Et
sandflugtslandskab
Nicoline Heather Madsen ︹ 140042 ︹ Landskabskunst
Nicoline Heather Madsen Afgang forår 2016 Studie nr 140042 Vejledere Steen Høyer Sophie Sahlqvist Christina Capetillo Kristine Mogensen Kandidatprogram Landskabskunst Kunstakademiets Arkitektskole København
Et
sandflugtslandskab
G e n t ĂŚ n k n i n g a f N a t u r p a r k Ve s t e r h a v e t , udgangspunkt i KĂŚrgaard Klitplantage
med
KĂŚrgaard Klitplantage
Sandflugtslandskabet blev i 1720’erne for alvor hæmmet af plantagerne. De store skovplantninger standsede landskabet, og skabte et nyt. Projektet tager afsæt i Naturpark Vesterhavet, der med sine otte plantager, står overfor en mulig forandring. Vi vil i Danmark gerne have, at vores skove skal overgå til en mere naturnær skovdrift, hvilket betyder en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet og landskablige forhold. Det vil betyde en forandring af klitplantagerne og en forandring af et kulturhistorisk landskab.
A : Plantagens møde med klitten og havet. Taget fra Grümul Bjerg, 30 m.o.h
B : Kig fra klitten imod plantagen
C : Bjergfyr møder klitten i den sydlige del af plantagen
︱12︱
︱13︱
D : Store løvklit, Egekrat og klitter
Indhold
Afsæt
1
skov Naturpark Vesterhavet Kærgaard Klitplantage Mit projekt Diagram fotovinkler
2
Baggrund
5
Natursynet på vores landskaber Det grønne landskabskort Skov i Danmark Kulturskov / Naturskov -
Områdebeskrivelse
8
Geologi Området omkring Plantagen Forureningen Plantegning
Programindhold for opgaven
14 16
Metode & tidsplan
17
Aflevering
19
Studieforløb
20
Kilder Fotos
22 24
Afsæt
Skov Danmark har været et skovland siden sidste istid, hvor landet var dækket af urskov. Hvis det ikke havde været for vores egen indblandning, ville vi formentlig stadigvæk være det. Men efter lange perioder med ukontrolleret hugst og rydninger til landbrugsjord forsvandt det meste, og i 1800 tallet var skovarealet hele nede på 2-3 %. Det resulterede blandt andet i sandflugtslandskaberne ved Sjællands Nordkyst og Vestkysten, som med vestenvinden bevægede sig ind over land. Det var først i sidste sandflugtperiode, i 1720’erne, at man for alvor begyndte at bekæmpe sandet med klitplantagen. Den ældste Klitplantage i Danmark er Tisvilde Hegn fra 1793. Man besluttede yderligere i 1805 med fredskovsforordningen, at fredeskoven skulle sikres og øges. Skoven har derfor både skaffet mad på bordet, og givet tømmer til bygninger og både, som derved bandt Danmark sammen til omverdenen. Kulturelt har skoven også været en vigtig del i den danske bevidsthed, og når danskerne i dag skal ud i naturen, er skoven, sammen med stranden og det åbne land, de områder som flest danskere tager ud i. På årsbasis besøger mere end 75 millioner mennesker vores skove, og gør dem til vores fortrukne rekreative rum. Skovene er blevet portrætteret i malerier, litteratur og sange, og de fortæller om kulturhistoriske perioder i landskabet. Skoven har derfor en stor betydning for, hvordan vi opfatter vores landskab, og hvordan vi agerer i dem. Skoven og plantagen er en vigtig del af den danske landskabsplanlægning, og i 1989 vedtog man i folketinget en handlingsplan, som skal fordoble skovarealet i Danmark i løbet af en trægeneration. Det betyder, at Danmark skal være dækket af 25% skovareal omkring år 2070. I dag er der ca. 615.000 ha skov i Danmark, hvilket svarer til at skovarealet er på 14,3 % af Danmarks areal. På nuværende tidspunkt er vi bagud med målet. Der bliver plantet omkring 2.000 ha ny skov årligt. Generelt set vil man i Danmark også have en mere naturnær skovdrift, hvor man primært lader naturen styre skovdyrkningen. Den naturnære skovdrift bygger på grundtanken om at lade naturen klare størstedelen af den naturlige selvforyngelse, og desuden arbejdes der ikke med dræning og jordbearbejdning. Man vil i Danmark inden år 2040 have mindst 10 % af skovarealet som naturskov, urørt skov, egekrat, græsningsskov og stævnings skov.
