Sonnesgade 21 PÃ… SPORET AF EN NY BYDEL
Indhold Vision 4 Motivation 6
Mapping + Analyse
9
Det historiske landskab
12
Industrilandskabet 14 Byens udvikling
18
Byens grønne omrüder
28
FortĂŚtning 30 Ressourcer 38 Sonnesgade 21 registrering
46
Programgrundlag 63 Konkluderende parametre
64
Teorigrundlag 66 Det superurbane program
68
Det Suburbane program
76
Process 81 Skitsemodeller 82
Projektforslag 95 Programmering 98 Strategi 100 Promenaden 102 Beplantning 108 Klimasikring 110 Kantzoner 116 Oversigt 120 Nedslagspunkter 122
Litteraturliste 139
Vision
Vision SONNESGADE 21
Aarhus vokser hastigt. Byen er under store forandringer hvor befolkningen stiger og bygrænsen udvides. Det er derfor ikke kun væsentligt hvordan Aarhus vokser i sin udstrækning, men især hvordan midtbyen fortættes.
Frederiksbjerg og det nye Aarhus K og dermed forankres godsbanearealerne fulendt, som en fast kerne i midtbyen. Ved at forbinde den vestlige kile med Sonnesgade 21 sikres et grønt areal for den fremtidige tætte by.
På kanten af byen, på kanten af ådalen har vi fundet et helt særligt sted; Sonnesgade 21. Et sted der ligger op til en diskussion om den fremtidige udvikling af de store industriområder som nu har en central placering i byen.
På sporet af den gamle industri vokser en ny bydel frem, et sammensat og spraglet bykvarter, som summer af forskellige aktiviteter alle døgnets timer. Indbundet af et nyt vestligt promenadebånd der ender i et grønt offentligt fyrtårn, hvor besøgende uungåeligt vil drages af det flimrende lys under ringgadebroen.
Området er en del af byens gamle godsbaneareal og ligger som det sidste punkt i den vestlige grønne korridor. Her har 150 års togdrift skabt helt unikke naturforhold i et isoleret område. Med afsæt i at bevare nogle af stedet aller mest karakteriske elementer og bygninger er det projektets vision at give området tilbage til aarhusianene. At skabe en robust bydel der sammenbinder
-05
“The century of expanding cities has passed. Ours is now the time of deepening territories” - (Marot, Sebastian. 2003. S.86, L.74)
På sporet af en ny bydel
Vision
Motivation
Vores motivation for opgaven ligger i en fælles interrese for at undersøge, diskutere og forstå den rivende byudvikling som finder sted i Aarhus i disse år. Ambitionen har været at formulere en opgave som forsøger at flette det toneangivende landskab sammen med den tætte bys problemstillinger, hvor begger tematikker vejer lige tungt for besvarelsen af opgaven. Vores forudsætninger for opgaven er at vi begge har været en del af Studio Urban Design Landscape og hver især været i praktik ved landskabs- og byplans tegnestuer igennem vores uddannelse. Vi er overbeviste om at vores samarbejdet har løftet besvarelsen af opgaven til et mere interessant niveau, da vi samtidig udfordrer og supplerer hinanden.
-07
PÃ¥ sporet af en ny bydel
“Industrial areas can be regarded as a new form of cultural heritage� (Braae, Ellen. 2013. S. 12)
Mapping + Analyse
-09
Det følgende afsnit vil analysere og redegøre for den historiske og nutidige kontekst for området Sonnesgade 21. De konkluderende parametre opsummeres i slutningen af hvert kapitel. - Det historiske landskab - Industrilandskabet - Byens udvikling - De grønne områder - Fortætning - Ressourcer - Sonnesgade 21 registrering
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
-011
“Mapping refers to more than inventory and geometrical measure, and no presumption is made of innocence, neutrality or inertia in its construction. Instead the map is first employed as a means of ‘finding’ and then ‘founding’ new projects, effectively reworking what already exists... Concequently, concepts of ‘site’ are shifting from that of simply defined parcels to that of a much larger and more active milieu” (Corner, James. 2011. S. 224 L.25-30)
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
Det historiske landskab Aarhus ligger i en istidsdal imellem morænebakker – et markant landskabselement, der strækker sig hele vejen vestover gennem ådalen med en perlerække af søer. Byen er opstået som en bosætning på en sandbanke ved åens udløb, hvorfra bebyggelsen har bredt sig fra åens sydbred og op ad tunneldalens sydlige bakkedrag.
Jernbanen føres gennem Aarhus bymidte til havnen ad ådalens flade forløb, og med udvidelser og udbygninger løber der snart en bred vifte af jernbanespor ud over den gamle mølleeng.
Tidligere var ådalen en saltvandsfjord, der løb 12 km ind i landet. Igennem tiden har landhævning og aflejringer på fjordbunden medført, at fjorden er reduceret til et vådt dal- og sølandskab omkring åens forløb. Med vandmølleteknologien opdæmmedes åen i vikingetiden udenfor byens vestre port, hvorved den bynære eng blev mølledam og oversvømmet af åens vand. Deraf navnet Mølleengen og Mølleporten. I 1860 overgår mølledriften til dampkraft, hvorefter mølleengen henligger som sumpet eng. På det tidspunkt er Aarhus i en rivende udvikling. De første byplaner er på tegnebrættet efter moderne principper om æstetik, bevidst skabelse af bylandskaber og zoneinddeling af funktioner. Det første egentlige industrikvarter er under opførsel på nordsiden af mølleengen og åen. Ceresbryggeriet fra 1856 og senere Frichs frabrikker nær jernbanen fra 1908 udgør en del af industribæltet, som vi kender det i dag.
Fig. 1. Istidens geologiske spor, Per Smed
-013
FRA ISTIDSDAL TIL MØLLEENG
Fig. 2. Den oversvømmede Mølleeng, foto 1860
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR DET HISTORISKE LANDSKAB 1 Potetialer for et vådt ådallandskab 2 Mølleengen som historisk spor På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
Industrilandskabet Med anlæggelsen af det danske jernbanenet i 1862 eksploderede væksten i byerne. Aarhus vokser i årene fra 1860 til 1920 fra 11.000 til 75.000 indbyggere. Den høje befolkningstilvækst gjorde, at man var nødsaget til at udvikle byplaner for byen, for at bevare en sammenhængende bystruktur. Omkring jernbanen skød industri op, og nær industrierne opførtes boligkvarterer til arbejderne. Godscentralen var en vigtig brik i byudvidelsen. Den blev oprindeligt opført ved Hovedbanegården i Ryesgade sammen med Centralværkstedet. Men i takt med at Aarhus voksede og godstransporten fra havnen øgedes, blev den adskilt fra passagertransporten og anlagt på på den flade Mølleeng i 1923. Godsbanegården var en farlig arbejdsplads med forurening og trafik, og derfor vender byen ryggen mod dette afsluttende punkt i vestkilen. I dag er den tunge industri ikke længere en del af det danske arbejdsmarked. Automatisering og forbedret teknologi bevirker, at industriområderne så småt udfases, og i stedet bliver byerne det nye trækplaster for servicefagene. Indtrædelsen i det nye årtusinde blev det endelige dødsstød for godsbanen som industrimotor for Aarhus. I 2008 køber
kommunen godsbanegrunden af DSB med henblik på at oprette et nyt kulturcenter for den bydel der skal vokse frem af det udfasede industribånd langs vestkilen. I ’En grøn transportpolitik’ fra 2009 bliver det efter analyser vedtaget at elektrificere Danmarks jernbanenet. Med elektricificeringen går vi ind i en ny tid; hvor vi redefinere landets jernbanenet. Derved får vi mulighed for at gentænke og åbne de gamle korridorer og arealer imod fremtidens by og infrastruktur. Med udfasningen af industrien og fornyelsen af jernbanenettet samt den store befolkningstilvækst i de større byer, står vi nu i en situation, som er sammenlignelig med den for 150 år siden; hvor industrien skød op, befolkningstilvæksten var høj, og det var centralt at udvikle robuste byplaner. Derfor er det væsentligt, når disse industriarealer åbnes op, at de tænkes ind i byens eksisterende struktur og at de udbygger og supplerer eksisterende forbindelser mellem byens kvarterer.
-015
AARHUS OG JERNBANEN
Fig. 3
Fig. 4
Fig. 5
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Industrilandskabet
Artsrigdomskort
“Godsbanens togsæt har som Nordre kirkegård Botanisk have
mammutterne skrabet det øverste jordlag af.”
Godsbaneområdet
Fig. 6 I 2000 da godsbanegården lukkede, gik området omkring bygningerne fra at være et driftigt industriområde til et passivt ruderat-landskab.
græsområder. Dyrenes hårdhændede græsning efterlod nogle steder jorden hærget, tør og opskrabet, så pionærarter kunne komme til.
Ruderater er kvælstofholdige steder i forvandling, stenede og sammenkørte områder fra den industrieller fortid. I sådanne områder eksploderer biodiversiteten da pionérarter trives i disse lysåbne overgangszoner. Så snart plantedækket har fået rodfæste, ændrer forholdene sig igen. Jorden bliver fugtigere og der skabes skyggebetingelser og bedre næringsforhold. Herfra overtager de stærke arter, der er dygtigest til at udnytte ressourcerne. De dominerer, overskygger og fjerner livsbetingelserne for de først tilkomne arter. Derfor er godsbanen nu et af få steder i forvandling i Aarhus med en meget divers flora og fauna.
I Aarhus har Godsbanens togsæt og aktiviteterne - som mammutterne skrabet det øverste jordlag af i nogle områder og gjort plads til pionérarter. Derefter er aktiviteter flyttet til andre spor, hvorefter de friskrabede område kunne vokse til. Denne dynamik har igennem 150 år skabt grundlaget for den helt særlige natur, der eksisterer på området i dag.
