Ny Maglemølle Visionsplan for en nedlagt papirfabrik
Nicholas William Theodore Duxbury Ransome KADK Afdeling 1, Byplanlægning Vejleder: Morten Kjer Jeppesen Forår 2014
2
3
Jernbane og vildnis ved Ny Maglemølle (2010) 4
“Men problemet er kun halvt løst. Der er ikke dækket noget af det kunstneriske behov til miljøet [...] Mennesket skal have mulighed for at fantasere, ellers lever det ikke. Der skal i omgivelserne være støttepunkter for menneskets fantasi.”1
Asger Jorn
1 Gaardmand, A. (1991). Plan og metode: Om den rationalistiske planlægnings nedtur og om morgendagens metode. København: Arkitektens Forlag.
5
Styrtgodsbunker med siloer i baggrunden nÌr indgangen til Ny Maglemølle (2014) 6
Indhold Indledning Forord Hensigt
9 11 13
Samfundsmæssig kontekst Udkanter og fremtidsvisioner Provinsbyer og industrihavne
15 17 19
Byen og oplandet Næstved som købstad Næstved som industriby Landskab og rekreation Infrastruktur og forbindelser Knudepunkter og byudvikling
21 23 25 27 29 31
Stedet Ny Maglemølle Ny Maglemølles historie Ny Maglemølles bygningsmasse Maglemølle Erhvervspark Industrihavnens kulturarv
33 37 39 41 43 45
Opgaven Metode Vision Infrastruktur Landskab Bygninger Organisering Vejledende aflevering
49 51 53 55 57 59 61 63
Bilag CV Studieforløb
65 66 67
7
8
Indledning
9
Hovedkomplekset med kraner og rørføringer ved Ny Maglemølle (2010) 10
Forord Danmark er et land i forandring. Befolkningen og samfundsvigtige funktioner koncentreres i stadigt større og færre enheder, visse erhverv forsvinder, mens nye produktionsformer opstår. En pågående stoleleg, hvor visse områder sakker bagud, mens andre oplever vækst.
ikke har sat i spil, Ny Maglemølle, som i følge Kulturarvstyrelsen rummer et stort potentiale:
I denne opgave tager jeg fat på en problematik, som mange mellemstore danske byer oplever for tiden. Udfordringen med at skabe vækst - eller i visse tilfælde blot at undgå tilbagegang.
Programmets disposition
Konkurrencen byerne imellem er hård. Der kæmpes om nye supersygehuse og uddannelsesinstitutioner, mens kulturhuse og prestigeprojekter opføres for at tiltrække opmærksomhed og skabe identitet. I denne kontekst er Næstved et oplagt valg at se nærmere på. Byen er den største på Sydsjælland, Lolland og Falster, et anseeligt regionalt centrum, men forekommer anonym og kæmper med stagnerende befolkningsvækst og tomme butikslokaler i det gamle bycenter. Byen har dog et aktiv, det endnu
”Her [: ved Ny Maglemølle] er en unik mulighed for at styrke byens identitet ved at bruge kulturarv som et aktiv i den fremtidige udvikling af kommunen,”1
Projektets samfundsmæssige rammer og omgivelser slås fast som det første med bevæggrunde for opgavens relevans. Herefter føres læseren gennem analyser og historiske oplysnigner i to skalaer: Næstved og Maglemølle. Slutteligt præsenteres mine første overvejelser omkring områdets problematikker, og hvordan jeg søger at løse dem i min opgave.
1 Michael Lauenborg, chef for enheden for fysisk planlægning i Kulturarvsstyrelsen. http://www.kulturstyrelsen.dk/nyheder/nyhedsarkiv-kulturarvs-styrelsen/singlevisning/artikel/ havnekran_i_naestved_bevares/ (hentet 12/01/14)
11
Grusbunker pü oplagspladsen foran Kraftcentralen i Ny Maglemølle (2010) 12
Hensigt Hensigten med opgaven er at udfærdige en visionsplan for en omdannelse af et tidligere fabriksareal og industrihavn i Næstved. Området, der tidligere har huset Danmarks største papirfabrik, Ny Maglemølle, dækker et areal på 30 ha, mens selve fabriksområdet dækker 90.000 m2 og inkluderer 60.000 m2 etagemeter fordelt på 79 bygninger.1 Visionsplanen kvalificeres af analyser af og strategier for et større opgaveområde, der dækker Næstveds bebyggede område (1970 ha) og omgivelser. Den grundlæggende præmis for opgaven er en opfattelse af havnelandskabet som et samlet kulturmiljø med særlige kvaliteter og særpræg, der kan udnyttes og omdannes til nye formål, der afspejler vores nutidige behov.
1 Næstved Kommune (2013) Maglemølle. http://www.naestved.dk/Erhverv/tilbudtilerhvervslivet/Projekter/Maglemoelle.aspx (hentet 12/01/14)
13
14
SamfundsmĂŚssig kontekst
15
Femern BĂŚlt forbindelsens knudepunkter
Dansk Erhvervs Kommuneindeks 2012. Mørkest er de dürligst stillede kommuner. 16
Udkanter og fremtidsvisioner “ [...] billede[t] af [en] befolkningsudvikling, hvor vi flytter fra land til by og fra mindre byer til de store byer [...] er forældet, forandringerne er allerede ved at gå i en anden retning. Befolkningen er begyndt at flytte fra hovedstadsområdet til det vestlige og sydlige Sjælland.”1
Halvdelen af Næstved Kommunes 81.163 borgere bor i hovedbyen Næstved, der er Danmarks 15. største. I løbet af de kommende år forudser Danmarks Statistik, at kommunen vil opleve et begrænset befolkningsfald på 2% frem til 2040, mens selve Næstved by vil opleve svag vækst. Kommunens egne analyser forudser dog en stigning på 2% frem mod 2022, såfremt at boligudbygningsplanerne følges til dørs2. Befolkningsprognoser er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed. Derfor noterer jeg mig, at disse analyser har fundet sted, men ser ikke nogen uanfægtelig 1 Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker (2008) Det nye Danmarkskort: Vinderområder og kulturkamp i tiden efter krisen. http:// www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=256 (hentet 06/01/14) 2 Næstved Kommune (2013) Befolkningsprognose for Næstved Kommune 2013-2020. http://www.naestved.dk/Kommunen/TalFakta/ Befolkningsprognose.aspx (hentet 12/01/14)
sandhed i deres forudsigelser. Ser man på Dansk Erhvervs kommuneindeks, ligger Næstved Kommune i 3. dårligste kvartil, men betegnes dog ikke som decideret udkantsområde. Kommunen har derfor en række problemer, den må tage hånd om, ift. arbejdsløshed, social understøttelse, uddannelse, aldring med videre. Hvorvidt fysisk planlægning kan hjælpe på dette er uvist, men en målrettet indsats for at skabe gode fysiske rammer for borgerne kan forhåbentlig gøre byen mere attraktiv både udadtil og indadtil. At Femern Bælt forbindelsen etableres vil betyde, at Næstved ligger som et af stoppene på banen fra Hamborg til København. På trods af Sund/Bælts optimisme vil afsmitningseffekten nok være begrænset, bla. fordi Næstved er dårligt forbundet til E47. ”Projektet vil ændre samfundene omkring forbindelsen - både lokalt og regionalt på Sydsjælland, Lolland, Falster og i Østholsten [...]3 3 Femern - Sund/Bælt (2011) Den faste forbindelse over Femern Bælt: Projekt og Region. http://www.femern.dk/material-folder/documents/2011-publikationer/projekt-og-region (hentet 10/01/14)
