkebogsførende) Sussie Nygaard Foged Sønderholm Præstegård Nibevej 511A, Sønderholm, 9240 Nibe Tlf. 98 34 13 07 / 29 26 13 05. Træffes ikke fredag. E-mail: sf@km.dk Sognepræst Jørn Skøtt Andersen Præstevænget 12, 9520 Skørping Tlf. 23 62 18 78. Træffes ikke mandag. E-mail: jsan@km.dk Kirkekontoret i Frejlev Kirkecenter Verdisvej 4, 9200 Aalborg SV Præstesekretær Tove Nielsen E-mail: ton@km.dk Kirkekontoret: Torsdag kl. 9-12 på tlf. 98 34 13 06. Organist Margit Mühlbach Tlf. 98 34 20 07. E-mail: mm@soenderholm-frejlev.dk
Sønderholm Kirke Menighedsrådsformand Pia Jødal Tlf. 98 34 23 13 / 30 42 02 63 E-mail: formanden@soenderholm-kirke.dk Kirkeværge Hanna Kristensen Tlf. 98 35 10 72 E-mail: kirkevaergen@soenderholm-kirke.dk Graver Anni Theodorsen Tlf. 98 34 11 19 / 40 33 11 19 E-mail: graveren@soenderholm-kirke.dk Kirkesanger Theresa Lundquist Tlf. 25 61 51 79 E-mail: tl@soenderholm-kirke.dk Sognegårdsvært Ella Roskjær Tlf. 61 26 27 28 E-mail: er@soenderholm-kirke.dk
Frejlev Kirke Menighedsrådsformand Karner Nøhr Tlf. 98 34 33 67 / 40 97 33 67 E-mail: formanden@frejlev-kirke.dk Kirkeværge Bjarne Bang-Schnack Tlf. 98 34 34 35. E-mail: kirkevaergen@frejlev-kirke.dk Graver Erling Nielsen Tlf. 98 34 32 02 / 98 34 30 46 E-mail: graveren@frejlev-kirke.dk Kirkesanger Dorte Amalie Schou Tlf. 22 20 33 40. E-mail: dar@frejlev-kirke.dk Kirkecentervært Helle Bjerregaard Tlf. 22 91 25 38. E-mail: hbj@frejlev-kirke.dk
Hvad skal du lave i sommerferien? Hvad skal du lave i sommerferien? Sådan bliver vi tit spurgt, og svarene er næsten altid lige så mangfoldige, som der er mennesker til. Nogen kører med bagsædet fuld af børn hele vejen til Italien for at tilbringe en dejlig uge med sol, varme og strand. Andre tager flyveren til Kreta eller en spændende storby, ja, det er jo blevet så nemt nu, hvor Aalborg Lufthavn tilbyder billige flyrejser til det meste af Europa. Andre igen skal måske i sommerhus og nyde den danske sommer med lange lyse aftener, de børnevenlige strande, hvor duften af skov og strand smelter i et. Vi spørger: ”Hvad skal du lave i sommerferien?” Men det er egentligt et mærkeligt spørgsmål, for burde svaret ikke være ”så lidt som muligt”? Vi har i vores hverdag så travlt med alt muligt. Alt går stærkt, selv vores fritid minder uhyggeligt meget om vores arbejde. Den er besat af aktiviteter. Når mor kommer hjem fra arbejde, skal hun til Zumba eller boksefitness, og far skal til fodbold eller bestyrelsesmøde i den lokale forening. Børnene skal til FDF, svømning, håndbold og gymnastik. Foreninger, kirker, klubber rækker deres lange blækspruttearme ud efter alle og enhver. Selv rejsebureauerne prøver at bilde os ind, at ”livet er ikke de dage, der passerer, det er de dage, du aldrig glemmer”, at det kun er, når vi er aktive, laver og oplever noget, at det er et levet liv. Men hvad er det dog for noget sludder?! Livet er da også alle de andre dage, timer og minutter. Minutterne om morgenen, hvor jeg langsomt vågner og kan høre min mands så velkendte sovelyde og mærke vores mindste på 4 år, som igen har lusket sig ind i fars og mors seng og nu ligger dejlig og varm imellem os. Livet er også stille weekender, hvor vi laver ingenting – drikker kaffe, læser avisen og sludrer om alt og ingenting. Livet er også mandag morgen med travlhed og
madpakker, der skal smøres, indkøb der skal planlægges og ”hvor lagde jeg nu nøglerne”? Sikke da noget vås at ville bilde os ind, at det kun er ferierne, og de dage, hvor vi laver noget, der tæller. Livet er da, om noget, alle de timer og minutter, hvor vi lever af, for og med hinanden. Almindelige hverdage, hvor vi lever af den gensidige kærlighed, hvor vi elsker hedt, og hvor vi skændes vildt. Den tyske teolog Dorothee Sölle har sagt, ”at mennesket dør af brød alene.” Det er en markant nyformulering af Jesu svar til Fristeren, som vil friste Jesus til at satse alt på det materielle: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord, der udgår fra Guds mund” – Vi kan nok overleve af brød og vand – men uden Gud som kærlighedens kilde, som den kilde, hvorfra også vores kærlighed til hinanden kommer, så visner vi som en plante, der ikke bliver vandet. Med andre ord: Vi dør, hvis vi ikke er der for hinanden i det daglige liv – i hverdagen, i alt det almindelige.
