Dronninggürd -Nyfortolkning af en landskabelig have ved Furesø
Nicola Lykke Gliese
905039
Landskabskunst
Nicola Lykke Gliese Afgang 2016/17 Studienummer 915039 Kandidatprogram Landskabskunst Vejledere: Christina Capetillo Sophie Sahlqvist
Det Kongelige Danske Kunstak ademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen
Furesø Store kalv
Solur Obelisk Næsseslottet Karpedam Den engelske have
Søjlen for handel og søfart
Lille kalv
Kaninholmen
N sø vådområde skov interesseområde 1 km afstand mellem krydser
Kaningården
Piils skov Eramittens farvel
Vejlesø Holte station
I. Slottet set fra halvøen Kaninholmen
II. Chevalier-øen (den kinesiske ø) i dag nord for Næsseslottet.
III. Tilgroet vandelement i den vestlige del af haven.
IV. Stort og ĂĽbent vandelement ved KaningĂĽrden
V. Monument; Søjlen til ære for handel og søfart
VI. ’Den engelske have’ med oprindelige eksotiske træer
Indhold 18 Afsæt 20 Indledning
Den engelske have
21 Baggrund
Landskabshaven Natursyn Det historiske landskab
27
Område beskrivelse
Dronninggård i dag Landskabsdannelse Ejerforhold Dronninggård
29 Problematik 31 Metode og faser
Fase 1: Værkanalyse Fase 2: Genopretning Fase 3: Nyfortolkning
33 Afleveringsmateriale 34 Tidsplan 35 Kilder 47 Studieforløb
15
”Et Lillebillede af en stor Natur, - saaledes skulde den romantiske Have være. Programmet var fordringsfuldt. Ingen vigtig Landskabstype burde mangle, ingen karakteristisk Vegetationsform savnes. Skoven maatte være repræsenteret, baade den højtidsfulde Løvsal, det tætte Krat, den venlige Lund; tætte kuplede Trægrupper maatte afsætte sig klart mod Horizonten, lave Buskadser tvinge Vejene til Bugter og for en Stund lukke for det frie Udsyn.” - Christian Elling om den romantiske have, 1942
16
17
Afsæt Den romantiske landskabshave opstod i slutningen af 1700-tallet og kan ses som et eksempel på overgangen fra oplysningstid til romantik: I haverne måtte vandreren skabe sine egne associationer ud fra de indtryk, anlægget gav. Den romantiske landskabshave opstod som en modreaktion på barokkens symmetriske og stramme haveanlæg og haverne skulle nu fremstå uregelmæssige og tilfældige. For at iscenesætte naturen, blev elementer som vand og beplantning vigtige og der blev gjort meget ud af at føre snoede stisystemer gennem forskellig vegetation og skabe kig til vandelementerne i haven. Rundt om i anlæggene blev der placeret pavilloner med inspiration fra fremmede kulturer såsom Kina eller Norge. Det sublime kan ses som hovedtemaet for den romantiske have, hvor hvert menneske skulle føle sanserne få frit spil, påvirket af både skønhed og harmoni, men også kontraster og chokerende indtryk. Dronninggård blev anlagt i 1786 på næsset ved Furesøen i Holte og fulgte datidens forskrifter for et romantisk haveanlæg. Her blev anlagt søer, kurvede stisystemer, og elementer som obelisker, naturlige lysthuse og pavilloner blev spredt ud over haven. Et andet haveanlæg fra perioden er Liselunds romantiske have på Møn fra 1793, der er blandt en af de mest velbevarede landskabshaver, vi har i Danmark.
18
Romantikken danner en optakt til den moderne tid, som bl.a. markeres af Den Franske Revolution i 1789 og senere af den begyndende industrialisme. I dag er Dronninggård privatejet og dele af haveanlægget er ikke tilgængeligt for offentligheden. Det resterende område er ejet af Rudersdal kommune. Den oprindelige landskabshave er i dag næsten væk og tilbage er kun nogle få monumenter. Opgavens hensigt er at genoprette og nyfortolke området til et haveanlæg der opfylder vores nutidige behov.