Naturpark Vesterhavet Området i Naturpark Vesterhavet er et gammelt sandflugtslandskab, som man standsede ved parkens syv plantager. Kærgaard Klitplantage fra 1895 ligger i Varde kommune, som i samarbejde med Naturpark Vesterhavet har etableret et 22.500 hektar stort område, der ligger som et bælte langs kysten i op til 9 kilometers bredde imellem Blåvandshuk til Nymindegab. Visionen for området er: “at understøtte formidling, koordinering og udvikling af områdets natur- og kulturværdier”. Området består primært af plantager, klit, strand og Kallemærsk Hede, som er et stor militærområde.
Kærgaard Klitplantage Plantagen er den mest kystnære i naturparken, og er dén plantage med vand på begge sider, havet i vest og Filsø i øst. Det særlige ved Kærgaard plantagen er dens gamle egekrat, som er selvsået, og har overlevet flyvesandet og det hårde klima. Yderligere har Kærgaard været under særligt opsyn på grund af en af Danmarks historiens største forureningskatastrofer i perioden 1956 til 1973, hvor man kørte forurenet spildevand ud i nedgravede gruber i plantagen. I år 2015 blev man færdig med første etape af oprensningen, det er dog stadig et dybt forurenet område.
Mit projekt Intentionen er at se Naturpark Vesterhavet i et nyt skov -og rekreationsperspektiv. Hvordan kan man igennem tid udvikle området til en naturnær skovdrift, samtidig med at skabe naturbundene oplevelsesfyldte rum? En gentænkning af Kærgaard Klitplantage er interessant, fordi den arbejder med et nationalt ønske, et regionalt behov og et lokalt problem. Skoven, naturparken og forureningen som krydser, modsvarer og sammenstiller hinanden, må tænkes på en måde så både skoven, naturen, brugerne og turismen kan være tilstede i samhørighed. Opgaven består således i at tegne en ny strategiplan for plantagerne i naturparken, med særligt fokus på Kærgaard Klitplantage. Hvad betyder det for en skov og et sted, når det eventuelt skal overgå til en anden type drift, forblive det samme, udvides eller helt forsvinde? Og hvilken betydning har det for programmeringen af landskabet?
︱1︱
Historisk udvikling af Kærgaard og omegn
Højkantkort 1899
Lavkantkort 1945
4 cm kort 1985
︱2︱
ba g g r u n d
Natursynet på vores landskaber Natursynet er i dag i høj kurs. Vi gør store indsatser for at bevare vores natur, vores planter, fugle og træer. Vi er optaget af at frede landskaber, danne landskablige sammenhænge og indlemme dem i national -og naturparker. Vi er som mennesker blevet bevidste om, at vi har et behov for at komme ud i naturen og rekreere. Samtidig har vi også erfaret, at naturen er en vigtig turisme faktor, og udgør en væsentlig rolle, når snakken falder på udkantsdanmark. Historisk har synet på landskabet og naturen ændret sig. Fra antikkens grækere der så naturen symmetrisk ordnet, som et tegn på guddommelig skøn -og sandhed. I romantikken var det især Caspar Friedrichs billeder, hvor naturen blev fremstillet enorm og mægtig, og mennesket lille og ubetydeligt. I guldalderen malede man det pittoreske landskabsbillede, og senere kom modernismen, som med økonomisk overskud gav mennesket tid til at forholde sig til naturen som andet end dyrkningsland. I dag har vi ser vi på naturen som rum der er vigtige at bevare, og helst sådan som de er, eller var engang. Vi kan godt lide at se på landskabet igennem romantiserede briller, fordi det for os er, hvad vi forbinder med natur, altså de brede kyster, de lysåbne skove og det åbne land, som groft sagt kun er tilstede, fordi vi sørger for det. Når man ser på landskabet på denne måde, betyder det til tider også en mere statisk planlægning, som gør det svært at “forandre” landskabet i takt med tiden, fordi vi gerne vil beholde det samme ideal billede.