Ruderatområdet er et helt naturligt fænomen. I Danmarks biologiske historier har der være flokke af rensdyr, steppebisoner, ulhåret næsehorn, kæmpehjorte og mammutter, der som planteæder levede på istidens store
Udover godsvognenes dynamiske slid har de også skabt en anden unik situation. Da gods transporteres fra land til land, kan der sætte sig frø og insekter på godsvogne og containere, når de kører igennem landskabet. Når vogenene ankommer til Aarhus Godsbane, løftes containerne af og vognene rangeres. Dermed drysser dyr og planter ned på sporene, og da godsbaneområdet i forvejen er et tørt og nøgent sted med høj overfladetemperatur, giver det et godt livsgrundlag for de sydeuropæiske arter.
-017
ISTIDSLANDSKABETS AKTØRER Fig. 7
INDUSTRILANDSKABETS AKTØR Fig. 8
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR INDUSTRILANDSKABET 3 Industriområderne som nye udviklingsgrunde 4 Bevaring af den sydeuropæriske stensteppe i byen På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
Byens udvikling Aarhus vokser og vokser. I dag bor der 325.000, og i følge Danmarks statistik vil Aarhus vokse til 450.000 i 2050. Det betyder en forøgelse på 4000 nye indbyggere, 2.000 nye arbejdspladser og 2.000 nye boliger hvert år. Den hastige udvikling forandrer ikke alene byen, men sætter også de grønne pletter og korridorer under pres. Aarhus Kommune har en ambition om en grønnere by, hvor de bynære landskaber skal vokse ind i byen og sikre de grønne områder i den tætte by. Ifølge Hovedstrukturen fra 2017 skal høj tæthed ske i prioriterede vækstakser. De prioriterede vækstakser skal være vækstdriver for byen – en slags fingerplan 2.0, hvor der fra midtbyen vokser fortætningsakser ud imellem grønne kiler.
AARHUS 1930 Fig.9
Fortætningsaksen langs det vestlige industribælte, som oprindeligt var udenfor byens port, ligger nu centralt, og der stilles derfor spørgsmål ved nutidens anvendelse. For at indfri den store boligefterspørgsel, bliver størstedelen af de gamle industriområder omdannet til tætte boligprojekter. De store udfasede industriarealer får en stor betydning for resten af byen, da de ligger imellem den historiske bykerne og forstæderne. Når de skal ændres, er det derfor vigtigt at de tænkes ind i den eksisterende kontekst, for ikke at dele byen op.
Den gamle købstad
Bebyggelse 1870 - 1900
Bebyggelse 1900 - 1930 Industri anlæg
AARHUS 2018 Fig.10
Aarhus Å
Jernbane Aarhus 1900 Aarhus 2018
-019
HOVEDSTRUKTUREN 2017
Fig.11 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Byens udvikling
BANEGRAVENS POTENTIALER
Med elektrificeringen af jenbanenettet vil der i de komende år udfases store arealer inde midt i byen langs banegraven.
I en samtale med stadsarkitekten tydeliggjorde han, at der ikke ligger planer for området endnu. Dette gør stedet højaktuelt med en mulighed for at kvalificere den fremtidige udvikling og sikre den robuste plan, der skal fastholde sammenkoblingen mellem midtbyen, vækstaksen og landskabskilen.
Disse arealer bliver vigtige nye områder for byen, idet DSB med deres nye rolle som byudviklere (siden 2017), skal definere udviklingen deres arealer, og til hvilket formål de vil bygge. I den sydøstlige del af industribæltet, ligger Sonnesgade 21 - et særlig interessant sted, der inden for 10-15 år vil blive frigivet. Stedet rummer et spændende udgangspunkt for diskussionen om byudviklingen i Aarhus.
Derudover ligger også en opgave i at fortolke, hvad byfortætning betyder for byens områder, og hvorvidt industrien ikke længere har en plads, når de områder, der tidligere var reserveret til produktion, nu skal i spil igen.
83.000 m2
DSB Grunde i midtbyen 578.600 m2
85.000 m2
Kommende udviklingsgrunde 176.900 m2
Aktive DSB Grunde i midtbyen
Kommende DSB udviklingsgrunde
Fig.12
-021
BANEGRAVEN OG LANDSKABET
Fig.13 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Byens udvikling
AARHUS 1:50.000 Fig.14
-023
BYENS LANDSKABER OG BANEGRAVEN
TERRÆN
BYGNINGSMASSE
BLÅ STRUKTUR
GRØN KORRIDORER
Fig.15
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Byens udvikling
BYEN OG Ã…DALSKILENS UDVIKLING
1860
1900
Fig.16
-025
1950
2000
Fig.16 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Byens udvikling
BYENS KANT
Aarhus bevæger sig nu fra det industrielle landskab på vej ind i en ny tid, hvor det kulturelle landskab styrer byen. Med de mange udviklingsprojekter i området omkring baneterrænet er det vigtigt at have fokus på områdets sammenhænge, forbindelser, tilgængelighed og barrierer. Byen har udvidet sig gradvist, først med Frederiksbjerg langs banegravens kant, siden industribæltet langs brabrandkilen. Begge områder er smalle og langstrakte. De har repræsenteret en kant i byen og har udgjort en barriere mellem den udbyggede by og landskabet. I forhold til Sonnesgade 21 er det derfor vigtigt at tænke langsigtet og sikre sig imod, at området ikke udvikles som videreførelse af kanter og barrierer. Det er afgørende, at de nye områder kommer til at hænge best muligt sammen i den samlede by. Det betyder, at byens kant mod vest skal iscenesættes, og at der tegnes en effektfuld og dramatisk streg i sandet, hvor byen og naturen mødes. 1860 + 1950 Kilen forsvinder Fig.17
-027
ISCENESÆTTELSE AF KANTEN
Fig.18 Princip for eksisterende situation, brud på linjen bemærkes ikke.
Fig.19 Princip for iscenesættelse og beskyttelse af kilen, Brud på linjen får en scenisk effekt.
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR BYENS UDVIKLING 6
5 Problematik ved at industriområderne kun omdannes til bolig Sonnesgade 21 som nyt udgangspunkt for industritransformering 7 Rentegning af byens kant for scenisk effekt På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
Byens grønne områder
Tankegangen om at fritlægge grønne områder i byen kan spores tilbage til de første byplaner ved overgangen til det 20ende århundrede. Her blev det tydeligt, at små grønne friarealer var gode til rekreative formål for byens borgere. Derudover var de store grønne sammenhængende områder ventilationskanaler for industriforureningen i byen, og pladserne gav rum til store forsamlinger. En af de ældste store grønne områder i midtbyen er Botanisk Have, der i 1875 blev anlagt af Det Jydske Haveselskab til Almennyttige Formål.
af sit spektrum. Flader med asfalt og fliser, plejede græsplæner med næringsstoftilsætning begrænser udbuddet af levesteder for en masse arter, der tidligere hørte til i byen. Idag ved vi, at de grønne kiler ikke kun er vigtige for rekreative formål, men også er essentielle for variationen af planter og fauna i byens små grønne rum. Kilerne fungerer som spredningskoridorer, da de store naturområder har et større økologisk rum. Disse opretholder artsbestanden ved at sende “friske” forsyninger til byen.
Banearealet på Sonnesgade 21 er det sidste store frie område i midtbyen, hvor der er potentiale for at udvide byens grønne struktur. Arealet er en del af historien om byens vestlige mølleeng, der blev indraget til jernbanens ekspansion, hvor mølleparken idag står som en rest af den vestlige grønne kile ind til midtbyen. Fra det pastorale landskab op til idag kan vi se, hvordan det økologiske rum i Danmark har mistet store dele Fig.20
-029
Risskov 1935
800.000m2
Botanisk have 1875
250.000m2
Nordre kirkegård 1876
150.000m2
Universitetsparken 1935
120.000m2
Sonnesgade 21
83.000m2
Rådhusparken 1941
20.000m2
Musikhusparken 1975
15.500m2
Skanseparken 1937
16.500m2
Mølleparken 1926
1.500m2
Fig.21
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR DE GRØNNE OMRÅDER 8
Sonnesgade 21 som potentiale for udvidelse af ådalskilen
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
Fortætning PÅ SPORET AF DET NYE BROKVARTER
Fig. 22
-031
“The presence of ruinous industrial landscape constitutes a renewing element in our understanding of the urban landscape as something dynamic, transcending normally accepted understandings of the city landscape and as an aspect that paves the way for rethinking the function of the urban landscape and order on a new and larger scale.” (Braae, Ellen. 2013. S. 14 L. 51)
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Fortætning
“DET NYE BROKVARTER”
Imens Aarhus vokser i sin udstrækning er der ikke blevet planlagt en helt ny bydel i midtbyen siden 1930’erne. Så med omdannelsen af det gamle industribælte er der planlagt et nyt brokvarter. ”Det nye brokvarter”, som strækker sig fra Godsbanearealerne over Trianglen og videre ud ad Søren Frichs Vej til den tidligere Fragtmandscentral. Med Godsbanen som bærende kulturcentrum skal den nye bydel forankres i midtbyen som Aarhus K. Godsbanens udviklingsprogram udskiller sig fra resten af brokvarteret, da programmeringen her er mere divers end boligprogrammet, der udfylder alle de andre udvinklingsprojekter. På trods af de store gode udviklingsplaner for godsbanen, lider området stadig under fortidens baggårdskarakter. Godsbanen orienterer sig i sin oprindelige retning mod syd, og stedet skyder dermed ryg mod byen. Med sin ressourcerige placering mellem rekreativt å-område, musikhus og kunstmuseum er baneområdet skarpt afskåret af Sonnesgade, Skovgårdsgade og Carl Blochs Gade. Den forbliver derved at være sin egen ø. Hvis Aarhus K og det nye brokvarter skal indskives i bymidten, er forbindelsen til Frederiksbjerg og midtbyen helt essentiel at indtænke. Her rummer Sonnesgade 21 et potentiale for netop at understøtte denne sammenfletning.