17
Aalborg
Randers
Viborg
Holstebro Silkeborg Herning
Århus Helsingør Hillerød Taastrup Roskilde
Horsens Vejle Esbjerg
Fredericia
Kolding
Storkøbenhavn Køge
Slagelse
Odense
Hørsholm
Næstved
18 danske byer med 30.000 - 70.000 indbyggere (hovedstadsområdet undtaget)
Skagen Hirtshals Frederikshavn
Aalborg Løgstør Nykøbing Mors Mariager
Hobro Struer
Randers
Grenå Århus
Hvide Sande
Helsingør
Frederiksværk Horsens
Esbjerg
Vejle Fredericia Kolding
Holbæk
Kalundborg Asnæsværket Odense Nyborg
Svendborg Aabenraa Sønderborg
Korsør Næstved
København
Faxe Ladeplads
Rudkøbing
Marstal
Nakskov
Bandholm Nykøbing Falster
Industrihavne med væsentlige kulturbevaringsværdier iflg. Industrisamfundets Havne 1840-1970 18
Provinsbyer og industrihavne Næstved ligger cirka i midten af feltet af store provinsbyer i Danmark med indbyggertal fra cirka 30.000 til 70.000 indbyggere. Størstedelen af disse byer vil opleve en vækst de kommende år, men væksten er betinget af evnen til at skabe muligheder for job og uddannelse, gode varierede boligformer og et rigt kulturliv. Derfor må byerne hver især skabe sig en plads i det samlede Danmarksbillede ved at differentiere sig for at kunne tiltrække nye borgere og virksomheder. I forhold til denne problemstilling er det relevant at se på de iboende potentialer, der ligger i byernes historiske ophav, hvilket ofte udgøres af enorme industrielle anlæg, der i mange byer allerede er funktionstømte eller er på vej til at blive det. Mange gamle købstæder ligger nær vandet og har derfor industrielle havneanlæg, der rummer stort potentiale for byernes fremtid, hvis de udvikles med omhu. ”Langs havnefronter verden over er der derfor gennemført omdannelser af tidligere industri- og pakhusområder. Det sker også i Danmark, hvorved der frigives attraktive og cen-
tralt beliggende byområder til nye formål. Det er i flere tilfælde første gang siden middelalderen, hvor byerne blev anlagt, at så store områder i eller nær bykernerne bliver åbnet op. Det udfordrer og forpligter.”1
Flere steder i Danmark er denne udvikling allerede i gang, tydeligst i København og Århus, men resultatet af disse omdannelser er ikke altid faldet lige heldigt ud. Visse steder har saneringer betydet, at stedets historik og identitet udvandes eller forsvinder. Andre steder er rigmandsghettoer opstået med luksusboliger og ”adgang forbudt”-skilte. Det er hverken ønskværdigt eller hensigtsmæssigt, at alle industrihavne omdannes til museer, men samtidig forløser sanering ikke det potentiale for et spændende og varieret fysisk miljø, som områderne besidder. Derfor ligger løsningen sandsynligvis et sted imellem; en balancegang mellem gammelt og nyt, statisk og dynamisk.
1 Kulturarvsstyrelsen (2008) Brug havnen - Industrihavnens kulturarv. Vojens: P.J. Schmidt
19
20
Byen og oplandet
21
22
400-500
Næstveds tidligste rødder
1135
Byen grundlægges officielt. Danmarks første vandmølle, Magle Mølle, etableres
1140
Byen får købstadsstatus
1259
Slaget ved Næstved mellem fyrst Jarimar af Rügen og Margrethe Sprænghest
1274
Byen har nu byråd og byret
14. årh.
Holstenerne kontrollerer byen i en periode
1345
Valdemar Atterdag indtager fæstningsbanken Husvolden
15. årh.
Byen bliver igen kongelig købstad
15.-16. årh.
Byen oplever fremgangstid. Adelige og købmænd bygger fine, grundmurede huse
17. årh.
Svenskekrigene og Susåhavnens tilsanding sætter udviklingen i stå
1769
Byens indbyggertal: 1300
1812
Danneskiold-Samsøe anlægger en kanal fra Tystrup Sø ud gennem Næstved
1825
Holmegaard Glasværk nord for byen etableres
1840
Byens indbyggertal: 2271
1849
Byens grænser åbnes efter Grundlovens vedtagelse
1862
Byens gasværk opføres
1870
Jernbanen fra Vordingborg til Køge når byen
1875
Maglemølle papirfabrik etableres
1892
Jernbaneforbindelse til Slagelse etableres
1900
Jernbaneforbindelse til Præstø etableres
1924
Jernbaneforbindelse til Ringsted etableres
1938
Ny Maglemølle papirfabrik og den ny industrihavn står færdigt
1960’erne
Saneringer af historiske bygninger. Næstved Centralsygehus opføres
1989
Næstved Storenter åbner
1992
Bonbon-land etableres vest for Næstved. Papirproduktion på Ny Maglemølle ophører
2001
En del af Susåen i centrum blotlægges igen
2012
Afsværtningsanlægget på Ny Maglemølle ophører sin drift
Næstved som købstad Næstved regnes for at være en af de ældste byer i landet og var en af de største tilbage i middelalderen. Byens rødder rækker tilbage til 4-500 e.v.t. under yngre jernalder, hvor byens navn også finder sin oprindelse. Navnet Næstved rummer to dele, et ”næs” og et ”tved”. Tved betyder rydning i skoven, mens næs kendes endnu som betegnelse for en lille halvø. Navnet som helhed betyder formegentlig ”rydningen bag næssene”, da man som sejlende skulle passere en række næs inden indsejlingen ad Susåen. I den tidlige middelalder (1135) var Næstved vokset ud over begge sider af Susåen, og bydelene på hver side havde fået navnene Store Næstved og Lille Næstved. En stor del af ejendommene og indtægterne fra byen var nu overgået til et nyt klostersamfund af benediktinerordenen, Skt. Peders kloster eller Skovkloster. Op gennem middelalderen voksede Næstved til at være en af Sjællands rigeste handelsbyer på grund af byens fordelagtige beliggenhed ift. indskibning af tyske købmandsvarer fra hansestæderne mod syd. Byen fik eget byråd, byret, endnu to klostre, og
et rådhus. I 1200-årene var Næstveds skatteydelse nummer to på Sjælland, kun overgået af stiftsbyen Roskilde. I løbet af 1400-tallet overgik magten over Store Næstved til kongen, og byen blev kongelig købstad. I den kommende tid op gennem 1500-tallet fortsatte byens succces, og adelige og rige købmænd byggede fine grundmurede huse og adskillige bindingsværksgårde. Det 17. og 18. århundrede var præget af nedgangstid for byen. Krigene mod svenskerne og tilsandingen af Susåhavnen satte udviklingen i stå, og i denne periode var det primært militærets tilstedeværelse, der holdt gang i byen. Eksempelvis blev mange bindingsværksgårde reduceret fra to til én etage.