Det grønne landskabskort Den tidligere regering udgav i 2014 publikationen Naturplan Danmark - vores fælles natur. Den vil forsøge at sikre en fælles vision for vores natur igennem naturpolitik og et grønt landskabskort. Dette kort skal være med til at udvikle eksisterende naturområder, samtidig med at udpege nye, så man kan danne landskablige sammenhænge, der kan binde landet og naturen sammen. Områderne vil være Natura 2000 områder, fredede områder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer, større skove og beskyttede naturområder. National -og naturparkerne skal også være en del af kortet. Naturpark Vesterhavet er en del af dette kort. I tråd med overstående er Natur -og Nationalparker i de senere år, blevet en del af landskabsbilledet. I 2007 kom Danmarks første Nationalpark, Nationalpark Thy. I dag har vi fem nationalparker, som er med til at sikre og bevare dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier.
︱3︱
Naturparken er en mærkningsordning fra Friluftsrådet, som sikrer større sammenhængende naturområder med fokus på at benytte og beskytte naturen. Ordningen har kun eksisteret siden 2013, og vi har i Danmark syv Naturparker, hvoraf tre stadig er pilotprojekter. Der er ved Naturparken et langt større fokus på regional betydning og kulturhistorie, hvor man ved Nationalparkerne i langt højere grad fokuserer på Danmark som helhed og i internationale sammenhænge. Naturparkerne har især en særlig betydning, fordi de mere direkte går ind og arbejder med en bestemt region, fordi de er forankret i kommuneplanen.
Skoven i Danmark Som tidligere nævnt har skoven tjent mange formål, og er gang på gang blevet ryddet og spiret op på ny. Derfor er alt skov i Danmark i princippet kulturpåvirket i højere eller mindre grad. De tydeligste er selvfølgelig plantagerne, som er disse monokulturelle værn imod sandflugten. Derfor er nåletræerne også den mest dominerende trætype i Jylland, da de oftest blev brugt i plantagerne. Det var også her, vi begyndte at indføre fremmed træarter, som rødgranen, der er Danmarks mest almindelige træ. De fleste løvtræ arter, som eg og bøg, hører naturligt til i Danmark, og man forsøger generelt at fjerne de ikke hjemmehørende arter fra de danske skove. På den måde forsøger vi at vende “tilbage” til den danske natur. Når vi i Danmark snakker om ændringen til naturnær skovdrift, er baggrunden at man vil have, at skovene skal være mere bæredygtige. Den naturnære drift vil øge den biologiske mangfoldighed, give flere muligheder for rekreative rum i skoven, samt forbedre skovdriftens økonomi. Når man i Danmark siger, at man ønsker en mere naturnær skovdrift, ønsker man altså i virkeligheden primært naturskov og urørt skov.
Kulturskov - Naturskov Derfor skelner man imellem tre typer skov som Miljøministeriet definerede i sin Strategi for de danske naturskove i 1994. Disse er naturskov, urørt skov, og kulturskov. Naturskoven er selvgroede af danske træer og buske. De fleste naturskove i Danmark er kulturpåvirket via hugst eller selvforyngelse, den må dog ikke være plantet eller sået kunstigt. Urørt skov er skovområder, som er friholdt fra kulturindgreb. Når arealet har fået lov at stå, får skoven en urskovskarakter med væltede og døde træer, foryngelse i lysninger, naturlige vådområder og særlige dyre -og planteliv.