Vi dør, hvis vi kun er der for hinanden på de særlige dage og til de store begivenheder. Hvis vi ikke giver af os selv for den anden, i det daglige, så visner vi, hver især. Vi har set det, vi kender det, vi har hørt om det - børn og unge der visner, fordi der ikke har været nogen til at elske og vise dem sand kærlighed i det daglige. Vi visner, hvis vi ikke elskes ubetinget. Det er et gevaldigt modsvar til rejseselskabets slogan og al vor fokus på det særlige og det, der skiller sig ud. Og for mig at se, sker det netop for at åbne vore øjne for alt det helt almindelige, der fylder vort liv og vore dage. For det er jo løgn, at livet ikke er de dage, der passerer, men kun de dage, vi aldrig glemmer. Livet er da, om noget, alle de helt almindelige mandage og tirsdage og onsdage og torsdage, som vi bruger så mange timer og kræfter på at leve vort liv midt i. Læs videre på side 4...
3
...fortsat fra side 3 Ja, dybest set så er det alt det almindelige, der er Guds største gave til os. Det er ikke sikkert, vi kan huske den slags dage. Det kan godt være, at vi glemmer mange af dem i det lange løb. Men derfor er de alligevel vort liv. Og det er livet om at gøre, at vi er til stede og nærværende og levende i dem. Om så vi sidder helt alene i vor stue fra morgen til aften og ikke foretager
os nogen ting. Så er det også vort liv. Så er det også minutter og timer, som vi er levende til stede i. Om vi så ikke skal ”lave” noget som helst i sommerferien, så er det også et legalt og rigtigt levet liv. Jesus siger: ”Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Når han siger ”alle dage”, så mener han ”alle dage”. Både alle de dage, vi har glemt. Og alle de dage, vi aldrig glemmer. Vi må tro, han er sammen med os. På gode dage og på svære dage. Og på
alle de mandage og tirsdage, som bare passerer. Vi må leve vort liv i tillid til hans kærlighed. Hans tilgivelse. Vi må leve med håb og med tro. I glæde og i sorg og i alt det almindelige, som der Gud ske lov og tak er mest af i vort liv. Så, hvad jeg skal lave i min ferie? Ja, så lidt som muligt. Hvad med dig?
Sognepræst Sussie Foged
Spaghettigudstjeneste Tirsdag 7. juni kl. 17.00 i Sønderholm Kirke
Om den dag, det blev kirkens fødselsdag.