23
Næstved 1842 - 1899 / Gl. Maglemølle ligger ved Suså nordvest for centrum
Næstved 1953 - 1975 / Ny Maglemølle ligger ved kanalen sydvest for centrum 24
Næstved som industriby Nyt liv blev pustet i byen i 1812, da Danneskiold-Samsøe anlagde en kanal fra Tystrup Sø ud gennem Næstved for at kunne udskibe brænde til København fra de midtsjællandske skove. Ikke mange år senere kom en ny infrastruktur til at forandre byen dramatisk. Jernbanen til Vordingborg åbnedes i 1870, og nye muligheder for godstransport og industriel udvikling opstod. Byens gasværk stod klar i 1862, og i 1875 bliver papirfabrikken Magle Mølle anlagt, som skulle udgøre byens hovedindustri i mere end 100 år. Fra midten af 1850’erne rummede byen mange forskellige industrielle foretagender såsom jernstøberier, klædefabrikker, tobaksfabrikker og Kählers keramikfabrik. I 1930’erne blev Ny Magle Mølle anlagt, og havnen blev samtidigt udbygget og moderniseret til at kunne håndtere industrialismens nye krav.1,2 I efterkrigsårene har Næstved været igennem i kraftig udvikling, og siden 1955 er byen vokset med cir1 Smith, O. (1935) Næstved 1135-1935. København: C.A. Reitzel 2 Nielsen, R (1925) Næstved Købstads Historie. Næstved: N. P. Christensens Bogtrykkeri
ka 22900 borgere. For at huse alle disse borgere er byen ekspanderet kraftigt i alle retninger ud fra det gamle centrum. Mange tidligere landbrugsarealer er blevet udstykket til primært parcelhuse og industri. Udviklingen er gået hurtigst nord for byen i de seneste 15 år, blandt andet blev en ny skole og institution planlagt. Dog stak finanskrisen en kæp i hjulet på denne storstilede udvidelse, og meget af udviklingen er aldrig nået videre end tegnebrættet. Af kommende udviklingsprojekter i Næstved kan nævnes det store nye campusområde, der lægger sig rundt om stationen, hvor Erhvervsakademi Sjælland, University College Sjælland, VUC Storstrømmen, RUC, SDU, DTU og en række ungdomsuddannelser samlokaliseres fra 2018. Næstved Arena er et andet storstilet projekt, der ønsker at kombinere op mod 1500 boliger med arenafunktioner, men for tiden er projektet sat i bero. Arenaen opføres i stedet ved siden af Næstved Hallerne.
25
Bebyggelse Skov og plantage Skovrejsningsområde Vådområde Sø / vandløb Jordbrugsområde
Holmegaards Mose Bevaringsværdigt landskab
Fensmark Skov
2,5 m koter
Dyrehave Stenskov
Suså
Bøssevænge
Kohave Friheden Klosterskov
Rådmandshave
Kalby Ris
Fredskov
Saltø Skov
Fruens Plantage
Fladså Banker
Gavnø Slot Rettestrup Plantage Sofielyst Lønned Skov Basnæs Plantage Vejlø Skov Basnæs Skov
26
Marbjerg Skov
Landskab og rekreation Landskabet omkring Næstved er ligesom det meste af landet formet af sidste istid. Omringet af morænelandskabet udgår en tunnelisdal fra Glumsø-Fuglebjerg i nord, der deler sig i to og mødes igen omkring Fensmark nord for Næstved. Det er i dette spor, at Suså løber, og hvor åen bøjer af mod havet og møder Næstved by, rejser Mogenstrup Ås sig pludseligt ud af landskabet, 45m høj. Da den mesteldels består af grus og sand, er meget af den fjernet og solgt. Dette landskab anses nu for bevaringsværdigt. Mod nordøst ved Fensmark hæver landskabet sig til 70m og synker igen ved Holmegaard mose, en af Danmarks største højmoser. Øst for Næstved rejser tærrenet sig jævnt mod det Sydsjællandske Højdedrag. Dobbeltkysten ved Karrebæksminde omkring Enø og Gavnø er et helt særligt område for plante- og dyreliv pga. farvandets beskyttede forhold, og i samspil med højdedragene omkring fjordene opstår et kuperet og spændende terræn med stor variation.1
En af de vigtigste rekreative områder omkring Næstved er Suså, der er Sjællands største vandløb. Åen rummer et rigt plante- og dyreliv, men de udrettede sving og den store udledning af næringsstoffer fra landbruget hindrer optimale forhold for naturen. Åen er dog meget populær for kajakroere, og mere en 25.000 anlås at bruge den hvert år.2 Næstved Kommune har stor fokus på skovrejsninger, og har fra 2008-2014 plantet 6 nye statsskove til glæde for borgerne. De ligger alle som del af den grønne ring, en strategi der sikrer nemt tilgængelige skovområder hele vejen omkring Næstved. Der findes også i forvejen en række skove, moser og andre rekreative arealer i området, her i blandt Holmegaards Mose, Gavnø Slot, Kalby Ris, Friheden mm. Naturligvis giver nærheden til vand også gode muligheder for rekreation, og der ligger flere lystbådehavne omkring fjordene, den nærmeste til højmastede både for enden af Ydernæs ved kraftvarmeværket.