I de seneste år har vi set, at den hastige fortætning har haft konsekvenser for byens historiske lag. Tydeligst for Ceres fabriksbyggeriet, som havde bygninger i en høj arkitektonisk kvaitet og et rekreativt haveanlæg ned imod åen – en grøn-blå forbindelse, der bandt stedet op på byen. Området var identitetsskabende for både byen og de mange medarbejdere, der boede i kvartererne omkring. I dag er Ceres nærmest ikke en del af stedet, men et enkeltstående boligprojekt, som hverken medtager sin kontekst eller sin historie. Det er vigtigt at inskrive de nye område i byens historieske lag for at understøtte og udbygge forbindelsen ud af byens akser.
Trøjborg
Øgaderne
Aarhus K ? Frederiksbjerg
Fig. 23
-033
Amtsygehuset
Aarhus Ø 1
Ceres
Aarhus Ø 2
Trianglen
Katrinebjerg
Åbydalen
Godsbanen nord
Godsbanen Syd
Perlekæden
Sydhavnen
Frederiksplads
Fig. 24 På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Fortætning
HVEM FORTÆTTER BYEN?
I en analyse af Det Nye Brokvarter samt Aarhus K, står et enkelt arkitektfirma for 43% af alle projekterne, altså 140.491 m2, som skal opføres over få år. Dette stiller spørgsmålstegn ved mangfoldigheden i udbudsformen – er systemet måske for snævert? Over de næste 10 år bliver der investeret 81 milliarder i byudvikling i Aarhus, i den forbindelse kunne det være væsentligt at gentænke udbudsformen for at sikre et bredt og bæredygtigt erhvervsliv. Der findes 355 tegnestuer i Aarhus, 10 af disse bygger i midtbyen. Der ligger et stort potentiale i at åbne op for at flere mindre tegnestuer kan deltage for at sikre de fremtidige vækstlag i erhvervslivet og en mere divers arkitektur i byen. Baggrunden til dette problem skal findes i, at det er alt for store grunde der skal udvikles. Projekter i en størrelsesorden, der kun kan leveres af de store arkitektfirmaer. Dette skaber en skævvridning i erhvervslivet, og det gavner ikke en bæredygtig udvikling for byen. Ved at nedskalere størrelserne på grundene åbnes op for at sammensatte bykvarterer kan vokser frem, samt en større mulighed for, at de der bygger også skal bo i bygningerne.
Over de næste 15- 20 år frigives 176.900 m2 på tidligere DSB værkstedsområder. Derfor sigtes efter at at sætte et eksempel ved at åbne op for flere mindre bygningsgrunde, der derved sikrer flerer forskelligartede projekter på området ved Sonnesgade 21.
-035
EN DEL AF DET NYE BROKVARTER
Fig. 25
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Fortætning
TYPOLOGIER I OMRÅDET
Kontor
Ældrehjem
Kulturcenter
Beboelse
Fig. 26
Sonnesgade 21 er bygget op over 100 år. Området består af en spraglet bygningsmasse med store massive remisevolumner, små specialicerede bygninger til værkstedsformål og sadeltagshuse til ophold. Den sammensatte bygningsmasse er i dag helt fremmed for sine omgivelser, der også bærer præg af at være bygget op igennem byens forskellige tider.
Mod vest ligger et kolonihavekvarter med etplans havehuse, ved siden af dem står punkthuse i 10 etagers højde. På den anden side af åen står den transformerede Ceresby med tætte boligprojekter og institutioner.
Mod Frederiksallé findes små byhuse fra byens ungdom. På banegravens modsatte side står store karrébyggerier, som er en af byens mere karakteristiske typologier. Disse er opført som arbejderboliger til den industri, der kom med godsbanegården. Langs Sonnesgade vokser kontorstokke frem; en ny industri der vender sig mod den støjende banegrav.
Sonnesgade 21 bliver derfor nødt til at favne sine omgivelser - både de små og store bygninger - og kunne være et bindeled mellem det gamle og det nye.
På Godsbanegrunden står transformerede industribygninger som et nyt kulturproduktionscenter, og ud fra dem vokser nye superblokke. Der bygges med en anden tæthed og størrelse end byens tidligere typologier.
Det er tydeligt, at det nybyggede Aarhus arbejder med en helt anden højde og skala end tidligere.
For at kunne gøre dette, bliver stedet nødt til at arbejde med en ny form for typologi, der hverken er den lille karré eller den store superblok. En tredje generation med blandede elementer, der kan huse nogle af byens fremtidige behov, samt spille videre på det sammensatte kvarters forskellige typologier, og derved skrive videre på stedets historie.
-037
63,0063,00 m m
Beboelse
Beboelse
Rådhus
Erhverv
Congress center
Museum
7 6 4
3 2
5
1
1 Karréen 2 Kontorstokke 3 Byhuse 4 Superblokke 5 Kolonihaver 6 Åhuse 7 Ceresbyen
Fig. 27
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR FORTÆTNING 9 Sonnesgade skal forankre Aarhus K til midtbyen 10 Potentiale for flere små forskellige projekter
11 Indskrivning i områdets typologisk spraglede bagland På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse
Ressourcer Ved at isolere forskellige ressourcelag i området omkring Sonnesgade 21 bliver problemstillingerne mere tydelige. Kulturtilbud og servicefunktioner ligger helt op af bygningerne, men de retter sig imod alle andre retninger end Sonnesgade. Det sammen gælder for det infrastruktuelle netværk, hvor der findes fire store knudepunkter rundt om området, men forbindelsen dertil er små og snørklede og de har ikke kapacitet til mere belastning. Byens store pladser kan læses på samme måde som kultur- og knudepunkter de slår en halvcirkel omkring ryggen på Sonnesgade 21. Området ved Sonnesgade er et meget porøst sted. Det vil sige, at der er mange store åbne arealer, men de er ikke tilgængelige for byens beboere. Derfor bliver det vigtigt, når området skal føres videre ind i fremtiden, at inkludere nye forbindelser. Først og fremmest fra Frederiksbjerg over til det nye Aarhus K. Dernæst giver det mening at binde stedet ekstra godt op på de kollektive forbindelser, da vejnettet i området ikke umiddelbart kan afvikle den trafik, der vil komme med Aarhus K og det nye brokvarter.
-039
Kultur og faciliteter
Pladser
Infrastruktur og knudepunkter
Fig. 28
Fig. 29
Fig. 30
Med ryggen mod byen
Fig. 31
PĂĽ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Ressourcer
PORØSITET I AARHUS
Fig. 32 DSB grunde Rekreative områder Udfasede DSB områder Gårdrum
-041
DET PORØSE OMRÅDE
Fig. 33 På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Ressourcer
LETBANEPOTENTIALER
I den tætte by er forbindelser vigtige. De rigtige forbindelser binder ikke bare byen sammen fysisk, så biler cykler og fodgængere kan komme rundt, men bidrager til en psykisk forståelse af byen som en samlet helhed. Letbanen er det nye redskab, der skal binde byen sammen og sikre forståelsen af de sammenhængende områder. Det er ud fra prospektet om letbanerygraden, at den nye fingerplan er tegnet. Den bliver et vigtigt element for fremtidens Aarhus, og den føjer endda Grenaa og Odder til det nye netværk. I de planlagte stop for letbanen bliver det nye brokvarter ikke bundet op på det nye netværk. Der kommer kun et stop ved Cereskrydset, hvorefter letbanen fortsætter ud mod Bazar Vest.
bruge letbanens Odderlinje langs siden af Sonnesgade 21, som en mulighed for at koble Aarhus K på den nye letbaneforbindelse. Ved at anlægge et stop på siden af sitet skabes et nyt kollektivt trafikalt knudepunkt på promenadebåndet, der strækker sig helt inde fra hovedbanegården og ud i den grønne spids på grunden. Derved forstærkes det offentlige promenadestrøg. Derudover er der en mulighed i at koble Frederiksbjerg på det nye knudepunkt med en cykel og fodgængerbro, der skal løbe over banegraven og ende i det nye stationspunkt.
I planlægningen af nye byområder har RealDania i deres Good Practice Guide om transitorienteret udvikling understreget, at jo tættere en bydel er på stationer og stoppesteder med gode opkoblingsmuligheder, desto lavere bør kommunen prioritere bydelens bil- og parkeringsfaciliteter. Jo dyrere og mere besværligt det er at vælge bilen frem for den kollektive transport og cykel/ fodgængertransport, jo større effekt har de planlagte stinetværk. Derfor ligger der et oplagt potentiale i at
Fig. 34
Aa
rh
us
K
-043
Fig. 43
Aktive spor Inaktive spor Letbanespor Letbane stop
Fig. 35
PĂĽ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Ressourcer
POTENTIEL FORBINDELSE TIL SUPERCYKELSTI
Tilst og skejby ruten
Ny forbindelse imellem supercykelsti og brabrandsstien
Fig. 36
-045
KOMMENDE SUPERCYKEL STINETVÆRK
Tilst rute
Skejby lisbjerg rute
Vejlby lystrup rute
Brabrandrute
Hasselagerrute
Holmerute
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR RESSOURCER 12 Forbindelse til Letbane netværk 13 Forbindelse til Supercykelsti netværk
14 Udnytte det porøse baneterræn til at genopkoble området På sporet af en ny bydel
Fig. 37
Mapping + Analyse
Sonnesgade 21 registrering Sonnesgade 21 ligger i ådalen og fungerer som DSB remise og vedligehold. Området er ca. på størrelse med Dokk1. Det flankeres af Sonnesgade, Skovgårdsgade, Godsbanen og Banegraven. Området har kun én egentlig indgang fra Sonnesgade, da størstedelen af sitet er indhegnet skinneanlæg. Gennem et århundrede har man opmagasineret og repareret togvogne her. Derfor findes der store industrihaller, der kan rumme de lange togsæt, magasinbygninger, karakteristiske værkstedsbygninger og tre remiser. Aktiviteterne på stedet har de seneste år været til stor gene for naboerne, da støj og dieselos døgnet rundt har præget området.