Traditionen tro er der
Pinsetur til Troldkirken! Pinsemorgen 12. juni kl. 7.00 ved Sønderholm Kirke
FDF Sønderholm-Frejlev FDF Sønderholm-Frejlev vokser stadig, og vi glæder os over, at så mange børn og unge i lokalområdet får mulighed for at opleve fællesskab, oplevelser, udfordringer, tro på Gud og mod på livet! Kredsen har netop været på sommerlejrweekend i Ryhøj, hvor temaet var ”Strandet på en øde ø”. Her måtte store som små hjælpe hinanden med at opbygge lejr i rafter, lave mad på bål, underholdning til lejrbål og løb med udfordringer. Lejren sluttede søndag med den fælles friluftsgudstjeneste og efterfølgende kirkekaffe i det fri og skattejagt. Nu er børn, unge og ledere varmet op, så vi er klar til den kæmpe oplevelse for livet, som det bliver at komme på Landslejr 2011 sammen med tusindvis af andre FDFere! Vi tyvstarter og tager af sted mod Sletten ved Julsø, Silkeborg, allerede dagen før lejren starter. Der er lagt op til, at man 4
skal komme sjovt til lejr, så vi laver en mini-prærievogn (som vi dog selv skal trække) og en kærre med raftekonstruktion, så alle kan se, at her kommer FDF Sønderholm-Frejlev! Vores område på landslejren hedder ”Utzon”, og det har givet inspiration til kredsens flotte ens bålkapper med logo, som også minder om, at her er en kreds med gang i.. Fra FDF Sønderholm-Frejlev deltager i alt 40 børn og voksne på landslejren d. 7.-15. juli., som er for FDF-ere fra og med 3. klasse. Landslejren afholdes hvert 5. år, og sidste gang var der kun 7 deltagere fra Sønderholm-Frejlev, så vi er glade for, at vi nu er blevet så mange og har så flot en opbakning, både fra børn og forældre, men også fra lokalsamfundet og de mange, der har støttet os økonomisk og med materialer. Tak for det! Vi ser frem til en fantastisk FDF-sommer og starter op igen med klassemøder i slutningen af august! Pia Jødal
Mød op og gå sammen op til den gamle gravdysse. Efter morgensang (og en lille én) ved Troldkirken, er der kaffe i sognegården, og kl. 9 er der gudstjeneste i Sønderholm Kirke.
Pinsedag
12. juni ved Frejlev Kirke Efter højmessen Pinsedag i Frejlev Kirke kl. 10.30 vil der blive budt på en forfriskning ude ved kirkegårdsskulpturen, og kirkens pigekor vil synge nogle af sommerens sange.
2. pinsedag Familiegudstjeneste
13. juni kl. 14.00 i Frejlev Kirke I gudstjenesten deltager minikonfirmanderne, som dermed afslutter deres forløb.
Sogneaften Sogneaften tirsdag 6. september kl. 19.30 i Sønderholm Sognegård Historier fra Danmark Søren Ryge Petersen De fleste kender Søren Ryge Petersen som en af de utallige TV-værter, der laver ting og sager og siger en hel masse på TV-skærmen. Det er ikke helt forkert, for han har lavet udsendelser i snart 30 år - mest om haver. Men, det er altså også blevet til andet end haver. I de senere år har man kunnet opleve et stigende antal udsendelser, der handler om mennesker. Ganske almindelige danskere, der har - eller er en god historie. Det kan være Bette Anna fra Randers eller Ostehandleren fra Skagen. Det er onkel Aage fra Amerika og Henning fra Haderslev. Det er Evald med hvidkålssuppen og Lis med dyrene. En perlerække af mennesker, der lukker op for deres liv og hverdag - på en sådan måde, at de fleste danskere bliver fascinerede og ikke kan lade være med at kigge med. Når Søren Ryge laver den slags fjernsyn, ligger der altid et større forarbejde med at finde menneskene og få dem til at fortælle. I sit foredrag vil han fortælle om netop dette: Hvordan fandt han frem til Hans med rågerne og Didde med nisserne? Hvordan fik han lavet to dages snak til en halv times fjernsyn? Og hvorfor er det egentlig så interessant at høre helt almindelige danskere fortælle om et helt almindeligt liv? For en ordens skyld: Anders og Julius vil ikke blive glemt. Der er plads til 120 tilhørere, og derfor bliver der en form for billettering til foredraget, så folk ikke kommer til at gå forgæves. Hold øje med Nibe Avis og kirkernes hjemmeside for nærmere information.
Samtale med en præst Du kan altid kontakte en af kirkens præster for en personlig samtale. Præsten har tavshedspligt. Samtalen kan foregå på præstens kontor, i hjemmet eller et helt tredje sted. Navn, adresse og telefonnummer finder du her i kirkebladet eller på vores hjemmeside.