Dørstykke af Djævlebroen ved Dronninggård Erik Pauelsen, 1786 Fra Moltkes palæ København, eget foto
19
Indledning Den engelske have
Allerede i 1730 havde digter og haveteoretiker Alexander Pope (1688-1744) formuleret en række æstetiske hovedregler for den engelske landskabelige have. Han lagde vægt på, at anlæggene skulle være kontrastfyldte og med overraskelser. De skulle bestå af landskabelige iscenesættelser fuld af lys og skygge og med en glidende overgang til den utæmmede natur. Ligesom naturen skulle de indeholde elementerne jord, klipper, skov og vand. Teorierne blev realiseret af arkitekt og maler William Kent (1685-1748), der i 1738 tegnede et landskabeligt anlæg til godset Rousham udenfor Oxford. For William Kent var det ikke nok at iscenesætte landskabet, det skulle også prydes med æstetiske bygninger såsom klassiske templer, ruiner grotter, romantiske broer og kinesiske pavilloner. Bygningerne, også kaldet follies, blev placeret i landskabet, som Point de vués i pittoreske kompositioner. Den landskabelige have gennemgik flere udviklingsfaser, hvilket bevirker at den i dag går under mange forskellige betegnelser. På grund af sit udspring i England betegnes den ofte som ’den engelske have’ (set i modsætning til den franske have). Den kaldes ’den landskabelige have’ eller ’den naturlige have’ på grund af havens linjer, som følger krumme organiske slyngninger. På grund af sin tætte forbindelse til malerkunsten og dens forbilleder i landskabsbillederne (fx Claude Lorrain og Caspar Friedrich) kaldes den også ’den pittoreske have’. I modsætning til
20
den franske barokke havestils geometri og afbildning af menneskets kontrol over naturen, så fremmer den engelske havestil den følsomme havevandrers oplevelser - heraf navnet ’den følsomme have’. Betegnelsen ’den romantiske have’ kan argumenteres for at være den mest dækkende for haveformen som helhed og benævnes som sådan i Christian Ellings bog Den Romantiske Have, der er et referenceværk for havekunstens historie.
Baggrund Landskabshaven
-Dronninggårds historie
Dronninggård blev opført i 1660 af kong Frederik d. 3.’s dronning, Sophie Amalie, som lysthus med tilstødende hollænderi (mønsterlandbrug) hvor der blev dyrket korn, holdt kvæg, eksperimenteret med fjerkræ, samt dyrket grøntsager. Gården var ligeledes udgangspunkt for mange kongelige jagter og muntre fester. Perioden fra 1778 og frem til 1807 betegnes som den florissante periode, hvor handelsmænd drog fordel af epokens mange krige og tjente formuer på fragt over verdenshavene. En af disse købmænd var den hollandsk fødte Frédéric de Coninck der kom til Danmark i 1763. Frédéric de Coninck opkøbte den 8. august, 1781 Dronninggård. Avlsgården var forfalden og han lod i stedet Næsseslottet opføre på det fremskudte Næs i Furesøen. Med færdselsåren Kongevejen, der gik fra København til Frederiksborg Slot, lige ved grundskellet, samt en naturskøn placering imellem de to søer Furesø og Vejlesø, var beliggenheden ideel. Stedet omfattede på daværende tidspunkt 550 tdr. land (ca. 300 ha) og det blev op til Frédérics barndomsven J.F.H. de Drevon at udvikle det nye Dronninggård. Anlægsarbejdet startede i 1782 med en fastlæggelse af de store strukturer. Der blev gravet afvandingskanaler, drænet moser, ryddet skov og plantet nyt, samt anlagt haver, veje, stier og anløbsbroer. Næsset blev afgrænset af en nyopgravet
21
kanal og området vest for kanalen blev fortolket som det egentlige lyssted, mens området mod øst stod med skove, marker, enge og moser. I dette mere landskabelige område var der også satellitter af lystanlægget, så grænsen forblev flydende. Frédéric de Coninck dør i 1811 og i 1822 sælges Dronninggård til højestbydende. I løbet af det 19. århundrede var der en del ejerskift, hvoraf de fleste indehavere ikke opretholdt områdets historiske arv. I 1895 opkøbte et aktieselskab grunden og udstykkede efterfølgende størstedelen af jordene og investerede penge i en restaurering af slottet, der blev omdannet til hotel. I 1906 måtte de sælge slottet og ejendommen kom nu i private hænder. I 1935 købte Københavns kommune stedet og lod det indrette som rekonvalescenthjem og senest i 1985 har slottet været brugt som modtagelsescenter for asylansøgere. I dag er slottet igen i privat eje og fungerer som kontor-hotel for forskellige småfirmaer. Haveanlægget gennemgik i 1995-96 en renovering af landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersens tegnestue. De mange ejerskift har haft en rumlig konsekvens for det historiske haveanlæg, der i dag er cirka en tredjedel af sin oprindelige størrelse og flere store områder af parken er gjort utilgængelige for offentligheden.