︱4︱
Kulturskoven er enten en skov med fremmede træarter, men er også skov, som er sået kunstigt. Et eksempel på dette er plantagen. Et areal, hvor der før var kulturskov, bliver ikke til naturskov, selvom foryngelse via frøfald sker, eller området ligger urørt. Dog kan man konvertere kulturskoven til naturskov ved urørt tilgroning og hugst. Idag er Kærgaard Klitplantage en kulturskov. Man ønsker fra naturstyrelsens side at gøre det nuværende egekrat i plantagen til urørt skov, og resten skal forsætte med nåleskov. Men hvordan bliver disse overgange i skoven og i området, hvis otte plantager eventuelt skulle overgå til en mere naturnær skovdrift eller udvides? Projektet forsøger derfor at binde sig op på prototypiske problematikker, som skovdrift og natursyn. Men også hvordan vi behandler et landskab, som skal kunne tåle hyppige besøg og større adgang.
︱5︱
område beskrivelse
Geologi Fra et geologisk perspektiv er området et meget ungt landskab. Det ligger foran hovedopholdslinjen, der er den linje, som markerer hvor isen, under sidste istid, gik til. I dag går den fra Bovbjerg i Vestjylland, mod Viborg og ned til Padborg ved den dansk-tyske grænse, og blev dannet for ca. 18.000 år siden. Området som lå foran isen, var primært et hedelandskab, der opstod, da isen begyndte af smelte og aflejrede sedimenter. Kærgaard Klitplantage ligger i dag foran, hvad man betegner som Varde Bakkeø, der er et moræne landskab fra næstsidste istid, Saale istiden. Bakkeøen har en overvejende sandbund, der jævnt hæver sig over hedesletterne. Kærgaard og hele Naturpark Vesterhavet ligger i et klitlandskab helt ud til kysten. Jorden er grovsandet jord, som er svær at beplante, som også har et meget lavt høstudbytte. Derfor har man i området haft meget lidt landbrugsjord. De dyrkede jorde starter først bagved plantagerne og heden, hvor sandet blev bremset, og jordentypen blev en anden.
Området omkring Bagved Kærgaard Klitplantage ligger Filsø. Det var før 1800 tallet Danmarks næststørste sø. Fra 1852 til 1950 afvandede man hele søen, og den blev herefter omdannet til landbrugsjord. Den blev genoprettet i 2012. Området indeholder plantagerne Bordrup-Oksby Plantage (1858 & 1888), Ål Plantage (1886), Vrøgum Klitplantage (1889), Nymindegab Plantage (1890), Blåbjerg Klitplantage (1892), Vejers Klitplantage (1894) Kærgaard Klitplantage (1895), og endelig Ho Klitplantage (1930). Alle plantagernes formål har været at standse sandflugten. Generelt er de beplantet med Bjergfyr, Grantræer, Contotarfyr og få hektar løvtræer. Udover plantagerne er området primært bestående af hede og klitlandskab. Det største hedeområde, Kallemærsk Hede, er et militært skyde -og øvelsesområde. Der er ca. 300 øvelsesdage om året, og 250 skydedage. Når området ikke bliver anvendt af militæret, er det fuldt tilgængeligt for offentligheden. I de fleste plantager kan man se spor efter militærkøretøjer, som efterlader brede og utilgængelige veje. Området er afhængig af turisme med 3,5 millioner turistovernatninger. Man har derfor etableret elleve campingpladser, fem feriecentre, 8000 feriehuse, fire vandrehjem og seks hoteller. Yderligere blev der sidste år i Danmark givet tilladelse og dispensation til ti kystnæreprojekter, som må bygge indenfor strandbeskyttelseslinjen på de 300 m. Blåvand er et af de ti projekter og skal have realiseret deres strandpark med Wellness faciliteter, 50 ferieluksuslejligheder, naturpromenader og oplevelseslommer m.m. Man regner med en årlig indtjening på 25 millioner kr. De store sommerhusområder er Blåvand, Vejers Strand og Henne.