Områdets eksisterende bygninger rummer uforudsete potentialer, som kan iscenesættes og forankre stedets historie og karakter.
Med den forventede elektricificering af jernbanenettet indkøbes nye eltog. Værkstedsbygningerne på Sonnesgade 21 reparerer dieseltog og derfor skal lokalerne udfases med indtroduktionen af eltog.
3. Aarhus K – Hvordan etableres en ny bydel?
Jernbaneskinnerne skaber sitets særprægede form, og området relaterer sig til fire forskellige sider med fire forskellige problemstillinger 1.
Banegraven - Hvad er dens plads i fremtidens by?
2.
Brabrandskilen - Hvordan skal landskabet møde byen?
4.
Sonnesgade – Hvordan knyt- ter området sig til det gamle?
DSB’s drift på området er stadig intakt, og der er først tale om en udflytning fra 2024 med endelig udfasning i 2030. Hermed vil et attraktivt site stå tilbage mellem industri, landskab og bolig. Projektet vil foregribe diskussionen om dette site, da det ligger i et spændingsfelt mellem mange aktuelle byudviklingsproblematikker. DSB´s arealer omfattes ikke af nogle lokalplaner og er derfor heller ikke foruddisponerede som byggegrunde. Netop det giver en mulighed for at tænke i nye baner og i en større sammenhæng.
5.400m2 22.100 m2 55.400 m2
Fig. 38
-047
SITETS FIRE KANTER
4 3
2 1
Fig. 39
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
BYGNINGSHISTORIE
Med flytningen af godsbanegården fra havnen ned til mølleengen blev et svellehus opført til personalet, der tilså skinnerne. Det blev anlagt på Sonnesgade, et områder der ikke havde nogen bymæssig værdi. Svellehusets funktioner blev gennem tiden udvidet med oliedepoter til at smøre lokomotiverne med, sandgrave til at suge spilt olie op, småhuse til værkstedsfaciliteter osv. Med tiden blev området til et servicested for de tog, der kom ind til godsbanen. Derfor anlagdes en remise i 1944 for at opdatere og samle værkstederne og faciliteterne i én bygning. Med remisen opstod nu nye funktionskrav. Arbejdet i remisen var en beskidt affære, olie, os og sand var essentielle elementer i togreparetion, derfor anlages kort efter et badehus til personalet. Når togførerer afleverede togene til reparation i remisen, manglede de selv et sted at være, indtil de kunne fortsætte. Derfor oprettedes et opholdsrum og en sovesal for lokomotivførere på langfart. Da det ikoniske MY-tog gjorde sin ankomst, skulle bredden og længden på revisionsgravene udvides - den oprindelige remise blev renoveret og opdateret. Rangerskiverne, der tidligere havde rettet togsættene ind imod deres revisionsgrave, blev nu presset på plads. En skydebrohal blev etableret i enden af MY-remisen. Den kunne trække togsættene horisontalt og derved manøvrere dem.
Senere er mere specialiserede værkstedsbygninger kommet til. UFdrejebænken mod banegraven drejer med mikrometer-præcision hjulsættene op. Vaskehallen mod godsbanen kan vaske hele togvogne. Som tiden gik og nye togtyper kom til har der været tilbygninger, transformationer, nedlæggelser osv. i snart 80 år siden den oprindelige remise blev bygget. Den seneste tilføjelse kom i 2013 hvor de skadaleramte IC4 tog krævede en del småkomponenter, der var svære at hjemskaffe. Derfor anlagdes et komponentværksted, som kunne fremstille, hvad som manglede. Det er en naturlig del af remisens historie, at nye togsæt kræver nye bygninger, men nu er pladsen blevet for trang uden mulighed for at udvide lokalerne til de nye eltogsæt. For at fortsætte udvidelserne, rykkes remiserne nu ud af Banegraven til Årslev, der er det nordligste stop ved Aarhus. De gamle bygninger står tilbage - mange af dem for unge til at rive ned, men for specialiserede til at genbruge. De er for nye til, at der reelt er nogen kulturhistorisk arvemasse. Derfor går de ind i en gråzone, hvor mange bygninger er smukke uden reel at indeholde kulturarv. Hvad der er bevaringværdigt, er den industrielle historie for stedet. For ikke at bygge “tabula rasa” kræves derfor en diskussion om, hvad der er væsentligt at bringe videre ind i fremtidens Aarhus.
-049
OVERSIGTSKORT
7
2 1
0
3 4
5
6
8
9
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Oprindelig remise Badehus Opholdsbygning MY Remise Skydebrohal IC3 Værksted Drejebænk Spulehal IC4 Værksted Komponentværksted
0 Oprindelig remise -1944 1945-1955 1 Badehus 1952 2 Opholdsbygning 1963/1967 1964 3 MY Remise 1968 4 Skydebrohal 1978 1996 5 IC3 Værksted 2002 6 UF Drejebænk 2013
-1944 1945/1955 1952 1963/1967 1964 1968 1978 7 Vaskehal 1996 8 IC4 Værksted 2002 9 Komponentværksted 2013
Fig. 40 På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
SÆRLIGE ELEMENTER FRA FORSKELLIGE TIDER
1 Rangerskiver
5 Vaskehal
2 Skydebrohal
6 UF drejebænken
3 Oprindelig remise
7 Afgrænsende flade
Rangerskiverne marker de tidligste akser på grunden. De var retningsgivere og samlingspunkter for jernbanesporernes forløb, hvilket stadig ses på skinnernes placering idag.
Skydebrohallen er rangerskivernes anden generation. Det er den eneste bygning der arbejder i retningen mellem Frederiksbjerg og Godsbanen.
Den oprindelige remise er tyngdepunktet på grunden. Det har været grænsefladen mellem administration og industri. Den har typiske industri-shedtage, der giver et godt lysindfald ind i det store rum.
4 Kedelpladsen
Det eneste tilgængelige sted for aarhusianerne var parkeringspladsen ude foran remisen. Alt andet bagtil var lukket industri. På et tidspunkt stod kedelhuset her med en høj skorsten, der markerede stedet.
En højt specialiseret bygning der ligger i det åbne landskab på Godsbanesiden af remisen. Den er bygget således, at tog kan køre igennem, og markerer derfor jernbanens retning.
UF drejebænken er ligesom vaskehallen en specialiceret bygning med en retning, der også absorberer jerbanespor. Den skaber et godt rum imellen den og remisen.
Komponentværkstedet er bygget ind i terrænkanten. Det er et højt byggeri der står som en afgrænsende flade mod banegraven.
8 Jernbanespor
De forskellige jernbanespor trækker linjer mellem bygninger og området.
-051
1
2 3
4
5 6
7
8
Fig.41 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
DEN GRØNNE VÆG
Fig. 42
-053
SKYDEBROHAL
Fig. 43
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
FORBINDELSE TIL RINGGADEBROEN
Fig. 44
-055
KARAKTERISTIKA
Materialer
Elementer
Forbindelser
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
TOPOGRAFISK REGISTRERING
Det er ikke kun bygningsmassen, der er del af den industrielle historie. Den lange aktivitet på stedet har sat dybe spor i terrænnet. Tydeligst er den håndgravede banegrav igennem Brobjergbakke ind til Banegården. Når togene skulle trækkes ind til byerne, valgte man de jævenste terrænflader at udlægge skinnerne på. Men med så bred en sporvifte som der findes i banegraven, har de forskellige skinnelinjer skulle optage forskellige højder i ådalen. Det gør banegraven til et meget komplekst terræn med utallige stigninger og terrænkanter. Ud mod banegraven ligger derfor en 3 meter høj terrænkant hvor Sonnesgade møder banegraven. Terrænkanten munder ud på den anden side i en betontunnel, der løber under den nordlige skinneføring. Dette er enden af remisens bygningsmatrikel og et af de laveste punkter i banegraven. På den anden side af tunnellen ligge en dieseltankstation, hvor togene fra værkstedet er blevet tanket op før genindsættelse i køreplanen. Med den kommende elektrificering bliver tankstationen udfaset og skinneretningen blive fri. Følger man skinnerne vestpå, ender de i Brabrandsstien ved de tre broer, tæt ved værkstederne på Augustenborgsgade som også snart udfases. Der ligger et kæmpe potentiale i at bruge denne linje til at skabe en ny rekreativ rygrad og forbindelse imellem de
aktive skinner på banearealet og til den kommende transformering af lokalerne på Augustenborgsgade.
1
Terrænkant langs banegraven, der løber hele vejen ind til hovedbanegården.
2
Komplekse nievelle terrænbearbejdelser for at føre toglinjerne under og over hinanden.
3
Tunnel til dieseltankstation.
-057
SÆRLIGE SPOR
1
2
3
Fig. 45
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
LANDSKABS POTENTIALER
Vand I begge ender af sitet ligger der store vandproblematikker/potentialer. De to områder er lavtestliggende og oversvømmes hurtigst ved ekstreme regnvandshændelser. Der ligger et stort potentiale i at inkludere disse områder i helhedsplanen for stedet både rekreativt og klimamæssigt. Ved at trække en linje imellem de to områder kan der skabes en afvandingskanal for både Sonnesgade 21 og Godsbanen.
langsomt vandre over til den nærliggende flade på nordsiden af området, da dette område opfylder betingelserne for stensteppen.
Sol Solsiden af området vender mod banegravens åbne flade, og dermed opstår der et potentiale for at iscenesætte banegraven som et solrigt, grønt element langs promenaden, hvor der indarbejdes solpladser.