1 H. Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse. http://www.hettel. dk/lib/exe/fetch.php?media=pdf:moen_geomorfologi.pdf (hentet 23/01/14)
2 Ringsted Kommune: http://ringsted. dk/Borger/Miljoe/Vandloeb/SejladsPaaSusaaen. aspx (hentet 23/01/14)
27
Lokalvej, primær
Rute 14 mod Ringsted / E20
Lokalvej, sekundær Lokalvej, tertiær Hovedsti Grøn forbindelse Jernbane
Jernbane mod Ringsted
Jernbane, nedlagt Planlagt vej
Rute 239 mod Sorø Sjællandsleden Næstved - Slagelse Jernbane mod Ringsted Rute 22 mod Slagelse / E20
Planlagt Omfartsvej Nord Rute 54 mod Rønnede / E47
Nedlagt jernbane til Slagelse
Jernbane mod Køge Næstved Nord station
Næstved Station nyanlagt Omfartsvej Øst
Rute 265 mod Karrebæksminde / Skælskør
Rute 265 mod Præstø / E47 planlagt Omfartsvej Syd
Lagunestien Bisserup - Næstved Jernbane mod Nykøbing F.
Sjællandsleden Næstved - Vordingborg
Rute 22 mod Vordingborg
28
Infrastruktur og forbindelser Næstved er et af de vigtigste infrastrukturelle knudepunkter på Sydsjælland, men til trods for dette løber motorvejene E20 og E47 et godt stykke uden om byen. Dog forbinder hovedvejnettet radialt ud til alle de større byer i nærheden: Skælskør, Slagelse, Ringsted, Rønnede og Vordingborg. Derfor har det også længe været et ønske at anlægge en omfartsvej for at skåne bymidten for den omfattende gennemkørende trafik. Første etape mod øst er allerede åbnet, og yderligere to delstrækninger er planlagt nord og syd om byen. Dette skulle især aflaste den meget trafikerede Havnegade, der løber langs den historiske by i Susåløbet og er et stærkt opdelende element i byen. Et omfattende netværk af mindre veje, ofte i karakteristiske vifteformer skabt af fordums tiders stjerneudstykning, forbinder mellem landsbyerne i oplandet. Stisystemer er der en hel del af, især inden for Næstveds bygrænse. Dette skyldes, at størstedelen af boligområderne er udbygget efter 2. verdenskrig, hvor opmærksomheden på trafikseparering var stor. Kommer man uden for Næstved,
er der ikke mange rekreative stier, men kommunen ønsker fremadrettet at sætte ind på dette område. Senest er det gamle jernbanespor til Slagelse blevet omlagt til ”Fodsporet”, en vandrerute. Der ud over findes også Bisserup-Næstved-ruten, der løber langs vandet forbi Karrebæksminde og videre. I et større perspektiv findes også en del af Sjællandsleden, der løber fra nord gennem Herlufsholm og bymidten og videre mod Gavnø Slot og Vordingborg. Til trods for Slagelsebanens lukning er Næstved stadig et infrastrukturelt knudepunkt hvad togdrift angår, da der både findes forbindelser nord-syd til Ringsted/ Nykøbing og nordøst til Køge. Køge-Næstvedbanen skal elektrificeres senest 2018, således at kapaciteten mod syd og denne kommende Femern-forbindelse sammen med den ny Ringstedbane forøges. Af busser kan nævnes R-bus-forbindelserne til Slagelse, Faxe Ladeplads og Præstø, der kobler området sammen uden om jernbanerne. En del lokalbusser får også fat i de mindre byer og landsbyer, men alle på nær én kører kun en gang i timen.
29
Tybjerg Bykerne Høj bebyggelse Lav bebyggelse
Herlufmagle
Industri Kommende byområder Hovedcenter Udviklingscenter
Gelsted
Lokalcentre Støttepunkter
Fensmark
Hyllinge
Holme-Olstrup Holsted Næstved Storcenter / Megacenter Ny Holsted Vallensved
Herlufsholm
Næstved Centrum
Maglemølle Erhvervsområde
Ydernæs Industriområde
Appenæs Ydernæs Industriområde
Mogenstrup Karrebæksminde
Enø By
Lov
Hammer
30
Knudepunkter og byudvikling De større bebyggelser omkring Næstved udgøres mod nord/nordøst af Gelsted (1261 indb.), Herlufmagle (1313 indb.), Fensmark (4961 indb.), Holme-Olstrup (1200 indb.) og Holsted, hvoraf sidstnævnte er vokset sammen med Næstved. Fensmark voksede oprindeligt op omkring det nu lukkede Holmegaard Glasværk, mens stationsbyen Holme-Olstrup kendes for forlystelsesparken BonBon-land. Mod syd langs vejen til Præstø finder man Mogenstrup (1850 indb.), der har givet sit navn til den karakteristiske ås her. Ved kysten ligger Karrebæksminde (1694 indb.) og det lille samfund Enø By (272 indb.). Havnen her var Næstveds ladeplads indtil 1938, men kendes nu mest for sine sommerhuse og ferieområder.1 Ser man på, detailhandelsfordelingen, bliver det klart, at Næstveds handelscentrum ikke længere ligger i bymidten. Siden Næstved Storcenter blev etableret i 1989, er en del af handlen, og især virksomheder, der kræver lokaler i big-box 1 DK Statistik (2014) http://www. statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define. asp?MainTable=BEF44 (hentet 24/01/14)
formatet, rykket ud til området omkring Næstved Nord station. De mange tomme erhvervslejemål i bymidten vidner også om denne omstrukturering. Hvad udviklingsplaner for området angår, har Næstved Kommune kridtet banen op med Kommuneplan 2013-25, der nedfælder 16 retninglinier for fremtidig arealudlæg. Alle udlæg skal ske i definerede centerbyer (markeret med cirkel) eller i tilknytning til Næstved by. Nye områder skal gerne placeres med hensyn til muligheder for kollektiv trafikbetjening, hvilket i denne del af kommunen kun er muligt i Ny Holsted, Holme-Olstrup og Næstved.2 Af stor vigtighed for byen bliver det nye campusområde nær stationen, som samler en hel række eksisterende og nye uddannelser på ét sted. Det storstilede Arenaprojekt med tilhørende boligområde, som var planlagt på bar mark syd for Næstved Nord station, bliver foreløbigt ikke til noget, og Arenaen bliver opført ved Næstved Hallerne i stedet 2 Næstved Kommuneplan 2013-25 (2013) http://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/KommuneLokalplaner/Kommuneplan2013 (hentet 24/01/14)
31
32
Stedet
33
Lille Næstved
Børnehaven Digterhuset
Daginstitutionen Lindegården
Børne
Ny Maglemøl
Marskgårdcentret plejehjem
Børnehuset Spiloppen Lille Næstved Skole / SFO
Luftfoto med 100x100m net. 1:10.000 34
Børnehaven Lagunen
Skole / SFO Næstved Museum Børnehaven Frit16
bibliotek
Kommunal administration