︱6︱
GEOLOGISK KORT Hedeslette Bakkeø Marsk Litorina eller yngre Tørlagt inddæmmet areal Klit (æoliske aflejringer) Naturpark Vesterhavet afgrænsning
︱7︱
1:250 000
E
D
B
F
C
G
H
A
︱8︱
1:175 000
Plantagen Kærgaard Klitplantage er et helt særlig område, fordi der mellem de tæmmede klitter findes rester af det egekrat, der tidligere var så udbredt i Vestjylland. Egekrattet kaldes her løvklitter, fordi de flere hundrede år gamle egetræer er dækket af flyvesand, og det er som regel kun træernes kroner man kan se. De er oftest begravet 5 til 15 meter under sandet. Man har fundet eksempler på op til 150 enkeltstående træer, der har en og samme rod. Det særlige ved egekrattet er, at det er selvsået, og det har især ved Vestkysten haft særlig status, fordi det stillede spørgsmål ved hvorvidt de jyske hedesletter havde båret skov eller ej. I 1950’erne blev det igennem pollenanalyser bekræftet at hederne havde båret skov. Selve løvklitterne med egekrattet blev fredet i 1955, og hele Kærgaard Plantage i 1974. Udover egekrat i plantagen er det et meget særligt rum at bevæge sig igennem. Plantagen har to sider. Den nordlige og sydlige har samme tætte nålekarakter som omslutter én, når man går igennem. Man kommer fra det mørke og lægivende rum, ud til klitheden, som åbner sig op til Vesterhavet. I midten er egekrattet, som er lavt, men varierer i højde i takt med klitterne. Krattet er kroget og har en eventyrlig karakter. Det højeste punkt i plantagen er Gråmul Bjerg, som er 30 m.o.h. hvor du kan se udover havet, stranden og de mange parabelklitter, og skoven som ligger sig som en dyne på det marine forland i vest og det marine landskab i øst. Der er kun en vej man kan køre igennem med bil, resten er enten til militæret, driftsbrug, cykel eller gående. Og især i den nordlige del af plantagen er beplantningen blevet så tæt, at den er svært fremkommelig.
Det blå & grønne kort A : Ho Klitplantage (1930) B : Kærgaard Klitplantage (1895) C : Vejers Klitplantage (1894) D : Blåbjerg Klitplantage (1892) E : Nymindegab Plantage (1890) F : Vrøgum Klitplantage (1889) G : Ål Plantage (1886) H : Bordrup-Oksby Plantage (1858 & 1888) Kallemærsk Hede Filsø 5 km afstand imellem krydser
︱9︱
Bork Havn Sønder Vium
Nymindegab
Sdr. Bork
Lønnestak
Nørre Nebel Houstrup Lunde
Kvong
Henne Strand Henneby
Outrup
Jegum
Grærup Strand
Oksbøl
Janderup
Vejers Strand
Varde Oksbøllelejren
Mosevrå
Blåvand
Billum
Aslev
Oksby Ho
Esbjerg
︱10︱
1:175 000
Plantagen er primært bestående af nåleskov med Skovfyr og Bjergfyr, men har problemer med ikke hjemmehørende arter som Contortafyr, der langsomt vil kvæle løvklitten, hvis den ikke bliver fjernet. Enkelte Sitkagran bevoksninger er i så dårlig kvalitet, at man ønsker at konvertere dem til Skovfyr. Hvis man gerne vil bevare det karakteristiske lysåbne egekrat med en veludviklet skovbundsflora, er det derfor vigtigt i et vidst omfang til stadighed at udføre hugst. Ellers vil krattene udvikle sig i en mere skovagtig retning, træerne vil blive højere, og mere regelmæssige, og skygge for lyset til skovbunden, som med tiden vil blive fattigere. I dag vil man i Kærgaard Klitplantage lade løvklitten overgå til urørtskov, og generelt set lade Skovfyr og Bjergfyr være de to mest dominerende arter. Man vil i området omkring løvklitten indføre løvfældende træer, som kan hjælpe til selvforyngelse. Selvforyngelse med rene nåletræer kan lade sig gøre, men kræver oftest en jordbearbejdning, som man ikke benytter i naturskov og indførelse af andre arter. Kærgaard Klitplantage og plantagerne i Naturpark Vesterhavet står derfor overfor en ændring af skovrummene.