Højkantsskort 1899
Lavkantskort 1945
4 cm kort 1985
4 cm kort 2001
22
Erik Pauelsen Vægmaleri, 1786 Fra Moltkes palæ København, eget foto
23
Natursyn
Den landskabelige have beskrives af Christian Elling i 1942 således; ”Haven skal ses som en Række Billeder og nydes som Poesi, læses som en Serie Texter; den skal glæde Øjet og sysselsætte Fantasien. [...] Haven skal være besjælet Natur og nære et rigt varieret og stærkt bevæget Stemningsliv hos de Mennesker, der Færdes i den.”
Natursynet i romantikken kom, i store træk, fra landskabsmaleriet, hvor naturen bedre kunne afbildes som følelsesfuldendt og indflydelsesrig. Naturen blev ideal for mennesket og i Erik Pauelsens landskabsmalerier ses mennesket også malet som lille og uanseelig, i forhold til den storslåede natur. Landskabsmalerne dyrkede det sublime og det pittoreske, hvilket også gjorde sig gældende i den landskabelige have. I dag ses naturen som værdifuld og derved også sårbar. Der planlægges mange tiltag for, at beskytte og bevare naturen; der fredes landskaber og skabes natur- og nationalparker. Der er kommet en bevidsthed om, at naturen giver rekreationsmuligheder og er et samlingspunkt for danskerne. Naturen spiller ligeledes en væsentlig rolle i forhold til, at tiltrække besøgende til landets udkantsområder. Et andet vigtigt element i det moderne natursyn er bæredygtighed, som fx biodiversitet eller naturskov.
Det historiske landskab
Efter den romantiske have blev anlagt ved Dronninggård i 1786, beskrev Drevon haveanlægget i en tekst tiltænkt de Conincks svigerinde, Caroline de Jouncourt. Udover beskrivelsen har
24
han ligeledes udtegnet et kortmateriale (se side 25-26) over hele haveanlægget. Havebeskrivelsen er skrevet som en vandring gennem anlægget, hvor han udpeger de smukkeste udsigter og man får indsigt i hvordan haven så ud på daværende tidspunkt; ”På toppen af denne høj til venstre for vejen er der et lille krat med en gammel meget tæt eg i midten; omkring denne eg er der stillet bænke, hvor man kan hvile sig og samtidig gennem de huller i krattet, som er lavet, finde flere både varierede og interessante udsigter.” Drevon var betaget af tanker og ideer som havde baggrund i oplysningstiden, hvor nysgerrighed og refleksioner var i fokus. Haven var et eksempel på den bearbejdede natur og med sine landskabelige iscenesættelser gav den mennesket mulighed for en naturoplevelse forbundet med fordybelse. Haven blev ikke kun anlagt for familie og venner af de Coninck, men også åbnet op for offentligheden. Beskrivelsen samt det detaljerede kortmateriale udgør en enestående dokumentation af parkens tilstand for over 200 år siden og giver et unikt indblik i romantikkens natursyn og tankesætning. I dag kan den landskabelige have give mulighed for en natur/kulturoplevelse der giver et afbræk fra hverdagens hektiske gøremål. Vi har til stadighed brug for at fordybe os i naturen og for at få sanserne i spil og reflektere over livet igennem en ny form for iscenesat landskab. Det historiske haveanlæg skal igen komme til, at afspejle et moderne natursyn.