Befæstet byflade Den befæstede byflade inde imellem bygningerne definerer afgrænsingen af byrummet og starten på ådalskilen.
Befæstet bånd Langs den planlagte grønne kile for godsbanen findes en eksisterende befæstet flade lagt imellem tidligere jernbanespor. Dette bånd ligger som en rygrad i den kommende udvidelse af Ådalskilen.
Etableret vækstbånd De allerede etablerede vækstbånd understreger baneaktiviten og syer stedet sammen med banegraven, der har samme repetition i grønne bånd. Pionér-art terræn Området foran de 2 nye remiser defineres som pionérart terræn; altså terræn der har mulighed for at naturen kan filtrere ind. Potentiel Stensteppe På godsbanesiden af området findes den eksisterende stensteppe. Når aktiviteten ophører på Sonnesgade 21, vil arterne Fig. 46
SOL OG SKYGGE
-059
NATURTYPER
Etableret vækstbånd Pionær art terræn - terra nova Potentiel stensteppe
Fig. 47
Befæstet bånd Befæstet byflade
På sporet af en ny bydel
Mapping + Analyse Sonnesgade 21 registrering
OMRÅDETS SÆRLIGE BIOTOP
Godsbanens ruderat-biotop er ikke under nogen beskyttelse, da den egentlig ikke kan klassificeres som en type natur. Men der er forekomst af planter som bakkeforglemmigej, bidende stenurt, voldtimian og stinkende storkenæb er lavtvoksende urter, der normalt kun findes på sydvendte tørre kystskrænter med en jordbund af skiftevis ler og sand. Artsmæssigt er sådan en natur et hotspot for biodiversiten, og en naturtype der, hvis den eksisterede udenfor byen, ville være strengt beskyttet. Denne særegne biotop er vokset frem i et industrielt landskab, der har undergået processer i halvandet hundrede år. En biotop som denne er svær at opretholde ved særlig drift. Derfor er det uungåeligt at området i fremtiden vil få et andet og grønnere ansigt. Da godsbanevognenes tyngde og kraft, der skrabte overfladen, ikke umiddelbart kan erstattes. I Rødby Færgehavn er projektet Infranatur et eksempel på, hvordan de gamle arealer delvist kan viderføres uden togdrift. Det er et nyopstartet samarbejde imellem BaneDanmark og Miljøstyrelsen, hvor geder indsættes på de game banearealer for at holde højtvoksende vækster nede, og dermed sikre den lysåbne og varme stensteppe. Da Danmarks landskabsmajoritet består af homogene agrostrukturer, er områder som
godsbanearealerne et frisk pust af flora og fauna, der normalt ikke ses i byens og agerlandets monokulturer. Derfor kan man argumentere for, at hvis det ikke er muligt at drive Godsbanens biotop videre som den var, kan der i stedet reserveres plads til, at en anden artsrig biotop kan vokse frem gennem de nye processer, der opstår når arealerne skal bebygges og bruges af byens borgere. I udviklingsplanen for godsbanen og Aarhus K er der er fokus på bevaring af den eksisterende natur, og derfor er der planlagt en smal grøn kile langs godsbaneområdets sydlige side. Men efterhånden som planen udvikledes, blev kilen smallere og smallere, og den kan nu ikke længere sikre de mange arter på området. Med Sonnesgade 21 opstår der en ny mulighed for at supplere kilen og sikre en bedre bevaring af den eksisterende natur.
-061
ARTSDIVERSITET
20 NATUREN PÅ GODSBANEAREALERNE
Figur 3-6 Artsdiversiteten på Godsbanearealerne opdelt i delområderne 1-6.
http://projects.cowiportal.com/ps/A066714/Documents/03 Project documents/Natur/Godsbanearealerne_bynatur_udkast_28.10.15.docx
Fig. 47
KONKLUDERENDE PARAMETRE FOR SONNESGADE 21
19
15 Nye bydelsforbindelser 16 Genbrug af industriens særlige elementer 17 Blå og grønne landskabspotentialer 18 Udvidelse af godsbanekilen Bevaring af biotop ved indsættelse af høslætsdyr på stensteppen På sporet af en ny bydel
“Now we are left with a world without urbanism, only architecture, ever more architecture� (Koolhass, Rem. 1994. P.967 L.19-20)
Programgrundlag
-063
I følgende afsnit opsamles de konkluderende parametre. Igennem Marots teori om suburbanisme defineres programmet til stedet. - Konkluderende parametre - Teorigrundlag - Det Superurbane program - Det Suburbane program
PĂĽ sporet af en ny bydel
Programgrundlag
Konkluderende parametre PÅ SPORET AF SONNESGADE 21
Det historiske landskab 1 Potetialer for et vådt ådallandskab 2 Mølleengen som historisk spor Det Industrielle landskab 3 Industriområderne som nye udviklingsgrunde 4 Det “gamle” ruderat landskab i byen Byens udvikling 5 Problematik ved at industriområderne kun omdannes til bolig 6 Sonnessgade 21 som nyt udgangspunkt for industritransformeres 7 Rentegning af byens kant for scenisk effekt De grønne områder 8 Sonnesgade 21 som potentiale for udvidelse af ådalskilen Fortætning 9 Sonnesgade skal forankre Aarhus K til midtbyen 10 Potentiale for flere små forskellige projekter 11 Indskrivning i områdets typologisk spraglede bagland Ressourcer 12 Forbindelse til Letbanenet netværk 13 Forbindelse til Supercykelsti netværk 14 Udnytte det porøse baneterræn til at genopkoble området Sonnesgade 21 registrering 15 Nye bydelsforbindelser 16 Genbrug af industriens særlige elementer 17 Blå og grønne landskabspotentialer 18 Udvidelse af godsbanekilen 19 Bevaring af biotop ved indsættelse af høslætsdyr på stensteppen
-065
“We must allow the city to mimic natures laws of change... where landscape opens to and forms a framework for an urban development whose extent speed or character we do not know. It is not meaningful to reduce landscape to a resource for development but to let the inactive industrial area set a new agenda of a natural component into the dynamically evolving city” (Braae, Ellen. 2013. S.80. L.11)
På sporet af en ny bydel
Programgrundlag
Teorigrundlag Vores metodiske tilgang til læsning af sitet er baseret på teorierne af den franske filosof og arkitekt Sebastian Marot. I hans tekst ’reclaiming the sites’ definerer han begrebet “sub-urbanisme” som en ny metode til at tilgå et site. En designproces med stor effekt i byens kanter. Suburbanisme er ikke en ny tilgang i sig selv, men skal ses som en tilføjelse til Superurbanismen, der skal give modstand og definerer en udvidet måde at forme vores byer på. Marot understreger at sammensmeltningen mellem byen og forstaden forudsætter en omvending af tidligere hirakier, hvor sitet nu bliver den regulerende idé for programmet. Han finder denne form for tænkning mest udviklet inden for landskabsarkitekturen og mener, at den bør indrages mere i bygningssammenhænge, da sub-urbanisme er en model for urbanisme fokuseret på hukommelsen. Marot antyder, at suburbanisme skaber både “et tilflugtssted og en mulighed for fornyelse” for byens hukommelse. Sub-urbanisme defineres som en måde at forberede stedet til fremtidens byggede miljø. På denne måde vil sitet opretholde sin karakter med sin egen identitet baseret på hukommelsen. Marot ser ikke suburbanisme som den eneste metode til at udvikle et program, men snarere som et udgangspunkt og en mental tilstand til at forstå sitet.
“In presenting localities and places solely in quantitative terms, the innate richness and history of sites were reduced into diagrammatic map-forms in which the image of the city was viewed and arranged as functional zones. Sites were seen as blank surfaces on which to organize urban functions in efficient and often standardized ways. “
- Reclaiming the Sites
I citatet ovenfor behandler Marot den måde, planlægningen er blevet forenklet ved hjælp af diagrammer. Diagrammet er et forenklingsværktøj, som kan bidrage til at forklare potentielle funktioner og distributioner. Men diagrammet er ikke korrekt i forhold til historiens spor, da det kun viser den nuværende stive situation og derfor aldrig kan formidle kompleksiteten af relationerne på stedet. I den fulde forståelse af stedet skal alle de historiske spor og relationer afklares for at udarbejde et program, der passer ind i del lokale identitet. Sonnesgade 21 er et indlysende sted at analysere ved hjælp af begrebet suburbanisme. Stedet indeholder adskillige spor fra den industrielle æra sammen med de varierede landskabslag. Historiens spor skal bevares som tyngdepunkter i projektet for at opretholde områdets identitet, hvilket skaber sammenhæng mellem de nye strukturer og de gamle.
-067
”Sub-urbanism would be an approch to design in which programme is the site itself, in which the invention of the programme is entirely relative to the exploration and representation of the site…”
- Sebastian Marot
Program
Historiske lag
1 Anamnese - historiske lag 2 Site som process ikke produkt 3 Site som miljø ikke som flade 4 Relationstænkning
På sporet af en ny bydel
Programgrundlag
Det superurbane program NYE BYKVARTERS FORBINDELSER
Fig. 49
-069
NY LETBANE, CYKELBRO OG PROMENADEFORBINDELSE
Udsigtspunkt Grøn kile
S
Letbanestation
Cykelbro
Promenadebånd
Fig. 50
På sporet af en ny bydel
Programgrundlag Det superurbane program
PROGRAM KAPACITET
Den plads, der tidligere var reserveret til den produktive økonomi, er nu i en overgangsfase, hvor det tidligere program erstattes af alt andet end hvad det var. I de større byer idag er der en skævvridning imellem det at bo og det at arbejde i byen. For de akademiuddannede i byerne er det ikke et problem, da størstedelen af deres produktion foregår foran et skrivebord. Men for håndværksfagene og de serveceorienterede erhverv er det tydeligt, at deres vilkår for at drive forretning i byen er presset på infrastruktur og ledige lokaler. Den lille producent favnes allerede med de nye værkstedslokaler på godsbanerne, og det er nu på tide at udvide pladsen, så de etablerede mellemstore håndværksbedrifter også kan få en plads i den by, hvor de udfører deres arbejde. Derfor skal Sonnesgade 21 reservere plads til industriprogrammet, som tidligere opfyldte hele området.
erhvervsområde med boliger. Da den stadig ligger ved banelegemet opprioriteres her erhverv i stedet for boliger. Frederiksplads Bolig Erhverv
25 % 75 %
Som et andet eksempel er det tydeligt, at i det kommunalt styrede godsbaneområde er der et andet fokus på den blandede by end i de private udviklingsområder. Kommunen har en tydelig dagsorden om at skabe den bedste by for borgerne. For private aktører handler det naturligt nok mere om, hvad man økonimisk kan hente ud af området inden for matrikelgrænsen.