Forureningen I perioden 1956 til 1973 kørte tankevogne i pendulfart 350.000 tons giftigt spildevand fra Grindstedværket ud i Kærgaard Klitplantage imellem de Vestjyske strande i Vejers og Henne. Her blev det deponeret i seks gruber, der er store udgravede huller imellem klitterne. Det lå hengemt som en af Danmark historiens største forureningskatastrofer nogensinde. I 2007 begyndte man at oprense jorden i fire af de seks gruber. Man blev færdig med dette arbejde sidste år. Grundvandet er stadig dybt forurenet med en forbudszone på 1400 meter langs stranden, og flere 100 meter ud i havet. Zonen skal tages alvorligt, da man sidste år oplevede turister bade i forbudszonen, og efterfølgende fik voldsom eksem. Inde i selve plantagen er der ikke længere forbud imod ophold efter oprensningen af gruberne 1 til 4. Selvom grube 5 og 6 stadig er depoter, udgør de endnu ikke et miljømæssigt problem, da udsivningen ikke udgør en faretruende størrelse og der heller ikke sker afdampninger fra gruben. Der foreligger endnu ingen planer for oprensning af grundvandet eller de resterende gruber. Hvis en eventuel politisk opbakning til oprensningen af grundvandet skulle finde sted, er tidshorisonten minimum 30 år. I forbindelse med oprensningen har det været nødvendigt at etablere bredere veje og køreunderlag til lastbiler, hvilket har givet plantagen særlige spor, som skærer sig ind i landskabet.
Infrastruktur og by i relation til plantager Vej over 6 m Vej imellem 3-6 m Mindre veje Jernbane By
5 km afstand imellem krydser
︱11︱
e dszon Forbu
Forurenings depoter
*
Ragebjerg
Gråmule Bjerg
St.
TE
RH
AV
ET
*
V ES
Li. Løvklit
K Æ R G A A R D K L I T P L A N TA G E
*
Kæ
rg a
*
Gammelhus Bjerge
ar dv
ej
rup
stran d
Kærgaa
rdvej
Kærgaard
Græ
Nørrekær Børsmosevej
Børsmo
Børsmose Camping
︱12︱
1 km
Kæ
rga ard vej
1:25 000
Kær gaar dvej
Løvklit
*
F ILSØ
Fil
sø
ose
Præ
ste
gaa
︱13︱
rds v
ej
V RØGUM
P L A N TA G E
Programindhold
f o r o p g av e n
Opgaven består i at udvikle en strategi for hvordan man kan gentænke et natur og rekreationsområde ved Naturpark Vesterhavet, med fokus på beplanting og tilgængelighed, samt udarbejde en helhedsplan for Kærgaard Klitplantage, med fokus på rumlig bearbejdning. Den ene del af opgaven beskæftiger sig med en strategi og etapeplan for Naturpark Vesterhavet. Der vil fokuseres på en kvalificering af plantagerne ud fra træernes tilstand, tilgængelighed, faciliteter og rumlige oplevelse. Disse, sammen med nye skovtypologier, skal danne grundlag for den nye og fremtidige skovtype og drift for naturparken. Yderligere skal der