Kort over NĂŚsset og DronninggĂĽrd tegnet af J.F.H. de Drevon i 1786
25
Kort over AvlsgĂĽrden og eremitagen tegnet af J.F.H. de Drevon i 1786
26
Område beskrivelse Dronninggård i dag
Dronninggård er et historisk haveanlæg, der ligger ca. 3 km vest for Holte station og er placeret ved Furesøens østlige bred. Haveanlægget udgør i dag et areal på 109 ha, inklusiv Piils skov i øst. Haven er derved kun en tredjedel af det ca. 300 ha store område, den udgjorde for 250 år siden. Området omkring Dronninggård er opdelt i tre kommuner; Farum, LyngbyTaarbæk og Rudersdal. Haven ligger ca. 30 minutters kørsel fra København og har forholdsvis nem adgang via Kongevejen. Bebyggelsen i området består hovedsageligt af arkitektonisk fashionable villaer og historiske bygninger, samt mindre lejlighedskomplekser. Langs Furesøens bred findes restauranter, sejl- og roklubber, søbad og bål- og teltpladser. Bagsværd sø ligger syd for Furesø og her ligger de to landskabelige haver Sophienholm slot og Aldershvile slotspark. Ved Farum sø ligger Farumgård der er et eksempel på en dansk barokhave. Søerne i området er rige på gamle landsteder og andre mere moderne aktiviteter.
Landskabsdannelse
Furesøen er en del af et udstrakt tunnelsystem, som blev dannet for 10.000-12.000 år siden under istiden, hvor den smeltede is skabte floder med et så kraftigt vandtryk at vandet dannede huller i undergrunden. Istiden efterlod sig et kuperet og varieret landskab med bløde morænebakker og mange
27
større eller mindre søer, såsom Furesø, Farum sø, Bagsværd sø og Vejlesø. Området domineres af moræneler, aflejringer fra tiden efter istiden i form af tørv (ferskvandsdannelser) og smeltevandssand og -grus. Furesøen er Danmarks tredje største sø på 940 ha og har en vanddybde på op mod 38 meter. En kanal (udgravet af de Coninck i 1786) forbinder søen til Vejlesø. Søen er Natura 2000 område og er både habitat- og fuglebeskyttet område. Flere steder langs søen er fredet, hvilket betyder der som udgangspunkt ikke må ændres på søens tilstand ved fx at etablere bade- og bådbroer eller udsætte fisk og ænder.
Ejerforhold Dronninggård
Næsseslottet benyttes i dag til erhverv og den omkringliggende bebyggelse er private boliger. Dette bevirker, at flere områder af haveanlægget ikke er offentligt tilgængelige. Privatiseringen afgrænser adgangen til nogle af de historiske områder i haven, bl.a. det oprindelige solur der står placeret bagved slottet, samt den engelske have, vest for slottet, hvori de eksotiske træer Frédéric de Coninck fik importeret og plantet, stadig står i dag. De nuværende ejerforhold er med til at skabe en diskontinuerlig rute igennem haveanlægget. Den offentlige del af haveanlægget står Rudersdal Kommune for at vedligeholde og bevare. Haven benyttes i dag, hovedsageligt, af motionsløbere eller -cyklister fra lokalområdet.