Grønnegades Kaserne kulturcenter
Næstved Station Axeltorv
Sct. Peders Kirke Næstved Museum
Børnehaven Tryllefløjten
Sct. Mortens Kirke Næstved Rådhus
Havnegade Munkebocentret plejeboliger BioCity Næstved
Næstved Automobilmuseum turistinformation Næstved Bryghus
Næstved Ungdomsskole Vor Frue Kirke
ehaven Møllen
Gallemarken
Næstved Multiarena
lle
Næstved Hallerne
Dyrskuepladsen
Næstved Gymnasium & HF
35
Langs hovedbygningerne og under kranerne ved Ny Maglemølle (2014) 36
Ny Maglemølle Går man fra stationen gennem den gamle by og videre ud mod vandet, møder man Havnegade der, hvor åen engang løb. Vover man sig videre, skifter bebyggelsen drastisk karakter. Middelalderbyens kringlede forløb og småhuse erstattes af industriens rationalitet og enormitet. Store bygninger, store veje, store maskiner. Den kontante afvisning af den menneskelige skala er både fremmedgørende og fascinerende. De høje trådhegn bevidner, at denne inderste del af havnen endnu er i brug. Lagerhaller, store bunker styrtgods, kranbaner og siloer fortæller historien om mange års industriel aktivitet. Efter 500m trådhegn åbner et nyt landskab sig. Et enormt anlæg med bygninger, skorstene, slisker, kraner og grusbunker kommer til syne og står som forladt med en rusten charme og spirende pionérskov omkring sig. På nær de mindre administrationsbygninger i den nordlige ende af området er alt af en enorm skala. Fem kæmpe kranbaner står vinkelret ud mod vandet og våger over havnen, grusbunkerne og hvad der ellers er strøet over
oplagspladsen, mens hovedkomplekset af utallige sammenbyggede haller knejser som en befæstet borg i midten. Materialerne er rå. Stål og beton ses over alt, mens de ældre fabriksbygninger træder frem med deres rødstensmurede facader. De stivnede kraner og forladte bygninger står som melankolske referencer til stedets tidligere funktion og aktivitet. Visse steder er naturen begyndt at generobre området, og et nyt landskab opstår i feltet mellem natur og bebygget. Baneterrænet mod sydvest, der i sin slyngende bevægelse omkranser hele anlægget, står øde hen med bevoksning mellem svellerne og omkranset af tæt, ung birkeskov. Fabrikken forsvinder af syne, og man glemmer, hvor man er. Ikke langt herfra står store åbne tanke, gådefulde rørledninger og gamle skure med løse sinusplader, der hyler let i vinden. I ny og næ passerer en lastbil, men ellers er lydbilledet tomt. Alt i alt et fantastisk industrielt eventyrland, hvor nye overraskelser ligger om hvert hjørne og bag hver bunke.
37
Ny Maglemølle i sin første udforming (c) Dansk Bygningsarv
Ny Maglemølle og Susåen fra før 1970 (c) Næstved Museum 38
Ny Maglemølles historie I 1135 bliver Danmarks første vandmølle etableret nær Næstved på Susåen. Den fik navnet Magle Mølle og var formentlig Danmarks største vandmølle op gennem 1600-tallet. Værket fungerede stadig op til det 19. århundrede, hvor den forfaldne møllegård blev opkøbt af et konsortium bestående af bl.a. Gyldendal. Gården nedrives og erstattes i 1875 af Maglemølle Papirfabrik, der indlemmes i De Forenede Papirfabrikker A/S i 1889. Fabrikken nedbrænder i 1894, men genopbygges hurtigt. I 1909 beskæftige fabrikken op mod 350 medarbejdere og stod for mere end halvdelen af den danske papirproduktion. I 1923-1933 blev et byggeri af en ny papirfabrik, Ny Maglemølle, samt en privat industrihavn syd for bycentret planlagt i samarbejde mellem De Forenede Papirfabrikker og bystyret. I 1935 blev anlægsarbejdet påbegyndt, og tre år senere i 1938 kunne fabrikken indvies. Ny Maglemølle blev tegnet af arkitekt Knud Henningsen (18811941), der udformede et rationelt fabriksanlæg med vægt på lys og
luft. Fabriksområdet fik samtidig tilføjet nye fabriksafsnit og kontorbygninger. I det ny anlæg blev råvarerne indskibet til kajen og efter endt forarbejdning sendt videre via godssporene til Næstved Station. I 1971 blev Gamle Maglemølle nedlagt som papirfabrik, men levede dog videre som træsliberi. Gamle Maglemølle bliver dog nedrevet i 1981 for at gøre plads til administrationsbygninger til Næstved Kommune. Op gennem 80’erne satses i højere grad på genbrugspapir, og et nyt anlæg planlægges, men da den svenske koncern Stora Papyrus AB overtager fabrikken i 1990, er de ikke interesserede i at producere genbrugspapir her. To år senere nedlægges papirproduktionen helt, og kun Maglemølles afsværtningsanlæg fortsætter driften som leverandør til Dalum Papirfabrik i Odense. Ti år senere er det hele slut: både Dalum og Maglemølle lukker helt. Næstveds industrielle eventyr når sin ende.1
1 Næstved Museum. http://historiskatlas.dk/Maglemølle_(7241). Hentet (05/01/14)
39
1936 - 1938 1949 - 1950 1959 - 1966 1970’erne nyere tid
funktionærbolig
transformatorstation portnerbygning / garage
værkstedslager
lagerbygning arklager
folkerum
toiletrullelokale arklager / paksal toiletrullesal
magasin kontorbygning maskinværksted toiletter
kraftcentral grube for kultransporter kranbro
værkstedsbygning kontor/tegnestue kranbro valsesliberi vandfilterbygning kobbersmed / blikkenslager
servietfremstilling sortersal rullelager
kaolinkran papirmaskine 13 klippesal udskudshus harpiks / kaolinlager arkpapirlager lagerbygning rullesal lagerlokale hollænderi laboratorie / kontorer overdækning rullelager havnekontor folkerum limkøkken papirmaskine 12 af læsseplads mæglerrum kranbro hollænderi papirmaskine 10 lagerhal Toldkontor LAM-lager hollænderi papirmaskine 5 kranbro stropperum truckgarage rensningsanlæg brovægt
biorenseanlæg
lagersilo
kranbro kontor afsværtningsbygning råvarelager
centrifuge ved bioanlæg
Ny Maglemølle: Bygningsmassens alder og oprindelige funktion. 1:5000 40
Ny Maglemølles bygningsmasse Den 375m lange kajkonstruktion, der løber langs Ny Maglemølle er usædvanlig, da den består af to etager opført i jernbeton. Dvs. at der ved normal kajhøjde (+2m) er en 2,5m bred kaj, mens oplagspladsen og de store krananlæg starter i 7m højde.