udtegnes retningslinjer for, hvordan etaperne kan, og vil forløbe i relation til de rekreative faciliteter og netværk. Intentionen er, at de nye skove, udover at være mere bæredygtige, også skal være mere oplevelsesrige, både i form af biodiversitet, men også nøje udvalgt programmering. Infrastrukturen skal skabe bedre adgang og tilgængelig og scenografere de nye skove. Det er vigtigt at skabe et netværk, som viser et variationsrigt landskab, og skaber sammenhænge. Hoveddele: - Plantagernes overgang til ny skovtype - Den nye skovs relation med faciliteter og infrastruktur i et tidsligt perspektiv. I anden del af opgaven rettes fokus i mod Kærgaard Klitplantage, hvor der mere stedsspecifikt arbejdes med problemstillingerne i en mindre skala. Der arbejdes med overgange og møder imellem plantagen og de omkringliggende landskabsrum. Det er et fokuspunkt at tegne et nyt rekreativt netværk, som vil forbinde plantagen, da det i dag fremstår rodet og uhierarkisk. Yderligere skal der tages stilling til forureningen, og badeforbudet, og se på hvordan disse rum kan danne midlertidige programmer. Endvidere skal de eksisterende få faciliteter gentænkes. Dette sker igennem etapeplaner, som skal forklare tidsligheden for skoven, netværket og faciliteterne. Hoveddele:
- Skoven i relation til den nære kontekst - Infrastruktur og faciliteter.
︱14︱
metode
&
tidsplan
▲ Fase 1 - Landskabsregistrering og landskabsanalyse
Strategiplan for Naturpark Vesterhavet
Feltarbejde, registrering, & analyse Uge 8 + 9 + 10
Registrering af forhold i området: Terræn Infrastruktur Bebyggelse Beplantning Vandelementer Registrering af oplevede forhold: Rumlig karakteristik af landskabets rum, heden, stranden, byerne, vådområder, og plantagen. Rumlig karakteristik af Naturparkends otte plantager På baggrund af overstående laves første udkast til Strategiplan for Naturpark Vesterhavet
▲ Fase 2 - Videreudvikling af Naturpark Vesterhavet
Udvikling af helhedsplan for Kærgaard Klitplantage
Idéfase, udvikling af skovkatalog, & strategi -og helhedsplan Uge 11 + 12 + 13 + 14
I fase to udvikles et skovkatalog Videreudvikling af Naturpark Vesthavet Helhedsplan for Naturpark Vesterhavet.
▲ Fase 3 - Videre udvikling af helhedplan for Kærgaard Klitplantage
Konkretisering og rumlig bearbejdning i delplaner
Konkretisering & detaljering Uge 15 + 16 + 17 + 18
I denne fase fokuseres der på Kærgaard Klitplantage. Etapeplan for den nye drift. Nedslag med infrastruktur og faciliteter i plantagen.
▲ Fase 4
Udtegning & produktion Uge 19 + 20 + 21
Færdiggørelse af præsentationsmateriale.