Rudersdal kommune
Vejlesø Farum sø
Furesø
Lyngby-Taarbæk kommune
Furesø kommune
Mølleå Lyngby sø Søndersø
N
2 km afstand mellem krydser
Bagsværd sø
28
Problematik Min afgangsopgaves hensigt er, at genoprette den oprindelige romantiske have omkring Dronninggård, men samtidig, at nyfortolke området med fokus på, at gøre haven tilgængelig og tilføre nye rumligheder. Kampagnen Fremtidens Herregårde, iværksat af Realdania, har udviklet nye anvendelser til funktionsløse herregårde og derved sikret bygningsarven. De skaber nye oplevelsesmuligheder, indtægtskilder og arbejdspladser og inddrager samtidig nærområdet.
Genopretning
- Ved hjælp af eventuelle tilpasninger genoprettes stedet til en nyttig tilstand, hvor autenciteten kommer i 2. række. Fx Krumspringet i Kongens Have hvor formen er oprindelig, men materialerne og beplantning er ny.
Rekonstruktion
- En komplet rekonstruktion af et landskab der ikke behøver at være på det oprindelige sted. Fx Klosterhaver der rekonstrueres som en
’type’ og ikke nødvendigvis på det oprindelige sted.
Jeg vil med et landskabeligt udgangspunkt give Dronninggård nye oplevelser og samtidig sikre dansk havekunsthistorie, på samme måde som Realdania har gjort det.
Fortolkning
Problematikken for området er utilgængeligheden og privatiseringen af haven, manglende udsigtspunkter (Point de vués) samt en ufuldkommen fortælling imellem de tilbageblevne monumenter.
den oprindelige romantiske have, men tilføjet en ny funktion; safariparken.
Når et historisk haveanlæg skal genskabes, skal der tages stilling til fremgangsmåden. I en artiklen ’Landscape preservation deserves a broader meaning’ af Lisa A. Kunst & Patricia M. O’Donnell, bliver der defineret fem metoder eller bevaringsredskaber, der kan anvendes, når en historisk have skal genskabes; Restaurering
- At vende tilbage til det oprindelige udtryk, med grundig research og streng autenticitet. Fx Den romantiske have Sanderumgård der
blev genskabt ud fra det oprindelige dokumentationsmateriale.
29
- Det oprindelige landskab bibeholdes, men der integreres nye anvendelser og elementer. Designet styrker den historiske integritet, men indkorporerer et aktuelt program. Fx Knuthenborg der har genskabt
Bevarelse
- De eksisterende elementer stabiliseres, forbedres eller opretholdes og det historiske landskab beskyttes. Kan betegnes som en forvaltning af stedet. Fx Lindealléer rundt om i Danmark der plejes og vedligeholdes for bevaring.
De metoder, der egner sig bedst til projektet ved Dronninggård, er Genopretning og Fortolkning. Jeg vil genoprette de rumlige træk fra det oprindelige haveanlæg og synliggøre det originale landskabelige haverum. Samtidig vil jeg se på anlægget i relation til den nye kontekst, med de brugere, krav og ønsker nærområdet har i dag og derudfra nyfortolke landskabshaven.
Privat Skov Oprindelige eksotiske træer ‘Den engelske have’
Tilbageblevne elementer Oprindelige kig
Metode og faser Projektet består i at udvikle en overordnet plan for området Dronninggård og vil blive udarbejdet med fokus på det historiske element. Det er vigtigt for mig, at tage udgangspunkt i den romantiske have og de oprindelige tanker og planer med området. Jeg arbejder med hele området omkring Næsseslottet samt den lille skov Piils skov øst for Dronninggård, tæt ved Holte station. Forløbet vil blive delt op i tre faser, der har hver deres udgangspunkt og skala.
Fase 1: Værkanalyse
Historie, landskabsregistrering og landskabsanalyse.