Fabriksområdet blev udvidet flere gange. I de sidste år af 1940’erne blev der bygget nye haller til papirmaskiner og hollænderi parallelt med det første anlæg samt ny kran og kranbro ud til vandet. Herved opstod et lukket gårdrum mellem de to fabriksdele.
Arkitekten bag byggeriet, Knud Henningsen, etablerede sin tegnestue som den første bygning i området, hvorfra resten af byggeriet blev tegnet.
Anden udbygning sker i 1959-1966, hvor endnu et fabriksafsnit tilføjes nord for det første med fabrikkens tredie papirmaskine, hvorved endnu et gårdrum opstod.
De funktionalistiske, sammenhængende fabriksbygninger blev udstyret med shedtag og indeholdt funktioner som papirmaskiner, klippsesal og sortérsal, mens sidebygningerne indeholdt laboratorium og transformatorer. Alle bygningerne orierenterede sig vinkelret mod kajen og strakte sig indad mod land.
Senere tilføjelser foregår omkring 1970, når endnu en papirmaskine, lagerbygninger og en kontorbygning tilføjes rundt omkring de eksisterende. Anlægget er begyndt at fremtræde som én stor masse af sammenbyggede elementer. I 1990’erne skete den sidste udvidelse, hvor et nyt fabriksafsnit med afsværtningsanlæg, råvarelager og andre bygninger relateret til afsværtningsprocessen etableret i den sydlige ende.
Andre bygninger som kraftcentral, maskinværksted, valsesliberi, værksteder, toiletbygning, portnerbygninger, garager, funktionærboliger og kontorer blev også etableret i det efter hånden store anlæg.
Anlægget rummer derfor flere historiske lag, der hver især bidrager til stedets historie.1 1 H. Harnow et. al. (2008) Industrisamfundets Havne 1840-1970 (pp. 317). Kulturarvsstyrelsen
41
Reiling Gruppen Næstved Kommune Næstved Havn Maglemøkke Erhvervspark Erhvervslejemål
Ny Maglemølle: Ejerforhold og erhvervslejemål. 1:5000 42
Maglemølle Erhvervspark Efter papirproduktionen ophørte i 1992, blev området med bygninger overtaget 1/1/1994 af Næstved-Egnens Udviklingsfond, og Maglemølle Erhvervspark A/S blev stiftet med henblik på at udnytte området til erhvervsudlejning. Sidenhen er størstedelen af de bygninger, der nemt kunne genanvendes, blevet lejet ud til forskelligartede virksomheder. Alt fra genbrugshåndteringsfirmaer til kunstnere har fundet plads blandt de 79 bygninger - dog flest virksomheder inden for service, handel og håndværk. I dag1 lejer 260 virksomheder sig ind på stedet. Ragn Sells A/S optager som lejer et stort areal i den sydlige ende og benytter også et område på oplagspladsen til opbevaring af genbrugsmateriel. Denne virksomhed er den primære kilde til lastbiltrafik på området, mens de fleste andre firmaer primært benytter personbiler og varevogne.
håndtering af returglas i de eksisterende haller, hvilket vil resultere i en stigning i lastbiltrafik gennem området. Næstved Havn og Næstved Kommune er de andre to store interessenter i området og råder hver især over store dele af området. Næstved Havn sidder på størstedelen af matriklerne omkring havnen samt havneløbet, mens Kommunen ejer et stort stykke af det ubebyggede vildnis i den sydlige del af området. Næstved Havn har købt sig ind på området for at få adgang til en del af kajen og oplagspladsen for at udvide deres aktiviteter, mens Kommunen har overvejelser omkring en mulig placering af et varmeværk på deres del af sitet.
Af andre store virksomheder kan nævnes Reiling Gruppen, der netop har købt området, der tidligere fungerede som afsværtningsanlæg. Her igangsættes inden længe 1 November 2013, Kilde: Adm. Direktør, Gert Jakobsen, Maglemølle Erhvervspark A/S,
43
”Both programmatically and formally, transformed harbour areas look very much the same all over the globe despite their greatly differing local geographical, social and historical backgrounds. Apparently, the global problem of harbour transformation has generated a global solution, as if the generic recipe of the harbour’s industrial set-up were mirrored by an equally generic method for the harbour’s post-industrial reintegration.”1
Lisa Diedrich
1 Diedrich, L. (2013): Translating harbourscapes. Site-specific design approaches in contemporary European harbour transformation (pp. 28). PhD thesis. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg.
44
Industrihavnens kulturarv ”Havnen [: i Næstved] er ganske enkelt det bedste eksempel, vi har her i Danmark på en funktionalistisk havn, planlagt som en helhed og anlagt i løbet af få år, men samtidig skal den selvsagt kunne bruges,”1
Da den gamle Maglemølle Papirfabrik lukkede i 1990, blev der efterladt 60.000 m² etagemeter fordelt på 79 bygninger. Området er generelt nedslidt, men bygningsmassens grundlæggende komponenter (fundamenter, bærende konstruktioner o.l.) fra opførelsesperioden er i god tilstand og vil i stor udstrækning kunne genanvendes.2 Maglemølle er et arketypisk eksempel på et procesanlæg, hvor alt er planlagt til at kunne understøtte én enkelt type produktion, der i dette tilfælde var papirproduktionen. Denne industrielle typologi fortæller historien om en type industriel produktion, der har været for nedadgående siden 1970’erne,
hvor konkurrence fra øst forskubbede virksomheder og arbejdspladser.3 Anlæggets mange bygninger, kraner og infrastruktur er karakteristiske for industrihavnen, men en så velbevaret helhed findes efter hånden kun få steder i landet. I følge Kulturarvsstyrelsen er det dog de omfattende sporanlæg, der findes i alle havne, som nok de mest betydnignsfulde fysiske elementer at fastholde i forhold til at kunne fortælle historien om disse anlægs funktion, da deres anlæggelse har afsat fysiske spor i havnebygningers udformning og placering. Den stærke sammenhæng mellem det store knopskudte fabriksanlæg og havneanlægget gør Ny Maglemølle til et sjældent og meget bevaringsværdigt miljø, hvor kranbroer og oplagsplads er helt centrale.” (pp. 316)
1 Caspar Jørgensen, specialkonsulent i Kulturarvsstyrelsen. http://www.kulturstyrelsen. dk/nyheder/nyhedsarkiv-kulturarvs-styrelsen/singlevisning/artikel/havnekran_i_naestved_bevares/ (hentet 12/01/14) 2 Næstved Kommune (2013) http://www. naestved.dk/Erhverv/tilbudtilerhvervslivet/Projekter/Maglemoelle.aspx hentet (16/01/14)
3 Industriens Bygningsarv. Procesanlæg (1920-1975) http://bygningskultur2015.dk/industriarv/arkitektur/anlaeg/procesanlaeg/
45
Dobbeltkajen (2014) 46
En havn ryddet for disse elementer vil ikke være i stand til at formidle historien om det 20. århundredes industrihavn, en typologi, der har haft enorm betydning for Danmarks udvikling.4 Siden deres afvikling har visse industrielle områder fået en hård medfart. Bygninger og siloer er blevet nedrevet, kraner og jernbanespor fjernet. En forklaring på denne tilgang findes sandsynligvis i det, at man traditionelt set slet ikke har opfattet havnene eller de tilknyttede bygninger som arkitektur. Dette til trods for at de repræsenterer forskellige tiders byggeskik og teknologi, og at områderne har en helt særlig karakter og udprægede æstetiske kvaliteter.