Godsbanen Bolig/erhverv 29 % Bolig 10 % Erhverv 13 % Undervisning 20 % Produktion/ kultur 10 % Studieboliger 15 % Ceresbyen Parkeringshus 3% bolig 63 % undervisning 31 % Derfor bliver målet for Sonnesgade erhverv 6% Trianglen 21 at opprioritere den produktive Bolig 93% økonomi i forbindelse med det tidligere Erhverv 7 % industriprogram, der lå her. Derudover A3 (Åbyen) skal kontorlokaler også fylde en del, da Bolig 85 % strækningen langs banegraven pga støjgener Erhverv 15 % ikke understøtter boliger. På samme måde som godsbanens gamle bygninger Det er gennemgående i alle byens er blevet åbnet op for offentligheden omdannelsesprojekter, at boligen har fået med et blandingsprogram af offentlig den store andel af de nye kvartratmeter. Der produktion, iværksætterforkus, erhverv og er dog nogle undtagelser, som er vigtige for kulturprojektet, behandles den gamle remise Sonnesgade 21. Frederiksplads, som er et på Sonnesgade 21 på samme måde. gammelt baneareal, er blevet omdannet til et
-071
Vi låner erfaringen fra godsbanen og sigter mod en kapacitet på:
Sonnesgade 21 Bolig / erhverv 30% Bolig 7% Erhverv 20% Kultur 20% Studieboliger 10% Produktion 10% Parkeringshus 3%
På sporet af en ny bydel
Programgrundlag Det superurbane program
BYGNINGSPROGRAM
Indledningsvis lå fokus på programmet i det offentlige “fyrtårn” i afslutningen af promenaden på Sonnesgade 21. Naturhistorisk museum har søgt efter nye lokaler i et stykke tid. De er vokset ud af deres 2000 m2 i universitetsparken og mangler mellem det 3-5 dobbelte af plads. Museet havde oprindeligt udset sig hovedbibliotekets bygning i mølleparken, da den blev ledig i 2016, men nåede ikke at samle midler inden bygningen blev solgt. Museet har i forvejen mange forskningsaktiviteter i nærområdet af Sonnesgade, derfor ligger der et potentiale i at flytte museet ned på kanten af byen; på det gamle istidslandskab - så de udstillede mammutter og sabelkatte igen kan komme i spil. Naturhistorisk Museum har nyopstartede samarbejder med bla. arkitektskolen. Ved at fintune programmet og tilføje flere forskningslag både som indre lokaler, men også som eksperimenterende pavilionner udenfor, åbnes op for måden hvorpå institutionen i fremtiden ikke kun er udstillingsrum for naturhistorien, men igennem forskning udvider historien med storskala eksperimenter. Tankegangen om den hybride bygningsmasse drages ind i programmeringen for resten af området ved så vidt muligt at blande programmer i bygningerne
Banelegemet har for stor støjforurening til at de tilgrænsende bygninger kan fungere som boliger. Derfor bliver her prioriteret erhverv og kontor. Boligerne lægges ud mod godsbanekilen og mod midten af grunden. Den transformerede gamle bygningsmasse bliver åbnet op og kommer til at favne markedshal, iværksætterkontorer, værksteder og workshoplokaler. Da området ligger meget lavt, kan der ikke umiddelbart bygges parkeringskældre, så i stedet arbejdes der med parkeringshuse eller parkering i stueetagen. Som udgangspunkt placeres åbne programmer i hjørnerne for at trække mennesker ind på grunden. Bygningernes stueetager mod kilen åbnes, så landskabet kan fortsætte ind under.
-073
Fig. 51 Naturhistorisk Museum Støjende banegrav - Erhverv Ud mod grøn kile - Bolig Nyt program i transformeret masse
På sporet af en ny bydel
Programgrundlag Det superurbane program
UDVIKLINGSSTRATEGI
Med det nye lovforslag, “Erhvervs og Iværksætteri Initiativer” fra den 12. november 2017, blev det muligt for DSB at drive virksomhed ved at udvikle på deres grunde og byggerier i partnerskab med andre aktører. Med den nye foretningsmulighed har DSB til hensigt at udvikle værkstederne og området på Sonnesgade 21. Implementeringskonsulenten Steffen JuulAndersen, som blandt andet også styrer projektet Perlekæden ved Banegården, udtaler, at “DSB gerne vil bidrage til en god udvikling i byen”. Som udviklere vil de ikke profitoptimere ved at sælge fra som By og Havn, men sigter imod at bygge for at eje, så de kan budgettere med et stabilt værdibeløb. I forbindelse med et møde på Center for byens anvendelse definerede Palle Feldborg (Projektleder hos bolig og projektudvikling) problemstillingen, at kommunen har en stor indflydelse på Godsbanearealet og kan stille store krav til aktørerne, da kommunen ejer jorden. Nabogrunden Trianglen er privatejet, og her har kommunen ikke indflydelse på andet end at de skal godkende en lokalplan. De kan ikke stille krav som sådan. Kommunen har ikke ressourcer til at købe alle stategiske grunde i Aarhus for at gennemføre visionen fra hovedstrukturen, men kan kun stille et kvalitetsprogram til aktørerne som en blød retningsgiver for fremtidig anvendelse. Kommunens byvision er baseret på RealDanias good practice guide.
“Byplanlægningsprojekter efter TODprincipper forudsætter finansiering i en størrelsesorden, som kommunen ikke kan fremskaffe gennem anlægsbudgetterne. Kommunerne er derfor nødsaget til at opsøge alternative finansieringsmodeller og indgå partnerskaber med private aktører. Kommuner kan ofte opnå bedre samfundsøkonomiskeløsninger ved at samarbejde med private virksomheder i offentligt-private partnerskaber. OPP er kendetegnet ved, at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i ét kontraktforhold, der ofte løber over 15-25 år. Ved at påtage sig en bestillerrolle snarere end en bygherrerolle kan kommunen stille krav til funktion, vedligehold og innovation i de løsninger, den private part implementerer.... Offentligt ejede private udviklingsselskaber er den mest ambitiøse model for finansiering med mulighed for meget store handlemuligheder.” - Realdanias TOD good practice guide Hverken Aarhus Kommune eller DSB er afvisende over for et samarbejde mellem de to. Med DSB som eneejer er der store muligheder for en udvikling der kan klare større risici, da DSB modsat private investorer skal eje over en længere årerække og godt kan vente på profit på længere sigt. Derfor defineres strategien for Sonnesgade 21 inden for rammen af et offentligprivat partnerskab imellem DSB og Aarhus kommune (bolig og projektudvikling).
-075
DSB
Aarhus kommune
Den 12 november 2017 fik DSB ret til at udvide deres forretningsgrundlag med ejendoms udvikling
Aarhus Kommune har en selvstændig afdeling til udvikling og salg af grunde som By og Havn
DSB ejendomsudvikling
Bolig og projektudvikling
Med den nye mulighed vil DSB selv udvikle Sonnesgade 21 sammen med en partner
Aarhus kommune vil gerne ingå i partnerselskab, da de derved får større handlekraft.
Offentlig Privat - udviklingsselskab
Udvikling af Sonnesgade 21
Bæredygtig udvikling DSB kan arbejde med en større tidsmargen og risici. Grunden kan opdeles i mange flere stykker end normalt og flere arkitektfirmaer involveres. Derved kan der skabes diverse kvarterer med mange aktører.
På sporet af en ny bydel
Programgrundlag
Det Suburbane program BYGNINGSSPOR
1 SKYDEBROHALLEN 2 RANGERSKIVERNE 3 JERNBANESPORERNE 4 KEDELPLADS 5 OPRINDELIG REMISE 6 UF-DREJEBÆNK 7 VASKEHAL
-077
UDVALGTE BYGNINGSSLEMENTER
3
7 1
5
4
6 2
Fig. 52
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Programgrundlag Det suburbane program
SURURBANE LAG
INDUSTRIENS SPOR
LANDSKABETS TOPOGRAFISKE SPOR
Fig. 53
-079
SAMLET LANDSKABSFLADE
Fig. 54
PÃ¥ sporet af en ny bydel
“The century of
expanding cities has passed. Ours is now the time of deepening territories� (Marot, Sebastian. 2003. S.86, L.74)
Process
-081
I følgende afsnit redegøres for projektets metodiske tilgang igennem rumlige modelstudier. - Skitsemodeller
PĂĽ sporet af en ny bydel
Process
Skitsemodeller INLEDENDE KONCEPTMODELLER
Grundlaget for undersøgelserne igennem projektudviklingen er sket igennem rumlige modelstudier. På de følgende sider redegøres for processen og udviklingen af helhedsplanen for området. Landskabskonceptet: En blød kant mod nord og en hård hant mod syd, der indkapsler området, med en tværbindende akse. Programkonceptet: Tværgående akse med bevarede bygninger mod byen nye bygninger mod vest. Funktioner defineres af de forskellige kanter.