I første fase vil jeg udføre en værkanalyse af det oprindelige haveanlæg, hvor den originale havestruktur (terræn, vand, beplantning, stisystemer, bygninger, udkig, udsigtspunkter og haveelementer; såsom pavilloner og monumenter) kortlægges. Det vil jeg gøre ud fra historiske tekster og kortmateriale. Jeg vil se på det oprindelige anlæg i relation til en registrering af de eksisterende forhold, ud fra feltundersøgelser og kortanalyser, samt set over tid. På baggrund deraf udarbejder jeg en analyse, der består af nødvendigt kortmateriale, fotografier og 3D model.
fokus
-- Kortlægge de oprindelige elementer, formål, brug og infrastruktur. -- Relationen mellem terræn/beplantning/ vand dengang og i dag
Arbejdsmetodik: Genopretning Skala 1:25 000 / 1:20 000
Værkanalyse
31
Genopretning
Fase 2: Genopretning
Fase 3: Nyfortolkning
I anden fase vil jeg med udgangspunkt i værkanalysen, værdisætte de originale elementer og derudfra genoprette udvalgte dele af det oprindelige haveanlæg. Hensigten er at værdisætte og fremhæve de vigtigste rumlige træk fra den originale have og optimere de eksisterende forhold, havens overordnede struktur, genoprette relationen mellem terræn, beplantning, bebyggelse og omkringliggende vand. Jeg vil udvikle en helhedsplan for området, der vil tage udgangspunkt i den oprindelige landskabelige haves rumlige træk. Principsnit og situationsplan udvikles ligeledes i denne fase.
I den tredje fase vil jeg fortolke haveanlægget på ny og se på haven i en nutidig kontekst. Jeg mener, det er nødvendigt at se på havens overordnede struktur og nyfortolke samt opdatere anlæggets indhold og byggematerialer til nutidens krav om bæredygtighed og klimatilpasning. Det gælder bl.a. skovområdernes sammensætning, ønsket om øget biodiversitet, adgangsforhold og gentænke stisystemer og faciliteter, i relation til den eksisterende kontekst. Jeg vil ligeledes se på mulighederne for et nyt rekreativt haveprogram, der har til hensigt at skabe tidssvarende attraktioner med fokus på kobling til vand og Furesøen. Da haven er så omfangsrig, vil jeg foruden en helhedsplan også arbejde med udsnitsområder, hvor jeg, ved hjælp af plan- og modeludsnit, eksemplificerer karakteristiske rumlige træk i den nye landskabshave.
Helhedsplan og rumlig strategi
Bearbejdning /udvikling af udsnitområder.
fokus
-- Værdisætning af oprindelige elementer -- Rumligheder -- Genopretning af dele af den oprindelige have
Arbejdsmetodik: Genopretning
fokus
-- Samtidens kontekst og bæredygtighed -- Stedsspecifikke udsnit
skala 1:5000 / 1:2500
Arbejdsmetodik: Fortolkning Skala 1:200 / 1:100
Nyfortolkning
32
Afleveringsmateriale ( vejledende ) Registrering, kortanalyser og fotoregistrering Overordnet plan 1:25 000 / 1:20 000 Helhedsplan 1:1500 / 1:2500 Udsnit af helhedsplan 1:200 / 1:100 Landskabssnit 1:200 / 1:100 Rumlige illustrationer Udsnitsmodeller
33
Tidsplan uge 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1-4 programskrivning registrering feltbesøg GIS arbejdsmodel diagrammer strategiplan helhed helhedsplan principsnit situationsplan elementarkiv udtegning udsnitsplaner landskabssnit udsnitsmodeller visualiseringer konceptmodel aflevering prÌsentation prÌsentation
aflevering 20-12-16
kritik 22-11-16
kritik 1-11-16
kritik 11-10-16
programaflevering
34
Kilder Internet:
https://www.rudersdal.dk/infosider/ruter-og-aktiviteter-i-naturen - 16/08/16 http://www.parcelgaarden.dk/omraringdets-historie.html - 05/09/16 http://kommunekort.ltk.dk/spatialmap? - 24/08/16 https://www.google.dk/maps http://historiskatlas.dk/ - 07/09/16 http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur - 29/08/16 http://danskebjerge.dk/furesoe.htm - 05/09/16 http://www.fremtidensherregaard.dk/ - 02/09/16
Publikationer:
Havekunst Sophienholm, den franske have, den engelske have. Udstillingskatalog. Lyngby: Lyngby-Taarbæk kommune, 1977
Tønsberg, Jeppe. Sophienholm. Lyngby: Historisk-topografisk Selskab for LyngbyTaarbæk Kommune, 2001
Høyer, Steen A. B. Ting tager tid og tid tager ting. København: Kunstakademiets Arkitektskole, 1998
Bøger:
Elling, Christian. Den Romantiske Have. København: Gyldendal, 1942/1979 Scavenius, Bente. Danmarks dejligste haver. København: Gyldendal, 2008 Friis-Hansen, Jens B., og Finn Slente. Frederik de Coninck og Dronninggård, en mosaik af billeder og tekster.Holte: Historisk-Topografisk Selskab for Søllerød Kommune, 1987 Møller, Jan. Ture i det grønne område - fra Furesø til Ørsund. Sesam, 2001 Hirschfeld, C.C.L. Theory of Garden Art, 1742-1792. Oversat af Linda B. Parshall. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2001 Erichsen, John & Luise Skak-Nielsen. Naturen & kunsten, landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780-1830. Vesterborg: Historismus, 2012 Clausen, Jan. Træk fra historien om Dronninggård. Dronninggård: Freja, 1998
Artikler:
http://www.business.dk/diverse/droemmen-om-det-5-stjernede-kontorhotel 12/08/16 http://liselundslot.dk/files/9213/9756/4820/liselunddk.pdf - 26/08/16 Kunst, Lisa A. & Patricia M. O’Donnell. ”Landscape preservation deserves a broader meaning”. Landscape architecture January/81 (1981): 53-56 Esmann, Karin. ” »Parts anw´ring partss, shall slide into a whole« Betydningsdannelse i havekunsten” K&K 1996 (2003): 76-92
35
Furesø XI
II VI VII
VIII
V
IX X
III
IV I
Fotokort over programbilleder
36
VII. Stor karpedam i uregelmĂŚssig form
VIII. Halvøen Kaninholmen set fra plænen foran Næsseslottet
IX. Den oprindelige køkkenhave. Haven er i dag privat
X. Stisystem pĂĽ kaninholmen
XI. Forhenværende monument; grotten ved ’Eremittens farvel’ i Piils skov
Studieforløb Bachelor Kandidat v. Kunstakademiets Arkitektskole v. Kunstakademiets Arkitektskole 1. semester; Arkitektur, Design og Industriel form ’I mellemrummet’ Vejledere: Anne Marie Kruse & Rasmus Jessin
7. semester Praktik Foundation Architects, Wellington, New zealand. 8. semester Landskabskunst ’En forbindelse’ Vejledere: Steen Høyer, Christina Capetillo & Sophie Sahlqvist
2. semester; Arkitektur, Design og Industriel form ’Bispeengbuen’ Vejledere: Anne Marie Kruse & Rasmus Jessin 3. semester; Arkitektur, Design og Industriel form ’Tehuset’ Vejleder: Ken Namkha
9. semester Landskabskunst + KKA ’Pavillon’ Vejledere: Steen Høyer & Peter Møller Rasmussen
4. semester; Arkitektur, Design og Industriel form ’Et museum’ Vejleder: Ken Namkha
10. semester Landskabskunst Afgang ’Dronninggård’ Vejledere: Christina Capetillo & Sophie Sahlqvist
5. semester; Arkitektur, Design og Industriel form ’En bungalow i Vanløse’ Vejleder: Anne Marie Kruse & Tom Mose
Studierejser 2 uger Tokyo & Kanazawa, Japan Danmarkstur Århus, Middelfart, volsmose v. Merete Mollerup 1 uge Marrakech & Fez, Marokko Danmarkstur Fårborg, Svendborg, Ribe v. Merete Mollerup Landskabsstur, Sjælland v. Steen Høyer Landskabsstur, Fyn v. Steen Høyer
6. semester; Arkitektur, Design og Industriel form Bachelor opgave ’Transformation’ Vejleder: Anne Marie Kruse & Tom Mose
47