4 H. Harnow et. al. (2008) Industrisamfundets Havne 1840-1970 (pp. 107). Kulturarvsstyrelsen
47
48
Opgaven
49
Sven-Ingvar Anderssons spiralmetode 50
Metode Inden visionsplanen udarbejdes, sættes Næstved først i en overordnet kontekst i sammenhæng med andre mellemstore byer i regionen. Eksempelvis kan særlige rekreative, kulturelle, infrastrukturelle eller identitetsmæssige egenskaber udpeges her. Herefter karakteriseres Næstved og dets opland med fokus på tre overordnede temaer: knudepunkter og bebyggelse, infrastruktur og forbindelser, landskab og rekreation. Dette giver et mere detaljeret billede af de forhold, der relaterer sig direkte til Næstveds karakter og struktur. Dette betegnes samlet som Niveau 0.
skala 1:5.000, hvilket giver et godt overblik og detaljeringsniveau.
I Niveau 1 sættes opgaveområdet, Ny Maglemølle, i forhold til sine omgivelser gennem undersøgelser med vægt på fysiske, funktionelle og infrastrukturelle forhold. Forbindelser til bymidten, havnen og de omkringliggende områder kunne være eksempler herpå. Dette niveau rummer samtidig en forslagstillende del, hvor strategier for områdets fremtidige forhold til den omgivende by, hvad infrastruktur og programmering angår, eksemplificeres. Disse analyser og strategier udarbejdes i
Niveau 3 dykker ned i materien i området igennem en stedsbearbejdning, der viser den ændrede karakter i konkrete delområder af udviklingsplanerne.
Niveau 2 består af visionsplaner udarbejdet i skala 1:2.000 og dækker som udgangspunkt selve Maglemølleområdet, men vil sandsynligvis afsætte spor ud i omgivelserne. Opgavens fokus i visionsplanen er at undersøge, hvordan en stedsspecifik og dynamisk udvikling af en tidligere industrihavn kan bruges til at styrke byens identitet og skabe rammerne for mangfoldig udnyttelse. Her detaljeres sammenhængen med omgivelserne, og programmeringen af de fysiske forhold udpensles.
51
52
Vision For at indfri de ovenstående mål, må min tilgang nødvendigvis rumme lige dele pragmatisme og fantasi, en dobbelthed der allerede findes på stedet i spændingen mellem anlæggets rationelle udformning og industrilandskabets ruinøse poesi. I forhold til denne tvetydighed opstår en række spørgsmål, der vil være værd at fundere over: Hvorvidt kan området nytænkes eller renoveres, uden at den besøgende mister muligheden for at gøre sine egne fortolkninger for derved skabe sin egen forbindelse til vores fælles fortid? Og på hvilken måde kan de nye rumlige oplevelser, de forfaldne industrielle levn præsenterer, ses som et modspil til de normative forestillinger om offentligt rum, og hvordan styrkes dette uden tab af autenticitet? Under alle omstændigheder vil en omdannelse af området sandsynligvis strække sig over en årrække som et langsomt udfoldende skuespil. Men hvordan skabes en robust plan med virksomme katalysatorer, der dog er fleksibel nok til ikke at stivne med tiden?
Det er endnu ikke afklaret, hvad området konkret skal rumme, men opgavens hovedformål ligger netop i undersøgelsen af, hvilke fremtidige strategier og programmeringer, der kan sikre en både robust og dynamisk udvikling af Maglemølle og Næstved som helhed. Svaret på, hvorvidt det er en fortsættelse af erhvervsparken, et blandet boligområde med kulturinstituioner, en industrinaturpark eller noget helt andet, må affødes gennem de tekniske og rumlige analyser i de førnævnte skalaer. Uden tvivl vil områdets særegne karakter være den primære fremdrift og inspirationskilde, hvad den fremtidige funktion angår. Som udgangspunkt for forståelsen af opgavens udfordringer, præsenteres i de følgende sider de problemer og udfordringer, der ligger i og omkring stedet, og som overordnet kan inddeles i fire kategorier: infrastruktur, landskab, bygninger og organisering.
53
til stationen via Axeltorv fodgængerovergang
ingen overgang
Havnegade opdeler
fodgængerovergang manglende fortov aktiv havneindustri
eneste indgang
området lukker sig om sig selv Suså opdeler byen
hemmelig tilgroet trampesti
sti med uforløst herlighedsværdi broen ligger først 700m længere ude Kort over problemer og udfordringer i og omkring Ny Maglemølle 54
Infrastruktur Forbindelsen for gående til centrum er dårlig. Et ellers naturligt stiforløb fra bymidten stopper ved Havnegade, hvor nærmeste fodgængerovergang er 80 eller 250m væk. Langs Fabriksvej fra Havnegade, findes kun et egentligt fortov i den ene side af vejen. Vejforløbet er uinteressant langs de 500m trådhegn. Inderhavnen er stadig aktiv og er derfor lukket område for udvedkommende. Dette skaber en barriere mellem Maglemølle og byen samt byen og vandet. Området lukker sig om sig selv ved at være omringet af havneløbet, vildnis, høje jordvolde og industrihavnen. Adgang foregår kun gennem én port i den nordlige ende. Broen over Susåen ligger 2200m væk fra Havnegade, er ikke i stiniveau og mangler rampe til cyklister. Trampestien i den sydlige ende af værket er tilgroet og forsvinder, så snart den når den for tiden åbne port ind til Maglemølle. Stien langs vandet i forlængelse af trampestien er tilgroet og til tider klemt inde mellem buske og industri, men rummer en større oplevelsesværdi end stien på den anden bred.