-083
LANDSKABS KONCEPT
Fig. 55
PROGRAM KONCEPT
Fig. 56
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Process
KONCEPT MODELLER
1 Eksisterende situation 2 Konceptualisering af den hårde og bløde kant med et tværbindende aktivitetsbånd og kedelpladsen. 3 Add on på eksisterende strukturer 4 Udfyldning af sitet med gennemskærende tværforbindelse
-085
Fig. 57
1
2
3
4
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Process
VOLUME STUDIER OG PROGRAMERING
5 Hård kant med pladser og blød kant med vandstruktur, tyngdepunkt i spidsen udfyldning af sitet 6 Udsigtspunkt i spidsen, rangerskive trukket op som volumen, opbrydning af karrestruktur fra Sonnesgade mod vest, skydebrohal som syd/nord akse. Stensteppe og kileryg mod nord. Rangerskive som fordelingspunkt mod Sonnesgade 7 Add on og genbrug af eksisterende strukturer, opbrydning af karrestruktur mod vest, museum i spidsen, stationsplads og kedelplads vandstruktur skærer igennem spidsen, øst vest akse, pavillioner i kilen og detaljering af kilelandskab 8 Samme princip som #7 men opskalering af bygningstrukturer.
-087
Fig. 58
5
6
7
8
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Process
ENDELIG PROGRAMMERING
Endelig programmering gennem versioner på samme bund Kile mod nord belagt promenade mod syd, høj museummarkør i spidsen der spænder fra kant til kant. Vandstruktur der gennemskærer bygningen. Boligstænger og punkter mod kilen, industri i midten og erhvervspunkthuse mod banegraven. Visuelle forbindelser mellem Frederiksbjerg og godsbanen bryder bygnings massen. Skydebrohal som markedshal, gamle remise som kulturproduktion add on på toppen, pavilioner i kilen, stationsplads og kedelplads, grøn kulmination ved museum og grøn infiltration ved skydebrohal, én rangerskive som fordelingspunkt og én som volumen. Bygninger ved Sonnesgade retter sig mod karré og stokbygninger. Jernbanespor som stinet i kilen. Solplads ved letbanestation i enden af skydebroaksen
-089
Fig. 59 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Process
Parallelt med designet af helhedsplanen er nogle delområderne løbende skitseret i udsnitmodeller. Her vises udviklingen af spidsen.
Fig. 60
1
Stor udsigtsflade på bygning, vand løber under og elementer skyder op fra dækket. Kulmination af hård og blød kant i spidsen af bygningen.
2 Vandstrukturen gennembryder fladen broelement mellem de to bygningslegemer.
3 Den ene side forholder sig til kilen som løftet flade i terrænnet den anden forholder sig til banegraven og vokser frem af en bygningsmasse.
-091
SKITSERING AF SPIDSEN
4 Optrapning af grønne strukturer på kilesiden rangerskiven rejser sig langs banegravsfladen og markerer afslutningen på promenaden.
5 Efter rangertårnet indkaples promenadebåndet i et volumen hvorefter spidsen rejser sig i et højt markørpunkt. Landskabet langs banegraven detaljeres og en stiforbindelse løber under tunnellen.
På sporet af en ny bydel
6 Beplantning placeres bag museet og indkapsler spidsen.
Process
RUMLIGE KONCEPTUELLE MODELLER
Fra begyndelsen har projektet arbejdet med 4 rumlige koncepter for hvordan bygninger defineres og forholder sig til de forskellige kanter.
-093
INDEN I GÅRDRUMMET
LANGS KILEN
OVEN PÅ DEN GAMLE REMISE
PÅ KANTEN AF BAKKEN
Fig. 60
På sporet af en ny bydel
“The site generates the
program� (Marot, Sebastian. 2003)
Projektforslag
-095
I følgende afsnit redegøres for projektets udformning. - Programmering - Strategi - Promenaden - Beplantning - Klimasikring - Kantzoner - Nedslagspunkter - Epilog
På sporet af en ny bydel
Projektforslag
-097
PLAN 1:3500 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
Programmering
1. NUVÆRENDE SITUATION
4. DE HISTORISKE SPOR
2. KILEN ETABLERES
5. NY AKSE
3. PROMENADEN UDLÆGGES
6. GAMMEL AKSE
-099
KANTEN TRÆKKES OP
SIDERNE BRYDES OP
SIDERNE PROGRAMMERES
MAVEN FYLDES UD
INFRASTRUKTUREN UDLÆGGES Fig. 61
På sporet af en ny bydel
Projektforslag
Strategi PROGRAM
Kultur/undervisning 36.331 m2 Erhverv/(bolig) 13.346 m2 Bolig 22.917 m2 Industri/(bolig) 9.477 m2 Kulturproduktion 6.186 m2 Pavillion 3.072 m2 P-hus/butik 6.930 m2
ETAGE HØJDER OG SKYGGER
6 m 9 m 15 m 18 m 21-24 m 50 m
Fig. 62
-0101
GRØN STRUKTUR OG NATURTYPER
Grønne brud i byflade Grønne tage Grønne brud i promenaden Stensteppe Grønne gårdrum Kile ryg (skov) Overdrev
AKTIVE STUEETAGER
Aktive stueetager
INFRASTRUKTUR
Primær vej Shared space Indkørsel P-hus
Fig. 63 På sporet af en ny bydel
Projektforslag
Promenaden NYT PROMENADELOOP FORBINDELSE MOD VEST
Eksisterende promenade
Ny grøn promenade
Fig. 64
-0103
ZOOM AF DEN VESTLIGE PROMENADE
Fig. 65
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag Promenaden
PROMENADE VED SOLPLADSEN
Fig. 65
-0105
PROMENADES AFSLUTNING
Fig. 66 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag Promenaden
SPORTS ANLÆG I KILEN
Fig. 67
-0107
EKSPERIMENTERENDE PAVILLION/LEGEPLADS
Fig. 68 PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
Beplantning GRØNNE STRUKTURER OG NATURTYPER
3 2
4 1
Fig. 69
-0109
1 Stensteppe
2
Løv- og nåleskov
3
Overdrev
Fig. 70 På sporet af en ny bydel
4
Byrum
Projektforslag
Klimasikring VANDHÅNDTERING OG VANDSPEJL
Fig. 71
Grøn facade
Sti
Sti Regnvandsbassin
Stensteppe
Fig. 72
Kileryg
-0111
Grønne tage
Sti
Sti
Stensteppe
Kileryg
Fig. 73 VANDSPEJLS KANTZONE
På sporet af en ny bydel
Permanent regnvandsspejl Midlertidig regnvandsspejl
Projektforslag
GRØNNE TAGE OG FACADER
Grønne tage Offentlige aktive tage Grønne facader
Fig. 74
-0113
EKSEMPEL PÅ GRØNNE FACADER
Fig. 75 På sporet af en ny bydel
Projektforslag
EKSEMPEL PÅ GRØNNE TAGE
Fig. 76
-0115
GRØN INFILTRATION
Fig. 77 På sporet af en ny bydel
Projektforslag
Kantzoner SHARED SPACE VED P- HUS
Fig. 78 10 Cafe forplads
12 m Kørebane
P-hus
-0117
SHARED SPACE BUSVENDEPLADS
Fig. 79 3,5 m holdeplads
3,5 M
3,5 m Kørebane
3,5 M
12 m Vende plads
3,5 m kørebane
12M
3,5 M
På sporet af en ny bydel
6,5 m Forplads
6,5 M
Projektforslag
BELÆGNING
3
2
Fig. 80
1
-0119
1 Grus tegl og beton beton, naturen bryder fladen
2
3
Tilgængelig flade i kileryggens høje rum
LANDSCHAFTSPARK, DUISBURG NORD, EMSCHER PAR
Belagte flader imellem jernbanespor
Fig. 81 På sporet af en ny bydel
Projektforslag
Oversigt BYGNINGSTYPER
Museum
Kontor
Bolig
Industri
Add on
P-hus
Fig. 82
-0121
IMELLEM 3 NYE BYDELE
Fig. 83
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
Nedslagspunkter SNIT AF SPIDSEN 1:800
Udstilling i kilen
Regnvandsbassin
Atriumbygning
Fig. 84
Nedgang
Promenade
Grøn afgrÌnsning
Banegraven
-0123
NEDSLAGSPUNKT SPIDSEN 1:800
Godsbanekile Kileryg
Bevarede lamper Sti Sti Stensteppe Jernbane grid
Sti Museums tårn
Regnvandsbassin
Atriums udstillingsbygning
Fig. 85
På sporet af en ny bydel
Ranger tårn
Projektforslag
BYENS AFSLUTNING
Fig. 86
-0125
IGENNEM KILEN MOD BRABRANDSSTIEN
Fig. 87
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
NEDSLAGSPUNKT STATIONSPLADSEN OPSTALT 1:800
Akse til skydebrohal
Restaurant
Grøn struktur
Promenaden
Fig. 88
Letbaneplads
Cykelbro
-0127
NEDSLAGSPUNKT STATIONSPLADSEN PLAN 1:800
Remisen
Skydebrohal
Restaurant
P-hus Opgang til promenade Cykelbro
Promenade
Fig. 89
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
CYKELBROFORBINDELSE TIL FREDERIKSBJERG
Fig. 90
-0129
PROMENADEN VED SOLPLADSEN
Fig. 91
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
NEDSLAGSPUNKT SKYDEBROOHAL OPSTALT 1:800
Add on på oprindelig remise
Skydebrohal
Fig. 92
Grønt parkeringshus
Bygning mod kilen
-0131
NEDSLAGSPUNKT SKYDEBROHAL 1:800
Regnvandsbassin Stiforløb imellem jernbanespor
Bro Grøn kile
Bolig med grønt tag
Fig. 93
På sporet af en ny bydel
Projektforslag
MARKEDSHAL I SKYDEBROHALLEN
Fig. 94
-0133
PÃ¥ sporet af en ny bydel
Projektforslag
Transformeret remise
Markedshal
Fig. 95
Bolig
Sigtelinje
-0135
OPSTALT FRA KILEN 1:1000
Bolig
Industri
Sigtelinje
Kontor
På sporet af en ny bydel
Rangertårn
Museum
Udsigtspunkt
Projektforslag
Kilestart
Regnvandsbassin
Pavillion
Skydebrohal
Fig. 96
Boder i markedshal
Indkørsel
-0137
TVÆRSNIT IGENNEM SKYDEBROHALLEN 1:1000
Grøn struktur
Promenade
Stationsplads
Letbanestop
Banegrav
På sporet af en ny bydel
Værksmestervej
Cykelbro
Litteraturliste
-0139
PĂĽ sporet af en ny bydel
Litteraturliste
-0141
ILLUSTRATIONER
Fig. 1.Smed, Per. Landskabskort over midtjylland. 1981. Fig. 2 .Andreas, Fritz. Mølleegnen 1865. Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling Fig. 3. Kortforsyningen. Høje målebordsblade. Fig. 4. Kortforsyningen. Lave målebordsblade. Fig. 5. Kortforsyningen. 4 cm kort, 1957-76. Fig. 6. Urban Green. Artsrigdomskort. Fig. 7- 8. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 9. Center for byhistorie. Arbejderkvartere i aarhus http://www.byhistorie.dk/filer/ Arbejderkvarterer_i_Aarhus.pdf s. 18 Fig. 10. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 11. Aarhus Kommune; Forslag til Kommuneplan 2017: Hovedstruturen. 2017. Lokaliseret på: https://aarhuskommuneplan2017.dk/. Besøgt d. 1 Februar 2018. Fig. 12-16. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 17-19. Kortforsyningen. Høje målebordsblade og 4 cm kort 157-76, overlagt af Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 20-39. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 40. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus; optegning fra oprindeligt tegnings materiale, Aarhus stadsarkiv. Fig. 41. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus Fig. 42-44. Eget foto. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. . Kapitelbillede 1. Kongelige bibliotek. Lokalliseret på http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/ Kapitelbillede 2. Cf møller. Lokaliseret på https://www.cfmoller.com/p/CeresByenmasterplan-and-area-plan-i2486.html . Redigeret: Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus.