Anonym sjælesorg Ønsker du helt anonym sjælesorg, kan du kontakte Skt. Nicolai-tjenesten på telefon 70 120 110. Alle de frivillige medarbejdere, der arbejder for Skt. Nicolai-tjenesten, har tavshedspligt, og flere af dem er præster. 5
Gospelworkshop Lørdag 17. september kl. 9.30 – 17.00 i Sønderholm Sognegård Vi gentager succesen: Gospelworkshop i Sønderholm Sognegård – for alle Igen i år får du en enestående mulighed for at deltage i et stort gospelkor dirigeret af gospelinstruktør, Lars Jochimsen. Frejlev og Sønderholm kirker inviterer til gospel workshop i Sønderholm Sognegård: Workshopkoret afslutter dagen med en lille koncert, hvor de viser resultatet af dagens arbejde. Alle interesserede er meget velkomne til at deltage. Gospel kræver ingen forhåndskundskaber, og gospelmusikken favner alle. Det er glæden ved at synge sammen med andre, der er det bærende i gospelsangen. Gospel har ikke noget at gøre med hvem, der synger bedst... Gospel handler om udtryk, indlevelse, energi, glæde, smerte - med andre ord: Gospel er SOUL musik. Lars Jochimsen er en meget anerkendt gospelinstruktør. I 2009 bevilligede Folkekirkens Udviklingsfond økonomisk støtte til Lars Jochimsen som Danmarks første gospelkonsulent. Efterfølgende har Lars Jochimsen lavet virkelig mange gospelworkshops rundt i de danske kirker. Han er korleder for Vocation og The Gospel City. Er fast underviser på de populære sommergospelkurser på Gerlev Idrætshøjskole og har spillet til utallige gospelfestivaler i ind- og udland. Han har som eneste dansker spillet klaver til workshopkorene på verdens største gospelfestival GMWA. Har indspillet gospelcd’er med danske og udenlandske gospelkor/sangere og har desuden været med til at indspille musikken til filmen om gospel ”Oh, happy day”. Lars Jochimsens undervisning bærer præg af et stort musikalsk overskud, humor og indlevelse. Tilmelding senest mandag d. 22. august til organist Margit Mühlbach 98 34 20 07 eller mail: margit@muehlbach.dk Pris: 75 kr., som bl.a. dækker mad og drikke på dagen. Optagelse sker efter ”Først til mølle” princippet. Der er plads til 45 deltagere, og i 2009 var alle pladser besat.
6
Mødekalender
Siden sidst
Sønderholm-Frejlev Pensionistforening
SØNDERHOLM SOGN
Onsdag 24. august
Frejlev Missionshus Nibevej 283 Ny formand: Henning Kristensen, Triatlonvej 24, 9230 Svenstrup J Tlf. 40 78 31 84 Onsdag 1. juni kl. 19.30 Pinsemøde ved sognepræst Herluf Christensen, Rørbæk
Heldagstur til Bangsbomuseet, Frederikshavn Vi spiser middag på ”Møllehuset”, der med sine 250 år er en af Frederikshavns ældste bygninger. Vi går så på museum, hvor man i søfartsafdelingen kan se det unikke Ellingåskib fra 1163, skibsmodeller og motorer samt marinarkæologi. Ladegårdens nordlænge rummer Det Jyske Modstandsmuseum.
Onsdag 15. juni kl. 19.30 Møde ved ungdomskonsulent Brian Thisgaard Olesen, Aalborg Onsdag 22. juni kl. 19.00 Aftentur Søndag 14. august Samfundsudflugt Onsdag 24. august kl. 19.30 Møde ved missionær Mogens Aaen, Strandby
Dåb: Andreas Rodkjær Roskjær Frederikke Imer Fich Rasmus Grønberg Markussen Mille Mai Cederholm Sørensen Dødsfald: Dion Konrad Jørgensen Jens Peter Strauss Martin Mark Gudrun Marie Buus
FREJLEV SOGN Dåb: Jakob Hvilshøj Madsen Jacob Norre Kristensen Felix Johansen Gravengaard Sarah Rosqvist Dige Dødsfald: Ove Christiansen Ella Margrethe Hansen Alfred Nielsen Laue Meldgaard Jepsen Jens Christian Rask
Aktiv Livshjælp Hovedbygningens tre fløje rummer byog lokalhistorie samt almue- og klunkestue, empiresal og riddersalen. Kaffen drikkes også i ”Møllehuset”. Afgang fra Sønderholm Sognegård kl. 9.50 og fra ”Kastanjegården” kl. 10.00 Pris: 200,00 kr. Tilmelding til kasserer Kaj Christensen på tlf. 98 17 29 81, senest kl.18 den 15. august.