55
uskønt vejforløb
jordvold afskærmer
dobbelthøj kaj
forurenet jord
tilgroet vildnis
56
Landskab Hele området området er jordforureningsklassificeret V1, da det er et tidligere fabriksområde, mens et enkelt udsnit er klassificeret V2, da undersøgelser har vist, at der er forurening til stede. Man må dog formode, at meget af grunden vil være forurenet. Visse områder er svært tilgroede og ufremkommelige, dette gælder særligt i den sydlige ende, hvor et stort vildnis er vokset op og har skabt et spændende, men forsømt område i forbindelse med værket. Forholdet til vandet er fjernt pga. den dobbelthøje kaj, der med sin 7m høje og 350m lange betonstruktur adskiller sitet fra havnen. Fra vandet kan man ikke se ind på sitet, og fra meget af grunden ses vandet heller ikke. Dog kommer man meget nær vandet på første niveau af kajen. Jordvolden, der omkranser områdets vestlige side ind mod Fabriksvej og et mindre industriområde afskærmer Maglemølle fra hele denne del af byen - både visuelt og infrastrukturelt. Forløbet langs Fabriksvej fra Havnegade til Maglemølle er uskønt og uinviterende. Vejen er tydeligvis tænkt til tung trafik og ikke meget andet.
57
mange bygninger kræver omfattende istandsættelse ingen reel mulighed for passage igennem bevaringsværdige bygninger
kraner og spor kan besværliggøre omdannelse
58
Bygninger Mange bygninger er dårligt eller ikke-isolerede og skal derfor renoveres, hvis de skal kunne bruges til andet end opmagasinering. Størstedelen af Maglemølles bygninger er blevet vurderet til at være af enten høj eller middel bevaringsværdi. Disse kan ikke nedrives uden byrådets godkendelse. Visse bygninger er slemt medtaget af års slid og står derfor over for omfattende istandsættelse eller nedrivning for at kunne genanvendes og sikres for fremtiden. Hele bygningsmassen er skabt som en del af et procesanlæg, der kun havde ét formål. Dette betyder, at rummene kan besværlige og dyre at transformere til andre brugere. De 79 bygninger med i alt 60.000m2 etagemeter udgør rumlig udfordring i sig selv pga. det enorme omfang af anlægget. Da bygningerne er bygget klods op af hinanden, findes der ingen naturlige veje mellem. Kraner, spor, rørføringer, rensningsanlæg og lignende infrastrukturelle elementer i området er vigtige for fortællingen om stedets historie og identitet, men kan være besværlige at have med at gøre, hvis stedet ændrer funktion.
59
Næstved Havn
Maglemølle Erhvervspark
Reiling Gruppen
Næstved Kommune
60
Organisering Området ejes for tiden af fire forskellige interessenter, Næstved Havn, Næstved Kommune, Maglemølle Erhvervspark og Reiling Gruppen, hvilket kan besværliggøre omdannelse. Bygningerne lejes i dag af 160 vidt forskellige virksomheder, der alle har forskellige krav og ønsker til funktioner og muligheder på stedet. Området er monofunktionelt og er inden for den nuværende kommuneplan udlagt til hhv. havneindustri og tung industri, hvilket eksempelvis udelukker boliger, uddannelsesinstitutioner mv.
61
62
Niveau 0 / Mappings og analyser
Niveau 1 / Strategiplaner 1:5.000
Niveau 2 / Udviklingsplaner 1:2.000
Niveau 3 / Stedsbearbejdning
Vejledende aflevering Som nævnt søges opgaven løst på tre niveauer. Et fjerde og overordnet niveau udgøres af den samfunds- og udviklingsmæssige kontekst, der er beskrevet først i programmet samt en undersøgeslse af Næstveds nuværende og kommende rolle i forhold til sit opland. Nedenfor forklares de forskellige niveauers funktion og output i opgaven. Niveau 1 / Strategiplaner 1:5.000 Strategiplanens formål er at illustrere opgaveområdets forhold til Næstved samt at fremsætte en eller flere strategier vedrørende strukturelle forhold - herunder forbindelser og bymæssig sammenhæng. - Strategiplaner / udviklingsscenarier 1:5.000 - Diagrammer Niveau 2 / Udviklingsplaner 1:2.000 Udviklingsplanernes sigte er et illustrere konkrete rumlige udviklingssscenarier for området i og omkring Maglemølle. Bygningsmassens og landskabets fremtidige rolle konkretiseres. - Udviklingsplaner 1:2.000 - Diagrammer Niveau 3 / Stedsbearbejdning Under stedsbearbejdningen eksemplificeres og redegøres for den ændrede karakter i konkrete delområder af udviklingsplanerne. - Visualiseringer / udsnitsbearbejdninger - Model i passende skala (med forbehold for ændringer)
63
64
Bilag
65
CV Uddannelse 2004 - 2007 2002 - 2004 1994 - 2002
Sankt Annæ Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Langhøjskolen, Hvidovre
Arbejde 2013 - 2012 - 2012
Dansk Arkitektur Center: Guide og underviser arkitekturbilleder.dk: Arkitekturfotograf Praktikant hos Krydsrum Arkitekter
Foreningsarbejde 2013 - 2012 -
StudArk: Redaktionel medhjælper Meetings of Design Students: National kontaktperson
Workshops 2013 2012
66
Meetings of Design Students: ReAction - Lisbon Meetings of Design Students: SenseAbility - Ljubljana
Studieforløb 2008 efterår KADK / Afdeling 8 Birgit Weylandt, Agnes Nilsson 2009 forår KADK / Afdeling 8 Birgit Weylandt, Kira Snowman 2009 efterår KADK / Afdeling 8 Birgit Weylandt, Agnes Nilsson 2010 forår KADK / Afdeling 8 Birgit Weylandt, Agnes Nilsson 2010 efterår KADK / Afdeling 8 Karin Skousbøll, Nicolas Gregersen, Niels Andersen, Ali Tabatabai 2011 forår KADK / Afdeling 8 Karin Skousbøll, Nicolas Gregersen, Niels Andersen, Ali Tabatabai
2011 efterår Universität Liechtenstein / Architectural Design Theory Studio Prof. Peter Staub 2012 forår Praktik hos Krydsrum Arkitekter 2012 efterår KADK / Afdeling 1 Morten Jeppesen, Stine Christiansen 2013 forår KADK / Deltidsstuderende og arbejde på Dansk Arkitektur Center 2013 efterår KADK / Afdeling 1 Morten Jeppesen, Mads Birgens 2014 forår KADK / Afdeling 1 Afgangsprojekt, Morten Jeppesen
67