På sporet af en ny bydel
Litteraturliste
Kapitelbillede 3. Ukendt. Kapitelbillede 4. Habitat Aarhus. Birkjærs, Nathalie. ”couple under the bridge”. Redigeret: Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Kapitelbillede 5. Kongelige bibliotek. Lokalliseret på http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/ Fig 45. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 46. Kortforsyningen, ekstrem regnvandskort. Fig. 47. COWI og naturhistoriskmuseum. ”Naturen på godsbanearealerne i aarhus”. Fig. 48-88. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Foto creditering S. Habitat Aarhus. Foto. Bonde, Nikolaj. S. 105. Foto. Bove Bundgaard, Bettina. Fig. 106. Foto ukendt fotograf. Fig. 107. Foto. Latz, Michael. Fig. 108-118. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus. Fig. 117. Foto. Latz & Partner. Fig. 118. Foto Latz & Partner. Fig. 119. Foto Latz & Partner. Fig. 120-126. Hendé, Nicolai; Seeberg, Aisha. 2018, Arkitektskolen Aarhus.
-0143
BØGER
Braae, Ellen. Beauty Redeemed: Recycling Post-Industrial Landscapes, Birkhäuser, 2015. James, Corner. The Landscape Imagination: Collected essays of James Corner, 1990-2010 (Alison BickHirsch, Princeton Architectural Press. 2014). Eyck, Aldo van: the playgrounds and the city. (Stedelijk Museum, 2002). Koolhass, Rem. “What ever happened to urbanism” S,M,L,XL, OMA, (with Bruce Mau), The Monicelli Press, New York, 1995, s. 959/971). Koolhass, Rem. “Surrender” S,M,L,XL, OMA, (with Bruce Mau), The Monicelli Press, New York, 1995, s. 972-985). Krier, Leon. The polycentric city of urban communities; The Architecture of Community, Washington, United States, 2009. Marot, Sébastien. “The Reclaiming of Sites” in Recovering Landscape, Essays in Contemporary Landscape Architecture. (New York: Princeton Architecture Press, 1999) James Corner, editor. Marot, Sébastien. Sub-Urbanism and the Art of Memory (London: Architectural Association Publications, 2003) S.30–55. Schröder, Thies. Changes in scenery: contemporary landscape architecture in Europe. Birkhäuser. 2002 Ungers, O. M. (Koolhaas, Rem. Riemann, Peter. Kollhoff, Hans. Ovaska, Arthur. Hertweck, Florian. Marot, Sébastien). The city in the city: Berlin: a green archipelago: a manifesto (1977) Lars Müller Publishers, 2013. Viganò, Paola. “On porosity” i Permacity. (TU Delft, 2007) Jurgen Rosemann, editor Viganò, Paola. “The Metropolis of the Twenty-First Century, The Project of a Porous City” in On Territories, OASE Journal, (80) Availeble at: https://www.oasejournal.nl/en/Issues/80/TheMetropolisOfTheTwentyFirstCentury S.91–107Waldheim, Charles. The Landscape urbanism reader (Princeton Arch. Pr.,2006.)
På sporet af en ny bydel
Litteraturliste
ONLINE DOKUMENTER OG WEBSIDER
Aarhus Stiftitende. (2018, 10 april). ”Store planer: Brabrandstien skal gøres til cyklismens svar på ’Route 66”. Lokaliseret den 10 april 2018 på https://stiften.dk/aarhus/Store-planerBrabrandstien-skal-goeres-til-cyklismens-svar-paa-Route-66/artikel/508860. Jyllandsposten. 2018. ”Aarhus udvikler by og boliger for 81 mia. kr.”. Lokaliseret den 23 februar 2018 på: https://jyllands-posten.dk/annoncering/Koncenton/ECE8596543/aarhusudvikler-by-og-boliger-for-81-mia-kr/ Aarhus Stiftitende. (2017, 12 September). ” DSB vil flytte fra midtbyen: Bygger nyt værksted i Årslev”. Lokaliseret den 12 februar 2018 på: https://stiften.dk/aarhus/DSB-vil-flytte-framidtbyen-Bygger-nyt-vaerksted-i-AArslev/artikel/473342 Aarhus Kommune. (2013. Natur kvalitetsplan 2013 - 2020. Lokaliseret den 12 februar 2018 på: https://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/naturbeskyttelse/~/media/ Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Natur-og-landskab/Naturkvalitetsplan/ Naturkvalitetsplan-2013-2030.pdf Danmarks Radio. (2018, 5 juni ).”Geder sat ind i kampen mod havtorn på gammelt baneterræn” Lokaliseret den 5 juni 2018 på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/geder-satind-i-kampen-mod-havtorn-paa-gammelt-baneterraen Dansk Center for Byhistorie. (2009, Januar). Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger. Lokaliseret den 20 januar 2018 på: http://godsbanen.dk/ media/2014/01/aarhus_godsbanegaard_-_light1.pdf Dansk Center for Byhistorie. Arbejderkvaterer i Aarhus - dengang og nu. Lokaliseret den 13 februar 2018 på: http://www.byhistorie.dk/filer/Arbejderkvarterer_i_Aarhus.pdf Aarhus Kommune. Vikinge tiden - den lange udgave. Lokaliseret den 20 februar 2018 på: http://kend-aarhus.dk/wp-content/uploads/2011/05/viking_langtekst.pdf Aarhus Stiftedende .( 2018, 12 april).”Discount-gigant bygger nyt hovedkvarter til 250 medarbejdere ved Godsbanen”. Lokaliseret den 12 april 2018 på: https://stiften.dk/aarhus/ Discount-gigant-bygger-nyt-hovedkvarter-til-250-medarbejdere-ved-Godsbanen/ artikel/509306 Aarhus Kommune. (2011). Lokalplan 1047. Lokaliseret den 20 februar 2018 på: http:// lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/Lokalplan.aspx?id=993 Aarhus Kommune. (2017, 12 januar). Lokalplan 1071. Lokaliseret den 20 februar 2018 på: http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/Lokalplan.aspx?id=1254 Aarhus Kommune. (2015, 28 maj). Lokalplan 1032. Lokaliseret den 25 februar 2018 på:
-0145
http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/Lokalplan.aspx?id=1191 Aarhus Kommune. (2015, 28 maj). Udviklingsplaner for det nye brokvarter - ved søren fricks vej. Lokaliseret den 25 februar 2018 på: https://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-ogbyggeri/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Byudvikling-og-Mobilitet/Planafdelingen/ Udviklingsplaner---Helhedsplaner/Udviklingsplan-for-Brokvarteret-ENDELIG-WEB.PDF Aarhus Kommune. (2017, december). Aarhus kommune - Udviklingsplan. Lokaliseret den 4 februar 2018 på: http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/GetDokument.aspx?id=2525 Aarhus Kommune. (2017, August). Aarhus K - Kvalitetsprogram. Lokaliseret den 5 marts 2018 på: https://www.aarhus.dk/da/erhverv/byggeri-og-grunde/Byudvikling/~/ media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Bolig-og-Projektudvikling/Projekter/ Godsbanearealerne/20170830-KP-EAC-komp.pdf ONLINE FORELÆSNINGER Marot, Sébastien. At the AA School of Architecture. 2015. lokaliseret på: https://www. youtube.com/watch?v=2R_OLjDIhpw. Accessed on the 20th of november. Marot, Sébastien. EFPL. 2014. Lokaliseret på: https://portal.klewel.com/watch/webcast/thehorizontal-metropolis/talk/1. Accessed on the 22th of november.
På sporet af en ny bydel