︱15︱
︱16︱
aflevering
( Vejledende ) Kortanalyser, registrering & fotografiske registreringer Strategiplan 1:100 000 / 1: 150 000 Helhedsplan 1:5000 / 10 000 Udsnit af helhedsplan 1:500 / 1:200 Landskabssnit 1:500 / 1:200 Infrastruktur & facilitetsnedslag 1:500 / 1:200 Beplantningsstrategi - katalog - Overordnet for Naturpark Vesterhavet - Detaljering for KĂŚrgaard Klitplantage Rumlige illustrationer og collager Sitemodel 1:10 000 / 1:20 000
︹17︹
Studieforløb ▲ Bachelor v. Arkitektskolen Aarhus 1. Semester Iscenesættelse af et komponent Vejledere: Eva Rosborg Aagaard & Anders Gammelgaard 2. Semester Registrering af en Bunker & Et stop på vejen Vejledere: Eva Rosborg Aagaard & Anders Gammelgaard 3. Semester Temporality / Permanence Vejleder: Lars Holt 4. Semester Et refugie Vejleder: Jane Willumsgaard 5. Semester Udveksling på University of Technology Sydney Vejledere: Tom Rivard & Frank Minnaërt 6. Semester The Williamsburg Triology - A hybrid Vejledere: Izabela Wieczorek & Karianne Halse ▲ K a n d i d at v . K u n s ta k a d e m i e t s A r k i t e k t s k o l e 7. Semester Landskab igennem tid Vejledere: Steen Høyer, Christina Capetillo & Sophie Sahlquist 8. Semester Praktik ved SLA, København 9. Semester En forbindelse Vejledere: Steen Høyer, Christina Capetillo & Sophie Sahlquist ︱18︱
▲ Ansættelse 2013-2014 : Studentermedhjælper ved Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ▲ Studierejser 1. mdr. i USA. På tværs af landskabet fra Chicago - Los Angeles ad Route 66. 1. uge i Porto, Lissabon 1. uge i London, England 1. uge i Heerenveen, Holland Landskabstur, Jylland med Ole Mouritsen Landskabstur, Sjælland, med Steen Høyer Landskabstur, Fyn, med Steen Høyer
︱19︱
Kilder
Internet: Skov & natur http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/SkovognaturiTal2010.pdf http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Skovbrug/Skovpolitik/naturskov http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/ http://www.slsas.dk/Files/Billeder/Artikler/Naturnaer_drift_naal_Skoven.pdf http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Skovene/Skovtyper_i_Danmark/Egeskov/ Egekrat http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=8128 http://www.friluftsraadet.dk/media/974415/rapport_geneunders_gelse_med_fr_logo.pdf Kærgaard Klitplantage http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/statsskovene/driftsplanlaegning/blaavandshuk/omraadeplaner/kaergaard-plantage/ http://regionsyddanmark.dk/wm210777 http://atomposten.blogspot.dk/2015/03/giftgrunde-og-slutdepoter.html http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Kærgård_Klitplantage Naturpark Vesterhavet http://natpark.dk/blog/2011/04/04/de-forkerte-nationalparker/ http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/038B7562-D350-4BF9-B440-50423E10A6E2/2160967/69337_ filsoe_3k.pdf http://forsvaret.dk/oksbl/skydninger/pages/default.aspx http://www.vardekommune.dk/Borger/Kultur-og-fritid/Natur/NaturKulturKanon.aspx http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Kærgård_Klitplantage http://www.naturparkvesterhavet.dk
Publikationer: Naturpark Vesterhavet af Varde kommune Katalog over skovudviklingstyper i Danmark, af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturplan Danmark, Vores fælles natur af Regeringen Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper, af Miljøministeriet & skov og naturstyrelsen.
︱20︱
Skov og Natur i tal 2014 af Naturstyrelsen Landskab nr. 08 2009 Landskab nr. 03 2008
Bøger: Landskab og Landskabsarkitektur - en anatologi om tidens tanker, af Ib Asger Olsen Fredede områder i Danmark, af Knud Dahl Danmarks større nationale naturområder, af Miljøministeriet & Fredningstyrelsen Landskabskunst 2, af Steen Høyer Et stykke forelsket Danmark, kunst og naturfedning i 100 år, af Johannes Larsen museet
︱21︱
︱22︱
︱23︱
E : Kærgaardvej, hovedvejen til plantagen hvor bilkørsel er tilladt
︱24︱
︱25︱
F : Sø og vådområde
︱26︱
︱27︱
G : Nordlige del af plantagen
︱28︱
︱29︱
H : Store Løvkllit Efter afbrænding
︱30︱
︱31︱
I: Fældede fyr fra løvklitten
︱32︱
︱33︱
J : Afbrændte contortafyr fra Store Løvklit
︱34︱
︱35︱
K : Rydning i plantagn og driftsspor
︱36︱
︱37︱