Aflastnings- og vågekonetjenesten i Aalborg søger frivillige til: - At være hos den langvarige syge, mens den pårørende holder fri - At sidde hos døende Har du overskud og lyst til at gøre en forskel, så kontakt Erna Nielsen på tlf. 22 18 20 00 Du kan også læse mere på hjemmesiden: www.ansgarskirken.dk eller på www.menighedsplejer.dk
Bibelkredsen Onsdag 8. juni hos Åse og Henning Klitgård, Nibevej 146, Drastrup Onsdag 17. august hos Ellen og Erik Bach, Skelagervej 105, 1.th, Skalborg 7
Gudstjenester
Sønderholm
Juni - Juli - August 2011
Frejlev
29. maj 5.s.e. påske 14.00 JSA 14.00 JSA Friluftsgudstjeneste ved Ryhøj Friluftsgudstjeneste ved Ryhøj 2. juni Kr. Himmelfartsdag - 10.30 JSA 5. juni 6.s.e. påske 14.00 S 9.00 S 7. juni Tirsdag 17.00 SF - Spaghettigudstjeneste 12. juni Pinsedag 9.00 SF 10.30 SF Pinsevandring til Troldkirken kl. 7.00 Efterfølgende er der forfriskning
- se inde i bladet
og underholdning v. pigekoret
Nørholm - 10.30 S 10.30 S Friluftsgudstjeneste samt frokost ved fattighuset
13. juni Anden pinsedag - 14.00 SF Fam.gudstj. m. afsl. af minikonf. 19. juni Trinitatis søndag 10.30 JSA 9.00 JSA 14.00 JSA 26. juni 1.s.e. trinitatis - 9.00 S 10.30 S 3. juli 2.s.e. trinitatis 9.00 ASB - 10. juli 3.s.e. trinitatis - 10.30 SF 10.30 S 17. juli 4.s.e. trinitatis 10.30 SF - 10.30 S 24. juli 5.s.e. trinitatis - 9.00 S 10.30 S 31. juli 6.s.e. trinitatis 10.30 JSA - - 7. aug. 7.s.e. trinitatis - 10.30 JSA 14. aug. 8.s.e. trinitatis 10.30 JSA - 9.00 IF 21. aug. 9.s.e. trinitatis 9.00 SF 10.30 SF 10.30 S 28. aug. 10.s.e. trinitatis - 9.00 SF 10.30 S 4. sept. 11.s.e. trinitatis 10.30 JSA 9.00 JSA 10.30 S Forkortelser: SF = Sussie Nygaard Foged; JSA = Jørn Skøtt Andersen; S = Ib Skotte Henriksen; IF = Inge Frandsen; ASB = Anna Sofie Bielefeldt. Sognepræst i Nørholm: Ib Skotte Henriksen, Nørholm Præstegård, Nørholm Bygade 46, 9240 Nibe, tlf. 98 34 12 07. Træffetid kl. 12-13, undtagen fredag. Kirkebil: Både til gudstjenester og til møder for ældre kan der bestilles kirkebil. Ring til kirkekontoret i Kirkecentret,
torsdag kl. 9-12, tlf. 98 34 13 06. Man kan også selv ringe til Aalborg Taxa, tlf. 98 10 10 10, og ved bestillingen oplyse, at det drejer sig om kirkebilskørsel. HUSK at aftale hjemkørsel samtidigt!
Stof til næste kirkeblad: Afleveres/sendes til Hanna Kristensen, Højvangen 7A, 9240 Nibe (e-mail: kirkevaergen@soenderholm-kirke.dk) senest den 14. juni. Dette blad er redigeret af Jørn Skøtt Andersen og Hanna Kristensen. NIBE AVIS GRAFISK · TLF. 98 35 11 45